DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Mætning Mening/ betydning Udtoning Figur 1. Den narratologiske model.
EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE Ekstase: følelse af hengivelse, overskridelse og selvforglemmelse. Communitas: følelse af dyb samhørighed og fællesskab. Figur 2. Den store leg (Cecchin, efter: Schousboe, 1993).
MIG-SELV Mig-selv-sammenmed-min-mor Mig-selv-sammenmed-min-far Mig-selv-sammenmed-min-bamse Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven Mig-selv-sammenmed-at-spise Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven Figur 3. Kort over et RIG-system.
IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Nutid Fremtid HANDLING/ BEGIVENHED Figur 4. Identitetsmodel (inspireret af model af White, 2008).
Jeg har altid været god til at læse andre Det gør jeg, fordi jeg altid har villet være noget for andre Det er en del af min natur IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Nutid Fremtid Lige siden jeg var lille, har jeg været optaget af, hvordan andre har det Jeg arbejder i en daginstitution Jeg tror, jeg altid vil være opmærksom på, hvordan andre har det HANDLING/ BEGIVENHED Figur 5. Meningstilskrivelse (inspireret af model af White, 2008).
IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Nutid Fremtid HANDLING/ BEGIVENHED Figur 6. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008).
FORTÆLLING DOMINERENDE UNDTAGELSEN IDENTITET/ SELVOPLEVELSE HANDLING/ BEGIVENHED Figur 7. Dominerende fortællinger og undtagelser (inspireret af model af White, 2008).
Det var sjovt at spise appelsin Jeg tør godt spise noget, der er lidt surt Den smager lidt surt Jeg er stærk, når jeg spiser appelsin IDENTITET/ ERKENDELSE FORTÆLLING APPELSIN Fortid Nutid Fremtid Engang spiste jeg appelsin med farfar... han lavede sjov og ballade Når appelsinen er sur, spidser vi mund og siger uhh-lyde Den voksne siger, jeg bliver stærk, når jeg spiser appelsiner HANDLING/ BEGIVENHED Figur 8. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008).
BARNETS FORTÆLLING Lege Fortællinger Udvikling af erkendelser, selvoplevelser og oplevelser af verden DEN INSTITUTIONELLE FORTÆLLING Pædagogik Fortolkningsrammer Fysisk indretning Regler og rutiner Figur 9. Barnets fortælling og den institutionelle fortælling (efter inspiration fra samarbejdet med Cecchin og Schoug Larsen).
Den er farlig Samtalerne med de voksne er hyggelige Det sociale med Magnus Jonas er optaget af temaer om natur og om det farlige DINOSAUR Dinosaurer bor i et farligt landskab med vulkaner Mig og Magnus leger med dem Der er også træer og store sten dér, hvor dinosauren bor Jonas er optaget af at bygge og konstruere Man kan bygge dér, hvor dinosauren bor Figur 10. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved dinosaurer?
Sansemæssig oplevelse: det kolde på tungen, den søde smag. Erkendelser om dyr: se dyr søde, sjove, små og store, farlige dyr IS Følelsesmæssig oplevelse: mor, der skreg, da der var en hveps ved min is Den sociale oplevelse: dejligt at sidde med far og mor i solen Figur 11. Betydningskort: Hvad er det mest interessante ved is?
At bygge avancerede baner At bygge store baner over hele stuen At lave skarpe hjørner At bygge broer BILER At løbe rundt sammen At grine sammen At blive varme og svede sammen At kravle op og ned over ting, der er en del af banen Figur 12. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (1)
Luna, 1 år: motorens lyd Trine, 4,6 år: at styre bilen Andreas, 3,9 år: at bevæge os BILER AT LØBE SAMMEN Niels, 1,4 år: at slå den ned i bordet Nicolai, 4 år: at jeg får plads mellem de andre børn Jonas, 5,5 år: at vide, hvor mange hestekræfter den har Figur 13. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (2)
KØRE MED BILER I INSEKTLEGEN OPTAGET AF BILER Optaget af spørgsmål om liv og død Vil gerne være sammen med disse drenge, selvom han har et andet spor biler Vil gerne styre legen Optaget af at lege ambulance den, der kører de overkørte insekter på hospitalet Figur 14. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at køre med biler i insektlegen?
