FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 METODE 11 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 HVAD ER KROPPEN?

FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 UDVIKLINGEN AF DEN MODERNE COMPUTER 7 FORHOLDET MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 8 PROBLEMSTILLING 10 METODE 11 VALG AF TEORI 11 BILLEDANALYSE 12 VALG AF PERVASIVE PRODUKTER 13 AFGRÆNSNINGER 13 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 NÅR TEKNOLOGIEN PÅVIRKER KROPPEN 15 ERGONOMI 16 HVAD ER KROPPEN? 19 OBJEKTKROPPEN OG DEN LEVEDE KROP 20 FÆNOMENOLOGI 21 KROP OG HANDLEN 21 KROPSBILLEDE OG KROPSSKEMA 22 KROP OG RUM 23 KROP OG SANSNING 23 KROP OG GENSTANDE 24 FEMINISTISK TEORI 24 DEN KØNNEDE KROPS HISTORIE 24 KROP OG KØN 25

KROP OG MAGT 28 KROPPEN SOM KONSTRUKTION 29 HANDICAPPEDE 31 KROPSLIG LÆRING 34 MOTORIK 36 TAVS VIDEN 37 TEORIDISKUSSION: HVAD ER KROPPEN? 39 HVAD ER PERVASIVE COMPUTING? 46 PERVASIVE PRODUKTER 49 DET INTELLIGENTE HJEM 50 SIEMENS SERVE@HOME 51 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I SERVE@HOME 52 SIEMENS DIGIHEAT 53 BILLEDANALYSE AF REKLAME FOR DIGIHEAT 54 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I DIGIHEAT 57 PERVASIVE COMPUTING OG SIKKERHED 60 KROPPEN I DET DIGITALE HJEM 63 KONKLUSION 65 LITTERATUR 68 HJEMMESIDER 72 BILAG 1: REKLAME FOR DIGIHEAT 73 BILAG 2: MICHELANGELOS SKABELSEN 74 2

Forord Dette speciale er udarbejdet af Tombi Katrine Vedel på kandidat uddannelsen tværfaglig ITudvikling ved IT-Universitet i København. Undervisningen er udliciteret til Institut for Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. Jeg er tidligere studerende ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet og har således en ikke IT-faglig baggrund. Specialet er tværfagligt og beskæftiger sig med forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing. Der trækkes således på kropsfilosofiske og teknologi filosofiske teorier samt på generel faglig viden om både krop og teknologi. Det forudsættes at læseren er bekendt med tendenserne indenfor IT-området samt har et vist kendskab til kropsfilosofi og teknologi filosofi. Jeg vil gerne afslutte denne opgaves forord med at rette en tak til min vejleder Peter Danholt for god og konstruktiv feedback samt til min familie og mine venner for tålmodighed, forståelse og generel opbakning. 3

Speciale udarbejdet af Tombi Katrine Vedel Abstract The primary objective of this thesis Technology without borders on the relationship between technology and the body in pervasive computing is to examine the relationship mentioned in the title and the assumptions and beliefs on which the perception of the body is based. It is my belief that the relationship between body and technology is one of mutual interaction. However, it is also my experience that the body often is perceived as an isolated, absolute entity and therefore is subject to specific norms, which enables us to categorize it as a body of a certain type. With this thesis, I wish to question these norms and thereby the perception of the body as an isolated, absolute entity. In order to do so, I will fist demonstrate that such norms exist by examining how the body as a concept is perceived in the West. Then I will explore how that perception shows in relation to pervasive computing. I believe that a perception of the body as an isolated, absolute entity does not enable one to investigate the mutual interaction between body and technology. Therefore, I also intend to present a method to describe and examine the mutual interaction between the body and technology. Resumé Dette speciale handler om forholdet mellem krop og teknologi i pervasive computing. Min tese er at dette forhold er præget af en høj grad af gensidighed interaktion, men at kroppen ofte opfattes som en entydig, uforanderlig størrelse, hvorfor forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som entydigt og uforanderligt. Derfor har jeg valgt at undersøge hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb samt at præsentere eksempler på hvordan denne opfattelse af kroppen kommer til udtryk i forbindelse med reklamer og produktinformationer for produkterne Digheat og serve@home. Begge produkter er fra Siemens og kan bruges til at fjernbetjene apparater i hjemmet. På baggrund af undersøgelsen af kroppen som begreb kan jeg endvidere konstatere at den gensidige interaktion mellem krop og teknologi kan undersøges og beskrives ved hjælp af Haraways cyborg begreb, der netop kendetegnes ved at være en kombination af menneske og teknologi, og som sådan i høj grad også en kombination af menneskets krop og teknologien.

En anden måde at anskue dette forhold på er ved at opfatte forholdet mellem krop og teknologi som en læreproces. En sådan proces er netop karakteriseret ved at medføre forandring, hvilket kan ses som et resultat af den gensidige interaktion: Både kroppen og teknologien har forandret sig. For begge metoder gælder imidlertid at konteksten har stor betydning idet kroppen altid er situeret og derfor altid en del af en kontekst. 5

Indledning Siden de første forsøg på at bygge en digital computer er udviklingen af den moderne computer gået meget hurtigt og den foregår stadig i et tempo, der er meget højt. Moores lov, der stadig er gyldig, er et eksempel på hvor hurtigt udviklingen går og hvordan dette tempo hele tiden stiger. I lyset heraf kan udviklingen indenfor IT-branchen med en let omskrivning af det olympiske motto beskrives med ordene citius, fortius, minimus hurtigere, stærkere, mindre: Det vigtigste er at computeren bliver hurtigere, kan rumme mere hukommelse samtidig med at den også bliver mindre. Anvendelse af IT bliver hele tiden mere udbredt; både på arbejdspladsen og i hjemmet. Denne udvikling har bevirket at arbejdsopgaver og procedurer er blevet ændret og den måde vi omgås hinanden og lever sammen har også ændret sig. Eksempler herpå er email korrespondance på arbejdspladserne, øgede muligheder for at arbejde hjemmefra, aftaler der nemt kan ændres i sidste øjeblik fordi alle har en mobiltelefon samt nødvendigheden af at annoncere i DSB s hvilekupéer at mobiltelefoner skal være slukkede eller på lydløs og må ikke benyttes til samtale. Teknologien anvendes i dag til at løse en række opgaver, man tidligere udførte selv. Dette har bevirket, at langt flere i dag udfører stillesiddende arbejde end tidligere. Netop denne ændring fra manuelt/fysisk arbejde til stillesiddende arbejde bliver ofte angivet som medvirkende årsag til stigningen i livsstilssygdomme, der er relateret til overvægt og inaktivitet. Herudover kan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren give smerter i bevægeapparatet eller andre skader. Jeg mener, at den måde man anskuer kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Hvis kroppen opfattes som en entydig, konstant størrelse vil forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som værende entydigt og konstant. Krop og teknologi vil i så fald anskues som to separate størrelser, der eksisterer uafhængigt af hinanden. Jeg mener imidlertid, at interaktionen mellem krop og teknologi går begge veje. Kroppen manipulerer med teknologien og anvender den til at løse forskellige opgaver, men kroppen påvirkes også af teknologien. Faktisk kan man sætte spørgsmålstegn ved om det kropsligt set overhovedet er behageligt at arbejde ved computeren. Alligevel bruger mange mennesker hver dag timer ved dette teknologiske redskab, både i arbejdsøjemed men også til underholdning og afslapning. 6

Problem diskussion Pervasive computing er blandt meget andet på vej til at udvikle sig til en form for hverdagsteknologier indeholdende en meget høj grad af informationsteknologi. Det vil sige, at anvendelsen af IT vil blive endnu mere omfattende, end den allerede er i dag. På baggrund af denne udvikling synes jeg, at det er interessant kort at gennemgå computerens udvikling frem til i dag og sætte den i perspektiv i forhold til de kropslige aspekter af brugen af computere og IT. Udviklingen af den moderne computer Computeren har gennemgået en rivende udvikling siden den første regnemaskine der er computerens forfader, om man vil blev bygget helt tilbage i 1600-tallet af franskmanden Pascal 1. Det første forsøg på at bygge en digital computer blev foretaget i 1800-tallet i England og under 2. verdenskrig påbegyndtes den udvikling, der i 1940 erne og 1950 erne førte til at ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Computer), EDVAC (Electronic Discrete Variable Automatic Computer) og endelig von Neumann maskinen blev bygget. ENIAC, der er fra 1946 vejede dengang 30 ton og brugte 140 kilowatt. Det design, der blev brugt til von Neuman maskinen i 1952, er stadig basis for konstruktionen af langt de fleste digitale computere i dag. IBM begyndte at lave computere i begyndelsen af 1950 erne og i løbet af 1960 erne blev virksomheden toneangivende på markedet. I 1964 introducerede IBM de første computere med integrerede kredsløb. Det var de første computere, der kunne have flere programmer i hukommelsen samtidig og de havde en hukommelse på 16 megabytes, hvilket var meget efter datidens standard. I 1950 erne blev computere kun brugt af professionelle programmører. Dette ændrede sig imidlertid og derfor valgte flere virksomheder at lave en grafisk brugergrænseflade i stedet for at benytte kommandoliner 2. Denne udvikling gjorde det imidlertid nødvendigt at lave et redskab, der kunne bruges til at pege på ting på skærmen og musen kom til. Der er blevet lavet fire forskellige former for mus: mekanisk, optisk, optomekanisk og den der er indbygget i de bærbare computere. Den mekaniske mus har to små gummihjul, der bevæger sig i forhold til hinanden, når musen bevæges. På den måde registreres hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. Den optiske mus har en diode, der registrerer når den bevæges og den optomekaniske mus har både små gummihjul og en diode. Den mus, der er indbygget i de bærbare computere, er i princippet en touch-pad, der på 1 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 13FF 7

baggrund af den måde man bevæger fingrene på den, registrerer hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. I løbet af 1980 erne blev priserne på computere så lave, at privatpersoner havde råd til at købe dem. Samtidig var det blevet muligt at have mange transistorer på en enkelt chip, hvilket bevirkede at man kunne lave ikke bare væsentlig mindre men også hurtigere computere. Man begyndte nu at omtale computeren som en PC, en personal computer, fordi den nu havde en størrelse og et prisleje, der gjorde det muligt at opfatte den som en personlig ejendom. Moores lov blev formuleret i 1965 og handler om forholdet mellem tiden og antal transistorer på en enkelt chip. Moore hævdede at antallet af transistorer på en enkelt chip vil fordobles hver 18. måned 3. Denne udvikling foregår stadig i det tempo Moore forudså og flere iagttagere mener at den til måske kan fortsætte indtil år 2020. Det er med andre ord tydeligt at udviklingen af den moderne computer er gået stærkt og stadig gør det. Derfor synes jeg, at det er tankevækkende, at der i dag ikke er udviklet et bedre pegeredskab end musen. Moores lov repræsenterer således en udvikling af computeren, men heller ikke mere. For eksempel indeholder den ikke den innovation, der er nødvendig for at udvikle et bedre pegeredskab end musen. Naturligvis er musen som pegeredskab blevet forbedret med tiden, men brug af mus og tastatur er stadig årsag til smerter i nakke, skuldre, ryg og arme 4. Dette forhold kan ses som et udtryk for at computeren opfattes som redskab til udvidelse af de kognitive evner og den kropslige del af interaktionen med computeren enten ignoreres eller betragtes som uvæsentlig. Hovedvægten er i stedet lagt på citius, fortius, minimus: Det vigtigste er, at computeren bliver hurtigere og får mere hukommelse alt imens den også bliver mindre. Forholdet mellem krop og teknologi Hovedformålet med dette speciale er at undersøge forholdet mellem krop og teknologi, nærmere bestemt forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing i den vestlige verden. Den måde man opfatter kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt at undersøge hvordan kroppen opfattes og 2 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 99FF 3 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 25 4 Andersen, J. H. et. Al. (2004), s. 2806, Christensen, H. (2002), s. 8, Sjøgaard, G. Et. Al. (1993) 8

forstås som begreb i den vestlige verden. I den forbindelse kan det vise sig frugtbart at tage udgangspunkt i kroppe og forståelser af kroppen, der udfordrer den herskende forståelse af, hvad kroppen er. 9

Problemstilling Selvom det er vigtigt ikke at anvende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når man bruger computer eller andre teknologiske redskaber, vil det efter min mening være en forsimplet undersøgelse af forholdet mellem krop og teknologi, hvis det begrænses det til kun at handle om ergonomi. Forholdet mellem krop og teknologi handler i høj grad også om den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Og ikke mindst om hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb. Min tese er, at forholdet mellem krop og teknologi er præget af en høj grad af gensidighed, med andre ord at krop og teknologi gensidigt påvirker hinanden. For at undersøge dette forhold nærmere, kan det derfor vise sig frugtbart at anskue krop og teknologi som værende indbyrdes forbundne. For at undersøge min tese, vil jeg i nærværende speciale forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvordan opfattes kroppen som begreb (i den vestlige verden) og hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i forbindelse med pervasive computing? Hvordan kan den gensidige interaktion mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing undersøges og beskrives? 10

Metode Da mit speciale omfatter både krop og teknologi og på den måde er tværfagligt, syntes jeg, at det var nødvendigt at finde en metode, der gav mulighed for at inddrage flere forskellige former for materiale. Derfor har jeg valgt at benytte Cultural Studies - Kulturstudier. Denne metode giver mulighed for at inddrage mange forskellige former for data i min research. Et eksempel herpå er en artikel af Donna Haraway til Cultural Studies. Her bruger hun blandt andet reklamer til sin research fordi These ad figures remind us of the corporeality, the mundane materiality, and literality of theory 5. Dette er også et eksempel på hvordan det, der anerkendes som viden i dag, rent faktisk er baseret på mange forskellige former for data. Som Haraway beskriver det i førnævnte artikel: Overwhelmingly, theory is bodily, and theory is literal. Theory is not about matters distant from the lived body, quite the opposite. Theory is anything but disembodied 6. Derfor har jeg valgt at inddrage både videnskabelige artikler, produktblade, avisartikler, reklamer, artikler fra livsstilsmagasiner og forskellige relevante statistikker i dette speciale. Herudover lægges der indenfor kulturstudier vægt på relevansen af at undersøge de antagelser, der ligger til grund for velkendte begreber og kriterier. Hvilket netop er, hvad jeg gerne vil opnå med min undersøgelse af kroppen som begreb. Valg af teori For at anskueliggøre hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb, har jeg blandt andet valgt at undersøge hvordan begrebet kroppen som fænomen behandles teoretisk. Jeg har valgt at inddrage artikler af Heidegger, Merleau-Ponty og Leder, da de alle har beskæftiget sig med kroppen ud fra et (krops-) fænomenologisk perspektiv. Merleau-Ponty betegnes ofte som kropfænomenologiens fader. I et forsøg på at gøre op med Descartes Cogito ergo sum og derved med sjæl-legeme dualismen fremsætter han en teori omkring forudsætningerne for menneskets eksistens, der tager udgangspunkt i kroppen: Kropfænomenologien. Senere fører Leder, der er elev af Merleau-Ponty, dennes teorier videre og udvider dem med en analyse af kroppens dybde, hvilken han mener, at Merleau-Ponty mangler at diskutere. 5 Haraway, D. (1992), s. 106 6 Haraway, D. (1992), s. 102 11

Da det også er mit mål at undersøge kroppens flertydighed, har jeg valgt at tage udgangspunkt i feministisk teori og i teori om den handicappede krop. Ved at placere den teoretiske hovedvægt her, håber jeg at finde nogle perspektiver, der kan udfordre den givne forestilling om kroppen og dermed også om forholdet mellem krop og teknologi. Blandt de feministiske teoretikere har jeg blandt andet valgt at tage udgangspunkt i Simone De Beauvoir, da hun er en af de tidligere feministiske teoretikere som stadig inspirerer feminister af nyere dato. Et eksempel herpå er Iris Young, der baserer dele af sine analyser på Simone De Beauvoirs tanker. Jeg har valgt at bruge Iris Young, da jeg mener, det kan give en øget kontinuitet og sammenhæng både at medtage Iris Young og en af hendes inspiratorer. Donna Haraway var et naturligt valg, da hendes Cyborg Manifesto har været banebrydende på en række områder. Ikke kun indenfor feministisk teori, men også indenfor teknologi filosofi. På den måde omfatter Haraway som teoretiker flere aspekter af nærværende speciale og det var derfor utænkeligt for mig ikke at trække på netop Cyborg Manifesto i min undersøgelse af kroppen som begreb og forholdet mellem krop og teknologi. Eftersom pervasive computing rummer nye anvendelses områder for IT, udvikling af ny teknologi eller tilføjelse af ny funktionalitet til eksisterende redskaber, vil der i sagens natur også være et væsentligt element af læring involveret i udnyttelsen af førnævnte muligheder. Derfor har jeg valgt at redegøre for begreberne kropslig læring (da jeg mener, at interaktionen med teknologien foregår via kroppen) og tavs viden. I den forbindelse, synes jeg også, at det er væsentligt at undersøge, hvordan teknologien påvirker kroppen. På den måde håber jeg at kunne bygge bro mellem teori og praksis, hvilket til syvende og sidst må være kernen i en opgave, der tager sit udgangspunkt i kroppen. Billedanalyse Eftersom jeg har valgt at inddrage reklamer og produktblade i min research, mener jeg, at det også kan vise sig relevant at analysere et eller flere af de billeder, der optræder her. Som udgangspunkt for billedanalysen har jeg valgt at benytte Billedbogen af K. B. Jessen et. Al. da jeg mener, at den giver en detaljeret introduktion til centrale begreber indenfor billedanalyse. Denne bog ligger dog noget under det niveau, man normalt ville forvente anvendt til et speciale og jeg har derfor valgt at supplere Ole Thyssens teorier om æstetisk kommunikation. Disse teorier er udviklet med henblik på iagttagelse af kunst og har til formål at opstille et sæt kriterier for hvad der er kunst og hvad der ikke er. I den forbindelse beskæftiger Thyssen sig også med æstetisk kommunikation indenfor erhvervslivet herunder reklamer og dette er en af årsagerne til at jeg mener, det kan vise sig 12

frugtbart at anvende hans teorier i forbindelse med billedanalyse af reklamer. Desuden er der mange lighedspunkter mellem et billedligt kunstværk og et reklame billede (formen, for eksempel) og derfor mener jeg, at flere af de teknikker, der bruges til at undersøge og analysere kunst og kan anvendes til billedanalyse af reklamer. Thyssen benytter sig af eksempler fra reklamer og beskriver hvordan de kan karakteriseres som æstetisk kommunikation, men ikke som kunst. Derfor har han beskrevet en række begreber indenfor æstetisk kommunikation, som netop kan bruges til at beskrive og analysere reklamer. Og han har en meget klar holdning til, hvad det er, reklamer kan og skal som kommunikativt redskab. Valg af pervasive produkter Jeg har valgt at koncentrere mig om at undersøge pervasive produkter fra Siemens. En af årsagerne til at valget netop faldt på Siemens, er virksomhedens meget omfattende produktportefølje, herunder små apparater til brug i hjemmet, hårde hvide varer, mobiltelefoner, radiatorer, computere og PDA ere. Det er derfor mit indtryk, at det er en virksomhed, der har meget at vinde ved at udvikle og omsætte produkter til pervasive computing, fordi man selv råder over den nødvendige teknologi samt forskellige produkter den kan indlejres i. Samtidig er det en stor multinational koncern, der derfor også har mulighed for at allokere omfattende ressourcer til udviklingen af produkter til pervasive computing. På baggrund af ovenstående er Siemens produkter således et oplagt valg til at undersøge hvordan forholdet mellem krop og teknologi kommer til udtryk i pervasive computing. Afgrænsninger Kroppen kan opfattes meget forskelligt i forskellige kulturer. Da jeg mente, at det ville være for omfattende til at blive behandlet fyldestgørende i dette speciale at undersøge og beskrive de mange forskellige opfattelser, der er af kroppen i forskellige kulturer verden over, har jeg valgt kun at undersøge hvordan kroppen som begreb opfattes i den vestlige verden. I forbindelse med inddragelse af data fra forskellige undersøgelser, har jeg for at begrænse mængden af information, med en enkelt undtagelse valgt at benytte mig af undersøgelser af danske forhold. Eftersom det er de samme tendenser med hensyn til IT-anvendelse 7 og helbredsforhold 8, der 7 Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2005) 13

generelt gør sig gældende i Danmark og andre vestlige lande, mener jeg, at det ikke vil have en negativ effekt på validiteten af de konklusioner, jeg måtte nå frem til, at foretage denne afgrænsning. Herudover er formålet med specialet at undersøge kroppen som begreb og de antagelser, der ligger til grund herfor, hvorfor inddragelsen af undersøgelser og statistiske data må betragtes som værende udenfor opgavens primære fokus. Derfor skal de statistiske data ses som et supplement til de andre data jeg benytter i nærværende speciale. 8 http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/facts/obesity/en/ 14

