Beslutningsgrundlag kontrakt 2012 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS)



Relaterede dokumenter
Notat vedrørende kontrakt 2013 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS)

Region Syddanmark 21. maj Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. 1. Indledning.

Kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder

Region Syddanmark 1. maj Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. 1. Indledning.

Udkast til kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder

Notat. Formålet er at give de fynske kommuner et beslutningsgrundlag med hensyn til valg af finansieringsmodel og ydelser fra centret i 2010.

Notat. Formålet er at give de fynske kommuner et beslutningsgrundlag med hensyn til valg af finansieringsmodel og ydelser fra centret i 2009.

Notat. Formålet er at give de fynske kommuner et beslutningsgrundlag med hensyn til valg af finansieringsmodel og ydelser fra centret i 2010.

Udkast til. Rammeaftale vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret

Taleområdet ekskl. T23, T24 og T kr.

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om specialrådgivning og specialundervisning af børn med erhvervet hjerneskade

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Hvad er et kommunikationscenter?

Information. Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV/CRS) Tale - Høre - Syn - Mobilitet

Mavebælte til Aftale om undervisning efter folkeskoleloven til børn indlagt på Odense Universitetshospital

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.

Servicedeklaration for Tale, Høre, Syn, Mobilitet og IKT

Dato: Kontaktperson: Camilla Fyhn Milland Telefon.: NOTAT

Passagerstatistik 2014

Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. specialundervisning for voksne.(vsu)

Socialtilsyn Syds finansieringsbehov for 2017

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Servicedeklaration for Tale, Høre, Syn, Mobilitet og IKT

Opdateret d. 19. maj 2011 Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet

Dimmensionering af budget 2015: Side 2: Principper for dimensionering. Side 3: Budget Side 4: Takster. Side 5: Objektiv finansiering

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj

Samarbejdsaftale III

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Mavebælte til Aftale om Odense Kommunes drift af specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl.

1. Opsummering af analysens konklusioner

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl

Årsberetning Høreområdet

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år

Passagerstatistik 1. halvår 2013

BUDGET Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: kr Heldagsskoler I alt

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Oversigt. Side 1 af 5

Spørgeskemaundersøgelse

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks.

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

Omstilling og effektivisering

Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området

Rammeaftale

Rammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

Årsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017

Forventet regnskab Budget Budget 2012 Udgifter, indsamling

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Baggrundsnotat vedr. entreprenøraftaler mellem de fynske kommuner

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018

Notat Budget 2007 for trafikselskab Fyn

Status på implementering af Boligplan

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Brønderslev Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014

Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet.

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013

VEDTÆGT FOR STYRELSEN AF CENTER FOR KOMMUNIKATION OG HJÆLPEMIDLER OG CENTER FOR REHABILITERING OG SPECIALRÅDGIVNING

Velkommen til temamøde

Funktionsnedsættelser og erhverv

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

ViSP. Næstved d. 29. april 2015

Årsstatistik 2008 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

Budgetoplæg Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug

Servicedeklaration for Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Skive-Viborg

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019

Bornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Merudgift Afledt mindreudgift Nettoudvidelse

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

13. marts Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

Bilag 1, AAU/BFU 2019

Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

NOTAT November Status på brugen af private hospitaler og klinikker. Aftaletyper med private leverandører

Hvem henvender vi os til?

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4

Bilag 5: Aftaler om Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere og tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i 2008

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

Pol. Org. Nr. Tekst Bemærkninger

Transkript:

Region Syddanmark 22. marts 2011 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Beslutningsgrundlag kontrakt 2012 mellem de fynske kommuner og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 1. Indledning. Nærværende beslutningsgrundlag er udarbejdet af Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) med henblik på indgåelse af kontrakt 2012 ml. de fynske kommuner og centret. CRS er driftsmæssigt placeret under Social- og Psykiatriområdet, herunder specialundervisningsområdet, under Region Syddanmark og kontrakten hører under rammeaftalen for Region Syddanmark. Beslutningsgrundlaget er udarbejdet med baggrund i CRS s årlige dialogrunde hos kommunerne i efteråret 2010, KKR Syddanmarks Anbefaling af reduktion af taksterne på det specialiserede socialområde af 7. juni 2010 samt fællesmødet den 9. marts 2011 på Rytterkasernen 17 i Odense mellem de fynske kommuner og centret. Hovedbudskabet i beslutningsgrundlaget for kontrakt 2012 er, at alle fynske kommuner tilbydes en besparelse på sammenlagt 12 % set i forhold til kontrakt 2010 i henhold til nedenstående: 1. Alle fynske kommuner, ekskl. Middelfart kommune, har allerede fra 2011 opnået 2 % besparelse set i forhold til 2010. 2. Alle fynske kommuner, ekskl. Middelfart kommune, opnår - alt andet lige - fra 2012 yderligere 10 % i besparelse set i forhold til 2010 i henhold til vedlagte bilag 3. Målet er, at klienterne i al væsentlighed vil opleve fagligt set at blive afhjulpet som hidtil, men at de i sagens natur vil opleve mindre service på andre områder end de rent faglige. Besparelsen er muliggjort ved sammenflytningen i det nye byggeri på Heden 11 i Odense på én matrikel fra oktober 2011. Jf. afsnit 4.2. 3. Alle fynske kommuner inviteres til et fælles møde i august 2011 med henblik på at drøfte pris- og serviceniveau på CRS på baggrund af den i foråret 2011 igangsatte benchmarkingundersøgelse af de 4 kommunikations- og hjælpemiddelcentre i Syddanmark. Undersøgelsen forventes i henhold til kommissoriet færdig den 30. juni 2011. Baggrunden for besparelserne er som udgangspunkt for det første en erkendelse af, at kommunerne står i en særdeles presset økonomisk situation, der i særlig grad nødvendiggør besparelser i form af effektiviseringer og servicereduktioner i disse år. Og for det andet en særskilt kontrakt 2011 med Middelfart kommune, der har presset pris- og serviceniveau med 20 % fra 2010 til 2011 med udgangspunkt i drøftelser og sammenligninger med kommunikationscentret CKHM i Vejle. Og endelig for det tredje den i foråret 2011 igangsatte benchmarkingundersøgelse af de 4 kommunikationsog hjælpemiddelcentre i Syddanmark. CRS har i den situation haft to valgmuligheder. Enten at afvente situationen eller handle proaktivt ud fra det vi allerede mere eller mindre godt ved. CRS har valgt at handle proaktivt. Med dette ud-

- 2 - gangspunkt er formålet med beslutningsgrundlaget for kontrakt 2012 ikke blot at gennemføre besparelser og tilpasninger af driften, men også at udvikle og sikre de aftalemæssige rammer med henblik på fortsat at kunne leve op til CRS s værdi- og virksomhedsgrundlag til fælles gavn for borgerne, kommunerne og CRS s personale. Planen for det videre forløb er, at CRS i forlængelse af nærværende beslutningsgrundlag udsender et nyt opdateret ydelseskatalog 2011 for de fynske kommuner, ekskl. Middelfart kommune, den 31. marts 2011. Med udgangspunkt i det fælles ydelseskatalog kan kommunerne afkrydse de ønskede ydelser for kontrakt 2012 i henhold til vedlagte afkrydsningsskema (bilag 2). Kommunernes tilbagemelding til CRS er udskudt fra den 1. maj 2011 til den 13. maj 2011 med henblik på at give lidt mere tid til den administrative og politiske sagsbehandling i kommunerne. I den grad den igangsatte benchmarkingundersøgelse og de fælles drøftelser på mødet i august 2011 mellem de fynske kommuner og CRS giver anledning til at revidere pris- og serviceniveau vil dette i sagens natur blive forsøgt indarbejdet helt eller delvis i kontrakt 2012. 2. Fakta om Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS). Målet med nærværende afsnit er at vise den komplekse virkelighed CRS og de fynske kommuner står overfor på rehabiliterings- og specialrådgivningsområdet. Hvem er CRS? CRS blev etableret 1. september 2006 ved sammenlægning af Fyns Amts Tale-Høreinstitut, Synsrådgivningen og Hjælpemiddelrådgivningen, og hører i dag under Social- og Psykiatriområdet under Region Syddanmark. CRS har ca. 95 medarbejdere fordelt på en lang række faggrupper, såsom audiologopæder, ergo- og fysioterapeuter, IT-konsulenter, synskonsulenter, optikere, socialrådgivere, psykolog og en lang række forskellige specialkonsulenter og speciallærere. Hvem er CRS s kunder og samarbejdspartnere? CRS leverer først og fremmest specialundervisning og -rådgivning til borgerne i de fynske kommuner med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder. Det sker i henhold til Lov om Specialundervisning for voksne, Serviceloven, Folkeskoleloven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover varetager centret landsdelsfunktioner for de øvrige centre i Syddanmark, leverandørforpligtigelser til VISO og Odense Universitetshospital, samt undervisningsmæssigt samarbejde med Syddansk Universitet og University College Lillebaelt (UCL). Disse aktiviteter er naturligvis særskilt finansieret af de respektive institutioner. Hvor mange klienter servicerede CRS i 2010? I 2010 betjente CRS s medarbejdere 13.360 fynske borgere med vanskeligheder indenfor tale-, høre-, syns- og mobilitetsområdet. Heraf modtog flere af klienterne mere end én ydelse afhængigt af hvordan en ydelse defineres og registreres. Svarende til, at CRS i 2010 formodentlig leverede mellem 20-40.000 ydelser.

