Praktikpladssituationen

December 2010 Nyt om uddannelse Praktikpladssituationen Indgåede uddannelsesaftaler ultimo oktober 2009 og 2010 2009 2010 Procent Bil, fly og andre transportmidler 1340 1785 33% Bygge og anlæg 3459 4265 23% Bygnings- og brugerservice 496 480-3% Dyr, planter og natur 2558 2767 8% Krop og stil 753 948 26% Mad til mennesker 2682 3244 21% Medieproduktion 283 423 49% Merkantil 7058 8813 25% Produktion og udvikling 1688 1798 7% Strøm, styring og it 1488 1619 9% Sundhed, omsorg og pædagogik 517 587 14% Transport og logistik 1068 1243 16% I alt 23390 27972 20% Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt 2010. Praktikpladssituationen for indgåede uddannelsesaftaler i oktober i år er sammenlignet med samme tidspunkt sidste år gået i en positiv retning, med en stigning på 20 procent. Eneste tilbagegang har været på området bygnings- og brugerservice. Dermed er regeringens fremsatte mål om, at nå 5.000 praktikpladser med udgangen af 2010 ikke er langt fra at være opnået. Den positive fremgang ses især på det merkantile område, og Mad til mennesker har oplevet en støt fremgang på henholdsvis hele 25 0g 21 procent. Ligeledes er der fremgang at spore på transportområdet, der ellers i starten af året led af tilbagegang. På området Krop og stil indgås der også flere uddannelsesaftaler, og det mærkes så småt at fitnessuddannelsen er ved at gøre dets indtog. Erhvervsuddannelserne står for skud i pressen i disse dage, og der er ikke grænser for, hvor ringe kvalifikationer eleverne er udstyret med., at det nu må det være slut med at kritisere især handelsskolerne når flere af eleverne på HG har for dårlige forudsætninger til at få en praktikplads. Det er hverken handelsskolerne eller virksomhederne, der er skurkene her. Det er folkeskolen, der ikke leverer. Derfor er det rigtigt glædeligt, at se de seneste praktikpladstal. Virksomhederne tror på de unge, og fremgangen i praktikpladstallene viser med alt tydelighed, at man godt kan bruge de unge. Side 1 af 8

Forhøjet praktikpladspræmie indført 15. november 2010 Regeringen valgte under forhandlingerne om finansloven, at indføre en praktikpladspræmie på 70.000 kr. i håb om, at den store præmie kan medvirke til at skaffe alle de nuværende 9000 praktikpladssøgende en uddannelsesaftale. Den nye præmie trådte i kraft den 15. november for at undgå spekulation i overgangen fra den hidtidige præmieordning. Præmie og bonus udbetales i tre rater under prøvetiden, og efter 6, 9 og 12 måneder, mens sidste rate først udbetales efter 24 måneders ansættelse. Praktikpladspræmien finansieres gennem et forhøjet AER bidrag på i alt 2458 kr. de næste tre år. Tre måneders grænse for indgåelse af uddannelsesaftaler Med ændringen af AER loven blev der samtidig indført et krav om, at der højest må være tre måneder mellem uddannelsesaftalens indgåelse (underskrivelse) og ikrafttræden. Ordningen er indført for, at der ikke spekuleres i at indgå uddannelsesaftaler ultimo 2011, der først træder i kraft i 2012. Tre måneders grænsen medfører imidlertid store gener for mange virksomheder, der rekrutterer elever allerede nu, idet de først kan afgive et bindende ansættelsestilbud med underskrivelse af uddannelsesaftalen. Virksomheden risikerer hermed, at den ansatte elev i mellemtiden har valgt en anden virksomhed. Overgangsordning Der er samtidig etableret en overgangsordning til den nye bonusordning. I alle uddannelsesaftaler, hvor prøvetiden endnu ikke er udløbet pr. 15. november 2010, får virksomheden mulighed for at overgå til den nye ordning, hvis det ønskes. Der vil derfor i en periode være frit valg mellem den eksisterende præmie- og bonusordning på op til 50.000 kroner og den nye ordning på op til 70.000 kroner. Erhvervsgrunduddannelse For erhvervsgrunduddannelsen videreføres præmieringsordningen uændret, dvs. at egu-elever berettiger virksomhederne til løntilskud på 30 kr. i timen i de første 7 måneder af praktiktiden. Det er blevet unødigt vanskeligt for virksomhederne at gennemføre en ordentlig ansættelsesprocedures med indførelse af det nye krav om, at der højest må være tre måneder mellem indgåelse af uddannelsesaftalen og dens ikrafttræden. Især større virksomheder har planlagt forløbet af deres elevrekruttering, og har ikke mulighed for at ændre i indgåede aftaler om annoncering og gennemførelse af ansættelsessamtaler. Senest er der oven i købet rejst tvivl om, man i de merkantile erhvervsuddannelser vil kunne opnå det fulde tilskud, hvis skolerne indkalder eleverne til første skoleophold i prøvetiden. De merkantile erhvervsuddannelser udgør næsten en tredjedel af alle indgåede uddannelsesaftaler. Det kan kun være dårlig gennemtænkt lovgivning, vi her bliver præsenteret for. Dansk Erhverv indstiller derfor til alle lokale uddannelsesudvalg for de merkantile erhvervsuddannelser at sørge for, at skolerne ikke placerer skoleforløb i prøvetiden. Flere får en ungdomsuddannelse Nye tal fra Undervisningsministeriet viser at flere antages at færdiggøre en ungdomsuddannelse samt videregående uddannelse. De positive tal viser endog, at antallet af unge der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse ligger rekord højt med en stigning til 84 procent, og dermed er godt på vej mod regeringens mål om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ligeledes er andelen af forventede gennemførsler af videregående uddannelser steget til 49,4 procent, og således ikke langt Side 2 af 8

fra målsætningen om, at 50 procent skal gennemføre en sådan om fem år. Tallene viser endvidere den glædelige tendens, at flere indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse. Uddannelsesbevis i stedet for frafald Mere end halvdelen af de unge, der gennemfører det merkantile grundforløb, HG, har ikke tænkt sig at bruge grundforløbet som adgangsbillet til en praktikplads. I uddannelsesstatistikken bliver de talt med, som om de har afbrudt deres uddannelse, men hvorfor ikke give dem et uddannelsesbevis, de kan bruge til noget? Er de unge gamle nok til den uddannelse, de planlægger deres liv efter? Når de unge står og skal vælge ungdomsuddannelse i slutningen af 9. eller 10. klasse, er det langt fra alle der ved hvad de vil. Rigtig mange unge går i gymnasiet, alene med den begrundelse, at så har de fået udskudt deres endelige uddannelsesvalg i tre år. Det er imidlertid ikke alle unge, der magter eller har lyst til en gymnasial uddannelse. De er ofte mere praktisk anlagt, og for dem er der kun erhvervsuddannelserne at vende sig til. På det merkantile grundforløb møder vi således ofte unge, der har en drøm om at blive politibetjent eller de vil læse HF og videre til lærer eller pædagog. De skal bare lige vente, til de bliver gamle nok til at gå i gang med deres uddannelsesdrøm. De sidste par år har erhvervsskolerne med stor slid og held haft fokus på frafald i ungdomsuddannelserne og ikke mindst på de mange unge, der droppede ud af en erhvervsuddannelse. De elever der gennemfører det merkantile grundforløb HG og derefter søger nye uddannelsesveje stårv imidlertid i uddannelsesstatistikken opført som om de har afbrudt deres uddannelse, og det ser rigtig grimt ud. Dansk Erhverv har foreslået Undervisningsministeriet at vi gør HG til et skolebaseret trin i de merkantile erhvervsuddannelser, og på den måde kan medvirke til at give de unge et kompetencegivende uddannelsesbevis, de kan bruge som optagelsesgrundlag på deres nye uddannelsessteder. Med et uddannelsesbevis vil disse unge samtidig være med til at opfylde regeringens 95 pct. målsætning om, at unge skal have en ungdomsuddannelse. Unge på tværs i uddannelsesuniverset Konference om ungdomsuddannelser den 25. november på Børsen Den 25. november gennemførte Børnerådet og Dansk Erhverv i fællesskab en konference på Børsen over temaet Unge på tværs i uddannelsesuniverset. Der blev zoomet ind på de unges uddannelsesmuligheder på tværs af ungdomsgenerationer, på tværs af skoler, på tværs af alle de faggrupper, der arbejder