Vi kan. gøre en. forskel

Finansforbundets magasin nr. 8, 2014 Vi kan gøre en forskel Louise Byssing og Jens Erik Bjørn fra Danske Bank er blandt det hastigt voksende antal compliancemedarbejdere i bankerne, der skal få juraen og forretningen til at arbejde sammen. Deres indsats kan både forbedre bankernes image og økonomi. Side 10 Venskab med chefen kan være noget rod Side 42

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er i parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bankfinansiering til at købe Jydsk Planteservice. Brug Vækstkaution, når der er brug for finansiering på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan stille sikkerheder nok. Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke bankens egen finansiering, hvis behovet overstiger 2 mio. kr. Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes egenkapital og dermed også bankens engagement. Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille garantier over for egne kunder, leverandører eller fx et leasingselskab. Vi har desuden særlige løsninger målrettet til landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende. Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk

Leder Finans 3 Ret blikket fremad Sommerens halvårsregnskaber har faktisk givet god grund til at glæde sig over et overordnet positivt billede af sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Nu skal blikket rettes fremad og de konstruktive visioner fra ledelserne på bordet og samme øvelse kommer vi selv til at lave på Finansforbundets landsmøde i slutningen af september. Sundhedstilstanden i sektoren er markant stærkere end for et par år eller fire siden, er den overordnede konklusion fra halvårsregnskaberne. Det er selvfølgelig også gode nyheder for os som medarbejdere, for der er brug for fornuftige forretninger i den finansielle sektor. Men problemet er, at det er vanskeligt at få øje på visionerne for, hvordan forretningen og sektoren udvikles. Et altoverskyggende omkostningsfokus slår igennem på bundlinjerne men det kniber med at få gang i væksten og toplinjen. Vi har om nogen mærket på egen krop, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og det har haft konsekvenser internt i virksomhederne. Af den negative slags. De positive kortsigtede effekter viser sig nu på bundlinjerne men hvad med de langsigtede? Der er i den finansielle sektor i allerhøjeste grad brug for at finde andre værktøjer frem fra kassen. Der er behov for at tænke fremad og for at stoppe det, der er blevet kaldt ræset mod bunden. For hvor ender vi, hvis fokus alene er på omkostninger? Det kan i hvert fald godt ende med at udhule den konkurrencefordel, man som etableret virksomhed i sektoren har over for potentielle, stærke, nye spillere på markedet. Facebook, Google, Amazon eller en helt fjerde er ikke det første, man tænker på, når man taler om den finansielle sektor i dag. Men som du også kan læse mere om længere inde i bladet, kan det meget vel blive det. I den situation er kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og erfarings- og kompetenceopbygningerne i sektorens virksomheder den afgørende forskel. Det er kerneydelsen. Hvis de aktiver ses som omkostninger, knækker den gren, man sidder på. Det perspektivproblem kommer vi også til at tage fat på ved Finansforbundets landsmøde i slutningen af september. Her skal vi definere den politiske kurs for din fagforening i de kommende år. Og vi er også selv nødt til at rette blikket fremad og tage vores del af ansvaret. Men vi vil også diskutere, hvordan vi får andre til at løfte deres del: Det er tid til at vende defensiv til offensiv. Der er brug for visioner og vækst i den finansielle sektor. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Fru Brøndum læser i Biblen, 1909. Af Michael Ancher. Tilhører Skagens Museum (beskåret/manipuleret). Vi serverer kun vores egne yndlingsretter Vi har vores helt egen smag, når det gælder investeringer. Og vi deler med glæde ud af den. Det er derfor, vi udelukkende tilbyder håndplukkede produkter, som vi også selv investerer i. Uanset om du er erfaren eller investerer for første gang, kan du være sikker på, at vi deler dine mål. Hør, hvordan vi kan give dig værdi for pengene, på telefon 70 10 40 01, eller læs hele menuen på www.skagenfondene.dk. Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Informationer om bl.a. omkostninger og risikomærkning, finder du i fondenes prospekter og Central Investorinformation, som er tilgængelig på www.skagenfondene.dk

Indhold Finans Faste sider Leder 3 Nyheder 6 TEST 33 Job og karriere 34 Månedens bog 45 Det juridiske hjørne 48 Arrangementer for seniorer 49 Politisk klumme 50 5 Tema: Compliance Siden finanskrisen er bankernes complianceafdelinger vokset i betydning og størrelse. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og ikke mindst at forbedre bankernes image og økonomi Side 10 50 år på samme arbejdsplads Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea Side 18 Nets og nedskrivninger bag resultatvækst De største bankers overskud voksede markant i årets første halvdel Side 22 Vi forhandler benhårdt om gode aftaler ATP s topchef, Carsten Stendevad, stillede op til debat om ATP s rolle med Finansforbundets medlemmer Side 27 Giganter udfordrer bankerne Flere af verdens største internetaktører er på vej med finansielle services Side 28 Danske banker nøjes med en lille bid af kagen De udenlandske banker sidder tungt på markedet for eksportfinansiering med statsstøttet risikoafdækning Side 40 Venskab med chefen kan være noget rod Privatliv og arbejdsliv kan være meget svært at holde adskilt, og det bliver ofte medarbejderen, der betaler prisen, vurderer arbejdspsykolog Side 42 En gammeldags succeshistorie Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt, lyder det fra Frørup Andelskasse, der med en solvens på over 30 procent er et af landets mest solide pengeinstitutter Side 24 På eventyr i Danmarks bedste fodboldrække Hobro emmer af fodboldfeber. Det gør det lettere for Superligaholdets målmand, Jesper Rask, at komme i snak med kunderne i Spar Nord, hvor han lige har færdiggjort sin toårige erhvervstrainee Side 46

