Arbejdssituationens indflydelse på design og udvikling af applikationer til styring af etikettrykmaskiner Thomas Bo Jensen thomasbojensen@itu.dk IT Universitetet E Business linien Vejleder: Mads Bødker Projektperiode: 1. september 17. december 2008
Resumé Denne rapport er udarbejdet for at sætte fokus på udvikling af applikationer til styring af trykmaskiner. Formålet har været at undersøge, hvordan kan en moderne og innovativ brugergrænseflade af applikationer til styring af etikettrykmaskiner bedst understøtte initial læring (ved opstilling af en ny trykmaskine), effektiv drift og kontinuerlig læring og optimering af produktionen i den daglige drift. I denne undersøgelse, hvor produktet Nillon fra Nilpeter A/S er i fokus, viser resultaterne, at applikationens effekt på læring og produktivitet ikke er så stor som først antaget. Emnet er undersøgt ved anvendelse af observation og interview i kontekst. Emneord: Applikation, brugergrænseflade, CSCW, GUI, Contextual Inquiry. Thomas Bo Jensen. December 2008. Side 1
Side 2
Indhold Resumé... 1 1. Indledning... 4 2. Metode... 5 3. Beskrivelse af egen proces... 6 4. Afgrænsning... 7 5. Teori... 7 6. Kildekritik og kritik af anvendt teori... 8 7. Rapportens struktur... 8 8. Præsentation af case, Nilpeter og Nillon... 9 9. Udvikling af HCI applikationer... 14 10. Introduktion til etiketproduktion... 16 11. Introduktion til produktionsmiljøet i etikettrykkeriet... 17 12. Tilrettelægning af dataindsamlingen... 19 12.1 Dataindsamling hos Nilpeter (23/8)... 21 12.2 Dataindsamling på LabelExpo (9/9 11/9)... 22 12.3 Dataindsamling hos Nilpeter Nillon TaskForce (23/9)... 23 12.4 Dataindsamling hos Nilpeter Help Desk (24/9)... 24 12.5 Dataindsamling hos Nilpeter Showroom (12/11)... 25 12.6 Dataindsamling hos Flexiket A/S (19/11)... 25 12.7 Dataindsamling hos Tesa Labels (3/12)... 30 12.8 Ekspertvurdering (6/12)... 32 12.9 Kontakt til Nilpeter (8/12)... 33 13. Sammenfatning af undersøgelsens resultater... 34 14. Diskussion og anbefalinger... 38 15. Refleksion på projektet... 40 16. Konklusion... 41 17. Perspektivering... 42 18. Litteratur, internet og personer... 43 19. Bilag... 46 Side 3
1. Indledning Den grafiske brugergrænseflade på moderne produktionsmaskiner i den grafiske branche m.fl. bliver mere og mere komplekse i takt med maskinernes stigende antal funktioner, automatisering og kommunikation i work flow systemer. Online forbindelse til den enkelte maskine er i dag normalt. Herunder muligheden for fejldiagnosticering og upload af nye softwareversioner. Den grafiske brugergrænseflade er også en del af virksomhedens branding, idet en software der understøtter produktionsvirksomhedens effektivitet er en salgsfeature. Ved design af moderne og innovative brugergrænseflader til HCI applikationer til styring af etikettrykmaskiner, må softwareudvikler teamet træffe en række valg vedr. det grafiske design, strukturen og applikationens funktioner. Hvilke faktorer er i denne forbindelse centrale? og hvordan er samspillet mellem applikationens kompleksitet og de potentielle positive økonomiske og kognitive konsekvenser, for såvel maskinproducenten der skal udvikle softwaren, og etiketproducenten der skal anvende trykmaskinen? Mit mål har været at præsentere Nilpeter s udviklingsteam for designråd og inspiration i det videre arbejde med Nillon versioner baseret på mine observationer i et antal brugeres kontekst. Projektets hovedproblem der undersøges: Hvordan kan en moderne og innovativ brugergrænseflade af applikationer til styring af etikettrykmaskiner bedst understøtte initial læring (ved opstilling af en ny trykmaskine), effektiv drift og kontinuerlig læring og optimering af produktionen i den daglige drift? Underspørgsmål: Hvordan kan maskinproducenten bedst implementere forbedringer af applikationen baseret på brugernes erfaringer? Side 4