- 3 - Skema 1 Antal klienter/aktive CPR registrerede brugere i 2010 på CRS Tale Høre Mob., ekskl. IKT Træffetidskonsultation Telefonrådg. og åbent Hus IKT Syn IKT Antal klienter (Totalt) Antal klienter (Totalt) Procentfordelt Antal indbyg. 2009 Procentfordelt **) Middelfart kommune 53 205 244 33 29 25 240 14 843 6,3 7,8 Assens kommune 75 241 297 114 12 30 282 15 1.066 8,0 8,6 Faaborg-Midtfyn kommune 144 320 327 102 14 41 302 27 1.277 9,6 10,7 Kerteminde kommune 88 197 264 41 14 25 222 16 867 6,5 4,9 Nyborg kommune 81 225 263 40 19 14 244 19 905 6,8 6,5 Odense kommune 443 1.453 1.062 490 169 84 1.435 137 5.273 39,5 39,0 Svendborg kommune 88 386 415 99 33 42 402 39 1.504 11,3 12,2 Nordfyns kommune 81 211 164 87 26 30 221 15 835 6,3 6,1 Langeland kommune 33 111 160 62 25 13 133 8 545 4,1 2,8 Ærø kommune 16 62 102 5 7 3 45 5 245 1,8 1,4 I alt 1.102 3.411 3.298 1.073 348 307 3.526 295 13.360 100,0 100,0 Skema 1 viser antal klienter i 2010 på CRS fordelt på fagområde og kommune 1. I de sidste to kolonner i skema 1 sammenstilles procentfordelingen for det samlede antal Aktive CPR registrerede klienter i 2010 med befolkningsfordelingen pr. 1. januar 2010. Tallene viser, at der i lighed med 2009 stort set er sammenfald mellem de to procentfordelinger (+/- ca. 1,5 procentpoint). Det vil - alt andet lige - sige, at der er et rimeligt statistisk grundlag for fortsat at bruge fordelingen af antal indbyggere som fordelingsnøgle i forhold til de fynske kommuners betaling til CRS. Derved undgås, at kommunebetalingen til CRS varierer fra år til år afhængigt af mindre statistiske variationer. Det bemærkes at der i sagens natur bruges forskellige befolkningsfordelinger afhængigt af om en eller flere kommuner har fravalgt den enkelte ydelse eller fagområde. Herudover kan det bemærkes, at det samlede antal klienter på CRS er steget fra 12.628 i 2009 til 13.360 i 2010. Svarende til en stigning på 5,8 %. For en yderligere uddybning i forhold til antal klienter henvises til den kommende Årsberetning CRS 2010. Hvilke ydelser udbyder CRS? Nedenstående figur 1 viser i overskrifter de ydelser CRS leverer i 2011 og fortsat forventer at levere i 2012. Overskrifterne dækker over en lang række af mere specialiserede ydelser som nærmere fremgår af centrets ydelseskatalog. Jf. CRS s hjemmeside http://crs.regionsyddanmark.dk. Figuren viser, at der er sammenhæng mellem CRS s fagområder (bobler) på tværs af de forskellige ydelser og målgrupper. Eksempelvis i forhold til døvblinde og IT baserede kommunikationshjælpemidler. De blå områder er de fagområder og ydelser, der fra og med 2012 er udenfor basisabonnementet, se afsnit 4. 1 I forhold til antal klienter/aktive CPR registrerede klienter i 2010 er der tale om en vis dobbeltregistrering, bl.a. som følge af, at CRS endnu i 2010 anvendte 3 registreringssystemer. Det gælder både på tværs af fagområderne og det gælder når man går bag ved tallene, hvor CPR nr. er fordelt på tværs af en række hovedydelser inden for de 4 fagområder. I den forbindelse kan det bemærkes, at CRS p.t. er ved at indføre et helt nyt klientregistreringssystem (KINGO) med nye registreringsmuligheder. Herunder at Undervisningsministeriet har udsendt en skrivelse omkring ny indberetning fra og med 2010/2011.