6 Nyheder Finans 60.000 danskere er dollarmillionærer Antallet af danske dollarmillionærer var ved årets begyndelse 16,4 procent højere end i 2012. Helt nøjagtigt skal 60.200 danskere bruge fem fingre eller flere til at tælle millionerne. I 2012 var tallet kun 51.700, viser en opgørelse fra Capgemini Sogetis og RBC Wealth Managements årlige World Wealth Report. Kun formuen målt i værdi af kontanter, opsparing, værdipapirer og pensionsmidler samt værdi af andre ejendomme minus gæld tæller med i regnestykket. milliarder kroner lyder danskernes misligholdte gæld på. Beløbet er den gæld, som virksomheder indberetter til RKI, at danskerne ikke betaler til tiden. For bare tre år siden var beløbet kun 17,312,5 milliarder kroner. Overtagelse på Djursland godkendt Repræsentantskaberne for henholdsvis Vistoft Sparekasse og Sparekassen Djursland har godkendt, at de to pengeinstitutter går sammen med Sparekassen Djursland som det fortsættende institut. Finanstilsynet har også givet grønt lys. Sektoren roses for sin digitalisering Den finansielle sektor er nu den vigtigste drivkraft i forhold til kundeintimitet (nærhed til kunden og skræddersyede produkter mv.) og vækstorienterede forretningsstrategier, lyder det i den årlige temperaturmåling af den danske it-branche, "IT i Praksis 2014", som Rambøll og Dansk IT står bag. Ifølge rapporten vurderer syv ud af ti top-ledere i den finansielle sektor, at virksomhedens fremtid er afhængig af evnen til at udnytte digital teknologi. Og to ud af tre finansielle virksomheder har i høj tilpasset services til pc (eksempelvis netbank), mens hver fjerde har tilpasset deres services til tablet eller smartphone. Generelt har virksomhederne svært ved at følge med kundernes skift til smartphones og tablets. Alle 18-25 årige har adgang til smartphones, for de 26 35-årige er tallet 88 procent, for de 36-45-årige 83 procent, mens 62 procent af de 46-55-årige bruger smartphones. Og to ud af tre i alderen 18 45 har adgang til tablets, så for virksomhederne er der et stort uudnyttet potentiale i at møde kunderne dér, konstaterer rapporten. Digitalisering er en gamechanger, og 40 procent af de finansielle virksomheder svarer i undersøgelsen, at deres digitale strategi er en del af deres forretningsstrategi. Men der er også mange mindre pengeinstitutter, som ikke har tænkt digitalisering ind i deres strategi, og det kan blive et problem for dem, siger Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll. De nye fremskridt inden for it åbner også op for nye forretningsmodeller, hvor nye spillere eksempelvis Google, Facebook, Apple og Amazon vil konkurrere med bankerne om kunderens loyalitet. To ud af fem finansielle virksomheder svarer bekræftende på, at de føler sig truet af nye forretningsmodeller. For virksomheder generelt er tallet kun en ud af fem, hedder det i IT i Praksis 2014. /CJO Læs også side 28 Djurslands Bank vinder ungepris Djurslands Bank i Grenaa er blevet kåret som Østjyllands bedste arbejdsplads for unge under 18 år. Jobpatruljen Østjylland står bag prisen, som er foretaget på baggrund af virksomhedsbesøg og interview. Banken har seks ungarbejdere, som ordner post og hjælper banken med markedsføring. Ifølge Djursland Banks marketingkonsulent Mette Hollesen er de unges primære opgave at ordne den daglige post for hele bankens hovedkontor i Grenaa. Derudover er de også tilknyttet marketingsafdelingen, hvor de er med til at ideudvikle og senere deltage i kundeevents, som banken afholder. De har derudover en lang række andre forefaldne opgaver. Og de unge er en stor hjælp. To af de ældste piger er rigtig gode til at brainstorme på markedsføringsaktiviteter på for eksempel Facebook eller Instagram. Vi bruger dem også til at finde ud af, om der er et nyt onlinemedie, vi skal markedsføre os på. De kan fortælle os, hvad de unge gerne vil have og er rigtig gode til at ramme den lidt yngre målgruppe også, siger Mette Hollesen. /BV Årsagerne til Europas økonomiske modgang er vores forkærlighed for organisering og regulering. Bankkrisen er et godt eksempel. Amerikanerne løste problemerne, mens vi bygger en bankunion Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea, til Sveriges Radio P1 Stor kampagne om BedreBolig Boligejere opfordres i en kommende landsdækkende kampagne til at energirenovere og dermed fremtidssikre deres hjem. BedreBolig hedder ordningen, der er etableret som en del af regeringens Vækstplan.dk, og markedsføringen., som skal stimulere efterspørgslen på lån til energirenovering, igangsættes i oktober af Energistyrelsen. Bankrådgiverne forventes at få en aktiv rolle i BedreBoligordningen, og allerede nu bliver pengeinstitutterne kontaktet og orienteret om intitiativet. Tre år med negativ vækst i udlånene Jyske Bank skiller sig positivt ud fra de øvrige Gruppe 1-pengeinstitutter med udlånsvækst i perioden 2011-2013. 2011 2012 2013 Danske Bank: -2,30-4,00-10,70 Jyske Bank: 13,00 9,20 5,00 Nordea Bank Danmark: -26,00-3,50-5,80 Nykredit Bank: 8,20-10,70-7,60 Sydbank: -8,60 0,23-5,70 Samlet udlånsvækst: -7,34-3,04-7,74 (Kilde: Finanstilsynet)

