Ph.d ansøgning: Psykisk arbejdsmiljø i hospitalsvæsenet Ansøger: Antropolog, udviklingskonsulent Grete Brorholt

Ph.d ansøgning: Psykisk arbejdsmiljø i hospitalsvæsenet Ansøger: Antropolog, udviklingskonsulent Grete Brorholt Ph.d.-studiets problemstilling og aktualitet Projektets mål er at sammenholde udviklingen af policy lokalt, organisatorisk og politisk, med medarbejderens oplevelser og erfaringer fra arbejdslivet på to hospitalsafdelinger i region Hovedstaden. Studiet baseres på kvalitative metoder i en række relevante kontekster (se metode afsnit). Hvordan oplever medarbejdere i hospitalsvæsenet deres psykiske arbejdsmiljø? Hvordan og hvorfor er begrebet psykisk arbejdsmiljø blevet revitaliseret og blevet allestedsnærværende i organisationer og for medarbejdere, men dog på end anden måde end for blot 10 år siden? Kan denne udvikling sige noget generelt om menneskers vilkår, motivation, drømme og ængstelse lige nu? Ønsker medarbejderne udvikling, fleksibilitet, selvrealisering mv. og er det samtidig disse krav til selvudvikling og selvledelse der tilsyneladende gør dem syge? Ph.d.-projektet indskriver sig under forskningsprojektet " Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer" under DPUs forskningsplan for "pædagogisk ledelse". Projektet undersøger hvordan medarbejdererfaringer i arbejdslivet spiller sammen med eller mod nye teknologi- og organisationsformer i arbejdslivet. Baggrund og relevans Hospitalerne oplever i disse år højt sygefravær, vigende rekruttering til de sundhedsfaglige uddannelser, frafald på uddannelserne samtidig med der er stigende efterspørgsel på hospitalernes ydelser og service. Fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, lokale hospitaler viser en enorm interesse for at finde nye løsninger på disse problemstillinger fx via nedsættelse af arbejdsgrupper (Hvidovre Hospital kommissorium 2005), igangsættelse af undersøgelser (DSR SATH 2004), projekter (Fyns Amt 2004) (Brorholt 2006) mv. Samtidig er hospitalssektoren i de senere år, ligesom mange andre offentlige organisationer, ændret ledelses- og organiseringsform i retning af New Public Management (NPM). NPM er karakteriseret af at den offentlige virksomhed i højere grad drives som en privat virksomhed (Tynell 2003). Fx ses det i hospitalssektoren gennem kontraktstyring, puljepenge til nedbringelse af ventelister, DGA osv. Denne udvikling gør sig også gældende i fht. arbejdsmiljø og medarbejderudvikling og -styring. Netop i disse år ændres navnene på "Personaleafdelinger" og "uddannelses- og udviklingsafdelinger" til "Human Ressource Management" (HRM) eller "Human Ressource Developmemt" afdelinger (se fx www.regionhovedstaden.dk) (www.hosp.dk). Medarbejderne forventes at deltage i "kompetenceudvikling", "nærværsamtaler", "selvstyrende teams", "tværfaglige læringsunit", "medarbejder udviklingssamtale (MUS)", "gruppe udviklingssamtaler (GRUS)" (UUA 2004, H:S Direktionen 2001). Der indføres Learning management system (LMS) og elektroniske patient medicinerings modul (epm) der er "usynlige styringsredskaber". Til at udvikle og facilitere disse processer anvendes interne og eksterne konsulenter, der gennem grundig afdækning af evt. problemstillinger kommer med forslag til forandringsforløb. Nogle af teknikkerne der anvendes er bla. "Team climate Inventory (TCI)", "Appreciative Inquiry (AI)", "løsningsfokuseret tilnærmning (LØFT se fx Langslet 2002), Narrativ teori (se fx Nielsen2004), div. coachingsformer (se fx Matzau 2005) samt motivation (fx Lunøe 2005). I ledelses- og organisationslitteratur er dette skift synligt med titler som fx "Mentor en hjertesag" (Toft og Hildebrandt 2004) og "Følelsernes Intelligens", "Social Intelligens" (Goleman 1995, 2006) "7 gode vaner" (Covey 1995) mfl. Selvom sproget ikke direkte er et spejl af den praktiske verden, markerer erfaring sig i sproget, ligesom sproget markerer sig i erfaringen (Hastrup i Baarts 2006). Gennem ændringer af navne, 1

titler og begreber kan der iagttages ændringer i praksis og erfaring på alle niveauer i organisationen. Det er relevant at undersøge hvorvidt retorikken vedr. arbejdsmarked, personalepolitik og organisations- og ledelsesteorier også i hospitalssektoren, ligesom i visse andre offentlige sektorer, har flyttet sig fra en konfronterende retorik til en "følelsernes retorik". En konfronterende retorik definerer arbejdstager og arbejdsgiver som modstandere, hvorimod "følelsernes retorik" beskriver arbejdslivet i et sprog der præges af konsensus og følelser (se Åkerstrøm 2003). Denne retoriks indtog i hospitalsvæsenet, er et lokalt tegn på en global udvikling, som fx er beskrevet indenfor kommunale forvaltninger (fx Åkerstrøm og Born 2001, Åkerstrøm 2003, Bovbjerg 