Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit C - Risskov er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). Det er et alment børnepsykiatrisk afsnit bestående af et ambulatorium og et døgnafsnit for skolebørn i alderen 7-13 år. BUC er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC består af børne- og ungdomsafsnit i hhv. Risskov, Viborg og Herning. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I Ambulatoriet er der ansat et tværfagligt team, bestående af henholdsvis læger, psykologer, socialrådgivere samt distriktspædagoger og sygeplejersker. Her henvises omkring 500 børn om året, med henblik på en børnepsykiatrisk undersøgelse eller behandling I døgnafdelingen er der 9 sengepladser til børn mellem 7-13 år og her indlægges de børn, hvis undersøgelse eller behandling ikke kan varetages i det ambulante regi. Afdelingens personale består af pædagoger, sygeplejersker og en social og sundhedsassistent samt et team af læger og psykologer. Afsnittets daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der har ansvaret for både døgnafsnittet og ambulatoriet. Afsnit C er delt op i 2 grupper. Der er en fast personale gruppe knyttet til hver af grupperne, bestående af pædagoger og sygeplejersker. Personalet arbejder henholdsvis i dag- og aftenvagter, samt i weekenden hvis der er behov for det. Derudover har døgnafsnittet en fast vågen nattevagt. Personalet i afdelingen samarbejder med et team, bestående af læger og psykologer samt lærerne på hospitalsskolen. Derudover samarbejder vi med en fysioterapeut. Under en indlæggelse er det en læge eller psykolog fra teamet der får ansvaret for undersøgelsen eller behandlingen. Derudover får barnet tildelt en 1. og 2. kontaktperson i afdelingen samt en af lærerne i skolen. Det børnepsykiatriske arbejde er kendetegnet ved, at mange forskellige faggrupper samarbejder om undersøgelser, udredning og behandling af børn og familier. Med forældrenes samtykke, samarbejdes der desuden med relevante personer i barnets netværk. Det kan bl.a. være sagsbehandler, skolepsykologer, plejefamilie, samt personale fra skole og fritidstilbud. Side 1 af 9
Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet undersøger og behandler børn med børnepsykiatriske lidelser. Det kan være børn med depression, psykotiske reaktioner, svære tilfælde af angst, børn med udviklingsforstyrrelser både af gennemgribende karakter (infantil autisme, Aspergers syndrom) og specifik karakter (opmærksomhedsforstyrrelser m.m.). Børnene tilbydes indlæggelse fra mandag morgen til fredag middag og indlæggelsestiden kan varierer fra få uger til flere måneder. Hvis særlige behandlingsmæssige forhold gør det nødvendig, er der mulighed for, at tilbuddet om indlæggelse også omfatter weekenden. Undersøgelsen og behandlingen tilrettelægges efter det enkelte barns problemstilling og foregår bl.a. gennem miljøterapi, familiesamtaler/terapi, individuelle samtaler/terapi og medikamentel behandling. Som en del af indlæggelsesforløbet tilbydes forældrene et samtale forløb med den sagsansvarlige teamperson og kontaktpersonen i afdelingen. Her har forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelse af situationen, blive informeret om behandlingen og de tiltag man ønsker at iværksætte samt modtage råd og vejledning i forhold til at det indlagte barn. Nogle familier får tilbud om et terapeutisk forløb som forældre eller som familie Afsnit C`s målgruppe afgrænses ikke udelukkende af strengt diagnostiske kriterier. I visitationen indgår også en vurdering af andre forhold. Dette være sygdommens sværhedsgrad, tidligere udrednings- og behandlingsforløb. Den personlige og sociale belastning og endelig vores muligheder for, gennem undersøgelse og behandling at afhjælpe den beskrevne problematik. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger En døgnindlæggelse i afsnit C, giver personalet mulighed for at undersøge, observere, beskrive og behandle barnets vanskeligheder i et professionelt tværfagligt miljø. Arbejdet med børnene bygger på miljøterapeutiske principper og tager udgangspunkt i at støtte barnet og skabe ændringer, der kan forbedre barnets situation og kan omfatte både sociale, psykoterapeutiske og medikamentelle tiltag. Gennem aktiviteterne i afdelingen, skabes der mulighed for, at personalet kan observerer børnene i forskellige situationer, med henblik på diagnosticering og anbefaling af efterfølgende behandlings tiltag. Afsnit C er en almen børnepsykiatrisk afdeling og der indlægges børn med mange forskellige diagnoser. Der kan derved være stor forskel på det enkelte barns behov. Mange af de børn der indlægges, kan have svært ved at forholde sig til sociale relationer og en helt almindelig hverdag. Det kan bl.a. skyldes, at de er psykotiske, angste, deprimerede eller har problemer med overblik, koncentration og empati. Det er personalets opgave, at hjælpe barnet med at få en overskuelig hverdag, at skærme barnet mod for mange indtryk, samt at tilpasse eventuelle udfordringer til barnets niveau. Her er afdelingens ugeplan et vigtigt redskab, idet den er med til at skabe overblik og tyde- Side 2 af 9
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger lighed omkring afdelingens dagligdag og de faste aktiviteter. Ved behov kan ugeplanen tilpasses det enkelte barns formåen og behov. Mange af de børn der indlægges i afdelingen har et stort ønske om, at indgå i sociale relationer med andre børn, men af forskellige grunde, kan de have svært ved det og deres sociale netværk kan derfor være lille eller ikke eksisterende. Børn, der er deprimerede eller psykotiske kan f.eks. have svært ved at overskue at være sammen med andre og vælger derfor at trække sig. Børn med f.eks. ADHD eller Aspergers syndrom kan være tilbøjelige til at kommer i konflikt med andre pga. deres mangel på socialt overblik og impulsivitet. En vigtig opgave for personalet er derfor, at støtte børnene i de sociale situationer og hjælpe dem med at udvikle strategier til at håndtere det, der er svært for dem. Aktiviteterne i den miljøterapeutiske behandling og rammerne om disse, åbner muligheder for at personalet kan observerer børnene og arbejde med deres sociale kompetence, evnen til overblik og struktur eller andre relevante problemstillinger. Herudover anvendes metoder som bl.a. sociale historier, uge breve og faste samtaler med børnene med henblik på, at give børnene mulighed for at udvikler sig og få en bedre forståelse for egne ressourcer og vanskeligheder. Under indlæggelsen afholdes der arbejdskonferencer, hvor personalet der er en del af behandlingsforløbet, har mulighed for at fremlægge og diskuterer observationer, forståelsen af barnet og dets situation, behandlingsmuligheder samt andre ting der kan være relevant for forløbet. Indlæggelsen afsluttes med en udskrivningskonference. Hvor man fremlægger det man er nået frem til under indlæggelsen for forældrene og andre personer som er relevante i forhold til det videre forløb. Ved alle konferencerne er det kontaktpersonens opgave, at redegøre for de observationer der gøres i afdelingen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Kliniske læringsmuligheder i forhold til det udførende aspekt: Sygeplejerskens opgave er at observere og beskrive det enkelte barns vanskeligheder og resourser, samt i samarbejde med teampersoner iværksætte forskellige behandlingstiltag. Dette for at støtte barnet eller skabe ændringer, der giver anledning til forbedringer af barnets og familiens tilværelse. Afsnit C arbejder ud fra en kombination af miljøterapi, familiesamtaler, familieterapi og individuel terapi. Som studerende i afsnittet vil du deltage i miljøterapien og få kendskab til hvad der arbejdes med i den øvrige terapi. I afdelingen arbejder man ud fra en anerkendende tilgang til børnene og med udgangspunkt i at barnets udvikling fremmes bedst i et positivt defineret miljø. Mange af de børn som indlægges i afdeling er præget af, at de skiller sig ud fra deres kammerater og ikke kan leve op til de krav eller forventninger der stilles til dem. De kan have svært ved at indgå i sociale relationer eller at magte de opgaver de bliver stillet i skolen, og de bliver måske ofte