Finans Nyheder 7 UBS går efter rige danske kunder Den schweiziske storbank UBS rykker nu ind på det danske bankmarked for wealth management, skriver Børsen. Ifølge Børsens oplysninger er UBS Wealth Management verdens største spiller på markedet med mere end 11.000 milliarder kroner under forvaltning. Til sammenligning håndterer Nordea og Danske Bank, der i dag tilsammen sidder på 70 procent af det danske marked, henholdsvis 595 og 314 milliarder kroner inden for samme område. Forbundet udstikker den fremtidige kurs Følg os på facebook. Pensionsformue på 3.100 milliarder Danskernes pensionsformue fortsætter med at vokse med stor hast og har nu rundet svimlende 3.100 milliarder kroner, skriver Berlingske Business. Tallet er et skøn af AE-rådet på baggrund af nye tal fra Danmarks Nationalbank. I gennemsnit svarer det til, at hver dansker har en pensionsformue på 553.000 kroner. Omkring 225 delegerede samles til Finansforbundets landsmøde i dagene 30. september 3. oktober. Forbundsformand Kent Petersen forventer gode debatter om svære emner forud for vedtagelsen af Finansforbundets kommende strategi Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt Foto: Jasper Carlberg Hvordan sikrer Finansforbundet, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejdsliv på det finansielle arbejdsmarked? Hvordan skal Finansforbundet forholde sig til udviklingen i sektoren? Skal der bruges flere ressourcer til at følge og påvirke den internationale regulering, der stadig vokser? Og hvilke alliancer skal forbundet vælge og være en del af i fagbevægelsen? Sådan lyder nogle af de spørgsmål og problemstillinger, som de omkring 225 delegerede til Finansforbundets landsmøde, der finder sted i dagene 30. september 3. oktober i Bella Center i København, kan eller skal tage stilling til. Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde. Men spørgsmålet er nu, hvilken vej virksomhederne skal vælge for at komme ud af finanskrisens skygge. Samtidig sker der på samfundsniveau en masse, som påvirker vores medlemmer direkte eller indirekte. Er konkurrencestaten ved at afløse velfærdsstaten, hvilket risikerer at føre til mere social ulighed, og hvordan sikrer vi at en kommende vækst fører flere job med sig og ikke bliver til en jobløs vækst? Som fagforening skal vi også forholde os til, hvilke alliancer og hvilken hovedorganisation vi fremadrettet ønsker at være tilknyttet, siger forbundsformand Kent Petersen. Finansforbundets strategi for de kommende år debatteres både i plenum i landsmødesalen og i en række mindre debatfora, hvor de delegerede fra forbundets kredse involveres mere aktivt. Denne arbejdsform blev med stor succes anvendt på forbundets seneste landsmøde. Jeg forventer dybt engagerede delegerede til landsmødet, og at arbejdsprocessen vil drives frem af de delegeredes energi. Hver enkelt stemme på et landsmøde er vigtig, og det er også vigtigt for mig og den øvrige ledelse at høre de stemmer, der kommer Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde, siger Kent Petersen. direkte ude fra arbejdspladserne om de problemstillinger, man som finansansat er udfordret af, siger Kent Petersen. Inden landsmødet forventes at vedtage Finansforbundets nye indsatsområder torsdag den 2. oktober, har de delegerede også mulighed for at høre Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, og De Konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen, som begge er inviteret til at tale. Et andet aktuelt punkt på landsmødets dagsorden bliver Finansforbundets employabilityprojekt. Det er en saga blot at tale om ansættelsessikkerhed. Beskæftigelsessikkerhed også kaldet employability er fremtiden. Det handler om, at vi vil tage ansvar for, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejdsliv ved, at hun eller han konstant arbejdslivet igennem vil være en attraktiv arbejdskraft, fordi hun eller han løbende tilegner sig kompetencer, siger Kent Petersen om projektet, hvor medlemmerne tilbydes individuel rådgivning om deres arbejdsliv. /CJO TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

8 Nyheder Finans Konsolidering breder sig Pensions- og forsikringsselskaber forsvinder lige så hurtigt fra landkortet som bankerne, viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension, som Jyllands-Posten refererer. For 10 år siden var der eksempelvis 41 pensionsselskaber, men det er kun de 23 af dem, som er i live i dag. Det er næsten en halvering. Også forsikringsselskaberne har svært ved at holde sig oven vande. På 10 år er der forsvundet 48 selskaber fra landkortet, så der i dag kun er 76 tilbage. Finansiel Stabilitet: Slut med kunder næste år Det er vores ambition, at der ikke er nogen kunder, som vi kalder det, der skylder os penge næste år, siger Henrik Bjerre Nielsen til Ritzau Finans, efter at Finansiel Stabilitet har offentliggjort sit halvårsregnskab. Regnskabet viser et overskud på 383 mio. kr. mod et underskud på 193 mio. kr. i samme periode sidste år. Det afspejler, at afviklingen af de aktiver, selskabet har fået ind gennem tiden, går bedre end ventet, forklarer direktøren. Seks måneder inde i 2014 er der ca. 1.600 hovedkunder tilbage med samlet engagement for 9,9 milliarder kroner. Finanstilsynet: Bankchefer er sluppet for billigt I min optik står finanssektoren over for en af de største forretningsmæssige udfordringer i flere årtier. De største konkurrenter, vi ser i fremtiden, er ikke banker. Det er nye aktører som blandt andre Google og Amazon, men også andre typer firmaer som Starbucks. Evnen de har til at bygge digitale økosystemer op er en potentiel alvorlig trussel for bankernes indtjeningsniveau Tonny Thierry Andersen, bankdirektør i Danske Bank, til Berlingske Business Danske bankdirektører og bestyrelser er sluppet for billigt i det retsopgør, som nu kører på sjette år efter finanskrisen, mener Finanstilsynet. I en ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Rigsadvokaten, og som DR Nyheder har fået aktindsigt, er Finanstilsynet blandt andet citeret for følgende om bagmandspolitiets arbejde: Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet. Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager. For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at af- Færre finansansatte udsættes for røverier I den første halvdel af 2014 skete der bare 13 bankrøverier i Danmark. Det laveste antal nogensinde. Til sammenligning var 16 filialer udsat for bankrøveri i de første tre måneder af 2013. Det historisk lave antal røverier vækker glæde hos Spar Nord Bank, hvor man gennem en årrække har haft stor fokus på at øge sikkerheden. Vi er rigtig glade for, at antallet af bankrøverier fortsætter med at falde. Et røveri kan være en voldsom og traumatiserende oplevelse for en medarbejder, og vi er selvfølgelig rigtig glade for, at færre og færre oplever det, siger Lea Magnusson, sikringsansvarlig i Spar Nord, til Nyhedsbrevet Finans. Hun fremhæver bankernes mange tiltag for at mindske risikoen for røverier og det faktum, at der er flere pengeløse filialer, som hovedårsagerne til, at antallet af røverier gennem en årrække er faldet markant. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, glæder sig også over, at der bliver længere mellem de danske bankrøverier. Hun er ligesom Lea Magnusson især glad for, at færre af Finansforbundets medlemmer rammes af de psykiske mén, et røveri kan medføre. Det er rigtig glædeligt, at færre af vores medlemmer bliver udsat for bankrøveri. Et møde med en bankrøver kan medføre en utrolig stor psykisk belastning, som vi ved, at nogle aldrig kommer sig over. Jeg er sikker på, at det øgede fokus på sikkerhed og de pengeløse filialer er hovedårsagen til, at vi ser et fald igen i år. Jeg forventer da også, at tallet fortsætter med at falde i de kommende år, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /KT prøve nye bestemmelser i retten. Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, ønsker ikke at uddybe kritikken. Ifølge DR Nyheder mener Finanstilsynet blandt andet, at bagmandspolitiet generelt har været mere optaget af at føre enkle sager om kursmanipulation i stedet for at prøve nye grænser i lov om finansiel virksomhed af frygt for at tabe de store og meget tidskrævende sager. Har du forsikret dine børn? Børn er ikke forsikret af kommunens forsikringer, når de leger i skolegården eller i fritidsordningen. Selvom de kommunale forsikringer ophørte med at dække helt tilbage i januar 2012, er der stadig mange forældre, der ikke er klar over det. Det er ofte tænderne, det går ud over, når børn leger eller dyrker sport, og skaderne kan vise sig lang tid efter ulykken. Og det er dyrt at udbedre tandskader. Hvis dit barn slår en fortand ud i frikvarteret, og du ikke selv har forsikret barnet, ja, så står du helt alene med tandlægeregningen. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet, også i skolen, institutionen, til sport eller på fritidsjob. Som medlem af Finansforbundet kan du få særlige medlemsfordele hos Alka. Du kan ringe til Finansforbundet på telefon 32 66 13 76 og få et konkret tilbud på forsikringer.