2003, 2004), i organisationsudvikling (Salamon 2006), i en norsk, svensk og tysk virksomhedskontekst (Tonboe 2004), mht. personlig udvikling hos revalidender (Mik-Meyer 2004), samt i en Amerikansk virksomhed (Hochschild 1997, 2003). Selvom der er lokale variationer, er det fælles for disse studiers undersøgelser, at de er kritiske overfor hvad der beskrives som en intimidering af medarbejderen, via at "følelsernes sprog" og kravet om personlig udvikling ind i arbejdslivet. Disse studier kan bidrage til at afklare de positive og især negative konsekvenser af en "følelsernes retorik" i hospitalsvæsenet. Hospitalsvæsenet har på den ene side en række fællesnævnere med ovenstående eksempler, på den anden side er det særligt ved sin oprindelse i et militært system med stærke hierarkier (Meulengracht et. al. 2002). Trods en udvikling af hospitalsvæsenet væk fra en effektiv tayloristisk tanke mod NPM og "en flad struktur", er der reminiscenser fra de tidligere diskurser og praksisser, som lever på konkrete steder i organisationen såvel som i mentale kategorier (og teknologier) hos medarbejdere, ledere og konsulenter. Her kan Nikolas Rose s (1989 (1999) studier af magt og teknologi anvendes til at anskueliggøre det net af forskellige antagelser og forudsætninger, for menneskers ageren som lever samtidig. Selvom hierarkiet fx ikke italesættes, udtrykkes magt og hierarki fortsat, om end mere sofistikeret via usynlige disciplinerende praksisser (Brorholt 2005). For at udforske og analysere ledelsesform og magtudfoldelse er det nyttigt at bruge netop Foucaults begreb om "govern-menality" (1978). De konkurrerende diskursive praksisser bliver derved synlige i analysen af hvordan policy mht. psykisk arbejdsmiljø udfoldes. Det kan antages at samme strømninger, udtrykkes gennem begrebet "psykisk arbejdsmiljø". Aktørerne (medarbejdere, ledere, konsulenter) betjener sig af teori og praksiserfaringer fra områder der rækker langt ud over traditionel organisations- og ledelsesteori, fx meditation og neurologi jf. Goleman (1995) (2006) samtidig med at tidligere teknologier fortsat er i spil. Feltet kan derfor i analytisk forstand begrænses til sted, men aktørerne orienterer sig på tværs af geografiske steder såvel som faglige kategorier. Med inspiration hos Rose (1989(1999), kan man anskue medarbejderne i hospitalsvæsenet, som agerende i et net af antagelser og forudsætninger, der er frembragt under nuværende og tidligere teknologier, der for den enkelte kan opleves som et krydspres af modsatrettede krav. Medarbejderne er dels underlagt en række forskelligartede krav og forventninger fra (hospitals -) ledelsen og lovgivningen (fx faglighed, dokumentation, samarbejde og god kommunikation) (H:S direktionen 2001), dels patienternes (tilsyneladende stigende) krav om til empati og kontinuitet i behandlingsforløbene (se fx Rasmussen 2003, Meiniche 2003), dels medarbejdernes egne idealer om mening, udvikling og balance i arbejdslivet (Brorholt 2006) og dels krav om fortsat kompetenceudvikling (UUA 2004, H:S Direktionen 2002). Med Foulcault kan man forstå disse tendensers ophav i forskellige logikker og undersøge hvilke strategier medarbejderne anvender til at skabe tilfredsstillelse i arbejdslivet, i takt med eller på trods af, disse tendenser. At indgå i et hierarki og møde kollegaer vertikalt i organisationen giver ofte basis for konflikt idet de monofaglige identiteter er forskellige mht. værdier, interessefelt og fællesskab. (Brorholt 2005) Derfor er det relevant at undersøge mødepunkter vertikalt i organisationens hierarkier. En række undersøgelser viser at ledelser og konsulenter, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter har fokus på arbejdsmiljø ønsker udvikling i arbejdet, personlig udvikling, anvendelse af personlige kompetencer og fleksibilitet i arbejdstiden (fx SATH 2005, Fyns 2

Amt 2004, Katznelson og Pless 2006, Brorholt 2006). Samtidig udtrykkes ofte frustration og usikkerhed ved individuelt at agere og forhandle personlige og ofte monofaglige idealer (Brorholt 2005, 2006). Tynnel har undersøgt en it-virksomhed med henblik på at afdække medarbejderes fortolkning af regeringsformer som er overlagt til "selvet teknologier". Tynnel konkluderer med Foulcault, at "selvets teknologier" bliver redskaber til at forbedre medarbejderens væren og handlen for at sikre egen identitet (Tynnel 2005). Dvs. at i denne optik er selve det at indgå i en diskurs om (kompetence)udvikling på sin vis er en underkastelse af denne regeringsrationalitet. Derved udfordres ovenstående udsagn med Foucaults begreb om magt og selvledelse (1978, Foucault i Tynell 2006) Disse er uundgåelige i en undersøgelse af medarbejdernes forskellige strategier og