1. År 2011 blev et flot praktikplads år
|
|
- Kristian Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler % Bygge og anlæg % Bygnings- og brugerservice % Dyr, planter og natur % Krop og stil % Mad til mennesker % Medieproduktion % Merkantil % Produktion og udvikling % Strøm, styring og it % Sundhed, omsorg og pædagogik % Transport og logistik % I alt % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar Praktikpladssituationen for kalenderåret 2011 I hele 2011 er der indgået i alt uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne. Det er et beskedent fald på 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. På det store merkantile elevområde er der i 2011 indgået 4 pct. færre uddannelsesaftaler, og det samme resultat er der på Mad til mennesker, mens transportområdet holder samme niveau som sidste år. Dansk Erhverv mener Både det private og offentlige erhvervsliv har med de mange indgåede uddannelsesaftaler i 2010 og 2011 vist, at vi lever op til ansvaret om, at flere unge skal have en praktikplads aftaler er et meget højt niveau, og virksomhederne har i den nuværende vanskelige situation ikke mulighed for at ansætte flere elever. Det vil kræve en langt større ordretilgang end den vi ser i dag. Side 1 af 8
2 2. Fra HG til de merkantile hovedforløb Nye tal fra Uddannelsesnævnet viser, at flere HG elever fra årgangen er fortsat i en merkantil erhvervsuddannelse, end det var tilfældet for 2010-årgangen. Uddannelsesnævnet følger overgangen fra HG til hovedforløbene de første 4 kvartaler efter afsluttet HG. Indgåede uddannelsesaftaler Ved udgangen af december måned 2011 har HG elever, svarende til 33 pct., en igangværende uddannelsesaftale. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2010, hvor 30 pct. af HG eleverne havde en uddannelsesaftale. Frafald/Omvalg 57 pct. af HG elverene har forladt erhvervsuddannelserne og er hverken registreret som praktikpladssøgende eller i gang med en aftale. Hermed er en større andel af 2011-årgangen forblevet i erhvervsuddannelsessystemet end årgang-2010, hvor 63 pct. havde forladt EUD ved udgangen af december Positiv udvikling Rapporten fra sidste år viste lignende positive tal. Årgangen fra 2010 sammenlignet med årgang 2009, viste en stigning på 4 pct., i forhold til hvor mange elever der havde indgået en uddannelsesaftale. Hvor 28 pct. i 2009-årgangen havde indgået en uddannelsesaftale, havde 32 pct. i 2010-årgangen. Side 2 af 8
3 Dansk Erhverv mener Det er noget af en falliterklæring for de merkantile erhvervsuddannelser og for erhvervsskolerne, at vi ikke formår at fastholde flere af de unge der går på HG i en af elevuddannelserne til salgsassistent, kontor, handelsuddannelsen eller finans. Ganske vist kan vi se, at flere af de unge alligevel vælger at indgå en uddannelsesaftale i en af de merkantile elevuddannelser efter et par år hvor de har prøvet andre jobs og uddannelser af. Alligevel er det ikke et resultat som vi kan være stolte af. De unge afslutter et grundforløb som ikke er kompetencegivende til andre uddannelser, hvilket kunne klares med at anerkende HG som et trin i erhvervsuddannelserne. Sandheden er jo den, at HG har været opsamlingssted for rigtig mange unge der ikke var lige afklaret om, hvad det var for en uddannelse de gerne ville tage, og her udgør HG med sit to årige forløb en fornuftig parkeringsplads for dem. Regeringen har nu nedsat et ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Udvalget har fokus på, at det store frafald på ungdomsuddannelserne skal nedbringes, og på den uddannelsesgaranti som er et emne i de kommende 3-parts drøftelser. Børneog Undervisningsminister Christine Antorini opfatter helt klart den lave overgangsprocent fra HG til en erhvervsuddannelse som et frafald. Derfor kan vi også forvente at hun med sin nye fleksuddannelse til elever der ikke har forudsætningerne i orden til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, ligeledes vil interessere sig indgående for HG. 3. Erhvervsskolen som innovationspartner De danske erhvervsskoler ligger inde med viden, der kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder. Sådan lyder udsagnet i en ny rapport fra tænketanken DEA. Vi har brug for innovation og nytænkning i erhvervslivet det er det vi skal leve af i fremtiden. Det er derfor helt centralt og livsnødvendigt for virksomhedernes overlevelse, at have en udviklingskultur. Og at have øje for hvordan de, bliver bedre til at løse opgaver på nye måder. Dette kræver ofte hjælp og inspiration ude fra. Er erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner sådanne steder, hvor man som virksomhed kan gå hen og få hjælp til at tænke anderledes, hjælp til at lave ændringer og planlægge kompetenceudvikling af sine medarbejdere ja måske! I januar offentliggjorde tænketanken DEA rapporten Erhvervsskoler på Nyt Arbejde - Samspil med virksomheder om innovation og vækst. DEA s undersøgelse sætter fokus på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og erhvervslivet, samt hvilke barrierer og gevinster skolerne oplever herved. Side 3 af 8
