Mars 2003 Klap lige hesten 10 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer i Tidløselandet. Indledning Vi er i skoleåret 2002-03. Den 1. september drog tre af os Skive-lærere til Silkeborg for at deltage i en appetitvækker-konference forud for projektet Mars 2003 og Dansk Rumfart. Arrangørernes formål med konferencen var offentlighed og mediedækning forud for udfoldelsen af
Dyrlægens hest er meget syg. I bibliotekets bog: Alt om heste står der på side 1133, at den kun kan helbredes med et mineral fra Mars. Så vidste vi, hvorfor vi skulle derop! Hesten får en beroligende indsprøjtning. 2 ITMF-projektet. For os skibonitter var målet mere diffust. Det var noget med at hente inspiration til arbejdet med at udvikle nye arbejdsformer i relation til natur- og teknikundervisningen. Der var måske lidt langt fra oplægsholdernes naturvidenskabelige planetunivers til vores mere prosaiske skolehverdag (yngre årgange/specialklasser). Men man skal ikke sætte sit lys under en skæppe og vi tog fra konferencen med den faste beslutning at iværksætte vores eget lille rumkapløb: Hvem kommer først til Mars? Kapløbet skulle tage sit udgangspunkt i de modellandskaber vi har på Hem og Brårup skoler. (Se videre herom i LEGO-hæfte 7-11).
Elever og forudsætninger På Brårup skole blev det en gruppe elever fra 6. d som fik chancen for at tage udfordringen op. Heldigvis var det ikke konkurrencemomentet, som drev dem, for vore potentielle modstandere fra Hem blev så optaget af andre problemstillinger, at de de facto trak sig fra rumkapløbet, før det for alvor kom i gang. Vi havde ellers set frem til et dramatisk møde på Mars. Nok om det... Mars 2003-projektet var endnu i sin vorden, så den første viden om planeterne blev erhvervet ved gennemgang på klassen og læsning i en række forholdsvis overkommelige bøger fra skolens bibliotek. Derudover blev nogle tv-udsendelser set og debatteret i klassen. Eleverne havde med andre ord en fornemmelse for, hvad planetsystem og rumfart var for nogle størrelser og på det grundlag blev projektet gennemført. På sidelinjen arbejdede to grupper af elever fra 8.-9. klasse med to småprojekter som skulle vise sig egnede til at inddrage i projektet. Det vender vi tilbage til. Mål med projektet Udvikle den enkeltes begrebsapparat Træne samarbejdsevne og koncentration Se naturfaglighed som en naturlig del af den verden vi agerer i Leve sig ind i forskellige roller med relation til naturvidenskab og rumfart Udvikle og benytte maskiner og redskaber og erhverve viden om deres brug Prøve at være aktør i et dramatisk forløb Fortælleren. I filmens indledning går han rundt og besøger folk i byen. En præsentationsrunde inden historien tager fart. 3
Fra 9. klasses skærm-præsentation. 4 Planetsystemet og det nære liv Eleverne var så interesserede, som man nu kan forvente under arbejdet i klassen. De teknisk interesserede fandt fornøjelse i at læse fakta-bøger fra biblioteket. Nogle af forfatterne har gjort et godt stykke arbejde med at bringe rumfartsentusiasternes begejstring og tekniske viden ned i elevhøjde. Vi ville imidlertid forsøge at komme endnu tættere på. Midlet skulle være et drama, der med afsæt i hverdagen knyttede forbindelse til rummet i særdeleshed til planeten Mars. 9. klasse laver powerpoint og løftemekanismer To gruppearbejder i 9. specialklasse skulle vise sig gode at anvende i det videre forløb. En gruppe med fire elever beskæftigede sig i en kort periode med planetsystemet og dets opbygning. I den forbindelse brugte de materiale fra bøger og internet. Arbejdet blev visualiseret i fremvisningsprogrammet Powerpoint. Et oversigtsbillede blev udstyret med hot spots og så var det ellers bare at klikke sig frem mellem planeterne. Med det havde vi en skærmpræsentation til rådighed, der på en overskuelig måde kunne bruges til at se nærmere på planeterne og for 6. klasses vedkommende især på Jorden og Mars. En gruppe drenge, også fra 9. konstruerede nogle kraner af LEGO og der gik lidt sport i, at udvikle den kran der kunne løfte mest uden støtte. Til sidst blev det, der forekom at være den optimale løsning udviklet med ideer fra de forskellige kraner, der var blevet bygget undervejs. Topbelastning 2,5 kg, men det var også på
