Fra Erhvervsskole Til erhvervsliv Et studie af engagement og mening på International Business School, Fredericia, Kolding og Aabenraa - 2. statusrapport til Advisory Board Af Hans Henrik Knoop Marts 2013
Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Forskning og dokumentation fra ansøgningen... 5 Projektstatus februar 2013... 7 Gennemførte undersøgelser... 7 Månedlige trivselsundersøgelser november 2012 maj 2013 (undervejs)... 7 Planlagte undersøgelser... 7 Foreløbige hovedresultater: Frafaldsstudiet... 8 Foreløbige hovedresultater: Elevernes syn på skoleåret før de startede på IBC se PDF for detaljer... 10 Foreløbige hovedresultater: Elevernes vurdering af camp en ved skoleårets begyndelse se PDF for detaljer... 15 Foreløbige hovedresultater, Fredericia: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012... 17 Resultater på hovedområder, Fredericia en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012... 18 At være aktiv i hverdagen... 18 At have god fysisk energi... 18 At kende og bruge personlige styrker i hverdagen... 19 At være tryg i hverdagen... 19 At være engageret i hverdagen... 20 At have mening i hverdagen... 21 At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen... 21 At lære nyt i hverdagen... 22 At være kreativ i hverdagen... 22 At man har succes i hverdagen... 23 Foreløbige hovedresultater, Kolding: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012... 24 Resultater på hovedområder, Kolding en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012... 25 At være aktiv i hverdagen... 25 At have god fysisk energi... 25 2 /hhk
At kende og bruge personlige styrker i hverdagen... 26 At være tryg i hverdagen... 26 At være engageret i hverdagen... 27 At have mening i hverdagen... 28 At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen... 28 At lære nyt i hverdagen... 29 At være kreativ i hverdagen... 29 At man har succes i hverdagen... 29 Foreløbige overordnede kommentarer til resultaterne i Fredericia og Kolding... 30 Læringsmiljø: En betegnelse for vilkårene for læring. Vilkår for læring omfatter de fysiske vilkår for læring samt elevforudsætninger, forældreforudsætninger, underviserforudsætninger, skolekultur, politiske rammer etc. Her bliver psykologien ofte vigtig, fordi det er den enkeltes beslutninger og reaktioner på baggrund af de givne vilkår, som i sidste instans afgør, hvilken påvirkning/effekt vilkårene har på læringen. Eksempelvis er det ikke dét en person siger til dig, som skaber din stemning/din reaktion/dit humør - men derimod dét, du tænker, på baggrund af dét, personen siger til dig. 3 /hhk
Forord Hermed følger det 2. resumé med en kort status på projektets forskningsdel. Der er i tråd med den 1. status fra december 2012 fortsat tale om foreløbige resultater og overvejelser, som forhåbentlig kan bidrage til et overblik for medlemmerne af Advisory Board og måske inspirere til nye ideer til, hvordan IBC kan gøre det endnu bedre i fremtiden. For overblikkets skyld er resultaterne fra den 1. statusrapport bibeholdt i nærværende, så det er muligt at opnå et samlet overblik over projektets udvikling. Det er med andre ord især den sidste del fra side 18 som kan være interessant at læse som opdatering, hvor den seneste status fra februar 2013 for henholdsvis Fredericia og Kolding præsenteres og sammenholdes med den forgående status fra december 2012. Rapporten afsluttes med nogle foreløbige kommentarer, der alle bidrager som grundlag til de mere dybtgående analyser, som bliver præsenteret i den afsluttende rapport. Hans Henrik Knoop Aarhus, den 8. marts 2013 4 /hhk
Forskning og dokumentation fra ansøgningen Forskning peger i dag på en nær sammenhæng mellem menneskers personlige og faglige udvikling, såvel som på en tæt forbindelse mellem udvikling og livsglæde (se fx Csikszentmihalyi & Knoop, 2008; Fredrickson & Losada, 2008). I projektet kædes den faglige og personlige udvikling sammen i en forskningsbaseret ramme med underliggende kategorier inden for positiv psykologi. I de senere år er der opstået helt nye muligheder for at udvikle og implementere nye redskaber via det verdensomspændende skift inden for psykologien, som kaldes positiv psykologi, og som systematisk tager udgangspunkt i: dét, der fungerer i individers og institutioners styrker i kombinationen af livsglæde, læring og kreativitet Forskningsmæssigt er projektet designet, så det både er baseret på den nyeste viden om læring, undervisning og trivsel, og så der løbende genereres forskningsdata under gennemførelsen. Alle de ovenfor beskrevne aktiviteter/interventioner er forankret i dette vidensgrundlag og kan betragtes som avancerede virkemidler i applikationen af denne viden. Et centralt og nyskabende aspekt i den forskningsmæssige tilgang er endvidere, at der skelnes mellem hvad der virker i elevernes og undervisernes omgivelser og hvad der virker i eleverne og underviserne som individer. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi blandt andet læreproces-psykologien, den positive psykologi og stressforskningen i dag med stor sikkerhed kan sige, hvad der virker og ikke virker hensigtsmæssigt, når vi skal lære, trives og forblive fysisk sunde. Og dette betyder, at det er muligt at designe undervisning og udvikling med et meget stærkt forsknings-forankret udgangspunkt inden for disse fagområder. Projektet står selvfølgelig ikke i modsætning til anden evidensbaseret pædagogisk forskning, hvor hovedfokus er ydre, dvs. objektivt observerbare, forhold som karaktergennemsnit, udgifter per elev eller frafaldsprocenter men kompletterer denne forskning med et aktørperspektiv, som trods dets umiddelbare blødhed/subjektive fremtrædelse altså er baseret på et meget stærkt, men voldsomt underudnyttet, vidensgrundlag. Med en således begrundet ambition om via forskningsbasering før og under projektet - at kunne skabe læringsmiljøer, som er i stand til at give noget nær samtlige elever tilfredsstillen- 5 /hhk
de udbytte af undervisningen, fokuseres der på følgende gennemgående variable i projektet for såvel elever som undervisere: Individuelt engagement, initiativ og ansvarlighed Individuelle mål og fremtidsperspektiver Gensidigt givende sociale konstellationer Optimal udfoldelse af individuelle talenter og styrker Individuelt tilpassede læringsmåder og læringsstrategier Individuelt optimeret læsetræning Optimering af fysisk sundhed / basale forudsætninger for læring Fagligt udbytte Personligt udbytte Socialt udbytte Elevscorer på alle disse variable undersøges inden projektet starter, og undersøges løbende gennem projektet med aktiv deltagelse fra samtlige undervisere i dataindsamlingen underviserne kommer derved til at fungere som en form for forskningsassistenter - og derved bygges bro mellem forskning og praksis. Ved projektets afslutning gennemføres en samlet afsluttende måling. For en oversigt over de enkelte forskningselementer se bilag 3. Et særligt aspekt af projektet, som gør det ekstraordinært videnskabeligt interessant, så resultaternes forventede generaliserbarhed kan vurderes bedre end i mange andre sammenhænge, består i, at IBC s tre erhvervsskoler er interesserede i at indgå på tre måder: IBC Fredericia vil gennemføre den fulde intervention med internat-camp ved projektstart IBC Kolding vil gennemføre den fulde intervention med eksternat-camp ved projektstart IBC Aabenraa vil gennem ikke gennemføre nogen intervention og ligeledes vil underviserne ikke modtage yderligere kvalificering af deres kompetencer og vil således pga. sammenligneligt elev- og undervisergrundlag - være kontrolgruppe i projektet. 6 /hhk
Projektstatus februar 2013 Gennemførte undersøgelser Frafaldsstudie juni 2012 Retrospektiv trivselsundersøgelse august-september 2012 o Fredericia o Kolding o Aabenraa Camp-evaluering august-september 2012 o Fredericia o Kolding Fokusgruppeinterviews med kontaktlærere o Fredericia og Kolding samlet november 2012 o Kolding februar 2013 o Fredericia februar 2013 Månedlige trivselsundersøgelser november 2012 maj 2013 (undervejs) Fredericia gennemfært 3 gange november, januar, marts Kolding gennemført 3 gange november, januar, marts Planlagte undersøgelser 7 /hhk
Fokusgruppeinterview med elever april 2013 o Fredericia o Kolding Foreløbige hovedresultater: Frafaldsstudiet IBC havde ved projektets begyndelse noget nær Danmarks lavest frafaldsprocent, og for at forstå hvordan denne præstation kunne forbedres yderligere gennemførtes et lille frafaldsstudie med 31 frafaldne elever (16 piger og 15 drenge) forud for projektet. Et af de vigtigste resultater af denne undersøgelse er nok, at den var svær at gennemføre på den måde, vi havde valgt, og undersøgelsen kan derfor ikke antages at være generaliserbar. Af de 31 respondenter var der således kun 7, som ønskede at deltage i telefoninterviews, selvom der blev lovet fuld anonymitet. 11 havde mobilnumre som ikke eksisterede. Disse var heller ikke at finde på oplysningen. Pga. datasikringsloven kan forældre eller søskende ikke involveres med henblik på at udlevere respondenters numre. 6 respondenter havde tilsyneladende fungerende numre, hvor der blev lagt telefonbesked fire gange uden at de ringede tilbage. Ikke desto mindre er der på grundlag af de 7 respondenter, som deltog, fremkommet et interessant og differentieret billede af, hvad der kan forklare frafald nærmere. Hovedkonklusionerne herfra er følgende: o Alle undtaget én af de syv respondenter er påbegyndt en anden uddannelse eller har fået et arbejde som interesser dem. En vender tilbage til IBC efter sommeren efter en kort pause (har været sygemeldt og vender nu tilbage). En har haft store problemer med at finde en uddannelse som interesserede vedkommende og har prøvet 4 forskellige skoler på 5 måneder siden frafaldet på IBC vedkommende starter igen på ny uddannelse i august 2012. To har fået et job som interesserer dem en som tatovør og en som kosmetolog. To er startet SOSU og er rigtig glade for det. En har ikke fundet noget og har følt sig dårligt behandlet. Vedkommende har oplevet at blive dårligt behandlet på IBC men beskrev at hun havde et meget specielt udseende som kunne gøre hendes skolegang besværlig. Dog synes hun, at det skulle være muligt at blive accepteret selvom man ser anderledes ud. Generelt siger alle (undtaget én), at deres udmel- 8 /hhk
delse ikke kunne være forhindret, og at IBC gjorde meget for at de trivedes, men at de skulle/ville noget andet, som de er glade for. Der forekommer blandt de interviewede at være en vurdering af, at mange af de frafaldne har været SU-ryttere, som har været tvunget til at vælge noget, for at få SU og så har valgt HG. o Anbefalinger til hvad man bør fortsætte med på grundlag af frafaldsundersøgelsen: Camp en ved skoleårets begyndelse nævnes af alle 7 respondenter som et stærkt grundlag for at opbygge sociale relationer. Mentor-ordningen som indebærer at alle elever har haft en speciel lærer de har kunnet spørge og var trygge ved, nævnes af 5 respondenter som meget positivt. Lærernes store engagement i elevernes trivsel blev fremhævet af alle 7 respondenter. Alle sagde, at lærerne var gode og gjorde meget for, at de fungerede som personer, samtidig med at de gjorde meget for at klassen som helhed fungerede. Nogle nævnte enkelte lærere, som de har været særlig glade for men alle lærere blev betegnet som søde og aktive i forsøget for at få eleverne til at trives. Lærernes engagerede undervisning. Alle sagde at lærerne var dygtige undervisere, som var engageret i deres fag. Flere nævnte at lærerne var gode til at komme med eksempler og gøre undervisningen relevant (sikre meningen). o Ideer til hvad man evt. kan/bør ændre og/eller forbedre: Brug flere læringselementer, hvor faglig viden bliver omsat til praksis (i populærsprog: mere røre- og gøre-læringsstil ). 3 respondenter syntes, at undervisningen var for stillesiddende, hvor var afhængig af en læringsstil matchende tavleundervisning. Brug flere camps - som ved skoleårets begyndelse - så der gennem hele skoleåret gøres mere for trygheden i undervisningen. Skab mere klarhed om de forventninger, som eleverne kommer til at møde, når de starter på IBC evt. et kort dokument hvor forventningerne klart er oplistede. 2 respondenter (to af de stærke elever som aktivt har valgt en anden mere erhvervsrettet uddannelse begge læser SOSU i dag) synes der var for slappe krav til aktiv deltagelse i undervisningen og ingen konsekvenser af at forstyrre i undervisningen. Forbedring af skiltningen i bygningen. 1 respondent syntes, det var håbløst at finde rundt på skolen, da der ikke var skilte. 9 /hhk
Foreløbige hovedresultater: Elevernes syn på skoleåret før de startede på IBC se PDF for detaljer For at etablere en base-line et udgangspunkt for vurderingerne af elevernes trivsel bad vi dem ved skoleårets start evaluere deres trivsel gennem deres forudgående skoleår samlet. Undersøgelsen er lavet med henblik på, at elever og undervisere lettere kan arbejde med trivsel i undervisningen og derigennem få mulighed for at skabe endnu mere interessant undervisning. Trivsel kan være lidt svært at snakke om, fordi det ofte er lidt uklart, hvad der menes med det. Men vi er de senere år blevet langt bedre til det, og forskningen viser i dag, at trivsel er en meget vigtig forudsætning for at få noget godt ud af undervisningen både som elev og som underviser og derfor kan man opnå store fordele ved at tage mere hensyn til trivslen i undervisningen/skolen, end man har gjort tidligere. Nogle af de vigtigste forudsætninger for trivsel i undervisning og arbejdsliv er, at man (læs: hver eneste elev og underviser) oplever: 1. At man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting 2. At have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 3. At kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én, mens man gør det 4. At være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 5. At være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 6. At have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig, og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng 7. At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 8. At lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius 10 /hhk
9. At være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning 10. At man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage Det er disse forudsætninger, vi har undersøgt med denne formulering til eleverne (fra instruktionen til spørgeskemaet): Eleverne er blevet bedt om at vurdere en række udsagn (se Bilag 1) i forhold til deres gennemsnitlige oplevelse af dit seneste skoleår. Undersøgelsen handler altså ikke om, hvorvidt man klarer sig godt eller skidt i forhold til andre, eller om man er god eller dårlig til noget i forhold til andre det handler først og fremmest om, hvorvidt man har gode muligheder for at nyde livet (ja!) i skolen, og hvorvidt man udnytter disse muligheder, så man lærer så godt som muligt, bliver så kreativ som mulig, og får så interessant et liv som muligt. Her vil nogle sikkert tænke, at man går for langt, hvis man stræber efter ligefrem at nyde livet i skolen, men det er ikke at gå for langt! Nyere forskning viser, at man er langt bedre til at lære, bedre til at huske, mere kreativ, mere social og tilbøjelig til at lære mere, hvis man trives. Og hvis man tænker nærmere over dette, ved man det jo godt. Undersøgelsen giver mulighed for en mere nuanceret forståelse af elevernes erfaringer med undervisning, og herigennem indirekte en bedre forståelse af, hvorledes man har mulighed for at gøre den endnu bedre. Hvert enkelt resultat er således: - enten som en bekræftelse af at eleverne har oplevet trivsel (grønt) og dermed har haft gode muligheder for at lære og skabe i undervisningen - eller som en markering (gul, orange, rød) af at eleverne har oplevet mere eller mindre mistrivsel og derfor ikke har haft tilstrækkelig gode muligheder for at lære. En konkret måde, man som underviser kan arbejde med resultaterne på, er ved at: 1. Studere resultaterne i jeres respektive underviserteams 2. Notere hvilke styrker / gode erfaringer resultaterne indikerer for jer 3. Notere hvilke behov / nødvendigheder for forbedringer resultaterne indikerer for jer 4. Drøfte, beslutte og notere meningsfulde og engagerende handlinger som kan iværksættes på baggrund af jeres fortolkninger af styrker og behov 11 /hhk
- for jer selv - for eleverne 5. Føre beslutningerne ud i livet Herunder følger en oversigt over elevernes vurderinger fra henholdsvis Fredericia og Kolding. Figur 1. HG-eleverne i Fredericia s gennemsnitlige erfaringer fra skoleåret inden projektet startede, august 2012. Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). 12 /hhk
Figur 2. HG-eleverne i Kolding s gennemsnitlige erfaringer fra skoleåret inden projektet startede, august 2012. Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). Som det fremgår af Figur 1 og Figur 2, er det ikke de ligefrem de gode gamle dage, eleverne på IBC erindrer, når de tænker tilbage på forrige skoleår. Det skal understreges, at alt andet end grønt må betragtes som ikke godt nok, da det er ensbetydende med mere eller mindre demotiverede eller ukoncentrerede elever. 13 /hhk
Gennemgående er det mindre end 1/3 af eleverne, der ud fra denne undersøgelse kan formodes at være tilstrækkeligt motiveret for at gå i skole, til at få fuldt udbytte af det. En markant undtagelse ser ud til at være det sociale fællesskab hvor lidt mere end halvdelen af eleverne ser ud til at have overvejende gode minder. Formuleret anderledes er der mildest talt plads til forbedringer, og for mange elever vil et succesfuldt skoleår på IBC ligne et decideret mønsterbrud. Skolerne har hver især fået detaljerede rapporter over deres samlede scorer og de individuelle klassers scorer for disse undersøgelser, og har kunnet anvende dem strategisk i undervisningen. 14 /hhk
Foreløbige hovedresultater: Elevernes vurdering af camp en ved skoleårets begyndelse se PDF for detaljer Figur 3. HG-eleverne i Fredericia s gennemsnitlige erfaringer fra camp en ved projektets begyndelse, august 2012. Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). 15 /hhk
Figur 4. Figur 2. HG-eleverne i Kolding s gennemsnitlige erfaringer fra camp en ved projektets begyndelse, august 2012. Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). Resultaterne af camp-evalueringerne viser, at mange elever har haft et rigtig godt udbytte, men også at ca. 1/3 af eleverne kunne have fået mere ud af det. Fokusgruppeinterview med kontaktlærere har efterfølgende givet anledning til overvejelser om, hvordan man kunne forbedre den sidste tredjedels udbytte. Den væsentligste (foreløbige) konklusion af disse overvejelser er måske, at man ved camp ens gennemførelse er nødt til at tage mere hensyn til, at eleverne møder frem med meget forskellige forudsætninger. Dette vil formodentlig dels kunne give flere elever et bedre udbytte, men også forebygge en uheldig tendens, der sidenhen konstateredes på skolerne nemlig, at eleverne polariseredes efter, hvorvidt de havde haft tilstrækkeligt udbytte af camp en til at arbejde videre med ideerne eller ej. 16 /hhk
Foreløbige hovedresultater, Fredericia: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 17 /hhk
Resultater på hovedområder, Fredericia en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 At være aktiv i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 1. forudsætning: at man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting At have god fysisk energi Følgende grafer er alle vedrørende 2. forudsætning: at have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 18 /hhk
At kende og bruge personlige styrker i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 3. forudsætning: at kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én mens man gør det At være tryg i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 4. forudsætning: at være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 19 /hhk
At være engageret i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 5. forudsætning: at være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 20 /hhk
At have mening i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 6. forudsætning: at have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 7. forudsætning: at være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 21 /hhk
At lære nyt i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 8. forudsætning: at lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius At være kreativ i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 9. forudsætning: at være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning 22 /hhk
At man har succes i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 10. forudsætning: at man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage 23 /hhk
Foreløbige hovedresultater, Kolding: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 24 /hhk
Resultater på hovedområder, Kolding en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 At være aktiv i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 1. forudsætning: at man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting At have god fysisk energi Følgende grafer er alle vedrørende 2. forudsætning: at have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 25 /hhk
At kende og bruge personlige styrker i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 3. forudsætning: at kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én mens man gør det At være tryg i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 4. forudsætning: at være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 26 /hhk
At være engageret i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 5. forudsætning: at være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 27 /hhk
At have mening i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 6. forudsætning: at have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 7. forudsætning: at være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 28 /hhk
