FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 UDVIKLINGEN AF DEN MODERNE COMPUTER 7 FORHOLDET MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 8 PROBLEMSTILLING 10 METODE 11 VALG AF TEORI 11 BILLEDANALYSE 12 VALG AF PERVASIVE PRODUKTER 13 AFGRÆNSNINGER 13 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 NÅR TEKNOLOGIEN PÅVIRKER KROPPEN 15 ERGONOMI 16 HVAD ER KROPPEN? 19 OBJEKTKROPPEN OG DEN LEVEDE KROP 20 FÆNOMENOLOGI 21 KROP OG HANDLEN 21 KROPSBILLEDE OG KROPSSKEMA 22 KROP OG RUM 23 KROP OG SANSNING 23 KROP OG GENSTANDE 24 FEMINISTISK TEORI 24 DEN KØNNEDE KROPS HISTORIE 24 KROP OG KØN 25
KROP OG MAGT 28 KROPPEN SOM KONSTRUKTION 29 HANDICAPPEDE 31 KROPSLIG LÆRING 34 MOTORIK 36 TAVS VIDEN 37 TEORIDISKUSSION: HVAD ER KROPPEN? 39 HVAD ER PERVASIVE COMPUTING? 46 PERVASIVE PRODUKTER 49 DET INTELLIGENTE HJEM 50 SIEMENS SERVE@HOME 51 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I SERVE@HOME 52 SIEMENS DIGIHEAT 53 BILLEDANALYSE AF REKLAME FOR DIGIHEAT 54 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I DIGIHEAT 57 PERVASIVE COMPUTING OG SIKKERHED 60 KROPPEN I DET DIGITALE HJEM 63 KONKLUSION 65 LITTERATUR 68 HJEMMESIDER 72 BILAG 1: REKLAME FOR DIGIHEAT 73 BILAG 2: MICHELANGELOS SKABELSEN 74 2
Forord Dette speciale er udarbejdet af Tombi Katrine Vedel på kandidat uddannelsen tværfaglig ITudvikling ved IT-Universitet i København. Undervisningen er udliciteret til Institut for Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. Jeg er tidligere studerende ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet og har således en ikke IT-faglig baggrund. Specialet er tværfagligt og beskæftiger sig med forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing. Der trækkes således på kropsfilosofiske og teknologi filosofiske teorier samt på generel faglig viden om både krop og teknologi. Det forudsættes at læseren er bekendt med tendenserne indenfor IT-området samt har et vist kendskab til kropsfilosofi og teknologi filosofi. Jeg vil gerne afslutte denne opgaves forord med at rette en tak til min vejleder Peter Danholt for god og konstruktiv feedback samt til min familie og mine venner for tålmodighed, forståelse og generel opbakning. 3
Speciale udarbejdet af Tombi Katrine Vedel Abstract The primary objective of this thesis Technology without borders on the relationship between technology and the body in pervasive computing is to examine the relationship mentioned in the title and the assumptions and beliefs on which the perception of the body is based. It is my belief that the relationship between body and technology is one of mutual interaction. However, it is also my experience that the body often is perceived as an isolated, absolute entity and therefore is subject to specific norms, which enables us to categorize it as a body of a certain type. With this thesis, I wish to question these norms and thereby the perception of the body as an isolated, absolute entity. In order to do so, I will fist demonstrate that such norms exist by examining how the body as a concept is perceived in the West. Then I will explore how that perception shows in relation to pervasive computing. I believe that a perception of the body as an isolated, absolute entity does not enable one to investigate the mutual interaction between body and technology. Therefore, I also intend to present a method to describe and examine the mutual interaction between the body and technology. Resumé Dette speciale handler om forholdet mellem krop og teknologi i pervasive computing. Min tese er at dette forhold er præget af en høj grad af gensidighed interaktion, men at kroppen ofte opfattes som en entydig, uforanderlig størrelse, hvorfor forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som entydigt og uforanderligt. Derfor har jeg valgt at undersøge hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb samt at præsentere eksempler på hvordan denne opfattelse af kroppen kommer til udtryk i forbindelse med reklamer og produktinformationer for produkterne Digheat og serve@home. Begge produkter er fra Siemens og kan bruges til at fjernbetjene apparater i hjemmet. På baggrund af undersøgelsen af kroppen som begreb kan jeg endvidere konstatere at den gensidige interaktion mellem krop og teknologi kan undersøges og beskrives ved hjælp af Haraways cyborg begreb, der netop kendetegnes ved at være en kombination af menneske og teknologi, og som sådan i høj grad også en kombination af menneskets krop og teknologien.