med de unges uddannelses- og erhvervsmuligheder. Tre af konferencens hovedtemaerne var: Hvordan kan vi bedst matche de unges forventninger og forudsætninger med fremtidens arbejdsmarked? Hvad kan vi gøre for de unge, der ikke kan finde sig selv i de muligheder, som skoler og erhvervsliv byder på? Talent, imagepleje og hvordan vi kan skabe bedre omdømme på erhvervsuddannelserne. Blandt oplægsholderne fandt man foruden undervisningsminister, Tina Nedergaard, repræsentanter fra undervisningsministeriet, erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationer, en sociolog, kommunale vejledningscentre, erhvervsskoleledere, specialskoleledere, unge autister og unge fra Børnerådets ekspertpanel. Undervisningsminister, Tina Nedergaard, pegede på, at det allerede er i folkeskolen, udfordringen skal tages op; Vores mål er, at hvad en elev i dag kan i niende klasse, skal vedkommende i 2020 kunne i Side 3 af 8

ottende klasse. Fagligheden skal styrkes på alle klassetrin, så vi får en faglighed, der er så høj, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen er det helt afgørende fundament, den enkelte elev skal bygge sit videre liv og uddannelse på. Læs mere om ministerens udtalelser på http://www.uvm.dk/uddannelse/erhvervsuddannelser/om%20erhvervsuddannelserne/nyheder/er hvervsuddanneler/udd/erhvervs/2010/nov/101125%20samarbejde%20styrker%20ungdomsuddann elserne.aspx Deltagerne i konferencen var meget aktive og engagerede og dagens program mundede ud i en række konkrete forslag til, hvordan frafaldet på ungdomsuddannelserne kan begrænses og hvordan erhvervsuddannelserne kan forbedre det lidt slidte image. e konkrete forslag og oplægsholdernes præsentationer vil inden for den nærmeste fremtid blive lagt ud på www.boerneraadet.dk I forbindelse med konferencen "Unge på tværs i uddannelsesuniverset" har Børnerådet desuden udgivet et debatindlæg. Her giver Børnerådets ekspertgruppe deres bud på, hvor der kan sættes ind for at skabe forandring vedrørende frafald på ungdomsuddannelserne. Man kan også læse en række fagfolks bud på, hvor udfordringerne ligger. Erhvervsakademiernes fremtid Hen over efteråret har diskussionen om erhvervsakademiernes fremtid og især akademiernes styringsform været til debat. Syv ud af ni erhvervsakademier er på nuværende tidspunkt dannet ud fra light modellen, hvor erhvervsakademiet har udlagt undervisning til erhvervsskolerne, mens 2 akademier er ved at have tilendebragt deres transformation til classic akademier, hvor erhvervsskolerne har overdraget bygninger, lærerkorps og udspalter dele af skolens egenkapital til erhvervsakademiet. Toplederkonference om erhvervsakademiernes fremtid Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne inviterede i samarbejde med LO, Dansk Erhverv og DI til en konference den 10. september, hvor akademiernes fremtid blev diskuteret indgående. Her gav organisationerne hver deres bud på, hvordan de så akademiernes fremtidige tilhørsforhold. Dansk Erhverv formulerede på konferencen forslag om, at akademierne kunne udvikle sig til egentlige erhvervshøjskoler, der kunne eksistere side om side med professionshøjskolerne. Samstemmende hermed gav LO og DI udtryk for, at de gik ind for en model hvor akademierne overgik til at være selvstændige institutioner organiseret efter classic princippet, og at det ville blive nødvendigt, at flere akademier blev slået sammen for at komme op på en fornuftig kritisk masse. Undervisningsminister Tina Nedergaard sendte på konferencen et klart signal til de erhvervsskoler, der i dag udgør baglandet for light akademierne, at hun kun så to veje frem. Enten skulle akademierne organisere sig efter classic modellen for at kunne fortsætte som levedygtig institution eller de skulle indstille sig på at fusionere med en professionshøjskole i 2015. Under alle omstændigheder holdt hun fast i, at erhvervsakademierne skulle aflevere de erhvervsrettede professionsuddannelser, som de måtte have udviklet og udbyder, til en professionshøjskole senest i 2015. Ministeriets tilsynsrapport Undervisningsministeriet havde inviteret de ni erhvervsakademier med deres rektorer, bestyrelsesformænd samt endnu et bestyrelsesmedlem til møde den 5. november, og præsenterede her den tilsynsundersøgelse om akademiernes organisering de havde gennemført. Forud for mødet med erhvervsakademierne, havde Undervisningsministeren og forligskredsen bag globaliseringsforliget, på møde d. 28. oktober 2010, drøftet udkastet til En Side 4 af 8

tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. Der var i forligskredsen enighed om, at det er vigtigt, at alle erhvervsakademier fremover organiseres som classic institutioner. På mødet i ministeriet aftaltes desuden indholdet i den kommende proces og opfølgning på tilsynsrapporten, hvor erhvervsakademierne har mulighed for at kommentere på tilsynsrapportens faktiske oplysninger frem til 31. december i år. Endelig ønsker ministeriet en tilbagemelding fra hvert akademi med udgangen af januar 2011,om de vil overgå til classic modellen, eller om de vil fastholde light modellen. Handlingsplan for erhvervsakademier 2015 LO lagde den 1. december hus til et møde for erhvervsakademiernes rektorer og bestyrelser hvor LO sammen med Dansk Erhverv, DI og Byg havde taget initiativ til en fælles handlingsplan for akademiernes fremtid, og hvordan man i fællesskab arbejder frem mod bæredygtige uddannelsesmiljøer, bæredygtige institutioner og en bæredygtig sektor. I handlingsplanen blev præsenteret nedenstående mål: 1. Målet for handlingsplanen er at sikre udviklingen og udbuddet af erhvervsakademi (EA)- og professionsbacheloruddannelser (PB), der retter sig mod en bred vifte af beskæftigelse indenfor de teknisk-merkantile områder. Det skal være videregående uddannelser, der bygger på en tæt sammenhæng med erhvervsuddannelserne, og som indgår som et centralt element i en samlet praksis- og erhvervsrettet uddannelses søjle. 2. Opgaven skal varetages af stærke, selvstændige og bæredygtige institutioner, der udbyder og udvikler disse EA- og PB-uddannelser på det tekniske og merkantile område. Disse erhvervsakademier skal styrkes nu, så man kan gå ind i den politisk besluttede evaluering, der skal starte i 2013, på så solidt et grundlag som muligt. 3. Når evalueringens resultater skal vurderes i 2015 er det målet, at så mange af de til den tid eksisterende erhvervsakademier som muligt, kan leve fuldt og helt op til kriterierne for institutioner, der kan udbyde PB-uddannelser. Dermed vil der være et reelt grundlag for at justere den politiske beslutning, så et eller flere akademier kan blive erhvervshøjskoler, parallelt med og i den samme ramme som professionshøjskolerne. Samtidig vil stærke erhvervsakademier under alle omstændigheder være med til at skabe en mere ligeværdig videreudvikling af sektoren. 4. Erhvervsakademierne har særlige kvaliteter, som er kendetegnet ved et dynamisk samspil med det aftagende arbejdsmarked for akademiets uddannelser, og som er udviklet som en integreret del af den erhvervsrettede uddannelsessektor. Det er disse kvaliteter, der fortsat skal være grundlaget for arbejdet med at profilere sektoren. 5. Erhvervsakademiets uddannelser er kendetegnet ved at være praksisrettede, have globalt perspektiv, være efterspurgte på arbejdsmarkedet og med rekruttering fra såvel erhvervsuddannelser som gymnasiale uddannelser. Uddannelserne er målrettet med til at løfte vækst- og velfærdsdagordenen, herunder at sikre at stadig flere unge får en videregående uddannelse (50 % målsætningen), der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet. Samtidig skal den særlige position erhvervsakademierne har, i forbindelse med at styrke innovation og iværksætteri fortsat understøttes. 6. For at sikre en fortsat styrkelse af kontakten til arbejdsmarked og virksomheder/institutioner skal aftagere og brugere have et godt kendskab til, hvad erhvervsakademierne kan levere i form af uddannelser, efter- og videreuddannelse og deltagelse i udviklingsprojekter. Det kræver, at erhvervsakademierne fremstår tydeligt som en samlet sektor med fælles profil/brand og markedsføring. 7. Den erhvervsrettede uddannelsessektor har stor erfaring i såvel det eksterne samarbejde med virksomheder som det interne samarbejde på tværs af de enkelte institutioner. Side 5 af 8

