Udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojektet Energisafari for Midtjysk Turisme i regi af Socialfondsprojektet RETHINK kulturturisme

Udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojektet Energisafari for Midtjysk Turisme i regi af Socialfondsprojektet RETHINK kulturturisme August 2014 Projektet er medfinansieret af EU s Socialfond

Executive Summary... 3 Indledning... 5 1. Produktafklaring og udvikling af regionalt koncept for Energisafari... 8 Formålet med Energisafari... 8 Potentialet for Energisafari... 11 Målgruppeprioritering og -udvikling... 12 Opbygning af konceptet... 14 Brand-opbygning... 15 Uddybning af brand karakteristika... 16 Visuelt udtryk... 17 Logo og visuelt udtryk... 17 Systematiseret koncept... 19 Samarbejdspartnere... 25 Kravspecifikation... 26 Fagspecialister og værter... 26 Kulturelle oplevelser... 34 Overnatning samt bespisning... 38 Transportvirksomheder... 39 Kontakt med mulige samarbejdspartnere... 40 2. Markedsføring og salg... 41 Brug af branddefinitioner... 41 Netværksmarkedsføring... 42 Salgsmateriale... 42 Afsætningskanaler... 43 Potentiale i brug af samarbejdspartnere... 43 Presseomtale... 43 Kontakt til mødebookere... 44 Faglige netværk... 44 Digital bannerannoncering... 45 WWW.ENERGISAFARI.DK... 46 Sociale medier... 51 3. Organisation og økonomi... 52 Behovet for en digital platform... 52 Organisationen... 55 Den ansatte og omverdenen... 57 Økonomi... 59 Model for forretningsgrundlag... 59 Gennemgang af eksempel af model for forretningsgrundlag... 60 Forhandlede fastpriser... 62 Business case... 62 Bemærkninger... 63 Fondssøgning... 64 Økonomisk målsætning... 65 Noter... 66 2

Executive Summary Der eksisterer allerede et potentiale for lave et decideret koncept omkring Energisafari, da der kommer i omegnen af 6.000 7.000 energierhvervsturister til Region Midtjylland om året. Derudover kommer der sandsynligvis endnu flere besøgende til de enkelte virksomheder inden for grøn energi. Når det nye Energisafari-koncept startes, vil der være tale om en prioritering af, hvilken målgruppe ydelsen henvender sig til. Den målgruppe, som er i fokus til at starte med, er fagspecialisterne inden for grøn energi. Senere vil udviklingen af Energisafari kunne gå i en retning, hvor der også tilbydes en mere populistisk ydelse, der kan henvende sig til de generelle erhvervsturister samt i sidste ende også private ferieturister. Det nye Energisafari-koncept skal bestå af to hovedelementer: Faglige oplevelser og kulturelle oplevelser. Fagspecialisterne, som er hovedmålgruppen for det nye Energisafari-koncept, kræver et højt fagligt niveau, hvorfor det anbefales at Energisafari er gennemsyret af dette. Disse fagoplevelser er levende oplevelser, hvor gæsten er med ude og se, hvordan man aktivt arbejder med grøn energi. Det kan eksempelvis være et besøg hos en landmand, et besøg hos et varmeværk, eller et besøg hos en kommune, som har arbejdet med implementering af grøn energi. Det kulturelle element i Energisafari er tiltænkt at skulle skabe en merværdi for gæsterne, hvor de oplever lokalt funderede kulturoplevelser. Det kan være besøg hos kulturinstitutioner, men kan ligeledes indtænkes ved bespisning mm. Der skal fremadrettet arbejdes med et systematiseret koncept for det nye Energisafari. Her er det tiltænkt at tilbyde fast indhold og moduler, så konceptet ikke baserer sig på variabelt indhold. Derfor er der udarbejdet et rammesystem, som fokuserer på faste elementer for en Energisafari. Rammesystemet baserer sig på faste tidsmoduler og giver gæsten mulighed for at booke deres ture inden for 1-, 2- eller 3-dages tidsintervaller, samt muligheden for en specielt tilpasset Energisafari. For hver dag er der ligeledes udarbejdet et rammesystem, som kobler tidsforbrug med de enkelte aktiviteter. Dette rammesystem er meget fleksibelt, hvilket er et vigtigt element, når Energisafari er tiltænkt at skulle tiltale fagspecialister. Fagspecialisterne bliver mere og mere specialiserede, hvorfor gæsterne skal have mulighed for at få en Energisafari, som er efter deres specifikke ønsker. Konceptet bygger på samarbejder med aktører inden for de enkeltydelser, der eksisterer under konceptet: fagligt indhold, kulturelt indhold, overnatning mm. Det er vigtigt at få opbygget et godt partnerskab med disse aktører. Derfor ligger der et stort arbejde foran Energisafari, i form af netværksdannelse og netværksmarkedsføring mod disse. Energisafari er et regionalt koncept, hvorfor det er centralt med kommunernes og opbakning til projektet. 3

Grundstene for udviklingen af brandet Energisafari ligger i de branddefinitioner, som ses nedenfor, hvilket det anbefales, at alle Energisafaris aktiviteter er gennemsyret af: Brand personality: Vedvarende energi show-how Brand position: Den levende danske fagoplevelse Brand personality: Vidende og udlevende Danmark har som land fået en unik international position inden for energiløsninger, hvorfor der er udarbejdet et forslag til et logo-element til Energisafari, som baserer sig på det output, som man får, ved at gøre brug af grøn energi: Ren natur. Udover at fungere som logo lægges der op til, at det runde Energisafari-emblem fungerer som porten til Energisafari alle steder. Dvs. at man møder eksempelvis dette emblem digitalt, så kommer man direkte ind i Energisafaris verden (Energisafaris hjemmeside) ved at trykke på det. Det anbefales Energisafari at have en hjemmeside med navnet WWW.ENERFGISAFARI.DK, hvor al information kan tilgås, samt bestilling af Energisafari skal kunne foretages. Gæsten skal dertil let kunne se, hvordan man kommer i personlig kontakt med Energisafari. Energisafari anbefales at være yderst centralt organiseret med et ansvarligt koordinerende og sælgende sekretariat og et netværk af samarbejdspartnere og leverandører, som sekretariatet kan trække på. Det anbefales, at antallet af samarbejdspartnere og leverandører udvides i takt med, at den centrale enhed kan orkestrere det. Hellere få men gode og leveringssikre samarbejdspartnere. Derfor anbefales det ligeledes at udarbejde en kravspecifikation for disse. Der arbejdes aktivt på, at grundlægge et Energisafari-sekretariat under Energibyen Skive, Skive Kommune. Sekretariatet skal dog senere finde en anden placering Ambitionen er, at Energisafari indenfor 2-3 år er så vidt muligt økonomisk bæredygtig. Dvs. at Energisafari kan hvile i sig selv økonomisk. For at opnå denne målsætning, ligger der et stort arbejde foran Energisafari. Der er fortsat en masse som skal gøres, og projektet kræver, at regionale og lokale aktører står sammen om projektet, for at det skal lykkes. Der skal i denne situation bl.a. videreudvikles på produktet Energisafari og netværket af samarbejdspartnere og kunder. Derfor anbefales det ligeledes, at arbejde med kortsigtede målsætninger i starten, som der kan evalueres på løbende. 4