En anden måde at anskue dette forhold på er ved at opfatte forholdet mellem krop og teknologi som en læreproces. En sådan proces er netop karakteriseret ved at medføre forandring, hvilket kan ses som et resultat af den gensidige interaktion: Både kroppen og teknologien har forandret sig. For begge metoder gælder imidlertid at konteksten har stor betydning idet kroppen altid er situeret og derfor altid en del af en kontekst. 5
Indledning Siden de første forsøg på at bygge en digital computer er udviklingen af den moderne computer gået meget hurtigt og den foregår stadig i et tempo, der er meget højt. Moores lov, der stadig er gyldig, er et eksempel på hvor hurtigt udviklingen går og hvordan dette tempo hele tiden stiger. I lyset heraf kan udviklingen indenfor IT-branchen med en let omskrivning af det olympiske motto beskrives med ordene citius, fortius, minimus hurtigere, stærkere, mindre: Det vigtigste er at computeren bliver hurtigere, kan rumme mere hukommelse samtidig med at den også bliver mindre. Anvendelse af IT bliver hele tiden mere udbredt; både på arbejdspladsen og i hjemmet. Denne udvikling har bevirket at arbejdsopgaver og procedurer er blevet ændret og den måde vi omgås hinanden og lever sammen har også ændret sig. Eksempler herpå er email korrespondance på arbejdspladserne, øgede muligheder for at arbejde hjemmefra, aftaler der nemt kan ændres i sidste øjeblik fordi alle har en mobiltelefon samt nødvendigheden af at annoncere i DSB s hvilekupéer at mobiltelefoner skal være slukkede eller på lydløs og må ikke benyttes til samtale. Teknologien anvendes i dag til at løse en række opgaver, man tidligere udførte selv. Dette har bevirket, at langt flere i dag udfører stillesiddende arbejde end tidligere. Netop denne ændring fra manuelt/fysisk arbejde til stillesiddende arbejde bliver ofte angivet som medvirkende årsag til stigningen i livsstilssygdomme, der er relateret til overvægt og inaktivitet. Herudover kan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren give smerter i bevægeapparatet eller andre skader. Jeg mener, at den måde man anskuer kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Hvis kroppen opfattes som en entydig, konstant størrelse vil forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som værende entydigt og konstant. Krop og teknologi vil i så fald anskues som to separate størrelser, der eksisterer uafhængigt af hinanden. Jeg mener imidlertid, at interaktionen mellem krop og teknologi går begge veje. Kroppen manipulerer med teknologien og anvender den til at løse forskellige opgaver, men kroppen påvirkes også af teknologien. Faktisk kan man sætte spørgsmålstegn ved om det kropsligt set overhovedet er behageligt at arbejde ved computeren. Alligevel bruger mange mennesker hver dag timer ved dette teknologiske redskab, både i arbejdsøjemed men også til underholdning og afslapning. 6
Problem diskussion Pervasive computing er blandt meget andet på vej til at udvikle sig til en form for hverdagsteknologier indeholdende en meget høj grad af informationsteknologi. Det vil sige, at anvendelsen af IT vil blive endnu mere omfattende, end den allerede er i dag. På baggrund af denne udvikling synes jeg, at det er interessant kort at gennemgå computerens udvikling frem til i dag og sætte den i perspektiv i forhold til de kropslige aspekter af brugen af computere og IT. Udviklingen af den moderne computer Computeren har gennemgået en rivende udvikling siden den første regnemaskine der er computerens forfader, om man vil blev bygget helt tilbage i 1600-tallet af franskmanden Pascal 1. Det første forsøg på at bygge en digital computer blev foretaget i 1800-tallet i England og under 2. verdenskrig påbegyndtes den udvikling, der i 1940 erne og 1950 erne førte til at ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Computer), EDVAC (Electronic Discrete Variable Automatic Computer) og endelig von Neumann maskinen blev bygget. ENIAC, der er fra 1946 vejede dengang 30 ton og brugte 140 kilowatt. Det design, der blev brugt til von Neuman maskinen i 1952, er stadig basis for konstruktionen af langt de fleste digitale computere i dag. IBM begyndte at lave computere i begyndelsen af 1950 erne og i løbet af 1960 erne blev virksomheden toneangivende på markedet. I 1964 introducerede IBM de første computere med integrerede kredsløb. Det var de første computere, der kunne have