GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011
1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 6 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet... 6 4.1.1 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet...7 4.1.2 Resultater af de nationale test...8 4.1.3 Elevernes alsidige kompetencer...9 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 9 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?...9 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens...12 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 14 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011...14 5.1.1 Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre... 14 5.1.2 Tilfredshed og trivsel blandt børnene i GFO en... 14 5.1.3 Tilfredshed og trivsel blandt eleverne i indskolingen... 17 5.1.4 Forældrenes tilfredshed med indskolingen (undervisningsdel og GFO samlet)... 19 5.1.5 Tilfredshed og trivsel blandt elever på mellemtrinnet... 19 5.1.6 Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet... 23 5.1.7 Tilfredshed og trivsel blandt elever i udskolingen... 23 5.1.8 Forældrenes tilfredshed med udskolingen... 26 5.1.9 Elevfravær og skoleskift... 26 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 28 6.1.1 Økonomi... 28 6.1.2 Lærernes arbejdstid anvendt på undervisning... 28 6.1.3 Linjefagsdækning... 29 6.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere... 30 7 Øvrige nøgletal... 31 1
1 Præsentation af skolen Dyssegård er en tre-sporet skole, hvor omkring 715 børn og 80 medarbejdere har deres daglige gang. Derfor er vi bevidste om betydningen af et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere og børn. Børnenes trivsel er et område, vi konstant arbejder med. Vi er på tredje år i gang med en proces, som skal udvikle skolens pædagogiske indsats. Alle medarbejdere deltager i et kompetenceudviklingsforløb med fokus på refleksions- og relationshåndtering som pædagogisk kernekompetence og ICDP (International Child Development Program) som en del af den inkluderende praksis. Arbejdet med ICDP giver en forståelse for og en indsigt i, at det er den voksne, der er ansvarlig for relationen til barnet. For yderligere at fremme børnene trivsel uddanner vi hvert år nye legepatruljer bestående af elever fra 5. klasserne. Legepatruljens opgave er at øge indskolingsbørnenes muligheder for fysisk aktivitet og at skabe forpligtende fællesskaber. Skolens fysiske rammer er indrettet med gode muligheder for en fleksibel og differentieret tilrettelagt undervisning, hvor lærere og pædagoger blandt andet tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på. På skolen er der løbende fokus på at udvikle medarbejdernes handlekompetence i planlægningen af undervisningsdifferentiering, og samtidig sikrer vi, at der er rum til videndeling i hele organisationen om pædagogiske processer. Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene i løbet af en skoledag kan veksle imellem at arbejde selvstændigt, i store og små grupper eller med fælles aktiviteter for alle. Endelig skal der være plads og muligheder for, at eleverne kan være aktive og eksperimenterende. På Dyssegårdsskolen er skolebiblioteket og folkebiblioteket slået sammen til et kombibibliotek med en afdelingsleder. Ledelsen af Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) herunder skolebibliotekarerne ligger hos skolelederen, således at det pædagogiske ansvar og den pædagogiske udvikling hænger sammen. Kombibiblioteket og skolen samarbejder, koordinerer og planlægger fælles forløb og løbende opgaver, og sammen sikrer vi, at PUC og Kombibiblioteket er i fortsat udvikling. Vi får mange besøg af personer fra både folke- og skolebiblioteker, der ønsker at høre om vores udfordringer, succeser og sammenhængskraft. I skolens PUC har vi særligt fokus på at pirre børnenes nysgerrighed og have en eksperimenterende tilgang til læring. Vi arbejder for, at PUC til stadighed har et innovativt læringsmiljø, og udviklingen af PUC er et særligt fokusområde for skolen. Børnene skal i løbet af dagen have mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser. Den nye idrætshal er med til at danne gode rammer for idræt og bevægelse i både skole og fritidsordning (GFO). Samtidig er GFO en en idræts-gfo, hvor børnene hver dag kan vælge blandt fysiske aktiviteter. Sund levevis indbefatter også sund og varieret kost. Vi ser en sammenhæng mellem sund kost og koncentration, læring og trivsel - derfor er der også stort fokus på den mad, som børnene får i GFO en. Ved nyansættelser lægger GFO en vægt på, at medarbejderne også har lyst til og kompetencer inden for børns sundhed og bevægelse. Vi arbejder med at få de gode historier frem i lyset og med en anerkendende og værdsættende tilgang til hinanden. Dette afspejler sig i det gode samarbejde mellem alle medarbejdere. Vi har spurgt lærergruppen, hvad der gør vores 2