4 Erhvervsskolen skal sælge sig selv Stort set alle 1 adspurgte uddannelseschefer i DEA s undersøgelse mener, at erhvervsskolerne skal agere som aktive medspillere i erhvervslivet. Erhvervsskolerne mener selv at have et indgående kendskab til de udfordringer som lokalområdets virksomheder oplever, og at de har lærerkræfter med kompetencer til at omsætte ny viden og forskning til praktisk anvendelse i virksomhederne. Dansk Erhverv mener at skolerne uden tvivl ligger inde med en viden, som erhvervslivet kan drage nytte af, men erhvervsskolerne skal gennemtænke og planlægge hvordan de vil formidle denne viden til virksomhederne, så virksomhederne føler de kan drage nytte af den, og gerne vil købe den. Den viden erhvervsskolens undervisere har og bruger i deres undervisning kan være svær at omdanne til en viden, som kan bruges til at inspirere og hjælpe virksomheden til at tænke i udvikling. Så meget desto mere vigtigt er det, at erhvervsskolerne ligger en strategi for, hvordan de vil formidle deres kundskaber videre. Det er kun halvdelen af de adspurgte skoler, som rent faktisk har en strategi for, hvordan de kan bidrage til innovation i erhvervslivet. Skolen skal fokusere på egen viden Dansk Erhverv mener, det er vigtigt at erhvervsskolerne først og fremmest tager udgangspunkt i den viden, de almindeligvis anvender i undervisningen. Skolen skal ikke give sig ind på områder, hvor andre, som for eksempel revisorer og væksthuse, har mere erfaring og viden. For at undgå at skolen falder igennem, er det vigtigt, at erhvervsskolen trækker på eksterne parter, hvor de ikke selv slår til. Søsatte projekter En hel del erhvervsskoler har allerede projekter i gang, som retter sig mod at fremme samarbejdet med erhvervslivet. Flere skoler har oprettet et erhvervskontor, der fungerer som skolen talerør og bindeled til virksomhederne. Nogle skoler har organiseret sig i brancheskoler, der orienterer sig mod erhvervslivets forskellige brancher. Enkelte skoler har oprettet et såkaldt inkubatormiljø, det vil sige et udslusningsmiljø, hvor man hjælper elever, der ønsker at starte egen virksomhed. Et eksempel herpå finder man i Grenå hos Viden Djurs, hvor man har etableret et iværksætterhus, The Ranch. Huset er indrettet til unge spiludviklere, der enten stadig er elever på skolen eller netop færdiguddannede, som her får stillet arbejdsplads, konsulentbistand og den nyeste teknologi til rådighed. Den fulde rapport kan læses her: pct. Side 4 af 8
5 4. Kan vi uddanne os ud af krisen? Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd. For dansk erhvervsliv er en af nøglerne til at skabe vækst, at vi har en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Med mere end arbejdsløse burde erhvervslivet ikke have et problem med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, da de mange ledige viser, at der er et stort uudnyttet potentiale til rådighed. Problemet er bare, at rigtig mange af de ledige har forkerte eller for få kompetencer til at de kan begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens job skabes i servicesektoren Det er i servicesektoren udviklingen sker, og de nye job opstår. Allerede i dag er mange danskere ansat i serviceerhvervene, og sektoren står i dag for 62 procent af de private virksomheders beskæftigelse. Serviceerhvervene er en bred betegnelse for en række brancher, hvor viden er en af de væsentligste kvalifikationer. Allerede nu og i særdelshed i fremtiden vil vi opleve en stigende efterspørgsel på medarbejdere med en videregående uddannelse, der er relevant for serviceerhvervene. Det gælder også for faglærte kompetencer indenfor den brede vifte af erhvervsuddannelser, som serviceerhvervene uddanner medarbejdere til. Der skal med andre ord et gigantisk uddannelsesløft til, når vi skal skaffe jobs til de mange ufaglærte og faglærte, hvis job er blevet nedlagt i takt med, at produktionserhvervene er flyttet andre steder hen. Stor mangel på kvalificeret arbejdskraft Dansk Erhverv har tidligere regnet på den arbejdskraftmangel, vi kan forvente i de kommende år. Allerede i 2020 regner vi således med, at der vil mangle faglærte medarbejdere med en merkantil erhvervsuddannelse. Vores forudsigelse bliver bekræftet i en prognose fra AE-rådet i Den viser, at vi i 2020 vil stå med mere end ufaglærte og personer med en gymnasieuddannelse, som der ikke længere vil være brug for på arbejdsmarkedet. Samtidig viser prognosen, at vi kommer til at mangle omkring personer med en erhvervsuddannelse og med en videregående uddannelse, hvis det uddannelsesmønster vi kender i dag fortsætter. Denne udfordring kan ikke blot løftes ved tilgangen af de nye ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Der skal en storstilet opkvalificering af den bestående arbejdsstyrke til. Side 5 af 8
