Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkomster. I gennemsnit bidrager faglærte med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Indregner man tilbagetrækningsreformen, så øges gevinsten for samfundet, men den øger også danskernes livsindkomster. Personer i begyndelsen af 20 erne kan se frem til en øget livsindkomst på 470-700.000 kr. afhængig af uddannelsesniveau. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 24. maj 2013 Analysens hovedkonklusioner Faglærte bidrager med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens personer med korte videregående uddannelser bidrager med 3,5 mio. kr. Personer med mellemlange videregående uddannelser bidrager med knap 5 mio. kr., og akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Tilbagetrækningsreformen betyder, at personer, der er i begyndelse af 50 erne, kan se frem til at få 200.000-300.000 kr. ekstra i indkomst gennem livet, mens de, der i dag er i begyndelsen af 20 erne vil få 470-700.000 kr. i øget livsindkomst afhængig af deres uddannelsesniveau. De offentlige finanser vil også blive forbedret af senere tilbagetrækning. Gevinsten på de offentlige finanser forbedres med omkring 200.000 kr. pr. person. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Uddannelse giver milliongevinster til statskassen Samfundet har millionstore gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkomster. Selvom man medtager statens udgifter til undervisning og SU, så bidrager personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse til statskassen med millionbeløb i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte. Det fremgår af tabel 1, der viser gevinsten for de offentlige finanser af forskellige uddannelser. Faglærte bidrager med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens personer med korte videregående uddannelser bidrager med 3,5 mio. kr. Personer med mellemlange videregående uddannelser bidrager med knap 5 mio. kr., og akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Variationen mellem uddannelserne er stor. Nogle uddannelser giver en større gevinst end andre. Eksempelvis bidrager maskinmestre med 4,2 mio. kr. mere gennem livet, end de ville have gjort som ufaglærte, mens bidraget for den gennemsnitlige bygningskonstruktør ligger på 3,2 mio. kr. Tabel 1. Gevinst af uddannelsen de offentlige finanser Mio. kr. Faglærte 2,3 Kokke, tjenere 1,8 Tømrere 2,1 Elektrikere, el-montører 2,8 Salgsassistenter 2,5 Mekanikere, operatører 2,8 Korte videregående uddannelser 3,5 Multimediedesignere, tolke 3,0 Laboranter 3,4 Markedsførings- og finansøkonomer 5,1 Maskintekniker, andre teknikere 3,0 Mellemlange videregående uddannelser 4,7 Pædagoger 2,8 Bygningskonstruktører 3,2 Maskinmestre 4,2 Lærere 4,8 Lange videregående uddannelser 9,0 Arkitekter 3,6 Humanistiske kandidater 5,3 Civilingeniører 9,8 Jurister, statskundskabere 12,0 Læger 14,4 Anm: Tabellen viser gevinsten af uddannelsen på de offentlige finanser, dvs. indbetalte skatter fratrukket undervisningstakster og overførsler (inkl. SU, boligstøtte og boligsikring). Gevinsten er beregnet som forskellen mellem bidraget til de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Der ses bort fra den del af gevinsten, der via produktivitet, betyder højere lønninger til offentligt ansatte. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2011) og beregninger i STATA. 2
Der er stor forskel på, hvornår i livet uddannelsesgevinsten fremkommer, jf. tabel 2. Des kortere uddannelse, des tidligere kommer gevinsten. 17 procent af uddannelsesgevinsten blandt faglærte sker op til 30 års alderen, mens for de samme aldersgrupper endnu ikke er en gevinst af de lange videregående uddannelser. Omvendt ligger mere end tre-fjerdedele af uddannelsesgevinsten af en lang videregående uddannelse efter 46-års alderen, mens det tilsvarende er under halvdelen af uddannelsesgevinsten for faglærte, der ligger i de samme alderstrin. Hvornår uddannelsesgevinsten fremtræder i livet afhænger især af tilbagetrækningsalderen og hvornår de uddannede færdiggør deres uddannelse. Tabel 2. Uddannelsesgevinst over livet for uddannelsesgrupper 18-30 år 31-45 år 46-80 år I alt 18-30 år 31-45 år 46-80 år I alt Mio. kr. Pct. Faglærte 0,4 0,9 1,0 2,3 16,9 39,8 43,3 100,0 KVU 0,2 1,3 2,0 3,5 4,3 38,5 57,2 100,0 MVU 0,0 1,5 3,2 4,7 0,4 31,1 68,5 100,0 LVU -0,2 2,4 6,9 9,0-2,7 26,2 76,5 100,0 Anm: Tabellen viser en opdeling gevinsten af uddannelsen på de offentlige finanser på alderstrin. Gevinsten er beregnet som forskellen mellem bidraget til de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Uddannelsesomkostningerne er lagt i alderstrinnet 18-30 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2011) og beregninger i STATA. Senere tilbagetrækning giver bonus i husholdnings- og statskassen Tilbagetrækningsreformen fra 2011 betyder en gradvis reduktion i efterlønsperioden og en udskydelse af både efterlønsalderen og pensionsalderen. Danskerne skal dermed i fremtiden blive længere tid på arbejdsmarkedet. I dag kan man gå på efterløn som 60-årig og modtage folkepension, når man fylder 65 år. I 2040 vil efterlønsalderen være 67 år og pensionsalderen 70 år. Det betyder, at man i forhold til i dag skal vente 7 år med at gå på efterløn, at efterlønsperioden er reduceret til 3 år, samt at pensionsalderen udskydes med 5 år. AE har regnet på, hvad tilbagetrækningsreformen betyder for den enkeltes livsindkomst. 