Indledning Energisafari er et testprojekt, som forsøger at udvikle erhvervsturismeoplevelser rundt om de i forvejen eksisterende energikompetencer i Region Midtjylland. Projektet bygger videre på det i forvejen eksisterende initiativ og forsøger at koble energiturisme og kulturturisme på en ny og spændende måde og således forsøge at skabe en situation, hvor styrkepositionen energi medvirker til at profilere Aarhus 2017 og kulturen i området generelt og omvendt. Udover et ønske om at styrke energipositionen i området, ligger der også et ønske om at skabe anderledes, unikke og autentiske oplevelser, hvor koblingen af energi og kultur i sig selv er interessant og desuden kan skræddersyes til de enkelte grupper af erhvervsturister. Projektansvarlig er Midtjysk Turisme. Projektejer er Karl Egeriis Krogshede, Energibyen Skive, Skive Kommune. Projektgruppen består - udover Karl Egeriis Krogshede - af: Jan Nielsen, projekt- og netværksleder, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune, som arbejder med erhvervsfremme inden for Cleantech, energi, klima og miljø. Helle Friis, konsulent, Bogmesterens Afdeling, Aarhus Kommune, der tager sig af gæster til Aarhus Kommune. Peter Christensen, project manager, Samsø Energiakademi. Peter Christensen tager sig af besøgende til Samsø Energiakademi og er med i et nystartet Samsø Energiakademi-kontor i Aarhus. Han er dertil rådgiver for Aarhus som Kulturhovedstad i 2017. Regner Hansen, projektleder, Ringkøbing Kommune. Han står primært for at udvikle privatturismen langs kysten i samarbejde med Lemvig Kommune. Ulla Hjorth Andersen, assisterende projektleder hos RETHINK Kulturturisme. Projektejer og projektgruppe rundt om Energisafari har allerede betragtelig erfaring med Energisafari i og med, at samtlige deltagende aktører i en årrække har lavet faglige rundvisninger i diverse af områdets energiindustrier, som med tiden har fået begrebet Energisafari. Det er med udgangspunkt i de erfaringer, man har gjort sig indtil nu, og et ønske om at koble det til Aarhus rolle som Kulturhovedstad i 2017 og de kulturelle tiltag, der foregår i den sammenhæng, at man ønsker at forretningsudvikle Energisafari og udnytte det potentiale, der måtte ligger heri. LHBS A/S er af Midtjysk Turisme og projektejer udvalgt til i RETHINK Kulturturisme 2017- regi at yde konsulentbistand i forbindelse med udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojektet Energisafari. Ansvarlig for leverance af konsulentydelse er sociolog og direktør Eva Steensig fra LHBS A/S. 5

Den ønskede konsulentbistand til udvikling af koncept og forretningsmodel har fokus på 3 hovedtemaer: 1. Produktafklaring og udvikling af regionalt koncept for Energisafari 2. Markedsføring og salg 3. Organisering og økonomi For 1. Produktafklaring og udvikling af regionalt koncept for Energisafari har ønsket været at udarbejde en koncept-/produktbeskrivelse af Energisafari, som et regionalt erhvervsturismeprodukt. Herunder skal hovedaktiviteter og produkter for Energisafari identificeres og defineres. Vægtningen af fagligt indhold, koblingen til kulturelle oplevelser, overnatning, bespisning og transporten/infrastrukturen bag skal her beskrives således, at der skabes en oplevelsesorienteret helhed i besøget for gæsten. For at sikre en opbygning af et solidt værdikædesamarbejde og regional organisering omkring afholdelse af Energisafari i Region Midtjylland, skal de centrale samarbejdspartnere ligeledes identificeres. Under 2. Markedsføring og salg skal de vigtigste afsætningskanaler identificeres med afsæt i de identificerede målgrupper/markeder, anbefalinger og potentialevurderinger fra tidligere udarbejdede målgruppeanalyse for Energisafari. Under dette afsnit har vejen til gæsten, identificering af centrale samarbejdspartnere, samt undersøgelse af behov for en bookingplatform skulle identificeres. For 3. Organisering og økonomi handler det om at finde en model for organisering af Energisafari, undersøgelse af forretningsgrundlag, identifikation af eventuelle investorer og fundingmuligheder samt anbefalinger til udarbejdelse af internt koordineringsredskab/portal for partnere i projektet. Projektgruppen har inden testforløbets start ikke været så meget sammen, hvilket betyder, at en del af konsulentarbejdet har været at sørge for, at projektgruppen får talt sammen om og bliver helt klar over, hvad de nøjagtig ønsker skal ske, samt på hvilke punkter de ikke er enige. For at sikre den tættest mulige dialog mellem konsulenterne fra LHBS og projektgruppen, har processen været bundet op på to workshops med projektgruppen, hvor hver workshop har været af en lille dags varighed. Dermed opnås en vekselvirkning mellem dialog med projektgruppen og udviklingsarbejde. På første workshop blev projektets tre hoveddimensioner og ønskede delelementer diskuteret grundigt igennem. Energisafari, som det ser ud i dag og visionerne for et fremtidigt produkt/koncept, blev beskrevet og diskuteret. Derudover blev mulighederne for forretningsmodeller og samarbejdskonstellationer projektets parter imellem, ligesom mulige måder at markedsføre og sælge konceptet, beskrevet og diskuteret. 6

På anden workshop blev oplægget til konceptet og forretningsmodellen præsenteret, som dernæst i samarbejde mellem projektgruppen og LHBS blev fine-tunet og præciseret, især med henblik på afsætningskanaler, markedsføring og samarbejdspartnere samt behov for interne koordineringsredskaber og bookingplatform. Efterfølgende blev totalleverancen færdiggjort og leveret til projektgruppen d. 29. august. Da projektet adskiller sig fra et traditionelt konsulentarbejde med traditionel forretningsudvikling, ved at det ikke er færdigudviklet, vil der være emner, som projektgruppen skal arbejde videre med, for at føre konceptet ud i livet. En af de emner, som har været pointeret, er, at skulle arbejde med opfølgningsdelen, der fokuserer på, hvordan man arbejder strategisk og målrettet med at komme fra oplevelse til kontrakt, da målet med at modtage udenlandske delegationer er at skabe grundlag for eksport 1. 7

