NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra Djurslands Folkehøjskole og Børkop Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Det særlige ved denne pædagogiske dag, sammenlignet med de 13 andre, var at begge skoler havde valgt at tage en stor del af deres tekniske og administrative personale med. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I forbindelses med den første plenumdiskussions omdrejningspunkt om højskolen som pædagogiske institution, blev det tydeligt at de to højskolers ansatte mente at de har forskellige pædagogiske opgaver, fordi de har forskellige typer af elever. Den ene skole, der har mange udviklingshæmmede elever, lagde vægt på at være skole, og hele tiden være et alternativ til et socialpædagogisk opholdssted, som ellers vil være alternativet for mange af deres elever. Repræsentanter fra begge skoler var enige i at koble pædagogikken tæt med læring både den læring der ligger i selve undervisningen og i samværet. Der blev lagt vægt på at højskolens særlige pædagogiske praksis og muligheder, er forudsat af den pensum- og eksamensfrie skoleform, og at det er alle personalegrupper der er medvirkende til at højskolen er en pædagogisk institution. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? (Der nikkes) Jeg synes det der foregår på højskolen hver dag er pædagogik. Pædagogiske overvejelser i forhold til undervisningen. Pædagogiske overvejelser for at få undervisningen til at fungere. Jeg føler lidt at det er fy at sige ja til det, men ja, højskolen er en pædagogisk institution. Hvad er en pædagogisk overvejelse? Hvordan vores elever får mest muligt ud af undervisningen. Hvordan skal vi gribe det an. Hvordan serverer vi det for dem. Rigtigt mange af vores elever er i psykisk ubalance. Der er der rigtigt meget pædagogik og psykologi ind over. Vi skal møde eleverne i deres nærmeste udviklingszone. Hvordan skaber man en overskuelig hverdag? Vi har også arbejdet meget sammen med elever som jeres (tidligere). På vores højskole har vi generelt en meget stærk gruppe elever. Vores højskole går meget mere på læring, ikke så meget på pædagogik. Det er lidt noget andet end det I har her. Det er en anderledes pædagogisk opgave. Der er noget helt grundlæggende i forhold til hvad vi tænker når vi snakker om pædagogik. Kan vi ikke få det defineret? Vi har jo ikke med børn at gøre. For os handler det om at møde voksne i øjenhøjde. Vi har fokus på mødet mellem mennesker på livsudveksling. Når du siger det med læring er der en skarp skelnen mellem pædagogik og læring? For at der skal foregå læring skal der vel også være nogle pædagogiske overvejelser. Vores pædagogiske overvejelser er mere som gruppe og overordnet. I går måske tættere på den enkelte elev end vi gør Side 1 af 26

Er det nogle andre pædagogiske udfordringer der er på højskolen? Ja, fordi det er en kostskole. Vi skal også tage os af alt det der sker om eftermiddagen og aften. Det er også formålet vi har et helt andet formål end de steder hvor der er eksamen. Vi tænker meget over hvad eleverne får ud af det vi laver i deres liv. Motivationen for at komme på højskole er nogle gange anderledes end at gå på gymnasiet og universitetet. Elevernes motivation er grundlæggende anderledes på højskolerne end på de andre uddannelsesinstitutioner. Hvorfor er det nogen gange farligt at tale om pædagogik i højskolen? Jeg er selv pædagog lærerne er ikke altid helt pjattede med det der pædagogik. Det er nærmest et nødvendigt onde vi har på skolen Hos os med udvekslingshæmmede elever er vi hele tiden nød til at være opmærksomme på at vi er en skole og vi skal ikke forveksles med et socialpædagogisk opholdssted. Vi vil ikke være for socialtpædagogiske, for så ryger det der med skole hurtigt. Jeg tænker pædagogik og læring som noget der ikke kan skilles ad. Der kan være forskelligt fokus. For mig er fokusset på højskolen rettet primært mod læring. Den fælles læring, livsoplysningen, læring for livet er vores vigtigste opgave. Det pædagogiske arbejde er en forudsætning for den læring. Forudsætningen for ordentlig læring på højskolen er at der er skabt et miljø hvor der er meget stor respekt for hver enkelt elev og ligeværdighed. Fokus er ikke på den enkelte elevs opdragelse eller tilpasning. Det er en læring der rækker ud over den enkelte elev. I så høj grad som muligt nogle fælles projekter. Tendensen er for eleverne at det er deres eget liv der er i fokus, og der synes jeg det er vigtigt at højskolen har et fokus på andet end det der sker i deres bofællesskab der hjemme. Er det alt på højskolen der er pædagogisk? er der nogle særlige aktiviteter der er pædagogisk bærende? Vi bruger mange forskellige værktøjer til at bygge den enkelte op, så de føler sig elsket og værdsat. Der er mange elever der har lavt selvværd. Jeg mener at det er det højskolerne er gode til at bygge det enkelte menneske op. En af de befriende ting ved at lave højskole er at der ikke er et pensum. Som lærere er vi ikke forpligtede til at skulle nå et bestemt pensum. Det virkelige mål for os er at den enkelte flytter sig. De flytter sig både i undervisningen og i samværet. I samværet er vi der også som et pædagogisk modspil. Samtale med nogen der er der og ser eleverne udenfor undervisningen også. Jeg tænker det som en gave at vi ikke skal hæfte os op på et pensum. Det er også derfor at nogle højskolelærere går ned med stress de har ikke den støtte. Der ligger en lille smule støtte i vores indholdsplaner, men slet ikke i samme grad som andre steders pensum. Det er helt klart med til at stresse lærerne. De andre skoler er eksamensskoler, hvor de kan stå bagefter med et bevis på at de har været igennem et pensum. På højskolen er det i virkeligheden os der er til eksamen hver dag. Vi har friheden til at lave undervisningen efter elevernes interesse men det er også det der kan stresse. Det er også med til at fastholde en udvikling hos os vi kan ikke bare gøre som sidste år. Det er jo det der er med til at gøre os til en pædagogisk institution. Vi har ikke en eksamen der kan måle om de har lært noget, men vi kan jo se om de har udviklet sig. Det er at vi ser eleverne. Det er personen der er vigtig her. Det er et generelt behov vi skal ses som mennesker og det sker ikke nødvendigvis på de andre uddannelsesinstitutioner. Side 2 af 26