arbejdsplads Dyssegård til et godt sted at arbejde. Udsagn, som lærerne bl.a. fremhæver, er et stærkt socialt fællesskab/godt kollegaskab, et læringsmiljø, hvor faglighed prioriteres og hvor der er plads til nye tiltag og idéer. I arbejdet for at gøre overgang fra seminarium til job blidere, har vi i de sidste år iværksat en mentorordning, hvor en erfaren medarbejder samler alle nyansatte til møder, hvor forskellige emner belyses og drøftes. Formålet med denne indsats er også at fastholde nye medarbejdere. En videre udvikling af denne indsats er en traineeordning, hvor lærerstuderende på 4. årgang er ansat i et studierelateret job, som finansieres af Gentofte kommune. Målet er at give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering og understøtte elevernes mulighed for at lære og trives. Samtidig er det et mål at kvalificere sammenhængen mellem uddannelse og profession. Der er ansat 3 trainees på skolen, og tilbagemeldingen er, at det opleves positivt af både børn og voksne at have en trainee med i teamet. 3
2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter I de seneste år har læsning været et af skolens indsatsområder, og i skolens Strategi og handleplan for 2010 er det beskrevet i indsatsen Læse for at lære. Læse for at lære sætter fokus på læsning på alle klassetrin og i alle fag. Ambitionen er, at alle børn skal lære, hvordan de kan læse for at lære, og hvordan de kan øge deres læseforståelse - for at understøtte og fremme den faglige læring. Vi har i den forbindelse udarbejdet en læsehandleplan, hvor vi har beskrevet, hvem og hvordan der skal arbejdes med læsehastighed, læseforståelse, afkodning mm. Generelt har vi arbejdet med faglig læsning på alle klassetrin, og dette arbejde tager sit udgangspunkt i et meget veltilrettelagt fagudvalgssamarbejde. Vi kan konstatere, at Dyssegårdsskolens resultater for de kommunale læsetest i 2010/11 er meget tilfredsstillende. På tredje år arbejder vi med trivsel og specilapædagogik. En indsats, der er beskrevet i skolens Strategi og handleplan for 2010 under Trivsel og læring. Trivsel og læring har overordnet det sigte at fastholde/højne trivslen for elever og medarbejdere ud fra en viden om, at fællesskab og relationer er afgørende for trivsel og læring. Alle medarbejdere får redskaber til og trænes i refleksions- og relationshåndtering som pædagogisk kernekompetence og bliver derved i stand til at mestre relationer på en udviklende og anerkendende måde. Vi har et ressourceorienteret syn på barnet, hvilket betyder, at vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Vi har forventning om, at flere børn trives i det almene læringsmiljø, og dermed skabes basis for yderligere læring. Vi har gennemført en midtvejsevaluering i marts 2011 og kan konstatere, at medarbejderne føler, at de har fået flere redskaber til at takle konflikter, og samarbejdet om trivsel og læring har skabt arbejdsglæde og øget trivsel for både børn og voksne. Vi har et fælles sprog, der tager udgangspunkt i et ressourceorienteret syn på barnet, hvilket giver en bedre skoledag for alle børn og særligt for børn i sårbare situationer. Skolen har et forholdsvis lavt fravær hos både medarbejdere og børn. Nogle klasser har tidligere givet udtryk for støjgener i deres lokaler, og skolen har derfor for egne midler fået iværksat støjdæmpende foranstaltninger i flere klasselokaler. Både medarbejdere og børn har responderet positivt på dette initiativ. Skolens fodboldbane er en stor udfordring, som skolebestyrelsen har arbejdet for at forbedre i de sidste år. I vores arbejde sætter vi fokus på det, der virker fordi der er evidens for, at det man sætter fokus på udvikles. 4
