Motivation og styring i første linje



Relaterede dokumenter
Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Styring og motivation i den offentlige sektor. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager?

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater?

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE OG MOTIVATION

Perspektiver på ledelse i en kommunal kontekst og ledelse af store velfærds- og uddannelsessektorer

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet

SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER

Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?

Ledelse, motivation og resultater

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

Hvordan bør offentligt ansatte ledes og motiveres? GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK D. 26.OKTOBER 2016 V/ STUD.SCIENT.POL.

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Ledelsesspænd, ledelsesstrategier og faglig kvalitet

Resultater fra et forskningsprojekt Finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Styring og ledelse i den offentlige sektor: Afvejninger mellem kontrol og tillid

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere.

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014.

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Hvad betyder medarbejdernes motivation, når man skal have fokus på at opnå bedre resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Relationsskabende faglig visionsledelse

Motivation, præstationsbelønning og kontrolsystemer: Et spørgsmål om ledelse?

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

Bilag 2. Faktoranalyser

FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles f. Andersen Aarhus Universitet og KORA Debatoplæg g om dansk forvaltningspolitik

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

SYGEPLEJERSKERNE I FREMTIDENS OFFENTLIGE SEKTOR:

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Baggrundsnotat: Folkeskolelærernes motivation og opfattelse af arbejdstidsreglerne

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Ledelseslyst og ledelsesglæde

Interviewguide lærere med erfaring

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen

I spørgeskemaet bliver du bedt om at tage stilling til en række udsagn om din leders ledelsesstil. Med din leder mener vi

GULDBORGSUNDMODELLEN STRATEGI, STYRING OG LEDELSE. Ressource Proces Ydelse Resultat Effekt

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

Afstemt distribueret ledelse

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Fremtidens medarbejdere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Faktaark om social kapital 2014

Læring, metakognition & metamotivation

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Undersøgelse om mål og feedback

Om at arbejde i en politisk styret organisation

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Transkript:

Motivation og styring i første linje Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Disposition 1. Hvad er motivation? 2. Hvorfor er motivation vigtigt? 3. Styring, ledelse og motivation i frontlinjen 4. Konklusion

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor Netop udkommet på DJØFs forlag Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så medarbejderne ser den som understøttende. Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne styring på mange måder. Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse motivationsformer hænger positivt sammen med den offentlige sektors performance og negativt sammen med sygefravær. Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes

Ansigterne bag den forskning, vi kommer til at diskutere i dag

Hvad er motivation? Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ydre motivation At nyde opgaven i selv: Indre opgavemotivation At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation Typer af public service motivation: Følelsesbaseret, normativ, opofrende, rationel (rettet mod at sikre de rigtige beslutninger) 5

Hovedargument: Motivation og styring Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse

HVORFOR ER MOTIVATION VIGTIG?

Fokus her: Styringstiltag Public service motivation Indre opgavemotivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse

Eksperimenter med italienske sygeplejersker (vores italienske kollega, Nicola Bellé) 1. Sygeplejersker konfronteres med en person, der nyder godt af deres arbejde 2. Vigtigheden af arbejdet tydeliggøres gennem deres nærmeste leder 3. Performance målt på 4 måder: Vedholdenhed (tid til nødhjælp) Output (antal pakker med nødhjælps udstyr) Produktivitet (pakker/tid) Grundighed (fejlprocent) Førstlinjeperspektivet: Øget PSM ved nærmeste leders tydeliggørelse af arbejdets vigtighed

Studier, der kombinerer surveydata med register data finder en sammenhæng ml. PMS og resulater Positiv sammenhæng mellem lærerens public service motivation og de eksamenskarakterer, eleverne opnår Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj PSM Der er en sammenhæng, men er det en årsagssammenhæng? De forskellige datakilder og forskningsdesign har hver deres styrker og svagheder

Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model Public service motivation Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet Erfaring (mere end fire år) Linjefag + + Afgangsprøvekarakterer + + Førstlinjeperspektivet: Kommer vi tilbage til skolelederens betydning for PSM N=24.360