taktikker i håndteringen af det daglige arbejdsliv på hospitalet. Policy kan betragtes som et "total socialt fænomen" (Shore og Wright 1997), som indeholder en retorik og diskursiv form, der discipliner og udstikker retninger for aktørerne, men som Villareal (1997) beskriver i en udviklingskontekst, manøvrerer deltagere bevidst og ubevidst regler og strukturer, og skaber derved et rum der er meningsfuldt for den enkelte og som samtidig modellerer samme diskursive former. For at se medarbejdere og ledere som aktive medskabere af arbejdsmiljø, er det givtigt at rette blikket mod et aktørperspektiv, ligesom det fx er blevet anvendt i antropologi om udviklingsbranchen (se fx Gupta og Ferguson 1997, Long og Long 1997). Medarbejder og ledelse har høje forventninger til samt ønsker og kræver processer som benytter vekslende teknologier (teambuilding, NLP, assertionstræning, girafsprog osv.) (UUA Behovsafdækning 2005, 2006). Perspektiver som både kan bidrage til at udforske policy (fx Foulcault 1998, Rose 1989,) organisationens liv (fx Shore og Wright 1997, Czarniawska 1997, Gellner og Hirsh 2001) såvel som perspektiver, der åbner for en analyse af aktørernes (for)handlingsrum (fx Long og Long 1997, Gupta og Ferguson 1997, Geertz 1972) inddrages i studiet. Medarbejders forhandling på arbejdspladsen, afspejler netop en række dilemmaer, der måske er grundlæggende i det senmoderne menneskes ontologi og som virksomheden forsøger at finde et modsvar til. Der er i de senere år givet flere bud på en beskrivelse af en generel usikkerhed og hvordan den udtrykkes hos for det moderne menneske. De Botton kortlægger i en filosofi-historisk analyse, at det moderne menneske er karakteriseret af en stemning, som han betegner "status ængstelse" (2005), Willig og Østergård (2005) har set på fænomener som anoreksi, sjælesorg og selvrealisering som udtryk for social usikkerhed, Finn Skårderud forklarer i et psykologisk perspektiv denne stemning som "uro", og Jackson beskriver tilstanden, som en "eksistentiel tvivl" (Jackson 1998). Er "stress" og "psykisk arbejdsmiljø", på samme måde er et udtryk for en social patologi? Ph. d- studiet bidrager samlet set med en produktiv analyse, som tilbyder en forklaring af medarbejdernes meningsdannelse i arbejdslivet. Det forventes at ph.d.-studiet derved fører frem til dels en analyse og diskussion af hvorfor begrebet "psykisk arbejdsmiljø" har fået det aktuelle fokus i den offentlige diskussion, politisk og administrativt samt hvilke teknologier benyttes, set i sammenhæng med medarbejderens dilemmaer og meningsdannelse i et arbejdslivet. Dels fører frem til en debat om hvorvidt dette fokus afspejler en generel usikkerhed og følelse af mangel på overskuelighed, som det moderne menneske lever med. Metode Studiet baseres på kvalitative metoder. Klassiske etnografiske metoder som udfoldet hos fx Ellen (1984) og Hastrup (1995, 2003) er grundlaget i ph.d.-studiet. Der udvælges to afsnit på to hospitaler (Hvidovre Hospital og Rigshospitalet) samt en aktivitet hvor policy udtrykkes til deltagerobservation og dokumenter (fx vagtskemaer, apv-oversigter, sygemeldingsstatistik) inddrages. Personale-, fag- og dagblade samt konsulenter og litteratur af håndbogskarakter indenfor feltet indgår også i dataindsamlingen. Således bliver feltarbejdet "multisited" og den enkelte medarbejdes arbejdslivsoplevelse kontekstualiseres (Shore og Wright 1997 (2005)) og 3

sættes ind i en global sammenhæng. Jakobsen (2006:103) kalder et sådant multilokalt perspektiv nødvendigt for at skabe forbindelse med forskellige verdener, som sociale fænomener består af. Salomons studier af åndelige værdier i management har fulgt konsulenter i globale organisationsudviklingsbuisness og netværk (2006). Hendes studier vil være værdifulde i en kontekstualisering og sammenligning af teknologi med medarbejder erfaringer. Idet ph.d.-projektet retter fokus mod relationer vertikalt og på tværs af faggrupper i organisationen, er det væsentligt at finde en afdeling hvor hierarki og samarbejde på tværs af faggrupper er i spil (fx et akut, semi-akut eller oprations-afsnit, fx cop Hvidovre Hospital). Det antages at møder på tværs af hierarkierne spejler og accenturerer kriser, konflikter og strategier samt dilemmaer og krydspres medarbejderne og ledere oplever som betydningsfulde for arbejdsmiljøet. Her kan det være frugtbart at anvende Geertz (1972) tilgang til analyse situationer med fortættet af mening. Som modsætning hertil vælges et afsnit med fokus på tværfaglighed og kontiunitet (fx onkologisk afsnit Rigshospitalet). Antropologien har i en dansk sammenhæng beskæftiget sig med grænseflader til begrebet "psykisk arbejdsmiljø" i hospitalsvæsenet. Fx stress (Skov