Interaktion mellem krop og teknologi Interaktionen mellem krop og teknologi er karakteriseret ved bevægelse. Man bevæger fingrene på computerens tastatur, man passerer en bevægelsessensor, der tænder lyset eller åbner et sæt skydedøre, man drejer på en knap der skruer op for lyden fra radioen etc. Kroppen manipulerer med teknologien, men teknologien påvirker også kroppen. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren kan for eksempel give smerter i bevægeapparatet, museskader eller andre skader. Derfor mener jeg, at man som jeg også nævner i indledningen kan sætte spørgsmålstegn ved, om det kropslige aspekt af computeranvendelse overhovedet opleves som behageligt. Alligevel er brugen af computere i stadig stigning både på arbejdspladserne og i private hjem. Når teknologien påvirker kroppen Antallet af danskere med stillesiddende arbejde har været stigende siden 80 erne og i perioden fra 1985 til 1995 blev dette antal næsten fordoblet 9. I år 2000 var 11,9 % af den danske befolkning hverken fysisk aktive i deres arbejdsliv eller deres fritidsliv 10. Og anvendelse af computer på arbejdspladsen øges stadig. I 2000 havde mere end hver femte lønmodtager intensivt computerarbejde 11 og dette tal har været stadigt stigende op gennem 90 erne 12. På trods af at danskerne er blevet mere aktive i deres fritidsliv i perioden 1987-2000, er antallet af svært overvægtige 13 steget i samme periode. I perioden 1985 til 1995 er både det samlede energi indtag og mængden af fedt i kosten faldet. Undersøgelser peger på at Selv et mindre fald i aktivitetsniveauet under arbejde har formentlig kunnet øge forekomsten af overvægt og fedme i Danmark meget 14. Dette forklarer den paradoksale udvikling: At danskerne er blevet mere overvægtige samtidig med, at de spiser mindre fedt og er blevet mere aktive i deres fritidsliv. Det er tydeligt, at det er anvendelsen af teknologi og især computere, der har bidraget til at langt flere danskere har et stillesiddende arbejde. På den måde har teknologien bevirket, at flere danskere er mindre fysisk aktive i deres arbejdstid og derved er blevet overvægtige. Dette kan derfor ses som et 9 Matthiessen, J. (2001) 10 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 11 Intensivt computerarbejde: Arbejde i mindst tre fjerdedel af arbejdstiden ved computeren, jf. Burr, H. (2000), s.12 12 Christensen, H. (2002), s. 6 13 BMI >= 30 14 Matthiessen, J. (2001) 15

eksempel på, hvordan teknologien kan siges at være medvirkende til om ikke direkte, så i hvert fald indirekte, at påvirke kroppens udformning. Kroppen er blevet større og en del af forklaringen herpå skal findes i den øgede brug af computere på arbejdspladsen. Samtidig viser undersøgelser, at de fysisk inaktive har større risiko for at udvikle helbredsproblemer eller opleve en forværring af eksisterende sygdomme 15. På den måde bliver det ikke kun kroppens udformning, computeren har medindflydelse på, men også kroppens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Det er dog værd at bemærke, at øget anvendelse af computere, enten på arbejdet eller privat, ikke i sig selv er årsag til øget forekomst af overvægt og deraf følgende dårligt helbred. Der er en række andre faktorer, der også må tages højde for, hvis man skal forklare den stigende overvægt blandt den danske befolkning. Ikke desto mindre mener jeg, at de undersøgelser, jeg henviser til i nærværende afsnit, beskriver nogle tendenser, der med meget stor sandsynlighed viser en sammenhæng mellem øget brug af computere og teknologi på arbejdspladserne og en stigning i antallet af overvægtige. Derfor mener jeg, at kunne konstatere at computeren har påvirket kroppens udformning. Og derved også dens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Ergonomi 79 % af den danske befolkning har adgang til Internettet hjemmefra og 7 ud af 10 har en bredbåndsforbindelse, hvilket er en markant stigning i forhold til 2004 16. Antallet af computere i hjemmet er også i stadig stigning og har været det siden 90 erne. Når Internettet bruges til formål, der ikke er arbejdsrelaterede, er det primært søgning af information, kommunikere, samt køb og salg af varer eller ordne bankforretninger - de to sidstnævnte dog ikke i så høj grad som de foregående. De fleste bruger en stationær PC til at gå på nettet, men 30 % bruger en bærbar. Herudover er andelen, der bruger et pegeredskab i forbindelse med computeranvendelse på arbejdspladsen, blevet betydeligt større i løbet af 90 erne og det mest anvendte pegeredskab er musen. Museskader 17, kan ses som et udtryk for forholdet mellem krop og teknologi, et forhold der på ingen måde er uproblematisk og som rummer mange udfordringer men også mange muligheder. På den måde bliver museskaderne en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 15 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 16 Danmarks Statistik (2005), afs. 1 17 Andersen, J. H. et. Al. (2004), s. 2806 16

Flere undersøgelser har vist, at bevægeapparatsbesvær, nærmere bestemt smerter i skuldre, nakke, håndled og lænderyg ofte forekommer hos computerbrugere og at der er sammenhæng mellem den tid, der bruges ved computeren og smerternes hyppighed 18. På trods af at denne sammenhæng har været kendt i en årrække, er anbefalingerne fra blandt andet Arbejdsmiljøinstituttet ikke, at der investeres i at udvikle computere, der giver færre skader, men at brugerne arrangerer deres arbejde sådan, at de bruger mindre tid på arbejde med computeren. Er det ikke muligt gives følgende anbefaling: Kan man som computerbruger ikke nedbringe sin tid ved computeren, bør man som minimum tag en række forholdsregler, der kan aflaste kroppen. Det gælder for eksempel en bedre afveksling mellem forskellige computerredskaber og en større respekt for kroppens advarselssignaler. Arbejdsgiveren har også et ansvar for at disse muligheder er til rådighed 19. I betragtning af den udvikling computeren har været igennem en udvikling der stadig pågår kan det synes påfaldende, at det primære middel til at undgå skader, er at minimere brugen af computer og dernæst at variere brugen heraf. Når man samtidig ser en klar stigning i anvendelsen af computer, både privat og professionelt, virker anbefalingerne fra Arbejdsmiljøinstituttet ikke særlig realistiske. På trods af at der er meget klare indikatorer for, at brugen af computere vil stige, mener man således fra Arbejdsmiljøinstituttets side at den bedste måde at undgå skader på, er at bruge mindre tid ved computeren. Denne resonering kan ses som et udtryk for den herskende opfattelses af forholdet mellem krop og teknologi og hvordan der her ikke er taget højde for den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Et alternativ kunne derfor være at overveje at undersøge hvad der ligger til grund for den øgede anvendelse af computere. Hvilke tendenser i samfundet understøtter denne udvikling? Måske er den øgende anvendelse af computere blot et symptom på en overordnet udvikling i samfundet og måske er der andre måder at understøtte denne udvikling på end øget computer anvendelse. Men man kunne også vælge at se kombinationen computerbruger-mus-og-tastatur som en entitet, en samlet størrelse. Der rummer både positive og negative sider og som er i stadig forandring. Derfor er den også ufærdig, åben og ukontrollerbar. Netop det ukontrollerbare bevirker, at det ikke giver mening at forsøge at designe sig ud af problemet med museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær ved at udvikle computere, der er mindre skadelige. Måske er det et problem, der ikke kan løses eller på anden måde elimineres for måske er museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 18 Jensen, C. Et. Al. (2000), s. 4 19 Christensen, H. Et. Al. (2002), s. 16 17

Som jeg har nævnt ovenfor kan Arbejdsmiljø instituttets anbefalinger ses som et udtryk for den herskende opfattelse af forholdet mellem krop og teknologi. For at undersøge dette forhold nærmere er det efter min mening vigtigt at finde ud af hvordan kroppen opfattes som begreb, hvilket jeg derfor vil gøre i det følgende afsnit. 18

Hvad er kroppen? Begrebet krop bruges ofte som var det en passiv selvfortolkende størrelse. Et eksempel herpå er fra bogen Doing Cultural Studies: The Story of the Sony Walkman, der er en del af serien Culture, Media and Identities fra forlaget SAGE og er udgivet i 1997. Bogen er skrevet til brug ved universitets studier og undersøger udbredelsen af Sonys Walkman og hvorfor den blev så populær. Her beskrives blandt andet hvordan walkman en er fitted, moulded, like so much else in modern consumer culture, to the body itself 20. Men der står ikke noget om, hvordan dette er opnået eller hvilke kroppe, der er tale om. Det antages, at Sonys Walkman passer til alle kroppe og at det samme i øvrigt også gælder for en række andre ting, der er en del af den moderne kultur. Senere i artiklen beskrives dog hvordan kraft, hurtighed og maskulinitet bliver brugt i en reklame for Sony Walkman 21, mens (kvinde-) kønnet og sex bliver brugt i en anden 22. Der er med andre ord forskel på den mandlige og den kvindelige krop, men det bliver først nævnt i forbindelse med reklame for produktet, ikke i forbindelse med anvendelsen af det. Hvis man ikke eksplicit tager højde for kroppens betydning, når man udvikler ny teknologi, løber man en risiko for at tilpasse teknologien til et bestemt (implicit) kropsbillede, en særlig kropsnorm. En del af forklaringen herpå skal findes i begreberne objektkroppen og den levede krop eller embodiment, som det hedder på engelsk. Objektkroppen fremstår altid normativt i relation til et sæt af kriterier 23 og derfor kan man naturligvis godt sige at et produkt er tilpasset kroppen som det er beskrevet ovenfor i eksemplet med Sonys Walkman. Mens embodiment den levede krop er kontekstuel, indvævet i tid, sted, fysiologi og kultur. Hvilket netop kommer til udtryk i reklamerne for produktet, idet den mandlige og den kvindelige krop portrætteres forskelligt. (Dog kan man i den forbindelse diskutere hvorvidt eksempelvis kraft og hurtighed er noget, der appellerer til alle mænd, men den problemstilling vender jeg tilbage til i afsnittet Teoridiskussion: Hvad er kroppen? ) Derfor vil jeg beskrive de to begreber nærmere i det følgende afsnit. Derefter vil jeg præsentere forskellige nøglebegreber fra fænomenologien med henblik på at identificere tegn på tilstedeværelsen af en kropslig norm. Herudover vil jeg præsentere en række feministiske tekster, artikler og andre tekster som beskriver eksempler på kroppe, der kan tænkes at afvige fra en sådan norm og derfor potentielt udfordre den. På den måde håber jeg, at kunne undersøge de antagelser, der ligger grund 20 Hall et. Al. (1997), s. 23 21 Hall et. Al. (1997), Fig. 1,6 & s. 31 22 Hall et. Al. (1997), Fig. 1,8 & s. 31 23 Hayles, K. M. (1993), s. 154 19

for den herskende forståelse af kroppen som begreb samt måske at kunne præsentere et alternativ til denne forståelse. Objektkroppen og den levede krop Hayles beskriver hvordan kroppen indenfor postmodernismen fejlagtigt er blevet antaget at være intet andet end en konstruktion og derfor har været forsvundet. Dette er efter hendes mening yderst tåbeligt, fordi det i sagens natur ikke er muligt at leve uden en krop. Antagelsen om at kroppen er forsvundet eller kan reduceres til en konstruktion, bliver imidlertid mulig, når man glemmer den levede krop og kun tager højde for objektkroppen, der er en idealiseret form. Den levede krop kan aldrig være lig med objektkroppen, der tværtimod vil altid være en vis spænding mellem de to: Recall that the body points toward the normalized and abstract, whereas embodiment refers to the contextual and enacted 24. Denne spænding kommer blandt andet til udtryk i den gensidige interaktion, der til enhver tid er mellem den måde kroppen konstrueres på for eksempel af teoretikere og den levede krop. Hayles beskriver, hvordan der er en forbindelse mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, der knytter sig til kroppen: Incoporating practices perform the bodily content; inscribing practices correct and modulate the performance. Thus incorporating and inscribing practices work together to create cultural constructs 25. Forskellen i de to køns måde at bevæge sig på, er et resultat af dette samarbejde mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, idet børn baserer deres bevægelsesmønster på det, de observerer hos voksne, men også får verbale instrukser om at sidde pænt eller gå ordentligt. Kombinationen af iagttagelsen af de inkorporerende praksisser og de sproglige formaninger bevirker, at børnene når de er blevet voksne, vil have en klar forestilling om hvordan mænd og kvinder bevæger sig og for langt de flestes vedkommende også vil bevæge sig på en sådan måde, at det passer til de konventioner, der knytter sig til deres respektive køn. Det er dog værd at bemærke, at der er væsentlige forskelle på inkorporation og inskription. Inkorporation er indlejret i kroppen og som sådan tæt forbundet til den kontekst hvori den opstod. Inskription er mere abstrakt og formaliserbar. Derfor er en inskription heller ikke bundet til en given kontekst på samme måde som en inkorporation. Inkorporation kan således også beskrives som en form for tavs viden, som kroppen er i besiddelse af. 24 Hayles, K. M. (1993), s. 156 25 Hayles, K. M. (1993), s. 157 20

Fænomenologi Fænomenologien beskæftiger sig med læren om fænomenerne og kropsfænomenologien beskæftiger sig således med kroppen som fænomen. Det er derfor interessant for mig at forsøge at afdække, hvordan dette fænomen fremstår og om det eventuelt er muligt at identificere en form for kropslig norm indenfor kropsfænomenologien. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i tekster af Heidegger, Merleau-Ponty og dennes elev Leder. Krop og handlen Kroppens betydning er hos Heidegger tæt knyttet til handlekraft og handlekraften er for ham essentiel for eksistensen som menneske. Han beskriver det sådan, at man kun kan tænke, hvis man kan tale og kun et væsen der kan tale det vil sige tænke kan have hænder og udføre et håndværk. Vi har kun ører fordi vi hører, ikke omvendt 26. Her ses således et eksempel på handlingen som præmis for eksistens og det at være menneske. I forbindelse med sit arbejde med at påvise kroppens betydning for eksistens og erkendelse tillægger Heidegger blandt andet hånden stor betydning, idet han hævder, at mennesket handler via hånden. Hånden og ordet er det, der essentielt adskiller mennesket fra andre ting/resten af verden 27. Mennesket handler via hånden og da skrivning overgik fra at være noget, man gjorde med hånden, til noget man gjorde ved hjælp af en maskine, så ændrede man også menneskets væren. Merleau-Ponty er meget optaget af at påvise, at kroppen og ikke bevidstheden er det primære redskab til at opnå erkendelse. Han beskriver det sådan at min krop er verdens akse: jeg er klar over at genstandende har flere sider, fordi jeg kan gå rundt om dem, og i denne forstand er jeg mig verden bevidst gennem min krop 28. Ved at tillægge kroppen en så central betydning for sansning og erkendelse ønsker Merleau-Ponty at gøre op med Descartes Cogito ergo sum 29. Derfor skriver han: Motorikken er således ikke bevidsthedens tjenestepige, der transporterer kroppen til det sted i rummet, som vi først har forestillet os 30. Dermed bliver kroppen og motorikken det primære redskab til erkendelse og betydningsdannelse. På samme måde er en bevægelse og dens årsag kun kunstigt adskilte momenter af en unik helhed 31. Descartes Cogito ergo sum har været afgørende for den vestlige verdens livsforståelse, idet den er det egentlige grundlag for sjæl-legeme dualismen, som har fosteret en lang række andre dualismer 26 Heidegger, M. (1999), s. 116 27 Heidegger, M. (1999), s. 113 28 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 20 29 Jeg tænker, derfor er jeg 30 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 92 21