Er der noget om at jeg ikke længere kan bruge 30% af overskudet fra min virksomhed til pension? Har vi talt om det hele? Fra næste år kan private erhvervsdrivende bruge optil 30% af deres overskud til indbetaling på en Letsikring af indtægt ved pension, med fuld fradragsret. Så der er stadig muligheder, selvom man ikke længere kan gøre det samme på en ratepension. Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken. Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere. Scan koden og få mere at vide

10 xxxx Finans Et skridt mod bedre image

Finans Tema: Compliance 11 Bonusfest, valutaspekulation, kreditsager, konkurser, bankkrak. De mange negative historier om banker har kostet på bankernes imagekonto. Resultatet er en gryende mistillid til bankerne i befolkningen, men også fra politisk side, som har betydet en øget regulering af banksektoren og givet travlhed hos bankernes complianceafdelinger rundtomkring i landet. Markedsmisbrugsloven, MIFID, hvidvaskregulativet, god skik, regler med mere har sat complianceafdelingerne på overarbejde og markant øget bemandingen i afdelingerne samt sat compliance øverst på dagsordenen i bankerne. Der er kommet langt større fokus på compliance fra myndighedernes side i de senere år, og den øgede regulering gør, at vi i dag bruger langt flere ressourcer på compliance end tidligere og også kommer til det i fremtiden. Det gør vi for i højere grad at kunne dokumentere, hvad vi laver, hvordan vi rådgiver vores kunder, styrer forretningen, håndterer risici og så videre. Vi er sådan set meget positive over for udviklingen, fordi vi ser compliance som et redskab til at Siden finanskrisen er bankernes complianceafdelinger vokset i betydning og størrelse. Fra at have været et nichebaseret område tilknyttet værdipapirområdet er complianceafdelingerne blevet en fast integreret del af livet i bankerne. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og ikke mindst at forbedre bankernes image og økonomi. Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg sikre, at vi som bank ikke overtræder lovgivningen, hvilket er betryggende for både vores kunder og medarbejdere, siger Christel Breum, complianceansvarlig for Nordea Bank Danmark. Fra at have været et nichebaseret område tilknyttet værdipapirområdet skal compliancemedarbejderne i dag involveres i stort set alt, hvad bankerne foretager sig. De har ansvaret for at kontrollere, at banken og dens medarbejdere til enhver tid overholder den gældende lovgivning. Opdager de fejl og mangler, er det deres job at rapportere det til ledelsen i den pågældende filial eller forretningsområde og underrette bankens direktion og i særlige tilfælde Finanstilsynet. I Spar Nord tager vi ud på kontroller i filialerne. Opdager vi fejl eller mangler, fortæller vi i en god tone vores kolleger, hvordan de skal rette op på tingene. De får en rapport, hvor de får fortalt, hvad de skal gøre i fremtiden. Og det, jeg hører, er, at der er en god stemning. Der bliver spurgt meget, når vi er ude. Så det foregår i en meget positiv ånd, når vi er på kontrolbesøg, fortæller compliancechef i Spar Nord Karin Duerlund.