Jensen 1994, Holm Knudsen 2005, Bangsgård 2005), kommunikation blandt sygeplejersker (Ploug Hansen 2001, Buus 2005), sygeplejerske kultur (fx Ploug Hansen 1993), arbejdspladskultur i hospitalsvæsenet (Rapport 2005, Shore og Wright 2002, Baarts 1999, Jahn 2001) og arbejdsliv (Arbejde,Tidsskriftet antropologi 2006). Hospitalsafdelinger er fortrinsvis undersøgt horisontalt med udgangspunkt i én faggruppe (se fx Rapport 2005, Baarts 1999, Jahn 2001) eller en patientgruppe (Ploug Hansen 1993). Selvom disse studier har personale som analytisk felt, er det typisk relationerne mellem patienter og personale som undersøges. Ved at tage udgangspunkt i hierarkierne vertikalt i organisationen, er der mulighed for at undersøge modsætningerne mellem struktur, hierarki og medarbejdernes oplevelser af disse. Det kan kun gøres via deltagerobservation. Der foretages derfor deltagerobservation sammen med personer fra forskellige faggrupper. I de to afdelinger går jeg med hhv. læger, sygeplejersker, sosu-assistenter med forskellig anciennitet. Således deltager jeg i forskellige sociale fællesskaber som faggrupper og afdelinger etablerer, og får indsigt "indefra" de forskellige grupper. Ligeledes foretages deltagerobservation blandt deltagere i en kursusaktivitet. Fx et lederkursus. Deltagerobservation foretages over 2 perioder (4 måneder + 3måneder). Herved undgås at hierarkiet indlejret i hospitalsvæsenets selvforståelse tages for givet. En blotlæggelse af magtstrukturer kan medvirke til at belyse en lokal fortolkning af arbejdsmiljø ifht. globale strømninger om samme på tværs af et hierarki, ligesom fx Shore og Nugent (2002) eller Knudsen (1995) har gjort i andre sammenhænge (Shore og Wright 1997). Der foretages ligeledes interviews med nøgleinformanter. Informanterne udvælges og interviewes under de to perioder med deltagerobservation og der afsættes yderligere 2 måneder til evt. opfølgende interview efter den første gennemgang af materialet. Jeg forventer at udvælge nøgleinformanter (i alt min.12) til interviews blandt læger, sygeplejersker, sosu-assistenter på forskelligt niveau samt min. 2 ledere. Ligeledes vil det være relevant at interviewe kursuskonsulent, en konsulentguru og 2-4 sygemeldte medarbejdere. På samme måde som andre nyere studier af hospitalsvæsenet (Vinge 2003 mht. vagtplanlægning hos læger, Rapport 2005 mht. portører mfl., Jacobsen 2005 mht. kultur i psykologien,) mener jeg at kunne anskue hospitalet som et sted der kan afgrænses analytisk. "Psykisk arbejdsmiljø" er det empiriske objekt som forskeren analytisk afgrænser. Det analytiske objekt kan, som Hastrup hævder, imidlertid ikke afgrænses til et geografisk sted (Hastrup i Baarts 2005). Derfor er det nødvendigt både at foretage deltagerobservation i forskellige kontekster (2 hospitalsafdelinger samt kursusaktivitet) såvel som interviewe ledere og konsulenter samt inddrage dokumenter. Kombinationen af at analysere aktører på et konkret sted og agens der præger policy ligger i forlængelse af metoder anvendt indenfor fx udviklingsbistandsantropologien (se Gupta og 4

Ferguson 1997) (Long and Long 1997). Således anskuer jeg i ph.d.-projektet hospitalet som et (arbejds)sted, en politisk organisation såvel som en skueplads for social aktion. Studiet prioriterer at inddrage medarbejdere og ledere i afprøvning af ph.d.-projektets resultater, for på denne måde at kvalitetssikre resultater og anvende informanternes ekspertviden ligesom fx Ellen (1984) eller McCorkle et al. (1996) foreslår. Samtidig sikrer denne metode et fokus på arbejdsmiljø i de berørte afdelinger og derved overvindes (til dels) et indlejret etisk problem i antropologien beskrevet fx af Knudsen (1995), om hvorledes materiale "afleveres tilbage" til de involverede. Således anerkendes deltagernes/aktørernes ekspertviden. Afprøvningen af resultaterne via deltager-seminarer læner sig op af DPUs forskning projekt "Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer" s arbejdsseminarer (2006) og der vil kunne opstå positiv synergi mellem projekterne. Seminarerne planlægges sammen med DPU. Tidsplan 2007 Januar- februar marts- juni juli-september oktober- december 2008 januar- februar marts-juli august december 2009 Januar december Detailplanlægning af feltarbejde og studieplan Litteratursøgning, opnåelse af specifikke aftaler med kliniske afdelinger samt aktører i Region Hovedstaden om deltagerobservation og interviews mv. (Evt. indhentning af tilladelse fra det Visdenskabsetiske råd.) Feltarbejde, deltagerobservation, interview Behandling og analyse af materiale samt litteraturstudier Feltarbejde, deltagerobservation, interview Opfølgende interviews samt planlægning og afholdelse af seminarer /workshops Behandling af materiale og formidling/ undervisningspligt Ophold på udenlandsk universitet Skrive og aflevere afhandling Deltagelse i konference transkribtion foretages løbende af studerende (ferie indlægges løbende) Etik Ph.d.-studiet følger de danske retningslinier for videnskabelig undersøgelser i Sundhedssektoren jft. det Videndskabs-etiske råd. Det undersøges nærmere hvorvidt yderligere tilladelse til udførelsen af studiet skal indhentes. Øvrige etiske dilemmaer, der er forbundet med studiet, er i fht.: patienterne, medarbejderne og lederes kriser, sygemeldte, konsulenter og kursister samt positionen som forsker og vidensproduktionens anvendelse. 5