Hvem medvirker til at I er en pædagogisk institution? Vi møder alle sammen eleverne og derfor er vi her alle sammen i dag pedel, køkkenpersonale og kontorpersonalet. Vi andre ser også eleverne hver dag. Læringen kan ske alle mulige steder på højskolen. Måske bliver noget fra undervisningen diskuteret med køkkenpersonalet, og så er det der læringen sker. Undervisningen er selvfølgelig centralt, men det er i mødet med andre mennesker, også mellem eleverne, at læringen sker. Mange elever er vant til at se deres egen læring som noget individuelt det har de lært på gymnasiet. Det er en udfordring nogle gange at få hele holdet til at lære sammen se hinandens værdier og bruge hele flokkens ressourcer. Det er særligt højskole. Folk rykker helt vildt når de bliver mødt med tillid og oplever at kunne noget i fællesskab med andre. Det at vi er en kostskole og vi også er deres hjem, gør at der er meget mere at gøre med. Vi andre kan træde til fordi vi er der, og de ikke lige har mor eller far. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen var det vigtigt for flere grupper at sætte mødet mellem mennesker i fokus, ud fra en betragtning om at det ikke er i fokus på andre uddannelsesinstitutioner. En kommenterede at forskellen mellem de traditionelle uddannelsesinstitutioner og højskolen er det spørgsmål man møder eleverne med. På de traditionelle uddannelsesinstitutioner (og i resten af samfundet!) spørges der til Hvem er du/hvad laver du?, hvor Højskolen er interesseret i at spørge Hvem er du? En gruppe nåede frem til at det centrale for højskolepædagogikken er nysgerrigheden efter den enkeltes ressourcer og læringspotentialer. Der var enighed om at højskolen skaber et særligt læringsrum for dette, uanset om man arbejder med udviklingshæmmede eller andre elevgrupper. I samme gruppe blev der talt om at det er vigtigt ikke at lægge overlæggeren for lavt, og at alle får oplevelsen af at både jeg og de andre er værdifulde. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er møde eleverne i øjenhøjde og skabe rum for forskellighed. Højskolepædagogik er at møde eleverne der hvor de er og udfordre dem tilpas, så de udvikler sig som hele mennesker! Højskolepædagogik er mødet mellem mennesker og læring for livet. Højskolepædagogik er at lære sig selv bedre at kende og derved udfordres til at tage ansvar i fællesskab med andre. Højskolepædagogik er: I mødet med andre mennesker i et værdibåret ligeværdigt fællesskab, opbygges vi som hele mennesker. Den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i ovenstående statements fra statementøvelsen, hvor flere havde lagt vægt på at højskolen skal udfordre eleverne. Flere uddybede med at det handler om at vise eleverne at de kan meget mere end de selv tror, eller har prøvet før. I den forbindelse blev det understreget at det handler om at udfordre eleverne til pas, så de får oplevelsen af at lykkes og kunne selv. Højskolens opgave er i den forbindelse at hjælpe til og støtte på sidelinjen, og også at sikre at der er plads til at fejle og måske finde ud af at der er noget man ikke er så god til. Side 3 af 26

Også mødet var centralt i statementøvelsen, og i den forbindelse blev fagenes placering i højskolen diskuteret. Flere argumenterede for at fagene var udgangspunkt for mødet med eleverne, og at det at man mødes om et fag giver mulighed for at møde eleverne i øjenhøjde. En argumenterede derimod for at man i højskolen burde smide fagene ud og derimod mødes med eleverne direkte. Dette var størstedelen uenig i og argumenterede for at fagene dels har en historisk plads i højskolerne, men at de også i dag spiller en vigtigt rolle i forhold til at få elever på højskolerne. De vælger højskolen og fagene af interesse og mødes med andre elever og lærere der deler samme interesser, og deraf opstår det centrale møde mellem elever og lærere. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvorfor skal eleverne udfordres og hvordan gør I det? Det handler om at presse dem ud af komfortzonen for at vise dem at de kan meget mere, så de finder ud af at de kan noget de ikke troede de kunne. Det handler om at finde et flow, en udvikling hvor man bliver bedre og bedre. Det handler om at kunne tage de oplevelser med videre i livet at jeg kan ting som jeg ikke troede jeg kunne. Det handler om at flytte oplevelserne over på resten af deres liv. Det skaber selvværd og selvtillid at opleve at der er noget de kan. Vi vil flytte dem i deres eget værd. Der skal vi udfordre dem for at de får en oplevelse af Wow jeg kan mere end jeg selv troede. Didaktisk er der jo ikke noget ved at man ikke selv skal tænke over tingene. Det handler om at udfordre dem på et refleksionsplan. Det er ligesom at lære at cykle; man kan læse om det, man kan se andre gøre det, men det er først når man sidder der selv man lærer det. Der kan vi løbe med og nogle gange have fat i styrepinden. Nogle gange giver det nogle knubs og skrammer og så er det vigtigt at vi er der og siger op på cyklen igen. Vi følger dem, men på et tidspunkt skal de selv af sted. Hold retningen og balancen og gøre noget. Så oplever de at de også kan cykle efter de har lært at cykle. Det centrale er at udfordre dem til pas hverken for lidt eller for meget. Vi vil ikke kun udfordre dem for at udfordre det er for at de udvikler sig som hele mennesker. Det er også det der ligger i vores værdigrundlag at de skal udvikle sig som hele mennesker. Det handler om passende forstyrrelse det kommer de for at få her i stedet for når man tager på ferie. Det er ikke et rekreationsophold, det handler om at lære. Er der nogle pædagogiske udfordringer der er mere værdifulde end andre? Til pas er bare så vigtigt et ord det er jo individuelt. Det handler om at docere sejre og sikre at der hele tiden er flere positive oplevelser end nederlag. Jeg har arbejdet et sted hvor ledelsen besluttede at personalet skulle udfordres og det gik bare slet ikke. Det centrale for mig er at hvis eleverne gerne vil udfordres, så skal de udfordres. Vi skal passe på at vi ikke ved hvilke udfordringer der er bedst. Vi skal finde ud af i samarbejde med eleverne hvor de gerne vil udfordres det kan de fleste godt selv finde ud af, og så kan vi komme med vores bud. Gummitarzan siger at der altid er nogen man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er. Og så også finde ud af hvad man ikke kan. Det er ikke alle der skal stå på en scene Eleverne har selv valgt deres udfordringer i det de har valgt at tage på højskole, at de har valgt at komme hos os og at de har valgt en linje frem for en anden. De efterspørger jo udfordring ved at komme hos os vi udfordrer jo ikke bare ud i det blå. Vi trækker ikke en sæk over hovedet på dem og slæber dem ind. Er det højskolen mål at knuse drømme? Side 4 af 26