12 Tema: Compliance Finans Milliardbøder og imagetab skræmmer Det øgede fokus på bankernes forretninger har i udlandet resulteret i kæmpebøder i million- og milliardklassen. Listen over negative sager, som er kommet frem efter finanskrisen, er omfangsrig. Internationalt har der været sager om rentemanipulation med bankernes lånerenter, vildledning af kunder i forbindelse med køb og salg af produkter, manipulation med guldpriser og bankers aktive deltagelse i skatteunddragelse af blandt andet amerikanske kunder. Kæmpebøderne og de mange negative historier skræmmer banksektoren, som forsøger at værne om sit hårdtprøvede image, og her spiller complianceafdelingerne en vigtig rolle. Ifølge Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank er compliancefunktionen globalt set blevet opnormeret, særligt i de internationale banker, som har været pålagt store bøder. Den internationale udvikling har også betydet en opstramning af konsekvenserne ved manglende regeloverholdelse i Danmark. At Finanstilsynet er begyndt at offentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, gør, at compliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. For laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. Og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank. Complianceansatte er mere accepterede Finanskrisen har været en helt afgørende faktor for complianceafdelingernes vækst. Den øgede regulering fra såvel nationalt som internationalt hold har givet ekstra arbejde, men Hvad er compliance? Compliance betyder efterlevelse af de love, bestemmelser, normer, standarder og etiske regelsæt, som virksomheder skal eller vælger at overholde. Compliance er uafhængig og hjælper ledelsen med at minimere risikoen for, at virksomheden begår lovovertrædelser, og derigennem undgå økonomiske tab og tab af omdømme. Compliance foretager risikovurderinger og kontroller og anbefaler på denne baggrund risikobegrænsende foranstaltninger som for eksempel ændringer til forretningsgange, systemer, processer, undervisning med videre. Herudover har Compliance ansvaret for at rapportere om eventuelle lovovertrædelser til ledelsen og eventuelle myndigheder. har samtidig også sat fokus på compliancefunktionens værdiskabende rolle. Det nyder compliancemedarbejderne godt af i dag. Vi er blevet langt mere accepterede i organisationen, end vi var tidligere, hvor mange havde opfattelsen af compliance som en ekstra revision. I dag har vore kolleger fået en langt bedre forståelse for, hvad vi skal, og hvad de kan bruge compliance til, siger complianceansvarlig i Sydbank Lone Frederiksen. Tingene har ændret sig meget over tid. Folk er blevet klogere på, hvad compliance er, de seneste år. Det kan vi se på vores aktivitetsniveau og de henvendelser, vi får. Oven på den finansielle regulering og krise får vi i dag væsentlig flere henvendelser end tidligere. Folk vil hellere være sikre i deres sag. Man laver ikke bare en ny brochure eller et nyt produkt uden at få tjekket det med Compliance. Man er bevidst om, at det er vigtigt, at man gør det, fortæller Søren Skyum Elbert, afdelingsdirektør for compliance i Jyske Bank. Fra modspiller til medspiller Compliancemedarbejderne har inden for det seneste par år brugt flere ressourcer på at sikre, at de blev informeret og involveret i de rigtige projekter. Og det er ifølge Caspar Rose, professor i selskabsledelse og finansielle markeder på Copenhagen Business School, nøglen til, at compliancefunktionen kan skabe værdi for forretningen. Han mener, at en øget opmærksomhed omkring compliancefunktionen er en god investering for bankernes brand både internt og eksternt. Det er vigtigt, at bankerne får kommunikeret ud i organi- Vejen til det sikre job Mere end 9.000 job er forsvundet i den finansielle sektor, siden finanskrisen brød ud i 2008. Er du ledig, eller overvejer du at videreuddanne dig inden for sektoren, er det oplagt at overveje complianceområdet. Ifølge professor i selskabsledelse og finansielle markeder fra Copenhagen Business School (CBS) Caspar Rose er det den rette vej at gå. Væksten i compliancefolk er en global tendens, vi ser ikke kun hos finansielle virksomheder, men også i andre store virksomheder. Jeg plejer altid at sige til mine studerende: Hvis I vil have jobsikkerhed, skal I specialisere jer i compliance. Der kommer mere af den slags, og det er herfra og så til al evighed. Samfundet og produkterne bliver mere og mere kompliceret, og vi får mere og mere lovgivning ikke kun fra Danmark, men også EU, som gør, at compliance vokser, og jeg kan ikke se, at det skulle blive mindre igen. Tværtimod, det er kommet for at blive, og det er ikke noget, man bare ruller tilbage, siger Caspar Rose. Størstedelen af medarbejderne i bankernes complianceafdelinger er typisk akademikere med en juridisk eller økonomisk baggrund. Der sidder også bankuddannede, som har videreuddannet sig, men de er et fåtal, men det behøver de ikke nødvendigvis at være, mener professoren fra CBS. Det er oplagt, at man tager fat i de bankuddannede og kigger på, hvordan man kan bygge oven på deres bankuddannelse, så de kan bidrage til complianceafdelinger. Det duer ikke, at det kun er djøf ere/akademikere, som er ansat i bankernes complianceafdelinger. Man har også brug for folk med praktisk erfaring fra banken, der har stået face to face med kunderne ude i filialerne. Jeg mener, at der er et kæmpebehov i finanssektoren for at skræddersy en videreuddannelse inden for compliance for bankfolk og også forsikringsfolk, fordi det er en speciel disciplin, som der kommer meget mere af i fremtiden.

sationen, at compliance er en værdiskabende forretning og ikke blot en omkostning, forretningen har for at overholde loven. At compliancefunktionen kan skabe complianceprocesser, der er mere effektive og mindre bureaukratiske end konkurrenternes og derigennem kan styrke bankens brand ved at skabe mere arbejdsglæde, mere profit og minimere risikoen for retssager, siger Caspar Rose. En af udfordringerne for compliancemedarbejderne er i den henseende at blive opfattet som en værdiskabende funktion frem for en showstopper og en politimand, der spænder ben for kollegernes produktudvikling. Det er vigtigt at få forretningen som medspiller frem for modspiller. Vi er der jo for at hjælpe forretningen, og vi bruger mange kræfter på kulturdelen. Der er ikke behov for at revolutionere hele Nykredit, men vi forsøger at få hver enkelt kollega, vi taler Finans Tema: Compliance Compliance-ansatte i de seks største banker 2014 2007 Danske Bank*: 22 (+2 deltid) 19 (+1 deltid) Nordea*: 35 17 ** Jyske Bank: 6 (+ 11 deltid) 3 Sydbank: 4 1 Nykredit: 5 2 Spar Nord: 2 (3 fra 2015) 1 *. Antallet gælder den danske del af banken. ** Tallet er fra 2012. Kilde: Bankernes egne oplysninger At Finanstilsynet er begyndt at offentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, gør, at compliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. For laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. Og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue Niels Thor Mikkelsen, Group Compliance i Danske Bank. 13 med, til at tænke lidt mere i risici i en travl hverdag. Det er bedre at gøre tingene rigtigt første gang i stedet for at bruge fem gange så lang tid på at reparere et eller andet område, som er rigtigt svært at reparere, når skaden er sket, siger Annelise Warrer, afdelingsdirektør for compliancefunktionen i Nykredit-koncernen. Regler er en ting. En anden ting er at have en kultur, som sikrer, at du holder dig inden for lovgivningen. Jeg mener personligt, at en af de helt centrale ting for os i complianceafdelingen er, at vi i høj grad skal være kulturbærere. Det nytter ikke noget at have nogle regler i banken, hvis medarbejderne ikke forstår dem helt ind i deres dna og ved, hvordan de skal agere i bestemte situationer. Regler løser ikke i sig selv nogen problemer, hvis ikke medarbejderne præcis ved, hvordan de skal opføre sig i forhold til dem, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank. Seminar om compliance for tillidsvalgte Finansforbundets årlige seminar for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af SU den 27.-28. oktober handler i år om compliance i teori og praksis. Som deltager får du et indblik i, hvordan finanssektoren i dag bruger compliance. Hvilken rolle spiller compliance for forretningen? Og hvordan kan du som tillidsvalgt samarbejde med compliance funktionen? Emnet bliver belyst, så det giver mening både som medlem af bestyrelsen i virksomheden og/eller i samarbejdsudvalget. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk.

