Hvad data viser om fodring op til fødsel

Relaterede dokumenter
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring i hvalpeperioden

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

Huldstyring i praksis

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Håndtering af sår 2015

Stil skarpt på poltene

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på farmen Kampagne Medlemsmøder, januar 2010

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Lopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

KONKLUSION OG VURDERING

Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi

Pasningsvejledning til marsvin

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Viden, værdi og samspil

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SEGES P/S seges.dk 1

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SENESTE NYT OM SOFODRING

- så den kan passe 15 grise

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Vådfoder - Udnyt potentialet

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

1. hovedforløb Kvier

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Fodring af søer, gylte og polte

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Transkript:

Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet er meget vigtigt for det økonomiske udbytte. (+ 55.000 kr. pr 0,1 hvalp på en gennemsnitsfarm) Sunde og trivelige hvalpe giver højere udbytte Det er en stor arbejdsbelastning at passe syge hvalpe Det påvirker ofte ejer, personale og familie, når det går galt. Det forsømte forår Biovet

Sundhed hos minkhvalpe Vi får født ca. 9 hvalpe pr fødende tæve. Der er ca. 6 hvalpe pr fødende tæve ved udsætning. Der tabes primært hvalpe indenfor de to første levedøgn og ved 30 42 levedøgn. Farme med diarre hos hvalpe fedtede hvalpe i 15 30 levedøgn, kan have store tab. 1. Fokus på fødsel. 2. Fokus på diarre. 3. Fokus på overgang fra mælk til foder. Biovet

Hvor meget betyder fodring for et godt resultat Problemer i fødsel og hvalpeperioden er et tilbagevendende problem hvor stor betydning har fodring. På farmene er der stor fokus på fodring. Vi har en mangelfuld videnskabelig dokumentation for fodringens betydning for hvalperesultatet. Vi taler meget om de erfaringer, de enkelte avlere har. Vi gætter ofte om årsager der er solgt mange løsninger Vi vil givet få flere foder data i fremtiden, men det løser ingen problemer, hvis de ikke bliver brugt. Biovet

Tævers krav til vedligehold i perioden Der mangler helt præcise tal på farm niveau. Til vedligehold skønnes det daglige behov at være ca. 215 kcal, svarende til 165 gram foder. (130 kcal/100 gram) I drægtigheden er der yderligere krav til fostertilvækst, svarende til 110 gram fostervæv. Gennemsnitlig dagligt foderforbrug af 5 år for perioden 1. januar til 30. april ligger mellem 225 til 240 kcal (Sole avlerpanel 2010-2014) Biovet

Hvad påvirker vedligehold Dyrets aktivitet og huld. Temperatur, ved 1 grad koldere øges foderbehov til vedligehold med 3-4 gram (120 Kcal/100 gram) Vindpåvirkning, sluser, lukkede haller. Avl, typer, mørke typer æder lidt mere. Redekassen, størrelse og isolering. Halm over redekasser. Biovet

450 Foderstyrke kcal/dag i uge nr. 10-20 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Sole mink Kolonne1 Min behov

Formålet med projektet Skabe debat om brug af objektive data til sikring og udvikling af produktionen. Skal rådgivning flytte viden eller fiduser Kan avleren se værdien. Er det muligt at indsamle troværdige data. Hvorledes fodrer avlerne i virkeligheden. Hvorledes kan vi involvere og motivere avler og personale. Hjælpe rådgivere med at udvikle et robust rådgivningsværktøj. Indtil nu er 22 farme besøgt målet er ca. 30 Biovet

Farmbesøg Tidsforbrug ca. 1,5 time Forklaring om, hvorledes data indgår i opgørelsen Registrering af foderforbrug, med kopi af bilag fra fodercentral. Nøjagtig gennemgang af dyreantal, salg af dyr pelsning og dødsfald. Spørgsmål om strategi, fodermanagement, sundhed, m.m Hvis der er tid, så laves dataindtastning og analyse med det samme. Biovet

Et simpelt skema til registrering Uge nr kg foder antal dyr foder/dyr k.cal/kg foder k.cal dyr k.cal sole 10 ######## ######## 316 11 ######## ######## 250 12 ######## ######## 271 13 ######## ######## 305 14 ######## ######## 296 15 ######## ######## 262 16 ######## ######## 235 17 ######## ######## 199 18 ######## ######## 201 19 ######## ######## 282 20 ######## ######## 356 21 ######## ######## 437 22 ######## ######## 556

Fede tæver med forøget tab af hvalpe ved fødsel 500 Foderstyrke forår 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Hvalpe med diarre og øget dødelighed 500 Foderstyrke forår 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Diarre med forøget dødelighed 500 Foderstyrke forår 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Diarre med høj dødelighed 600 Foderstyrke forår 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Tab af 1,2 hvalp pr tæve 500 Foderstyrke forår 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Fedtlever hos tæver slut maj Foderstyrke forår 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 k.cal dyr k.cal sole

Lavt hvalperesultat, lille kuld str. 500 Foderstyrke forår 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

6,5 hvalp udsat ingen problemer 600 Foderstyrke forår 500 400 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Kan vi se et mønster 17/22 avlere vidste ikke præcist, hvordan de fodrede sidste forår. Få farme har en strategi, der tager udgangspunkt i et antal gram eller kcal pr tæve, de styrer på dyrenes aktivitet og hvad, de mener, er rigtigt. 5/22 farme rammer helt forbi deres eget mål. 2/22 farme har en sikker opfattelse af, hvad niveau for vedligehold er på egen farm. 1/10 farme med øger dødlighed/diarre hos hvalpe, brugte mere foder i maj, sammenlignet med gennemsnit af Sole farmpanel. Stort set alle, der reelt fodrer restriktivt, ved ikke, hvor de ligger til forhold af gennemsnit på fodercentralen. Risiko for meget forskelligt foderniveau, hvis man kun bruger dyrets aktivitet som indikation for foderstyrke ved fodring. Biovet

Anbefaling til fodring Projektet er ikke egnet til i detaljer at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Der er meget stor forskel i foderniveau mellem farmen. En tendens til at problemfarme fodre stærkt i marts og svagt slut april. Tendens til at fodring op til fødsel med mindre end 175 kcal dagligt/tæve som gennemsnit på farmen udgør en risiko. Fodring med et niveau væsentligt under fodercentrals gennemsnit i perioden efter fødsel er en risiko.. Lad ikke frygten for fødselsproblemer og diarre hos hvalpe styre fodringen ud i ekstremt lave mængder. Biovet

Fremtiden? Avlere er meget positive overfor projektet, de ser værdi i at evaluere inden næste sæson. Dyrlægernes perspektiv er at få et mere robust grundlag for rådgivningen. Stor værdi i at kunne sammenligne farme objektivt. Rådgivningens processen bliver klart mere kvalificeret, når der er facts på bordet. Vigtigt at det ikke bliver for teknisk Der er et perspektiv i at sikre, at en valgt strategi bliver fulgt. Perspektivet kunne være, at alle foderdata kunne trækkes via fodercentralen, så præcise foderkurver kunne udskrives på daglig basis til den enkelte farm Biovet