mødt med negative forventninger fra omgivelserne. Det er derfor vigtigt, at hjælpe barnet til indgå i sociale relationer og genvinde tilli- Side 3 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver den til andre mennesker, samt finde modet til at give sig i kast med nye opgaver. Som studerende i afsnittet vil du gennem miljøterapien være med til at skabe udviklende rammer for barnet. Du får mulighed for: at få kendskab til afsnittets familiearbejde Arbejde med etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt til barnet Udøve praktiske gøremål sammen med barnet som f. eks. bagning, oprydning og leg Varetage medicin administrering Kliniske læringsmuligheder i forhold til det formidlende aspekt: At kunne etablerer, vedligeholde og afslutte kontakten til børnene har en central betydning for indlæggelsesforløbet og resultatet af dette. Da det for en del af børnene kan være en stor udfordring at være i kontakt med andre og de måske har en speciel kontaktform. Stiller det krav til personalet om at kunne indgå i en vedvarende proces, hvor en åben, undersøgende og rummelig holdning er en vigtig forudsætning En del af de børn som har det svært, kan være meget udadrettede i deres reaktioner på krav og frustrationer. Med udgangspunkt i en faglig forståelse af barnet, er det her personalets opgave i første omgang at kunne rumme disse reaktioner, for evt. siden at bruge situationerne fremadrettet. Da børnene er indlagte hele døgnet, er det personalets opgave at træde i forældrenes sted, når forældrene ikke selv er til stede. Din opgave som studerende vil være, at drage omsorg for børnene, tage hånd om almindelige dagligdag gøremål og være behjælpelig i forbindelse med praktiske ting. Det er sygeplejerskens opgave at administrer medicinen og observerer virkning og eventuelle bivirkninger til de børn der er i medicinsk behandling.som studerende vil du skulle tale med børnene om virkningen og bivirkningerne af den medicin de får. Du får mulighed for: Planlægge og varetage sygeplejefaglige opgaver udfra didaktiske overvejelser Arbejde med den motiverende samtale. Arbejde anerkende således at udviklingsmuligheder synliggøres for barnet. Observere og deltage i miljøterapeutiske opgaver Få forståelse for rådgivning og vejledning til overtagende samarbejdspartnere Kliniske læringsmuligheder i forhold til det ledene aspekt: Du får mulighed for: At deltage i planlægning af barnets dagligdag. Side 4 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor du vil skulle forberede mindre oplæg om ditmedkontaktbarn. I samarbejde med kontaktpersonen at udarbejde en miljøterapeutisk beskrivelse af barnets adfærds- og funktionsniveau. Udøve daglig refleksion over praksis Få indsigt i det tværfaglige samarbejderfå kendskab til de forskellige faggruppers ansvars/funktionsområder Få kendskab til medinddragelse af det sociale netværk Deltage i mundtlig og skriftlig dokumentation Kliniske læringsmuligheder i forhold til det udviklende aspekt: Der henvises til punkt under aktuelle sygeplejefaglige udviklings-og forskningsområder. På afsnit C har d en studerende mulighed for at arbejde med: - Opbygning af relation til barn - Observation af barnets vanskeligheder og ressourcer - Observation af barnets psykiske og fysiske symptomer - Behandlingstiltag for at hjælpe og støtte barnet i hverdagen - Planlægning og koordinering af tværfagligt samarbejde - Miljøterapi - Kommunikative redskaber - Pædagogiske redskaber - Etiske og juridiske overvejelser og handlinger ved psykiatrisk sygepleje - Dokumentere og reflektere over psykiatrisk sygepleje Typiske patientforløb/borgerforløb Når et barn bliver indlagt, vil barnet og familien blive tilknyttet en kontaktperson fra henholdsvis døgnafsnittet og behandlerteamet. De to kontaktpersoner har i fællesskab ansvaret for kontakten til familien og behandlingsansvaret i samarbejde med overlægen og afdelingssygeplejersken. Under indlæggelsen afholdes der dispositionskonference en gang om ugen samt arbejdskonference i den udstrækning der er behov for det. Det er her den viden man får om barnet og resultatet af de forskellige undersøgelser fremlægges og diskuteres. Og det er her de overordnede linjer for indlæggelsen fastlægges. Men udgangspunkt i de beslutninger der træffes på dispositionskonference eller arbejdskonferen- Side 5 af 9