kanten af, hvad materialerne kunne holde til. Der måtte kun bruges kontravægte fra teknikkasserne. Det stillede ganske mange krav til konstruktionen. Senere i forløbet blev viden fra krankonstruktionen overført til udvekslingsdelen af en løftemekanisme på et teleskop. Det viste sig at der også i 6. klasse var en rigtig LEGO-bygger. Det betød at transportproblemer såvel på jorden som på Mars blev løst på bedste vis med en kodestyret lastbil og en fjernstyret robot, som fik navnet Mars-grabber. Elever fra 6. byggede en raketaffyringsrampe, ligeledes med LEGO-teknik. Vi skaffede en raket ved at indkøne ét stk. kl. 24-braget op mod nytårsaften. Remedierne var klar, men hvordan skulle det blive til fortælling? Det viste sig at der også i 6. klasse var en rigtig LEGO-bygger. Det betød at transportproblemer såvel på jorden som på Mars blev løst på bedste vis med en kodestyret lastbil og en fjernstyret robot, som fik navnet Marsgrabber. 5
Klar til optagelse. Derefter blev lyset dæmpet, for filmens begyndelse foregår en tidlig morgen. Tidløselandet Rent fysisk har Tidløse-landskabet på Brårup skole haft en omtumlet tilblivelse med flytninger og ændringer som følge af skiftende lokaleforhold. I skoleåret 2002-03 fandt vi midlertidig plads i et værkstedslokale og fra det følgende skoleårs start endelig fast placering i et velindrettet medie- og værkstedslokale. Mars-projektet blev således det sidste pionerarbejde inden den endelige etablering. 6 Klargøring og rollevalg Landskabet var nogenlunde intakt ved forløbets begyndelse. En elev fra 9. havde installeret lys i alle huse, så
gruppen kunne nøjes med at ordne det bestående og indrette omkring de enkelte huse. Som udgangspunkt valgte hver elev en figur (voksen) og et sted at bo. Mulighederne var legio, men samtalen fik vi drejet ind på vores projekt og eleverne valgte gode roller i relation til det. Figurernes personlige egenskaber kom i høj grad til at korrespondere med deres job. Rollerne var som følger: Bibliotekaren (tilvejebringer den fornødne viden og finder svar på spørgsmål) Astronomen (følger universets gang og har viden på det felt) Professoren (sysler bland andet med raketter og brændstof) Dyrlægen (interesser sig for dyr og deres sygdomme og især heste) Mølleren (passer sit men er også med når der er andre nødvendige gøremål) Vognmanden (leverer varen når det gælder transport og løft på Jorden som på Mars) Der var 6 elever i gruppen. Dyrlægen fik en ekstra rolle som fortæller, der skulle introducere byen, personerne og historien (scene, figur og forløb). Som det ses har alle elever roller, der kan relateres til et naturvidenskabeligt- eller teknisk univers. De tre første kan relateres direkte til spørgsmål omkring en rumrejse. De sidste har mere jordnære interesser. Det skulle vise sig at være en god kombination. 7
Bibliotekarens cd-rom om planetsystemet studeres hos professor Åge, med tilnavnet Kloge-Åge. 8 Idéudvikling den lille historie og den store En del af præmisserne for det dramatiske forløb er allerede linet op. Et godt princip er at etablere en hverdag i det fiktive univers. Mars-fortællingen begyndte med en langsom introduktion ved fortælleren, som kommer til den endnu sovende by. Han går rundt i byen og prajer indbyggerne efter tur. Hver aktør præsenteres med tilholdssted og et karakteristisk gøremål. Det giver også anledning til nogle gode billeder af en del af miljøerne i Tidløselandet. Hver elev skulle gøre sit nærmiljø klar og definere en handling. Samtidig fik vi på en enkel og overskuelig måde gang i det disciplinerede arbejde med optagelser.