2. Metode Analysen baserer sig på udvalgt empiri og teori. At knytte kontakt til en maskinproducent samt en etiketproducent, og ved interviews og observation indsamle data for at holde det op mod relevant teori. Min empiri består i kvalitative data i form af observationer, ustrukturerede interviews med trykkere, produktionsledere og softwareudviklere. Som dokumentation har jeg anvendt notater, fotos samt videooptagelser. Det var været min strategi at færdes nogle hele dage i kontekst. Jeg har ikke anvendt en diktafon, da jeg ikke fandt, at det var praktisk ved en medarbejder (trykker), der bevæger sig meget rundt. Der er også en del maskinlarm, som ville betyde en ringe lydkvalitet. Contextual Inquiry 1 har været den centrale metode, suppleret med en heuristisk ekspert vurdering 2 af systemet Nillon og herunder analyse af logfiler 3. Ved at sammenholde kvantitative data i form af logfiler med notater fra observation undersøttet af videooptagelse, har jeg søgt at kortlægge trykkerens praksis med henblik på en vurdering af Nillon s indflydelse på trykkerens arbejdssituation. Ved anvendelse af interview, med fortrinsvis åbne spørgsmål har jeg søgt at afdække domænet med en åben tilgang til den nuværende praksis og trykkerens forslag til optimering af denne. 1 Beyer og Holtzblatt. 2 Nielsen, Jacob. http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html 3 Kuniavsky. Side 402. Side 5
3. Beskrivelse af egen proces Mit arbejde med dette projekt har endnu engang bekræftet den uforudsigelighed ethvert projekt indeholder. Jeg havde blot arbejdet nogle få uger med problemstillingen i denne opgave, før jeg var blevet meget klogere og som følge af min nye indsigt begyndte at justere mine metoder og til dels min problemformulering og mit fokus. Min overordnede problemstilling var stadig relevant, men jeg kunne med min nye viden se mere nuanceret på mit problem. Jeg blev hen ad vejen også bedre til at udvælge de metoder, der kunne give mig svar på mine spørgsmål. Det betød f.eks. af observation i arbejdssituationen med Contextual Inquiry var vigtigere end egentlige brugertest. Jeg måtte også konstatere, at Nilpeters nyeste version af Nillon, udviklet til deres MO Line ikke kunne bruges til Contextual Inquiry i Danmark, da modellen er meget ny og indtil videre kun opstillet i nogle få amerikanske trykkerier. Betydningen af mit domænekendskab Mit valg af emne og domæne (etikettrykning) er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg har indsigt i de grafiske processer fra min professionelle karriere, og dette påvirker naturligvis også min tilgang til emnet. I min dokumentation af observationer har der således været nogle faglige processer jeg forstod og jeg har derfor bedre kunne fokuserer på processen i praksis. Jeg har kunnet skelne trykteknisk faglig snak fra kommentarer, der vedrører betjening af Nillon, hvor det var relevant at skelne. Dog vil jeg sige at projektet alligevel har lært mig utrolig meget i min proces fra novice til ekspert. Side 6
4. Afgrænsning Min dataindsamling i form af observationer, interviews og litteraturstudier, har givet mig et øjebliksbillede af Nilpeter s og to danske trykkeriers praksis. Jeg måtte prioritere mine ressourcer i arbejdet med denne opgave og jeg har derfor foretaget følgende afgrænsning af det felt, som jeg undersøger, som læsere skal være opmærksom på. Min dataindsamling vedrører kun praksis i Danmark. Arbejdssituationens indflydelse på Nillons udformning og indflydelsen på produktivitet og læring beskrives, men underbygges ikke med kvantitative data. Da jeg ikke kunne få adgang til at afprøve en Nillon version med data (dvs. en trykmaskine) bygger min ekspertvurdering på egen afprøvning af Nillon version uden data på min computer samt observationer af Nillon i konteksten. 