1. Produktafklaring og udvikling af regionalt koncept for Energisafari Formålet med Energisafari Formålet med testprojektet er at udvikle Region Midtjylland til en destination for energi- og kulturturisme i form af en Energisafari med særligt fokus på at gentænke den oprindelige Energisafari - etableret af Skive Kommune og Samsø Energiakademi - til i dag at udgøre en regional Energisafari bestående af en sammensætning af faglige oplevelser med fokus på grøn energi samt kulturelle oplevelser. Det er derfor ønsket at lave et decideret koncept omkring Energisafari, der indeholder ovenstående sammensætning, så turene ikke skal opfindes på ny hver gang arrangementet bookes, som er måden hvorpå, det foregår nu. Ved at lave et fast koncept over Energisafari, kan parterne bag ligeledes skalere ydelsen bedre. Formålet er todelt. Forstået på den måde, at det på den ene side er at markedsføre og positionere regionen for omverdenen samtidig med, at det på den anden side er at lave en decideret rentabel forretning ud af det potentiale for energifaglig-turisme, som eksisterer. I dag findes Energisafari som et projekt, hvor der hver enkelt gang skal sammensættes en tur fra bunden af, når der kommer forespørgsler til et besøg fra erhvervsturisterne. Besøgene bærer ligeledes præg af at variere meget, når der kigges på hvor lang tid der bruges pr. dag. Energierhvervsturisterne besøger i dag virksomheder og myndigheder, der har fokus på grøn energi. Det kan være emner inden for vindenergi, biogasanlæg, samfundsudfordringer i forbindelse med grøn energi og evnen til at implementere grøn energi mm. Der eksisterer et højt fagligt niveau på de Energisafarier der eksisterer pt., hvilket er et stort aktiv for Energisafari. Hvor ydelsen i dag har meget fokus på det faglige, ønskes det nye koncept og produkt at bære præg af en markant kobling med det lokal-kulturelle. Der bliver nogle gange vist lokalkulturelle emner frem, når der kommer besøgende til det Energisafari, som det kendes i dag. Det ønskes dog, at det nye koncept skal indeholde det lokal-kulturelle hver enkelt gang, en gæst deltager i en Energisafari. Ved at koble det lokal-kulturelle er der mulighed for at knytte endnu stærkere lokale bånd med de fagpersoner, som allerede kommer til området for at besøge virksomheder inden for grøn energi, og destinationen Region Midtjylland. Lokal-kulturen er medvirkende til at styrke kundernes oplevelse og gør deres helheldsoplevelse af besøget unikt. Hermed ønskes det, at gæsterne skal tage fra området med en forståelse for og en holdning til, at Region Midtjylland er unik indenfor grøn energi samt det sted i Danmark, hvor offentlige som private virksomheder er nytænkende og på forkant med udviklingen. I sidste ende skal dette styrke det regionale brand samt de deltagende virksomheder, som har fokus på grøn energi. 8

Aarhus Kommune har bland andet ytret, at på de delegationsbesøg, som kommunen gennemfører i dag, er tilbagemeldingen ofte, at der skal være mere tid i programmet til at se og opleve byen, shopping mv. 2, hvilket er med til at bakke op om koblingen mellem faglighed og kultur. Energisafari skal konceptualiseres for at sikre, at ydelsen netop bevæger sig fra at være et fra gang-til-gang arrangement til at blive et konkurrencedygtigt koncept. Der findes allerede deciderede koncepter for oplevelser inden for grøn energi i Danmark som i Norden. Eksempelvis Visit Clean Tech West i Sverige 3. Hos dem kan gæsterne komme på besøg hos virksomheder inden for følgende temaer: Affaldshåndtering og genbrug Bioenergi og biobrændstoffer Gårdsbaseret biogasproduktion Vindkraft Det er inden for disse kategorier, at Visit Clean Tech West har et udvalg af specifikke besøgsanlæg. Eksempelvis kan et besøgsanlæg være Lillesjöverket (et kraftvarmeværk i Uddevala), hvis gæsterne vælger temaet affaldshåndtering og genbrug. Et andet sted, som kan besøges, er gården Brunsbo, som har et biogasanlæg, hvis gæsten ønsker at se noget inden for emnet gårdsbaseret biogasproduktion. Visit Clean Tech West afholder ligeledes studiebesøg, hvor gæsterne kan deltage i et dagsprogram, der omhandler et specifikt emne. Et eksempel på dette er AVFALL EN TILLGÅNG, der har fokus på håndtering af affald. For de gæster, som kunne ønske at deltage i et dagsprogram om dette emne, ville turen se således ud: Kl. 09.00 Besøg på Heljestorp sorteringsanlæg for hushusholdningsaffald Kl. 10.30 Formiddagskaffe med sandwich på anlægget Kl. 11.00 Afrejse fra Heljestorp Kl. 11.30 Besøg på Lillesjöverket affaldsforbrænding Kl. 13.00 Afrejse fra Lillesjöverket Kl. 13.30 Afslutning og frokost på Bohusgården Hotell & Konferens De andre to studieture, som kan ses på deres hjemmeside, er: BIOGAS BRÅLANDA, som varer to dage og FRÅN PROJEKT VIA PRODUKTION TILL DAGLIG ANVÄNDNING, som varer én dag fra morgen til aften. På Visit Clean Tech Wests hjemmeside kan gæsterne lave bookningsforespørgsler på turene og komme let i kontakt med organisationen bag. Her indtaster den interesserede almen kontaktinfo, detaljer for hvornår de ønsker at besøge Visit Clean Tech West samt ønske og behov for at træffe leverandører, logi, bustransfer samt restaurantbesøg. Derudover kan gæsten indtaste andre ønsker i fritekst. 9

Gæsten vælger sig ligeledes ind på dennes interesseområde, hvor der udover de ovennævnte emner; affaldshåndtering og genbrug, bioenergi og biobrændstoffer, gårdsbaseret biogasproduktion samt vindkraft også kan vælges vandrensningsteknik. Visit Clean Tech West i Sverige tilbyder dermed ture inden for grøn energi, men har ikke specielt fokus på det lokalkulturelle, som ønskes ved Energisafari. Der ligger dermed mulighed for at differentiere sig på det ønskede punkt, som man ønsker skal tilføjes de allerede eksisterende ture. 10