(natur-kultur; mand-kvinde, menneske-maskine). Denne måde at dele verden op i modsætningspar er central for den vestlige verdens forståelse af sig selv og det der omgiver den og derfor også for forståelsen af kroppen som begreb, forståelsen af teknologien og dermed også for forholdet mellem krop og teknologi. Fænomenologen Leders arbejde ligger i forlængelse af Merleau-Pontys. Han er således, ligesom Merleau-Ponty, stærkt optaget af kroppen og dennes betydning. Han mener, at den levede krop konstituerer et nulpunkt for perception og motorisk aktivitet 32 og at perception og mobilitet er tæt forbundet 33. Her ses tydeligt inspirationen fra Merleau-Ponty, der netop hævder at, min krop er verdens akse og også hos denne er perception og motorik tæt forbundet. Dette ses blandt andet når Merleau-Ponty forklarer begrebet vane og når han hævder, at der er en tæt forbindelse mellem en bevægelse og dennes årsag. Leder taler om at, kroppen er i besiddelse af et sensomotorisk repertoire, der hele tiden udvides. Det vil sige et repertoire, der indeholder alle de sanseindtryk kroppen modtager og alle de bevægelser, den kan udføre. På den måde bliver evnen til at bruge et nyt redskab for eksempel til en del af det kropslige jeg kan 34. Han mener, at man kan tale om den levede krops fænomenologiske anatomi, der består af kroppens sensoriske organer, dens fremadrettethed og dens muskulære kapaciteter 35. Kropsbillede og kropsskema Merleau-Ponty skelner mellem et kropsbillede og kropsskemaet, som udvikles før kropsbilledet og er et før-bevidst fænomen. Det vil sige, at kropsskemaet udvikles før bevidstheden og heller ikke er afhængig af denne for at kunne fungere. Denne insisteren på at kropsskemaet er mere betydningsfuldt end bevidstheden er endnu et led i Merleau-Pontys opgør med Descartes. Kropbilledet er det ydre billede eller den opfattelse man er bevidst om at have af sin krop. Derfor er kropbilledet i sidste ende defineret af kropsskemaet, da dette er før-bevidst og rummer alle sensoriske erfaringer (også dem man ikke er bevidst om). Kropsskemaet fungerer også som garant for, at man kan færdes sikkert i verden og føle sig sikker i sine handlinger. Merleau-Ponty beskriver det sådan:...jeg kender mine lemmers stilling hver især gennem et kropsskema, hvori de alle er omfattet. 36 og..kropsskemaet er i sidste ende udtryk for at 31 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 92 32 Leder, D. (1990), s. 20 33 Leder, D. (1990), s. 18 34 Leder, D. (1990), s. 33 35 Leder, D. (1990), s. 29 36 Merleau-Ponty (1994), s. 41 22

min krop er i verden 37. Derfor bliver kropskemaet udslagsgivende for forståelsen af verden omkring os, rumlige forhold og evnen til at bevæge sig og navigere kroppen i forhold til disse. Krop og rum Hos Merleau-Ponty bliver kroppen også central for oplevelsen og forståelsen af det rum, man er omgivet af. Dette begrunder han blandt andet med, at man for overhovedet kunne danne sig en forestilling om et givet rum og hvor man eventuelt vil bevæge sig hen i det, må man allerførst være blevet ført ind i det af sin krop. Han mener, at Min krops kontur er en grænse som de sædvanlige rumlige relationer ikke overskrider 38 men samtidig, er kroppen ikke kun et brudstykke af rummet; der ville tværtimod ikke være noget rum for mig, hvis jeg ikke havde en krop 39. Leder mener, at den sensoriske verden rummer en konstant reference til vores muligheder for aktiv respons og den opfattede verdens dybde, oplevelsen af et objekt som værende til stede er kun mulig for en eksistens, der bevæger sig gennem rummet 40. Krop og sansning Efter Merleau-Pontys mening er sanserne og kroppen et mysterium af helhed 41. Når man lærer at se farver, beskriver han det som at tilegne sig en særlig synsstil, en ny anvendelse af egenkroppen 42. For at demonstrere kroppens betydning som det primære redskab til erfaring og erkendelse, bruger han desuden ofte eksempler, hvor han sammenligner normale med psykisk syge 43 og handicappede 44. Leder mener dog, at Merleau-Ponty mangler at diskutere blandt andet fordøjelsen, søvn, fødsel og død 45. Med andre ord, at kroppens dybde og de processer, der finder sted her er væsentlige at beskæftige sig med. Dette begrunder han blandt andet således: The visceral functions that unfold in these bodily depths are crucial for sustaining my life 46. De viscerale organer er skjult i kroppens indre og kan normalt ikke ses, hvilket de heller ikke er konstrueret til. De har i stedet brug for at være skjult på samme måde, som den sensomotoriske krop har brug for at blive set. Leders undersøgelse 37 Merleau-Ponty (1994), s. 44 38 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 41 39 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 46 40 Leder, D. (1990), s. 17 41 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 77 42 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 111 43 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 47FF, 94FF 44 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 15FF, s. 19FF, s.98 45 Leder, D. (1990), s. 36 23

af kroppens dybde, nærmere bestemt fordøjelsen, tager udgangspunkt i dennes egne kropslige oplevelser i forbindelse med at han spiser et æble 47. Krop og genstande Merleau-Ponty beskriver det, at få en ny vane som nok en griben af en betydning, men det er en motorisk griben af en motorisk betydning 48. Enhver perceptuel vane er således også en motorisk vane og denne griben af betydning sker gennem kroppen. For eksempel kan man skrive på maskine uden at kunne sige, hvor på tastaturet de forskellige bogstaver befinder sig. Dette er netop muligt fordi: Vanen er udtryk for vor evne til at udvide vor væren-i-verden eller ændre eksistens ved at indlemme nye redskaber 49. I tilfældet med maskinskrivning er vanen en viden, der ligger i hænderne og kun kommer til udtryk, når man skriver på maskine. Man kan derfor også sige at en vane, ifølge Merlau-Ponty er en udvidelse og en fornyelse af kropsskemaet. Eller med andre ord: Det er helt bogstaveligt sandt, at den person, der lærer at skrive på maskine, integrerer tastaturets rum i sit kropsrum 50. Feministisk teori Dette afsnit indeholder en præsentation af forskellige centrale begreber indenfor feministisk teori, som jeg håber, kan bidrage til at anskueliggøre hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb, samt udfordre denne forståelse. Herudover håber jeg, at finde et alternativ til den herskende forståelse af kroppen, som gør det muligt at undersøge den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Den kønnede krops historie Simone de Beauvoir tillægger kvindens biologiske forudsætninger stor betydning fordi de griber dybt ind i kvindens historie og indgår som et væsentligt element i hendes historier 51, samtidig mener hun, at det er mændene, der har skabt kvindens historie 52 og på den måde bliver mændene de åndeligt overlegne i kraft af deres fysiologiske fortrin 53. Denne åndelige overlegenhed kommer også 46 Leder, D. (1990), s. 36 47 Leder, D. (1990), s. 38FF 48 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 97 49 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 98-99 50 Merleau-Ponty, M. (1994), s. 100 51 Beauvoir, de S. (1983), s. 59 52 Beauvoir, de S. (1983), s. 181 53 Beauvoir, de S. (1983), s. 181 24

til udtryk i den måde kvindens krop bliver opfattet på, idet den vurderes med udgangspunkt i mandens, der oplever sin krop som det direkte og normale bindeled mellem ham og en verden, som han mener, han tilegner sig objektivt, hvorimod kvindens krop efter hans mening er en hindring, et fængsel, tynget som den er af alt det, der kendetegner den 54. Denne opfattelse af kvindekroppen deler Simone de Beauvoir naturligvis ikke. Hun forsøger ikke at afvise de biologiske forskelle på begreberne han og hun og mener at, Hanner og hunner er to slags individer, der i forplantningsøjemed udvikler sig forskelligt indenfor en art. De kan kun defineres ved deres forhold til hinanden 55. Også indenfor menneskeheden er der således forskel på hanner og hunner, men det er sammenhængen mellem eksistensen af forskellige kønsceller og den deraf følgende opdeling i to køn, som Simone de Beauvoir ikke mener, er indlysende. Flere feminister mener, at kroppen er konstitueret af historien. Derfor skal kropslige karakteristika forstås udfra et historisk perspektiv og ikke et biologisk. Simone de Beauvoir siger noget lignende, når hun hævder, at der er mændene, der har skabt kvindes historie og derved bevirket at den kvindelige krop vurderes med udgangspunkt i mandens krop. Kroppens konstituering af historien er dog også et synspunkt, der vækker genklang hos feminister af nyere dato, om end nogle af disse drager nogen mere radikale konsekvenser heraf end Simone de Beauvoir. Men det vender jeg tilbage til i afsnittet om Kroppens konstruktion. Iris Young beskriver i sin artikel Trowing like a Girl forskellene på mænds og kvinders måder at bevæge sig på og mulige forklaringer herpå. I en senere artikel vender tilbage til sin artikel 20 år efter den første blev udgivet vender hun tilbage til emnet og konstaterer, at selvom meget har ændret sig, er der stadig elementer fra den, der også passer 20 år senere. Hun hæfter sig især ved, hendes 20 år gamle artikel beskæftiger sig med de særligt kvindelige kropslige oplevelser, men at de mandlige stadig mangler at blive beskrevet og undersøgt 56. Det, at ingen har fundet på at gøre dette, kan ses som et tegn på at den mandlige krop og derved også de mandlige kropslige oplevelser blev betragtet og stadig bliver betragtet som normen og det derfor ikke føles nødvendigt at undersøge eller beskrive dem nærmere. Krop og køn Simone de Beauvoirs triologi Det andet køn udkom i 1949 og handler om kvindens stilling i samfundet og hvordan forholdet mellem de to køn har udviklet sig. Hun mener, at det mandlige er 54 Beauvoir, de S. (1983), s. 14 55 Beauvoir, de S. (1983), s.31 56 Young, I. (1998), s. 288 25

normen og kvinden er det andet : Det at være mand er som bekendt ikke noget, der placerer én i en særgruppe 57. Derfor bliver det sådan at kvinden bestemmes og får sit særpræg i forhold til manden, det omvendte er ikke tilfældet 58. Når kvinden menstruerer, bliver hendes krop fremmed for hende; noget andet tager bolig i den. Og denne fremmedgørelse bliver endnu stærkere ved graviditet og fødsel. Det er denne fremmedgørelse, der er afgørende for de to køns forskellige måder at opleve deres krop på: Kvinden er som manden sin krop, men hendes krop er andet end hun selv 59. Simone De Beauvoir er utilfreds med, at de fleste filosoffer har taget adskillelsen af kønnene for givet og ikke forsøgt at forklare den 60, da hun netop ikke mener, at eksistensen af forskellige kønsceller forklarer en opdeling i to adskilte køn. Hun medgiver at..de eksisterende i den grad har gjort kønsdelingen til en del af deres eksistens, at den som følge heraf må indgå i enhver konkret definition af eksistensen 61, men hun er ikke enig i at der nødvendigvis må være en opdeling i to køn. I stedet mener hun at Tilstedeværelse i verden forudsætter uundgåeligt en krop, der på en gang må være af denne verden og en stillingtagen til verden, men der kræves ikke at kroppen skal have den og den særlige struktur 62. I forbindelse med sit arbejde med at forstå kroppen og hvad den er, beskæftiger Elisabeth Grosz sig også med fænomenologien og Merleau-Ponty. Hun er enig med ham på nogle områder, men mener dog, at hans arbejde ikke kan bruges til at forstå forskellene på de to køn 63. Herudover kritiserer hun ham for ikke at beskæftige sig med spørgsmålet om forskellen på de to køn og kønslige specifikationer 64. Iris Young indleder sin artikel Trowing like a Girl med et citat af Strauss, der omhandler forskellen på drenges og pigers måde at kaste på. Hun pointerer, at han kommer til det resultat, at piger kaster anderledes end drenge fordi de er feminine og at de mange forskelle der er på det mandlige og det kvindelige køns måde at bevæge sig på, burde give anledning til større undren, end den ene side Strauss bruger på at beskrive fænomenet 65. 57 Beauvoir, de S. (1983), s. 14 58 Beauvoir, de S. (1983), s. 14 59 Beauvoir, de S. (1983), s. 56 60 Beauvoir, de S. (1983), s.33 61 Beauvoir, de S. (1983), s. 35 62 Beauvoir, de S. (1983), s. 35 63 Grosz, E. (1994), s. 109 64 Grosz, E. (1994), s. 103 65 Young, I. (1998), s. 260 26

Young mener ligesom Simone de Beauvoir at enhver menneskelig eksistens er defineret ved at være situeret 66. Det mandlige og det kvindelige er situeret på forskellige måder og derved forholder mænd og kvinder sig forskelligt til deres krop og det at bevæge sig. På samme måde forholder og positionerer de sig også forskelligt til det rum de opholder sig i. Kvinder er mindre åbne i deres bevægelser og har mindre bevægelsesudslag end mænd. Youngs og Simone de Beauvoirs konstatering af at kroppen er situeret forskelligt er på flere områder i tråd med Hayles, når hun forklarer hvordan den levede krop referer til det kontekstuelle. Man kan derfor sige at den levede krop altid er situeret. Dette betyder dog ikke at man kan sidestille Hayles, Young og Simone de Beauvoir. Der er nemlig også væsentlige forskelle på de Hayles og de to andre teoretikere. Men det vender jeg tilbage til i afsnittet Teoridiskussion: Hvad er kroppen? Maxine Sheets-Johnstone undersøger blandt andet de kropslige arketyper ved at analysere to studier af forskellen på valg af siddestillinger hos de to køn. Begge undersøgelser konkluderer, at kvinder sætter sig på en måde, der skjuler deres kønsdele, mens det samme ikke gør sig gældende for mændenes vedkommende. Tværtimod sætter mænd sig med benene ud til siden og kan således siges nærmest at stille deres kønsdele til skue. Denne forskel på de to køns måde at sidde på bliver i de to undersøgelser forklaret med, at kvinder har et særligt evolutionært betinget bevægelsesmønster, der bevirker at de forsøger at skjule deres kønsdele. Denne konklusion undrer Sheets-Johnstone og det undrer hende især, at det ikke falder forskerne ind at undersøge, om der også er et særligt mandligt evolutionært betinget bevægelsesmønster. Sheets-Johnstone mener, at spredning af ben er en invitation til sex og netop er biologisk betinget. Men at forsøg på at undgå fremvisning af kønsdelene for eksempel ved at krydse benene når man sidder ned ikke er biologisk betinger 67. I stedet er det at krydse ben en form for forsvar for kvinden, fordi hun pr. definition altid formodes at være tilgængelig for mænd og derfor vil sende en dobbelt så stærk invitation til sex hvis hun ikke krydser benene og skjuler sine kønsdele. De to undersøgelser, Sheets-Jonhstone refererer til, konkluderer, at mænd ikke er begrænsede i deres bevægelsesmønstre, men gør ikke noget forsøg på at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. I stedet tages udgangspunkt i det mandlige som normen og man nøjes med at konstatere og forsøge at forklare hvorfor det kvindelige er anderledes. 66 Young, I. (1998), s. 260 67 Sheets-Johnstone, M. (1998), s. 165 27

Krop og magt Elisabeth Grosz mener, at kroppen udfra et vestligt ideal er hvid, ung, handlekraftig og mandlig 68. Kvindekroppen anses for at være svagere og ude af stand til at udføre de samme handlinger som mandens krop. Med andre ord: Den kvindelige krop kan ikke leve op til den standard eller norm, der defineres af den mandlige krop. Netop den type modeller, der er baseret på en bestemt type krop, som værende normen og som alle andre sammenlignes med, mener Grosz, at man må afvise 69. Der er simpelthen for mange forskellige kropstyper til, at man kan beskrive dem på en måde. Som forklaring på hvorfor der er opstået en ubalance mellem de to køn, tillægger Simone de Beauvoir kroppen, nærmere bestemt dens reproduktive egenskaber, stor betydning. Hun mener, at kvinden er blevet slave af sin krops evne til at føde børn og det er denne evne, der hæmmer hendes udfoldelsesmuligheder: Kvinden som individ er underlagt arten 70. Dette gør sig ikke gældende for manden, idet hans kønsliv modarbejder ikke hans personlige eksistens 71. Derfor er det sådan at Fra menneskehedens ældste tider har mændenes biologiske fortrin gjort det muligt for dem at bekræfte sig som selvstændige subjekter 72. For kvinderne forholder det sig imidlertid anderledes: Han er subjektet, det absolutte hun er det andet 73. I en artikel om kropslige arketyper og magt skriver Maxine Sheets-Johnstone, at et menneskes forståelse af magt er baseret på den krop, vedkommende selv har og at konceptet magt er baseret på en række jeg kan 74. For eksempel jeg kan løbe, cykle, tale, sparke etc. Iris Young forklarer, at når kvinder udfører bevægelser, der kræver at de bruger hele kroppen, er deres opmærksomhed ofte delt mellem det, de ønsker at opnå med bevægelsen og at beskytte sig mod at komme til skade. Kvinders oplevelser af rum er ofte præget en følelse af at være fastlåst i rummet. Young forklarer dette med, at piger ikke har de samme muligheder som drenge for at bruge deres kropslige kompetencer fuldt ud 75 og at de heller ikke opfordres til at udvikle disse i samme grad. Piger lærer, at de skal begrænse deres bevægelser, passe på at de ikke bliver beskidte, kommer til skade eller ødelægger deres tøj. Faktisk lærer piger, at de ting de gerne vil, er farlige for dem. På den måde bliver piger og kvinder i princippet handicappede i et mandsdomineret samfund. 68 Grosz, E. (1994), s. 19 69 Grosz, E. (1994), s. 22 70 Beauvoir, de S. (1983), s. 56 71 Beauvoir, de S. (1983), s. 59 72 Beauvoir, de S. (1983), s. 109 73 Beauvoir, de S. (1983), s. 14 74 Sheets-Johnstone, M. (1998), s. 156 75 Young, I. (1998), s. 269 28

Donna Haraway skriver i sit banebrydende essay A Cyborg Manifesto, at hun hellere vil være en Cyborg end en gudinde 76. Hun hævder, at den vestlige verden har været styret af en organisk hierarkisk dualisme siden Aristoteles, men at det ikke er tilfældet længere 77. Modsætningerne sjælkrop, dyr-menneske, mand-kvinde etc. er alle ideologiske 78 og det vestlige selv er struktureret af sådanne modsætninger 79. Disse dualistiske modsætninger udfordres i blandt andet high-tech kulturen, hvor det ikke altid er klart, hvem der skaber hvem i relationen mellem menneske og maskine 80. Kroppen som konstruktion Young beskriver i sin artikel Throwing like a Girl hvordan kultur og samfund definerer kvinden som det andet, noget der korrelerer med manden og derved objektificeres. Netop det, at den kvindelige krop kan gøres til genstand et objekt er problematisk i forhold til den definition af, hvad kroppen er, som fænomenologen Merleau-Ponty beskriver. Han påpeger nemlig, at kroppen ikke kan eksistere som objekt, men at den altid vil være subjekt 81. Ifølge Young er der en række områder, hvor fænomenologiens definition af hvad en krop er, står i modsætning til den kvindelige krop og det der karakteriserer denne. Ifølge Elisabeth Grosz er kroppen vedblevet at være en blind plet i vestlig filosofi og i feministisk teori 82. I stedet har udgangspunktet været, at mennesket bestod af to modstridende karakterer: Sjæl og legeme. Det modsætningsforhold, der er mellem mand og kvinde, er blevet sidestillet med sjællegeme dualismen og kvindekroppen anses for at være den mandlige krop underlegen på samme måde, som kroppen er sjælen underlegen. Grosz mener imidlertid, at kroppens specifikationer skal forstås ud fra et historisk og ikke et biologisk perspektiv 83. Derfor er der ingen krop som sådan, der er kun kroppe mandlige, kvindelige, store eller små og graderne imellem 84. Men selvom at kroppen er kulturelt konstrueret, er den stadig håndgribelig, mener Grosz 85. Kroppen er meningsfuld og har betydning i sig selv, idet intet menneske lever sin krop, som var den udelukkende et funktionelt instrument eller et middel til at opnå noget 86. Men selvom kroppen er meningsfuld og har betydning i sig selv, er den stadig præget af sociale konventioner. Det er den sociale konstitution, der 76 Haraway, D. (1991), s. 181 77 Haraway, D. (1991), s. 161 78 Haraway, D. (1991), s. 163 79 Haraway, D. (1991), s. 174 80 Haraway, D. (1991), s. 177 81 Young, I. (1998), s. 266 82 Grosz, E. (1994), s. 3 83 Grosz, E. (1994), s. 19 84 Grosz, E. (1994), s. 19 85 Grosz, E. (1994), s. 23-24 86 Grosz, E. (1994), s. 32 29

definerer kroppen som værende en krop af den bestemt type 87. Det betyder, at kroppen også kan rekonstrueres som noget helt andet, i nogle helt andre termer end de, der definerer den i dag 88. På trods af at Grosz tillægger det sociale så stor betydning, bibeholder hun et fokus på kroppens biologiske karakteristika, idet hun hævder, at kroppen også er begrænset af sine biologiske grænser. Kroppen kan ikke alt. The body is constrained by its biological limits limits, incidentally whose framework or stretchability we cannot yet know, we cannot presume, even if we must presume some limits 89. Kroppen kan ikke flyve, den kan ikke trække vejret under vandet etc. Disse begrænsninger kan dog overvindes via hjælpemidler, der er udenfor kroppen, men som bliver en form for tilføjelser til den 90. Ligesom Elisabeth Grosz mener Donna Haraway, at kroppens specifikationer skal forstås ud fra et historisk perspektiv, med andre ord at kroppen er konstitueret af historien 91. Dette gælder naturligvis også for kønnet: There is nothing about being female, that naturally binds women. There is not even such a state as being female, itself a highly complex category constructed in contested sexual scientific discourses and other social practise 92. Hun forsøger at udfordre den herskende forståelse af kroppen, ved hjælp af cyborg-begrebet. Cyborgen er en hybrid mellem maskine og organisme 93 og overskrider således en af de dualismer, der er medvirkende til at strukturere det vestlige selv, nemlig modsætningen mellem menneske og maskine. Andre dualismer, der også er medvirkende til at strukturere det vestlige selv er blandt andet: Offentlig-privat, mand-kvinde, menneske-dyr og natur-kultur. Haraway mener, at kommunikationsteknologien og bioteknologien er afgørende redskaber for, at man kan genskabe kroppen. Teknologier og videnskabelige diskurser kan til dels forstås som repræsentanter for de sociale interaktioner, der konstituerer dem, men de fungerer også som redskaber til at fastholde og bestyrke de antagelser, der ligger til grund for den herskende forståelse af forskellige begreber og kriterier. Herunder også de antagelser der ligger til grund for forståelsen af kroppen. Kommunikationsteknologien og bioteknologien giver mulighed for at udfordre disse antagelser. For eksempel bevirker mulighederne for at indoperere organer fra dyr i mennesker, at man må sætte spørgsmålstegn ved adskillelsen mellem dyr og menneske. Hvilket er en af de grundlæggende antagelser, der er med til at danne fundamentet for den vestlige verdens forståelse af, 87 Grosz, E. (1994), s. 60 88 Grosz, E. (1994), s. 60 89 Grosz, E. (1994), s. 187 90 Grosz, E. (1994), s. 187-188 91 Haraway, D. (1991), s. 157 92 Haraway, D. (1991), s. 155 93 Haraway, D. (1991), s. 149 30