flere programmer i hukommelsen samtidig og de havde en hukommelse på 16 megabytes, hvilket var meget efter datidens standard. I 1950 erne blev computere kun brugt af professionelle programmører. Dette ændrede sig imidlertid og derfor valgte flere virksomheder at lave en grafisk brugergrænseflade i stedet for at benytte kommandoliner 2. Denne udvikling gjorde det imidlertid nødvendigt at lave et redskab, der kunne bruges til at pege på ting på skærmen og musen kom til. Der er blevet lavet fire forskellige former for mus: mekanisk, optisk, optomekanisk og den der er indbygget i de bærbare computere. Den mekaniske mus har to små gummihjul, der bevæger sig i forhold til hinanden, når musen bevæges. På den måde registreres hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. Den optiske mus har en diode, der registrerer når den bevæges og den optomekaniske mus har både små gummihjul og en diode. Den mus, der er indbygget i de bærbare computere, er i princippet en touch-pad, der på 1 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 13FF 7
baggrund af den måde man bevæger fingrene på den, registrerer hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. I løbet af 1980 erne blev priserne på computere så lave, at privatpersoner havde råd til at købe dem. Samtidig var det blevet muligt at have mange transistorer på en enkelt chip, hvilket bevirkede at man kunne lave ikke bare væsentlig mindre men også hurtigere computere. Man begyndte nu at omtale computeren som en PC, en personal computer, fordi den nu havde en størrelse og et prisleje, der gjorde det muligt at opfatte den som en personlig ejendom. Moores lov blev formuleret i 1965 og handler om forholdet mellem tiden og antal transistorer på en enkelt chip. Moore hævdede at antallet af transistorer på en enkelt chip vil fordobles hver 18. måned 3. Denne udvikling foregår stadig i det tempo Moore forudså og flere iagttagere mener at den til måske kan fortsætte indtil år 2020. Det er med andre ord tydeligt at udviklingen af den moderne computer er gået stærkt og stadig gør det. Derfor synes jeg, at det er tankevækkende, at der i dag ikke er udviklet et bedre pegeredskab end musen. Moores lov repræsenterer således en udvikling af computeren, men heller ikke mere. For eksempel indeholder den ikke den innovation, der er nødvendig for at udvikle et bedre pegeredskab end musen. Naturligvis er musen som pegeredskab blevet forbedret med tiden, men brug af mus og tastatur er stadig årsag til smerter i nakke, skuldre, ryg og arme 4. Dette forhold kan ses som et udtryk for at computeren opfattes som redskab til udvidelse af de kognitive evner og den kropslige del af interaktionen med computeren enten ignoreres eller betragtes som uvæsentlig. Hovedvægten er i stedet lagt på citius, fortius, minimus: Det vigtigste er, at computeren bliver hurtigere og får mere hukommelse alt imens den også bliver mindre. Forholdet mellem krop og teknologi Hovedformålet med dette speciale er at undersøge forholdet mellem krop og teknologi, nærmere bestemt forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing i den vestlige verden. Den måde man opfatter kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt at undersøge hvordan kroppen opfattes og 2 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 99FF 3 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 25 4 Andersen, J. H. et. Al. (2004), s. 2806, Christensen, H. (2002), s. 8, Sjøgaard, G. Et. Al. (1993) 8
forstås som begreb i den vestlige verden. I den forbindelse kan det vise sig frugtbart at tage udgangspunkt i kroppe og forståelser af kroppen, der udfordrer den herskende forståelse af, hvad kroppen er. 9
Problemstilling Selvom det er vigtigt ikke at anvende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når man bruger computer eller andre teknologiske redskaber, vil det efter min mening være en forsimplet undersøgelse af forholdet mellem krop og teknologi, hvis det begrænses det til kun at handle om ergonomi. Forholdet mellem krop og teknologi handler i høj grad også om den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Og ikke mindst om hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb. Min tese er, at forholdet mellem krop og teknologi er præget af en høj grad af gensidighed, med andre ord at krop og teknologi gensidigt påvirker hinanden. For at undersøge dette forhold nærmere, kan det derfor vise sig frugtbart at anskue krop og teknologi som værende indbyrdes forbundne. For at undersøge min tese, vil jeg i nærværende speciale forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvordan opfattes kroppen som begreb (i den vestlige verden) og hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i forbindelse med pervasive computing? Hvordan kan den gensidige interaktion mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing undersøges og beskrives? 10