Man skal være stille, være klar, vente tålmodigt, indsatsen skal times etc. Der skal tales højt og tydeligt og betoningen skal være i orden. Replikkerne aftales løbende med læreren som tovholder, men sproget skal den enkelte stå inde for, og ofte er der brug for nye ideer og indfaldsvinkler. Historien formes som en dialog i situationen. Her ligger megen god træning for den enkelte elev. Først efter en tids arbejde går vi til biddet med den egentlige handling. Nøglespørgsmålet giver sig selv: Hvad er formålet med at rejse til Mars? Svaret var som udgangspunkt noget med nysgerrighed lyst til opdagelser og viden, men det skulle blive bedre endnu. Kernen i en god historie er Fra astronomens 6-kantede tårn studeres detaljer på Mars. Teleskopet er fremstillet af et paprør, kombineret med en Lego-mekanisme, der kan hæve og sænke kikkerten langsomt. 9
Dyrlægen læser i den store bog om hestens pleje. ofte et problem. I starten af arbejdet var det lidt irriterende, at den pige, der havde udviklet dyrlægefiguren blev ved med at snakke om sin syge hest. Under en snak om handlingsgangen kom der imidlertid fart i ideudviklingen. Hesten skulle naturligvis helbredes. Bibliotekaren var i besiddelse af en stor bog om hestens pleje. Deri kunne dyrlægen læse, at den skulle have et mineral. Mineralet fandtes kun i en bestemt slags sten og stenen, den kunne tilfældigvis kun skaffes ét sted fra og det sted var Mars. Herefter var det ligetil for eleverne at byde ind med ideer til, hvordan netop deres figur kunne bidrage til det videre forløb. Nederst. Professor Åge er ved at montere de sidste stålstænger på en raketaffyringsrampe. 10
LEGO er stål og teknik Konstruktionen af Tidløselandskabet, huse og figurer vil ikke blive nærmere omtalt her. Det er en blød verden, hvor vi agerer og fortæller og derved udfolder og afprøver forhold i et menneskeligt univers. Det er således også et univers, som umiddelbart refererer til den humanistiske del af fagspektret: Dansk, sprogfag, mediearbejde, social træning, rollespil etc. Det er også en verden, hvor tingene udvikler sig langsomt og sætter sine spor i landskabet. Overfor al den inerti har vi det teknisk-rationelle univers, hvor den bløde verdens træghed søges overvundet. Her har LEGO sin plads. Forhindringer, som ellers vanskeligt overvindes, kan der Vogmand Mortensens lastbil køres frem. Nederst. Maskinfabrikkens kran er monteret på lastbilen. Det gør det muligt at hejse en mystisk meteorsten op fra bunden af den opstemmede sø bag møllen. 11
gøres noget ved. Og der bliver god brug for teknikerne. Hesten har ikke langt igen, så der må handles hurtigt og resolut. Undervejs i fortællingen opsøger vi forskellige problemer, som kræver teknisk snilde for at blive løst: Kortet med rejseruten studeres. Heldigvis er der godt nyt. Mineralet er lokaliseret på Mars og snart går det hjemad igen. 12 Nogle lysglimt fra himlen skal undersøges. Professor Åge konstruerer et teleskop til astronomen. Teleskopet kan hæves og sænkes således, at der kan stilles skarpt på planeterne. Biblioteket har en cd-rom om planeterne. Professoren inviterer indenfor,så fænomenerne kan studeres på hans bærbare LINUX-computer. En meteorsten lander i søen ved vandmøllen. Det er umuligt at hive stenen op med håndkraft. En lastbil udstyret med en kraftig kran klarer jobbet. Raketten skal sendes til Mars. Professor Åge ofrer sig og klarer konstruktionen på rekordtid. Vi ser de nervepirrende scener, da de sidste ståldragere fastgøres på affyringsrampen. Marsgrabber skal samle klippestykker og finde en sten med det rigtige mineral. Den skal kunne fjernstyres. Der skal etableres forbindelse til jorden og kommunikationen foregår via store paraboler. Fortællingen bruges til at slå bro over de ofte alt for adskilte verdener. Også naturfagene skal have plads i den gode fortælling.
Hvor lang tid tager det at bygge sådan en raket? Tre-fire år måske. Jamen så dør min hest jo. Åh, kom nu professor Åge. Vi véd du kan! Billedets betydning deltager og læserinstans Det handler om billeder. Det vigtigste billede er til syvende og sidst det billede, eleven danner af sig selv. Man kan forestille sig, at billedet som udgangspunkt er ufuldstændigt og snarere rummer en diffus energi end en struktureret selvopfattelse. Billeddannelsen kan være yderligere hæmmet af manglende selvtillid og gåpåmod. I et rollespils-lignende forløb sættes elevens billede af sig selv i en given rolle i spil. Her udleves rollen gennem en repræsentant modelfiguren. Det står med andre ord den enkelte aktør relativt frit for at prøve nogle ting af uden at risikere alt for meget. I starten kan det godt gå trægt med at få lavet gode 13
replikker og få dialogen til at køre. Her har læreren en meget direkte funktion som leder og idéudvikler. Senere i forløbet går det meget bedre og eleverne begynder at fylde rollerne ud på en mere aktiv måde. Hvad er der sket? Fortællingen begynder at tage form og fordrer aktørernes handlinger. Den enkelte får respons fra de andre og bliver efterhånden i stand til at se sig selv udefra med de andres blik. Man lever sig med andre ord ind i rollen via de andres blik på en selv som rolleindehaver. Det lyder måske lidt søgt men det er påfaldende tydeligt i nogle situationer. Her vil jeg ikke gå i detaljer, men nogle elever ændrer adfærd når de via rollen indser nytten af en anderledes struktureret indsats. 14 Mediearbejde (og teater for den sags skyld) er teamwork. Det betyder også intense situationer, hvor alle deltagere (incl. læreren) giver og modtager løbende respons. Processen styres af den fortælling, vi er ved at skabe. Af og til stopper vi op og drøfter, hvordan dette eller hint virkemiddel vil fungere. Det kan være det løbende arbejde med kameravinkel, opstilling af scenen, rækkefølgen i en sekvens etc. Alle deltagere kan bidrage med råd og dåd, men der er stadig tale om mesterlære, med læreren som tovholder, og med det perspektiv at deltagerne tager over i takt med, at de bliver klar til det. Undervejs kigges optagelserne igennem og her får aktørerne lejlighed til at sætte sig i læserens sted. Af og til fører det til en erkendelse af, at noget ikke er godt nok og derfor må laves om. Det gør vi så.