hvad det vil sige at være menneske og hvad menneskekroppen er samt endnu vigtigere hvad den ikke er. Herudover rummer teknologierne muligheden for the translation of the world into a problem of coding, a search for a common language in which all resistance to instrumental control disappears and heterogeneity can be submitted disassembly, reassembly, investment and exchange 94. Haraway mener således, at enhver komponent, det vil sige også enhver krop, kan kombineres med enhver anden forudsat at the proper standard, the proper code, can be constructed for processing signals in a common language 95. Og det er især denne mulighed, der udfordrer de herskende forståelser af kroppen som begreb. Med denne forståelse af kroppen plæderer Haraway for, at den ikke er entydig eller konstant størrelse. I stedet er kroppen i stadig forandring og det giver derfor ikke mening at tale om forskellige typer af kroppe eller tillægge forskellige kropslige karakteristika særlig betydning. Det er med andre ord ikke muligt at kategorisere kroppen, på den måde man hidtil har gjort. Cyborgen står som et eksempel på de mange muligheder for forandring og den uforudsigelighed, kroppen er i besiddelse af. Haraway mener, at der ligger en særlig ironisk pointe i, at det netop er de teknologiske fremskridt, som jo er et resultat af videnskaben og videnskabelige diskurser, der kommer til at udfordre selv samme videnskab og videnskabelige diskurser. På den måde bliver cyborgen både et billede på de mange muligheder teknologien rummer og på at den måde vi hidtil har forstået os selv og en række begreber på er for snæver til at rumme os og derfor i virkeligheden begrænser vores udviklingsmuligheder. Handicappede I forbindelse med arbejdet med digitalisering af den offentlige sektor, er der blevet udarbejdet en handlingsplan for handicappedes brug af IT for at sikre handicappedes adgang til netværkssamfundet 96. Det resulterede blandt andet i etablering af forskellige puljer, der skulle bevilge midler til initiativer, der bidrog til at give handicappede bedre adgang til IT og den digitale selvbetjening. Herudover blev Dansk Center for Tilgængelighed styrket. Man er således særlig opmærksom på at handicappedes adgang til netværkssamfundet ikke kommer af sig selv. Det kræver en stor indsats af den enkelte, omgangskredsen, de lokale offentlige myndigheder - og det kræver et særligt politisk fokus. 97 Der er dog også den fordel at den nye teknologi kan anvendes til 94 Haraway, D. (1991), s. 164 95 Haraway, D. (1991), s. 163 96 Videnskabsministeriet (2002), afs. 1 97 Videnskabsministeriet (2002), forord 31

at kompensere for forskellige handicaps i form af moderne hjælpemidler 98. I den forbindelse er det især de muligheder, der ligger i syntetisk tale og talegenkendelse, der er fokus på 99. På trods af at Visionen er at tilgodese alle gruppers interesser 100 og Omdrejningspunktet er patientens indflydelse på egen behandling og egenomsorg 101, er tilgængelighed ikke nævnt i den nationale ITstrategi for Sundhedsvæsenet. Det tætteste, man kommer på en omtale af tilgængelighed, er afsnittet om Anvendelsesmæssige forudsætninger. Her står at: Helt centralt er, brugervenlige og hurtige systemer, som brugerne gøres kompetente til at anvende 102. I afsnittet om Brugernes ITkompetence står at: Visionen er at bringe alle brugere til et niveau af forståelse og fortrolighed med IT, hvor de forventer, forlanger og vil vælge den IT-understøttede løsning 103. På trods af at man i strategien udtrykker ambitioner om at borgerne skal kunne kommunikere elektronisk med deres praktiserende læge, speciallæger, lægevagten og sygehuse, blandt andet via mail og SMS 104, har man ikke gjort sig nogen overvejelser omkring tilgængeligheden af de informationer der udveksles. Når man tager i betragtning, hvor væsentlige aspekter af den enkelte borgers liv Sundhedsvæsenet berører og at Sundhedsvæsenet er en serviceorganisation. Høj brugertilfredshed er en central målsætning 105, kan det derfor undre, at tilgængelighed ikke er nævnt i strategien. I Dansk Center for Tilgængeligheds magasin Form & Funktion konstateres det, at de fleste produkter og emballager i dag markedsføres på designet og ikke på Design for Alle-kvaliteter, selvom produktet besidder disse. Et eksempel herpå, er en termokande fra Eva Solo, der både er æstetisk og brugbar for mennesker med forskellige forudsætninger for at anvende den. Markedsføringen af denne kande fokuserer primært på, at den er drypfri. Selvom man har konstrueret et produkt, der både er en æstetisk nydelse og inkluderende for flere forskellige brugertyper, er sidstnævnte altså ikke et parameter, der vurderes at være medvirkende til at sælge produktet. Og det er således ikke en egenskab, som betragtes som værdifuld eller særlig attraktiv. I stedet opfattes det som mere væsentligt, at kanden er drypfri. Ingunn Moser beskriver i sin artikel Against Normalisation Subverting Norms of Ability and Disability hvordan begreberne normal og ikke normal skabes af diskurser, der er performative og kropsliggjorte 106. Derfor vil handicappede altid komme til kort overfor dem og fremstå som 98 Videnskabsministeriet (2002), forord 99 Videnskabsministeriet (2002), afs. 3,4 100 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 2.1.0 101 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 2.1.0 102 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 3.2.0 103 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 3.2.1 104 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 2.1.0 105 Pedersen, J. E.Et. Al. (2003), afs. 1.10 106 Moser, I. (2000), s. 201 32

ufuldstændige eller mangelfulde. Handicappet bliver konstitueret som en mangel eller fejl og eventuelle tekniske hjælpemidler designet til handicappede, bliver derfor en form for kunstig udvidelse af den del af kroppen, der ikke fungerer ordentligt 107. Den herskende definition, af hvad det vil sige at være menneske og hvad det vil sige at være normal, medfører ifølge Moser en skarp eksklusion af det, der ikke er normalt 108. Netop det at the notion that such a thing as an ideal that we can call normal actually excists the idea of a normal person, or the construction of a norm 109 er efter Mosers mening problemets kerne:..i believe that it is the idea of a standard or a norm that is the main problem 110. Hun mener også, at der ikke er nogen mennesker, der kan leve op til den standard for, hvad der er normalt, som handicappede sammenlignes med 111. For at gøre op med denne norm, tager Moser et andet udgangspunkt hvor we all appear as composite constructions or hybrid collectives with ever-changing boundaries 112. Hun lader sig inspirere af Haraways cyborg, idet hun skriver, at cyborgen symboliserer, at vi på nuværende tidspunkt er så gennemført og radikalt fusioneret med teknologien, at det ikke længere er muligt at sige hvorvidt cyborgen i virkeligheden er maskine eller menneske. Derfor giver det heller ikke mening at tale om kroppen som handicappet eller normal. Cyborgen demonstrerer at kroppen er skæv, ufærdig, ukontrollerbar og i stadig forandring. I stedet for at forstå kroppen som værende en størrelse, der kan inddeles i forskellige typer, må man konstatere at kroppen er mangfoldig og flertydig, hvorfor den ikke lader sig kategorisere. Moser bruger cyborgen til at beskrive forholdet mellem en handicappet og dennes tekniske hjælpemidler/proteser på en måde, der ikke får den handicappede til at fremstå som mangelfuld og ikke får det tekniske hjælpemiddel/protesen til at fremstå som et middel til at afhjælpe en mangel. Hun beskriver det sådan, at for den handicappede er maskinen både en allieret og en modstander 113. Men den er mere end det: It is both a friend and an intimate part of him; one part of him. They cannot be reduced to one another; there is no identity between them. They are partially connected and partially allied, Olav-and-his-computer. 114 (Olav er navnet på en person, Moser burger som case i sin artikel.) 107 Moser, I. (2000), s. 206 108 Moser, I. (2000), s. 206 109 Moser, I. (2000), s. 209 110 Moser, I. (2000), s. 209 111 Moser, I. (2000), s. 209 112 Moser, I. (2000), s. 229 113 Moser, I. (2000), s. 230 114 Moser, I. (2000), s. 230 33

Kropslig læring Som jeg har nævnt i metodeafsnittet, rummer anvendelse af teknologi et element af læring, fordi der hele tiden udvikles nye teknologier og eksisterende produkter udvides og forbedres. Eftersom kroppen er central for interaktionen med teknologien, mener jeg, at den kropslige læring og kroppens tavse viden også bliver en væsentlig faktor i forbindelse med anvendelse af teknologi. Krop og teknologi påvirker og forandrer gensidigt hinanden og man kan derfor med rette hævde, at det der sker, når man lærer at bruge et nyt teknologisk redskab og kroppen tilpasses brugen heraf, nødvendigvis må indeholde et element af kropslig læring. Læringsbegrebet har udviklet sig fra at være en betegnelse for teknikker til formning af adfærd og resultatet af denne adfærdsændring. Derfor er det nødvendigt at skelne mellem læring som proces og læring som resultat. En fuldstændig definition af læringsbegrebet udvider således synet på proces og resultat og anerkender at disse to er gensidigt afhængige af hinanden. Viden er ikke er noget, der kan overføres fra en person til en anden, men skal erkendes af den enkelte. Den, der skal lære, må genopdage verden på sin egen måde, for at læringen bliver realistisk 115. I sin bog fra 2001 Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx er det netop en af forfatteren, Knud Illeris pointer, at begreberne, læring, modning, udvikling, socialisering og kvalificering kan betragtes som identiske. Derfor beskriver han socialisering således: Socialisation eller socialisering betegner de processer hvorigennem individet tilegner sig de gældende samfundsmæssige normer strukturer og dermed bliver en del af samfundet. Al læring indgår således i socialisationen, og al socialisation er en form for læring 116. Et eksempel på kropslig socialisering kunne være når børn lærer at spise med kniv og gaffel. Eller når man i sin opvækst lærer at bevæge sig omkring på en maskulin eller feminin måde. Illeris mener, at mennesket lærer som en del af sin udvikling og sin overlevelse som art og han forstår således læring som et begreb, der er bredt dækkende for alle processer, der fører til varig kapacitetsændring 117. Det er værd at bemærke, at han i forbindelse med kapacitetsændringer specifikt inkluderer ændringer af motorisk karakter, det vil sige kropslig læring. En anden væsentlig pointe hos Illeris er, at al læring på afgørende måde er præget af den situation, den finder sted i 118. Hvilket han konstaterer med udgangspunkt i blandt andet begrebet situeret læring 119. 115 Bjørgen, I. A. (1999), s. 184 116 Illris, K. (2001), s. 113 117 Illris, K. (2001), s. 17 118 Illris, K. (2001), s. 140 34

Situeret læring er et begreb, der er udviklet af Lave og Wenger. Det er karakteriseret ved en proces, som de kalder legitim perifer deltagelse 120. Lave og Wenger mener, at situeret læring finder sted i praksisfællesskaber, som rummer både novicer, øvede og rutinerede udøvere. Novicerne vil i begyndelsen udvise legitim perifer deltagelse, idet de er uvante med at udføre de handlinger, der indgår i fællesskabet. Med tiden vil de imidlertid lære af de øvede og rutinerede medlemmer af praksisfællesskabet og blive mere deltagende. På sigt vil overgå fra at være novicer til at blive øvede eller rutinerede medlemmer af praksisfællesskabet. Derfor bliver legitim perifer deltagelse en måde at beskrive forholdet mellem de forskellige medlemmer af praksisfællesskabet på. Situeret læring er især inspireret af mesterlære, der blandt andet kendes fra håndværksfaget og er et udtryk for hvordan mester og svend på en virksomhed, formidler viden til lærlingen. Udfra et pædagogisk synspunkt er det imidlertid problematisk at mesterlære, som er udgangspunkt for udviklingen af begrebet situeret læring, er et meget autoritært system, der ikke giver mulighed for dialog mellem underviser og elev. Herudover er man heller ikke overbevist om at mesterlære sikrer den nødvendige teoretiske indsigt. Endelig er der den problemstilling, at legitim perifer deltagelse rummer et element af underkastelse, idet man som nyankommen skal indordne sig under de gældende normer. Ikke desto mindre er situeret læring velegnet til at beskrive deltagelse i praksisfællesskaber og læring som et billede på det hele menneske, der handler i verden. Desuden er der det forhold, at relationen mellem lærling og mester mere direkte end for eksempel læring i skolen, afspejler de samfundsmæssige magt- og markedsstrukturer 121, som netop også er tæt forbundne med den måde både kroppen, teknologien og andre begreber opfattes og forstås, samt de antagelser der ligger bag denne opfattelse. Derfor er begrebet situeret læring ikke uinteressant i forhold til nærværende speciale. Et eksempel på situeret læring er hverdagslæringen, der finder sted uformaliseret og tilsyneladende tilfældigt når man bevæger sig rundt mellem tilværelsens rum 122 I den forbindelse konkluderer han, at en stor del af hverdagslæringen bliver til en del af den enkeltes tavse viden 123. Det, at læring er stærkt påvirket af den situation, den foregår i, kan meget vel tænkes af have betydning, når man skal lære at bruge et IT-redskab, man kan tage med sig og således bruge flere forskellige steder. 119 Illris, K. (2001), s. 139 120 Lave, J. & Wenger, E. (1991), s. 29 121 Illris, K. (2001), s. 146 122 Illris, K. (2001), s. 140 123 Se afsnittet om tavs viden 35

Motorik Set fra en fysiologisk vinkel indebærer kropslig læring et samarbejde mellem Central Nerve Systemet (CNS), sansecellerne og musklerne. Man ved ikke præcist hvad der sker, men forestiller sig, at man lærer nye bevægelser, ved at sætte allerede kendte bevægelser sammen på en ny måde. Derfor må en given persons bevægelses repertoire være af stor betydning i forbindelse med kropslig læring. Herudover er sansecellerne af stor betydning, da det er herfra, man får de informationer, der skal bruges til at tilrette bevægelsen. Hvorvidt en bevægelse er svær eller let at lære er blandt andet bestemt af følgende 124 : 1. Hvor store dele af bevægelsen, der indeholder finmotorik 2. Hvilke kropsdele, der arbejdes med 3. Hvor meget bevægelsen ligner kendte bevægemønstre og reflekser 4. Bevægelses hastighed Grov- og finmotorik aktiveres fra forskellige steder i hjernen og det er lettere at lære finmotoriske bevægelser med hænder og arme end med torso og ben. Hvis bevægelsen er langsom, kan man nå at korrigere den undervejs i udførelsen. Dette er imidlertid ikke muligt med hurtige bevægelser. Men jo mere man tænker over og korrigerer en bevægelse, mens man udfører den, jo mere usikker bliver udførelsen af den. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at bevægelsen gentages og gentages og udføres under mange forskellige ydre betingelser 125. I nogle situationer kan man opleve at en bevægelse, der allerede er lært, kan understøtte læringen af en ny. Dette kaldes positiv transfer 126. Man kan også opleve den modsatte effekt. Dette kaldes negativ transfer. Endvidere findes der bilateral transfer, hvilket vil sige transfer fra af bevægelser fra den ene til den anden side af kroppen. Sidstnævnte har de fleste mennesker oplevet på ved en eller flere lejligheder. Det, at man har lært at gøre noget med den ene, hånd, arm, fod, ben eller til højre eller venstre og derefter skal udføre samme bevægelser med den modsatte side af kroppen eller i den modsatte retning opleves ikke som ligeså vanskeligt, som når man skal udføre dem første gang. Dette er netop hvad der karakteriserer bilateral transfer. Det er også værd at bemærke, at undersøgelser har vist, at når en person mentaltræner, det vil sige forestiller sig at man udfører en given bevægelse, kan der måles EMG 127 aktivitet i de involverede 124 Schibye, B. Et. Al. (1998), s. 92 125 Schibye, B. Et. Al. (1998), s. 93 126 Magill, R. A. (1998): s. 6-29 127 EMG Elektromyogram. Den spænding, der opstår i musklerne, når de bliver aktiveret. 36

muskler 128. Herudover er man i stand til at udføre en bevægelse mere korrekt efter mentaltræning, så det har med andre ord en effekt, at man blot tænker på at udføre en given bevægelse uden at være egentlig fysisk aktiv. Tavs viden Begrebet tavs viden stammer fra Polanyi, der på baggrund af forskellige observationer og forsøg konkluderer at vi kan vite mer enn vi kan si 129. Han mener, at kroppen er udgangspunktet for al den viden vi besidder om ydre ting, uanset om der er tale om intellektuel eller praktisk viden. Fordi kroppen er involveret i perceptionen af genstande, bliver den også en del af vores viden om ydre genstande. I lighed med Merleau-Ponty hævder han også, at egenkroppen ikke kan erfares som objekt. I en artikel om tavs viden og de pædagogiske konsekvenser heraf konkluderes, at tavs viden har sin oprindelse i praksis og at den ikke kan formidles skriftligt. Forfatterne beskriver det sådan, at man ikke har bevidst adgang til hele grundlaget for sine handlinger 130 og at det, der mangler ligger uden for eller i periferien af itale-sættelsens grænser 131. Derfor skal tavs viden skabes eller generes hos den enkelte. I relation til forholdet mellem krop og IT kan dette blandt andet betyde, at man ikke kan lære at bruge et nyt IT-redskab eller forstå nye funktionaliteter hos et redskab, man er bekendt med i forvejen, ved at få forklaret hvad man skal gøre eller ved at læse i en manual. I stedet må man selv erfare, hvad man skal gøre for at bruge redskabet og opnå det ønskede resultat. Polanyi beskriver evnen til at udføre færdigheder som et eksempel på tavs viden. En færdighed kan for eksempel være evnen til at køre på cykel. Den enkelte cyklist er i stand til at bevæge sig fremad og holde balancen, men ikke fordi denne nødvendigvis forstår de fysiske regler, der gør det muligt. Faktisk kan man godt forstå, hvordan det kan lade sig gøre at cykle, uden at være i stand til det og omvendt. Han hævder, at indenfor den moderne teknologi er den udefinerbare viden stadig en essentiel del af teknologien 132. Indenfor et håndværk, bliver den tavse viden indenfor et givet fag givet videre fra mester til elev og hvis et fag ikke bliver brugt i en generation, er denne viden tabt for altid: An art which cannot be 128 Magill, R. A. (1998): s. 267 129 Polanyi, M. (2000), s. 16 130 Wackerhausen, B. & S. (1995), s. 194 131 Wackerhausen, B. & S. (1995), s. 194 132 Polanyi, M. (1958), s. 52 37

specified in detail cannot be transmitted by prescription, since no precription excists. It can be passed on only by example from master to apprentice 133. Det samme gør sig for øvrigt også gældende indenfor ballettens verden. Her bliver de dansetrin, der indgår i partierne til de enkelte balletter i Det Kongelige Teaters Bournonville repertoire givet videre fra danser til danser og man taler derfor om, at balletterne overleveres i en levende tradition 134. På baggrund af noter og andet materiale, er det dog muligt, at rekonstruere en ballet, der er gledet ud af repertoiret, men det vil i så fald ikke blive med præcist de samme trin, som i den originale koreografi, da man nogle steder i balletten er nødsaget til at forsøge at gætte hvilke trin, der skulle indgå på det pågældende sted. Dette er interessant fordi det netop indenfor balletten er muligt at beskrive de enkelte trin og bevægelser meget detaljeret. Man taler ligefrem om at balletten har sit eget sprog. Alligevel indeholder den elementer, som ikke kan formaliseres, men som skal formidles kropsligt. 133 Polanyi, M. (1958), s. 53 134 Det Kongelige Teater (2004), s. 7 38