Ja, det skal vi. Når de er hos os er de i en tryg ramme, hvor vi har mulighed for at bygge dem op og få dem godt videre. Det handler om at hjælpe dem til at være realistiske i forhold til deres ressourcer. Vi har lige fået en ny type elever ved at have en ny adventurelinje de efterspørger udfordringer i alt hvad de gør. De giver også udtryk for at de stoler på at adventurelæreren udfordrer dem tilpas. Det er ikke alle elever der efterspørger udfordringer på den måde. Der er det særlige ved højskolen at det er en kostskole. Det skaber en tryg ramme, så man tør at stå op med noget og risikere at fejle. Højskolen er din familie som holder af dig også selvom du fejler. Det er du ikke sikker på på gymnasiet. Vi udfordrer hver gang det er altså ikke sikkert at det sker for alle i gymnasiet eller andre steder med pensum. Vi tilrettelægger vores program efter de elever vi får fra gang til gang. Vi har en kvajekvote du skal ikke være verdensmester for at kunne begå dig. Det har meget at gøre med et grundlæggende verdenssyn. Her er der alle mulige felter man kan blive udfordret på. Det er meget intenst på højskolen. Det vigtige for mig da jeg gik på højskole var at jeg blev set af lærerne. Det blev jeg også på gymnasiet, men responsen var kun gennem karakterer. Det er eleverne der skal handle det er deres liv det handler om og det er det vi skal udfordre dem til. Hvad vil du med dit liv? Det er den største udfordring vi giver dem at tage ansvar for sit eget liv. Hvis vi skal se samfundsmæssigt på det så er det jo også relevant at finde ud af hvad man ikke er god til. Alle andre steder skal man finde ud af hvad man er god til. På højskolen kan man få afklaret nogle kompetencer. Hvad for nogle roller har I fremhævet og i hvilke sammenhænge (iøvelsen med roller)? Jeg oplevede to ting jeg oplever mig meget som vejleder, og ser ikke mig selv som mor/far. Det ønsker jeg ikke at være. Jeg manglede kategorien ven. Jeg føler mig nogle gange moderligt stolt overfor eleverne. Jeg får en moderlig stolthedsfornemmelse når de gør noget godt. Andre gange trøster jeg også som mor der opstår nogle gange nogle fortrolige forhold, hvor man ikke kan opretholde vejlederrollen. De rykker tættere på. I tillæg til at når man kommer så tæt på andre mennesker som man gør på højskolen, så udover omsorgen der måske minder om noget mor/far, så får man en rolle hvor man nogle gange kan tillade sig at sige nogle ting til dem som andre ikke kan tillade sig. Når der f.eks. er noget de ikke er gode til, og skal holde sig fra. Der er også det særlige ved vores elever som er psykisk udviklingshæmmede at de nogle gange er 4 eller 7 år gamle indeni så bliver man opdrager eller mor i mange situationer. Vores elever er meget unge og nogle gange skal man opdrage på dem også, f.eks. når der er foredrag udefra, så fortæller jeg dem at de ikke skal ligge hen over bordet. Og der er der virkeligt nogle forældre der har svigtet i forhold til opdragelsen, og så må vi tage os af den. Nu er det jo voksne mennesker vi har med at gøre jeg vil nødig snakke om opdragelse, for mig handler det om almindelig dannelse. Nogle skal så have det fortalt direkte og det kan vi fordi vi er så tæt. Jeg synes opdragelse er et mærkeligt ord. Jeg ser lidt på samme måde jeg har kaldt det for forbillede. Det er ikke det vi siger til dem, men det de ser os gøre. Jeg synes forbillede er en vigtig rolle når man er sammen med mennesker 24-7. I hvilken grad kommer værdierne til udtryk gennem jeres pædagogiske hverdag? Det handler om at møde eleverne som de mennesker de er. Mange af vores elever har været på efterskole og der er der en del regler her møder vi dem som voksne mennesker. De skal selv Side 5 af 26