At lære nyt i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 8. forudsætning: at lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius At være kreativ i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 9. forudsætning: at være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning At man har succes i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 10. forudsætning: at man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage 29 /hhk
Foreløbige overordnede kommentarer til resultaterne i Fredericia og Kolding Overordnet set viser resultaterne tydeligt, at HG-elevernes oplevelser af undervisninger mangfoldige, og at der er stor forskel på, hvor stort udbytte eleverne har af deres skolegang. Vi har indtil videre ikke kigget på individuelle elevers scorer, men oversigterne over skolens scorer, såvel som scorerne i de enkelte klasser, viser, at der både er meget, som fungerer godt, og meget, som kan blive bedre. HG-elevernes motivation for skolegangen er som bekendt af meget sammensat karakter, hvor en del elever overvejende er målrettede og engagerede i den daglige undervisning, mens andre har svært ved at se lyset for nu at sige det på den måde. Som udgangspunkt kan graferne læses således, at det kun er de grønne markereringer, som kan betragtes som fuldt acceptable, for så vidt grøn indikerer en høj grad af trivsel i den forstand at grundlæggende forudsætninger for at få fuldt udbytte af undervisningen er til stede. Gul og lys orange markeringer indikerer, at man hænger mere eller mindre i håndbremsen og at der ikke kan forventes fuldt udbytte af undervisningen, selv om det fungerer rimeligt. Mørk orange og røde markeringer er stærkt opmærksomhedskrævende, idet det svarer til mistrivsel i undervisningen. På denne baggrund kan vi umiddelbart identificere følgende som de samlet set mest oplagte styrker: Der er en relativt høj grad af tryghed i undervisningen. Der er en relativt godt socialt fællesskab og god social opbakning i elevgruppen. mange elever har god tro på, at de kan klare udfordringerne i undervisningen Og på denne baggrund kan vi umiddelbart identificere følgende som de samlet set mest oplagte svagheder/behov: 30 /hhk
Der ser samlet set ud til at dampen er gået lidt af kedlen vurderet ud fra sammenligningen mellem resultaterne i december 2012 og februar 2013 hvilket selvsagt peger på et behov for at styrke arbejdet med elevtrivslen. Eleverne rapporterer ikke at være særligt aktive i undervisning. Eleverne mangler energi i undervisningen. Elevernes personlige styrker udnyttes kun i begrænset omfang. Mange elever oplever at være hæmmede af deres svagheder. Mange elever er ikke særlig engagerede i hverdagen. Mange elever er relativt passive, hvad angår bidrag til at forbedre deres undervisningsoplevelse. På baggrund af dette kan følgende anbefalinger overvejes: Det bør sikres, at begrundelserne for at fokusere på trivsel er helt tydeligt for alle eleverne. Ligeledes bør det sikres, at de enkelte elever har en tilstrækkelig god forståelse af, hvad der menes med de enkelte spørgsmål. Dette er der selvfølgelig arbejdet med i forvejen, men fokusgruppeinterviewene peger på, at der fortsat er elever, som ikke har tilstrækkelig god forståelse af dette. Eleverne bør have en mere aktiv og engageret rolle i arbejdet med at øge trivslen. Dette kan blandt andet ske ved at eleverne gives tid til at gå mere i dybden med fortolkningerne af svarene og at de får en mere direkte oplevelse af, at der kan vindes noget ved at engagere sig aktivt i at sikre, at de livskvaliteter som spørgsmålene angår, også bliver en del af ens egen oplevelse i skolen. Der bør gøres noget særligt for at gøre det ufarligt for eleverne at tale om trivslen. Under fokusgruppeinterviews er det blevet markeret, at der kan være stor forskel på, hvad elever scorer i spørgeskemaet, og hvad der fortæller mundtligt hvilket der selvfølgelig ikke bør være. At have det som en fælles ambition at gennemføre den sidste del af projektet på måder, som drager fuld nytte af de indsigter, nærværende undersøgelse bidrager med dvs. o bygge optimalt videre på de styrker, der er identificeret, så der derved frisættes energi i elevgruppen 31 /hhk
o betragte svaghederne som behov, som det vil være særdeles interessant og energifrisættende for elever og undervisere at tilfredsstille 32 /hhk