Teoridiskussion: Hvad er kroppen? At det antages nødvendigt at udvikle en særlig handlingsplan for at sikre handicappedes adgang til netværkssamfundet i forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor, kan ses som et udtryk for, at den handicappede krop ikke betragtes som ligeværdig i forhold til den ikke-handicappede krop. Den handicappede og dermed den handicappede krop kan således ikke indgå på lige fod med den normale krop i det digitale samfund, men kræver særlig hjælp og støtte. Dette kan ses som et eksempel på, at der findes en form for kropslig norm, og at den handicappede krop er et eksempel på en afvigelse herfra. Og som sådan skal den have hjælp og kræver særlig tilpasning. Det er med andre ord ikke en selvfølge, at IT konstrueres sådan at alle kan bruge det. På samme måde kan den manglende omtale af tilgængelighed og den yderst sparsomme omtale af brugervenlighed i Sundhedsvæsenets IT-strategi også ses som et udtryk for, at det ikke er en selvfølge, at IT konstrueres sådan at alle kan bruge det. Det, at et produkt kan anvendes af brugere med mange forskellige forudsætninger herfor, ikke anses som et salgsparameter, får en interessant betydning, når man betragter det i lyset af Ingunn Mosers artikel. Det kan således ses som en bekræftelse af de kropsliggjorte og performative diskurser, som hun beskriver. Dette fokus på det performative, som Ingunn Moser er så kritisk overfor, genfinder man også hos fænomenologerne, Merleau-Ponty, Leder og hos Heidegger. Leder tillægger den kropslige handlekraft stor betydning for menneskelig eksistens og perception, hvilket efter min mening på samme måde som hos Merleau-Ponty giver anledning til undren over hvordan eller rettere hvorvidt en person, der for eksempel er lam i hele kroppen, kan siges at eksistere som menneske på baggrund af de kriterier han opstiller. Dette giver igen yderligere grund til at antage, at der findes et bestemt (implicit) kropsbillede, en særlig kropsnorm, man automatisk tager udgangspunkt i, når man taler om kroppen. Merleau-Pontys fremsætter sin kropsfænomenologi udfra et ønske om at gøre op med Descartes sjæl-legeme dualisme og ved at sætte kroppen i centrum for eksistensen i stedet for sjælen, som hos Descartes, lykkedes det også til en vis grad at gøre op med sjæl-legeme dualismen. Men også kun til en vis grad. Både Merleau-Ponty og Descartes betragter krop og sjæl som to størrelser, der i princippet kan adskilles. Derfor mener jeg, at man kan diskutere om Merleau-Ponty, når det kommer til stykket har opnået andet end at starte en diskussion af hvad der er vigtigst, krop eller sjæl og derfor ikke kan siges at have præsenteret et reelt alternativ til sjæl-legeme dualismen. Den findes 39

stadig, men i en alternativ legeme-sjæl dualisme form, der ikke har tilført debatten nogen ny måde at anskue og forstå begrebet krop. Merleau-Pontys brug af eksempler, hvor han sammenligner normale med psykisk syge og handicappede giver efter min mening anledning til spekulationer om hvorvidt psykisk syge og handicappede ifølge Merleau-Ponty har samme muligheder for at erkende deres egen og omverdenens eksistens som personer, der ikke er handicappede. Og hvis de ikke har det, eksisterer de så på sammen vilkår og niveau som de normale han sammenligner med? Kan man muligvis driste sig til at sige, at de slet ikke eksisterer? Når han hævder, at kroppen er verdens akse og at man derfor bliver bevidst om genstandes konturer, fordi man kan bevæge sig i forhold til dem, kan jeg ikke lade være med at spekulere på om, personer der sidder i kørestol og som derfor ikke kan gå og bevæge sig på samme måde som personer, der ikke sidder i kørestol, også er i stand til at opfatte og forstå verden på samme måde? Og hvis der er en forskel, hvor opstår den henne samt hvilken betydning har den? Har mennesker, med så forskellige opfattelser af verden, overhovedet et grundlag for at kunne kommunikere med hinanden? - Og kan en person, der sidder i kørestol overhovedet siges at eksistere ifølge Merleau-Pontys definition af begrebet? En definition af kroppen som fænomen, der rejser så mange fundamentale spørgsmål, må efter min bedste overbevisning siges at være mangelfuld. Den giver dog et detaljeret billede af den herskende definition af kroppen, hvilket bringer mig til at antage, at jeg, for at finde en forståelse af kroppen, der rummer alle dens facetter og derved giver mulighed for at undersøge den gensidige interaktion mellem krop og teknologi, bør søge andre definitioner end den der præsenteres hos kropsfænomenologien. Dette betyder dog ikke, at kropfænomenologien ikke præsenterer begreber, der kan med fordel kan bruges til at undersøge den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Et eksempel herpå er hans undersøgelse af vanen og interaktionen med redskaber, hvilket jeg kommer nærmere ind på i det følgende afsnit. Heideggers observation af hvordan menneskets væren ændredes, da man overgik fra at skrive med hånden til at skrive på maskine, synes jeg er meget interessant. Men i modsætning til Heidegger er det ikke hånden i sig selv, der efter min mening, er det væsentligste ved denne observation eller årsagen til at menneskets væren ændredes, men derimod den gensidige interaktion mellem menneske og teknologi, som overgangen til at skrive på maskine er et eksempel på. Menneskets væren blev ændret, da man overgik fra at skrive i hånden til at skrive på maskine, men denne ændring fandt netop sted fordi man ændrede eksistens ved at indlemme nye redskaber, som Merleau-Ponty beskriver det. Skrivemaskinen kan jo netop kun fungere som skrivemaskine, fordi mennesket bruger den til at skrive med, men mennesket-der-kan-skrive-på-skrivemaskine, kan heller ikke eksistere uden 40

skrivemaskinen. Denne gensidige afhængighed er efter min mening det springende punkt og det der afstedkommer ændringen i menneskets eksistens. Det, at kroppen kan ændre eksistens ved at indlemme nye redskaber, er netop også et eksempel på inddragelse af den levede krop og ikke objektkroppen. På samme måde mener jeg heller ikke, at man kan begrænse den tavse viden, som Polanyi beskriver, til udelukkende at være kroppens tavse viden. Når Polanyi forklarer hvordan det at køre på cykel, er et eksempel på kroppens tavse viden og hvordan den tavse viden er en essentiel del af moderne teknologi, glemmer han, at for at man kan køre på cykel eller anvende moderne teknologi, skal cyklen eller den moderne teknologi være til stede. Det er redskaber, man har lært at bruge, ved at anvende dem og derfor er den viden, man har om anvendelsen af disse redskaber, ikke kun knyttet til kroppen med også til redskabet. Dette illustrerer endnu engang den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Young beskriver i sin artikel, hvordan den kvindelige krop kan gøres til genstand og derved objektificeres hvilket står i modstrid til fænomenologiens definition af hvad kroppen er. Derfor er hun kritisk overfor fænomenologien, idet hun mener, at den ikke tager højde for kønsforskelle. Efter min mening er udgangspunktet for hendes kritik mangelfuldt, idet der ikke tages højde for kroppens flertydighed og hvordan kroppen derfor kan være situeret på forskellige måder. Young hævder netop, med udgangspunkt i Simone De Beauvoir at kroppen altid er situeret. Men begge parter begrænser sig imidlertid til at beskæftige sig med hvordan dette påvirker den kvindelige krop. På den måde kommer de både til at bibeholde en generaliseret forskel på mænd og kvinder, der hæmmer deres undersøgelse, samtidig med at de afskærer sig fra at inddrage omtrent halvdelen af de eksisterende kroppe i samme undersøgelse. Ikke desto mindre mener jeg, at argumentet om at kroppen altid er situeret kan bidrage til en forståelse af kroppen, der giver mulighed for at undersøde den gensidige afhængighed mellem krop og teknologi. Det korrelerer med Hayles argument om at den levede krop altid er en del af en kontekst. Dog er der væsentlige forskelle på Hayles og De Beauvoir og Young, hvilket jeg vil redegøre nærmere for senere i dette afsnit. Først vil jeg imidlertid diskutere objektkroppen og den kropslige norm. Young og De Beauvoir har ret i, at der er situationer hvor den kvindelige krop gøres til genstand og objektificeres, men dette er også tilfældet for den mandlige krop. For eksempel er den måde, kroppen instrumentaliseres indenfor elitesport med tvungne dopingtests, obligatoriske vejninger og inddeling i vægtklasser et tydeligt billede på en objektificering af kroppen, som gælder for begge køn. I den forbindelse er det dog vigtigt at skelne mellem objektkroppen og den levede krop, som Hayles beskriver. Objektkroppen er netop karakteriseret ved at være idealiseret form og kan derfor gøres til 41

genstand, sådan som det blandt andet sker indenfor elitesport. Men den levede krop er det enkelte menneskes krop, sådan som den leves i den kontekst, den måtte befinde sig i på et givet tidspunkt. Efter at have gennemgået ovenstående eksempler på feministisk litteratur har jeg fundet flere eksempler på tilstedeværelsen af en kropslig norm, der defineres ved at være mandlig. Hayles beskriver hvordan objektkroppen kendetegnes ved at være idealiseret form. I de førnævnte eksempler fra feministisk litteratur kommer den idealiserede form til udtryk som en kropslig norm. Denne norm bliver særlig tydelig, når kroppe der afviger herfra beskrives og sammenlignes med normen. Både hos De Beauvoir, Young og Sheets-Johnstone nævnes konkrete eksempler herpå. Og de forskelle der antages at være på den handicappede krop og den normale krop, samt den betydning førnævnte forskelle tillægges, er et andet eksempel på kroppe, der afviger fra normen. Young fremhæver blandt andet et citat af Strauss, der omhandler forskellen på, hvordan drenge og piger kaster. Han konkluderer, at piger kaster anderledes end drenge, fordi piger er feminine. Hendes pointe er, at Strauss burde bruge mere plads på at undersøge denne problemstilling, end han ret faktisk gør. Jeg synes også, at det er påfaldende at Strauss udgangspunkt er at piger kaster anderledes end drenge og at hans konklusion er at piger kaster anderledes end drenge, fordi de er feminine. I princippet kan det ligeså vel være drengene, der kaster anderledes end pigerne fordi de er?? Maskuline? Det, at Strauss udgangspunkt for at undersøge forskellen på de to køns måder at kaste på, er pigernes afvigelse fra drengenes måde at kaste på, synes jeg er meget sigende. Deri ligger efter min mening netop en implicit antagelse af at drengene udgør normen og pigerne er det andet, det anderledes: Det afvigende. Med andre ord: Pigerne lever ikke op til den norm, som drengene definerer. Men en sådan antagelse rummer imidlertid også en risiko for, at man fastholder den herskende kropslige norm. Når man accepterer at der findes en mandlig eller maskulin definition af kroppen, som passer på alle mænds kroppe og en tilsvarende for alle kvinders kroppe, accepterer man samtidig udgangspunktet for Strauss konklusion om, at piger kaster anderledes end drenge. Nemlig at samtlige drenge kaster på en måde og piger på en anden. Som jeg skrev i metodeafsnittet, ønsker jeg at undersøge de antagelser, der ligger til grund for velkendte begreber og kriterier. Derfor bliver jeg nødt til at spørge: Kaster alle drenge på samme måde? Og kaster alle piger på samme måde? Af samme årsage må jeg også med henvisning til Maxine Sheets-Johnstone spørge om alle kvinder samler benene når de sidder ned og om alle mænd ved enhver given lejlighed spreder deres? For alle fire spørgsmål er svaret naturligvis nej. Derfor må jeg stille mig kritisk til enhver forståelse af kroppen, der bygger på en generalisering af dens forskellige karakteristika. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, hvori jeg mener, at forskellen på Hayles samt Young og Simone De Beauvoir består. Selvom de to sidstnævnte hævder, at kroppen 42

er situeret, så accepterer de også, at det giver mening at kategorisere kroppen på baggrund af forskellige biologiske karakteristika. Derfor får deres forståelse af kroppen som begreb også et element af en forståelse af kroppen som værende idealiseret form, der ifølge Hayles netop er det, der kendetegner objektkroppen. Og netop heri består forskellen på de tre. Hayles skelner mellem objekt kroppen, der netop kan kategoriseres og vurderes udfra om den lever op til en given norm, og den levede krop, der ikke kan. Den levede krop er i stedet tæt forbundet med kontekst, hvilket korrelerer med Young og Simone De Beauvoir, når de hævder, at kroppen er situeret. På den måde er der både sammenfald, men også store forskelle på de tre. Det er ikke min intension at afvise, at der er biologiske forskelle på mænd og kvinder, men jeg ønsker at påpege, at der findes andre biologiske forskelle på kroppe, end de der forbundet med kønnet. Hvis man for eksempel placerer to balletdansere en af hver køn og to fodboldspillere ligeledes en af hver køn overfor hinanden, vil de to balletdansere og de to fodboldspillere på flere områder have flere kropslige karakteristika tilfælles end den person, som har det samme køn, men som udøver en anden form for fysisk aktivitet. Balletdanserne vil for eksempel efter al sandsynlighed være mere smidige end fodboldspillerne. Dette kan ses som et resultat af inkorporation og inskription (i ballet og fodbold), på samme måde som forskellene i de to køns måde at bevæge sig på også er det. Selvom jeg således stiller mig kritisk til De Beauvoirs, Youngs og Sheets-Johnstones konklusioner omkring forskellene på mænds og kvinders kroppe, synes jeg alligevel at De Beauvoirs og Youngs konstatering om at kroppen altid er situeret er meget interessant. Den situation jeg beskriver ovenfor med de fire personer, som er fysisk aktive på to forskellige måder får tilført en ekstra dimension, hvis den betragtes udfra perspektivet at kroppen altid er situeret. I den pågældende situation bliver de fire personers kroppe situeret som henholdsvis balletdansere og fodboldspillere. Men havde de mødtes med en række andre personer, der var tømrere, kontorfunktionærer, hjemmehjælpere og skakspillere, havde det måske været anderledes. Så var de måske blevet situeret som fysisk aktive, håndværkere og personer med stillesiddende arbejde. Som modspil til herskende kropslige norm vælger både Grosz og Haraway at beskæftige sig med kroppens mangfoldighed eller rettere med kroppens uendelige muligheder for præsentation og repræsentation. Grosz mener dog, at der er en grænse for kroppens biologiske formåen, som man ikke kan overskride men som kan strækkes og udvides ved anvendelse af forskellige hjælpemidler. På trods af at hun afviser tanken om, at man kan tage udgangspunkt i en forståelse af kroppen som værende en krop af en bestemt type, med den begrundelse at der er for mange forskellige former for kroppe, drager hun efter min mening ikke den fulde konklusion af sit argument. Hun vælger nemlig at tillægge kroppens biologiske karakteristika den samme betydning, som de hele tiden har haft. For 43

eksempel mener hun, at teknologiske hjælpemidler aldrig kan blive en del af kroppen, men altid vil være adskilt fra den af kroppens biologiske grænser. Netop fordi Grosz bibeholder dette fokus på kroppens biologiske karakteristika og grænser formår hun efter min mening ikke at frigøre sig helt fra de sociale konstitutioner, der definerer kroppen, som værende en krop af en bestemt type og som hun netop er kritisk overfor. På den måde kommer hun til at bibeholde en generaliseret forskel på mænd og kvinder, i stedet for at konstatere, at kroppen er forskellig på mange måder og at det derfor ikke giver mening at kategorisere den, sådan som man hidtil har gjort. Haraways udgangspunkt for at undersøge kroppen, er cyborgen, som kan kombineres, skilles ad og samles igen i det uendelige. Derfor ser Haraway kroppens grænser repræsenteret som en form for kode og hun mener, at det er koden, der er afgørende for, hvordan man kan kombinere kroppen, det vil sige, hvordan kroppen kan præsenteres og re-præsenteres. Når kroppen på den måde kan præsenteres og re-præsenteres giver det ikke mening at betragte den og derfor heller ikke forholdet mellem krop og teknologi som værende færdigt eller afsluttet. Krop og teknologi interagerer således i en proces, der til stadighed forandres i takt med at krop og teknologi præsenteres og re-præsenteres på nye måder. Eftersom interaktionen mellem krop og teknologi forårsager en forandring, kan man vælge at betragte den gensidige interaktion mellem krop og teknologi som en form for læreproces. Som beskrevet i afsnittet om kropslig læring, kan læring defineres som processer, der fører til varig kapacitetsændring. En kapacitetsændring kan imidlertid både fungere som en øgning af kapacitet og en mindskelse af samme. På den måde kan (kroniske) museskader og bevægeapparatsbesvær anskues som en mindskelse af kroppens kapacitet og derfor betragtes som et resultat af den (gensidige) læreproces, der er foregået mellem krop og teknologi. På samme måde kan den socialisering, der er foregået omkring mobiltelefoner, i relation til hvor man kan bruge dem og hvor man ikke kan også ses som et resultat af en læreproces. Herudover kan de inkorporerende og de inskriperende processer samtidig opfattes som fasciliterende faktorer i en given læreproces. Spørgsmålet om kroppens grænser eller grænseløshed er særlig relevant for pervasive computing, for hvis man accepterer Haraways synspunkt, så er der i princippet ingen grænse mellem teknologien og mennesket. I stedet står en kombination af disse to: En Cyborg. Cyborgen repræsenterer kombinationen af menneske og teknologi. Det er en kombination, der er ukontrollerbar og i stadig forandring. Alt kan i princippet lade sig gøre, alle kombinationer er mulige, hvis man kan finde den nødvendige kode. Men kombinationerne er ikke uden konsekvenser. Den hyppige forekomst af museskader og andre smerter relateret til brug af computer er netop et eksempel på sådanne konsekvenser. 44