tage ansvar for sig selv og hinanden. De er selv med til at sætte grænser i forhold til f.eks. sengetid. Det modner rigtigt meget at få ansvar og skaber værdi. Mødet er centralt i statementøvelsen. Er det alle møder der er lige gode? Hvad er fagenes rolle? Der er også et menneske bag et stof. Der er et menneske bag det vi læser, en der har ment det der står. Man kan også få et møde gennem et stof. Fagene er med til at møde eleverne i øjenhøjde. Hvis jeg vil møde en der gerne vil have udfordring må jeg møde ham gennem et fag, for at kunne give ham udfordring og møde ham i øjenhøjde. Fagene er med til at opfylde de der ting. I højskolesammenhæng kunne det være godt at afvikle fagene det er jo bare redskaber til at vi kan mødes. Vi skal passe på at vi ikke bare bruger fagene automatisk. Måske vil det være godt at smide fagene væk og så kigge på eleverne og spørge hvad de har brug for. Jeg vil gerne smide udtrykket væk der ligger rigtigt meget gemt i at vi ikke har et pensum på højskolen. Jeg tror at det har rigtigt meget indflydelse på det samvær der er til stede. På gymnasiet tror jeg at det præger samværet hvor man placerer sig i det faglige hierarki. I højskolen behøver de ikke måle hinanden i forhold til et fag. Der er noget grundlæggende med at undervisning er noget vi skal (det lidt sure), samværet er det hyggelige Det kunne være sjovt at pille lidt ved det. Jeg synes det er væsentligt at vi også har noget at mødes om. Det er tit indholdet i fagene og fælles interesser der gør at vi har noget at tale om. Jeg tror det ville blive udvandet hvis vi ikke har nogle konkrete fag at være fælles om. Det er jo også fagene der vækker nye interesser hos eleverne. Vi skal passe på det ikke bliver rundkredspædagogik uden noget væsentligt i midten. Det der er vigtigt er at vi har nogle værdier at mødes om også. Der er forskellige hierarkier. Måske er det nogle helt andre fag vi skal mødes om. Jeg tror at vi skal have nogle fag at mødes om for at fastholde traditionen for højskolen. Der skal være en form som vi er fælles om at mødes i, ellers bliver det noget andet end højskole. Jeg var på et tidspunkt på et kursus for selvstændige, hvor kursuslederen startede med at spørge hvad det var vi fik skæld ud for i skolen. Derefter spurgte han hvad vi levede af i dag, og det var stort set det samme. Det er det højskolen kan vi kan udvikle udover de traditionelle fag, også selvom vores fag hedder lidt det samme andre steder. Vi har bare muligheden for at putte noget andet ind i fagene. De højskoler der vil være brede og folkelige, de er lukkede i dag. Vi bliver nød til at have en profil som eleverne kan bøje sig efter og forme sig efter. Det er vigtigt at vi forstår at eleverne går efter hvad de kan lære. Det er det de vælger skole efter. Når de så kommer på højskole finder de ud af at højskolen også kan en hel masse andet. Eleverne vil ikke vælge os hvis ikke der er noget (fagene) at komme efter. Jeg ser det som et gode at vi har fagene at mødes om. Højskolen har et helt andet værdigrundlag end resten af uddannelsessystemet hvor det handler om at de skal hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet. Højskolen har et andet formål, og det skal vi holde fast i. Det handler om at skabe mening. Mange af vores elever kommer her fordi de vil tabe sig det giver jo god mening. Kan man lave højskole med alle fagprofiler? Er det lettere at lave god højskole med filosofi? På Testrup er det godt at lave højskole med filosofi, men alle højskoler skal ikke være filosofihøjskoler. Det kan vi ikke alle sammen være gode til. Profilerne skal være forskellige. Er de korte golfkurser god højskole? Det synes jeg godt man kan diskutere. Hvis det er noget man lige så godt kan lave i en klub, så er det ikke god højskole. Vi skal lave livsoplysning for at det er højskole det er måske svært i en spinningtime. Vi skal huske at give eleverne noget af mere almen karakter. Hvis de kommer efter det specifikke, så er vores opgave også at give noget andet med. Side 6 af 26

Hvis man lever op til lovgivningen er der jo UBAK er det ikke ligegyldigt om det er det ene eller andet fag. Hvis det er mødet mellem mennesker der er central, er det så ikke ligegyldigt hvad vi mødes om? Problemet er jo hvis man kun spiller golf. Men så lever man jo heller ikke op til lovgivningen. Der er også noget i at man tvinger dem ud i noget andet vi skal passe på at linjerne ikke bliver for adskilte. Vi skal også have nogle ting som er et nødvendigt onde. De skal have muligheden for at opleve at der er noget andet der er super spændende end det de lige kom efter. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med gruppearbejdet omkring den første matrixøvelse gav flere af deltagerne fra den ene højskole udtryk for at de ønskede inspiration fra den anden højskole til at lave flere ikke pædagogiske strukturerede aktiviteter ud fra en betragtning om at det pædagogisk strukturerende ligger i at det er en lærer der tager initiativ til og står for aktiviteter og undervisningen. De oplevede at rigtigt meget af skolens praksis foregår på initiativ fra lærerne, og forklarede det med at mange af deres elever kommer fra institutioner, hvor de er vant til at der i meget høj grad bliver arrangeret aktiviteter for dem også fritidsaktiviteter. Deltagerne ønsker at kunne hjælpe eleverne til at tage ansvar for egen fritid på højskolen, i håb om at de dermed også bliver i stand til at tage ansvar for deres hele liv, både på højskolen men også fremadrettet. Efter præsentation af fag-skemaøvelsen trak de fleste af det tekniske personale sig tilbage og mente ikke de skulle være med i øvelsen, da de ikke underviser. De fleste deltog dog i grupperne som observatører og en enkelt blev overtalt til at lave øvelsen med fokus på to af de mange steder hun møder eleverne: i forhold til rengøring af elevværelserne og elevernes egen tøjvask. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 5 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Tur til Etiopien Billedkunst Kajakundervisning Slankeundervisning Rengøring af egen bolig og vask af eget tøj Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Outputtet i øvelsen om den højskoleansattes roller på denne pædagogiske dag adskiller sig fra andre pædagogiske dage, ved at begge højskoler havde valgt at tage en stor del af deres tekniske personale med. Vi bad derfor den enkelte ansatte om at tilkendegive sin position på højskolen. Når dette ikke er lærer, er funktionen angivet i kursiv før de enkelte kommentarer i øvelsen. Lærernes kommentarer er skrevet sammen på samme vis som outputtet fra de andre pædagogiske dage er. Side 7 af 26

Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I øvelsen med elevevalueringen havde den ene skole primært fokus på at undersøge hvordan eleverne oplevede vægtningen mellem undervisning og samværet, idet flere udtrykte bekymring for om de måske har for tæt pakket et program for eleverne, altså for meget undervisning og for lidt samvær? Den anden gruppe havde primært fokus på at få elevernes bud på hvad de oplever som værende anderledes i højskolens pædagogik end den de ellers har mødt/møder på uddannelsesinstitutioner og bosteder. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 8 af 26

Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Morgensamling Morgenandagt Livshistorier Højskoleliv Medvandrersamtaler Linjetur Slankeundervisning Linjetur Studietur Praktisk linje Studietur Sølund Udeliv idræt Morgensamling Motion Billedkunst Udflygter Sølund Mediefag Erfaringsgrupper Café-aften Undervisning Morgensamling Smågruppe-tid. Morgenandagt Rengøring Elevsamtaler Linjetur Køkkentjans Studietur Rengøring Valgfag Køkkentjans Morgensamling Køkkentjans Undervisning Måltider Udflugter Adventurefag Erfaringsgrupper Dicipelfag Valgfag Bålmad Valgfag Motion Undervisning Sølund Morgensamling Bålmad Udflugter Banko Al undervisning Sølund Naturdag temadag Rengøring Al undervisning Rengøring af elevværelser Naturdag/temadage Rengøring Al undervisning Naturdag Side 9 af 26

Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Al undervisning Basisfag Dicipelfag Basisfag Højskoleliv Motion Sølund Fælles madlavning Sølund drama Basisfag/fællesfag: Etik, ny testamente. Linjefag f.eks. musik, kreativ linje, adventure/idræt. Valgfag: Foto, bibelfag, idræt, film, studietur, linjetur. Musik Højskoleliv Grundlæggende undervisning på klassen. Studietur De boglige fag Boglige fag Billedkunstundervisning Svømning Idræt Friluftsliv Svømning Idræt Musik Studieture (Undervisning) Smågrupper Undervisning Køkkentjans Opvask Fester Koncerter Smågrupper Aftenandagt Weekend-sport. Banko Spil og sport. Køkkentjans Udflugter Side 10 af 26

Køkkentjans Hovedrengøring Studietur Pilgrimstur Kreativlinjen Dicipelfag Adventurefag Hoverengøring Linjefag Linjetur Pilgrimstur Studietur Rengøring 1 gang om ugen. Studietur Hovedrengøring Studietur Adventurerace Kreativt værksted Adventurerace Kreativt værksted Friluftsliv Gruppearbejde Køkkentjans/rengøring fællesarealer. Spisning Køkkentjans Møder/udvalg Fællessang Køkkentjans Spisning Udflugt Husmøder Fællessang Morgenmad Måltider Naturdage Temadage Aftenkaffe Måltider Undervisningsfri tid. Aftenkaffe Måltider Rengøring Aftenkaffe Rengøring Studietur Pilgrimstur Linjeture Å-festival Pilgrimstur Studietur Studietur Studietur Måltider Måltider Rengøring på værelser Udflugter uden personale. Side 11 af 26

Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter (Samtaler) Køkkentjans Smågrupper Rengøring/køkkentjans Smågruppesamling Frivilligt arbejde i billedkunst på vagterne. Køkkentjans Bålhygge Bålhygge Køkkentjans Medicinudlevering. Måltider. Morgenmad Motion/kreativt samvær. Hygge Spisning Spil Snak Hygge Aftenkaffe Samtaler Hygge Snak Pause Spil Aftenkaffe Lørdage/søndage Udfordre elever på det. Volley eller fodbold i hallen. Spørgsmålsaften Å-festival Wolley-aften Spørgsmålsaften Å-festival IT-lokalet Morgenmad Pauser Dvalgsmøder Motion/kreativt samvær. Stilletid Hygge Snak Morgenmad Spil Hygge Snak Pause Samtaler Udflugter Fritid Udflugt fritid Stilletid Middagspauser Stilletid Middagspausen Stilletid 18.00-20.00 Side 12 af 26

Koncerter Byture Koncerter Café-hygge Grenå-ture Middagspausen 12.45-13.30 Stilletid Middagspausen. Stilletid 2 timer pr. dag. Egne ture + udflugter Gallafest mm. Stilletid Elevernes egne arrangementer Fastelavnsfest Gallafest Dagligt 2 timer egen tid. Fester Stilletime Byture Koncerter 2 timers daglig stilletid fra 18-20. Gåture IT-lokale Stilletid fra kl. 18-20. Rengøring på værelser. Rengøring værelser. Udflugter Caféhygge Side 13 af 26

Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Tur til Etiopien Uddybning 2)Billedkunst Udsmykning af elevatortårnet: lerarbejde, relief, primitive lerbrændinger (milebrænding), kultur. 3) Kajakundervisning EPP1 nybegynder intro Sikkerhed, grovmotoriske færdigheder, hvordan kommer man i og op ad kajakken., 4)Slankeundervisning Blodsukker som emne 5) Rengøring af egen bolig og vask af eget tøj. 1,5 time pr. uge Korrekt brug af rengøringsmidler og redskaber. Almen hygiejne Hvordan (praksis og metode)? 1) Møder med lokalbefolkningen/samtaler. Fælles oplevelser Forberedelse Opfølgning/perspektivering. 5) (Undervisningen/aktiviteten varetages af teknisk personale) 2) Temaer f.eks. fremmede kulturer (Sydamerika). Hvad er denne kultur med udgangspunkt i billeder. Materialevalg motivation, samarbejde, fælles projekt. Side 14 af 26

Fortællinger, oplæg, eksempler som inspiration. Medindflydelse. 3) I - Introduktion D - demonstration E - forklaring A - aktivitet S opsummering Fra grovmotorisk til finmotorisk. Flow-teorien. 4) Billemateriale Teoretisk stof(abstrakt arbejde) - altid en der har diabetes, der får lov at være medunderviser. Torsodukke til at vise kroppens funktioner. Efter en halv time: elevernes skal hver især beskrive deres dag og beskrive hvordan deres blodsukker går op og ned (konkret arbejde). 4) Konkret opgave: I fælles forum en ad gangen laver de på tavlen en tidslinje over dagens forløb og hvad der sker med blodsukkeret. De er meget interesserede i at høre om det, når det er noget der foregår hjemme hos nogen den konkrete hverdag hos de andre. Inddragelse af deres eget liv og deres egne erfaringer er altafgørende for at læringen finder sted. 5) Introduktion til rengøringsmidler og klude. At gå ind i rengøringen at gøre tingene sammen med eleverne. Vejledende samarbejde hjælp til selvhjælp. Hvorfor (formål)? 1) Udbrede kendskabet til andre kulturer. Social forståelse 2) gennem oplysning om andre kulturer øges elevernes medmenneskelige forståelse. Eleverne skal udfordres, afprøve grænser. Opnå succes og øge selvtillid. Færdighedstræning teknikker. Glæden ved at skabe i fællesskab. Udsmykke skolen give eleverne følelse af at sætte spor på deres Side 15 af 26

højskole. 3) God oplevelse Færdigheder praktisk del. Personlige sejre Fællesskab 4) Kendskab til egen krop, hvorfor man tager på. Giver et indblik hvorfor vi på højskolens serverer 6 måltider om dagen. Giver eleverne en forklaring på hvorfor vi gør som vi gør. 4) Aha-oplevelsen forekommer nogle gange på et senere tidspunkt måske i næste undervisningstime, måske to dage senere med en holdkammerat, der før kaffepausen er i dårligt humør/er gået sukkerkold. Her ved jeg at undervisningen virker. Vil du gøre det anderledes i et andet fag? nej, essensen er den samme, f.eks. i slankeundervisning og dramaundervisninge: inddrage elevernes egne erfaringer, livserfaringer og bruge det i undervisningen. 5) Eleverne får bedre mulighed for at klare sig selv. Give eleverne redskaber til at få styr på deres praktiske liv. Side 16 af 26

Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Rengøring: Rengøring, hvordan tøjvask. Rengøring: rengøring og tøjvask. Sekretær: intro til praktiske forhold på skolen. Forstander: Jeg føler mig som underviser når jeg vil lære en flok elever noget eller står med enkelte og vil vise noget. Pedel: Klatring i træer. Pædagog: Lærer eleverne noget nyt, er en del af undervisningen. Støttelærer/pædagog: når jeg har en gruppe selv som en del af undervisningen. Jeg har en del fag med kundskabsformidling. Lærer/pædagog. Alle undervisningstimer. I mine skemalagte timer. Spontane øjeblikke hvor spørgsmål Rengøring: vise hvordan det skal gøres, og lade eleverne selv gøre det. Rengøring: andre ved samarbejde, socialt, lytter. Forstander: <emner fra undervisningen kommer med en anden vinkel, når vi sidder over aftenkaffen. Pedel: klarting i træer og praktisk arbejde med eleverne. Støttelærer/pædagog: gruppeundervisning i forhold til livshistorier. Hver torsdag aften har vi som lærere ansvar for et aftenprogram med forskellige indhold. Bruger alle de situationer der opstår til at give eleverne nye redskaber til at klare sig selv. Om eftermiddagen/aftenen når eleverne stiller faglige spørgsmål. kommer du ikke lige op i Krea? Forretningsfører: økonomi. Hjælp til privatøkonomi. Forståelse og praktisk udførelse. Sekretær: Brug af netbank, arbejdsmarkedsforhold, feriepenge mm. Støttelærer/pædagog: Når jeg viser hvordan ting fungerer, f.eks. vaskemaskinen. Når eleverne opsøger mig med faglige spørgsmål. Eleverne færdiggør noget fra undervisningen. Refleksion, fordøje, forberedelse, udforme projekter og aktiviteter. Når man klatrer, cykler, sejler og man bliver spurgt. Side 17 af 26

Kostskolelærer fører til undervisning. I konkrete fag. Når jeg formidler. UBAK. Vidensformidler Igangsætter Reflektor Sætter sig i forhold til noget større. Underviser i IT/Medie/samfundsfag. Morgensamling. Teoretisk stof på slankelinjen. Undervisning i teaterprocesser. Rengøring: vise eleverne hvad og hvor meget de skal spise. Rengøring: hvad der er sundt at spise, når de har syndet. Forstander: Når elever kommer ind til mig på mit kontor for at diskutere noget fra undervisningen. Til tider handler det i virkeligheden om en konflikt med en anden elev. I situationer med vagtopgaver: leder måltider, aflåsning, rydder op. Husker elever på deres pligter. Husker på dagens program ved måltider. Relatere undervisningen til hverdagen på højskolen og I samtaler i forlængelse af undervisningssituationer: hvad mente du med det? eller Hvad tænker du om det? Igangsætter af aktiviteter. Spørgsmål der drøftes videre efter undervisningen. Fortæller. Besøgsdag Hjemmevejlederdag. Gl. elevdag. Rengøring: Lave en middag/måltid. Køkkenleder: når vi hver tirsdag spiser sammen med eleverne og dermed lytter og hører hvad der sker. Forstander: vigtigt at jeg er nærværende og regelmæssigt er til stede i det pædagogisk tilrettelagte samvær. Forstander: Jeg føler mig som kostskolelærer når jeg sammen med elever har gang i noget i vagttiden. Pedel: Være til rådighed pr. telefon altid. Særligt på ture ud af huset, hvor vi Forretningsfører: kærestesorger og andre nære relationer. Praktiske opgaver som hjemrejser, lægebesøg, planlægning, medicinbestilling/udlevering. Forstander: under mine nattevagter. Pedel: være til rådighed pr. telefon altid. Støttelærer/pædagog: Når jeg deler medicin ud. Når jeg hjælper med helt praktiske ting. Pædagog: støtter i motion, motiverer. Side 18 af 26

Vejleder elevernes øvrige liv. Når vi har temauger, hvor vi er rigtigt meget sammen på ture. Kreadøgn (24 timer). At lære om livet: højskoleting. Ved morgensamlinger om kost og motion. Undervisning der fortsætter efter timens ophør. Spejle sig i et medmenneske. Kan fortsætte i fritiden. Rengøring: at skifte sengetøj og hvordan. Rengøring: tøjvask og sengetøj. Køkkenleder: når eleverne skal lære at vaske op og gøre rent. Køkkenlederass.: når jeg sætter eleverne ind i en aftenvagt i selv arrangerer måltider, kørsel. I vagttiden. Hjælper elever med praktiske ting som køkkentjans. Hjælpe eleverne til selv at tage initiativ til samvær bl.a. gennem en aktivitet. Omkring måltider. Nærværsperson at eleverne føler sig set, forstået, accepteret og møder modspil. Igangsætter af aktiviteter. Fælles aktiviteter, hvor vi spiller sammen. Fortæller. Spiser med eleverne. Har vagt. Hygger ved bålet. Når jeg styrer en tidsplan. Når jeg er med på udflugter. Når jeg har weekendvagt, aftenvagt eller vi spiser sammen. Medicinudlevering. Måltiderne. Madmor: ang. mad snakker meget om hygiejne og bakterier, og hvor meget de evt. skal spise hvis de vil tabe sig. Rengøring: lyttende. Køkkenleder: når eleverne er med til at vælge menu til næste uge og jeg udfordrer dem til at vælge Mange samtaler med eleverne, som relaterer til fag og elevernes øvrige liv. Når jeg har træffetid. Når vi hygger, spiller, snakker på vagter. Når tætte relationer, fortrolighed opstår, som rækker ud over fag. Når elever vælger at sove ude i vores shelters. Tager eleverne med på tur. Møder eleverne tilfældigt. Hjælper eleverne med praktiske ting. Når eleverne henvender sig. Når man spiller spil, musik, sport. Når man deler liv. Anvisninger/tilrettevisning af de praktiske funktioner eleverne selv skal udføre: opvask, tøjvask etc. Forretningsfører: kontakt til elevernes bagland, oftest vedrørende forlængelse af højskoleopholdet eller planlægge et nyt ophold. Madmor: snakker meget om mad og masser af grønt. Især i weekenderne, hvor der er mere tid. Side 19 af 26

køkkenet, eller i en rengøringsopgave. Forstander: Vejleder ja; både i forhold til undervisningen mens eleverne er på højskolen, og i forhold til hvad han/hun skal efter højskoleopholdet. Pedel: Altid. Pædagog: støtter op om elevernes målsætning, f.eks. du har selv sagt du vil tabe dig, så må du også gøre noget for det. Støttelærer/pædagog: hvordan bruger man redskaber i fitness f.eks. fisk eller vegetarkost. Sekretær: samtaler med elever om personlige spørgsmål forhold til forældre, kæreste mm. Køkkenlederass.: Når der mangler mad på ta selv bordet. Forstander: Jeg føler mig som vejleder når jeg samtaler med en elev eller når jeg fortæller ud fra egen erfaring. Pædagog: Hjælp til at klare samværsproblematikker, f.eks. hjælp til at klare sig i/være en del af det sociale samvær. Venskab, kærester. Rengøring: selvbestemmende. Sekretær: samtaler med elever om personlige spørgsmål forhold til forældre, kæreste mm. Forstander: Jeg føler mig som vejleder når jeg samtaler med en elev eller når jeg fortæller ud fra egen erfaring. Pedel: Altid, mest praktisk område. Pædagog: Hjælp til at klare samværsproblematikker, f.eks. hjælp til at klare sig i/være en del af det sociale samvær. Venskab, kærester. Jeg har noget undervisning i projektledelse og teamsamarbejde, der er knyttet noget praktik på hvor jeg vejleder grupperne. Vejleder i regler om oprydning efter undervisningen. Når undervisningen både handler om fag og liv. Når ting i undervisningen går tæt på. Personlige samtaler. Livsvejledning. Oprydning i livsproblemer. Når vi taler om medborgerskab. Støttelærer/pædagog: Snakke om det sociale fællesskab, hvordan er vi sammen. Alle de uformelle snakke ved måltider, i pauser, på ture osv. Jeg har 5 elever tilknyttet, hvor vi kalder det for medvandring, hver elever har 3 samtaler á 45 min. I vagttiden. Vi er kontaktlærere for eleverne, men vejleder også andre der har brug for det. Råd og vejledning til at løse Støttelærer/pædagog: samtaler i forhold til vægttab, venskaber, kærester osv. Mange samtaler med eleverne, som relaterer til fag og elevens øvrige tid. Samtaler om aftenen, på linjeture, i tema-uger. Når elverne kaster sig ud i kærestelivet. Lægger øre til problemer. Hjælper eleverne med praktiske ting. Side 20 af 26

Pædagog Sætter egen person i spil til at spille op ad. Når jeg underviser. Emner som berører hele menneskelivet. Når samtalen fortsætter efter timen. Guidning til at overskride elevernes egne grænser (f.eks. motion). Individuel vejledning og kostvejledning af slankeelever. Rengøring: samtaler ved morgenvækning. Køkkenlederass.: Når jeg skal tjekke et rengøringsområde. konflikter. Medvandrersamtaler (planlagte). Elevsamtaler, spontane efter behov. Når jeg opsøger eleverne på baggrund af iagttagelser, episoder i timerne eller fritid. Fælles drøftelser om f.eks. kærester. Sparringspartner. Spørgsmål til elevens egen tanker og spørgsmål. Når vi laver fritidsaktiviteter. Samtaler med eleverne om kæresteproblemer. Madmor: når de er kede af det, kommer de gerne til os i køkkenet for at få et kram og lidt snak. Rengøring: (lyttende) bestemt. Forretningsfører: Nære relationer, Pjat og pjank. Fastholde elevernes fokus på undervisning i undervisningstiden, samvær i samværstiden osv. Forstander: Når en elev kommer og beklager sig over lærerne, må jeg ofte forklare det pædagogiske sigte eller jeg siger noget der ligger i direkte forlængelse af den lærers pædagogik. Pedel: Nej. Pædagog: hjælper eleverne til at få det rette ud af undervisningen. Støttelærer/pædagog: når jeg Køkkenlederass.: Når eleverne skal have et plaster på. Forstander: Hjælper eleverne til at løse indbyrdes konflikter. Forstander: Jeg føler mig som pædagog når jeg motiverer elever til at handle eller udfordrer eleverne til et eller andet. Pedel: Nej. Madmor: I weekenden er de tit med til at hjælpe med madlavningen og vi får en god snak om motion, mad, kærester. Forstander: Når elever kommer til mig med personlige problemer, f.eks. kærestesorger eller et dårligt forhold til forældre. Pedel: Nej. Tilrettelægger muligheder for den Side 21 af 26

Mor/far Madmor: ven Pedel: det bør ikke være mit job, men ven, lytter og vejleder. sørger for at eleverne deltager aktivt i timerne og sørger for at de møder op. Der er elever, som kan have svært ved at tage del i undervisningen, som skal støttes i en udvikling. Ordentlig opførelse. Forsøge at alle elever bliver set og hørt. Når faget både har en faglig side og vi samtidig arbejder med deres personlige udvikling/vækst. Når de har det svært. At nå eleverne og udvide deres interesseområder og verdensforståelse. Motivator Støtte Medvandring. Gøre relevant, engagere og motivere. Har særligt fokus på de ressourcesvage. Rengøring: når vi kalder på eleverne om morgenen, og får dem i bad. Rengøring: savner sine forældre. Køkkenleder: når eleverne kommer udenfor måltiderne og beder om noget at spise, og jeg siger at de selv har ansvar for at passe tiderne. Pædagog: laver sociale aktiviteter. Støtter eleverne i samværet. Støttelærer/pædagog: spiller spil, hygger, snakker, kreative aktiviteter. I vagttiden. Sætter aktiviteter i gang i fritiden. Løser konflikter. Tilrettelægger muligheder for den gode samtale. At provokere dem til at se ud over deres egen næsetip. Udvide deres horisont. Aktiv deltager i aktiviteter. Medvandring-vejledningssnak. Hjælper med at løse konflikter. Igangsættelse af fritidsaktiviteter. Madmor: kan godt føle mig som mor. De kan snakke med mig om alt og tit løser problemet sig ved en snak. Rengøring: snakke og lytte. Rengøring: trøstende. Køkkenlederass.: Når jeg holder gode samtale. Når elever selv sætter aktiviteter i gang. Egen motion. Faciliterer elevernes fritidsaktiviteter. Konfliktløsning eleverne imellem. Forretningsfører: Trøst, tryghed, samtaler om hverdagen. Køkkenleder: Når eleverne beder om lov til at låne køkkenet til at bage eller andet og jeg forklarer regler om oprydning og rengøring. Sekretær: elever skal have hjælp til at finde togtider, skal til læge, Side 22 af 26

Køkkenlederass.: Når jeg skal hjælpe en elev med at sy et hul på bukserne. Forstander: Jeg har ofte fat i eleverne som opdrager: du skal møde til tiden. De spørger mig tit til råds om alt. strikkeklub i mit hjem for eleverne. Pædagog: Når jeg laver relationsarbejde. Sætter begrænsninger nogle gange. Omsorg. Støttelærer/pædagog: opdrager. sende en pakke. Køkkenlederass.: Når en elev har kærestesorger. Forstander: Under mine nattevagter: Hjemve, mørkeræd eller når eleven bare mangler almindelig omsorg. Andet Madmor: slave Pedel: man står til rådighed med alt om alt. Det er måske far eller mor, men sådan ser jeg det ikke. Pædagog: Når jeg siger du skal (f.eks. ud at gå). Når jeg yder omsorg. Støttelærer/pædagog: Opdrager. Især på studieture i situationer, hvor der skal tages ansvar. Når noget i livet MÅ ændres. Trøste Motivator Forbillede, eget eksempel. Sætter grænser. Opdragefunktion. Opdrager. Hæver stemmen. Støtter. Rengøring: (rengøring). Køkkenlederass.: køkkenlederassistent når en lev skal sættes ind i en arbejdsopgave i køkkenet. Elever, der er kede af det som har brug for trøst. Af og til må jeg give en elev et spark bagi, hvor jeg føler mig mere som far end som pædagog. Når jeg hører mig selv sige og kan mærke at det kommer fra hjertet: Hvor er I bare dejlige, jeg nyder så meget at være sammen med jer. Når livet gør ondt. Rengøring Lytte og bekræfte, så eleverne oplever værdi og selværd. Tager eleverne med ud og handler. Opdrager, hæver stemmen og støtter. Omsorg for elever der ikke falder ind i gruppen af sig selv. Madmor: De tror også at de skal have alt serveret, prøver at lære dem at de kan selv, og de bliver glade når det lykkes for dem. Rengøring: ferieture. Støttelærer/pædagog: opdrager, trøster/sætter plaster på, ved sygdom. Når de bare har brug for trøst. Selvstændigt går i bad. Trøster eleverne. Hjælper med praktiske ting. Opdrager, skælder ud. Opdrager, hæver stemmen og støtter. Forbillede i adfærd Forretningsfører: Være der når eleverne har brug for det. Ovennævnte beskrivelser foregår både i undervisningen, samvær og egen tid, da elevernes behov sjældent kan udskydes til et mere Side 23 af 26

Medvandrer Ven: Vi er sammen om det. Man skal lære så længe man har elever. Ven/bror. Ven Ligeværdig relation Medmenneske Ven: når passion, humor og samtale forsætter efter timen. Når man frivilligt hænger ud. Dramaundervisning: rollespil fra eget liv. Forstander: Jeg føler mig som en ven i samværet med de unge. Jeg føler mig i øjenhøjde i medvandringssamtaler Hygger med eleverne. Ven: når passion, humor og samtale forsætter efter timen. Når man frivilligt hænger ud. passende tidspunkt. Jeg har taget del i undervisning, hvor jeg ikke selv underviste, men bare var med som elev/kursist. Fodboldtur. Ser sport på storskærm. Snakker sport, musik eller lignende. Ven: når passion, humor og samtale forsætter efter timen. Når man frivilligt hænger ud. Til denne øvelse har den enkelte ansatte tilkendegivet hvilken funktion vedkommende har på højskolen. Når dette ikke er lærer, er funktionen angivet i kursiv før kommentarerne i de enkelte felter. Side 24 af 26

Bilag 4: Elevundersøgelse Overvej hvilke spørgsmål I ville stille jeres elever, hvis I skulle undersøge, hvordan jeres elever oplever den pædagogik de udsættes for, mens de er på en højskole og hvad de får ud af at være en del af højskolens pædagogiske praksis Højskole nr. 1 Højskole nr. 2 Hvad vil I spørge jeres elever om? Hvad får du ud af at går på højskole? I hvilke situationer føler du dig respekteret? Får du vist hvad du kan? Er der noget du mangler at få prøvet? Hvad? Hvordan oplever du opholdet på højskolen i forhold til tidligere uddannelsesinstitutioner? Hvilken type undervisning er bedst for dig? Hvornår synes du at du lærer mest er det i undervisningssituationerne eller er det i det der ligger indimellem? Hvad eller hvor oplever du at vi som undervisere eller ansatte gør det specielt godt? Hvor meget får du ud af det vi underviser i, i forhold til tiden der bruges på det? Hvorfor vil I spørge om det? Vi vil gerne have eleverne til selv at reflektere over hvad de får ud af opholdet. Fordi vi gerne vil være bedre til at respektere dem i vores pædagogik. Vi vil gerne gøre eleverne bevidste om at de ønsker at blive respekterede. Fordi vi gerne vil være gode til at skabe rammer, hvor eleverne kan udfolde sig. Fordi vi gerne hjælper eleverne til at afklare deres kompetencer. For at finde ud af om de oplever det vi synes er særligt for vores skole og vores skoleform, f.eks. at vi er en eksamensfri skole. For at vide hvilken typer af undervisning der fungerer godt, og om der er noget vi kan gøre bedre. Fordi samværet betyder meget for højskolerne. For at vide hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det bedre. Side 25 af 26

Hvad skal vi have mere af? undervisning/samvær, fritid/medvandring? Skal vi sætte flere rammer for samværet eller sætter I dem selv? For at finde ud af om forholdet mellem undervisning og samvær er tilpas. Hvad er der behov for i forhold til samtale og nærvær. Nogle elever har brug for at vi sætter rammer for eller foreslår samvær f.eks. leg i hallen andre kan selv finde ud af det. Skal vi gøre mere ved det skal vi fra skolens side arrangere mere? Skal vi have tilbud om flere fag indenfor filosofi, kunst, litteratur mm? Side 26 af 26