Alle aktiviteter i sundhedsvæsenet der involverer patienter, er underlagt tavshedspligt. Idet det ikke er patienterne, som her er genstandsfeltet for p.hd.- studiet, forventer jeg ikke at denne problemstilling skaber etiske dilemmaer, der kan påvirke studiet. Imidlertid forudser jeg at min etik og moral udfordres i deltager observation i form at medarbejdernes tilgang til patienterne, samt min personlige kompetence til at håndtere patienter og medarbejdere i krise der i nogen grad kan sammenlignes med terapeutens dilemma (se fx Bang 2003). Der kan opstå etiske dilemmaer ved at lave deltager observation blandt både konsulenter, ledere og medarbejdere i et felt, som ofte er spændt og muligvis af en karakter, der kan bruges fag- og arbejdsretsligt ifht. fx arbejdsskader og personalesager. Der anvendes individuelle samtykkeerklæringer ved interview, men ved deltagerobservation vil det være et ledelses ansvar at træffe beslutninger om deltagelse, efter drøftelse i den enkelte afdeling. I forhold til sygemeldte medarbejdere er det særligt vigtigt at beskytte disse. Det er nødvendigt yderligere at undersøge regler vedr. datatilsynet om muligheden for at kontakte og interviewe denne gruppe. Både medarbejdere og ledere er anonyme, men genstandsfeltet og organisationen vil være synlig i afhandlingen, hvilket vil fordre et særligt ansvar i forbindelse med formidlingen af materialet. Ligesom Behar (1994) og Ellen (1984), beskriver, har antropologen aldrig til fulde magt over anvendelse af ens tilstedeværelse og den viden man producerer. Det forhindrer ikke forskeren i fortsat refleksion over mulige anvendelsesmuligheder og tilstræbelse af kontrol over vidensproduktionen. Ligeledes vil ph.d.-projektets vidensproduktion ikke kun bidrage med viden om feltet, men som Hastrup skriver om antropologiens rolle (2004), også producere viden der pragmatisk kan anvendes i feltet. Tilknytning til Danmarks Pædagogiske Universitets forskningsplan og projekt " Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer" Ph.d.-studiet ligger direkte i forbindelse med projektet "Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer" under DPUs forskningsplan for "pædagogisk ledelse". Projektet ledes af professor Susan Wright og adjunkt, ph.d. Kirsten Marie Bovbjerg under pædagogisk antropologis forskningsgruppe "Transformation of universities and organisations" som professor Susan Wrigth er leder af. Ph.d.-projektet bidrager til dette projekt ved at inddrage endnu et empirisk felt, nemlig hospitalsvæsenet, som på den ene side er kendetegnet af de forhold (fx NPM, usynlig magtudøvelse, omsorgstænkning) som beskrevet i projektet "Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer", på den anden side er hospitalerne en særlig organisation, idet den historisk har et andet organisationshierarki samt at medarbejdere i særlig grad udgør hvad man kan kalde "street-level bureaucrati" (Lipsky 1980), som bevæger sig i et krydsfelt mellem omsorg for patienter, egen udvikling og organisationens forskelligrettede krav og som repræsentanter for systemet. Yderligere åbner fokus på regionsdannelsen en særlig mulighed for at undersøge hvorledes policy vedrørende psykisk arbejdsmiljø defineres og udvikles i hospitalsvæsenet. Ph.d.-projektet bidrager ligeledes til at fortolke ledelsesformer og intervention med udgangspunkt i et multisited kvalitativt feltarbejde, som både inddrager konsulenter, ledere, medarbejder og litteratur i empirien. Herved belyses beslutningsprocesser og policy fremkommet i en dialektik mellem politikere, fremtrædende aktører som fx konsulenter, fagforening, enkelte fagpersoner mfl. i forbindelse med aktørernes erfaring. Metodisk bidrager studiet ligeledes ved at bedrive deltagerobservation vertikalt i organisationen. 6