På baggrund af ovenstående kan jeg således konstatere at den herskende opfattelse af kroppen som begreb, primært beskæftiger sig med objektkroppen og ikke tager højde for den levede krop. Kroppen opfattes som noget entydigt og uforanderligt, der en gang for alle er defineret. Derfor er det også muligt at kategorisere kroppen som værende en krop af en bestemt type samt at opstille nogle kriterier, eller en slags norm, som kroppen bør leve op til. Men kroppen er ikke entydig. Den kan fremstå på uendelige måder og man kan med rette diskutere hvor dens grænser går, hvis den overhovedet har nogle grænser? Kroppen kan fremstå på mange måder, men er altid situeret, altid en del af en kontekst. For at kunne undersøge den gensidige interaktion mellem krop og teknologi er det således nødvendigt at anvende en metode, der giver plads til kroppens flertydighed. Haraways cyborg begreb, der netop kendetegnes ved at være en kombination af menneske og teknologi, og som sådan i høj grad også en kombination af menneskets krop og teknologien, giver netop plads til denne flertydighed. En anden mulighed er dog at anskue forholdet mellem krop og teknologi som en læreproces. En sådan proces er netop karakteriseret ved at medføre forandring, hvilket kan ses som et resultat af den gensidige interaktion: Både kroppen og teknologien har forandret sig. For begge metoder gælder imidlertid at konteksten har stor betydning. Før jeg begynder at undersøge den gensidige interaktion mellem krop og teknologi, vil jeg dog begynde med at redegøre for, hvad pervasive computing er og hvilke typer produkter jeg har valgt at beskæftige mig med i den forbindelse. 45

Hvad er pervasive computing? Pervasive computing kan oversættes til it-i-alt på dansk 135. Der kan med andre ord være computere i alle typer redskaber, man interagerer med i sin hverdag. Derfor vil pervasive computing blive en del af hverdagen og kan ikke adskilles fra den. Begrebet pervasive computing dækker over det, der kaldes den tredie IT-bølge. Den første bølge var udviklingen af computeren, den anden var udviklingen af Internettet og den mobile kommunikation. Og den tredie bølge bliver således, at IT bliver udbredt til en række andre redskaber end computeren. Allerede i dag udgør software, der er indbygget i et redskab eller en genstand, 80 % af al software 136. Dette omfatter både software i mobiltelefoner, PDA er, biler, metroen, videomaskiner, vaskemaskiner, mikrobølgeovne og andre apparater i hjemmet. I sit essay The Computer for the 21st Century hævder Mark Weiser, at på samme måde som vi i dag er omgivet af ord i form af skilte, reklamer, test på emballage etc. vil vi med pervasive computing blive omgivet af teknologi. Og vi vil bruge den med samme selvfølgelighed, som vi bruger ordene i dag. Man vil bruge computere til at udføre forskellige opgaver i hverdagen uden at tænke nærmere over det: Computers will come to be invisible to common awareness 137. Årsagen til at computeren på den måde vil forsvinde ind i baggrunden er a fundamental consequence not of technology, but of human psychology 138. Dette forklarer han blandt andet med, at først når et redskab forsvinder idet det bliver ét med baggrunden vil man som bruger være fri til at bruge det uden at tænke over det. Og når det sker, kan man flytte fokus andre steder hen. For eksempel til de mennesker der omgiver én. Denne udvikling beskriver han som, a new way of thinking about computers in the world, one that takes into account the natural human environment and allows the computers themselves to vanish into the background 139. Dette bør imidlertid ikke forveksles med virtual reality, da det er pervasive computings diametrale modsætning. I stedet vælger han at bruge udtrykkene ubiquitous, invisible computing og embodied virtuality, da det efter hans mening bedre beskriver, hvad resultatet vil blive af at fjerne computeren fra sin elektroniske skal. Donald A. Norman mener, at fremtidens computere vil være indlejret i den eller de fysiske genstande, der er bedst egnede til at understøtte den handling man ønsker at udføre. Han mener 135 Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed & Blume, P. (2004), 3.2 136 Mobile Systems (2005), s. 3 137 Weiser, M. (1991), s. 96 138 Weiser, M. (1991), s. 94 139 Weiser, M. (1991), s. 94 46

også, at interaktionen med fremtidens computere kan foregå på mange forskellige måder. Det kan for eksempel være ved hjælp af gestik, den måde man ser ud på, tale, den hastighed man bevæger sig med eller lignende. Indtil videre har teknologien dog kun fungeret som tilbehør. Den har udvidet vores handlemuligheder, men har ikke påvirket menneskets biologi 140. Donald A. Norman ser dog pacemakere som et eksempel på at dette er ved at ændre sig. Han fremhæver også ure og mobiltelefoner som eksempler på teknologi, som har opnået en så væsentlig indflydelse på menneskers liv, at de er villige til at spænde dem fast til kroppen, for altid at have dem indenfor rækkevidde 141. For eksempel er der i dag personer, der ønsker at tage deres mobiltelefon med sig i kisten, når de skal begraves 142. Denne udvikling medfører, at man vil kunne bruge teknologien som supplement til kroppen og for eksempel indoperere videokameraer og chips i kroppen for at udvide synet og hørelsen. Før at dette bliver muligt, er der dog stadig nogle problemer, der skal løses. De indopererede dele skal have tilført strøm og der skal findes en måde, hvorpå kroppen kan kommunikere med dem. Disse nye apparater vil være langt mere kraftfulde og hurtigere end de computere, man bruger i dag og interaktionen med dem vil også være langt mere naturlig og interaktionsmulighederne vil være mere komplekse. Derfor mener han også at de spørgsmål og risici omkring privacy, som vi står overfor i dag, intet at regne med dem vi vil blive stillet overfor i fremtiden. Mark Weiser hævder, at når computeren ikke længere er i fokus, vil vi blive mere opmærksomme på de mennesker, vi kommunikerer med via teknologien. Fordi computeren er blevet en integreret del af vores hverdag, vil den ikke være en hindring for personlige relationer på samme måde som den traditionelle PC kan være det tværtimod: the transparent connections that they offer between different locations and times may tend to bring communities closer together 143. Alle grupper i samfundet vil få adgang til computere, fordi computere vil være allestedsnærværende. Men den største styrke ligger efter Mark Weisers mening i at problemet med information overload, vil blive løst ved hjælp af pervasive computing 144. Der kan være flere hundrede computere i et enkelt rum og de kan blandt andet være i kontakter, termostater, ovne og stereoanlæg. Disse maskiner vil blive forbundet i et stort allestedsnærværende netværk. De vil have forskellige størrelser og være tilpasset en bestemt opgave. De teknologiske forudsætninger for at dette kan lade sig gøre er billige lav-energi computere, et netværk, der binder 140 Norman, D. A. (2001) 141 Norman, D. A. (2001) 142 Ukendt (2005) 143 Weiser, M. (1991), s. 101 144 Weiser, M. (1991), s. 102 47

dem sammen og software systemer, der implementerer de allestedsnærværende applikationer. Herudover mener Mark Weiser, at der bør opfindes en netværks forbindelse til mobile enheder, der kan håndtere flere forskellige former for trådløst netværk. Denne udvikling er dog også forbundet med risici og da så mange computere bliver forbundet i netværk og kan udveksle informationer, vurderer Mark Weiser problemer med at håndhæve privatlivets fred privacy til at være den mest afgørende risiko 145. Han mener dog, at dette problem kan løses ved hjælp af krypterings teknikker. Mark Weiser er ikke alene med denne vurdering af privacy som den mest afgørende risiko, der knytter sig til pervasive computing. Fra flere sider betegnes som privacy som det primære problem i forhold til at udnytte de potentielle muligheder i pervasive computing fuldt ud. For at imødegå denne problemstilling afholdt Rådet for IT-sikkerhed i november 2004 en offentlig høring om sikkerhedsaspekter relateret til pervasive computing. I forbindelse med høringen blev der udarbejdet en rapport om pervasive computing, IT-sikkerhed og privacy. Rapporten blev udarbejdet af Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed i samarbejde med Peter Blume, professor dr. Jur. ved Københavns Universitet på baggrund af anbefalinger fra Teknologisk Fremsyn. I rapporten konkluderes det blandt andet at de primære kortsigtede it-sikkerhedsproblemer er relateret til sikring af privatlivets fred samt brugbarhed 146. Man mener dog at udviklingen af teknologien på længere sigt vil bidrage til at løse nogle af problemerne og det anbefales at der nedsættes en ekspertgruppe til at følge udviklingen indenfor tekniske metoder til sikring af privacy. Eftersom man forventer at de sikkerhedsmæssige aspekter, der knytter sig til privacy kan løses ved hjælp teknik, mener rapportens forfattere at det er vigtigt at satse på forskning og udvikling indenfor brugbarhed, samt løsninger der integrerer brugbarhed og teknisk sikkerhed. Denne beslutning er blandt andet truffet på baggrund af anbefalinger fra Jakob Nielsen, der er ekspert i Internettet og brugervenlighed på Internettet, idet denne argumenterer for, at man, når det drejer sig om sikkerhed, til enhver tid skal satse på at udvikle teknikken frem for at uddanne brugerne 147. 145 Weiser, M. (1991), s. 101 146 Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed & Blume, P. (2004), 2.0 147 http://www.useit.com/alertbox/20041025.html 48

Pervasive produkter Som beskrevet i det forrige afsnit er der store forventninger til pervasive computing og mulighederne synes i hvert fald i teorien at være næsten uendelige. Blandt disse muligheder er begrebet virtuelle agenter 148. Virtuelle agenter eksisterer allerede i dag i en forholdsvis simpel form og er meget brugt på for eksempel hjemmesider med jobtilbud. Her kan man oprette en agent, som sorterer i de forskellige jobopslag på hjemmesiden og så sender en mail, med de opslag, der opfylder de kriterier, man har opstillet. I fremtiden vil disse agenter imidlertid kunne en hel del mere. For eksempel vil de kunne finde relevante tilbud på produkter og ydelser, som man har interesse i og også kunne bestille dem uden at man skal tage stilling til om man er interesseret eller ikke. Man kan derfor sige at de både vil være automatiserede i en meget høj grad, samtidig med at de også vil være autonome. De virtuelle agenter kan få stor indflydelse på en række elementer i dagligdagen og vil også påvirke den måde virksomheder markedsfører deres produkter og de tilbud, der udvikles til forbrugerne. RFID tags er en teknologi, der er store forventninger til indenfor detailbranchen. Man forventer blandt andet at de vil afløse de traditionelle stregkoder, da de rummer en række muligheder, som stregkoderne ikke har. Et RFID tag kan blandt andet aflæses fra en større afstand end traditionelle stregkoder og det har allerede bidraget til en optimering af lagerstyring 149 og transport af varer. Endvidere anvendes RFID tags i dag i BroBizz og det overvejes også at forsyne de nye EU-pas med RFID tags 150. Med RFIF tags er det blandt andet muligt at spore en specifik vare, der er mærket med en RFID tag eller at registrere oplysninger om hvornår sidste salgsdato er overskredet 151. En anden fordel er, at RFID læseren kan kommunikere med flere tags ad gangen 152, hvilket giver store fordele indenfor logistik og lagerstyring, da man for eksempel kan aflæse hele paller ad gangen i stedet for at skulle aflæse varerne enkeltvis. For tiden pågår der forsøg hos Ikea, hvor man undersøger, hvordan man kan udnytte disse muligheder. På sigt rummer denne teknologi imidlertid også helt nye muligheder for markedsføring af produkter og registrering af forbrugsmønstre. Sidstnævnte åbner imidlertid også for en række problemstillinger relateret til retten til privatliv og dataregistrering. En RFID tag kan spores efter, at man har forladt 148 Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed & Blume, P. (2004), 4.3 149 Pedersen, K. (2003), Pedersen, K. (2005) 150 http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1212&toppic=kategori7&language=dk 151 Gotschalk, P. (2005), s. 13 49

butikken og derved kan køberen også spores 153. Dette har ført til at et supermarked i Tyskland fra Metro-koncernen, der havde lavet kundekort med RFID tags, måtte trække dem tilbage igen på grund af protester fra borgerretsgrupper 154. En undersøgelse fra Capgemini viser at mange (europæiske) forbrugere er skeptiske overfor RFID-teknologien, netop fordi de er utrygge ved om virksomhederne vil bruge den til at indsamle informationer om deres indkøbsadfærd 155. Samtidig er mange dog interesserede at købe RFID-mærkede produkter, hvis det for eksempel giver mulighed for en forbedret fødevare sikkerhed eller en reduceret risiko for biltyveri 156. Disse muligheder er blot nogle få af de mange produkter, der er mulige med pervasive computing. Af samme årsag er det heller ikke muligt for mig at redegøre fyldestgørende for samtlige pervasive produkter eller undersøge hvordan opfattelsen af kroppen som begreb kommer til udtryk i forbindelse hermed. Derfor har jeg valgt at koncentrere mig om produkter, der begge falder ind under kategorien: Det intelligente hjem. I den forbindelse er det især muligheden for at fjernbetjene apparater i hjemmet, som jeg synes er interessant. Det intelligente hjem Det intelligente hjem karakteriseres blandt andet ved at flere genstande og elektroniske hjælpemidler har indbygget computere og er koblet til et netværk, der gør at de kan betjenes fra flere steder. Både i selve hjemmet med også udenfor det. Netværket kan også bruges til overvågning og kontrol af hjemmet. På den måde fungerer det som alarmsystem og adgangskontrol til hjemmet. Der vil være skærme direkte på vægen eller rettere vægen vil fungere som en form for skærm, der både kan bruges til underholdning, til at overvåge hjemmet og til at interagere med de forskellige genstande og elektroniske hjælpemidler, der er koblet til netværket. I en artikel i Bo Bedre fra oktober i år beskrives huset Loop House i Hinderup som Et intelligent hjem fyldt med spændende tekniske løsninger og gode farverige detaljer 157. Man er dog ikke nået så vidt, som til at installere skærme i alle væggene, men man har et anlæg der styrer tyverialarm, tvovervågning, centralstøvsuger, multi-medienetværk, trådløst netværk, trådløst telefonanlæg, internt samtaleanlæg, varme, indeklima og lysdæmpning. Det betyder blandt andet, at lyset bliver styret af 152 Gotschalk, P. (2005), s. 13 153 Arnadottir, B. (2004) 154 Pedersen, K. (2004) 155 Pedersen, K. (2005) 156 Pedersen, K. (2005) 157 Rimmer, E. (2005), s. 93 50

detektorer overalt og at ventilationsanlægget automatisk blæser varm luft ind på ruderne om vinteren så de ikke dugger. Anlægget kan både styres fra en centralt placeret skærm med touch-screen og ved hjælp af B&O link. Der er bevægelses sensorer både indenfor og udenfor, som sørger for at tænde og slukke lyset afhængig af hvilke rum husets beboere opholder sig i samt at registrere eventuelle ubudne gæster. Herudover er anlægget udstyret med detektorer til at registrere røgudvikling og gasudslip. Allerede nu er det muligt at fjernbetjene sin termostat i hjemmet via mobiltelefonen 158. På den måde kan man skrue ned for varmen i sit hjem eller sommerhus, når man ikke er der og skrue op igen så der er varmt, når man kommer tilbage. På samme måde kan lyset også tændes og slukkes uafhængig af, om man er hjemme eller ikke. Dog kan lyset samtidig være forbundet med sensorer, der bevirker, at det for eksempel tænder automatisk, når man træder ind på badeværelset og slukker igen, når man er gået ud derfra, sådan som det blandt andet er tilfældet i Loop House. Muligheden for at man kan betjene et apparat i sit hjem uden nødvendigvis at være i det samme rum eller endda uden overhovedet at være hjemme, synes jeg er meget fascinerende og det er der flere grunde til. For det første fordi de fleste mennesker er mest afslappede og føler sig trygge i deres eget hjem. Imidlertid rummer pervasive computing også nogle risici og jeg synes derfor det kunne være interessant at se nærmere på den gensidige interaktion mellem krop og teknologi i relation til håndteringen af disse risici. Herudover synes jeg, at det var interessant at man kunne interagere med teknologi, der befinder sig et helt andet sted end en selv. Dette bliver særlig interessant i forbindelse med produkter, der kan fjernbetjenes udenfor hjemmet, idet der vil være stor forskel på den fysiske situation kroppen befinder sig i og den apparaterne er i. Derfor har jeg valgt at undersøge den gendisige interaktion mellem krop og teknologi i Siemens serve@home og Digiheat, der er systemer til at fjernbetjene husholdningsapparater. Siemens serve@home Siden december 2003 har husholdnings apparater, der var en del af Siemens Serve@Home system, kunnet kobles til et netværk via stikkontakten, sådan at de kunne fjernbetjenes via mobiltelefonen eller en PC 159. Aircondition og automatiske rullegardiner blandt de produkter der på sigt vil også kunne tilkobles systemet. 158 http://www.nobo.no/nyheter/030910-pr-n-gsm.pdf & http://www.siemens-eh.dk/siemenseh-no/siemenseh-dk/files/brosjyrer/brochure%2016%20sider.pdf 159 Trage, S. (2004), s.33 51

Tanken med Siemens serve@home er at apparater i hjemmet, skal kunne betjenes af brugeren uanset hvor denne befinder sig, for eksempel ved hjælp af PDA eller mobil telefon. Produkter, der kan tilsluttes serve@home er i skrivende stund forskellige former for ovne, kogeplader, komfurer, køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, klimaanlæg og emhætter. Men der kommer løbende flere til og på sigt skal man også kunne bruge serve@home til at styre produkter, der ikke er udviklet af Siemens. Sådan at alt hvad der kan automatiseres eller fjernstyres, kan betjenes med serve@home. Eksempler herpå er rullegardiner, persienner, havevandingssystemer, varme og lys. I forbindelse med omtale af produkterne fremhæves især brugerens øgede muligheder for at kontrollere sit hjem og hvad der forgår i det. Brugeren og dennes hjem præsenteres som et par af to modsat rettede størrelser. Brugeren er mobil og uafhængig, mens hjemmet skal kontrolleres og sikres. Brugeren skal have kontrol mens brugerens hjem skal kontrolleres. Og selvom brugeren skulle ønske at sidde og slappe af, giver serve@home stadig mulighed for at kontrollere hjemmets apparater. Som det beskrives på www.servehome.com :..serve@home gives you the certainty and peace of mind of being in total control 160. Serve@Home kan således give brugeren tryghed, sikkerhed, kontrol og styrke. Trygheden udspringer blandt andet af at brugeren altid uanset hvor denne befinder sig kan komme i kontakt med sit hjem, enten via sin mobiltelefon eller via Internettet. Teknologiske komponenter i serve@home Siemens Serve@home giver mulighed for kommunikation via et lokalt netværk, et trådløst lokalt netværk og/eller GSM/GPRS nettet. Sidstnævnte er tiltænkt kommunikation med mobiltelefon til Serve@home apparaterne og de lokale netværk kan enten benyttes til en lille håndholdt PC, en stationær PC eller en bærbar. På hver apparat sidder en lille box med et modem, der sender data videre til det elektroniske netværk. Kommunikationen mellem apparat og mobil/pc foregår via en gateway i huset, der blandt andet kan benytte LAN (Ethernet) og/eller W-LAN til kontakten med mobil/pc 161. Brugeren interagerer med apparaterne på netværket med sin mobil eller PC. Hertil benyttes en Windows baseret grænseflade. LAN (Local Area Network) bruges typisk til at forbinde et lokalt/internt system til en router 162, der forbinder det lokale system med andre netværk, for eksempel Internettet. Der er mange forskellige LAN teknologier, men Ethernet er den mest anvendte af disse teknologier. Ethernet findes med flere 160 http://www.servehome.com/serve_2.htm 161 Trage, S. (2004), s.33 162 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s. 4 52

forskellige hastigheder fra 10 Mbps og i nogle tilfælde helt op til 10 Gbps 163. Det mest almindelige er dog 10 eller 100 Mbps. W-LAN også kaldet bruges på samme måde som et LAN, men med den væsentlige forskel at kommunikationen er trådløs. De forskellige brugere på netværket sender og modtager data fra en base, et wireless access point 164. En ulempe ved de trådløse netværk, der er mest udbredt i dag er, at man ikke kan opnå forbindelse til basen, hvis afstanden overstiger 10-20 meter. De næste generationer af trådløst netværk har en langt større rækkevidde og hastighed end det nuværende 165, hvilket selv sagt vil give helt nye muligheder for at koble sig på Internettet. Man vil kunne være online konstant 166 og med mange forskellige former for enheder. Der findes allerede nu en standard for trådløst LAN, IEEE 802.11 også kaldet WI-FI 167 som kombineret med 3G teknologien, gør dette muligt. Det vil dog indebære en form for trådløs roaming 168, der, afhængig af hvor man befandt sig, koblede sig op den teknologi, der havde den bedste forbindelse 169. For at dette kan lade sig gøre kræves dog at de forskellige protokoller og teknologier kan integreres, hvilket ikke er muligt endnu 170. I forbindelse med udviklingen af serve@home, har Siemens valgt at benytte åbne standarder til systemet 171. Denne beslutning er truffet for at systemet nemt skal kunne kommunikere med andre apparater i hjemmet som ikke er fra Siemens. Åbne standarder sikrer at der kan udveksles data mellem forskellige systemer. Men der er stadig nogen debat om, hvad der helt præcist definerer en åben standard. Nogle nøglebegreber er imidlertid at der er tale om en standard, der er veldokumenteret og bliver vedligeholdt ordentligt. Herudover er det også vigtigt at alle, der har behov for det, kan komme til at implementere den åbne standard. Siemens Digiheat Digiheat er et trådløst styresystem til elradiatorer. Det fungerer som et centralt styresystem, der kan have en eller flere radiatorer tilkoblet. Det centrale styresystem kan fjernbetjenes med mobiltelefonen når man ikke er hjemme. Derved kan man regulere temperaturen i sit hjem uden at være der selv. 163 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s. 28 164 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s. 29 165 Arnadottir, B. (2004) 166 Arnadottir, B. (2004) 167 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s.513 168 At kunne opnå forbindelse til netværk (Internet, telefoni) via forskellige teknologier og/eller operatører 169 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s.530 170 Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005), s.536 171 http://www.servehome.com/serve.htm 53