Metode Da mit speciale omfatter både krop og teknologi og på den måde er tværfagligt, syntes jeg, at det var nødvendigt at finde en metode, der gav mulighed for at inddrage flere forskellige former for materiale. Derfor har jeg valgt at benytte Cultural Studies - Kulturstudier. Denne metode giver mulighed for at inddrage mange forskellige former for data i min research. Et eksempel herpå er en artikel af Donna Haraway til Cultural Studies. Her bruger hun blandt andet reklamer til sin research fordi These ad figures remind us of the corporeality, the mundane materiality, and literality of theory 5. Dette er også et eksempel på hvordan det, der anerkendes som viden i dag, rent faktisk er baseret på mange forskellige former for data. Som Haraway beskriver det i førnævnte artikel: Overwhelmingly, theory is bodily, and theory is literal. Theory is not about matters distant from the lived body, quite the opposite. Theory is anything but disembodied 6. Derfor har jeg valgt at inddrage både videnskabelige artikler, produktblade, avisartikler, reklamer, artikler fra livsstilsmagasiner og forskellige relevante statistikker i dette speciale. Herudover lægges der indenfor kulturstudier vægt på relevansen af at undersøge de antagelser, der ligger til grund for velkendte begreber og kriterier. Hvilket netop er, hvad jeg gerne vil opnå med min undersøgelse af kroppen som begreb. Valg af teori For at anskueliggøre hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb, har jeg blandt andet valgt at undersøge hvordan begrebet kroppen som fænomen behandles teoretisk. Jeg har valgt at inddrage artikler af Heidegger, Merleau-Ponty og Leder, da de alle har beskæftiget sig med kroppen ud fra et (krops-) fænomenologisk perspektiv. Merleau-Ponty betegnes ofte som kropfænomenologiens fader. I et forsøg på at gøre op med Descartes Cogito ergo sum og derved med sjæl-legeme dualismen fremsætter han en teori omkring forudsætningerne for menneskets eksistens, der tager udgangspunkt i kroppen: Kropfænomenologien. Senere fører Leder, der er elev af Merleau-Ponty, dennes teorier videre og udvider dem med en analyse af kroppens dybde, hvilken han mener, at Merleau-Ponty mangler at diskutere. 5 Haraway, D. (1992), s. 106 6 Haraway, D. (1992), s. 102 11
Da det også er mit mål at undersøge kroppens flertydighed, har jeg valgt at tage udgangspunkt i feministisk teori og i teori om den handicappede krop. Ved at placere den teoretiske hovedvægt her, håber jeg at finde nogle perspektiver, der kan udfordre den givne forestilling om kroppen og dermed også om forholdet mellem krop og teknologi. Blandt de feministiske teoretikere har jeg blandt andet valgt at tage udgangspunkt i Simone De Beauvoir, da hun er en af de tidligere feministiske teoretikere som stadig inspirerer feminister af nyere dato. Et eksempel herpå er Iris Young, der baserer dele af sine analyser på Simone De Beauvoirs tanker. Jeg har valgt at bruge Iris Young, da jeg mener, det kan give en øget kontinuitet og sammenhæng både at medtage Iris Young og en af hendes inspiratorer. Donna Haraway var et naturligt valg, da hendes Cyborg Manifesto har været banebrydende på en række områder. Ikke kun indenfor feministisk teori, men også indenfor teknologi filosofi. På den måde omfatter Haraway som teoretiker flere aspekter af nærværende speciale og det var derfor utænkeligt for mig ikke at trække på netop Cyborg Manifesto i min undersøgelse af kroppen som begreb og forholdet mellem krop og teknologi. Eftersom pervasive computing rummer nye anvendelses områder for IT, udvikling af ny teknologi eller tilføjelse af ny funktionalitet til eksisterende redskaber, vil der i sagens natur også være et væsentligt element af læring involveret i udnyttelsen af førnævnte muligheder. Derfor har jeg valgt at redegøre for begreberne kropslig læring (da jeg mener, at interaktionen med teknologien foregår via kroppen) og