5. Teori Jeg har valgt at analysere min empiri ud fra de fem Work Models som Hugh Beyer og Karen Holtzblatt har identificeret 4. Ved at have fokus på kommunikationen i virksomheden, operatørens arbejdsgang, arbejdssituationens artifakter, arbejdspladsens fysiske indretning og virksomhedens kulturelle dimensioner belyses trykkerens anvendelse af Nillon fra flere vinkler. McElroys teori om videnproduktion og videnintegration, 5 anvender jeg i relation Nilpeter s Help Desk funktion. I min vurdering af Contextual Inquiry som en velegnet metode til datainsamling om Nilpeters brugeres adfærd har jeg endvidere søgt videnskabelige artikler 6 der forholder sig til metoden samt anviser alternativer som f.eks. (Kantner. Condensed contextual inquiry, ethnographic interviewing, og field usability testing). Jeg har dog af tidsmæssige årsager koncentreret mig om Contextual Inquiry som dataindsamlingsmetode. Jeg er opmærksom på at mit datagrundlag, der er to grafiske virksomheder, ikke berettiger til at drage konklusioner for Nillon s anvendelse i hele Nilpeters kundegruppe, der jo hovedsaglig består af udenlandske virksomheder med andre uddannelsestraditioner end de virksomheder, jeg har besøgt. 4 Beyer og Holtzblatt. 5 Dalkir, Kimiz. side 35. The McElroy KM Cycle. 6 Kantner. Alternative methods for field usability research, Wixon. Contextual inquiry: grounding your design in user's work. Holtzblatt, Getting started on a contextual project. Side 7
6. Kildekritik og kritik af anvendt teori De primære kilder til udarbejdelsen af denne rapport er interview med medarbejdere hos Nilpeter A/S, Flexiket A/S og tesa A/S. Jeg har derfor været opmærksom på, at medarbejderne er loyale overfor deres arbejdsplads, og dermed vil fremstille arbejdsgangen bedst muligt. Det er dog ikke mit indtryk, at medarbejderne har tilbageholdt informationer og varigheden af mine virksomhedsbesøg har bidraget til at få valide data på trods af say/do problematikken 7. Med hensyn til kritik af Contextual Inquiry som metode har jeg i mit afsnit 5. Teori, nævnt nogle alternative fremgangsmåder. (Kantner. Condensed contextual inquiry, ethnographic interviewing, og field usability testing) 8. Jeg er opmærksom på, at man ved konsolideringen af indsamlet data kan komme til at give et for unuanceret billede af brugernes praksis. For dette ikke skal ske bør man være omhyggelig ved sin udvælgelse af respondenter samt præsentere designteamet for forskellige dimensioner og tilgange til praksis f.eks. i form at fotos, artifakter, og beskrivelser. 7. Rapportens struktur Jeg har ved udarbejdelsen af denne rapport været opmærksom på at vægte indholdet, så fire dele i rapporten træder tydeligt frem i min argumentation. Først giver jeg en introduktion til udvikling af HCI applikationer og domænet etiketproduktion. Her præsenteres kontekst kort og objektet for min undersøgelse. Det leder til en beskrivelse af min dataindsamling i afsnit 12. Af de mange data og indtryk jeg har indsamlet, præsentere jeg i denne del de vigtigste data i en koncentreret form med henblik på en uddybning i min sammenfatning af resultaterne, i min diskussion og ved den mundtlige præsentation. I afsnit 13 sammenfatter jeg resultaterne af min undersøgelse. Et vigtigt afsnit der bl.a. gennem konsolidering af Work Models 9 skal skabe grundlaget for anbefalinger til Nilpeter s Nillon TaskForce. I afsnit 14 diskutere jeg resultaternes betydning i forhold til læring og produktivitet og jeg argumenterer for, hvorfor arbejdssituationen skal have indflydelse på udvikling af de applikationer, Nilpeter arbejder med. Rapporten afsluttes herefter med en refleksion over projektet, en konklusion og en perspektivering. 7 Blomberg, Jeanette et. al. Etnografisk tilgang til kontekst. 8 Kantner. Alternative methods for field usability research, Wixon. Contextual inquiry: grounding your design in user's work. Holtzblatt, Getting started on a contextual project. 9 Beyer, Hugh og Holtzblatt, Karen. Side 89. Side 8