Beskrivelsen af mulighederne for at fjernbetjene Digiheat har overskriften: Tænd for varmen med mobiltelefonen 172 og den brochure, som beskrivelsen står i, har titlen: Siemens elvarme enkel, intelligent varme. Systemet beskrives som nemt at installere, brugervenligt og enkelt at anvende 173. Flere steder fremhæves hvordan man kan opnå øget komfort ved at anvende Digiheat, fordi man bedre vil kunne tilpasse temperaturen i hjemmet til sine individuelle behov og rutiner. Med Digiheat kan man også modtage frost alarm og strømsvigt alarm på sin mobiltelefon og systemet kan udvides til også at omfatte andre former for alarmer, herunder tyveri alarmer og brandalarm. Digiheat systemet beskrives som sikkert. Blandt andet forklares hvordan,..der ikke er nogen fare for at naboens system, skal styre dine elradiatorer 174. Endvidere fremhæves mulighederne for at spare på varmen, ved at anvende Digiheat til at styre radiatorernes indstillinger. Billedanalyse af reklame for Digiheat 172 Siemens (2004), s. 12 173 Siemens (2004), s. 8 174 Siemens (2004), s. 8 54

Figur 1: Reklame for DigiHeat (Siemens 2004, s. 8) Billedet forestiller en central styreenhed til Digiheat, der bliver rakt frem og lidt nedad mod beskueren. Den nærmest svæver i hånden, der rækker den frem. Hånden er gylden ligesom billedets baggrund. Den skinner og synes nærmere at tilhøre en robot eller en android, end et menneske af kød og blod. I billedets nederste højre hjørne ses et udsnit af et andet billede, der forestiller en radiator med en Digiheat modtager tilkoblet. Man kan dog kun se hjørnet af radiatoren og modtageren er næsten skjult bag den. Der udgår en form for bølger fra den centrale styreenhed ned mod modtageren og radiatoren. Herudover ser det ud som om, der strømmer lys skråt ned bagved den centrale styreenhed og hånden. Og det ser ud som om de også er oplyst bagfra. Håndens kropssprog 175 er venligt og indbydende. Fingrene er let bøjede men peger stadig ud mod beskueren. Ringfingeren og lillefingeren er bøjet en smule mere end de andre fingre, tilsyneladende for at stabilisere den centrale styrenhed, så den ikke vælter. På den måde giver håndens positur et indtryk, der både kan forstås som et tilbud om at tage imod den centrale styrenhed, men kan også ses som et tilbud til beskueren om at tage fat i hånden og blive ført med ind i den gyldne verden, som hånden (og Digiheat) tilsyneladende kommer fra. Den måde hånden er rakt frem mod beskueren på og fingrenes positioner, har visse lighedspunkter med Michelangelos Skabelsen fra det Sixtinske kapel. Nedenfor ses et udsnit af billedet. Til venstre ses et nærbillede af hænderne (det er mennesket til venstre og guds hånd til højre) og til højre ses et lidt større udsnit af billedet. Michelangelos Skabelsen forestiller det øjeblik, da gud rører ved Adam og derved giver ham liv. Derfor er de to hænder essentielle for billedet og dette udsnit af billedet bliver ofte reproduceret. 175 Jessen, K. B. (1995), s. 20 55

Figur 2: Michelangelos Skabelsen Både hånden på reklame billedet og guds hånd i Skabelsen er tommelfingeren strakt ud til siden. Ligeledes er også lillefinger og ringfinger let bøjet på begge billeder. Den væsentligste forskel på hænderne på de to billeder er at pegefingeren på guds hånd i Skabelsen peger mere frem mod mennesket end pegefingeren på reklame billedet. Samt at hænderne på de to billeder er afbilledet fra forskellige vinkler. Guds hånd ses fra siden og vender håndryggen opad, mens hånden på reklame billedet vender håndfladen frem mod beskueren. Men hvis man forestiller sig, at de to hænder vender samme vej, ville deres positur være næsten ens. Når man sammenholder dette med lyset, der både strømmer ud fra den centrale styreenhed og oplyser hånden og styreenheden bagfra, mener jeg, at der er belæg for at anskue den måde, disse virkemidler er brugt i reklamen som en form for symbol. Thyssen definerer et symbol således: Et symbol er en form, hvor den ene side den sansende i fortættet og renset form udtrykker en fraværende og måske usynlig sammenhæng 176. På den måde kan man beskrive effekten af dette symbol sådan, at Digheat kommer til at fremstå nærmest guddommelig, eller i hvert fald som noget exceptionelt eller over-menneskeligt om man vil. I forbindelse med æstetisk kommunikation beskriver Thyssen, hvordan der i reklamer altid er en hensigt med kommunikationen og hvordan Jo mere moderne varer og organisationer bliver utilgængelige for hverdagens forståelse i kraft af deres indhold af raffineret viden, jo mere præsenterer de sig som overflade eller skøn skin. For overfladen må bære en tung byrde og bidrage til at vække en tillid, som ikke kan baseres på saglig indsigt 177. Derfor bliver begrebet anknytning i forbindelse med kommunikation særlig interessant. Thyssen beskriver anknytningen 176 Thyssen, O. (1998), s. 217 177 Thyssen, O. (1998), s. 94 56

således: Det er den pragmatiske dimension, som ofte er selve sigtet med kommunikationen: at få modparten til at handle på en bestemt måde, eller i hvert fald at fremtvinge en stillingtagen 178. Det giver derfor sig selv, at den ønskede anknytning i forbindelse med reklamer vil være at give forbrugeren et positivt indtryk af produktet samt at motivere denne til at købe det. Hvis man accepterer Thyssens argumentation om at produkter, der er baseret på viden, der er for kompliceret til at brugerne kan forstå hvordan det virker, nødvendigvis må præsenteres på en overfladisk måde, der samtidig vækker disses tillid, understøtter det yderligere min fortolkning af den måde Digiheat præsenteres på i reklamen. For hvad kan vel være mere tillidsvækkende end et produkt, der bliver rakt ned fra oven af guds hånd? Et andet interessant aspekt ved billedet er hånden i sig selv og det at Digiheat på billedet er placeret nærmest svævende i en hånd. Hos Heidegger har hånden stor betydning, da han mener at mennesket handler via hånden og den derfor er central for menneskets eksistens. Hånden er med andre ord medvirkende til at definere mennesket, som værende netop menneske og ikke et andet væsen. Derfor mener han også, at hvis der ændres ved håndens måde at handle på, ændres også menneskets væren. Set i lyset af den forståelse, må man således konstatere, at Digiheat vil ændre menneskets væren, idet det præsenteres af en hånd og det er klart, at produktet vil give hånden nye måder at handle på. Dog er det i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på at den betydning Heidegger tillægger netop hånden er udtryk for en forståelse af kroppen som begreb, som er entydig og på nogle områder mangelfuld. Jeg mener, at det netop ikke er hånden i sig selv der er det springende punkt, men dennes interaktion med redskaber, der er interessant. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke er enig med Heidegger i at menneskets eksistens ændredes, men at ændringen skete på grund af interaktionen med et redskab, eller som det er tilfældet her: Ved interaktionen med teknologi. Det, at menneskets væren vil blive forandret ved brug af Digiheat, rummer efter min mening også en form for guddommeligt symbol, der på sin vis hænger sammen med den fremstilling af Digiheat, som sammenligningen med Michelangelos Skabelsen giver anledning til. Teknologiske komponenter i Digiheat Digiheat består af en central styreenhed og en eller flere modtagere afhængig af hvor mange radiatorer man har tilkoblet. De centrale styrenheder er batteridrevne og batterierne har en holdbarhed på omtrent 2 år. Modtagerne monteres enten direkte på radiatorerne eller forbindes til relæet. Kommunikationen mellem styreenhed og modtager foregår via radiosignaler og har en rækkevidde på 80 meter, hvis der er frit udsyn mellem sender og modtager. 178 Thyssen, O. (1998), s. 91 57

Styreenheden indeholder en timer og kan programmeres til at skrue op og ned for varmen på bestemte tidspunkter. Man kan også tilkoble en GSM Control til styrenenheden og på den måde fjernstyre Digiheat med en mobiltelefon. Med fjernstyringen har man mulighed for at skifte mellem et tilstede program, der kan for programmeres på den centrale styreenhed og en fraværstemperatur, der også indstilles på den centrale styreenhed. Man kan også fravælge den centrale styreenhed og koble en GSM Control direkte til radiatoren ved hjælp af en styreplugg. Figur 3: De teknologiske komponenter i Digiheat (Siemens 2004, s.12) Hver enkelt Digiheat råder over 60.000 adresse kombinationer til de forskellige modtagere 179. På baggrund heraf mener man at have sikret sig mod at den enkelte Digiheat modtager, bliver styret af andre styreenheder, end netop den brugeren har sat op i sit hjem. Og man beskriver derfor Digheat som et sikkert styresystem 180. RFID tags I Brochuren er det forklaret, at den centrale styreenhed og modtagerne på radiatorerne kommunikerer ved hjælp af radio signaler. På baggrund af de oplysninger, der ellers er om denne kommunikation, mener jeg, at systemet må benytte sig af RFID tags. Forskellen på en RFID tag og en stregkode er, at stregkoden ikke kan indeholde information om sig selv og sin egen tilstand. Det kan RFID tag en derimod. 179 Siemens (2004), s. 9 180 Siemens (2004), s. 8 58

RFID er en forkortelse af Radio Frequency Identifikation og består af selve tag et, der er en lille chip, som indeholder unikke data om sig selv (typisk 2 KB) og en læser, der kan forespørge efter chip ens data,modtage dem og registrere dem centralt eller formidle dem videre på anden måde. Hertil kommer så selve kommunikationen mellem læser og tag, der er en tredje komponent i RFID teknologien 181. Denne kommunikation finder sted på følgende måde 182 : Læseren, der sidder i den centrale styreenhed, udsender en konstant radiobølge, som er i stand til at opfange en modulation. Hvis det sker, er det tegn på, at der er en RFIG tag inden for læseafstand. Når RFIG tag en opdager læseren, bliver den aktiveret og sender sine data tilbage til læseren. Der er to typer tags, en aktiv, der indeholder en radiomodtager og et batteri samt en passiv, der ikke har sin egen energikilde, men i stedet aktiveres af elektromagnetiske energi, som læseren udsender 183. De aktive tags har som regel en rækkevidde på mere end 90 meter, mens de passive har en kortere rækkevidde, men til gengæld er billigere at fremstille end de aktive 184. Digiheat modtagere er udstyret med aktive tags, men deres rækkevidde er angivet til at være en smule kortere end gennemsnittet, det vil sige 80 meter. Der er flere forskellige radiofrekvenser, som RFID læser og tag kan kommunikere på, men for at de kan komme i kontakt med hinanden er det nødvendigt at begge bruger samme frekvens. De otte frekvensbånd, der bruges til RFID teknologien er inddelt i lave frekvenstyper (100-500 KHz), høje frekvenstyper (10-15 MHz) og ultrahøje frekvenstyper (850-950 MHz og 2,4-5,8 GHz) 185. De forskellige frekvensområder har forskellige anvendelses muligheder. I forbindelse med adgangskontrol bruges enten lav- eller højfrekvensområdet 186. Indenfor lavfrekvensområdet kan man kun have en kort afstand mellem læser og RFID tag 187 og udover adgangskontrol bruges dette område typisk til logistik og kontrol med varebeholdning. Digiheat benytter enten lav- eller højfrekvensområdet, men på baggrund af de oplysninger der er tilgængelige i produktinformationen er det ikke muligt at sige med sikkerhed om det er det ene eller det andet. De ultrahøje frekvensområder kan bruges til tags, der kan aflæses fra stor afstand og sende signaler med en høj hastighed 188. De har dog den ulempe, at de er meget retningsfølsomme. Dette frekvensområde bliver blandt andet benyttet til roadpricing-systemer. 181 Gotschalk, P. (2005), s.12 182 Gotschalk, P. (2005), s. 13 183 Gotschalk, P. (2005), s.12 184 Gotschalk, P. (2005), s.12 185 Gotschalk, P. (2005), s.12 186 Gotschalk, P. (2005), s. 13 187 Gotschalk, P. (2005), s. 12 188 Gotschalk, P. (2005), s. 13 59

Pervasive computing og sikkerhed En af de indlysende konsekvenser af det digitale hjem er, at når man selv kan få adgang til at fjernbetjene apparater i sit hjem udefra, vil ubudne gæster også kunne tiltvinge sig denne mulighed. Denne problemstilling åbner igen op for spørgsmålet om privacy, der er et af de helt centrale spørgsmål, når det drejer sig om pervasive computing og sikkerhed. De løsninger på sikkerhedsområdet, der er beskrevet i materialet om seve@home og Digiheat er alle af teknisk karakter. Og anbefalinger omkring sikkerhed og pervasive computing, fokuserer alle på hvordan sikkerhedsproblematikken kan løses ved hjælp af sofistikeret teknik. Men spørgsmålet er, om det er den måde, man bør gribe det an på? Når det gælder muligheden for ubudne fjernbetjente gæster i hjemmet, bør man måske i stedet konstatere, at det er en risiko, der er til stede på lige fod med risikoen for et traditionelt indbrud, der jo heller ikke fuldstændig kan elimineres? Eller man kan overveje at indføre brugeren mere grundigt i hvordan de teknologier, der anvendes rent faktisk virker, sådan at denne bedre er i stand til selv at træffe sine forholdsregler. Måske kan brugeren ved at træffe nogle få forholdsregler baseret på de fysiske forhold i dennes hjem sikre sig lagt mere effektivt, end det ville være muligt, hvis man kun forlod sig på teknisk baserede løsninger af sikkerhedsproblematikken. De problemstillinger, der knytter sig til anvendelsen af produkter til pervasive computing, er efter min mening et glimrende udtryk for hvordan den herskende opfattelse af kroppen som begreb, kommer til udtryk i forbindelse med pervasive computing. Man vælger at betragte teknologien som værende fuldstændig adskilt fra brugeren og betragter således udelukkende sikkerhedsproblematikken omkring anvendelse af produkter, der kan fjernstyres, som et teknisk problem, eller rettere som et problem der bedst kan løses ved hjælp af sofistikeret teknik. Samtidig indeholder både produktbeskrivelser og reklamer forsikringer af hvor sikkert det pågældende produkt er. I det hele taget forsøger man på alle måder, at gøre brugerne trygge ved produktet. For eksempel viser billedanalysen af reklamen for Digiheat tydeligt, hvordan man fra Siemens side benytter sig af meget stærke symboler, for at få produktet til at fremstå som værende sikkert og tillidsvækkende for brugerne. Og hverken i reklamen eller produktbeskrivelsen for Digiheat eller i beskrivelsen af serve@home står der noget om hvilke forholdsregler brugeren eventuelt bør træffe for at være sikker på at bruge produktet på en sikker og forsvarlig måde. Tværtimod står der flere steder at de pågældende produkter i sig selv er sikre. 60

Denne tilgang til produktet minder lidt om Polanyis beskrivelse af kroppens tavse viden. Polanyi mener, at den viden der knytter sig til anvendelse af forskellige redskaber, udelukkende er kroppens tavse viden. Uagtet at man ikke kan benytte de pågældende redskaber, hvis de ikke er der. Derfor må den viden, som Polanyi beskriver i stedet ses som et resultat af en gensidig interaktion mellem krop og teknologi. Det samme gør sig også gældende omkring sikkerhedsproblematikken blot med modsat fortegn så at sige. De risici, der knytter sig til anvendelsen af Digiheat eller serve@home, opstår jo netop først når brugeren installerer produkterne i sit hjem og tager dem i brug. På den måde bliver de et resultat af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Det gælder således både for den viden og de risici, der knytter sig til anvendelsen af teknologi, herunder også pervasive computing, at de er knyttet, ikke til teknologien eller kroppen alene, men er et resultat af den gensidige interaktion mellem de to. Derfor må spørgsmålet om pervasive computing og sikkerhed også tilgås med udgangspunkt i denne gensidige interaktion. Hvilket bringer mig tilbage til spørgsmålene ovenfor: Når det gælder muligheden for ubudne fjernbetjente gæster i hjemmet, bør man måske i stedet konstatere, at det er en risiko, der er til stede på lige fod med risikoen for et traditionelt indbrud, der jo heller ikke fuldstændig kan elimineres? Og måske kan brugeren træffe nogle forholdsregler, der er baseret på de fysiske forhold i dennes hjem, som giver en bedre sikkerhed, end løsninger der udelukkende er baseret på teknik ville kunne. Denne argumentation skal ikke ses som et forsøg på at fritage virksomheder, der udvikler produkter til pervasive computing, for ansvar for de sikkerhedsmæssige aspekter af disse. Jeg mener absolut, at virksomheder, der udvikler og sælger produkter til pervasive computing også har et ansvar for at gøre disse produkter så teknisk sikre som muligt. Hvilket i forhold til produkter som Digiheat og serve@home der muliggør fjernbetjening af apparater i hjemmet vil sige, at det skal være så vanskeligt som overhovedet muligt for udenforstående at skaffe sig adgang til de centrale styreenheder. Men når det er sagt, mener jeg stadig at en realistisk tilgang til spørgsmålet omkring pervasive computing og sikkerhed nødvendigvis må tage udgangspunkt i den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Denne gensidige interaktion kan anskues som en læreproces, det vil sige en gensidig læreproces mellem krop og teknologi. Eller den kan anskues som en ufuldstændig, ukontrollerbar og ufærdig kombination af krop og teknologi, med andre ord: En cyborg. Ved at anskue den gensidige interaktion som en læreproces bliver det meget tydeligt, at der er tale om noget der er i stadig forandring og som aldrig bliver helt færdigt. Tværtimod vil det hele tiden ændre sig i henhold til de mange forskellige påvirkninger, det får fra forskellige sider. Derfor bør man måske anskue sikkerhed og pervasive computing på samme måde som jeg foreslår i afsnittet om 61

interaktionen mellem krop og teknologi i forbindelse med den øgede anvendelse af computere på arbejdspladserne: Som symptomer på tendenser i samfundet. Vælger man dette perspektiv bliver det klart at de problemstillinger, der knytter sig til sikkerhed i forbindelse med anvendelse af produkter til pervasive computing ikke kan løses af hverken krop eller teknologi alene. Men de kan heller ikke løses af kombinationen krop-og-teknologi, eftersom de knytter sig til samspillet mellem kombinationen krop-og-teknologi og dennes omgivelser. Det vil sige samfundet, omverdenen eller med andre ord den kontekst kombinationen indgår i. 62