tavs viden. I den forbindelse, synes jeg også, at det er væsentligt at undersøge, hvordan teknologien påvirker kroppen. På den måde håber jeg at kunne bygge bro mellem teori og praksis, hvilket til syvende og sidst må være kernen i en opgave, der tager sit udgangspunkt i kroppen. Billedanalyse Eftersom jeg har valgt at inddrage reklamer og produktblade i min research, mener jeg, at det også kan vise sig relevant at analysere et eller flere af de billeder, der optræder her. Som udgangspunkt for billedanalysen har jeg valgt at benytte Billedbogen af K. B. Jessen et. Al. da jeg mener, at den giver en detaljeret introduktion til centrale begreber indenfor billedanalyse. Denne bog ligger dog noget under det niveau, man normalt ville forvente anvendt til et speciale og jeg har derfor valgt at supplere Ole Thyssens teorier om æstetisk kommunikation. Disse teorier er udviklet med henblik på iagttagelse af kunst og har til formål at opstille et sæt kriterier for hvad der er kunst og hvad der ikke er. I den forbindelse beskæftiger Thyssen sig også med æstetisk kommunikation indenfor erhvervslivet herunder reklamer og dette er en af årsagerne til at jeg mener, det kan vise sig 12
frugtbart at anvende hans teorier i forbindelse med billedanalyse af reklamer. Desuden er der mange lighedspunkter mellem et billedligt kunstværk og et reklame billede (formen, for eksempel) og derfor mener jeg, at flere af de teknikker, der bruges til at undersøge og analysere kunst og kan anvendes til billedanalyse af reklamer. Thyssen benytter sig af eksempler fra reklamer og beskriver hvordan de kan karakteriseres som æstetisk kommunikation, men ikke som kunst. Derfor har han beskrevet en række begreber indenfor æstetisk kommunikation, som netop kan bruges til at beskrive og analysere reklamer. Og han har en meget klar holdning til, hvad det er, reklamer kan og skal som kommunikativt redskab. Valg af pervasive produkter Jeg har valgt at koncentrere mig om at undersøge pervasive produkter fra Siemens. En af årsagerne til at valget netop faldt på Siemens, er virksomhedens meget omfattende produktportefølje, herunder små apparater til brug i hjemmet, hårde hvide varer, mobiltelefoner, radiatorer, computere og PDA ere. Det er derfor mit indtryk, at det er en virksomhed, der har meget at vinde ved at udvikle og omsætte produkter til pervasive computing, fordi man selv råder over den nødvendige teknologi samt forskellige produkter den kan indlejres i. Samtidig er det en stor multinational koncern, der derfor også har mulighed for at allokere omfattende ressourcer til udviklingen af produkter til pervasive computing. På baggrund af ovenstående er Siemens produkter således et oplagt valg til at undersøge hvordan forholdet mellem krop og teknologi kommer til udtryk i pervasive computing. Afgrænsninger Kroppen kan opfattes meget forskelligt i forskellige kulturer. Da jeg mente, at det ville være for omfattende til at blive behandlet fyldestgørende i dette speciale at undersøge og beskrive de mange forskellige opfattelser, der er af kroppen i forskellige kulturer verden over, har jeg valgt kun at undersøge hvordan kroppen som begreb opfattes i den vestlige verden. I forbindelse med inddragelse af data fra forskellige undersøgelser, har jeg for at begrænse mængden af information, med en enkelt undtagelse valgt at benytte mig af undersøgelser af danske forhold. Eftersom det er de samme tendenser med hensyn til IT-anvendelse 7 og helbredsforhold 8, der 7 Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2005) 13
generelt gør sig gældende i Danmark og andre vestlige lande, mener jeg, at det ikke vil have en negativ effekt på validiteten af de konklusioner, jeg måtte nå frem til, at foretage denne afgrænsning. Herudover er formålet med specialet at undersøge kroppen som begreb og de antagelser, der ligger til grund herfor, hvorfor inddragelsen af undersøgelser og statistiske data må betragtes som værende udenfor opgavens primære fokus. Derfor skal de statistiske data ses som et supplement til de andre data jeg benytter i nærværende speciale. 8 http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/facts/obesity/en/ 14