3 Sammenfattende helhedsvurdering 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet Resultaterne for de kommunale læsetest for Dyssegårdsskolen er yderst tilfredsstillende. I de seneste år har vi prioriteret læsning som en faglig indsats, hvor vi har arbejdet specifikt med læsehastighed, læseforståelse i indskoling og mellemtrin og generelt med faglig læsning på alle klassetrin. Resultaterne ved de kommunale matematiktest ligger stabilt på et meget højt niveau, hvilket er yderst tilfredsstillende. Resultaterne for Dyssegårdsskolens karaktergennemsnit viser en mindre nedgang i 2010/11, og markant oplever vi en en forskel på drengenes og pigernes resultater. Dette forhold giver anledning til refleksion, og ledelsen vil i samarbejde med skolebestyrelse, lærere og elever afsøge årsager og muligheder for at løse denne problemstilling. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Der er generelt en samlet tilfredshed med den brugeroplevede kvalitet på Dyssegårdsskolen blandt elever og forældre. Vi mener, at vores indsats med proaktiv kommunikation har en positiv indflydelse på den brugeroplevede kvalitet. I skoleåret 2010/11 blev fire daværende 8. klasser sammenlagt til tre 9. klasser, og der blev i samarbejde mellem elever, lærere og ledelse lagt et stort arbejde i denne proces. Resultatet blev, at de sammenlagte klasser trivedes. Elevernes og forældrenes tilfredshed med Dyssegårdsskolens udeområder er som det eneste markant lavere end det kommunale gennemsnit, og det afspejler vores udfordring med udearealerne. Skolebestyrelsen har det sidste år arbejdet målrettet på at finde en løsning, således at vi kan få anlagt kunstgræs på skolens fodboldbane. Samtidig er den nordlige del af skolens legeområde lukket af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket yderligere giver en udfordring i forhold til børnenes mulighed for udeaktiviteter. Skolen har stort fokus på bevægelse, og da GFO-en er en idræts-gfo, håber vi på en snarlig løsning. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Dyssegårdsskolens sygefravær er generelt lavt i 2010/11. På mellemtrinnet har vi haft en forholdsvis høj vikarprocent. Dette skyldes, at flere lærere på mellemtrinnet var på uddannelse e.lign. i den respektive måleperiode. I udskolingen har vi de seneste år været bevidste om at vurdere, i hvilke timer det gav størst mening for eleverne at få vikar. Samtidig har vi haft blik for en god udnyttelse af vikarressourcerne. Ledelsen inddrager lærerne i at vurdere, hvornår eleverne selv kan tage ansvaret for at arbejde med stoffet frem for at sætte en uuddannet vikar på klassen, der ikke kan hjælpe med det faglige men kun passe eleverne. Vi har erfaring for, at eleverne i de fleste tilfælde tager ansvaret på sig. En spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i 9. klasserne har vist, at denne prioritering og vurdering er korrekt. For at sikre et højt fagligt niveau i udskolingen har vi gennem flere år bestræbt os på, at fagene dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. I indskolingen og på mellemtrinnet er udgangspunktet at skabe tryghed og sammenhæng i hverdagen for børnene, samtidig med at vi ønsker et højt fagligt niveau. På Dyssegårdsskolen har vi stor fokus på trivsel, og vi arbejder bevidst med en anerkendende tilgang til hinanden for at fastholde arbejdsglæden. 5
4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2010/11 plus samlet antal elever på1. - 5. klassetrin 1. maj 2011 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2010/11 Tabel 2: Resultater fra de seneste to år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsnormen fra 2010 6
Resultaterne ved de kommunale læsetest er meget tilfredsstillende både i forhold til udviklingen i de enkelte klasser og sammenholdt med Gentoftes gennemsnit. Der er få usikre læsere i 1. 5. klasse, og de fordeler sig ligeligt på begge køn. Antallet af usikre læsere på 4 og 5. klassetrin er faldet mærkbart i 2010/11. Vi vurderer, at en del af forklaringen er skolens øgede fokus på læsehastigheden i dette skoleår, samtidig med vi har fastholdt en indsats omkring faglig læsning. Skolen har de seneste år prioriteret læsning som særlig indsats. Læsevejledere og fagudvalgsformænd har bevidst arbejdet med faglig læsning på alle klassetrin og med læseforståelse i indskolingen. 4.1.1 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 3: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2010/11 ud af det samlede antal elever pr. 1. maj 2011 fordelt på klassetrin Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2010/11 7