BØRNEPERSPEKTIVET Konkret Her og nu til stede i nuet Kortsynet Lyst Spontanitet Fantasipræget Samvær uden et bestemt mål FÆLLES Engagement Nysgerrighed Trang til at skabe Ønske om at undersøge Socialitet/fællesskab/de ltagelse VOKSENPERSPEKTIVET Abstrakt Langsigtet og fremadrettet Overblik Ansvarsbetonet Planlægning Realitetspræget Mål: at støtte barnets udvikling Figur 15. Modellen er inspireret af samarbejdet med Daniela Cecchin og Inge Schoug Larsen.
Figur 16. Kyklopen.
Figur 17. Odysseus hav.
BØRNEPERSPEKTIVET VOKSENPERSPEKTIVET Figur 18. Stjernesole-model over pædagogisk planlægning af kooperativ integration.
Figur 19. Interview om dinosaurer.
Figur 20. Indendørs vulkaner.
Lineær planlægning Planlægger aktiviteter fremadrettet: først A, så B Der er en fast plan for aktiviteter med et fast mål Tillader ikke spring mellem aktiviteter man skal fx være færdig med én aktivitet, før man går i gang med en anden Følger en bestemt erkendelsesrække en bestemt måde at lære noget på Øremærker tid og rum til bestemte aktiviteter Tilrettelæggelsen virker logisk fremadskridende Der er ikke plads til spontanitet inden for den ramme, der er sat Følger en konkret logik, fx hører nisser ikke med i et billede af et piratskib Tillader i mindre grad tilbagevendende bevægelser; når vi én gang har prøvet det, så er det slut. Cirkulær planlægning Planlægger aktiviteter både fremadrettet og bagudrettet Aktiviteter planlægges løbende, og målene med aktiviteterne forhandles løbende Tillader spring mellem aktiviteter man kan fx godt have gang i flere aktiviteter parallelt og springe mellem dem Følger barnets udvikling af fortællinger og fortælletråde Lege og aktiviteter kan foregå i forskellige rum og på forskellige tidspunkter. Tilrettelæggelsen kan virke noget rodet Der er plads til spontanitet Følger en billedlogik tillader fx, at flere ting eller spor er til stede samtidig Tillader tilbagevendende bevægelser, hvor barnet får mulighed for at vende tilbage til en leg eller en aktivitet. Figur 21. Modellen udviklet med inspiration fra samarbejdet med Inge Schoug Larsen og Daniela Cecchin.
Vi læser Vi tegner Vi tager på havnen Vi parterer Vi spiser Figur 22. Lineær planlægning af forløb om fisk.
FISK Vi læser Vi tegner Vi tager på havnen Vi parterer Vi spiser KROP Vi læser Vi tegner Vi tager på udstilling HAVET Vi læser Vi tegner Vi tager på Danmarks Akvarium Figur 23. Cirkulær planlægning af forløb om fisk.
PROJEKT Vi synger Vi trommer Vi får kostumer Vi spiller teater FORLØB Vi synger Tre små soldater Vi syr kostumer AKTIVITET Vi synger på gyngen Vi finder nye sange Figur 24. Cirkulær planlægning af aktivitet, forløb og projekt.
MIG-SELV Mig-selv-sammenmed-min-mor Mig-selv-sammenmed-min-far Mig-selv-sammenmed-min-bamse Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven Mig-selv-sammenmed-at-spise Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven Figur 26. Mig-selv-sammen-med.
Figur 27. Eksempel på indhold i barnets bog.
Figur 28. Barn og voksen skaber en fortælling sammen.
Figur 29. Eksempel på en læringshistorie.
Figur 30. Eksempel på erkendelseshistorie.
Figur 31. Sportavler med betydning: Rød stues sportavler og Hectors sportavle.
Figur 32. Sportavler som blomster i den samme have.
Figur 33. Venskabsrelationer.
Figur 34. Eksempel på dagens dokumentation.
Figur 35. Eksempler på indhold i barnets kuffert.
Figur 36. Liva skal puttes.
Figur 37. Pædagogisk dokumentation.