1 Tabel 3 viser, at den enkelte kan se frem til en forøgelse af livsindkomsten på 300.000-500.000 kr. svarende til omkring 3 procent. Tabel 3. Øget livsindkomst som følge af senere tilbagetrækning Forøgelse af livsindkomst Forøgelse af gevinst Kr. Pct. Kr. Pct. Ufaglært 360.000 3,5 - - Faglært (fx tømrere, elektrikere, salgsassistenter, frisører) 493.000 3,8 129.700 7,8 Videregående udd. (fx lærere, pædagoger, teknologer, jurister, læger) 534.000 2,9 144.300 1,9 Anm: Tabellen viser, hvor meget den disponible indkomst og gevinsten af uddannelsen på den disponible indkomst stiger i 2040 (ifht. i dag), når tilbagetrækningsreformen betyder, at den tidligste efterlønsalder er 67 år i stedet for 60 år som i dag, og folkepensionsalderen er 70 år i stedet for 65 år i dag. 1 Beregninger er foretaget ved, at den indkomst, der hidtil har været for 50 til 57-årige, nu er indsat for 50 til 64-årige. De nuværende 58-åriges og 59-åriges indkomst er indsat ved 65 og 66-årige, dvs. de to år før den nye efterlønsalder, er de hidtidige to år før efterlønsalderen. Ved 67 år, den nye efterlønsalder, er indsat indkomsten for de nuværende 60-årige. Dette er fortsat for de nye 68-årige og 69-årige. 3
Figur 1 viser, hvor meget livsindkomsten stiger for forskellige aldersgrupper på som følge af tilbagetrækningsreformerne. Ovenfor blev det vist, at de, der cirka er 40 år i dag vil forøge livsindkomsten med 360-530.000 kr. alt afhængigt af uddannelsesniveau. Personer, der er i begyndelse af 50 erne, kan se frem til at få 200-300.000 kr. i ekstra indkomst gennem livet, mens de, der i dag er i begyndelsen af 20 erne vil få 470-700.000 kr. i øget livsindkomst. Uanset uddannelsesniveau er de yngste, der får de største stigninger i livsindkomsten. Baggrunden er, at tilbagetrækningsreformen indfases gradvist, hvilket betyder, at de, der i dag er yngst, skal vente længst tid med at trække sig tilbage. Det ses samtidig af figur 1, at uddannelsesniveau også har betydning for, hvor meget man vinder ved senere tilbagetrækning. Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse får mest ud af senere tilbagetrækning. Forklaringen er, at det man vinder ved senere tilbagetrækning er flere år på arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen og samtidig reduceres antallet af år på efterløn og folkepension. Ser man på indkomstprofilen gennem livet for de forskellige uddannelsesgrupper har personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse noget højere indkomst end ufaglærte sent i arbejdslivet. Derfor giver senere tilbagetrækning størst indkomstfremgang til personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figur 1. Øget livsindkomst som følge af senere tilbagetrækning fordelt på alder 1.000 kr. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 20-24-årige 38-41-årige 50-53-årige 1.000 kr. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Ufaglærte Faglærte Videregående udd. Anm: Figuren viser, hvor meget den disponible indkomst øges som følge af senere tilbagetrækning opdelt på aldersgrupper ultimo 2012. Beregnet ud fra tidligst mulige tilbagetrækning. Tidligste efterløns- og pensionsalder er fundet ud fra Aftalte om senere tilbagetrækning af 13. maj 2011 samt svar på Finansudvalgs spørgsmål nr. 84 af 9. februar 2011. Effekten for personer med videregående uddannelser er beregnet som vægtet gennemsnit af effekten for KVU, MVU og LVU. 20-24-årige kan tidligst gå på efterløn som 69-årige, og på pension som 72-årige. 38-41-årige kan tidligst gå på efterløn som 67-årige og på pension som 70-årige. 50-53-årige kan tidligst gå på efterløn som 64-årige og på pension som 67-årige. Beregningerne er foretaget som i tabel 2, dvs. indkomsten op til to år før efterlønsalderen (50-57 år) er brugt op til den nye efterlønsalder, indkomsten to år før den nuværende efterlønsalder (58-59 år) er indsat to år før den nye efterlønsalder. Ved de nye efterlønsalder er indsat indkomsten fra og med den nuværende efterlønsalder (60-62 år) frem til den nye pensionsalder, hvor indkomsten for de nuværende 65-årige er indsat. Den senere tilbagetrækning betyder, at efterlønsalderen fremover er 3 år i stedet for 5 år i dag. 4
De offentlige finanser vil også blive forbedret af senere tilbagetrækning. Det fremgår af tabel 4, der viser bidraget til de offentlige finanser af senere tilbagetrækning fordelt på faglært og videregående. Gevinsten på de offentlige finanser forbedres med omkring 200.000 kr. pr. person svarende til en 8- procents forbedring for faglærte og en forbedring på godt 3 procent for personer med en videregående uddannelse. Tabel 4. Forbedring af uddannelsesgevinst på offentlige finanser grundet senere tilbagetrækning 1.000 kr. Pct. Faglært (fx tømrere, elektrikere, salgsassistenter, frisører) 194.000 8,4 Videregående udd. (fx lærere, pædagoger, teknologer, jurister, læger) 167.000 2,7 Anm: Tabellen viser, hvor meget uddannelsesgevinsten over for de offentlige finanser (skatter undervisningsudgifter overførsler) ændres i 2040 i forhold til i dag, når tilbagetrækningsreformen betyder, at den tidligste efterlønsalder er 67 år i stedet for 60 år i dag, og folkepensionsalderen er 70 år i stedet for 65 år i dag. 5