Interaktion mellem krop og teknologi Interaktionen mellem krop og teknologi er karakteriseret ved bevægelse. Man bevæger fingrene på computerens tastatur, man passerer en bevægelsessensor, der tænder lyset eller åbner et sæt skydedøre, man drejer på en knap der skruer op for lyden fra radioen etc. Kroppen manipulerer med teknologien, men teknologien påvirker også kroppen. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren kan for eksempel give smerter i bevægeapparatet, museskader eller andre skader. Derfor mener jeg, at man som jeg også nævner i indledningen kan sætte spørgsmålstegn ved, om det kropslige aspekt af computeranvendelse overhovedet opleves som behageligt. Alligevel er brugen af computere i stadig stigning både på arbejdspladserne og i private hjem. Når teknologien påvirker kroppen Antallet af danskere med stillesiddende arbejde har været stigende siden 80 erne og i perioden fra 1985 til 1995 blev dette antal næsten fordoblet 9. I år 2000 var 11,9 % af den danske befolkning hverken fysisk aktive i deres arbejdsliv eller deres fritidsliv 10. Og anvendelse af computer på arbejdspladsen øges stadig. I 2000 havde mere end hver femte lønmodtager intensivt computerarbejde 11 og dette tal har været stadigt stigende op gennem 90 erne 12. På trods af at danskerne er blevet mere aktive i deres fritidsliv i perioden 1987-2000, er antallet af svært overvægtige 13 steget i samme periode. I perioden 1985 til 1995 er både det samlede energi indtag og mængden af fedt i kosten faldet. Undersøgelser peger på at Selv et mindre fald i aktivitetsniveauet under arbejde har formentlig kunnet øge forekomsten af overvægt og fedme i Danmark meget 14. Dette forklarer den paradoksale udvikling: At danskerne er blevet mere overvægtige samtidig med, at de spiser mindre fedt og er blevet mere aktive i deres fritidsliv. Det er tydeligt, at det er anvendelsen af teknologi og især computere, der har bidraget til at langt flere danskere har et stillesiddende arbejde. På den måde har teknologien bevirket, at flere danskere er mindre fysisk aktive i deres arbejdstid og derved er blevet overvægtige. Dette kan derfor ses som et 9 Matthiessen, J. (2001) 10 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 11 Intensivt computerarbejde: Arbejde i mindst tre fjerdedel af arbejdstiden ved computeren, jf. Burr, H. (2000), s.12 12 Christensen, H. (2002), s. 6 13 BMI >= 30 14 Matthiessen, J. (2001) 15
eksempel på, hvordan teknologien kan siges at være medvirkende til om ikke direkte, så i hvert fald indirekte, at påvirke kroppens udformning. Kroppen er blevet større og en del af forklaringen herpå skal findes i den øgede brug af computere på arbejdspladsen. Samtidig viser undersøgelser, at de fysisk inaktive har større risiko for at udvikle helbredsproblemer eller opleve en forværring af eksisterende sygdomme 15. På den måde bliver det ikke kun kroppens udformning, computeren har medindflydelse på, men også kroppens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Det er dog værd at bemærke, at øget anvendelse af computere, enten på arbejdet eller privat, ikke i sig selv er årsag til øget forekomst af overvægt og deraf følgende dårligt helbred. Der er en række andre faktorer, der også må tages højde for, hvis man skal forklare den stigende overvægt blandt den danske befolkning. Ikke desto mindre mener jeg, at de undersøgelser, jeg henviser til i nærværende afsnit, beskriver nogle tendenser, der med meget stor sandsynlighed viser en sammenhæng mellem øget brug af computere og teknologi på arbejdspladserne og en stigning i antallet af overvægtige. Derfor mener jeg, at kunne konstatere at computeren har påvirket kroppens udformning. Og derved også dens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Ergonomi 79 % af den danske befolkning har adgang til Internettet hjemmefra og 7 ud af 10 har en bredbåndsforbindelse, hvilket er en markant stigning i forhold til 2004 16. Antallet af computere i hjemmet er også i stadig stigning og har været det siden 90 erne. Når Internettet bruges til formål, der ikke er arbejdsrelaterede, er det primært søgning af information, kommunikere, samt køb og salg af varer eller ordne bankforretninger - de to sidstnævnte dog ikke i så høj grad som de foregående. De fleste bruger en stationær PC til at gå på nettet, men 30 % bruger en bærbar. Herudover er andelen, der bruger et pegeredskab i forbindelse med computeranvendelse på arbejdspladsen, blevet betydeligt større i løbet af 90 erne og det mest anvendte pegeredskab er musen. Museskader 17, kan ses som et udtryk for forholdet mellem krop og teknologi, et forhold der på ingen måde er uproblematisk og som rummer mange udfordringer men også mange muligheder. På den måde bliver museskaderne en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 15 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 16 Danmarks Statistik (2005), afs. 1 17 Andersen, J. H. et. Al. (2004), s. 2806 16