Potentialet for Energisafari Der eksisterer allerede et potentiale for at lave et decideret koncept omkring Energisafari, som det eksisterer nu. I den tidligere udarbejdede målgruppeanalyse kom man frem til, at der kommer i omegnen af 6.000 7.000 energierhvervsturister til Region Midtjylland om året. Derudover kommer der sandsynligvis endnu flere besøgende til de enkelte virksomheder inden for grøn energi. Den mængde af besøgende, der allerede kommer, samt det høje faglige niveau, som regionen har inden for området, skaber grobund for at udvikle et decideret og selvstændigt Energisafari, hvor der også kobles kulturelle oplevelser til, for at styrke båndet mellem region og deltager. For at give et indblik i det generelle danske mødemarked samt overnatninger for de deltagende, så forholder det sig således, at der i 2013 var 1.822.981 overnatninger på hoteller og feriecentre i hele Danmark, som blev foretaget af forretningsrejsende i grupper 4. Region Midtjylland stod for 254.195 overnatninger ud af disse 5. I hele landet er der 6.930.000 mødedeltagere om året, med 6.002.000 indenlandske mødedeltagere og 928.000 udenlandske mødedeltagere. Brydes dette op i overnattende set over hele landet så er der 817.000 danske mødedeltagere, der overnatter, 5.186.000 som kun er der 1 dag og 4.002 der defineres som lokale 6. Af de internationale mødedeltagere overnatter 201.000 hvorimod 727.000 er der 1 dag 7. Med både nationale og internationale mødedeltagere, stod Region Midtjylland for 257.000 overnatninger 8. Størstedelen af de forskellige mødeformer over hele landet med både nationale som internationale deltagere - tegner sig på en varighed af 1 eller 2 dage. Eksempelvis varer 52 procent af kurser 1 dag, 35 procent 2 dage, 9 procent tre dage, 2 procent 4 dage og 2 procent varer 5 dage eller derover 9. Der ikke tvivl om, at kulturette oplevelser kan sætte et unikt præg hos folk, da man hiver dem ud af den faglige kontekst de bevæger sig i, når de tager på almene forretningsrejser. Et eksempel herpå er, da en gruppe erhvervsfolk var på besøg i Region Midtjylland og blev taget med ud på Spøttrup Borg, hvor deres virksomhedskontakt, Peter Christensen fra Samsø Energiakademi, begyndte at fægte med en flok middelalderfolk, der stormede frem i fuld udklædning. Ekstraordinære oplevelser som denne, er et eksempel på, hvordan lokalkulturelle arrangementer kan give det visse ekstra, som gør, at et virksomhedsbesøg bliver husket, for bl.a. hvor i verden det foregik. 11

Målgruppeprioritering og -udvikling Når det nye Energisafari-koncept startes, vil der være tale om en prioritering af, hvilken målgruppe ydelsen henvender sig til. Den målgruppe, som er i fokus til at starte med, er fagspecialisterne. Folk, som er specialister inden for hvert deres felt inden for grøn energi. Ved at have fokus på denne målgruppe til at starte med, har projektet at gøre med gæster, som i forvejen efterspørger viden og produkter inden for Energisafaris tematiske område. Dette ses som den mest optimale målgruppe for Energisafari at opleve succes med i startfasen. Man kan sige, at Energisafari bliver på sin hjemmebane, nemlig et arrangement af højt fagligt indhold, og blot forsøger at skalere dette i første omgang. Grunden til, at det er formålstjenesteligt at starte med at fokusere på fagspecialisterne, er desuden, at projektgruppen og projektejer har mulighed for at udvikle sig organisk sammen. Partnerne, som det ønskes Energisafari skal have, kan også blive mere professionelle og produktet kan løbende udvikles. Når Energisafari en dag er helt færdigudviklet og fungerer som et produkt/koncept, er der mulighed for at udvide målgruppen og justere produktet samt henvende sig til de generelle erhvervsturister, som besøger Region Midtjylland. Dette vil kræve en justering af ydelsen, så den ikke bliver lige så fagspecifik, men mere generel erhvervsmæssigt interessant. Produktet skal på mange måder gøres mere bredt tilgængelig, så almindelige erhvervsfolk kan få noget ud af det, ligesom det også kan betyde, at vægtningen af det kulturelle element skal øges. Måske kan Energisafari en dag udbydes i endnu bredere form til private turister. Det kan være far-søn se-vindmøllen ture eller andre koncepter for privatturister, der fascineres af teknologi, maskiner/anlæg og vindmøller. Udviklingen for Energisafari starter derfor ud med at være en meget specialiseret ydelse, som kan gå over i en mere bred tilgængelig ydelse, der til sidst også kan henvende sig til de private turister ved at udbyde en populistiske ydelse. 12

Nedenfor ses den mulige udviklingsmodel for projektet: Ved at følge denne udvikling er det dog vigtigt at selve produktet gøres bredere og bredere. Samme højfaglige leverance, som der skal leveres til fagspecialisterne, vil ikke tale til de private turister. For dem skal ydelsen og leverancen gøres bredere, hvorved noget af det højfaglige kan falde bort, men hvor der fokuseres mere på selve oplevelsesværdien. Eksempelvis det at kravle op i en vindmølle fremfor at stå og kigge på en højteknologisk styreboks til en fjernvarmeværk. 13

Opbygning af konceptet På nuværende tidspunkt er Energisafari ikke et strømlinet koncept men en ydelse, hvor turene hver gang skal opfindes på ny. Det er tidskrævende og det udhuler ultimativt indtjeningen. Hver enkel Energisafari kan ses som et isoleret arrangement, der hver gang planlægges på ny i stedet for at bygge på en fast konstellation. Det betyder, at det hurtigt bliver en tidsrøver når turene skal planlægges fra bunden af. Energisafari baserer sig pt. på en del frivillig vilje og indsats. Det er prisværdigt og vidner om ildsjæle, der brænder for sagen og for fagligheden. Hvis der kommer flere energisafariturister til, og der sælges flere Energisafarier hvilket ønsket er vil det dog ikke være holdbart at basere så meget af leverancen på frivilligt arbejde. Nedenfor er det forsøgt at illustrere hvilken udvikling Energisafari skal i gang med i bevægelsen fra arrangement til koncept - mod en mere professionaliseret tilgang til projektet: 14