6 Det dobbelte uddannelsesløft Vi skal løfte ufaglærte til faglært status og faglærte til et kort videregående niveau. Det skal være nemmere for den enkelte at få adgang til efteruddannelse. Både når det gælder om at finde den relevante efteruddannelse for at kvalificere sig til et job, og når det gælder om at finansiere denne. Brugerbetalingen på de videregående uddannelser er her alt for høj. Det skal gøres lettere for den enkelte at opnå anerkendelse for det, man som medarbejder allerede kan, og dermed få lettere adgang til optag på en uddannelse. Der skal være en lettere adgang vil voksenvejledning, og bedre mulighed for korte efteruddannelsesforløb på videregående niveau. I Dansk Erhverv opfatter vi det som den enkelte medarbejderes ansvar selv at skulle vedligeholde sine kompetencer. Det er ikke kun virksomhedernes opgave at sørge for medarbejdernes efteruddannelse, især når medarbejderen skal løftes til et højere uddannelsesniveau. Derfor er det helt nødvendigt, at sænke prisen på videregående efteruddannelse, så den bliver til at betale for den enkelte. Vi støtter tanken om det dobbelte uddannelsesløft. Ufaglærte skal efteruddannelses til faglært niveau gennem særligt tilrettelagte forløb, og faglærte skal have mulighed for at videreuddanne til akademi- eller diplomniveau. Et uddannelsesløft er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal sikre os kvalificeret arbejdskraft til det danske erhvervsliv i fremtiden. Alle grupper skal have lige vilkår Vi har i Danmark satset næsten entydigt på at uddanne de kortuddannede de seneste årtier, og det kan også være nødvendigt at fortsætte hermed, når der fremover skal skabes nye jobs til dem på arbejdsmarkedet. Vi må samtidig tage konsekvensen af, at flere og flere medarbejdere vil have behov for efteruddannelse på videregående niveauer. Netop derfor kan de midler, som samfundet stiller til rådighed for efteruddannelse, ikke længere forbeholdes én enkelt gruppe. Dansk Erhverv ønsker, at der gives lige adgang og vilkår til efteruddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet. Kan vi uddanne os ud af krisen? Nej, det er vækst i dansk økonomi der skal til for at slippe ud af krisen. Vi kan imidlertid sørge for, at en af de væsentligste forudsætninger for vækst er til stede, nemlig at vi har en veluddannet arbejdsstyrke med kompetencer indenfor de områder af erhvervslivet hvor der skabes jobs i fremtiden, og at vi har nogle uddannelsesinstitutioner der kan løfte denne opgave. Side 6 af 8
7 5. Overpriser og SVU optimering på videregående efteruddannelse SVU er en forkortelse af Statens Voksenuddannelses Støtte. Virksomheder og medarbejdere der deltager i en videregående uddannelse kan opnå et løntilskud gennem SVU. Dansk Erhverv har tidligere gjort opmærksom på, at der udbydes videregående efteruddannelse til heftige overpriser. Dette sker ved at uddannelsesinstitutioner og konsulentvirksomheder fastsætter overpriser for kurser, der ofte svarer helt eller delvist til en fuld nominel SVU ramme såkaldt SVU optimering. Vi kan konstatere at kreativiteten og aktiviteten indenfor især merkonomområdet, er intensiveret efter de seneste opstramninger på AMU området (Børne- og Ungeministeriets nul-tolerance politik). Et eksempel kunne være, at en virksomhed kontaktes med et godt tilbud på en HRproceskonsulentuddannelse. Uddannelsen har et forløb med 9 undervisningsdage, men virksomhederne forblindes af det økonomiske tilbud ved, at der kan søges om SVU i 39 dage. Hermed bliver SVU refusionen kr. i stedet for kr. for de oprindeligt 9 dage hvor medarbejderen har fri til uddannelsen 2. Dansk Erhverv har erfaring med, at der mildest talt gives dårlig rådgivning og information om korrekt ansøgning af SVU, hvormed virksomheder og kursister risikerer at begå lovbrud. Dansk Erhverv mener Vi ønsker klart og tydeligt at tage afstand fra denne praksis. Vi efterlyser et øget tilsyn fra de relevante tilsynsmyndigheder. Tilsvarende er der et stort behov for, at ikke mindst erhvervsakademier og uddannelsesinstitutioner i øvrigt får strammet op og standset SVU optimering i deres udbud og salg af videregående efteruddannelse satser Side 7 af 8
8 6. Infomøder om efteruddannelse Vi oplever stor tilslutning til de lynkurser om efteruddannelse vi afholder i samarbejde med VEU centrene rund om i landet Dansk Erhverv afholder i samarbejde med VEU Center Hovedstaden og VEU Center Nordsjælland to lynkurser den 1. marts i København, 6. marts i Hillerød. Kurserne har til formål at hjælpe Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder til, at få styr på hvordan der søges om tilskud og godtgørelse til efteruddannelse, samt til at bruge Denne side er den nye efteruddannelsesportal, som alle virksomheder skal bruge, når de tilmelder medarbejdere til et AMU kursus. Vi er glade for, at der er meget stor tilslutning til lynkurserne og vi planlægger derfor, at lave lignende lynkurser i de øvrige regioner i løbet af foråret. D. 23.maj afholder vi et kursus i Århus og d.13.juni i Horsens. Mere information følger på Side 8 af 8
RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST
RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler,
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereEUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation
EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereAftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.
Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereTil institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereFor at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.
Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008
Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32
Læs mereUDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE
UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereUDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE
UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereWorkshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?
Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? 12.01.2018 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi 12.01.2018
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser
Læs mereBygge og anlægsbranchen på Bornholm
Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er
Læs mereARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING
ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereStatistik og dokumentation
Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker
Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97
Læs mereEUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereUndervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015
Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske
Læs mereAnalyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng
Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereKick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse
Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereKvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst
Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereUddannelse fremtidssikring mod 2020
Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereUddannelsesstatistik Februar 2012 Slagelse Kommune
Uddannelsesstatistik Februar 2012 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed månedens leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Slagelse Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereVirksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer
Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereGode råd om... EFTERUDDANNELSE
Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereSamarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland
Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet 3 social- og sundhedsskoler i RAR Sydjyllands dækningsområde: Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Vejle/Horsens Social- og
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereUndervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb
Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mereTemaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere
Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal
Læs mereAlle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8
Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:
erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereÅrsstatistik for praktikpladsområdet 2011
Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereEfteruddannelse. planlægning
Lærlingedannelse Efteruddannelse planlægning Nye Mulighederne i overenskomsterne. TR og AMR konference 2017 Lærlinge og efteruddannelseplanlægning samt overenskomst med uddannelse indenfor elbranchen Benny
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereReferat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område
0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereNotat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet
Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November
Læs mereSÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE
SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereGode råd om... EFTERUDDANNELSE
Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser
Læs mereErhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereMinianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?
Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme
Læs mereVirksomhedsplan 2014 - Bilag
Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereArbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau
Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereMORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Læs mere