14 Tema: Compliance Finans Kundernes og bankens vagthund Kunderne, kolleger, bankens forretning, direktionen, Finanstilsynet og pressen. Der er mange interesser og interessenter i spil, når complianceafdelingen i Danske Bank er på arbejde. Risikoanalyser, kontroller og undervisning er en del af dagligdagen, og der er sjældent to dage, der er ens Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen, understreger Jens Erik Bjørn. På Lersø Park Alle i København sidder tre Compliance Officers i et storrumskontor med cirka 50 medarbejdere. Compliancemedarbejderne er tilknyttet Danske Bank Personal Business/Business Banking i Danmark, Realkredit Danmark og Nordania Leasing og sidder lige op ad bankens kommunikations- og marketingafdeling. Alle har en akademikerbaggrund; Louise Byssing og Jens Erik Bjørn er cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School og Nina de Fine Børthy er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Fælles for de tre kolleger er, at de har arbejdet andre steder i banken, før de kom til compliance: Intern revision, kreditafdelingen og HR. Og de er passionerede omkring compliance. I Compliance er vi meget optaget af, hvordan vi kan få juraen og forretningen til at arbejde sammen og samtidig bidrage til en god kundeoplevelse. Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lovgivningen foreskriver, siger Compliance Officer Louise Byssing, men det er ikke altid lige nemt at forklare kollegerne: Nogle har den oplevelse, at vi er lidt irriterende i Compliance, men langt de fleste opfatter os som gode og reelle sparringspartnere og kan godt se, at vi er værdiskabende. Det er en udvikling, der er sket langsomt, og som vil fortsætte over de kommende år. Det er hele tiden en proces at sikre, at vi kommer med i de rigtige fora og projekter. Men vi er godt på vej. Tidligere kunne vi godt møde mandag morgen og læse på portalen (intranettet, redaktionen), at nu havde banken lanceret et nyt investeringsprodukt. Hvor vi tænkte; okay, det kunne være rart, at vi var blevet orienteret. I dag er det ret sjældent, at vi får ahaoplevelser på portalen, som regel er vi orienteret om det, der kommer. Compliance er også organisatorisk rykket et skridt nærmere ledelsen og har i dag direkte reference til et medlem i direktionen, fortæller Louise. Kundernes vagthund Arbejdsdagen som compliancemedarbejder kan være uforudsigelig, og typen af arbejdsopgaver varierer meget: henvendelser fra kolleger, risikovurdering af nye produkter, risikoanalyser, undervisning, implementering af ny lovgivning og kontroller. Andre dage må de smide, hvad de har i hænderne, fordi en konkret sag kræver deres fulde opmærksomhed på et givent område. De fleste kontroller, complianceafdelingen udfører, sker på baggrund af forskellige dataudtræk. Louise kan fra sin computer i København kontrollere, om bankens forretningsgange for for eksempel investeringsrådgivning blev overholdt ved et kundemøde i en hvilken som helst af bankens filialer. Arbejdsopgaverne og kontrollerne er hele tiden bestemt, ud fra hvad afdelingen har ressourcer til, og hvor complianceafdelingen vurderer, at risikoen for lovbrud er højest. Handlen med værdipapirer er et af de områder, der optager mange ressourcer. Det er et meget reguleret område, der kræver meget dokumentation, hvilket også gør området lettere

15 Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lovgivningen foreskriver, siger Louise Byssing. at kontrollere for complianceafdelingen. Banken har for eksempel udarbejdet en investeringsprofil, som samtlige rådgivere skal udfylde, når de yder investeringsrådgivning. Kontroller til forhandling Når Compliance laver risikoanalyser og kontroller, samarbejder de i høj grad med forretningen. Ambitionen er at undgå lovbrud og derigennem økonomiske tab og ikke mindst imagetab, for eksempel på baggrund af kundeklager, retssager, bøder og negative historier i pressen. Compliancemedarbejderne sparrer gerne med hinanden om risikovurderinger. De arbejder ud fra en trafiklysskala, hvor grønt udgør en lav risiko for lovbrud og rødt en høj risiko for lovbrud. Banken ønsker ikke at befinde sig i det gule eller røde område, der bliver derfor reageret hurtigt, hvis complianceafdelingen finder, at de eksisterende foranstaltninger er utilstrækkelige til at sikre overholdelse af lovgivningen. Forholdene er gerne forbedret, inden rapporten er færdigskrevet. Og det har compliancemedarbejderne det fint med. Jeg synes, det er positivt, hvis forretningen reagerer hurtigt og følger vores anbefalinger om at nedbringe risikoen på et område. Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen. Vi kigger på, hvad risikoen for den manglende overholdelse af lovgivningen er lige nu. Vurderer vi, at risikoen er høj, reagerer forretningen typisk hurtigt, så risikoen ofte allerede er reduceret, når rapporten kommer, siger Jens Erik Bjørn.