8. Præsentation af case, Nilpeter og Nillon Nilpeter er en dansk ejet virksomhed beliggende i Slagelse. Nilpeter er totalleverandør af etikettrykmaskiner og beskæftiger sig udover udvikling, produktion, afsætning og service af disse maskiner også med videns udvikling omkring informationsformidling via selvklæbende etiketter. Virksomheden er blandt de førende i verden af disse maskiner og besidder ca. 10% af verdensmarkedet. Virksomheden havde i 2007 375 medarbejdere og en omsætning på ca. 650 mio. kr. Hvoraf 95% stammer fra eksport. 10 Trykmaskinerne, der leveres enten som standardiserede maskiner eller som kundetilpassede løsninger, har en typisk værdi af 3 20 mio. kr. /stk. Nilpeter har stor erfaring med kombinationsmaskiner der trykker etiketter ved anvendelse af flere trykmetoder samtidig. F.eks. Offset til et detaljeret farvebillede, Cold Foil til et flot guld effekt og Flexo til lakering af etiketten. Figur 1. FA line. Nilpeter s produktprogram omfatter p.t. fem serier. Nilpeter s MO line er den mest avancerede, en modulopbygget maskine hvor trykmetoden offset er det centrale element. FAline, som er mit fokus i denne undersøgelse, er en trykmaskine der anvender flexo princippet. Nilpeter har fremstillet mere end 200 maskiner af denne type. Såvel MO line og FA line anvender Nillon softwaren. Derudover har Nilpeter en FB Line og en FG line. Disse maskiner anvender også flexoprincippet, men betjenes udelukkende via paneler på maskinen. Nilpeter har også en digital trykmaskine, Caslon. Den styres også via en skærm, men denne software fremstilles ikke af Nilpeter. Desuden fremstiller Nilpeter sliddele og reservedele til alle tidligere modeller i Nilpeter omfattende produktprogram. Nedenfor ses Nillon s brugerflade og kontrolpult samt den type panel, der sidder på hvert trykværk. 10 http://www.kompass.com/profil/i_da_n_dk027835/027835 Side 9
Figur 2. Nillons brugerflade på FA line. 11 Figur 3. Brugerfladen på trykværkernes paneler. Nillon til FA line sælges med en grundpakke, samt ekstra moduler til Job Management, Registerlog og Backup. Eksempler på funktioner i Nillons menuer er vist nedenfor. 00.1 Forside Nillons brugerflade # Aflæse/indstille banespænding # Aflæse/indstille afrullerspænding # Aflæse/indstille oprullerspænding # Aflæse/indstille materialetykkelse # Kvitter for at fejl er læst # Aflæse Z (tryklængde) på værk # Aflæse/indstille maskinens hastighed # Aflæse tæller (antal etiketter/meter) 01.1 Ikon for registerkurver 02.1 Ikon for indstilling af register 03.1 Ikon for side med indstillingsmuligheder (tæller, farvevalg, jobsave/load) 04.1 Ikon for side med Job data 11 Bilag: Se en større udgave af illustrationen på bilag side 20. Side 10
Der er anvendt cirka 60 ikoner i Nillon til FA4. Ved mouse over sættes der en ramme om knappen, og man ser derved, at knappen er aktiv. Der fremkommer ikke en tekst (som det kendes fra web Title ), men en del af advarselsikonerne indeholder en tekst foruden et symbol. Fra Nillons startside kan man ved hjælp af knapper gå til underliggende sider, som der her vises nogle eksempler på for at give et indtryk af brugerfladen. Side 11
Med registerlog modulet sættes en tolerance. f.eks. 50/1000 mm. I logfilen noteres: REG ERROR COUNTER 1200 METER. REG OK COUNTER 1240 METER. OSV... når registeret er udenfor den fastsatte tolerance. Side 12
Kunder der har købt Job Management modulet kan ved hjælp af symbolerne til højre registrere: Start på indstilling, start på produktion og ventetid. Side 13