Tabel 4: Resultater fra de seneste to år for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet Resultaterne ved de kommunale matematiktest ligger stabilt på et meget højt niveau, hvilket alle er yderst tilfredse med. 4.1.2 Resultater af de nationale test De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Derfor indeholder dette afsnit kun data om, hvor mange af de obligatoriske test på skolen, som er gennemført med hhv. et positivt, neutralt og negativt resultat set i forhold til, hvad man kunne forvente i lyset af elevernes socioøkonomiske baggrund. Skolens ledelse har adgang til alle skolens testresultater. Tabel 5: Oversigt over hvordan skolens elever præsterede ved de nationale test i 2009/10 set i forhold til deres socioøkonomiske baggrund 1 Det skal bemærkes, at tabellen viser skoleåret 2009/10, da denne oversigt er de seneste tilgængelige tal. Resultaterne af de nationale test er tilfredsstillende i alle fag. Skoleledelsen har sammen med lærerne evalueret resultaterne for de nationale test for at støtte lærerne i det fremadrettede arbejde og bringe gode erfaringer videre til andre lærere. Læsevejlederen og skolens specialkoordinator er centrale personer i arbejdet med at vejlede lærerne i det videre arbejde med enkelte elever. 1 Tallene tager udgangspunkt i de enkelte tests samlede vurdering. Ved positiv forstås, at eleverne samlet set har klaret sig bedre end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved negativ forstås, at eleverne samlet set har klaret sig ringere end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved neutral forstås, at eleverne samlet set har klaret sig som forventeligt. I tabellen er det kun de af skolens testesultater, der er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, der figurerer under hhv. positiv og negativ. Testresultater, der ikke er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, figurerer under neutral. 8
4.1.3 Elevernes alsidige kompetencer I Undervisningsministeriets faghæfte om elevens alsidige udvikling anvendes følgende definition: ( ) eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt,etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikle samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. I faghæftet om elevens alsidige udvikling står endvidere, at tilegnelsen af fagenes kundskaber og færdigheder skal vægtes på lige fod med den alsidige udvikling. Folkeskolen skal med andre ord sikre, at tydeliggørelsen af elevernes udbytte af undervisningen gennem bindende formål, trin- og slutmål for de enkelte fag kombineres med respekt for den enkelte elevs dannelsesproces. I det følgende har Børn, Unge og Fritid bedt skolen om, at beskrive dens arbejde med elevernes alsidige kompetencer, samt hvordan der arbejdes med dokumentationen heraf. På Dyssegårdsskolen vægter vi arbejdet med elevernes alsidige udvikling. Udviklingen af den enkeltes personlige og sociale kompetencer indgår som individuelle læringsmål ved elevsamtaler og er dokumenteret i elevplansarbejdet. Desuden arbejdes der løbende med elevernes alsidige kompetencer i undervisningen. Eksempelvis bruger vi Cooperative Learning (CL) i undervisningen, hvilket er et koncept med en række samarbejdsstrukturer, der bidrager til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 6: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011 9
Tabel 7: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011, samt det samlede gennemsnit fra prøver i 2009, 2010 og 2011 Resultaterne viser en mindre nedgang i 2010/11 i forhold til de foregående tre år. Markant er nedgangen i fysik med en tilsvarende fremgang i skr. fremstilling. Antallet af elever på særlige vilkår er steget fra 2 til 6, hvilket har en betydning for resultatet. Helt markant er forskellen på drengenes og pigernes resultater også set i forhold til den kommunale forskel. Som det kan ses af læse- og matematikresultaterne indtil 5. klasse, er der intet, der godtgør, at drenge burde præstere dårlige ved de afsluttende prøver end pigerne. Dette forhold giver anledning til refleksion. Ledelsen har drøftet det med skolebestyrelsen og lærerne, og det påtænkes at drøfte problemstillingen med eleverne i udskolingen. Vi vil bl.a. afsøge måder, så vi kan motivere drengene yderligere og samtidig hæve deres ambitionsniveau. Et tiltag vil være at udvikle mulighederne for, at eleverne kan arbejde med innovative læringsmiljøer. Vi har derfor sendt en ansøgning til udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker og vil følge op med en ansøgning til Gentofte kommune. 10
Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer Skolen har ingen bemærkninger 11
Tabel 8: Afgangskarakterer for 2010 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) 2 samt skolens undervisningseffekt Det må bemærkes, at tabellen viser skoleåret 2009/10, da denne oversigt er den senest tilgængelige. Tabellen viser, at Dyssegårdsskolen har hævet elevernes niveau med 0,3 i forhold til det forventede karaktergennemsnit på 7.7, som den socioøkonomiske reference giver. Det opnåede gennemsnit er dermed 8,0. Dette er tilfredsstillende. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 3 2 Tallene stammer fra Undervisningsministeriets rapport De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. 3 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. Procent ukendt refererer til andelen af skolens tidligere elever på den pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke har kendskab til. 12
Tabel 10: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år I tabel 9 dækker kolonnen procent ukendt over elever, som UU-Nord ikke har data om. Elever, der er fraflyttet Gentofte kommune, er indeholdt i dette tal. Fra Dyssegårdsskolen er det 12% af de 66 elever, dvs. 8 elever. Data i tabel 10 viser, at for de elever der afsluttede 9. klasse i 2010/11 og som fortsat bor i kommunen, er alle undtagen én elev optaget på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse. For de øvrige tre årgange er alle i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Dette anser vi som tilfredsstillende. 13
5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011 Data i dette kapitel stammer primært fra to brugerundersøgelser gennemført i foråret 2011 blandt alle elever og forældre til børn i kommunens folkeskoler. Resultatet er opgjort i GFO, indskoling (0.-3.klasse), mellemtrin (4.-6.klasse) og udskoling (7.- 9.klasse). Resultaterne er opgjort i procent og desuden omregnet til indekstal, som på en skala fra 1-5 angiver tilfredsheden/trivslen. 5 er højest og 1 er lavest. Disse indekstal er beregnet på baggrund af en vægtning af de enkelte svarmuligheder og tjener bl.a. det formål bedre at kunne sammenligne resultater på tværs af skoler og år samt landsresultatet. Indekstallene er beregnet på en sådan måde, at 5 er bedst, uanset om spørgsmålet er formuleret positivt eller negativt. F.eks. i forhold til spørgsmålet i elevundersøgelsen Keder du dig i undervisningen, hvor 5 vil betyde, at alle har svaret nej, mens 1 vil angive, at alle har svaret ja. I forældreundersøgelsen sammenlignes skolens og kommunens resultater med resultater fra en pilotundersøgelse, som KL har foretaget i 2010 i henholdsvis Gribskov, Gladsaxe, Holbæk og Varde kommuner. I undersøgelsen er forældrene blandt andet blevet bedt om at vurdere vigtigheden af spørgsmålene på en skala fra 1-5. Man skal således være opmærksom på, at der forekommer to forskellige skalaer i forældreundersøgelsen; en der angiver tilfredsheden ud fra det pågældende spørgsmål, og en, der angiver vigtigheden af spørgsmålet. I tabellerne vedr. elevundersøgelsen fremgår et konfidensinterval. Dette angiver den statistiske sikkerhed af skolens indekstal. Et lille konfidensinterval betyder, at der ikke er stor variation i svarerne på de enkelte spørgsmål, og vice versa. Er skolens indekstal eksempelvis 4,1 med et konfidensinterval på 0,2, betyder dette, at vi med 95% sandsynlighed kan sige, at skolens indekstal ligger mellem 3,9 og 4,3. 5.1.1 Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tabel 11: Skolens svarprocent blandt elever fordelt på GFO og faser Tabel 12: Svarprocent blandt forældre fordelt på GFO og faser Rettelse til tabel 11: Svarprocent blandt elever fordelt på GFO er 56 % svarende til 170 besvarelser ud af 304 børn 5.1.2 Tilfredshed og trivsel blandt børnene i GFO en Indskolingen lavede sin egen undersøgelse i GFO og skole umiddelbart før den kommunale undersøgelse blev iværksat. Denne undersøgelse er designet på en måde, så den ikke kan læses ind på lige fod med de øvrige GFO i Gentofte kommune. 14
