1
2.3 Børnegrupperne De interne børnegrupper. De har et stort samarbejde om dagen og fælles sovende nattevagt. ATA tiden pr. barn er 2,03 T i døgnet inkl. Sovende nattevagt. Bøgen og Linden er 2 specialpædagogiske døgngrupper for det mindre barn med behov for døgntilbud 67. Marjattas tilbud til døgnanbragte elever På Marjatta har vi, et skole og behandlingstilbud til psykisk gennemgribende udviklingsforstyrrede børn og unge, hvor vi lægger vægt på, at de tilbydes indsigt i verden på lige fod med andre børn, men tilpasset deres særlige behov. Linden og Bøgen er 2 specialpædagogisk døgnbehandlingstilbud til skolebørn fra 6 år og op til 14-15 år. Grupperne er bygget omkring et familielignende tilbud, hvor det enkelte barn deltager i de forskellige gøremål og aktiviteter i bogruppen, som havde det været et hjem. Dække bord, sætte i opvaskemaskine, lave salaterne til aftensmaden, feje, støvsuge m.v. som bor hjemme. I linden og Bøgen sikrer vi, at børnene stimuleres til konstant at erfare og udvikle sig i livet. Målet er at udvikle den enkelte elevs opmærksomhed på sig selv, sine fysiske omgivelser og andre mennesker evner til at indgå i sociale fællesskaber og kunne mærke egne og andres grænser kommunikation med tegn eller tale og kompetence til at sige til og fra evne til, at udvikle selvstændighed i forhold til renlighed, spisning, påklædning, interaktion og kommunikation. Udvikle den enkeltes evner i retning af selvhjulpenhed. Hverdagen Børnene bor enten i enkelt eller dobbeltværelser, alt efter behov og muligheder. De 2 grupper er om dagen 2 selvstændige enheder, men bliver om natten en stor bogruppe med en sovende nattevagt. Vi har koncentreret aktiv ro, som stimulerer høre- og følesanser. Det kan være, når børnene får fortalt historie, laver finger- og berøringslege eller er koncentrerede om noget, der er helt særligt for dem. Vi stimulerer børnene til, selv at lege, fordi det udvikler dem socialt. Indenfor leger vi sanglege med hop, tramp og små kæder og danse indbygget. Det kræver vågenhed og opmærksomhed på sig selv og helheden. Vi går ture i skoven, hvor vi klatrer på træstammer eller går på ujævnt terræn, stimulerer motorikken. Det gør leg med bolde, sjipning, cykling og fangeleg på legepladsen også. Det er fantastisk at opleve, hvad det kan betyde for et udviklingsforstyrret barn at blive hjulpet til f.eks. at lytte til fuglene på legepladsen eller til en, der spiller fløjte. En særligt koncentreret ro kan pludselig være til stede i et barn, som ellers altid er i gang med 117 ting. 2
Vi spiser sammen Vi har en ramme om måltiderne, som både giver ro til at spise og til at nyde det sociale fællesskab. Vi hjælper børnene med at bruge bestik, og taler med dem om, hvor maden kommer fra. Det øger deres opmærksomhed på, hvordan verden hænger sammen. I starten er mange børn meget kræsne, men det er spændende at opleve, hvordan de langsomt tør prøve at smage nye produkter, fordi de ser, at de andre børn spiser det med stor glæde og appetit. Børnene indgår i arbejdet med at dække og tage af bordet. Det giver anledning til samtaler; hvem sidder her? Hvor skal kniv, gaffel og ske ligge? Hvem tænder lyset på bordet? Har alle fået? Hvordan samler vi tallerkenerne? Vil du vaske op eller tørre af? Og hvor skal de tørre ting stå? Vi følger årets gang Børnenes sanser