16 Tema: Compliance Finans Enmandsafdelingen Birgit Andersen er ene om at tage sig af compliance i Nordfyns Bank, men gør ofte brug af sit netværk af compliancemedarbejdere i andre mindre pengeinstitutter Af Klaus Thodsen / Foto: Stig Stasig Hos de små og mellemstore banker, der arbejder under helt andre vilkår end landets største, er compliance også noget, man tager alvorligt. Det er et lovkrav, at der som minimum skal være én medarbejder, og i flere af landets mindre banker er det netop bare én person, der udgør complianceafdelingen, men det er ifølge bankerne selv langtfra et problem. Birgit Andersen sidder alene med ansvaret for compliance i Nordfyns Bank, men alligevel føler hun sig ikke fagligt isoleret. Jeg har et rigtig godt samarbejde med flere andre mindre pengeinstitutter her på Fyn og i Jylland, så jeg kan altid ringe til en ven, hvis der er noget, jeg har brug for et par friske øjne på. Og det vil jeg altid foretrække frem for at gøre noget, jeg måske ikke føler mig helt sikker på, siger Birgit Andersen. Netop i samarbejdet med andre småbanker, hvor kollegerne ofte sidder i en lignende situation, alene med compliance og intern revision, kan muligheden for at kontakte sin kollega i en anden bank være en stor hjælp. Samarbejdet med de andre lokale banker på Fyn er kommet i stand som følge af kurser, der blev arrangeret af foreningen Lokale Pengeinstitutter, hvor mere end 70 banker og sparekasser er repræsenteret. At der er kommet øget fokus på complianceområdet, som fra flere sider er blevet kritiseret for at være både for bureaukratisk og omstændeligt, ser man i Nordfyns Bank kun som en god ting. Her ser man ingen problemer i, at bankerne skal gå sig selv efter i sømmene, tværtimod. Jeg synes, det er en god ting. I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var tilstrækkelig førhen. Kontrollen har altid været der, men mere som en afstemningskontrol. Nu kontrollerer vi, om kunden forstår produkterne, om kunden har fået alle de nødvendige oplysninger. Vi kontrollerer, om vi har indsamlet nok I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var tilstrækkelig førhen, siger Birgit Andersen oplysninger om kunden til at kunne give den bedst mulige rådgivning. Vi prøver at indhente det, vi selv har forsømt, kan man sige, siger Birgit Andersen, der samtidig er tillidsmand i banken. Svært at være internt politi Selvom der generelt er en stor forståelse og værdsættelse af compliance internt i bankerne, kan det ifølge Birgit Andersen til tider være et svært arbejde, når man skal agere internt politi og komme med den løftede pegefinger, når noget skal laves om eller rettes til. Jo tidligere man tager fat i problemerne, jo bedre er det. Det er naturligvis lidt irriterende for den, der skal lave arbejdet om, men medarbejderne forstår jo udmærket, hvorfor det bliver påpeget. Det er vigtigt, at man samarbejder om at finde den helt rigtige løsning frem for at komme som en showstopper. Det fører sjældent noget godt med sig.

VI SØGER TIDLIGERE BANKFOLK I HELE DANMARK Selvom du har forladt banken, kan du fortsat bidrage med din viden og bankerfaring. Erfarne bankfolk søges til vores Partner Program. Meget fleksible arbejdstider. Mange små og mellemstore virksomheder er fanget i kreditklemmen og opsparerne får nærmest ingen rente. Hvad med at bringe dem sammen på internettet og skære bankerne ud, således at virksomheder får deres lån og opsparerne får bedre renter? Dette er ideen bag Flex Funding. Vi har udviklet en unik online markedsplads for penge, hvor vi matcher sunde virksomheder, der søger om lån med långivere, som ønsker bedre renter. Alle virksomheder bliver online kreditvurderet i en solid kreditmodel, som er et mix af traditionel kreditvurdering og avancerede matematiske processer. Vi kan give svar på låneansøgninger inden for få minutter, hvor vi opdeler virksomhederne i 5 risikoklasser, fra meget lav risiko til gennemsnitlig risiko. Øvrige virksomheder frasorteres. Virksomhederne opnår deres lån på vores auktion, hvor mange långivere tilbyder at udlåne mindre beløb. Flex Funding matcher lånebeløbet med de långivere, som har tilbudt de laveste renter og ordner etablering af lånet, dokumenter og sikkerheder. Vi administrerer også lånene med opkrævning af de månedlige ydelser, som vi fordeler til alle långivernes konti hos os. IT-systemet og platformen er egenudviklet med baggrund i teamets indgående erfaringer fra førende online banker. Partnere med god erfaring og interesse i rådgivning Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende partnere, som vil medvirke til at øge kendskabet til Flex Funding i deres lokalområde. Vi vil give dig den fornødne indlæring til vores koncept, it-platform og løbende support. Vi søger partnere inden for følgende områder: Erhvervsrådgivere til små og mellemstore virksomheder Som partner skal du hjælpe eller motivere små og mellemstore virksomheder til at søge om lån på vores online platform. Det kan enten være overførsel af dyre banklån eller etablering af nye lån til mange formål. Det vil være en fordel, hvis du har et godt lokalt netværk, men ikke nogen betingelse. Vores call-center kan til enhver tid hjælpe dig med at finde de relevante virksomheder, som den kontakter og booker møder på dine vegne. Kunderådgivere til kunder med opsparing Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende partnere, som vil medvirke til at øge kendskabet til vores koncept blandt opsparere i deres lokalområde, så de motiveres eller hjælpes til at få en højere rente på vores online platform. For at give dem den optimale tryghed medvirker du til at sikre, at de har den fornødne erfaring og får det fornødne kendskab til at kunne forstå långivning og at det er i overensstemmelse med deres risikoprofil. Derfor gennemgår de en online egnethedstest inden de første gang får adgang til vores markedsplads. Testens resultat angiver, hvordan de bør fordele deres formue i værdipapirer, lån og kontanter generelt samt specifikt hvilken type virksomhed og risikoklasse, de bør låne til. Betaling Vi betaler dig et fast beløb for enhver låneansøgning, som bliver bevilget og effektueret og en variabel provision i forhold til, hvor meget dine kunder udlåner. Din indtjening, som godt kan blive høj, er således afhængig af din indsats. Du er din egen arbejdsgiver, så vi stiller ikke krav til arbejdstider. Du arbejder hjemmefra eller fra eget kontor for du behøver kun en pc med office-pakken, en internetadgang og en telefon. Vil du deltage i vores Partner Program, hvor du samtidigt er med til at præge en spændende ny finansiel virksomhed med et kæmpe vækstpotentiale, så send venligst en email til: Partner@flexfunding.com Flex Funding A/S Lindegårdsvej 51, 1. 2920 Charlottenlund Flex Funding A/S er en ny finansiel Crowd-Lending virksomhed, som vil udbyde finansielle tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet. Se mere på www.flexfunding.com