Vi valgte, at børnene i indskolingen skulle svare på spørgsmål i skole og GFO, som supplerede hinanden. De 4 emner som børnene skulle svare på i GFO var: "De voksne", "Leg og aktiviteter", "Rammer" samt "Mad". Leg og aktiviteter er samme emne som Gentofe kommune har valgt for alle GFOer, og svarene kan derfor sammenlignes med de øvrige GFOer. Leg og aktiviteter: Der er generel tilfredshed med aktivitetstilbuddene. De fleste aktiviteter er tilrettelagt og forberedt af de voksne for at sikre, at aktiviteterne er varierede, udfordrende og skaber læring for børnene. 15
16
Spørgsmål 10-13 har givet anledning til refleksion, og vi har indrettet et stilleværksted ved skolestart 2011. 5.1.3 Tilfredshed og trivsel blandt eleverne i indskolingen Tabel 13: Den samlede tilfredshed/trivsel - indskolingen (alle spørgsmål) 17
Tabel 14: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (indskoling) Tabel 15: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (indskoling) Skolen har ingen bemærkninger 18
5.1.4 Forældrenes tilfredshed med indskolingen (undervisningsdel og GFO samlet) 4 Tabel 16: Forældrenes tilfredshed med indskolingen samlet Forældrenes tilfredshed med Dyssegårdsskolens udendørsområder er markant lavere end det kommunale gennemsnit, og det afspejler præcis den udfordring, vi har med vores udearealer. 5.1.5 Tilfredshed og trivsel blandt elever på mellemtrinnet Tabel 17: Den samlede tilfredshed/trivsel - mellemtrinnet (alle spørgsmål) 4 I forhold til forældreundersøgelsen har de enkelte skoler haft mulighed for at vælge mellem to undersøgelser i indskolingen. Én, hvor undervisningsdel og GFO-del var opdelt, og én, hvor de var samlet. Dette betyder, at forældreundersøgelsen i indskolingen, herunder også GFO, ikke kan sammenlignes på tværs af alle skoler, men kun på tværs af de skoler, som har valgt samme undersøgelse. 19
Tabel 18: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (mellemtrin) 20
Tabel 19: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (mellemtrin) 21
Tabel 20: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (mellemtrin) Generelt er tilfredsheden og trivslen blandt eleverne på mellemtrinnet på niveau med eller højere end Gentofte kommunens gennemsnit og landsgennemsnittet. Tabel 18: skolen har ingen bemærkninger Tabel 19: På Dyssegårdsskolen prioriterer vi at have åbne undervisningsmiljøer, hvilket kan forårsage et højere niveau af arbejdsstøj. I den forbindelse har vi i dette skoleår etableret støjdæmpende foranstaltninger i skolens undervisningsmiljøer bl.a. på mellemtrinnet. Tabel 20: Se samlede bemærkninger omkring skolens udendørs aktivitetsområder i den sammenfattende helhedsvurdering. 22
5.1.6 Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet Tabel 21: Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet, samt vurdering af emnets vigtighed Tabel 21: Data viser, at forældrene på mellemtrinnet prioriterer de enkelte emners vigtighed højt, og samlet set viser tallene en generel tilfredshed blandt forældregruppen indenfor de enkelte emner. 5.1.7 Tilfredshed og trivsel blandt elever i udskolingen Tabel 22: Den samlede tilfredshed/trivsel i udskolingen (alle spørgsmål) Tabel 23: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (Udskoling) 23
Tabel 24: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (udskoling) 24
Tabel 25: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (Udskoling) Generelt er tilfredsheden og trivslen blandt eleverne i udskolingen på niveau med Gentofte kommunens gennemsnit. Tabel 24: I skoleåret 2010/11 blev fire daværende 8. klasser sammenlagt til tre 9. klasser, og der blev blandt elever og lærere lagt et stort arbejde i få denne proces til at lykkes. Af tabellen fremgår det, at de sammenlagte klasser trivedes. Tabel 25: Se samlede bemærkninger omkring skolens udendørs aktivitetsområder i den sammenfattende helhedsvurdering. 25
5.1.8 Forældrenes tilfredshed med udskolingen Tabel 26: Forældrenes tilfredshed med udskolingen Tabel 26: Data viser, at forældrene i udskolingen prioriterer de enkelte emners vigtighed højt, og samlet set viser tallene en generel tilfredshed blandt forældregruppen indenfor de enkelte emner. 5.1.9 Elevfravær og skoleskift Tabel 27: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2010/11) Tabel 27. Tallet for eleveres sygefravær indeholder også antallet af bevilget fravær til for eksempel ferie udenfor skoleferien, da begge kategorier er lovligt fravær. Vi ved fra tidligere opgørelser, at der på Dyssegårdsskolen er et højere bevilget fravær end gennemsnitligt i kommunen. 26
Tabel 28: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2010/11, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler skifter de til) Tabel 28. Skolens har ingen bemærkninger. 27
6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 6.1.1 Økonomi Tabel 29: Skolens udgifter pr. elev de seneste to regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet Skolens har ingen bemærkninger. 6.1.2 Lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 30: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2010/11 sammenlignet med kommunegennemsnittet Tabel 31: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2010/11 ud af det samlede antal planlagte timer 5 På mellemtrinnet har vi haft en forholdsvis høj vikarprocent. Dette skyldes, at en lærer på mellemtrinnet var på to ugers uddannelsesforløb i den fire ugers optællingsperiode. I samme periode deltog tre lærere i skolens samarbejde med en engelsk skole, en af lærerne var fra mellemtrinnet. 5 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI C for Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for november måned 2010 (uge 44-47). 28
6.1.3 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i fag Tabel 32: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i faser 29
Tabel 33: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i faggrupper I indskolingen og på mellemtrinnet er udgangspunktet, at vi ønsker et højt fagligt niveau, samtidig med at de enkelte lærerteam skaber sammenhæng og tryghed i hverdagen for børnene. For at sikre et højt fagligt niveau i udskolingen har vi gennem nogle år bestræbt os på, at fagene om muligt dækkes af lærere med linjefag, også selv om det betyder, at flere lærere underviser i flere udskolingsteam. Konsekvensen har været, at samarbejdet på tværs af de tre teams i udskolingen er styrket, og lærerne har udtrykt tilfredshed med at undervise i deres linjefag indenfor samme afdeling. 6.1.4 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 34: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Skolens sygefravær var generelt lavt i 2010/11 set i forhold til sidste skoleår, men også i forhold til gennemsnittet i Gentofte kommune. GFO-ens fravær ligger samlet lavere end sidste skoleår og set i forhold til gennemsnittet i Gentofte kommune. Vi vil også i fremtiden have fokus på fraværet og vil i samarbejde med personalet lave tiltag for, at langtidsfraværet forsat kan ligge lavt. På Dyssegårdsskolen har vi generelt meget fokus på trivsel og arbejder bevidst med en anerkendende tilgang til hinanden for at fastholde arbejdsglæden. 30
7 Øvrige nøgletal Tabel 35: Antal elever og klasser på skolen de seneste tre skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 36: Klassekvotient de seneste tre skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de respektive år) I overgangen fra skoleåret 2009/10 og 2010/11 var elevtallet i skolens fire 8 klasser så lavt, at vi måtte sammenlægge til tre 9.klasser. Derfor er klassetallet i 2010/11 en klasse mindre end året før. Dette medførte, at det gennemsnitlige elevtal i udskolingen blev øget. På alle klassetrin ligger Dyssegårdsskolen over Gentofte kommunes gennemsnit. Tabel 37: Antal tosprogede elever på skolen 6 (opgjort d. 1.7.2011) Tabel 38: Antal enkeltintegrerede elever på skolen (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 37. Skolen har ingen bemærkninger. Tabel 38. Antallet af enkeltintegrerede elever er steget voldsomt i dette skoleår, hvilket fortrinsvis er begrundet i et højt antal enkeltintegrerede elever i indskolingen. 6 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 31
Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund 39 98 45 00 bornungeogfritid@gentofte.dk