Personlige kvalifikationer og studiets gennemførlighed Jeg er uddannet som cand.scient. anth. fra Københavns Universitet, Institut for antropologi. Under studierne og efterfølgende har jeg beskæftiget mig i et tværfagligt felt og mit speciale blev skrevet indenfor et tværfagligt projekt mellem institut for antropologi, Københavns Universitet og Center for Eksperimentiel Parasitologi, Kongelige Veterinær- og Landbrughøjskole (Brorholt 2000). Efterfølgende blev jeg ansat på KVL, Fjerkrænetværket 2000-02 ligeledes i et tværfagligt felt. Jeg har været ansat på Hvidovre Hospital som udviklingskonsulent siden 2002, og har derved et uvurderligt organisatorisk og empirisk kendskab til H:S, som styrker adgangen til feltet og giver adgang til at bevæge mig vertikalt i organisationen, opnå deltagelse både i klinikkerne, sengeafdelingerne samt på et ledelses og politiske niveau. Dette kendskab kan på den anden side skabe usikkerhed hos informanterne om min rolle, samt give mig "blinde pletter", som er karakteristisk for etnografer der bedriver feltarbejde i eget samfund (se fx Metode. Tidskrift for antropologi 1995, Hastrup 1997). I forbindelse med min stilling som udviklingskonsulent har jeg udarbejdet en række rapporter, som analyserer og perspektiverer psykisk arbejdsmiljø på et empirisk niveau og danner baggrund for ph.d.-studiet (Brorholt 2005, 2006). Institutionel forankring Ph.d.-projektet er forankret på Hvidovre Hospital og er støttet af direktionen. Ph.d.-studiet foreslås at indgå i projektet " Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer " DPU. Professor Susan Wright DPU, har tilkendegivet sin interesse som hovedvejleder og anbefalet min deltagelse i forskningsgruppen " Transformation of universities and organisations" Adjunkt (Lektor) Kirsten Marie Bovbjerg DPU, har tilkendegivet sin interesse som bivejleder. Lektor Vibeke Steffen Inst. for antropologi, KU har tilkendegivet sin interesse for projektet. Forundersøgelsen til ph.d-projektet foretaget under "Arbejdsgruppen for psykisk arbejdsmiljø" nedsat af lægelig direktør Torben Mogensen, sandsynliggør ph.d-projektets gennemførsel, muligheder og perspektiver. Der er opnået tilladelse til at foretage feltarbejde på Hvidovre Hospital samt øvrige H:S hospitaler. Der er bevilliget 560.000 fra H:S. De øvrige midler garanteres af HH. 7

Litteraturliste Albertsen, Karen og Vilhelm Borg Fleksibilitet i organisationer behov forhindringer og strategier. Resumé. 2005 www.ami.dk Ammitzbøll, Lisbeth. Forskere tæt på kollaps. Magisterbladet 5/05 Ammitzbøll, Lisbeth. Ny type stress knækker vidensarbejdere. Magisterbladet 5/05 Arbejde. Tidsskriftet antropologi. nr 51. 2005/2006. København. Foreningen stofskifte. Arbejdstilsynet. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. 3.udgave december 2004 www.at.dk/sw5729.asp?usepf=true Bang, Susanne. Rørt, Ramt, Rystet. Supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk bibliotek. Hans Reitzels forlag. København 2003. Bangsgaard, Nicolai. Stress eller kunsten at have mange bolde i luften. Kandidatafhandling Inst. for Antropologi. Københavns Universitet 2005. Baarts, Charlotte. Viden og Kunnen en antropologisk analyse af sikkerhed på en byggeplads. Ph.d.-afhandling, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 2004. Baarts, Charlotte og Hanne Fredslund. (eds.) Perspektivet kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. Arbejdsmiljøinstituttet. København. 2005. Bovbjerg, Kirsten Marie. En ny arbejdsetik under følsomhedens regime. I kritisk debat 15. april 2004 Bovbjerg, Kirsten Marie. Følsomhedens etik. Hovedland. Højbjerg. 2001. Botton, Alain. Status Anxiety. Penguin London. 2005. Buus, N. Communication among mental health nurses. Ph.d..-afhandling. Syddansk universitet, Odense. Behar, Ruth. The vulnerable observer. Beacon Press, Boston.1996. Covey, S. 7 gode vaner. 1995. Czarniawska, Barbara (ed.) Narrating Organization. Dramas of Institutional Identity. Chicago. Chicago University Press. 1997. Ellen. Ehnographic research. Guide to General Conduct. Academic Press London.1984. Fogh Olwig, Karen og Kirsten Hastrup. Sitting Cultures. Routledges London.1997. Foucault, Michel. The Order of things. Routledge, London(1970) 1994. The history of sexuality. vol. 1. An Introduction. Pinguin Books London. 1978. Fris Laneth, Pia. Livet som undtagelsestilstand Information Weekend 26-27. marts 2005. 8