9. Udvikling af HCI applikationer Brugeren af et IT system forventer, at systemet virker. At der ikke opstår uforklarlige fejl. At svartider er hurtige, samt at systemet har de funktioner der er nødvendige for brugeren. 12 Systemudviklere har også disse mål og er endvidere optaget af systemets stabilitet, sikkerhed samt en uproblematisk vedligeholdelse af kildekoden. Uden et driftssikkert system kommer brugeren ikke langt. Men for at systemet skal understøtte brugerens arbejdssituation og brugerens opgaver, må der endvidere være tale om et brugervenligt system. Ifølge Søren Lauesen består brugervenlighed af seks faktorer 13 : Fit for use. Ease of learning. Task efficiency. Ease of remembering. Sujective satisfaction. Understandability. Dog må de seks faktorer prioriteres under hensyn til den aktuelle bruger af systemet. Og som Jonathat Grudin har påpeget, kan faktorer være i konflikt med hinanden, f.esk. Ease of learning og Ease of Use. 14 I forhold til Nillon systemet anser jeg Task efficiency og Understandability for at være de faktorer, der skal prioriteres højest. Jeg har som studerende på IT Universitetet fået interesse for udformningen af brugergrænseflader, og det har bl. a. været mit ønske at undersøge hvordan variationerne i den grafiske udformning har indflydelse på applikationens effektivitet i kontekst. Eksemperne nedenfor viser eksempler på forskellige layout, ikoner og anvendelse af farver. 12 Lauesen, Søren, side 7. 13 Lauesen, Søren, side 9. 14 Grudin, Jonathan. The case against user interface consistency. Side 14
Figur 4. Seks eksempler på brugerflader fra LabelExpo America og Drupa messen 15 Designet af den grafiske brugerflade har indflydelse på systemets kvalitet totalt set, men de underliggende lag i form af layout modul, struktur, scope og strategi er også vigtige elementer, som udviklingsteamet må forholde sig til. Selvom Jesse James Garrett 16 fortrinsvis har fokus på websider i sin bog The Elements of User Experience, finder jeg hans model nyttig. Det at nedbryde Nilpeters Nillon applikation i de fem planer muliggør en diskussion af en afgrænset problemstilling i forbindelse med udvikling af nye versioner. Også Jennifer Tidwell s struktur for sidelayout i bogen Designing Interfaces har elementer jeg mener man i denne forbindelse skal overveje. Jennifer skriver om sidens fem elementer i form af (visual hierarchy, visual flow, grouping and allignment, and dynamis display) 17. Figur 5. Model. Jesse James Garrett. I mine samtaler med Nilpeters medarbejdere i Nillon TaskForce talte vi om hvilke elementer det er hensigtsmæssigt at integrere i Nillon. F.eks. er styring af UV lamperne og det videoovervågningsystem fra BST 18 Nilpeter anvender ikke integreret i Nillon. Det er endvidere også valgt ikke at give trykkeren direkte adgang til Windows XP der er operativsystem og f.eks. adgang til internettet. Bortset fra at berettigelsen og formålet med en sådan adgang til internettet kan diskuteres, er det set fra Nilpeters synsvinkel faren for computervirus der i første omgang afholder dem fra at åbne systemet for internetadgang. 15 www.labeexpouas.com og www.drupa.com 16 Garrett, Jesse James, side 21. 17 Tidwell. Side 89. 18 http://www.bstpromark.com/ Side 15
10. Introduktion til etiketproduktion Selvklæbende etiketter sidder på mange produkter. I dagligvarebutikker ses de f.eks. på shampoo, krydderiglas, kød i køledisken, ost og indpakket frugt og grøntsager. Etiketten supplere varens emballage eller bliver en del af produktet. F.eks. kan man købe mange forskellige typer hårshampoo, der sælges i den samme plastemballage, men forsynet med forskellige etiketter til normalt hår, tørt hår o.s.v. Figur 6. Etiketvarianter. Etiketter trykkes på papir eller folie, der er samlet i lag på papirfabrikken 19. Bag på frontmaterialet sidder etikettens klæber. Et silikonelag på bagpapiret muliggør at etiketten kan sættes på maskinelt (dispenseres). De færdige etiketter leveres som hovedregel i ruller, der passer til pakkemaskinen. Figur 7. Principskitse. Etiketmateriale. Ved fremstillingen i etikettrykkeriet trykkes etikettens farver på etiketmaterialet. Ofte trykkes også lak på hele etiketten. Man kan anvende forskellige trykmetoder 20 men anvendelsen af flexotryk, hvor der anvendes klichéer som trykform, er meget udbredt. Når trykfarven sidder på etiketmaterialet, udstanses frontpapiret i etikettens facon, og spildet (imellem etiketterne) trækkes op på en spildrulle. Figur 8. Spildet trækkes op efter udstansning. 19 http://www.upmraflatac.com/ - Etiketmaterialeproducent 20 http://www.springer.com/engineering/mechanical+eng/book/978-3-540-67326-2 - Handbook of Print Media Side 16