Typiske patientforløb/borgerforløb ce, er det kontaktpersonen fra døgnafsnittet, der sammen med det øvrige personale i gruppen, planlægger og udfører den miljøterapeutiske behandling i afdelingen. Når barnet skal udskrives sker det efter forudgående aftale med forældrene og der afholdes en udskrivningskonference hvor man inviterer forældre og andre relevante personer med. På konferencen samles og vider gives erfaringerne fra indlæggelsesforløbet med henblik på at få tilrettelagt det videre forløb bedst muligt. Efter indlæggelsen er der mulighed for, at barnet og familien får tilbudt et ambulant forløb i ambulatoriet, samt at kontaktpersoner fra døgnafsnit, behandlingsteam eller skolen tilbyder at formidle den viden man har fået under indlæggelsen til relevante personer i barnets netværk. Sygeplejemetoder I afsnit C arbejdes der ud fra miljøterapeutiske principper, hvilket betyder at afdelingens ugeplan og aktiviteterne spiller en central rolle i forhold til observationerne, udredningen og behandlingen af børnene. Lige som de overordnede beslutninger for indlæggelsesforløbet træffes på dispositions- eller arbejdskonferencerne. Så træffes de overordnede beslutninger for den miljøterapeutiske behandling på gruppemøderne, der afholdes en gang om ugen. Det er en af kontaktpersonerne som har det overordnede ansvar for at formidle disse beslutninger og udarbejde en plan for miljøterapien i forhold til de konkrete arbejdsområder i epj. Ud over at arbejdet i afdelingen er miljøterapeutisk, suppleres det også med elementer fra den kognitive tilgang, sociale historier, ugebreve, børnemøder og individuelle støttesystemer. Et forsøg på at bibringe barnet en forståelse for sin egen situation og lære forskellige metoder til at håndterer det der er svært. Sygeplejemetoder der anvendes på afsnit C: - Grundlæggende sygepleje udfra sygeplejeprocessen - Miljøterapi - Kommunikation - Anerkendeende pædagogik - Undervisning og formidling - Udviklingspsykologi - Jeg støttende sygepleje - Relationsbehandling - Kendskab til kognitiv terapi - Kontaktpersonfunktion - Midt epj - Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Side 6 af 9
Sygeplejemetoder Reflektionsmetoder der kan anvendes: - Patientforløb - Planlagt vejledning - Spontan vejledning - Ad hoc vejledning - Før-under og efter vejledning - Tværfaglige konferencer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) arbejdes der overordnet set med implementering af den danske kvalitetsmodel og har derfor bl.a. fokus på patientsikkerhed, tilfredshedsundersøgelser og kontaktpersonsordningen. I døgnafsnittet er der løbende fokus på områder man ønsker at udvikle og forbedre. For tiden arbejdes der, i tråd med den danske kvalitetsmodel, bl.a. med: - Hvordan man kan indføre strukturerede samtaleforløb med børnene i afdelingen. - Udvikling og forbedring af afdelingens visuelle støttesystem - Beskrive og definere kontaktpersonens arbejdsområde - Udvikling og implementering af EPJ - Implementering af DDKM - Implementering af aktionsforskningsprojektet LIP specifikt med skriftligt vejledningsgrundlag og førvejledning - Ernæringsscreening Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende modtager ca 4 uger før klinik start et velkomstbrev med litteraturliste og en mødeplan for den første uge. Den studerende planlægger sammen med den kliniske vejleder mødetider for resten af perioden. Timetallet er 30 t/uge. Der må påregnes ca 2 aftenvagter om ugen. Dette for at tilgodese den studerendes mulighed for at nå målene for praktikken, da børnene er i skole en stor del af dagvagterne. Studiedagene vil som udgangspunkt være om fredagen. Under praktikken er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for at strukturerer og koordinerer uddannelsesforløbet. Den studerende vil blive tilknyttet den ene af afdelingens 2 grupper og får mulighed for primært at følges med en sygeplejerske fra denne gruppe. Denne indgår i et samarbejde med den kliniske vejleder og har mulighed for at vejlede den studerende med henblik på, at udføre og evaluerer studieegnede opgaver i hverdagen. Afdelingens personale har alle ansvar for den daglige vejledning der opstår i spontane situationer. Der afholdes forventning- og midtvejssamtale med den kliniske vejleder. I praktikperioden er der hver mandag afsat tid til, at den kliniske vejleder kan vejlede den studerende. Vejledningen tager Side 7 af 9