Fyns Amt. Projekt Arbejdstidstilrettelæggelse Når idealer møder praksis. Styregruppen for projekt Arbejdstidstilrettelæggelse. j.nr.1-22-53-2001.december 2004 Gellner, N. David and Eric Hirsch. Inside organizations. Anthropologist at work. Berg Oxford. 2001 Geertz, Clifford. The predicament of Culture. London 1972. Gupta, Akhil og J. Ferguson. Discipline and Practice: "The Field" as Site, Method, and Loation in Anthropology in Anthropological Locations, Boundaries and Grounds og a Field Science. University of California. Berkeley 1997. Goleman, Daniel. Følelsernes intelligens. Borgen. 1995. Social inteligens. Borgen. 2006. Hamada, Tomoko and Willis E. Sibley (eds.) Anthropological perspectives on Organizational Culture. University Press of America, Inc. Boston. 1994. Hastrup, Kirsten. A passage to Anthropology, between experience and theory. Routledge London. 1995. Fieldwork among friends: ethnographic exchange within the Northern civilization. pp 94-108 in Anthropology at home. Anthony Jackson (ed.) ASA Monograph 25. Tavistock. London. 1987. Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Kirsten Hastrup (ed.) Hans Reitzels forlag. København. 2003. Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Kirsten Hastrup (ed.) Hans Reitzels forlag. København. 2004. Tavsheden. Inkorporeret viden og praktisk kunnen. i Perspektivet kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. Baarts, Charlotte og Hanne Fredslund. (eds.) Arbejdsmiljøinstituttet. København. 2005. Herman, Stefan og Jens Erik Kristensen. Fra Strejke til stress? Information weekend 12.-13. marts 2005. Hviid Jacobsen, Michael og Jens Tonboe (eds.). Arbejdssamfundet- den beslaglagte tid og den splittede identitet. Hans Reitzels forlag. København. 2004. Hochschild Arlie Russel. Tidsfælden, Når familien bliver arbejde og arbejdet bliver familie. Munksgaard Danmark. 2003 (1997). The commercialization of Intimate Life. Notes from home and work. University of California, Berkeley. 2003. Holden, Pat og Jenny Littlewood. Anthropology and Nursing. Routledge London.1997 Holm Knudsen, Gitte. Det "stressende arbejde?" kandidatafhandling Inst. for Antropologi. Københavns Universitet 2005. Hylland Eriksen, Thomas. Notes on flexibility and "new work". 9

htt://folk.uio.no/geirthe/flesibility.htlm Jahn, A.W. Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet. Inst. for Antropologi. Københavns Universitet. 2001. Jakobsen, Turf Böcker. På gyngende grund. udfordringer ved den multilokale forskningsmetode. i Arbejde. Tidsskriftet antropologi. nr 51. 2005/2006. København. Foreningen stofskifte. Jenkins, Richard. Pierre Bourdieu. Routledge London. 1999 (1992). Johansen, Schepelern Katrine. Kultur og Psykiatri. En antropologi om transkulturel psykiatri på danske hospitaler. Sct. Hans Hospital og Institut for antropologi. Det samfundsfaglige Fakultet. Københavns Universitet. 2005. Karasek, Robert and Tores Theorell. Healthy Work, Stress, productivity and the reconstruction of working life. Basic Books USA.1990. Katznelson og Pless. Unges forestillinger om arbejde. i Tidsskrift for arbejdsliv (Hytters et all. reds.). 8. årg. nr.3 september 2006. Kommissorium for arbejdsgruppe om det psykiske arbejdsmiljø. 17 januar 2005. Konrad, Monica. Pre-symptomatic networks. Tracking experts across medical science and the new genetics. In Elite Cultures, Anthropological perspectives. ASA Monographs 38. Cris Shore and Stephen Nugent (eds.). Routledge. London. 2002. Korczynski, M., Randy Hodson og Paul Edwards. Introduction: Competing, Collaborating, and Rinforcing Theories in Social Theory at work. (Korczynski, Hodson og Edwards (eds.)). Oxford 2006. Knudsen, Anne. Mercedesmodellen. Feltarbejde blandt det u-eksotiske. i Tidskriftet Antropologi, vol 31. pp19-26. Foreningen Stofskifte, København 1995. Langslet, Gro J. LØFT for ledere. Løsningsfokusert tilnærmning til typiske ledelsesutfordringer. Gyldendal, Akademisk. Oslo. 2002. Lipsky, Michael. Street-level bureaucracy. Dilemmas of Individual in Public Service. Russel Sage foundation cop. New York.1980. LO Ugebrev. www.ugebreveta4.dk/ Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt. 2005. Long og Long. Introduction i Battelfields of knowledge. London. Routhledge 1992. Lunøe, Nikolaj. Motivation. I Erhvervspsykologi. Tidsskrift om udvikling, dialog, ledelse, organisation. vol. 3, nr. 4, december 2005. Matzau, Majken. Stresshåndtering i postmoderniteten en ledelsesopgave. I Erhvervspsykologi. Tidskrift om udvikling, dialog, ledelse, organisation. vol. 3, nr. 3, september 2005. Meiniche, Anne. To Kaffe og en staveplade. People s press. 2003. Metode. Tidsskriftet Antropologi 31, København. Foreningen stofskifte.1995. 10