- 4 - Herudover kan der henvises til udvikling af en lang række nye tilkøbsydelser som nærmere kommenteres i afsnit 5 Figur 1 Fagområder og ydelser i overskrifter på CRS 2011

3. Kontrakt 2011-5 - 3.1 Valg af ydelser i kontrakt 2011 Alle fynske kommuner har i 2011 valgt abonnement hos CRS. 3 kommuner har dog ønsket ændringer i abonnementet. Det er Odense kommune, Svendborg kommune og Middelfart kommune. Odense kommune fravalgte allerede i 2010 et fuldt abonnement på mobilitetsområdet, og fra 2011 har kommunen gået endnu længere og fravalgt yderligere ydelser på benævnte område. På de resterende fagområder har kommunen ønsket uændret abonnement. Svendborg kommune har fravalgt to ydelser i 2011: Undervisning af børn med stammen og løbsk tale samt undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder. Svendborg kommune valgte allerede før strukturreformen at opbygge de to tilbud i eget regi, og kommunen har derfor stort set ikke benyttet sig af CRS s tilbud de seneste år. På den baggrund har det været en udfordring for CRS at bevare de to tilbud som fagligt og økonomisk bæredygtige, idet kapaciteten udnyttes fuldt ud af de resterende kommuner. CRS har dog valgt at holde prisen i ro i 2011 mod at tilpasse undervisningsforløbet, herunder fra 1. august 2011 at stramme op på længden af forløbet for børn med specifikke sprogvanskeligheder. Fra benævnte dato ydes under abonnementet alene et 6 måneders forløb. Ydelser og forløb herudover vil blive som tilkøb. Ligeledes er der sket tilpasninger i forhold til undervisning af børn med stammen og løbsk tale. Dog skal det bemærkes, at CRS i efteråret 2011 planlægger - sammen med de kommunale talekonsulenter - at se nærmere på indholdet i undervisningen samt hvordan den stigende tilgang af børn på tilbuddet håndteres. Middelfart kommune var i forhold til kontrakt 2011 inde i overvejelser om leverandørskifte i forhold til CKHM i Vejle. Resultatet blev dog, at kommunen valgte en individuelt tilpasset kontrakt med CRS - udarbejdet efter kommunens ønske om en ændret sammensætning af pris- og serviceniveau. 3.2 Pris og loyalitetsrabat/besparelse i kontrakt 2011 I henhold til kontrakt 2011 er de fynske kommuners betaling til CRS i alt 56,9 mio. kr., inkl. overhead m.v. I 2010 var betalingen i alt 60,1 mio. kr., svarende til et fald på 3,2 mio. kr. Forklaringen er dels af teknisk karakter, dels at der er aftalt individuelle kontrakter med fravalg af ydelser hos de 3 ovennævnte kommuner, og endelig at CRS har valgt at give yderligere 2 % i loyalitetsrabat/besparelse fra 2010 til 2011 i lighed med de fynske kommuners entreprenøraftaler for de specialiserede områder. Herved yder CRS 4 % i loyalitetsrabat/besparelse for et totalabonnement og 3 % i forhold til et delabonnement set i forhold til 2007. Dermed betaler de fynske kommuner i 2011 ml. 101-128 kr. pr. indbygger, inkl. overhead m.v., afhængigt hvilke ydelser de har valgt at tegne abonnement på. Jf. vedlagte bilag 1 med betalingsoversigt for 2011 kontrakten. 4. Kontrakt 2012 De foregående års kontrakter har hidtil hvilet på 3 hovedprincipper: 1. Faglig og økonomisk bæredygtighed på de højt specialiserede fagområder CRS varetager på vegne af de fynske kommuner med et samlet befolkningsunderlag på hen ved ½ mio. indbyggere. 2. Forsynings- og budgetsikkerhed med faste 1-årige rammeaftaler med loyalitetsrabat for at minimere risikoen for, at den enkelte kommune ser en økonomisk fordel i at hjemtage en-