11. Introduktion til produktionsmiljøet i etikettrykkeriet De to virksomheder, jeg har besøgt i min undersøgelse, er meget typiske for branchen. Der er tale om virksomheder med mellem 30 og 50 ansatte. Begge virksomheder kører skiftehold. Trykkerens typiske arbejdsdag består af et antal produktioner. Hvor mange ordrer der skal produceres på et skift, afhænger af hvor mange meter etiketmateriale der skal køres for hver etiketordre. Over halvdelen af de ordrer der produceres er genoptryk. Altså en produktion af en etiket, der er produceret før. Når dette er tilfældet, har trykkeren klichéer fra forrige produktion og farveblandinger, samt anvendelsen af aniloxvalser er kendt. Aniloxvalsetypen bestemmer, hvor meget farve der overføres til trykformen og dermed på papiret. Genoptryk er hurtigere at indstille end nye etiketter der skal produceres for første gang. Nedenfor har jeg oplistet et bud på trykkerens opgaver generelt: Indretning Farveblanding Afvaskning Jobskifte (nye farver, nye trykforme, nyt etiketmaterialer, ny stanseform) Montere klichéer Maskinvedligeholdelse Tidsregistrering Kvittere for kvaliteten (især aktuelt for ISO 9001 certificerede virksomheder) Udtage prøver til arkiv Rulleskift (isætte ny rulle med papir og udtage de producerede etiketter) Som tidligere nævnt i afsnit 5 Teori, vil jeg gerne have fokus på kommunikationen i virksomheden, operatørens arbejdsgang, arbejdssituationens artifakter, arbejdspladsens fysiske indretning og virksomhedens kultur. I en ordreproducerende virksomhed er kommunikation vigtig. Hver ordre er unik og må specificeres nøje på en ordrepose/produktionsordre. 21 Som det også vil blive beskrevet i de følgende afsnit involverer trykkerens arbejdssituation mange artifakter. F.eks. godkendte etiketprøver, ordreposer, stregkodelæser og farvevifter. 21 Produktionsordre. Se bilag side 1 og side 4. Side 17
Når man ser på virksomhedens fysiske indretning, er den opdelt i flere forskellige afdelinger, der gerne skal have et godt kendskab til hinandens arbejdsgang, hvis produktionen skal foregår optimalt. En typisk virksomhed kan have følgende funktioner, der typisk også udføres i særskilte lokaler: Salgskontor / ordrebehandler Driftskontor Forarbejder / Prepress Kliché / trykformfremstilling Trykkeri Skære/spole afdeling Forsendelse Bogholderi (fakturering) Figur 9. Princip fabrikslayout for et etikettrykkeri. Side 18
12. Tilrettelægning af dataindsamlingen Da jeg havde besluttet mig for at anvende metoden Contextual Inquiry som undersøgelsesmetode, for at besvare de spørgsmål, som jeg har stillet i min problemformulering, blev Hugh Beyer og Karen Holtzblatt s anbefalinger i bogen Contextual design styrende for, hvordan jeg planlagde min dataindsamling i de to virksomheder jeg havde udvalgt. Da metoden er en kombination af interview og observation, havde jeg forberedt, hvordan jeg ville agere i begge situationer. Jeg besluttede at dokumentere mine besøg med notater, fotos og video. Jeg fravalgte båndoptagelse med diktafon, da jeg vidste, jeg ville være i virksomheden hele dagen og bevæge mig meget rundt. Anvendelsen af Nillon var mit projekts hovedfokus, men jeg var også klar over, at jeg måtte være opmærksom på trykkerens samlede arbejdssituation. Jeg forberedte derfor såvel konkrete spørgsmål samt en indsamlingsstrategi i forhold til de fem Work Models Hugh Beyer og Karen Holtzblatt har beskrevet. Inden besøgene til de to trykkerier havde jeg også sendt emails til de to produktionschefer, jeg talte med, hvor jeg blandt andet skrev til Flexiket Jeg har sat mig for at undersøge, hvordan samspillet er mellem trykkerens arbejde