Flere undersøgelser har vist, at bevægeapparatsbesvær, nærmere bestemt smerter i skuldre, nakke, håndled og lænderyg ofte forekommer hos computerbrugere og at der er sammenhæng mellem den tid, der bruges ved computeren og smerternes hyppighed 18. På trods af at denne sammenhæng har været kendt i en årrække, er anbefalingerne fra blandt andet Arbejdsmiljøinstituttet ikke, at der investeres i at udvikle computere, der giver færre skader, men at brugerne arrangerer deres arbejde sådan, at de bruger mindre tid på arbejde med computeren. Er det ikke muligt gives følgende anbefaling: Kan man som computerbruger ikke nedbringe sin tid ved computeren, bør man som minimum tag en række forholdsregler, der kan aflaste kroppen. Det gælder for eksempel en bedre afveksling mellem forskellige computerredskaber og en større respekt for kroppens advarselssignaler. Arbejdsgiveren har også et ansvar for at disse muligheder er til rådighed 19. I betragtning af den udvikling computeren har været igennem en udvikling der stadig pågår kan det synes påfaldende, at det primære middel til at undgå skader, er at minimere brugen af computer og dernæst at variere brugen heraf. Når man samtidig ser en klar stigning i anvendelsen af computer, både privat og professionelt, virker anbefalingerne fra Arbejdsmiljøinstituttet ikke særlig realistiske. På trods af at der er meget klare indikatorer for, at brugen af computere vil stige, mener man således fra Arbejdsmiljøinstituttets side at den bedste måde at undgå skader på, er at bruge mindre tid ved computeren. Denne resonering kan ses som et udtryk for den herskende opfattelses af forholdet mellem krop og teknologi og hvordan der her ikke er taget højde for den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Et alternativ kunne derfor være at overveje at undersøge hvad der ligger til grund for den øgede anvendelse af computere. Hvilke tendenser i samfundet understøtter denne udvikling? Måske er den øgende anvendelse af computere blot et symptom på en overordnet udvikling i samfundet og måske er der andre måder at understøtte denne udvikling på end øget computer anvendelse. Men man kunne også vælge at se kombinationen computerbruger-mus-og-tastatur som en entitet, en samlet størrelse. Der rummer både positive og negative sider og som er i stadig forandring. Derfor er den også ufærdig, åben og ukontrollerbar. Netop det ukontrollerbare bevirker, at det ikke giver mening at forsøge at designe sig ud af problemet med museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær ved at udvikle computere, der er mindre skadelige. Måske er det et problem, der ikke kan løses eller på anden måde elimineres for måske er museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 18 Jensen, C. Et. Al. (2000), s. 4 19 Christensen, H. Et. Al. (2002), s. 16 17
Som jeg har nævnt ovenfor kan Arbejdsmiljø instituttets anbefalinger ses som et udtryk for den herskende opfattelse af forholdet mellem krop og teknologi. For at undersøge dette forhold nærmere er det efter min mening vigtigt at finde ud af hvordan kroppen opfattes som begreb, hvilket jeg derfor vil gøre i det følgende afsnit. 18
Hvad er kroppen? Begrebet krop bruges ofte som var det en passiv selvfortolkende størrelse. Et eksempel herpå er fra bogen Doing Cultural Studies: The Story of the Sony Walkman, der er en del af serien Culture, Media and Identities fra forlaget SAGE og er udgivet i 1997. Bogen er skrevet til brug ved universitets studier og undersøger udbredelsen af Sonys Walkman og hvorfor den blev så populær. Her beskrives blandt andet hvordan walkman en er fitted, moulded, like so much else in modern consumer culture, to the body itself 20. Men der står ikke noget om, hvordan dette er opnået eller hvilke kroppe, der er tale om. Det antages, at Sonys Walkman passer til alle kroppe og at det samme i øvrigt også gælder for en række andre ting, der er en del af den moderne kultur. Senere i artiklen beskrives dog hvordan kraft, hurtighed og maskulinitet bliver brugt i en reklame for Sony Walkman 21, mens (kvinde-) kønnet og sex bliver brugt i en anden 22. Der er med andre ord forskel på den mandlige og den kvindelige krop, men det bliver først nævnt i forbindelse med reklame for produktet, ikke i forbindelse med anvendelsen af det. Hvis man ikke eksplicit tager højde for kroppens betydning, når man udvikler ny teknologi, løber man en risiko for at tilpasse teknologien til et bestemt (implicit) kropsbillede, en særlig kropsnorm. En del af forklaringen herpå skal findes i begreberne objektkroppen og den levede krop eller embodiment, som det hedder på engelsk. Objektkroppen fremstår altid normativt i relation til et sæt af kriterier 23 og derfor kan man naturligvis godt sige at et produkt er tilpasset kroppen som det er beskrevet ovenfor i eksemplet med Sonys Walkman. Mens embodiment den levede krop er kontekstuel, indvævet i tid, sted, fysiologi og kultur. Hvilket netop kommer til udtryk i reklamerne for produktet, idet den mandlige og den kvindelige krop portrætteres forskelligt. (Dog kan man i den forbindelse diskutere hvorvidt eksempelvis kraft og hurtighed er noget, der appellerer til alle mænd, men den problemstilling vender jeg tilbage til i afsnittet Teoridiskussion: Hvad er kroppen? ) Derfor vil jeg beskrive de to begreber nærmere i det følgende afsnit. Derefter vil jeg præsentere forskellige nøglebegreber fra fænomenologien med henblik på at identificere tegn på tilstedeværelsen af en kropslig norm. Herudover vil jeg præsentere en række feministiske tekster, artikler og andre tekster som beskriver eksempler på kroppe, der kan tænkes at afvige fra en sådan norm og derfor potentielt udfordre den. På den måde håber jeg, at kunne undersøge de antagelser, der ligger grund 20 Hall et. Al. (1997), s. 23 21 Hall et. Al. (1997), Fig. 1,6 & s. 31 22 Hall et. Al. (1997), Fig. 1,8 & s. 31 23 Hayles, K. M. (1993), s. 154 19
for den herskende forståelse af kroppen som begreb samt måske at kunne præsentere et alternativ til denne forståelse. Objektkroppen og den levede krop Hayles beskriver hvordan kroppen indenfor postmodernismen fejlagtigt er blevet antaget at være intet andet end en konstruktion og derfor har været forsvundet. Dette er efter hendes mening yderst tåbeligt, fordi det i sagens natur ikke er muligt at leve uden en krop. Antagelsen om at kroppen er forsvundet eller kan reduceres til en konstruktion, bliver imidlertid mulig, når man glemmer den levede krop og kun tager højde for objektkroppen, der er en idealiseret form. Den levede krop kan aldrig være lig med objektkroppen, der tværtimod vil altid være en vis spænding mellem de to: Recall that the body points toward the normalized and abstract, whereas embodiment refers to the contextual and enacted 24. Denne spænding kommer blandt andet til udtryk i den gensidige interaktion, der til enhver tid er mellem den måde kroppen konstrueres på for eksempel af teoretikere og den levede krop. Hayles beskriver, hvordan der er en forbindelse mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, der knytter sig til kroppen: Incoporating practices perform the bodily content; inscribing practices correct and modulate the performance. Thus incorporating and inscribing practices work together to create cultural constructs 25. Forskellen i de to køns måde at bevæge sig på, er et resultat af dette samarbejde mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, idet børn baserer deres bevægelsesmønster på det, de observerer hos voksne, men også får verbale instrukser om at sidde pænt eller gå ordentligt. Kombinationen af iagttagelsen af de inkorporerende praksisser og de sproglige formaninger bevirker, at børnene når de er blevet voksne, vil have en klar forestilling om hvordan mænd og kvinder bevæger sig og for langt de flestes vedkommende også vil bevæge sig på en sådan måde, at det passer til de konventioner, der knytter sig til deres respektive køn. Det er dog værd at bemærke, at der er væsentlige forskelle på inkorporation og inskription. Inkorporation er indlejret i kroppen og som sådan tæt forbundet til den kontekst hvori den opstod. Inskription er mere abstrakt og formaliserbar. Derfor er en inskription heller ikke bundet til en given kontekst på samme måde som en inkorporation. Inkorporation kan således også beskrives som en form for tavs viden, som kroppen er i besiddelse af. 24 Hayles, K. M. (1993), s. 156 25 Hayles, K. M. (1993), s. 157 20