- 6 - keltydelser, og derved lade de andre kommuner bære en relativt højere omkostning ved at sikre forsyningssikkerheden i de tilfælde kommunen alligevel måtte have brug for ydelsen. 3. Objektiv abonnementsbetaling pr. indbygger for på den måde at holde transaktionsomkostningerne nede på et absolut minimum, bl.a. i forhold til regningshåndtering. Jf. at CRS alternativt skulle sende omkring 20-40.000 regninger ud årligt. CRS kan imidlertid konstatere, at kommunerne dels i det faktiske valg af ydelser i 2011, og dels i dialogen og drøftelserne ønsker øget valgfrihed og et billigere tilbud (besparelser). For på den ene side at bevare den gensidige fordel for alle parter ved de 3 hidtidige hovedprincipper, og på den anden side at give øget valgfrihed og et billigere tilbud (besparelser) har CRS derfor valgt at udvikle de aftalemæssige rammer. For det første ved, at der i stedet for det hidtidige total- og/eller delabonnement indføres et ydelsesmæssigt set mindre omfattende basisabonnement med loyalitetsrabat på 10 % fra 2012. Det kommer til alene at omfatte de ydelser som alle fynske kommuner vedholdende over årene uden undtagelse har givet udtryk for, at de fortsat ønsker at få varetaget hos CRS, og som regionerne i henhold til lovgivningen er forpligtet til at udbyde, hvis kommunerne ønsker det. Jf. nedenstående afsnit 4.1. Og for det andet ved, at alle fynske kommuner alt andet lige - fra og med kontrakt 2012 får mulighed for at opnå en besparelse på mindst 12 % set i forhold til kontrakt 2010. Jf. nedenstående afsnit 4.2. 4.1 Basisabonnement med loyalitetsrabat på 10 % og øget valgfrihed mht. ydelser udenfor basisabonnementet Ydelser indenfor basisabonnementet: Basisabonnementet omfatter de ydelser, der primært gives med udgangspunkt i Lov om Specialundervisning for voksne, herunder i sagens natur den tilknyttede specialundervisning samt rådgivning og vejledning i forhold til de hjælpemidler, der gives i henhold til Serviceloven. Det vil sige tale-, høre- og synsområdet for voksne. Jf. vedlagte bilag 2 (afkrydsningsskema for valg af ydelser og abonnement). Finansieringen af loyalitetsrabatten sker i henhold til nedenstående afsnit 4.2, og kommer således ikke oveni de her nævnte besparelser. Bortfald af loyalitetsrabatten på 10 % sker ved helt eller delvis fravalg af ydelser indenfor basisabonnementet (tale-, høre og syn for voksne). Beregning af rabatten sker ud fra de variable omkostninger til de 3 fagområder samt de faste tværgående udgifter for hele CRS, dvs. grundtaksten 2. I beregningen af rabatten indgår ikke kommunernes betaling til videreformidling, dvs. klientbefordring, særlige synshjælpemidler samt særlige IKT hjælpemidler. Ydelser udenfor basisabonnementet: Foruden ovennævnte ydelser indenfor basisabonnementet tilbyder CRS fra 2012 også en lang række ydelser udenfor basisabonnementet, der gives i henhold til Folkeskoleloven, Serviceloven samt Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats: Mobilitetsområdet, herunder Datateket og Legeteket IT/ Kommunikationsområdet (mobilitetsafdelingen) Specialkonsulenterne/psykolog Førskolebørn med specifikke sprogvanskeligheder (mangelfuld sprogtilegnelse) 2 Grundtaksten indbefatter de faste udgifter for CRS: Tværgående ledelse, administration, service, IT, forrentning og afskrivning af kapitalapparat samt øvrige ejendomsudgifter og forsyning.