Brand-opbygning Når Energisafari skal gå fra at være enkeltstående arrangementer til at være et decideret koncept og produkt, er det nødvendigt at arbejde med et navn, visuelt udtryk og i sidste ende etablere et brand. At skabe et brand betyder, at man er enig om, hvad Energisafari står for og repræsenterer. Dvs. hvilken position og retning det har. Derudover bliver det klart for alle involverede, hvilket løfte man kan give til omverden, og med hvilken personlighed Energisafari taler til og er i verden. Dette betyder, at Energisafaris mulighed for at skabe et stærkt og konsistent udtryk, samt oplevelse i omverden og hos kunderne, er forhøjet væsentligt fordi alle involverede ved, hvad Energisafari står for, og hvor det skal hen. Der er mange veje Energisafari kan gå rent positioneringsmæssigt, men vi mener, at positionen skal tage udgangspunkt i Energisafaris særkende og styrker, og hvad man ønsker at regionen skal opfattes som. Et af de særkender, vi opfatter som helt centralt, er regionens og virksomhedernes evne til at virkeliggøre og implementere energiløsninger. Det er et af de elementer, som vi ved at gæsterne efterspørger, og som netop er medvirkende til at trække besøgende til regionen. Derfor foreslår vi, at Energisafaris løfte er: Vedvarende energi show-how (naturligvis ikke i modsætning til, men i forlængelse af know-how) Dette løfte gør en dyd ud af regionens og Energisafaris evne til at virkeliggøre energiløsninger og lægger derfor op til en position, som netop markerer Energisafaris evne til at skabe levende oplevelser. Brand position: Den levende danske fagoplevelse Hvis brandløfte og -position definerer hvilken vægtning og indhold Energisafari-konceptet skal have fremadrettet, så giver brand-personligheden en retning i forhold til, hvilket udtryk og hvilken personlighed Energisafari skal have. Skal det være universitets-nørdet? Skal det være populærvidenskabeligt eller øko-agtigt? Ihukommende, at det ønskes, at Energisafari med tiden skal henvende sig til en bredere målgruppe af erhvervsturister og i sidste ende privatturister, mener vi, at det er vigtig, at Energisafari har en personlighed, som er tilgængelig udover det dybt fagspecifikke, hvilket selve indholdet bærer præg af. Derfor foreslår vi, at brand personligheden er: Vidende og udlevende. Det understreger fagligheden uden at det bliver nørdet og løfter den levende oplevelse over i en måde at være i og tale til verden på; udlevende. 15

Energisafaris brand promise, brand positioning og brand personality: Uddybning af brand karakteristika Vi foreslår, at Energisafaris brand promise er Vedvarende energi show-how. Det er netop dette, som Energisafari har at tilbyde gæsten. Energisafari viser deres gæster hvordan vedvarende energiløsninger fungerer i praksis. Gæsterne er fysisk med ude og opleve stederne og røre ved tingene i stedet for at få dem forklaret ved et seminar, kursus etc. Derfor er det det, som Energisafari lover, og selv skal leve op til, over for deres gæster. Det, som differentierer og positionerer Energisafari, er, at det er en levende oplevelse. Netop, at det ikke bliver forklaret ved et seminar, kursus etc., men at gæsten er med i en levende oplevelse, hvor de ser, hvordan vedvarende energiløsninger virker i praksis. Fagligheden er ligeledes høj, og at det er i Danmark er ligeledes unikt og differentierende, hvorfor det også er to vigtige elementer for hvad det er, der differentierer Energisafari fra andre vedvarende energi-oplevelser. Vi mener derfor, at Energisafaris brand positioning skal være Den levende danske fagoplevelse. Energisafaris brand personality beskriver hvilke personlige træk, som Energisafari skal besidde. Da Energisafari består af oplevelser ude hos professionelle fagfolk, der er specialister på hvert deres område, skal de personlige værdier, som Energisafari indeholder, være Vidende og udlevende. Det er essentielt, at måden ansatte samt partnere i projektet handler på, og måden der kommunikeres på, er gennemsyret af disse træk. Gæsten skal føle, at ligegyldigt på hvilket tidspunkt de er i kontakt med en del af Energisafari, så skal det være vidende folk de kommunikerer med, og de skal have følelsen af, at det netop er en udlevende safari, de er på/skal på. 16

Visuelt udtryk Danmark har som land fået en unik international position inden for energiløsninger, hvor bl.a. den internationale interesse for Energiakademiet på Samsø og for regionenes evne til at implementere energiløsninger er et væsentlig element 10. Derfor foreslår vi, at man benytter det danske islæt aktivt. Vi anbefaler, at man understreger det danske islæt i logo og markedsføring i stedet for at undlade det eller sågar skjule det i ønsket om at fremstå international. Vi anbefaler derfor, at Energisafari fremadrettet i sit logo bærer navnet Energisafari DK. Herved bliver det danske islæt understreget hver gang folk bliver eksponeret for materiale, der markedsfører konceptet. Det værende sig købt markedsføring som annoncer, redaktionelt materiale fra journalister m.m. Logo og visuelt udtryk Velvidende at projektgruppen selv ligger inde med grafiske kompetencer, og i sidste ende selv skal udvikle Energisafaris logo, vil vi gerne foreslå, at Energisafari rent visuelt fremstår med logo og identitet i stil med følgende: 17

Baggrunden for at vælge de farver og den specifikke baggrund er, at i stedet for at låse sig fast på konkrete og potentielt begrænsende symboler eller billeder af vindmøller, vandværk eller en anden installation, så bruge en baggrund som fortæller om hvad resultatet er, når man lykkes med at virkeliggøre energiløsninger; nemlig grønne enge, høj solskin og blå himmel. Så vi foreslår altså, at man finder sine visuelle referencer i outcom et af energiløsninger i stedet for afbildning af installationer. Dette muliggør også, at det samme Energisafari-logo og udtryk kan bruges, uanset om det drejer sig om ture med fokus på biogas, vandværk, vindmøller eller styresystemer. Dette runde grafiske element er tiltænkt en helt central rolle for Energisafari i og med, at vi ser det som værende logo for konceptet. Derudover ser vi, at elementet/logoet/symbolet vil kunne gå igen på alt tænkeligt materiale, der har med Energisafari at gøre. Det værende sig merchandise (som kuglepenne, tøj, badges osv.), præsentationsmateriale, i alle markedsføringsmæssige henseender mm. Ved at bruge dette ensartede identitetsdesign strategisk korrekt, skabes grafisk konsistens bag konceptet samt højere genkendelsesværdi hos gæsterne. At bruge det samme logo alle steder, hele tiden og hver gang er en forudsætning for at skabe et navn, et brand og et koncept. Farverne i skriften er tænkt som jord-farver, earthy farver, som understreger det naturlige/vedvarende uden at blive frelst, umoderne eller kedeligt. Projektgruppen understreger, at det vigtigt at bruge flere ressourcer på at færdigudvikle logoet 11 således, at det får de helt præcise farver og associationer der ønskes. I et projekt som dette, hvor der har mange aktører og samarbejdsparter anbefaler vi, at man udarbejder grafiske guidelines for, hvordan det grafiske udtryk for Energisafari skal være. I en sådanne manual kortlægges det, hvilken skrifttype der bruges, hver gang der produceres materiale for konceptet, hvilken placering logoet skal have på diverse materiale mm. På den måde sikrer man konsistens i al markedsføringsmateriale, der kommer fra Energisafari. Eksempler på brand guidelines kan ses på følgende links: http://solutions.3m.com/wps/portal/3m/en_ww/corp/identity/identity-elements/3m- Logo/Standards/ http://www.creativebloq.com/branding/great-examples-design-style-guides-3132070 18