og Nilpeter's brugerflade "Nillon" på maskinens styrepult, brugerfladen på FA maskinens paneler og generelt funktionerne i Nilpeters software på deres FA line. Hvordan fungerer det i praksis, og hvordan kan maskinen og styringen udvikles fremover. Jeg har derfor besøgt Nilpeter's software udviklingsafdeling nogle dage, og jeg er i øjeblikket ved at sætte mig ind i Nilpeter's software og til dels maskinens betjening. I forbindelse med projektet, ønsker jeg at se, hvordan en trykker anvender systemet i praksis, til at køre med trykmaskinen. Jeg vil gerne følge trykkeren på FA4 maskinen to halve dage (onsdag og torsdag). I løbet af dagen skal jeg så tale med trykkeren noget af tiden eller han fortæller mig, hvad han er i gang med (interview). Gerne optage video en del af tiden. Kameraet vil stå fast på et stativ, f.eks. ved afrulleren, så man kan se, hvordan trykkeren betjener maskinen i en periode. Trykkeren skal passe sit arbejde, og jeg skal se, hvad han bruger tiden på, og hvilken rolle maskinens konsol og paneler spiller i forhold til de opgaver, han skal løse (undersøge dette ved samtale og observation). Som spørgeguide havde jeg forberedt nedenstående spørgsmål. Ikke nødvendigvis nogle jeg ville følge slavisk, men en tjekliste for mine notater og observationer. Spørgsmål til driftslederen # Hvornår fik I FA4 maskinen opstillet? # Overvejede I andre maskinproducenter end Nilpeter? # Hvad betyder Nillon for jeres virksomhed? # Hvordan forsøger I at optimere produktionen? Side 19
# Hvordan forløb opstilling og træning? # Har I et kvalitetsstyringssystem? # Holder I trykkermøder? Hvor ofte? # Hvem er på arbejde i dag på trykmaskinen? Spørgsmål til trykkeren # Jeg fortæller først hvem jeg er og hvad jeg er ved at undersøge # Trykkerens alder og uddannelse # Anciennitet i virksomheder # Hvor længe har du kørt på FA4 maskinen? # Monterer du selv dine klichéer? # Er FA4 en god maskine? # Er Nillon et godt system? # Hvad bidrager til din effektivitet? # Benytter du en kvalitetshåndbog? # Hvilke andre trykmaskinen har du erfaring med? # Hvor gemmes oplysninger om hvilke aniloxvalser du har kørt med? Foruden disse spørgsmål til driftsledelsen og trykkerne var jeg optaget af at få kortlagt fem forhold omkring trykkerens arbejdssituation. # Informationsgangen (Flow) # Trykkerens opgaver (Sequence) # Trykkerens anvendelse af artifakter # Arbejdspladsens fysiske indretning # Virksomhedskulturen På de følgende sider refererer jeg i kronologisk rækkefølge, hvordan mine virksomhedsbesøg og samtaler med medarbejdere fra praksis har bidraget til at give mig et billede af Nillon s rolle set fra en udviklers og en brugers synsvinkel. Side 20
12.1 Dataindsamling hos Nilpeter (23/8) Efter min indledende henvendelse til Nilpeter i august måned og en del telefonsamtaler og emails besøgte jeg lederen af Nillon TaskForce Jesper Larsen den 23. august. Mødets formål var at forklare mine tanker om projektet samt begynde at få et kendskab til, hvor Nillon blev fremstillet i Nilpeter s organisation, samt hvilke medarbejdere jeg skulle tale med for at få mere at vide. Selvom dette møde var af indledende karakter fik jeg meget information med hjem og var faktisk i fuld gang med mit projekt efter dette møde. Jesper Larsen havde inviteret systemudvikler Henrik Lentz Nielsen med til mødet, og de fortalte i en times tid om arbejdet med Nillon, og hvordan udviklingen de senere år var foregået. Figur 10. Designforslag til Nillon fra Klaus Rath. Allerede på dette møde gik det op for mig at omend Nillons brugergrænseflade havde deres opmærksomhed, så var der mange andre udfordringer, de anvendte deres tid på. Figur 11. Monitor screenfoto (MO line). Det faktum, at applikationen styrer en maskine, betyder, at ingeniørernes og udviklernes fokus i høj grad er på forhold, der er usynlige for brugeren. Samspillet mellem maskinens mange komponenter der styrer f.eks. servomotorer og den dialog der foregår på netværket mellem disse enheder og Nillon s tekniske interface. At maskinen reagerer korrekt på de kommandoer skærmens touch screen knapper registrerer når de bagvedliggende scripts sender impulser til maskinens dele via LonWorks 22. Jeg fik også lejlighed til at se de designforslag, som designer Klaus Rath 23 havde udarbejdet med udgangspunkt i stilen på Nilpeters nye digitale trykmaskine Caslon 24. 