- 7 - Børn med stammen og løbsk tale (stammen, børn) Børn med alvorlige varige synsnedsættelser (konsulentfunktion for småbørn og skolebørn) For en grafisk illustration af ydelser og fagområder udenfor basisabonnementet se ovenstående figur 1. Fælles for ydelserne udenfor basisabonnementet er, at kommunerne kan fravælge de pågældende ydelser uden at miste loyalitetsrabatten på de 10 %. Dog skal forsyningssikkerheden tages med i betragtning ved fravalg af ydelser på abonnement. Dels fordi ydelserne ved fravalg hos en eller flere kommuner muligvis ikke længere vil være fagligt og økonomisk bæredygtige for CRS at udbyde, og dels fordi regionen ikke har nogen forsyningsforpligtigelse i forhold til ydelserne udenfor basisabonnementet. 4.2 Besparelser og betaling Besparelser: I kontrakt 2012 tilbydes alle fynske kommuner en besparelse på sammenlagt 12 % set i forhold til kontrakt 2010 i henhold til nedenstående: 1. Alle fynske kommuner, ekskl. Middelfart kommune, har allerede fra 2011 opnået 2 % besparelse set i forhold til 2010. 2. Alle fynske kommuner, ekskl. Middelfart kommune, opnår - alt andet lige - fra 2012 yderligere 10 % i besparelse set i forhold til 2010 i henhold til vedlagte bilag 5. Målet er, at klienterne i al væsentlighed vil opleve fagligt set at blive afhjulpet som hidtil, men at de i sagens natur vil opleve mindre service på andre områder end de rent faglige. Besparelsen er muliggjort ved sammenflytningen i det nye byggeri på Heden 11 i Odense på én matrikel fra oktober 2011. Jf. nedenstående afsnit om baggrunden. 3. Alle fynske kommuner planlægges inviteret til et fælles møde i august 2011 med henblik på at drøfte pris- og serviceniveau på CRS på baggrund af den i foråret 2011 igangsatte benchmarkingundersøgelse af de 4 kommunikations- og hjælpemiddelcentre i Syddanmark. Undersøgelsen forventes i henhold til kommissoriet færdig den 31. juni 2011. Konsekvenser ift. de 10 % besparelse: I forbindelse med besparelserne på de 10 % er det dog væsentligt at understrege, at der i sagens natur er forskel på at have 25 læreransatte frem for 20 konsulenter også selvom de 20 konsulenter overenskomstmæssigt kan have flere timer direkte overfor klienterne end læreransatte. Eksempelvis i forhold til vikardækning, specialisering, især i forhold til de små specialer, ventetid og fleksibilitet, og frem for alt i forhold til forberedelse og efterbehandling af sagerne. Her vil der i sagens natur ske væsentlige forandringer og muligvis reelle forringelser. Målet er dog - som sagt - at klienterne i al væsentlighed vil opleve fagligt set at blive afhjulpet som hidtil. Derimod er det sandsynligvis uundgåeligt, at personalet og ledelsen vil opleve deres rolle og faglighed udfordret i forhold til hvordan arbejdet fremover skal tilrettelægges og organiseres. En skarpere prioritering og alternativ tænkning er nødvendig. Brugertilfredshed: Opfølgning ift. de 10 % besparelse m.v.: CRS har i 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt sine klienter, og målet er om 2-3 år at gennemføre en tilsvarende undersøgelse med henblik på at tjekke ovenstående mål m.h.t. hvordan klienterne oplever den faglige kvalitet (outcome). Baggrunden ift. de 10 % i besparelse: Besparelsen på de 10 % er primært muliggjort ved sammenflytningen i det nye byggeri på Heden 11 i Odense på én matrikel fra oktober 2011. Hermed kan der spares såvel på udgifter til administration og service samt varme (den nye bygning er et nulenergibyggeri), taxakørsel, tjenestekørsel og ind-