Systematiseret koncept Konceptet skal ligeledes systematiseres. Herunder ansvarsfordeling hos de personer, som har med projektet at gøre, arbejdsgange og kommunikation. Dette vil få stor betydning for selve driften af konceptet, og vil blive uddybet under afsnittet Organisation og økonomi. De produkter og services, som Energisafari tilbyder sine gæster, skal ligeledes sættes i fast system, netop på baggrund af, at Energisafari på nuværende tidspunkt kan ses som arrangementer, der opfindes på ny hver eneste gang, når gæster efterspørger produktet. Energisafari vil derfor være et koncept, som består af fast indhold og moduler i stedet for at have meget variabelt indhold, hvor der hele tiden skal findes løsninger, som opfindes på ny hver eneste gang. Dette er med til at højne effektiviteten og undgå spildtid hos alle deltagende parter, og det er medvirkende til at gøre leverancen mere ensartet og konsistent. Det er af stor vigtighed at arbejde med et fast koncept med faste moduler for, hvad en enkelt Energisafari-tur skal indeholde. Det vil gøre det lettere for flere folk at købe og arrangere disse ture, når der er tale om en ensartet og gennemskuelig opbygning. Et modulsystem, for hvad der skal foregå på en éndags Energisafari-tur, samt en kategorisering af de oplevelser, som samarbejdspartnerne tilbyder, gør det også muligt hele tiden at holde styr på og være yderst præcis omkring hvilke emner, der kan afvikles ture omkring, og hvem der leverer hvilke elementer. Pakkeløsninger bestående af sammensatte moduler kan kategoriseres inden for så mange temaer som projektgruppen måtte ønske (vind, vand, gas, samfund m.m.), så længe Energisafari er det overordnede navn og brand uagtet tema. Da der også opleves efterspørgsel på meget specifikke temaer eksempelvis styresystemer inden for biogas-produktion - vil Energisafari også kunne indeholde disse meget specifikke temaer. Det er vigtigt for Energisafari, at have fokus på disse meget specialiserede emner. Forstået på den måde, at Energisafari så vidt muligt allerede skal have de specialiserede emner klar i deres system, så det undgås, at man skal planlægge en Energisafari-tur fra bunden af, når der kommer en forespørgsel på et meget specifikt tema. Jo mere Energisafari ved om hvem af virksomhederne, foredragsholdere etc., der kan vise og forklare hvad, jo mindre tid vil det tage at planlægge disse ture, hvilket det nye koncept også ønsker at optimere. 19

Pakkeløsningerne, som gæsterne kan vælge, er grundlæggende inddelt efter, hvor lang tid besøget skal vare: De første tre pakker (1-dags, 2-dags og 3-dags pakker) fokuserer på hvor lang tid gæsten ønsker at være på Energisafari og er baseret på dagsmoduler. At de tre pakker går fra 1-3 dage er baseret på de interviews, som blev lavet i foregående målgruppeanalyse med aktører inden for Energisafari, samt generelle tendenser for forretningsrejsende, hvor det var de mest kendetegnende tidsintervaller. 20

Dertil passer dette også til tendensen, der ses, hvor de erhvervsrejsende rejser færre dage, men hvor hver dag har et tidsmæssigt langt program 12. I det nye koncept findes der også en pakke, hvor gæsterne kan få skræddersyet deres tur, hvis det er det de ønsker. Baggrunden for dette er netop, at der opleves henvendelser på ultra specifikke produkter og services, hvorfor det skal være muligt for gæsten at få det nøjagtigt, som denne ønsker. For alle turene gælder, at gæsten hele tiden vil være fulgt af en guide fra Energisafari. Muligheden for skræddersyede ture kan også fungere som rugekasse for nye ture, hvis flere og flere efterspørger ture om et specifikt emne, så skal udviklingen af turen jo starte et sted, og det vil den typisk gøre ved, at man skræddersyr den, afprøver den og leverancerne i ydelsen nogle gange før, man laver et produkt ud af den. Det samlede program for Energisafari indeholder, og kunne derfor se således ud 1 : Én dag på Energisafari vil ud fra ovenstående bestå af: 1 Inspireret af kortlægningen af dagsture på 1. Workshop. 21

1,5 4 times intro session 3 * 1,5 times fagligt indhold 1 times kulturelt indhold 1 2 timers shopping Bespisning At Energisafari er delt op i ovenstående elementer betyder ikke, at intro session, fagligt indhold, kulturelt indhold, shopping samt bespisning hver gang er nøjagtig det samme. Det skal forstås som et rammesystem, der kortlægger hvor meget tid, der bruges inden for det overordnede emne, og hvilke del-elementer der indgår i en dag. Dette kan gøre det lettere, ja sågar muligt at lave en liste over leverandører og aktører indenfor de pågældende elementer, som kender varigheden, og som derfor også kan levere inden for en ensartet prisramme. Det betyder også, at det er nemmere at planlægge transport til og fra og imellem dagens elementer og i det hele taget ensarte leverancerne. En introsession kan foregå hos en virksomhed eller hos en kommune eller et helt tredje sted, alt efter hvilket fagemne gæsterne interesserer sig for. Interesserer gæsterne sig for udviklingen inden for vindmøller, vil det være nærtliggende at holde en intro session hos en kompetent virksomhed inden for dette felt. Interesserer gæsterne sig for de samfundsmæssige problemstillinger, og løsninger der har været, ved at overgå til grøn energi, så vil et besøg hos en kommune, der har stået med disse problemstillinger, være at foretrække. Man kunne også forestille sig at kunden fik nogle valgmuligheder indenfor det enkelte delelement. Især når det gælder fagligt indhold og bespisning. Ligeledes indeholder fagligt indhold mere end én fast type ydelse. Fagligt indhold dækker over de ydelser, som er fagspecialiserede. Det værende sig besøg hos virksomheder, der arbejder med det specifikke interessefelt under grøn energi, et foredrag med en forsker, som ligeledes har fokus på det specifikke interessefelt under grøn energi eller, at gæsterne er ude at se maskiner og anlæg blive brugt i praksis. Det essentielle er, at ligegyldigt hvilken form for fagligt indhold det drejer sig om, så skal det være med fokus på netop det emne, som gæsten interesserer sig for og har booket. Når det gælder kulturelt indhold vil det være optimalt at vælge et sted, som ligger tæt på der, hvor gæsterne har deltaget i sidste faglige element for dagen. Igen, det vil ikke være det samme, som gæsten kommer ud og ser hver gang. Det, som gæsten skal ud og se/deltage i, skal være funderet i det kulturelle. Det kan være et besøg på traditionelle museer eller mere levende kulturelle oplevelser, såsom eksemplet med den gruppe gæster der blev taget med ud på Spøttrup Borg, hvor skuespillere klædt i 22