Forskningsresultater: Adfærd Fysioterapeuter med høj PSM prioriterer i højere grad at behandle patienter med varigt nedsatte funktionsevner (Andersen og Serritzlew, 2012). Førstlinjeperspektivet: Betydningen af motivation for hvad jeres ansatte gør Praktiserende lægers udskrivning af recepter på penicillin (Jensen, 2013). Læger med høj PSM udskriver i mindre grad bredspektret antibiotika Læger med høj brugerorientering udskiver signifikant mere antibiotika

Indre opgavemotivation: Hjemmepleje og pæd.medhjælpere Førstlinjeperspektivet: Nærmeste leders betydning for FOA medlemmer (medlemspanel) opfattelsen (fx specialer om Sygefravær (registeroplysninger) brugen af pda i hjemmeplejen) Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivation Større sygefravær 13

Public service motivation og jobtilfredshed Muligheden for på jobbet at yde samfundsmæssigt bidrag Førstlinjeperspektivet: Tydeliggørelse af muligheden for at yde et samfundsmæssigt bidrag på jobbet Public service motivation Jobstilfredshed 14

Hovedpointer vedr. vigtighed af motivation Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og performance. Individer med PSM lægger mere energi i arbejdet, hvis og kun hvis - der er overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne Indre opgavemotivation hænger negativt sammen med sygefravær Motivation herunder også PSM er en måde at sikre jobtilfredshed på den lange bane

Styring, ledelse og motivation i frontlinjen

Fokus først: Styringstiltag Public service motivation Indre opgavemotivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse

Har ansatte ikke bare de indre motivationsformer uanset styring? Folkeskoleeksemplet (fortsat): Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Opfattelse af elevplaner Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation) 18

Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?? Kontrollerende opfattelse af elevplaner Motivation

Og her kommer ledelse ind: Styringstiltag Public service motivation Indre opgavemotivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse

Betydningen af ledelse Skoleledernes implementering som afgørende for elevplansforfattelse? Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen) Resultat: Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via kæft, trit og retning : Kontrollerende opfattelse

Hvordan gør man så ledelsesmæssigt? Fra kontrollerende til understøttende Fra manglende mening til meningsfuld Fra diktat til dialog Fra uforståelig og overordnet vision til konkret oversættelse til den organisatoriske virkelighed Fra jeg passer mit til en del af en vigtig helhed Hvad så, hvis der er værdikonflikt? Altså forskellige opfattelser af, hvad der er ønskværdigt i organisationen? 22

Hovedpointer vedr. mulig fortrængning af motivation Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af opfattelse af disse (fx forskningsinstitutioner og fysioterapeuter) Virkning af regler, der bliver monitoreret og sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af disse regler (fx folkeskolelærere og SOSU er) Hvis man opfatter styring som kontrollerende, er ens motivation lavere Altså: Kontrollerende styring fortrænger motivation. Ikke styring i sig selv.

Konklusion: Så hvad kan I gøre? Førstelinje lederens rolle i forbindelse med opfattelsen af styring: Vigtigheden af at være opmærksom på medarbejdernes forskelligartede motivation Tro ikke, at I har retten til at bestemme, hvilken retning den offentlige sektor skal. Det er politikernes ret og pligt. I har ret og pligt til at oversætte dette Søg dialogen om styring: I kan vise jeres medarbejdere, at der er mening i galskaben. Den enes unødvendige bureaukrati er ofte den andens retssikkerhed og beskyttelse Husk, at jeres arbejde er vigtigt og giver et samfundsmæssigt bidrag! 24

LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Næste projekt: LEAP Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer Se også www.leap-projekt.dk

Det nye projekts hovedfokus Styringstiltag Public service motivation Indre opgavemotivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse

Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne på lotte@ps.au.dk

Ekstra: Styringsmodeller: Opfattelser af ansatte og brugere Høj brugerkapacitet (dronninger) Ansatte med PSM (altruistiske riddere) Ansatte uden (egoistiske landsknægte ) Tillidsmodellen Lav brugerkapacitet (bønder) Valgfrihedsmodellen Brugerinddragelsesmodellen Centralstyringsmodellen