Undervisningens, herunder vejlednings- og evalueringstilbud udgangspunkt i en vejledningsplan, hvor det forventes at den studerende forbereder sig. Der vil og så være tid og rum til vejledning af den studerendes behov, aktuelle problemstillinger i afdelingen eller situationer som af en eller anden årsag optager den studerende. Det er en forudsætning at den studerende udarbejder et skriftligt vejledningsrundlag (oplæg/noter) 1-2 hverdage forud for vejledningen.afleveringen kan efter aftale finde sted på eportfolio. I oplægget skal der indgå tanker om, hvilke teorier der ville være relevante at inddrage eller et dilemma, den studerende oplever i afsnittet. Omdrejningspunktet tager afsæt i de nedenstående emner. Uge 1: Introduktion Uge 2: Individuel klinisk studieplan Uge 3: Sygeplejeprocessen med udgangspunkt i den studerendes medkontaktbarn Uge 4: Seminar Uge 5: Relation pædagogik Uge 6: Kommunikationsopgave Uge 7: Sygeplejprocessen relation, pædagogik og kommunikation Uge 8: Eksamen 1. og 2. delprøve og evaluering Forventninger til den studerende En vigtig forudsætning for, at få et tilfredsstillende udbytte at praktikopholdet på afsnit C er, at man er i stand til at skabe en god kontakt til børnene. Den studerende må derfor påregne, at de første par uger vil gå med at lære børnene at kende og arbejde med at skabe en relation til dem. Den studerende vil blive medkontaktperson for et barn. Der vil blive mulighed for, at deltage i møder og konferencer hvor observationer, behandling og miljøterapeutiske tiltag diskuteres og afklares. Den studerende vil komme til at indgå aktivt i gruppens daglige aktiviteter og opgaver. Det kan f. eks handle om at observerer børnene i forskellige situationer, planlægge og deltage i aktiviteter. Udarbejde støttesystemer, dokumenterer i epj og være med til at lave konference oplæg. Derudover er der mulighed for at den studerende kan følge børnenes skoledag eller deltage i eventuelle undersøgelser med børnene. - at den studernede tager ansvar for egen læring og er opsøgende - at den studerende udviser engagement i det daglige - at den studerende forholder sig kritisk og reflekterende - at den studerende deler sin underen, reflektioner og overvejelser med personalet og vejlederen - at den studerende viser lyst og vilje til at arbejde med sig selv herunder bevidst om egne grænser - at den studerende er forberedt til vejledning - at den studerende udviser forståelse for teori og klinik - at den studerende beskriver personlige og faglige forudsætninger og forventninger til klinikken - at den studerende udarbejder og a jourfører den individuelle kliniske studieplan - at den studerende anvender eportfolio som aktivt studieredskab Side 8 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på afsnit C. hedder Jeanette Højsgaard Johansen Hun har været uddannet sygeplejerske siden 1999. Hun har en bred somatisk erfaring og har været ansat på C siden 2010. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til afsnit C, fremgår af pensumlisten som sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center følges de fra sygeplejeskolen gældende retningslinjer for studieaktivitet, bedømmelser af planlagte- og fastlagte studieaktiviteter og intern prøve. Den kliniske vejleder afgør, om den studerende har været studieaktiv. Der henvises til gældende retningslinjer fra sygeplejerskeuddannelsen i VIA, Region Midtjylland. Udarbejdet af: Afsnit C, skolebørsafsnit. Afdelingssygeplejerske Anne Nemec 6.7.12 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 9 af 9