Erhvervsakademierne skal tilsvarende arbejde på tværs af de enkelte institutioner om bl.a. uddannelser og udviklingsprojekter, og dermed også om at dokumentere denne her skitserede vision. 8. Erhvervsakademierne indgår i perioden frem til 2015 i konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med professionshøjskolerne bl.a. omkring udviklingsprojekter indenfor privat/offentlige uddannelsesområder, hvor de to institutionstyper, med udgangspunkt i hver deres kernekompetencer, sammen udvikler nye initiativer, der modsvarer et dokumenteret behov. De enkelte erhvervsakademier er sammen med Danmarks Erhvervsskoleforening Bestyrelserne og ligeledes lederforeningen bedt om at respondere på handlingsplanens 42 punkter, så vi i fællesskab kan danne os et overblik over hvor de enkelte erhvervsakademier er. Der er i foråret aftalt opfølgningsmøder, så handlingsplanen kan blive ordentlig fulgt til dørs. Dansk Erhverv er med i handlingsinitiativet, for at sikre en konstruktiv og fair udvikling af erhvervsakademierne frem mod 2015. Vort mål er, at erhvervsakademierne kan udvikles til egentlige erhvervshøjskoler, der kan udbyde og gennemføre erhvervsrettede akademi- og professionsbachelor uddannelser på linje med professionshøjskolerne. Vi er særligt opmærksomme på, at overgangen fra light akademi til classic for mange skoler er vanskelig, og processen derfor kan tage tid. Målet er ikke kun at få nogle få store akademier, men lige så meget, at sikre et fornuftigt regionalt udbud af akademi- og professionsuddannelser og tilsvarende videregående voksen-udannelser. Nyt SU-udspil Der er mange gode aspekter i det SU-udspil, som regeringen fremlagde i slutningen af november. Det drejer sig blandt andet om en delvis afskaffelse af fjumreåret, afskaffelsen af de såkaldte cafépenge, indførelsen af bonus for hurtig studiegennemførelse og muligheden for dobbelt SU-lån for de studerende, der tager til udlandet. Fra Dansk Erhvervs side ser vi i den grad behovet for en smartere måde at fordele SU-milliarderne på. Det er forstemmende, at vi - på trods af at vi i Danmark har et af verdens mest generøse SU-systemer - ikke får nok ud af pengene. Regeringens udspil går fint i tråd med de SU-forslag, vi har slået på tromme for. Vi er især glade for, at der nu fokuseres på at de studerende får rigtig gode muligheder for at blive tidligere færdige, for vi har som vidensamfund stor brug for veluddannet arbejdskraft. Dansk Erhvervs fremskrivninger viser, at vi allerede i 2015 kommer til at mangle 6.000 kandidater med en videregående uddannelse. De studerende er voksne mennesker, der selv er i stand til at disponere over deres tid og med en forhøjelse af, hvor meget de kan tjene ved siden af SU en, får de studerende frihed til at arbejde mere, hvis de ønsker det. Ved at begrænse SU til normeret tid får de studerende ydermere større, selvstændigt ansvar for at blive færdig til tiden. De studerende der bliver færdige tidligere, får endda en økonomisk bonus. De studerende får også mere fleksibilitet i studierne og bedre muligheder for at færdiggøre studierne hurtigere eller på normeret tid, f.eks. ved at tage fag om sommeren. Alt for få danske studerende tager på studieophold i udlandet. Erhvervslivet kan ikke overleve i den internationale konkurrence uden en arbejdsstyrke med langt bedre interkulturelle kompetencer, end vi kan mønstre i dag. Vi har talt og talt om det her i mange år, så nu er der behov for at tage skeen i den Side 6 af 8