22 http://www.echelon.com/ - Echelon fremstiller software til udvikling af HCI applikationer 23 http://www.rathdesign.dk Klaus Rath Design 24 http://www.nilpeter.com/wps/wcm/resources/file/eb84704659fbb02/broc_caslon_1007_gb_lowr ES.pdf Side 21
12.2 Dataindsamling på LabelExpo (9/9 11/9) Meget belejligt blev den årlige LabelExpo 25 messe afholdt i efteråret 2008, så den kunne indgå i min dataindsamling. Fra den 9 til 11 september blev fagmessen LabelExpo America afholdt i Chicago. Cirka 440 virksomheder, der fremstiller trykmaskiner, stanseforme, selvklæbende materialer (papir/folie), farvefabrikker m.fl., præsenterede deres produkter. LabelExpo messen afholdes på skift i amerika (Chicago), Europa (Brussel) og Asien (Shanghai). 12.000 gæster besøgte dette års messe i Chicago. På LabelExpo er der flere gange om dagen demonstrationer, hvor trykmaskinernes egenskaber forklares. Dette var en god anledning til at sammenligne de førende mærker og kortlægge Nilpeter s konkurrenter, samt overveje hvordan trykkerens arbejdssituation kunne observeres i de danske trykkerier, jeg planlagde at besøge. Jeg kontaktede naturligvis også repræsentanter og operatører fra de forskellige maskinproducenter og fik på den måde viden om de udstillede maskiner. Figur 12. Nilpeter s FG line. Min umiddelbare konklusion fra LabelExpo er at maskinproducenterne har en egen stil når man ser på deres brugergrænseflade. Der er også forskel på hvor mange funktioner softwaren integrerer. Mark Andy havde f.eks. kontrol af UV lamperne integreret i deres software, og Gallus viste en prototype på en software til produktionsplanlægning. Figur 13. Mark Andy XP5000 På Gallus RCS 330 var styrepulten mobil og kunne skubbes hen foran et trykværk i hele maskinens længde. Skærmen var af touch screen typen, og den hvide runde knap i højre side af panelet blev anvendt til finjusteringer.. Figur 14. Styrepult på Gallus RCS 330. 25 http://www.labelexpo-americas.com/ Side 22
12.3 Dataindsamling hos Nilpeter Nillon TaskForce (23/9) For at etablere et grundlag for min dataindsamling i et antal trykkerier startede jeg min research hos Nilpeter i Slagelse. Formålet var at få indblik i Nilpeter s organisation generelt og specifikt i forhold til medarbejdernes ansvarsområder i TaskForce afdelingen. Figur 15. Udvikling af Nillons brugerfladen med softwarepakken InTouch. Nilpeter s afdeling for softwareudvikling er et team med 7 medarbejdere, der varetager såvel udvikling af nye produkter og vedligeholdelse af solgte installationer. En del opgaver kommer via Nilpeter s HelpDesk. Ved softwareproblemer på en maskine overtager en specialist sagen og via netværk (f.eks. ISDN) kigger software specialisten på problemet hos kunden. Set i forhold til udviklingsmodeller for softwareudvikling vil jeg karakterisere Nilpeter s arbejdsform som en iterativ proces. Udvikling af nye trykmaskiner og den tilhørende software sker i et tæt samarbejde med ingeniører, de medarbejderne der bygger og samler maskinen og Nilpeter s egne trykkere, der udfører tryktest, når en nybygget trykmaskine er køreklar. Figur 16. Iterativ udviklingsmodel. Nilpeter samarbejder også med udvalgte kunder i udviklingsfasen, og nye produkter afprøves reelt først, når maskinen kører uafbrudt i produktionsmiljøet hos kunden ved en pilotinstallation. Ved denne praksis, må såvel Nilpeter og kunden forvente justeringer af maskinen i den første periode, når maskinen tages i brug til produktion. Side 23