- 8 - gåelse af konsulentoverenskomster frem for læreroverenskomster. De to sidstnævnte besparelseselemter er ligeledes blevet realiserbare med det nye byggeri, idet byggeriet giver bedre lokaleforhold med bl.a. eget skrivebord til alle audiologopæderne/speciallærerne samt bedre lokaleforhold med hensyn til møde og undervisning af klienter. Betaling: Betalingen tænkes fortsat primært at ske ud fra en objektiv abonnementsbetaling pr. indbygger både i forhold til de ydelser, der er indenfor og udenfor basisabonnementet. Dels for at sikre budget- og forsyningssikkerhed for 1 år ad gangen uden risiko for ekstraregninger til kommunerne, og dels for at holde transaktionsomkostningerne nede i forbindelse med regningshåndteringen såvel hos kommunerne som hos CRS. I den forbindelse kan det nævnes, at CRS er ved at have implementeret et nyt elektronisk journalsystem KINGO. Bl.a. med henblik på indførelse af tidsregistrering i forhold til de enkelte ydelser og klienter. Dermed er der mulighed for elektronisk regningshåndtering samt en bedre og mere præcis dokumentation på ydelsesniveau i forhold til kommunernes abonnement fra og med 2012. Herunder udarbejdelse af analyser med henblik på eventuelt at kvalitetsudvikle og -sikre abonnementsbetalingen med nye og andre mere forbrugsafhængige fordelingsnøgler end indbyggertallet. Den væsentligste ændring i betalingsformen i 2012 er, at klientbefordring fremover kommer til at ske efter forbrug. CRS har pr. 1. januar 2011 bedt sin vognmand om at sende regningerne kommuneopdelt, og første halvårs forbrug vil således blive brugt til fordeling og beregning af et acontobeløb fordelt mellem kommunerne. I forbindelse med regnskabet vil der ske en afregning og efterregulering efter gældende regler om over-/underskud opgjort særskilt kommune for kommune i forhold til klientbefordring. Dvs. at kontoen til klientbefordring i lighed med tidligere praksis vil blive holdt adskilt fra CRS s øvrige drift. De to andre videreformidlingskonti kontoen til særlige synshjælpemidler og kontoen til særlige IKT hjælpemidler - vil i 2012 blive administreret som hidtil. Dvs. at kontiene fordeles efter indbyggertal og holdt adskilt fra CRS s øvrige drift. 5. Forslag til ny ydelse i kontrakt 2012: Indkøb, udlån og servicering af småhjælpemidler til blinde og svagsynede CRS forestår i 2011 for alle fynske kommuner i henhold til Serviceloven 112 og 113 udredning, afprøvning og udvælgelse af: Særlige synshjælpemidler, Særlige IT baserede kommunikationshjælpemidler samt Småhjælpemidler I forhold til de særlige synshjælpemidler og IT baserede kommunikationshjælpemidler varetager CRS desuden indkøb, udlån og servicering. Dvs. at CRS varetager hele opgaven og kontakten til borgeren - bortset ved afslag. Her inddrages kommunen i sagens natur i henhold til aftalte procedure. I forhold til småhjælpemidlerne foretages derimod i henhold til kontrakt 2011 udredning, afprøvning og udvælgelse. Proceduren er herefter, at CRS på borgerens vegne, med kopi til borgeren, sender en rapport til kommunens sagsbehandlere om ansøgning af det bedste og det billigste hjælpemiddel. Herefter overgår sagen til kommunen. De fynske kommuner har udtrykt ønske om, at CRS i lighed med de særlige synshjælpemidler og IT baserede kommunikationshjælpemidler opretter en pulje til småhjælpe-

- 9 - midlerne samt varetager indkøb, udlån og servicering m.v. I alt for de fynske kommuner skønnes prisen for en fælles pulje i 2012 til ca. 600.000 kr. Svarende til1,25 kr. pr. indbygger. Det bemærkes, at der i lighed med puljen til særlige synshjælpemidler og IT baserede kommunikationshjælpemidler - ikke betales overhead m.v. på denne del af udgifterne til indkøb. Plus ca. 420.000 kr., inkl. overhead m.v., til personaledelen til administration, indkøb, udlån og servicering m.v. Svarende til 0,87 kr. pr. indbygger, inkl. overhead m.v. For en nærmere uddybning af indkøb, udlån og servicering af småhjælpemidlerne i henhold til Serviceloven 112 og 113, herunder udspecificering af småhjælpemidler samt forslag til procedure, henvises til vedlagte bilag 5. Bilagsoversigt: Bilag 1: Betalingsoversigt for kontrakt 2011 Bilag 2: Afkrydsningsskema til kontrakt 2012 iht. ydelseskatalog 2011 Bilag 3: Afkrydsningsskema for ny ydelse: Indkøb, udlån og servicering af småhjælpemidler til blinde og svagsynede iht. Serviceloven 112 og 113. Bilag 4: Projektbeskrivelse vedr. indkøb, udlån og servicering af småhjælpemidler til blinde og svagsynede iht. Serviceloven 112 og 113. Bilag 5: Udmøntning af de 10 % besparelse iht. konkrakt 2012 sammenholdt med 2010.