middelalderkostumer pludselig begyndte at fægte - bl.a. med nogle af deltagerne - og hvor de efterfølgende spiste i borgens flotte sal. I dette eksempel var der et markant lokalkulturelt islæt over oplevelsen samtidig med, at oplevelsesværdien var stor, da det ikke var en traditionel kulturel oplevelse. Bespisning er ligeledes et sted, hvor der kan tilføres en vis oplevelse af det lokalkulturelle. Netop ved at servere egnsretter, eller mad der er tilberedt med lokale friske råvarer. Hvis historien bag retterne eller ingredienserne fortælles, tilføres det ekstra lag, som vil gøre en forskel i oplevelsen hos gæsten, fremfor hvis han/hun var et hvilket som helst andet sted, og fik serveret et godt måltid. Så vidt vi er orienteret er der også eksempler på, at bespisning kan være picnic i det fri, hvilket er et godt eksempel på en oplevelsesskabende aktivitet. Shopping vil foregå i den by, som er nærmest det sted, hvor gæsterne er på det givende tidspunkt. Det er ment som et frirum, hvor gæsten kan summe rundt på egen hånd. Da gæsterne dog vil være fulgt af en guide igennem dagen, kunne der også indsættes en guide under shopping. For de af gæsterne, som måtte have lyst til at blive vist rundt fra butik til butik, kan der laves retningslinjer for guiderne om dette. Er der eksempelvis en gammel købmandshandel, som har ligget der lige siden byen blev til, kunne dette være et stop på vejen for igen at tilføre et lokalkulturelt lag. 23

Baggrunden, for overhovedet at kunne sammensætte Energisafari-ture på denne måde, er et set-up, hvor alle aktiviteter findes i et fast og struktureret system. Dermed ment, at der er afsat en fast tid til hver enkelt type af oplevelse, en kravspecifikation og en prisramme. Om det er hos virksomheden, der fremviser løsninger inden for grøn energi, et besøg hos det offentlige, der fortæller om de samfundsmæssige problemstillinger de har været igennem, eller, om det er et besøg på en restaurant. Ved at bygge det nye Energisafari op på denne måde, bliver det lettere for organisationen bag Energisafari at holde styr på hver enkelt aktivitets tidsaspekt samt planlægning af en hel Energisafari-dag med en oplevelse ét sted, en oplevelse et andet sted, transport, restaurantbesøg mm. Denne struktur betyder også, at det for det første er muligt at skifte ud mellem elementer og bytte andre foredragsholdere og lignende ind, uden at hele arrangementet skal laves om. Derudover muliggør det også, at hvis der er enkeltelementer, som f.eks. er meget dyrere end standarden, så kan man tydeliggøre det og give kunden en tilvalgsmulighed i salgsfasen. Hvis nu der eksempelvis er en mulighed for at fange og spise fjordrejer under bespisning, og dette er 40% dyrere end en almindelig middag, så kan dette tydeliggøres og kunden kan tilkøbe det, nøjagtig ligesom man kan tilkøbe et enkeltværelse, når man booker en rejse. Det er derfor essentielt, at der udvikles en kravspecifikation til, hvad et enkelt modul skal indeholde samt, at der derefter bliver lagt klare retningslinjer med hver enkelt aktør for, hvor lang tid et besøg skal vare, hvad det skal indeholde mm. 24

Samarbejdspartnere Ud af de mange samarbejdspartnere, som vil være vigtige for, at EnergiSafari skal lykkes, er Samsø Energiakademi den partner, der pointeres, som værende en meget vigtig partner. Det er vigtigt, at der er klare linjer med Samsø Energiakademi i forhold til det fremadrettede samarbejde med en ekstern organisation. Samsø står for en meget væsentlig del af de nuværende erhvervsturister og er derfor en afgørende samarbejdspartner 13. Da der ligeledes er andre aktører inden for koncepter som Energisafari, tales der for at etablere en form for samarbejde med aktører under Energisafari, hvor man sørger for, at de andre koncepter ikke trædes over tæerne. Heriblandt kan nævnes State of Green og Den Grønne Tråd. Samsø Energiakademi. Samsø Energiakademi skal ligeledes være strategiske rådgivere på bæredygtighedsområdet for Aarhus 2017, og får derigennem kontakt til en lang række kulturprojekter og institutioner i hele Region Midtjylland 14, som kan være attraktive for EnergiSafari at komme i kontakt med. Der pointeres ligeledes en potentiel konflikt mellem State of Green og Energisafari i forhold til at virksomhederne, der skal fungere som værter og indlægsholdere, bliver kontaktet af mange forskellige organisationer og dermed bliver trætte af manglende koordinering. Overordnet skal der arbejdes for så tæt et samarbejde med den nationale platform som muligt 15. Det er dog vigtigt at tage med, at State og Green skal kunne se Energisafari fungere som en attraktiv aktør, der gør State of Greens arbejde lettere, når det gælder planlægning af fagspecifikke ture. 25

Kravspecifikation For at Energisafari-konceptet skal lykkes bedst muligt, anbefales det, at der laves en kravspecifikation for alle samarbejdspartnerne. Dermed sikrer man sig det visse niveau, som det kræver for faglighed og serviceniveau, over for gæsterne. Grundtanken bag fagspecifikationen er, at Energisafari hellere skal sigte efter at få færre men dedikerede samarbejdspartnere fremfor mange samarbejdspartnere, der ikke er så dedikerede i Energisafari. Fagspecialister og værter Energisafari bygger på et stort netværk af samarbejdspartnere, der skal være med til, at projektet lykkes. Det, som fylder en stor del, er de mulige aktiviteter inden for grøn energi. Her er der mange aktører inden for biomasse og vindenergi, som både udgør virksomheder, der kan indtage værtsrollen over for gæsten, virksomheder der udelukkende står for et fagligt besøg og virksomheder/personer, som kommer ud og holder et indlæg om deres specifikke fagemne. Inddelingen af disse virksomheder ses i de næste afsnit, hvor de først er delt op efter hvilket emne de begår sig på, men også delt ind efter hvilken proces de befinder sig i, inden for grøn energi. Denne opdeling er foretaget, da de potentielle gæster skal have mulighed for at vælge ud fra emne eller del af proces, når de ønsker at booke en Energisafari. Indgangsmåden til de forskellige ture uddybes under afsnittet Markedsføring. De følgende afsnit tjener som inspirationsliste til hvilke virksomheder, der kunne være mulige aktører inden for hvert deres felt. Det er dermed en organisk liste, hvor der løbende kan komme flere aktører til. 26

