Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet

Transkript

1 Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Forskningsenheden for Tværdisciplinær Uddannelsesforskning

2 Disposition Motivation og styring Styringsmodeller Styring og ledelse generelt Konklusion og mere diskussion

3 Motivation og styring 3

4 Motivation som begreb Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation At leve op til professionens standarder: Professionel motivaiton At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 4

5 Bag om motivationen Self-determination theory Behov for at føle sig autonom Behov for at føle sig kompetent Behov for at føle tilknytning til andre Kilde: Jacobsen, Hvitved & Andersen 5

6 Public service motivation Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform knyttet til levering af public service Et kald? A A R H U S U N I V E R S ITY Kommuners og Department Regioners Analyse of Political og Science Forskning

7 Hypoteser fremsat i 1990: 1. Jo større PSM, jo mere vil individet tiltrækkes til den offentlige sektor (selektion) 2. Jo større PSM, jo bedre performance (i offentlige organisationer) 3. Offentlige organisationer, der tiltrækker ansatte med højt niveau af PSM er mindre afhængige af ekstrinsiske incitamenter i forhold til at styre individuel performance effektivt.

8 Hvad påvirker offentligt ansattes motivation? Kontrol og incitamenter Køn Alder Voldsomme begivenheder (fx krig) Professionalisme Public service motivation Intrinsic opgavemotivation Sektor (off/privat) Uddannelse 8

9 Hvad har motivation betydning for? Jobtilfredshed Valg ml. offentlig og privat sektor Public service motivation Intrinsic opgavemotivation Arbejdstid Sygefravær Bedømmelsesadfærd Elevers læring Org.-person fit vedr. PSM 9

10 MOTIVATION I FOLKESKOLEN ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERER Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen 10

11 Vores undersøgelse: Hvordan? Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer ( ) Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011 Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen) Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i klasse i alle eksamensfagene

12 Betydningen af læreruddannelse og linjefag i vores undersøgelse Uddannede lærere i forhold til undervisere uden læreruddannelse: Markant forskel i de uddannede læreres favør (ingen forskel merit og alm lærerudd) Absolut ingen forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikkelinjefagsuddannelse lærere, kontrolleret for elevbaggrund Betyder det, at vi bare skal kaste lærerne op i luften og se, hvilke fag de falder ned på? Eller holde op med at have linjefag? NEJ. Lærere, der underviser på overbygningen uden linjefag, brænder formodentligt for faget. MEN: Måske er mere af det samme (=alle lærere skal have linjefag i den forstand, vi kender det) ikke den rigtige løsning her.

13 Trin 1: Hvad betyder motivation? Public service motivation Kontrol for lærernes erfaring og socio-demografi Kontrol for elevernes sociodemografi Afgangskarakterer Kontrol for skole- og kommunekarakteristika Kontrol for faget og samspil ml. fag og elevkarakteristika

14 Hovedresultater: Samlet PSM og alle prøver Public service motivation + Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet Erfaring (mere end fire år) Linjefag Afgangsprøvekarakterer N=24.360

15 Hovedresultater: Samlet PSM og skr. prøver Public service motivation + Kvindelig lærer Afgangsprøvekarakterer Eleven er en pige Læreruddannet eller ej Erfaring (mere end fire år) Linjefag + + N= Forskelle Halvering af PSM effekt Ingen kvinde-pige effekt Større effekt af uddannelse

16 Andre tests: Standpunktskarakterer: Meget større effekt af PSM Kun dansk og matematik (lidt svagere resultater pga. færre observationer) Kun obligatoriske udtræksfag med to eksterne censorer (større effekt, men mere usikkert pga. færre observationer

17 Trin 2: Hvorfor varierer lærernes motivation?? Motivation

18 Opfattelse af elevplaner Motivation: Indre arbejdsmotivation PSM (alle fire dimensioner) Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og self-sacrifice Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making Command and motivation (udgivet i tidsskriftet Public Administration, online before print) 18

19 Trin 3: Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?? Kontrollerende opfattelse af elevplaner Motivation

20 Forventninger Skoleledernes implementering som afgørende Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via kæft, trit og retning : Kontrollende opfattelse Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

21 Resultater: Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende: Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård På store skoler På skoler med mange fattige elever Når læreren er en mand Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees perceptions of command systems -A study of school principals enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

22 Styringsmodeller 22

23 Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet Dronninger (høj handlingskapacitet) Neoliberalisme Tredjevejs (markeds) socialisme Riddere (høj public service motivation) Landsknægte (lav public service motivation) Klassisk social- demokratisme Bønder (Lav handlingskapacitet) Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16. Den indgår også som del af artiklen Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor i politica nr

24 Den ene akse: De ansatte Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere) Hvordan måles det? Public service motivation er et bud Paternalisme Paternalistiske riddere mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst Forholdet til professionalisme

25 Den anden akse: Brugerne Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre? Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser Uddannelse! Erfaring med området (jf. næste slide) Normativt og/eller faktisk spørgsmål? 25

26 Handlingskapacitet på hospitalsområdet 26

27 De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010 Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet professionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet. Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til serviceleverandørerne Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service (offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat). 27

28 Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden Voice Høj brugerkapacitet (dronninger) Choice Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) Trust Lav brugerkapacitet (bønder) Mistrust

29 Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet Dagpasning Relativ høj handlingskapacitet Relativ høj public service motivation Grundskoler Relativ lav public service motivation Hospitaler Videregående uddannelsesinst. Relativ lav handlingskapacitet Note: Del af artiklen Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor i politica nr

30 STYRING OG LEDELSE GENERELT INCITAMENTER OG REGULERING PÅ ANDRE OMRÅDER END FOLKESKOLEN 30

31 Ny Løn på universitetsinstitutter Opfattelse af øko. incit Økonomiske incitamenter Individuel performance (publikationer) Intrinsisk motivation Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006

32 Opfattelsen af incitamenter Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: Understøttende ved at belønne indsats Kontrollerende fra ledelsens side Hvis understøttende større indsats: crowding in Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ny løn gør en forskel 32

33 33

34 Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær FOA medlemmer (medlemspanel) Sygefravær (registeroplysninger) Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivation Større sygefravær 34

35 FTF undersøgelse Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Inddraget i Inddraget i Inddraget i Ikke inddraget Ved alle de fleste de færreste overhovedet ikke Total I hvilken grad oplever du, at I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2% dokumentationsarbejdet på I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6% dit arbejdsområde er med til I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5% at udvikle dit fagområde? Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5% Ved ikke 1,2%,8% 2,9% 21,2% 2,2% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% N I hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne? Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Inddraget i Inddraget i Inddraget i Ikke inddraget alle de fleste de færreste overhovedet Ved ikke Total I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4% I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3% I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2% Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4% Ved ikke 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% N

36 Beskæftigelsesområdet Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og medarbejdere fra den centrale kommunale administration i fire kommuner

37

38 KONKLUSION OG MERE DISKUSSION

39 Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling Styringstiltag Indre motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Den lokale leders implementering af styringstiltaget Typen af styringstiltag

40 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED! Kommentarer er altid velkomne på 40

41 Self-sacrifice AARHUS Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding. Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager. Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld. Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld. Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv. Compassion Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød. For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig. Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt. Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer. Attraction to policy making Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler. Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt) Commitment to the public interest Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed. Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste.