Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011
Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger... 4 Fysiske og sundhedsmæssige forhold... 4 Fysiske rammer, sikkerhed og forebyggelse af ulykker... 4 Hygiejne, pleje og medicin... 5 Kejserdals udviklingsperspektiv; Børnenes udviklingsplaner, kvalitet og brugbarhed som udviklingsredskab... 6 Kejserdals generelle udviklingsperspektiv... 6 Pædagogiske udviklingsplaner, kvalitet og brugbarhed som udviklingsredskab... 6 De pædagogiske forhold: aktiviteter for børnene/sammenhæng til udviklingsplanerne og støtte til børnenes udvikling... 7 Pædagogiske forhold og udviklingsplanerne... 7 Aktiviteterne og børnenes udvikling... 7 Magtanvendelse og klager... 8 Magtanvendelser... 8 2
Indledning Tilsyn er foretaget med udgangspunkt i kontrakt imellem Fredensborg Kommune og CareGroup. Der er for 2011 aftalt et uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn. Fokusområderne for tilsynet er aftalt med forvaltningen forud for tilsynet. Dette års fokuspunkter er aftalt at være: Sikkerhed og fysiske rammer, Forebyggelse af ulykker og hygiejne, Børnenes udviklingsplaner, hvordan arbejdes der med kvalitet og brugbarhed som udviklingsredskab. De pædagogiske forhold: aktiviteter for børnene/sammenhæng til udviklingsplanerne Børnenes særlige behov/udvikling; hvordan arbejdes der med at styrke børnenes forskellige kompetencer intellektuelle/sproglige/motoriske/følelsesmæssige/sociale. Dato for tilsyn 15. juni 2011 Baggrund for tilsyn: Kommunen skal føre tilsyn med de institutioner der er etableret og drevet af kommunen/som har driftsoverenskomst/er godkendt af kommunen, med udgangspunkt i Retssikkerhedslovens 16. Tilsynet omfatter: Et kontrol aspekt - at påse at tilbuddet overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet er i overensstemmelse med det grundlag kommunalbestyrelsen/bestyrelsen har vedtaget vedr. målgruppe og indsats. Et kvalitetsaspekt at påse at kvaliteten i tilbuddet er i overensstemmelse med vedtagne ydelser og servicestandarder Et udviklingsaspekt der igennem dialog skal medvirke til løbende udvikling af tilbuddet i takt med brugernes behov, herunder sikre metode- personale- og organisationsudvikling. Formålet med det uanmeldte tilsyn er væsentligst et kontrolaspekt, at påse at der i tilbuddet er sammenhæng imellem målgruppe, tilrettelæggelse, pædagogik, herunder om der er de fornødne kvalifikationer i medarbejdergruppen til at varetage indsatsen, og om der dokumenteres og sikres overensstemmelse imellem forvaltningen retningsangivelse/ det overordnede formål med visiteringen til tilbuddet, og den udarbejdede pædagogiske indsatsplan og indsats. Metode og kommentarer til metoden Et semistruktureret fokusgruppeinterview med lederen og efterfølgende med medarbejdere. Der har ikke været kommentarer til metoden. 3
Tilsynets samlede vurdering Vurdering Det vurderes, at der er gode fysiske rammer for udøvelsen udviklingsarbejdet med børnene på Kejserdal. Ledelse og personale har et individuelt pædagogisk perspektiv på sikring af børnene sikkerhed. De har tilsammen stor erfaring i at spotte hvornår der kan være fare, og de har etableret et godt samarbejde om løsningen af sådanne opgaver. Medarbejderne oplever sig kvalificerede til at se og forbygge ulykker. Der efterspørges opfølgning på førstehjælp med det er planlagt. Det fysiske miljø er sikret på almindelig vis, og eneste egentlig forholdsregel er, at døren til værkstedet skal være aflåst når der ikke er medarbejdere i værkstedet. Det vurderes, at der på Kejserdal løbende er fokus på udvikling og kvalificering af varetagelsen af kerneydelsen. I øjeblikket er der planer om at styrke kvaliteten af tilbuddet i forhold til familiearbejdet, inddragelse af børnene i målsætning og evaluering af resultater. Det vurderes at Kejserdal generelt er udviklingsorienteret, og har fokus på at have de nødvendige kvalifikationer og kompetencer i medarbejdergruppen. Det vurderes, at medarbejdere og leder er engagerede og interesserede i deres arbejde til stor gavn for børnene og familierne. Udviklingsplaner og pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i undervisningen og de sociale aktiviteter der planlægges for børnene. Der vurderes at være god sammenhæng imellem udviklingsplanerne og undervisning/aktiviteter, i vurderingen lægges vægt på at Kejserdal arbejder med alle mål; personlig, faglige og sociale i alle former for aktiviteter, og dermed sikres en helhedsorienteret tilgang til børnenes læring. Arbejdet med udviklingsplaner og statusbeskrivelser er nu helt implementeret i Bosted. Der er gode udviklingsplaner med mål, aktivitetsbeskrivelser og succeskriterier. Det vurderes at systematikken i Bosted understøtter medarbejderes opgaver med udviklingsplaner. Der er gode og fyldige beskrivleser af børnene i statusbeskrivelserne. Kejserdal ønsker selv at forbedre evaluering, lave vurderinger af om målene nås. Tilsynets anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger, det vurderes at Kejserdal selv har opmærksomhed på udviklingsområder. Fysiske og sundhedsmæssige forhold Fysiske rammer, sikkerhed og forebyggelse af ulykker Kejserdals fysiske rammer er beskrevet i tidligere tilsyn, der er gode fysiske muligheder både inde og ude. Der er undervisningslokaler, fælles arealer, køkken og kontorer til medarbejderne. 4
Lederen fortæller, at Kejserdal mangler at få genopfrisket førstehjælp, men der planlægges kursus til alle i det kommende efterår. Sikkerhed er i øvrigt forankret hos de kommunale risikokoordinatorer. Der arbejdes i øjeblikket på at sikre skiltning ved farlige materialer. Sikkerhed i forhold til børnene varetages væsentligst ud fra en pædagogisk tænkning. Der er et særligt fokus på, og en plan for, hvordan Kejserdal håndterer børn, hvor der kan være særlige trusler for deres sikkerhed (f.eks. selvskadende børn og børn der løber væk). Der vil altid være to personaler på, hvis der opstår truende situationer, og Kejserdal takler det ligesom ved magtanvendelse. Den pædagogiske vurdering af risiko for ulykker og skader tager også udgangspunkt i at forebyggelsen og sikringen ikke må være dramatisk. Medarbejderne oplever sig godt klædt på til at varetage sikkerheden i forhold til børnene. De oplever supervision, og kollegial supervision som et forum for fokus og pædagogisk vurdering af om der er fare. De oplever, at der i medarbejder gruppen er opmærksomhed på at indhente oplysninger når der kan være forhold de ikke er helt bekendte med, og som de skal være for at sikre børnene. Medarbejderne mangler førstehjælps kursus, de fortæller at de alle har kursus, men der er behov for genopfriskning. Medarbejderne fremhæver, i forhold til at sikre børnene mod ulykker, at de har en masse erfaring, og dermed viden, om hvornår der kan være fare, hvilke signaler de skal holde øje med. Derudover er der i medarbejdergruppen følgende kompetencer: Handlekraft Beslutningsdygtighed Kollegial hjælp og støtte I forhold til fysisk sikring, er der forhåndsregler i forhold til værkstedet, der skal være aflåst når der ingen personaler er. Kejsedal har ikke oplevet ulykker, udover i forbindelse med sport og udendørs aktiviteter. Eneste nuværende risiko er de udendørs trapper, som er glatte når det fryser. Kejserdal har forsøgt forskellige løsninger, men har ikke fundet en optimal løsning, og arbejder fortsat på en løsning Kejsedal skal snart i gang med APV, men det skal lige tilrettelægges så det ikke falder sammen med en kommende trivselsundersøgelse. Hygiejne, pleje og medicin Der er ingen børn på Kejserdal der har plejebehov, men der er børn der er medicinerede. I disse situationer er det forældrenes ansvar, og Kejserdal varetager derfor ikke medicingivning. Børnene laver mad i køkkenet til fælles frokost, i den forbindelse er der fokus på de processer der er i madlavning herunder hygiejne, rengøringen og håndtering af madvarer. 5
Kejserdals udviklingsperspektiv; Børnenes udviklingsplaner, kvalitet og brugbarhed som udviklingsredskab Kejserdals generelle udviklingsperspektiv Lederen fortæller, at Kejserdal har følgende udviklingsplaner: Medinddragelse af forældrene Kvalificering af familiearbejdet, så det i højere grad tager udgangspunkt i hvordan familien lærer, eventuelt en ændring i strukturen, tilrettelæggelsen og metoderne. Udviklingen skal ske i et samarbejde med medarbejderne og eventuel en evaluering i samarbejde med forældrene. Evaluering af udviklingsmål, hvordan kan der i højere grad sikres, at der sker en evaluering af børnenes udvikling og læring. Herudover forventes der nogle strukturelle organisatoriske ændringer som Kejserdal skal deltage i og tilpasse sig. Lederen netop gennemført PUS samtaler, og samtalen har bl.a. handlet om den fortsatte implementering af familiearbejdet, og medarbejdernes kvalifikationer i relation hertil. Pædagogiske udviklingsplaner, kvalitet og brugbarhed som udviklingsredskab Bosted er implementeret, og medarbejdere og leder er glade for systemet. De oplever, at systematikken er med til at understøtte kvaliteten i målsætning. Anvendelsen er lidt forskellig i de to afdelinger, men lederen oplever, at der sker en erfaringsudveksling og læring afdelingerne imellem. Niveauet er højnet, men der er fortsat plads til forbedringer. Der hvor lederen ser et behov for forbedringer er dokumentation og beskrivelse af egen evalueringsproces i børnenes udvikling. Lederen vurderer, at der laves en del egen evaluering, at der er en evalueringskultur på Kejserdal. Bl.a. fordi der hele tiden er et stort fokus på hvad de gør, hvilken tilgang og pædagogik der anvendes, og en tilpasning af pædagogikken så den virker mest fremmende for de ønskede mål. Men lederen vurderer, at der er behov for at arbejde mere systematisk med evaluering og fokus på læring. Lederen overvejer at denne opgave kan startes med en italesættelse af den nuværende praksis, en analyse af hvad de allerede gør. Tilsynet oplever lidet forskellig kvalitet i målbeskrivelsen i udviklingsplanerne, fra hensigtserklæringer til specifikke mål. Der er i udviklingsplanerne beskrivelser af mål, aktiviteter og succeskriterier, men ingen evalueringer af om målene er nået. Der arbejdes konsekvent med udviklingsplaner og statusbeskrivelser. Statusbeskrivelserne er gode beskrivelser af børnene, deres ressourcer og udfordringer. Men i den nuværende form er det ikke muligt at se om de opstillede mål egentlig nås. Medarbejderne fortæller at der stadig mangler handleplaner på nogle af børnene, men at de konsekvent udarbejder udviklingsplaner hver 3 måned. Hvor der foreligger handleplan tager udviklingsplanen udgangspunkt i handleplanens mål, og hvor der ikke foreligger handleplan tager udviklingsplanen udgangspunkt i Kejserdals vurdering af hvad der kan være målet for barnet. Der opstilles i den forbindelse mål på: Personlig udvikling Faglig udvikling 6
Social udvikling Udvikling i familiearbejdet Når der laves ny udviklingsplan evalueres den foregående. Kontaktpersonen har der overordnede ansvar for udarbejdelse af udviklingsplan for eget kontaktbarn, men i praksis diskuteres hvert barn på de interne møder, således at det sikres, at der kommer så mange nuancer som muligt frem om barnets ressourcer og behov. Medarbejderne oplever, at de i det daglige arbejde har et stort fokus på at vurdere om indsatsen og metoderne virker, og om målene nås. Men de vurderer også, at dette kan udvikles yderligere. Medarbejderne overvejer om de mere konsekvent og metodisk kan arbejde med at inddrage børnene i opstilling af mål og evaluering. Nogle af børnene deltager, de der har lyst til det, og medarbejderne oplever, at der hvor børnene inddrages der højnes motivation og udvikling. Medarbejderne oplever, at de generelt er blevet bedre til at sætte mål, og have fokus på evaluering. Det er blevet nemmere, processerne er bedre, og der er et godt fokus på det der er relevant. Men de oplever et behov for mere evaluering, og at evaluering, som et resultat af at være blevet gode til at opstille mål, nu giver mere mening. De stiller i stigende grad sig selv spørgsmålet: Når vi resultaterne?, og et behov for at resultatet af deres arbejde bliver mere konkret. De pædagogiske forhold: aktiviteter for børnene/sammenhæng til udviklingsplanerne og støtte til børnenes udvikling Pædagogiske forhold og udviklingsplanerne Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde på Kejsedal er fortsat en systemisk tilgang, forståelse og kommunikation. Medarbejderne og ledelsen finder, at det er en meget brugbar tilgang til deres målgruppe, og til familiearbejdet. Der er et stort fokus på at anvende metoden og løbende kvalificerer sig, herunder fokus på den læring der kan foregå medarbejderne imellem. Denne sikring af løbende kvalificering af medarbejdernes kompetencer sker dels i supervision som løbende tilbydes til hele medarbejdergruppen, og ved at deltage i hinandens arbejder, f.eks. deltager i en mere erfaren kollegas familiesamtale. Den systemiske tænkning ses også i inddragelse af familien som en del af forudsætningen for et barns udvikling. Og her er ønsket om at kvalificere familiearbejdet også en kvalificering af den pædagogiske forståelse og udøvelse. Udviklingsplanerne afspejlet pædagogikken i målene for familiearbejdet. Aktiviteterne og børnenes udvikling Det pædagogiske arbejde med sikring af børnenes udvikling udspiller sig både i undervisningen, fritidsaktiviteterne og familiearbejdet. I undervisningen arbejdes der på de opstillede faglige mål for barnet, men i lige så høj grad de andre mål, der kan være en forudsætning for barnets læring. Undervisningen er derfor en central scene for udviklingen af de personlig, faglige og sociale mål for det enkelte barn. Derudover er der forskellige andre aktiviteter på Kejserdal, der giver en mulighed for at børnene kan være sammen i andre kontekster, og mulighed for at øve og udvikle de per- 7
sonlige og sociale kompetencer, i et samspil med medarbejderne. Endelig er der også individuelle aktiviteter, hvor en medarbejder har tilrettelagt aktiviteter alene med et barn, og disse aktiviteter tilrettelægges ud fra barnets behov, og de mål der ønskes opnået. Det kan være mulighed for at samtale med barnet, det kan være aktiviteter der understøtter fremtidig uddannelse og arbejde. Medarbejderne giver udtryk for, at det ville være godt med nogle flere aktiviteter for hele Kejserdal. Så der også bliver mulighed for at de store og de små kan have tværgående aktiviteter. Magtanvendelse og klager Magtanvendelser Kejsedal arbejder fortsat med et stort fokus på undgåelse af magtanvendelser, ved at anvende et pædagogisk perspektiv, og anvise andre muligheder for den unge. Der har været en enkelt magtanvendelse i det sidste halve år. Lederen oplever, at medarbejderne er kendte med procedure når der anvendes magt, og at medarbejderne gør det de skal i den situation. En medarbejder er aldrig alene om en magtanvendelse, og magtanvendelsen foregår kontrolleret. Medarbejderne oplevede at denne enkelte magtanvendelse lykkedes godt. De fortæller at situationen efterfølgende følges op; indberettes, barnet høres om sin oplevelse af magtanvendelsen, og der er opfølgning af om der havde været andre pædagogiske handlemuligheder, og endelig er der en opfølgning af hvordan de implicerede medarbejdere har det. Kejserdal har ingen klager Susanne Ramstedt Socialkonsulent 8