Emner BIOMASSE Værter Fagligt indhold Indlæg Foulum HMN Naturgas HMN Naturgas Agro Food Park Agro Food Park Ammon Gas Niras Combi Gas DAKA Kommunerne DAKA BioEnergi Vest Foulum. Udover de ovenstående aktører, som er blevet inddelt efter hvilken aktivitet de kan indtage under det specifikke emne (hvilket er blevet udarbejdet på første workshop), er der ligeledes blevet fundet frem til følgende aktører inden for biomasse: 27

BIOMASSE Energi Midt Baanlay Biogas EON Lemvig Biogas Balling Biogas Måbjerg Biogas For emnet vind er der ligeledes udarbejdet en rollespecifikation på første workshop. Udover denne, som ses nedenfor, nævnes COVI ligeledes som mulig aktør inden for emnet. VIND Værter Fagligt indhold Indlæg Vestas DEIF A/S Energinet / AAH Siemens Østerild (DTU) Brancheorganisationer AUC AUC Underleverandører AU AU Ingeniørhøjskole Kommunerne Ingeniørhøjskole Vestas vindmølle. 28

SOL Dansolar OK Solcellepaneler, Dansolar. 29

FJERNVARME AffaldVarme Aarhus Rambøll Skive Fjernvarme Thisted Fjernvarme Skive Geotermi AffaldVarme, Aarhus. IMPLEMENTERING NRGi AURA Aarhus Vand AffaldVarme Aarhus Lystrup Fjernvarme Ringgaarden AL2bolig 30

NRGi. ENERGISTRATEGI Dansk Energi Management EA Energianalyse Viegand & Maagø 31

ENERGIEFFEKTIVISERING NRGi AURA Aarhus Vand AffaldVarme Aarhus Lystrup Fjernvarme OK Keep Focus Viegand & Maagø Dansk Energi Management EA Energianalyse Kamstrup Udover de ovenstående virksomheder og deres fagemner, så er der også set en stor interesse for, hvordan implementering af grønne løsninger har effekt på samfundet, og hvordan man agerer over for samfundet, når nye tiltag implementeres. De identificerede aktører for emnet Samfund er: SAMFUND Kommunerne Samsø Energiakademi Bredstrup Varmeværk Energinet DK Aarhus Universitet Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Aarhus vand 32

Proces PRODUKTION AF ENERGI DONG FORBRUG AF ENERGI NRGi AURA Aarhus Vand AffaldVarme Aarhus Lystrup Fjernvarme OK Dantherm Skov A/S DISTRIBUTION AF ENERGI NRGi AURA Aarhus Vand AffaldVarme Aarhus ENERGIEFFEKTIVISERING NRGi AURA Aarhus Vand Affaldvarme Aarhus Lystrup Fjernvarme OK Keep Focus Viegand og Maagø Dansk Energi Management EA Energianalyse Kamstrup 33

Kulturelle oplevelser Den anden store del af Energisafari, er de kulturelle oplevelser, som gæsterne skal opleve. Her er navnlig nævnt Den Gamle By, ARoS Aarhus Kunstmuseum og Moesgård Museum 16 som gode eksempler på kulturelle oplevelser. Nedenfor ses de samarbejdspartnere, der af projektgruppen er pointeret som mulige aktører inden for emnet: KULTUR Den Gamle By Searangers Moesgård Museum Skive Trav Jacob Jensen Design Jenle Spøttrup Borg Den Gamle By, 70 erne som tema. Dette kunne være interessant i forhold til energikrisen der var i de år. Udover ovenstående nævnes ligeledes: Skive Kommune: Har arbejdet med vedvarende energi i mere end 30 år. Har det første Co2 neutrale Rådhus i Danmark. Der er solfangere, solceller på samtlige kommunale bygninger - 70 i alt. Der er senest opført en kontorbygning til 240 medarbejdere og det hus leverer 25 % mere energi ud på nettet end det selv forbruger. Kommunen har i alt sat mere end 17.000 m2 solceller op, før det blev moderne i Danmark. Kontakt: Michael Petersen, Skive Kommune 34

Energibyen Skive: Blev etableret af Skive Kommune i 2009 og afdelingen skal skabe arbejdspladser og kommunal udvikling omkring grøn energi og bæredygtighed. Afdelingen har således stået bag offentlige og private projekter, så der med udgangen af 2018 er investeret ca. 1.2 mia. kr. Kontakt: Karl Krogshede, Energibyen Skive, Skive Kommune Den Blå Diamant: Den senest opførte kommunale kontorbygning på 4200 m2, leverer 25 % mere energi ud på nettet end den selv forbruger. https://www.youtube.com/watch?v=dtt3w5axvmw&feature=youtu.be Kontakt: Michael Petersen / Karl Krogshede Der er flere relevante og specielle kulturoplevelser, som med gavn kan kobles til Energisafari. For disse gælder det som for alle andre samarbejdspartnere til Energisafari, at det er bedre at fokusere på færre dedikerede partnere end mange samarbejdspartnere, som ikke er dedikerede. For dog at illustrere, hvor mange kulturinstitutioner - i dette eksempel inden for museer der er i regionen, ses nedenfor en oversigt over disse: 35

Kulturinstitutioner - Region Midtjylland Museer 1 Antikmuseet Aros, Aarhus Kunstmuseum Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Danmarks Industrimuseum Dansk Fotomuseum Dansk Landbrugsmuseum Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum Energimuseet Fregatten Jylland Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Glasmuseet Ebeltoft Glud Museum HEART, Herning Kunstmuseum Holstebro Kunstmuseum Holstebro Museum Horsens Museum Kvindemuseet i Danmark Lemvig Museum Moesgaard Museum Museet for Religiøs Kunst Museum Jorn, Silkeborg Museum Midtjylland, Herning Museum Ovartaci, Psykiatrisk Hospital Museum Salling Museum Silkeborg Museum Østjylland Naturhistorisk Museum Odder Museum Randers Kunstmuseum Ringkøbing-Skjern Museum Skanderborg Museum Skovgaard Museet Steno Museet Struer Museum Viborg Museum Økomuseum Samsø 36