og opmærksomhed på omgivelserne stimuleres, når de er med til at forberede og deltager i de årstidsfester, som markerer årets gang. Børnene finder ting i naturen, forbereder særlig mad eller pynter bordet. Aktiviteterne bidrager til at vække og stimulere deres fantasi og forestillingsevne i forhold til, hvad der skal ske, og børnene elsker at kunne genkende elementer fra sidste år. Det giver en oplevelse af at kunne forstå og håndtere sit liv. At fejre årets gang er derfor med til at give orientering i tid og rum og opleve, at noget er genkendeligt og tilbagevendende. Årstidsfesterne har forskellige stemninger. Forår og sommer vender vi os udad mod solen og varmen, derfor sår vi karse og vi holder pinsefest med fugle og balloner, omvendt søger vi ved juletid sammen omkring stilhed og nærhed, derfor er julefesten præget af en inderlig og højtidelig stemning. Individuelle mål Hvert barn har særlige kompetencer og særlige behov. Derfor lægger vi vægt på, at aktiviteter målrettes det enkelte barn, så alle får mulighed for at deltage på deres niveau og ud fra deres interesser og behov. I dagligdagen er der tæt dialog mellem lærerne i skolen, behandlingsgruppen i henholdsvis Linden og Bøgen. BOSTED bruges som dokumentations og dagbogssted i forhold til den enkeltes udvikling og adfærd. Mange børn skal støttes i at mærke sig selv og handle ud fra det, de mærker. Er man tørstig, så skal man tage et glas vand. Alle aktiviteter gennem dagen ses som læringsmuligheder og anledninger til at øge barnets kompetencer i forhold til at kunne håndtere sin hverdag. Vi skriver selvfølgelig både overordnede mål og delmål for arbejdet med hvert enkelt barn. De overordnede mål indarbejdes i elevplanen og revideres hvert år. Delmålene tager vi jævnligt op i behandlingsgruppen og når et barn selv udtrykker ønsker for sin udvikling. Så tager vi hans eller hendes ønsker med i planerne. 3
Forældrekontakt Kan ske dagligt via mail eller telefon eller efter behov. En til 2 gange årligt er der forældrekonsultation. Der ud over er der fælles forældremøder med resten af skolehjemmet. Ydelses katalog for behandlingstilbuddet i de interne børnegrupper Personlig hygiejne Hvilket behov dækker Hvilke aktiviteter indgår i ydelserne. Hvilke aktiviteter indgår ikke i At sikre opretholdelse af en sundhedsmæssig forsvarlig personlig hygiejne. Oplæring til selvstændighed i udførslen. Optræning af færdigheder. Ledsagelse til tilkøb af ydelser. Bad, vask, øvre/ nedre toilette, hudpleje, hårvask, barbering, tandbørstning, negleklip, toiletbesøg, bleskift, på/afklædning. I det omfang det er muligt trænes og opøves færdigheder i selvstændighed på ovennævnte områder. Herunder renlighedstræning. Færdighederne optrænes med delmål og vil være beskrevet i elevplanen og statusrapport, herunder vil metoden til den individuelle guidning og vejledning for at nå målet være anført. Ligeledes evalueres delmålene i elevplan og statusrapport. Der vil være ledsagelse til frisør, tandlæge og alm. lægebesøg. Er der halv og helårlige kontrolbesøg aftales dette ved indskrivningen. Fodbehandling, sygepleje og individuel fysioterapeutisk behandling hos privat praktiserende fysioterapeut. Ydelsens omfang og placering på dagen. 4 1 ledsager til behandling udenfor huset, jævnfør ovenfor skildrede ydelser. Når, der er behov for det.
Bad og hårvask efter behov minimum 2 gange ugentligt. Øvre og nedre toilette efter behov, tandbørstning 2 gange dagligt, morgen og aften. Færdighedstræningen fremgår af de individuelle delmål i elevplanen. Individuel støtte. Hvilket behov dækker At sikre at den enkelte bliver set og hørt og kan komme til udtryk. Hvilke aktiviteter indgår i At barnet har mulighed for at få individuelt Jeg Støttende samtaler. At kommunikationen tager udgangspunkt i barnets behov for visuel og anden form for støtte. Ydelsens omfang og placering. Dette kan variere, men som udgangspunkt engang ugentligt i et fast tidsrum. Hvilke behov indgår ikke i ydelsen? Individuel fast støtte til forskellige sammenhænge. Grundtaksten rummer støtte og ledsagelse, som en medarbejder til 3 til 4 børn, eller unge. Det bliver søgt ved visiteringen, eller bevilges som tillægsydelse. Leg og socialeaktiviteter Hvilket behov dækker Sikre at barnet bliver stimuleret og inkluderet i lege og sociale sammenhænge sammen med andre ligestillede børn. Hvilke aktiviteter indgår i At barnet bliver støttet til deltagelse i leg med andre. At barnet bliver trænet til at se og opleve sine egne og andre børns grænser. At barnet bliver trænet til at sige fra overfor andre, på en konstruktiv måde. At barnet stimuleres til at være aktivt deltagende i leg med andre. 5
Ydelsens omfang og placering på dagen. Optræne og opøve legefærdigheder. Hjælpe barnet til at udvikle interesse, såvel ude som indenfor, i forhold til leg og sociale aktiviteter. Hjælpe barnet til at kunne lege eller beskæftige sig meningsfyldt alene på værelset i en kortere eller længere tidshorisont. Hjælpe barnet til at invitere andre ind i leg. Ovenstående planlægges individuelt og målsættes ved det årlige arbejde med elevplanen og evalueringen. Ovenstående aftales som delmål der og kortere og længere tidshorisont stimuleres og arbejdes med. Leg og støtte til leg foregår i barnets fritid og målfast sættes i elevplan. Fysiske rammer Hvilket behov dækker At barnet har et for det egnet fysisk ramme at udfolde sig på i sammenhæng med andre jævnaldrende ligestillede børn. Formålet med ydelsen At barnet har sin egen base, enten på et eget værelse, eller et værelse, et barn deler med en kammerat. Herunder tilgodeses både det individuelle og det sociale rum. At barnet har sin egen seng, kommode, skab m.v. til rådighed. At vi sammen med forældre eller andre pårørende hjælper, så barnets rum fremkommer æstetisk og indbydende. Måltider og kost Hvilket behov dækker At barnet får varieret og ernæringsrigtig sammensat kost. Formålet med ydelsen At opretholde sundhed og undgå fejlernæring. 6
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang og hyppighed og placering på dagen. Tilberedning af 3 daglige måltider, hvor råvarerne for så vidt det er muligt er biodynamiske og af økologisk kvalitet. Medindragelse i forberedelsesaktiviteter til spisesituationerne. Praktiske opgaver borddækning, salat fremstilling, madlavning i weekends og ferier, afrydning, sætte i opvaskemaskine, det er pædagogens fornemste opgave at medinddrage barnet i disse opgaver, alt efter individuelle muligheder og skøn. Herunder udvikle og optræne barnet til selvstændighed, delmål vil blive beskrevet i den individuelle elevplan og status. Spisetræning, herunder forstås at lærer at spise med bestik, spise alsidigt, kunne sidde i et fællesskab og spise sammen med andre, overholde bordskik. Her vil delmålene være beskrevet i elevplan og status rapport. Diætmad og fremstilling af specialkost. Dette aftales ved visiteringen. Måltiderne indgår i den rytmiske sammenhæng i dagen og for børnene spises den varme mad midt på dagen i spisestuen. Morgen og aftensmaden i de enkelte grupper. Udeliv Formålet med Optræne balance. Hvilke aktiviteter indgår i Hjælpe barnet til at opleve naturen, årstidernes skiften. Falde til ro i naturens store rum. Lærer dyr, fugle og blomstre at kende. Forbinde sig med de skiftende årstider. Ledsage og støtte barnet sammen med andre ligestillede på legepladsen, på gåture i skoven, ved stranden, naturlegepladsen og længere gå og cykelture. Hjælpe til at barnet udvikler og stimulere sine fysiske og motoriske færdigheder. 7
Brugerindflydelse Hvilket behov dækker ydelsen? Individuelle samtaler, hvor det er vigtigt at barnet lærer at ytre sig og vælge aktiviteter eller andet til. Fælles børnemøder, hvor barnet sammen med de andre støttes til at være en del af en demokratisk proces. Formålet med ydelsen? At støtte medinddragelsen. Opøve og træne den. Hvor hyppigt forekommer det? Individuelle samtaler efter behov. Fællesmøder foregår typisk om morgen, hvor dagens aktiviteter bliver i tale sat. Derudover er der mindst hver anden måned større møder. Her bliver der talt om de forskellige opgaver i gruppen og andre temaer, som f.eks. at være en god ven. Er der særlige temaer, indkaldes der til møder. Forældre opmuntres til at deltage aktivt i Åbent hus, basar og andre arrangementer. Dels er der brug for hjælpen, men samtidig skaber den et sammenhold mellem forældrene. 8