Mik-Meyer, Nanna., Dømt til personlig udvikling. Identitetsarbejde i revalidering. hans Reitzels Forlag København. 2004. Mogensen, Klaus Æ. Creative Man. Institut for fremtidsforskning.gyldendal. 2005. Mørck, Yvonne. Kulturel Kompleksitet og empiri-bricolage. i Metode. Tidskriftet Antropologi 31:121-130. København 1995. Nielsen, Kit Sanne. Fortællinger i organisationer. Narrativ praksis. Gyldendal 2004. Plough Hansen, Helle. I grænsefladen mellem liv og død. En kulturanalysen af sygeplejen på en onkologisk afdeling. Gyldendal Undervisning 1995. Hvordan har du det?: Kommunikation i sundhedssektoren ud fra Gregory Bateson. Munksgaard 2001. Rose, Nikolas. Governing the Soul. The shaping of the private self. Free Association Books, London1999 (1989). Rasmussen, Erik. Den dag du får kræft. Aschehoug. 2003. Rapport, Frances (ed.). New Qualitative Methodologies in Health and Social Care Research. Routledge 2004. SATH Sygeplejerskers arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred. Dansk Sygeplejeråd (DSR) 2005 Salomon, Karen Lisa. Organisationskonsulenter i åndelighed. I Grus årg. 22, nr. 65 pp 26-45. 2001. Shore, Cris and Stephen Nugent. Elite Cultures, Anthropological perspectives. ASA Monographs 38 (eds.). Routledge London. 2002. Shore, Cris and Susan Wright. Policy a ew field in anthropology in Anthropology of Policy. Critical perspectives on Governance and power. Shore, Cris and Susan Wright (eds.). Routledge London. 1997. Skårderud. Finn. Uro; en rejse mod det moderne selv. Tidernes Skifter. København 1998. Skov Jensen, Sussi. Stressens bevægelige tale. i Komplekse Liv. Kulturel mangfoldighed i Danmark. Liep, John og Karen Fog Olwig (reds). Akademisk Forlag København.1994. Sørensen, Steen Holst. Hjemmehjælpernmes psykiske arbejdsmiljø. Speciale i arbejdspsykologi. Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet, marts 1992. Tidsskrift for Arbejdsliv. tema: Menneskearbejde (Bettina Dybbroe et all. red.) 8. årgang. nr. 1. 2006. Syddansk universitetsforlag. Thorup, Mette-Line. Familien Stresser med. Information weekend 12.-13. marts 2005. Toft, Birgit og Steen Hildebrandt. Mentor en hjertesag. Børsens forlag 2004. Tynnel, Jesper. 11

Da medarbejderne blev en ressource. Specialeafhandling ved Kommunikation og historie på RUC 2001. Magten. fra viden til væren. i Perspektivet kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. Baarts, Charlotte og Hanne Fredslund. (eds.) Arbejdsmiljøinstituttet. København. 2005. Young, Allan. The discourse of stress and the reproduction of conventional knowledge. Soc.Sci. and Med.Vol 14B pp 133-146. Villareal, Magdalena. xx i Battelfields of knowledge, A. Long og Ann Long (eds.). London. Routhledge 1992. Vinge, Sidsel. Organisering og Reorganisering af medicinsk arbejde på sygehuse. PH.D afhandling. Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet. Institut for Organisation og arbejdspsykologi, Handelshøjskolen København. 2003. Wethje Annette og Wilhelm Borg. Sygeplejersjers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH). Arbejdstid og arbejdsmiljø. Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet. 10.03.2005. White Michael og David Epston. Narrative Means to Therapeutic Ends. Norton and Company, New York og London. 1990. Willig, Rasmus og Marie Østergård (eds.) Sociale Patologier. Hans Reitzels forlag 2005. Åkerstrøm, Niels. Medarbejderen i kærlighedens tegn (unpublished paper 2004). Åkerstrøm Andersen, Niels og Asmund W. Born. Kærlighed og omstilling. Italesættelsen af den offentlige ansatte. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 2001. Rapporter Hvidovre Hospital og Hovedstadens Sygehusfællesskab: Brorholt, Grete. Rapport: Psykisk arbejdsmiljø på Hvidovre Hospital. Udviklings og Uddannelsesafdelingen 046, Hvidovre Hospital. december 2005. Brorholt, Grete. Rapport: Information og kommunikation i Rheumatologisk afdeling. Udviklings og Uddannelsesafdelingen 046, Hvidovre Hospital. maj 2006. Hollesen, Rikke og Louise Jørgensen. Evaluering og Anbefalinger, læring på tværs i Learning Lab Hvidovre Hospital. Tværfaglig studieunit. Udviklings- og uddannelsesafdelingen. Hvidovre Hospital, H:S. Marts 2005. Kompetenceudvikling for sygehjælpere 2004-2005. Udviklings- og uddannelsesafdelingen. Hvidovre Hospital, H:S. juni 2004. H:S Direktionen. Kvalitetsudvikling og akkreditering i H:S. Principper, organisering og metoder. H:S Direktionen. juli 2001. H:S Direktionen. Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende. H:S oktober 2001. Meulengracht, Grith, Irene Schack, Grete Brorholt. Etniske Minoriteter. rekruttering,- kompetenceudvikling, -ansættelse. Udviklings- og uddannelsesafdelingen 046. Hvidovre Hospital 2002. 12

Strategigruppen til sikring af et godt personale. Idékatalog til Teamorganisaring. Hvidovre Hospital, H:S, Februar 2005. Styregruppen for fastholdelse og rekruttering i H:S. Guide til fastholdelses og rekruttering i H:S. H:S 2002. Tværfaglig Undervisning på Hvidovre Hospital. Udviklings- og uddannelsesafdelingen. Hvidovre Hospital, H:S. September 2002. Udviklings- og uddannelsesafdelingen. Behovsafdækning og tilfredshedsanalyse 2005-2006. Hvidovre Hospital, H:S. Marts 2006. Udviklings- og uddannelsesafdelingen afsnit 046. Behovsafdækning og tilfredshedsanalyse, Udvikling og uddannelse 2004-2005. Hvidovre Hospital, H:S. Marts 2006. 13