anden hånd. Det glæder derfor Dansk Erhverv, at regeringen har lagt op til bedre økonomiske forhold for de studerende, der tager til udlandet for at læse. Med højere SU til udlandsophold er der ikke længere nogen reelle undskyldninger for ikke at rykke teltpælene op. Dansk Erhverv har i starten af oktober måned foreslået, at studerende der tager til udlandet i praktik eller for at læse i et semester skal have et økonomisk skulderklap i form af 20 procent mere i SU. Undersøgelser viser, at 40 procent af de studerende angiver økonomi som en forhindring for at studere i udlandet. Alt i alt har regeringen spillet ud med nogle gode og modige SU-forslag, som giver de studerende mere ansvar og bedre muligheder for at færdiggøre deres studier hurtigere. Samtidig vil de studerende få udbetalt SU til et normeret studieforløb samt et år ekstra hvis, de ikke får valgt det rette studie fra starten. Det må siges fortsat at være gode forhold for de studerende. Ydermere er det blevet understreget, at der ikke vil blive indført brugerbetaling på uddannelse. Dette har været meget vigtigt for Dansk Erhverv, at princippet om gratis uddannelse skal bestå. Modigt og fremsynet skoleudspil fra regeringen Dansk Erhverv roser regeringen for et modigt og ambitiøst udspil til en folkeskolereform og er især begejstret for, at læseløftet suppleres med et kundskabsløfte. Vi ser rigtig mange gode elementer i udspillet, der kan bidrage til, at vi får en bedre folkeskole og en mere velkvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden, siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen, der glæder sig over, at regeringen har lyttet til erhvervslivets ønsker. Dansk Erhverv har længe efterlyst, at regeringens læseløfte suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte. Vi er derfor meget tilfredse med, at det er blevet en realitet. Læsning er blot én af flere forudsætninger for, at vi som samfund kan fostre veluddannede og demokratiske medborgere, der er klædt på til livet i en global verden. Det er også afgørende, at eleverne mestrer kompetencer som samarbejdsevner, innovation, entreprenørskab, it-færdigheder og internationalt udsyn, fortsætter hun. Derfor er det yderst velkomment og meget tiltrængt, at regeringen nu afsætter 500 mio. kr. til it og foreslår en national strategi for it i folkeskolen. It-færdigheder er helt afgørende kompetencer allerede i dag og ikke mindst i fremtiden. Samtidig kan intelligent anvendelse af it i undervisningen være et væsentligt redskab til at sikre bedre undervisning, der imødekommer den enkelte elevs forudsætninger, siger Stine Pilegaard Jespersen. God ide med tidligere karaktergivning i alle fag Dansk Erhverv støtter forslaget om tidligere karaktergivning i alle fag. Eleverne må gerne opleve meget tidligere i deres skoleforløb, at skolen ikke kun er en social sammenhæng, men et sted at lære. Det sender samtidig et vigtigt signal til både elever, forældre og lærere om, at alle fag skal tages seriøst. Vi så dog også gerne, at eleverne blev målt på andre kompetencer end de rent fag-faglige, f.eks. samarbejdsevner og it-kompetencer, siger Stine Pilegaard Jespersen. Tiltrængt fokus på bedre ledelse i folkeskolen Dansk Erhverv roser regeringen for at tage fat på udfordringen med at skabe en bedre og mere professionel ledelse i folkeskolen, der kan imødegå mange af de udfordringer, som landets folkeskoler oplever med bl.a. højt sygefravær, tidlig tilbagetrækning og stor personaleomsætning. Det er meget modigt, at regeringen nu lægger op til, at skoleledere også rekrutteres blandt ikke læreruddannede, at de skal have et større ledelsesmæssigt rum, og at de i langt højere grad end i dag kan anvende løn som ledelsesmæssigt værktøj til at fremme kvaliteten og resultaterne i folkeskolen, siger Stine Pilegaard Jespersen. Side 7 af 8

Vi så dog også gerne at, man kunne rekruttere repræsentanter fra erhvervslivet eller den lokale erhvervsskole til skolebestyrelserne, og at der gives mulighed for, at folkeskoler kan blive selvejende institutioner med resultatkontrakt med kommunen, som det i dag er tilfældet for erhvervsskoler og gymnasier, slutter hun. Side 8 af 8