Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune
Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det er en ledelsesrolle at sætte dette på dagsordnen.
Innovationsrummet: Paradigme Radikalt inkrementel Proces Innovation Produkt/service Position Kilde:: Christian Bason.
Aktivt seniorliv Seniorpolitikken Vision Andelen af borgere o. 65 år, der er selvhjulpne stiger frem mod 2018 Seniorforvaltningen
Principper for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering genopbygger borgerens hverdag Hverdagsrehabilitering er aktivitetstræning før passiv hjælp Hverdagsrehabilitering perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion, til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Hverdagsrehabilitering er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Hverdagsrehabilitering understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Hverdagsrehabilitering omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Hverdagsrehabilitering er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Hverdagsrehabiliteringens fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Hverdagsrehabilitering skaber afklaring af borgerens vilkår, og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger. (Kilde: Ergoterapeutforeningen, 2011)
Hvad er hverdagsrehabilitering i Kolding kommune? Hjælp til selvhjælp Hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Rehabilitering/træning til at klare hverdagen Se borgerens ressourcer Pleje på en trænende måde. Kick start til budget og opgave balance
Udførelse af Hverdagsrehabilitering i Kolding: Hvem møder borgeren i hverdagslivet? Sosu personalet i front. Hverdagsrehabilitering = en kernekompetence Alle i hjemmeplejen, frit valgs ordning, Plejecentrene. Tværfaglige teams til at koordinere indsatsen. Terapeuter som faglige supervisere. Hverdagens aktører: Civilsamfundet (Pårørende,frivillige )
Ledelsesroller i innovationsrummet for hverdagsrehabilitering Paradigme: Holdnings og motivationsbearbejdelse. Synlige borgerhistorier. Dagligdags eksempler. 50 års kultur og vaner, der skal rykkes Produkt: Markedsføring, opfølgning. Resultatopfølgning økonomisk opfølgning. Position: Det tværfaglige samarbejde. Dialogbaseret BUM. Proces: Arbejdsplanlægning, Koble borger med de rigtige medarbejderressourcer.
Terapeuters rolle Funktionsvurdering af borgerne. Kunne udøve sig faglighed gennem andre faggrupper. Øget inklusion til hverdagsrehabilitering. Se potentialet hos de svagere grupper: Personer med demens. Plejecenterbeboere Vurdere hvor hverdagsrehabilitering er relevant og hvornår IKKE. Skelne mellem specialiseret rehabilitering og hverdagsrehabilitering
Fordele/ulemper i Kolding kommune Fordele: Hverdagsrehab = en kernekompetence hos alle medarbejdere. Mange kendte borgere får en bedre hverdag. Mange sidegevinster til den øvrige drift. Sygeplejeydelser er med i rehab. Ingen kommunal mellemstation Ulemper: Det tager lang tid at få alle med. Større terapeutinvestering og øget tværfaglig tid Færre nye borgere får hjemmetræning. Sværere at måle direkte effekt. De private leverandører og deres motivation. Ikke alle personaler er motiveret.
Udfordring: Supervision faglig vejledning hverdagsrehabilitering som vigtige kerneopgaver for terapeuter. Holde det store ledelsesfokus på opgaven når nye projekter bliver ved med at komme.