18 Finans portræt 50 år på samme arbejdsplads Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang. Om det var direktør Hoffmann eller er en moderne ledelse, der ikke behandler folk retfærdigt, så vil jeg altid reagere. Det ligger meget dybt i mig, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea og de seneste 11 år siddet i Kreds Nordeas bestyrelse Af Klaus Thodsen / Foto: Mads Teglers Hver dag når direktør Hoffmann gik hjem, fik han en af de mandlige elever til at bære sin mappe for sig. Han måtte følge Hoffmann hele vejen hjem hver eneste dag. Sådan starter en af historierne, man kan høre, når man spørger ind til tiden i slutningen af 1960 erne, hvor Bente Nannestad arbejdede i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Enghave Plads-afdeling. Mange af direktørerne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang. Det hele var startet nogle år tidligere, i 1964, hvor den bare 16-årige Bente Nannestad havde sin første arbejdsdag ved skranken i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der i dag er kendt som Nordea. Samme år som The Beatles gav koncert i KB-Hallen, og The Rolling Stones udgav deres første album. En enorm udvikling Meget er sket på de 50 år, der er gået, siden Bente havde første arbejdsdag i banken. Den teknologiske udvikling har forandret det daglige bankarbejde på alle tænkelige måder, og når Bente i dag kigger tilbage på sine første år i banken, er der ikke meget, der er det samme. Dengang sad vi med store tykke bøger og en blyant til at notere alting med. Alt skulle regnes ud i hovedet, og bøgerne skulle stemme hver dag. Ellers måtte vi gøre det hele om. Det var enormt omstændeligt arbejde. Man kan slet ikke sammenligne bankarbejde i dag med dengang. Det er forandret på alle måder. Langsomt begyndte teknologien dog at vinde indpas i dagligdagen. Ankermaskinen blev indført og lettede meget af det omstændelige arbejde fra medarbejdernes skuldre. Det var helt banebrydende at få den maskine. Nu behøvede vi ikke at sidde og stemple alting mere, det klarede maskinen. Når man ser på det i dag, er det utroligt, at sådan en maskine kunne være så stort et fremskridt, men det var den virkelig. Det var ikke bare teknologien, der ændrede banken, også de generelle ændringer, der skete i samfundet, begyndte at snige sig ind i bankverdenen. I slutningen af 60 erne og starten af 70 erne ændredes også opfattelsen af, hvordan en ung bankdame kunne se ud. Tidligere havde de kvindelige ansatte altid været meget tilknappede i deres påklædning, ingen bare arme og ben. Vi piger i afdelingerne ringede sammen og aftalte, at vi alle ville tage lange bukser på den næste dag. Det var noget nær en revolution inden for bankverdenen, at sådan noget skete. Vi havde fået at vide, at hvis vi Mange af direktørerne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang, siger Bente Nannestad om sine første år i bankverdenen i 1960 erne.

Finans portræt 19

20 portræt Finans kom i lange bukser, ville vi blive sendt hjem. Vi aftalte derfor, at vi alle kom i lange bukser, for så kunne han jo ikke sende os alle sammen hjem. På den måde blev direktøren nødt til at acceptere, at de kvindelige ansatte havde ændret deres egne arbejdsforhold, uden at han blev taget med på råd. Det var en tid, hvor det var fuldt ud accepteret, at man røg cigarer i åbningstiden og drak øl i pauserne, men lange bukser til kvinder, det var uacceptabelt. I dag prioriterer vi da heldigvis anderledes. Turen på landet Som 24-årig tog Bente et af karrierens vigtigste skridt, da hun blev stedfortræder i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Jægerspris-afdeling. Det var et stort skridt op ad karrierestigen for den unge Bente, men omstillingen fra de fine adresser i hjertet af København til de mere landlige omgivelser i Frederikssund gav også visse udfordringer. Jeg var vant til, at man så ud på en bestemt måde og gjorde tingene på en bestemt måde i København, men det var noget helt andet at komme til Frederikssund. Det var meget på landet dengang, i forhold til hvad det er i dag. For en københavnerpige som mig var det en stor omvæltning. Bente lærte hurtigt værdien af at passe ind i sine omgivelser. Så den moderne pige trak sweateren over hovedet og gik på arbejde i sine træsko og faldt til i sin nye hjemby. Klientellet i den nye afdeling var også et ganske andet, end Bente havde været vant til fra København. Væk var de fine forretningsfolk i jakkesæt, og ind var kommet de nordsjællandske landmænd. Man kan sige, at jo mere en tillidsmand har at lave, jo dårligere står det til. Så der er virkelig noget at kæmpe for i de her år, der nok er de sværeste, jeg har oplevet i alle mine år Mange af landmændene kunne godt være lidt skeptiske over for hende den unge københavner, de skulle tale med. Men jeg måtte jo bare vise dem, at jeg havde styr på mine ting. På den måde vinder man hurtigt folks tillid. Det lærte jeg også hurtigt, da jeg sad ved skranken som 16-årig. I en bank lever man af kundernes tillid. At gøre en forskel Arbejdet med at skabe tillid og trygge forhold begyndte langsomt at fylde mere og mere, og ikke bare over for kunderne. Bente blev tillidsmand og senere fællestillidsmand i Nordea. Efter at have prøvet at dele tiden mellem jobbet som erhvervsrådgiver og jobbet som fællestillidsmand endte hun i 2003 med at stille op til Kreds Nordeas bestyrelse. Hun blev valgt ind og kunne arbejde på fuld tid for medlemmerne. Det begyndte simpelthen at være svært at få tid til begge dele. Det var et svært valg, for jeg var så glad for at lave begge dele. Men jeg ville gerne gøre en forskel og hjælpe mine kolleger, og det har jeg på ingen måde fortrudt. Med en karriere i finansverdenen på 50 år har Bente oplevet, at stort set hvert eneste aspekt af sektoren har ændret sig. Men selvom langt de fleste forandringer har været til det bedre, indrømmer Bente da også, at der er nogle ting, der altid vil kunne få hende op af stolen. Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang. Om det var direktør Hoffmann eller er en moderne ledelse, der ikke behand- Bente Nannestad 18 år gammel, da hun havde to år bag sig i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. Blå bog 15. august 1964 Ansat i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn 1971 Udnævnt til fuldmægtig i Sønderbro-afdelingen 1972 Stedfortræder i Jægerspris-afdelingen 1991 Valgt som tillidsmand 1998 Valgt som fællestillidsmand 2003 Valgt ind i Kreds Nordea