Perspektiver flermedialitet og fortællerinstans Forhåbentlig er der andre, der har oplevet det samme: at det forhold at arbejdet også skal munde ud i et hæfte om forløbet er med til at styre forløbet og give det mening. Her skal der produceres et hæfte til kommunens LEGO-arbejdsgruppe, men det Inspiration: "Mars 2003 og Dansk Rumfart" er et samarbejde mellem Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet; Dansk Rumforskningsinstitut; LEGO/Mikroværkstedet; H.C. Ørstedinstituttet, Københavns Universitet; Elmuseet, Tange; Silkeborg Seminarium; CVU-Midt-Vest og Silkeborg og Ry kommuner. (ITMF-Projekt 138). Det er projektparternes overordnede mål sammen at producere læremidler til Folkeskolens naturfagsundervisning, som lægger op til at integrere den naturfaglige metode i et åbent, undersøgende og eksperimenterende læringsrum, hvor tværfaglighed og elevens personlige stillingtagen vægtes og hvor IT og medier er inddraget til simulering, dataopsamling, dokumentation og præsentation, såvel på den enkelte skole som i et netværk af skoler og eksterne parter. Inspiration til produktion af læremidler hentes fra aktuelle naturfaglige begivenheder indenfor rumfart. Læremidlerne afprøves i netværket af skoler og udbydes landsdækkende fra projektets web-site. Se også www.rummet.dk og www.mars2003.dk I forlængelse af arbejdet med Tidløse, medier, modellandskab og LEGO er der udarbejdet en mere omfattende gennemgang af metodens teori og praksis. Henvendelse herom til Søren Kappel Schmidt, Brårup Skole. Email: medialab@post4.tele.dk eller via skolekom. kunne også være forældreinformation, en mulig julegave (bog og video-cd f.eks.), noget til skolens hjemmeside... Vi stopper op i situationen og ser os selv udefra. Det er vi nødt til at gøre, for billedet skal dannes og bringes videre (medieres). Her er vi ved en kerne i arbejdet. Eleven er midt i sit dannelsesprojekt. Viden og færdigheder, ja men også en selvopfattelse, der bærer frem. Det materiale læreren skal bruge til hæftet er iøvrigt nogenlunde sammenfaldende med det, der skal bruges til elevernes videodrama. At der er en verden til forskel på de to produkter skyldes, at det er forskellige synsvinkler der lægges på dem. Next step bliver at bruge en del af materialet til web-publicering. Her skrives der om lærerens brug af materialet, men ideelt set kunne den enkelte elev lære sig arbejdsgange, der sætter vedkommende i stand til selv at bruge materialet til egne formål. Over tid bliver en sådan flerstemmighed et mål for det multimedieværksted, vi nu har fået etableret i tilknytning til Brårup skoles specialklasserække. 15
Lego inspirationshæfterne er udarbejdet af lærere i Skive Skolevæsen. Formålet med inspirationshæfterne er at beskrive, hvordan Lego Dacta og Robolab som pædagogisk redskab medvirker til at fremme børns læreprocesser på forskellige klassetrin og omkring forskellige fag. Inspirationshæfterne omfatter 1. del hæfterne nr. 1 9 (fra sept. 2002) 2. del hæfterne nr. 10-15 (fra forår 2004) Layout: Søren Kappel Schmidt Skive Kommune Skoleafdelingen Østergade 29 Postboks 509 DK-7800 Skive tlf. 99151353 mail bff@skivekommune.dk 1. del omfatter: 1. Konstruktion af en katapult 2. Kampvognens udvikling 3. Landbrug fra 1900-2000 4. LEGO, fantasi og fortælling 5. Projekt opfindelser 6. LEGO i sprogundervisningen 7. Fabrikken En historie fra Tidløse 8. Skattekortet En mediefortælling 9. Vandmøllen Forskning og modelarbejde 2. del omfatter: 10. Mars 2003 Klap lige hesten 11. Kend din klods 12. Vedvarende energi 13. Gearing den lille cyklistprøve 14. Byggepladsen Maskiner der kan løfte og flytte 15. Samarbejde med og om LEGO SKIVE KOMMUNE