Kroppen i det digitale hjem Beskrivelsen af interaktionen med serve@home bærer præg af en form for dualisme i forholdet mellem brugeren og teknologien og derved også brugerens krop og teknologien. Brugeren beskrives som hersker over teknologien og teknologien beskrives som et middel til at give brugeren magt til også at herske over sit hjem. Denne fremstilling af forholdet mellem krop og teknologi er et eksempel på menneske maskine dualismen, som Haraway beskriver. Denne dualistiske forståelse af verden udspringer af Descartes sjæl-legeme dualisme og går igen i de mange dualismer, der er medvirkende til at konstituere det vestlige selv. På den måde kan den dualistiske fremstilling af forholdet mellem krop og teknologi ses som et udtryk for en ensidig opfattelse af kroppen og derved også af forholdet mellem krop og teknologi. Et andet interessant aspekt er at beskrivelsen af interaktionen med serve@home fortæller hvordan man kan bruge produktet uanset hvor man befinder sig. I forbindelse med beskrivelsen af serve@home nævnes brugerens krop ikke direkte, men det beskrives hvordan brugeren er mobil og på farten, men samtidig også kan have behov for at sidde stille og slappe af. Derved beskrives forskellige kontekster, som kroppen indgår i, men på trods af at disse kontekster er meget forskellige og den levede krop, der indgår heri sandsynligvis også vil tilpasse sig den givne kontekst og derved ændre sig, så er forholdet mellem krop og teknologi ens uanset kontekst. Forholdet mellem bruger og produkt beskrives altid på samme måde: Brugeren kontrollerer teknologien og teknologien bliver kontrolleret. Dette bærer præg af en entydig opfattelse af kroppen som begreb. Det er med andre ord objektkroppens idealiserede form, der kommer til udtryk i forbindelse med disse produkter til pervasive computing. Et andet aspekt er, at man som bruger måske vænner sig af med at slukke for ting og apparater i sit hjem inden man går derfra, fordi man har muligheden for at gøre det på arbejdet eller på vej dertil. På den måde kommer teknologien til at forandre de konkrete kropslige handlinger og rutiner, man følger. Som jeg skriver i afsnittet om den kropslige norm, hævder feministen Iris Young, med udgangspunkt i Simone De Beauvoir, at kroppen altid er situeret. Eller som Hayles beskriver det, vil den levede krop altid befinde sig i en kontekst. Det samme vil imidlertid også gælde for produkter til pervasive computing. Det interessante i den forbindelse er at de produkter, der kan fjernbetjenes vil befinde sig i en kontekst eller en situation, mens brugerens krop potentielt kan befinde sig i en anden. Denne forskel kan bevirke, at der til tider vil være en form for skævhed i interaktionen mellem krop og teknologi. Denne skævhed kan ses som et udtryk for at forholdet mellem krop og teknologi ikke er 63

problemfrit og man kan således anskue dette forhold i sig selv som en cyborg, der er uens, ufuldendt, åben og ukontrollerbar. Samtidig kan den ses som endnu en udfordring af de dualismer, Haraway mener, er medvirkende til at definere det vestlige selv: Dualismen offentlig-privat. Det, at man kan foretage sig noget privat mens man befinder sig i det offentlige rum, er netop en udfordring af denne dualisme. I forbindelse med mobiltelefoni kommer dette for eksempel til udtryk når nogle mennesker gennemfører meget personlige samtaler i det offentlige rum. Og i forbindelse med pervasive computing kan muligheden for at fjernbetjene apparater i hjemmet få samme betydning. Hvilket gør konteksten endnu mere interessant i forbindelse med produkter som Digiheat og serve@home. Forholdet mellem krop og teknologi i pervasive computing kan både anskues som en kombination, det vil sige en cyborg og som en læreproces. I begge tilfælde er der tale om en gensidig interaktion og i begge tilfælde har konteksten stor betydning. I forbindelse med cyborg-anskuelsen har konteksten betydning, fordi kroppen ændres afhængig af hvilken kontekst den befinder sig i, hvilket har indflydelse på, hvilke kombinationer den kan indgå i. Og eftersom læring på afgørende måde er præget af den situation den foregår i, har konteksten også stor betydning, hvis man anskuer forholdet mellem krop og teknologi som en læreproces. 64

Konklusion Hovedformålet med nærværende speciale er som beskrevet i problemdiskussionen, at undersøge forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing, da jeg har en tese om at dette forhold er præget af en høj grad af gensidighed. Med dette udgangspunkt formulerede jeg følgende spørgsmål: Hvordan opfattes kroppen som begreb (i den vestlige verden) og hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i forbindelse med pervasive computing? Hvordan kan den gensidige interaktion mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing undersøges og beskrives? For at besvare disse spørgsmål valgte jeg at benytte metoden kulturstudier, da det er en metode, der lægger stor vægt på at undersøge de antagelser, der ligger til grund for velkendte begreber og kriterier samt giver mulighed for at inddrage mange forskellige former for data. Jeg mener, at metoden kulturstudier har fungeret som jeg forventede og de mange forskellige data (reklamer, statistikker, avisartikler m.v.), jeg har anvendt, har suppleret hinanden fint og været et godt redskab til at belyse problemstillingen. Det kunne have været interessant at høre virksomheden Siemens kommentarer til min undersøgelse af de to produkter samt at kunne stille nogle uddybende spørgsmål til produkterne, men den mulighed havde jeg desværre ikke. Dog er jeg tilfreds med den undersøgelse, jeg har lavet af de to produkter og jeg synes at det materiale, jeg havde til rådighed om dem var fyldestgørende. Det har dog overrasket mig, at flere af de feministiske teorier jeg havde valgt at benytte til at belyse den herskende opfattelse af kroppen og de antagelser der lå bag, samt at præsentere alternativer hertil, faktisk viste sig at være baseret på de samme antagelser, som lå til grund for den opfattelse af kroppen, de var kritiske overfor og som de forsøgte at tilbagevise. Min tese om at forholdet mellem krop og teknologi var præget af en høj grad af gensidighed, kom til udtryk på flere måder. Både i min indledningsvise problemdiskussion og i forbindelse med min undersøgelse af sikkerhed ved anvendelse af produkter til pervasive computing. Men også i min 65

gennemgang af forskellige teorier om kroppen fandt jeg eksempler på den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Den herskende opfattelse af kroppen som begreb i den vestlige verden er meget entydig. Hayles beskriver en objektkrop, der er idealiseret form og det er netop sådan kroppen opfattes og forstås som begreb. Også hos flere feminister, som forsøger at udfordre den herskende forståelse af kroppen som begreb, støder man på en generalisering af kroppen og kropslige forskelle, der i sidste ende bidrager til at fastholde den eksisterende forståelse. Denne entydige opfattelse af kroppen kommer blandt andet til udtryk ved at forholdet mellem krop og teknologi beskrives som uforandret, selvom det indgår i forskellige kontekster. Samt ved at spørgsmål vedrørende sikkerhed i forbindelse med pervasive computing udelukkende anskues som værende relateret til teknik og ikke til den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Kroppen er ikke entydig. Den kan fremstå på uendelige måder og man kan med rette diskutere hvor dens grænser går, hvis den overhovedet har nogle grænser? Derfor giver det ikke mening at tale om en krop eller forskellige typer af kroppe. Der findes ikke en krop som sådan, men derimod uendeligt mange kroppe. Kroppen er altid situeret, altid en del af en kontekst. Derfor kan den samme person i princippet have flere kroppe (når den indgår i forskellige kontekster). Da jeg formulerede det sidste spørgsmål i problemstillingen, havde jeg egentlig forventet at kunne besvare det ved at præsentere en teori, der kunne bruges til at undersøge og beskrive gensidige interaktion mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing. Det viste sig imidlertid at kroppen rummer så mange facetter og er så flertydig, at flere forskellige teorier kan bruges og sandsynligvis også vil vise sig at være nødvendige, for at beskrive og undersøge dette forhold ordentligt. Den gensidige interaktion mellem krop og teknologi kan for eksempel undersøges og beskrives ved at anskue krop og teknologi som noget der kan samles, skilles ad og samles igen, med andre ord: En cyborg. Men man kan også vælge at betragte den gensidige interaktion mellem krop og teknologi som en læreproces hvor både krop og teknologi er i stadig udvikling. Herudover indgår kroppen altid i en kontekst, den vil altid være situeret og det samme gælder således også for forholdet mellem krop og teknologi. Idet konteksten både påvirker krop og teknologi som kombination (cyborg) og den 66

læreproces, der også kan fungere som en måde at beskrive og undersøge forholdet mellem krop og teknologi. I forbindelse med min undersøgelse af produkter til pervasive computing blev jeg overrasket over hvor stor betydning konteksten viste sig at have. Selvom jeg havde brugt en teori af Hayles, der netop understreger at kroppen altid befinder sig i en kontekst, havde jeg ikke forventet at den ville have så stor betydning. 67

Litteratur Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed & Blume, P. (2004): Pervasive computing it-sikkerhed og privacy, Rådet for it-sikkerhed, København, Danmark Andersen, J. H. et. Al. (2004): Computerarbejde og karpaltunnelsyndrom, i Schroeder, T.V. (red.) Ugeskrift for Læger s. 2804-2807, nr. 33, 2004, Lægeforeningens forlag, København, Danmark Arnadottir, B. (2004): Sådan ser den digitale verden ud om 10 år, i Krogh, A. (red.) Comon.dk daglige nyheder til IT-professionelle, d. 19. april 2004, ncom publications, Viby, Danmark Tilgængelig på: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=17459 Beauvoir, de S. (1983): Det andet køn første bind Kendsgerninger og myter, Tiderne skifter, København, Danmark Bendixen, K. (2003): God morgen til alle, i Petrén, F. (red.) Form & Funktion, s. 13-17, No. 2, Årgang 2 December 2003, Dansk Center for Tilgængelighed, Århus, Danmark Bjørgen, I. A. (1999): Det amputerte og det fullstendige læringsbegreb i Knudsen, A og Nejst Jensen, C. (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund s.171-201, Billesø og Baltzer, Værløse, Danmark Burr, H. (2000): Danskernes anvendelse af Computere på arbejdet 1999, Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark Christensen, H. Et. Al. (2002): Computerarbejde En status over Arbejsmiljøinstituttets forskning på området, Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark Danmarks Statistik (2005): Befolkningens brug af Internet 2005, Statistiske efterretninger, Service Erhverv 2005:30, Danmarks Statistiks Trykkeri, København, Danmark Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2005): Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2005 Internationale tal, Danmarks Statistiks Trykkeri, København, Danmark Det Kongelige Teater (2005): Abdallah Baggrund Tilgængelig på: http://www.kgl-teater.dk/dkt2002/bournonville2005/dk/nyheder/frame.htm Det Kongelige Teater (2004): Rekonstruktionens kunst i program fra Abdallah, 79. opførelse, 18. september 2004, s. 6-7, Det Kongelige Teater, København, Danmark Forskningsministeriet (1994): Rapport fra udvalget om Informationssamfundet år 2000, Forskningsministeriet, København, Danmark Gotschalk, P. (2005): RFID er Tingenes Internet, i Temte, T. (red.) Prosabladet, nr. 9, september 2005, s.12-13, Prosa, København, Danmark Gray, A. (2003): Research Practice for Cultural Studies, s. 57-78, Sage, London, England 68

Grosz, E. (1994): Volatile Bodies Toward a corporeal feminism, Indiana University Press, Indianapolis, USA Hall, et Al. (1997): Doing Cultural Studies. The Story of the Sony Walkman, s.7-40; s.125-128, SAGE, London, England Haraway, D. (1991): A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century i Simians, Cyborgs and Women: The Reinvention of Nature, s.149-181, Routledge, New York, USA Haraway, D. (1991): Situated Knowledge: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective i Simians, Cyborgs and Women: The Reinvention of Nature, s.183-201, Routledge, New York, USA Haraway, D. (1992): The Promise of Monsters: A Regenerative Politics for Inappropriate/d Others, i Grossberg, L. Et. Al. (red.) Cultural Studies, s. 295-337, Routledge, New York, USA Hayles, K. M. (1993): The Materiality of Informatics, i Bono, J. J. Et. Al. (red.), Configurations, nr. 1.1, s. 147-170, The Johns Hopkins University Press, Baltimore, USA Heidegger, M. (1999): Introduction to Being and Time I Welton, D. (red.) The Body: Classic and Contemporary Readings, s.95-118, Blackwell Publishers Ltd., Oxford, England Illeris, K. (2001): Læring aktuel læringsteori I spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, Danmark Jensen, C. et. AL. (2000): Bevægeapparatsbesvær og brug af informationsteknologi, Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark Jessen, K. B. Et. Al. (1995): Billedbogen, Systime, Århus, Danmark Kurose, J. F. & Ross, K. W. (2005): Computer networking, Addison Wesley, Boston, USA Lave, J. & Wenger, E. (1991): Situated learning Legitimate peripheral participation, Cambridge University Press, Cambridge, England Leder, D. (1990): The absent Body, s. 11-68, The University of Chicago Press, Chicago, USA Magill, R. A. (1998): Motor Learning: Concepts and applications, The McGraw-Hill Companies Inc., Boston, USA Matthiesen, J. et. Al. (2001): Betydningen af kost og fysisk aktivitet for fedmeudviklingen i Danmark fra 1985 til 1995, i Schroeder, T.V. (red.) Ugeskrift for Læger nr. 21, 2001, Lægeforeningens forlag, København, Danmark Merleau-Ponty, M. (1994): Kroppens fænomenologi Det lille Forlag, Frederiksberg, Danmark 69

Mobile Systems (2005): Enabling Technologies and User Perspectives, Mobile Systems, Aalborg, Danmark Moser, I. (2000): Against Normalisation Subverting Norms of Ability and Disability i Young, R. M. (red.) Science as Culture vol. 9, nr. 2, Process Press, London, England Netterstrøm, B. & Ebbehøj, N. E. (2004): Arbejdsmiljø og folkesygdomme, i Schroeder, T.V. (red.) Ugeskrift for Læger s. 1566-1570, nr. 17 2004, Lægeforeningens forlag, København, Danmark Norman, D. (2002): Appliances of the Future Tilgængelig på: http://www.jnd.org/dn.mss/appliances_of_the_fu.html Norman, D. (2001): Cyborgs of the New Millenium, i Crawford, D. (red.) Communications of the ACM, Association for Computing Machinery, Urbana, USA Pedersen, J. E.Et. Al. (2003): National IT-strategi for Sundhedsvæsenet 2003-2007, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København, Danmark Pedersen, K. (2003): Første elektroniske supermarked indviet i Tyskland, i Krogh, A. (red.) Comon.dk daglige nyheder til IT-professionelle, d. 1. maj 2003, ncom publications, Viby, Danmark Tilgængelig på: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=13909 Pedersen, K. (2004): Tysk supermarked trækker 10.000 RFID-kundekort tilbage, i Krogh, A. (red.) Comon.dk daglige nyheder til IT-professionelle, d.1. marts 2004, ncom publications, Viby, Danmark Tilgængelig på: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=16887 Pedersen, K. (2005): Forbrugere er skeptiske overfor RFID, i Krogh, A. (red.) Comon.dk daglige nyheder til IT-professionelle, d. 3. maj 2005, ncom publications, Viby, Danmark Tilgængelig på: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=22062 Pedersen, K. (2005): Første danske RFID-testcenter, i Krogh, A. (red.) Comon.dk daglige nyheder til ITprofessionelle, d. 27. juni 2005, ncom publications, Viby, Danmark Tilgængelig på: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=22706 Polanyi, M. (2000): Den tause dimensjonen, s. 15-55, Spartacus Forlag, Oslo, Norge Polanyi, M. (1958): Personal Knowledge Towards a Post-Critical Philosophy, s.49-82 & s.95-100, The University of Chicago Press, Chicago, USA Rimmer, E. (2005): Huset med den røde tråd, i Rimmer, E. (red.) Bo Bedre nr. 10 oktober 2005, s. 92-100, Bonnier Publications International A/S, Oslo, Norge Schibye, B. Et. Al. (1998): Menneskets fysiologi Hvile og arbejde, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, København, Danmark Sheets-Johnstone, M. (1998): Corporeal Archetypes and Power: Preliminary Clarifications and Considerations of Sex i Welton, D. (red.) Body and Flesh A Philosophical Reader, s.149-174, Blackwell Publishers Ltd., Oxford, England 70

Siemens (2004): Siemens elvarme enkelt intelligent varme, Siemens el-varme, Odense, Danmark Sjøgaard, G. Et. Al. (1993): Expposure assessment and mechanics of pathogenesis in work-related musculoskeletal disorders: Significant aspects in the documentation of risk factors i Svane & Johanson (red.), Scientific basis of progress in the working environment, s. 75-87, European Commission on Work and Health, København, Danmark Statens Institut for Folkesundhed (2001): Sundheds- og Sygelighedundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed, København, Danmark Tanenbaum, A. S. (1999): Structured Computer Information, Prentice-Hall International, London, England Trage, S. (2004): Phones that Open Doors, i Eberl, U. (red.) Pictures of the Future, s. 31-33, Siemens AG, München, Tyskland Thyssen, O. (1998): En mærkelig lyst om iagttagelse af kunst, Nordisk Forlag, København, Danmark Ukendt (2005): Irere tager mobilen med I graven, i Seidenfaden, T. (red.) Politiken d.7. november 2005, på www.politiken.dk Tilgængelig på: http://politiken.dk/visartikel.sasp?pageid=406766 Videnskabsministeriet (2002): Handicap ingen hindring Handlingsplan for handicappedes IT- og telebrug 2002, Videnskabsministeriet, København, Danmark Wackerhausen, B. & S. (1995): Tavs viden og pædagogik, i Ellegaard, T. & Øland, T. (red), Dansk Pædagogisk Tidsskrift, s. 190-201, Christian Ejlers Forlag, København, Danmark Weiser, M. (1991): "The Computer for the Twenty-First Century" i John Rennie (ed.) Scientific American, s. 94-102, Scientific American Inc., USA Young, I. (1998): Throwing Like a Girl i Welton, D. (red.) Body and Flesh A Philosophical Reader, s.259-273, Blackwell Publishers Ltd., Oxford, England Young, I. (1998): Throwing Like a Girl: Twenty Years Later i Welton, D. (red.) Body and Flesh A Philosophical Reader, s.286-290, Blackwell Publishers Ltd., Oxford, England 71

Hjemmesider Comon.dk Daglige nyheder til IT-professionelle www.comon.dk Digital Terrestrial Television Action Group www.digitag.org Digital Video Broadcasting Project www.dvb.org European Interoperability Framework http://europa.eu.int/idabc/en/home Fujitsu-Siemens: Det digitale hjem www.fujitsu-siemens.dk/digitalhome/ GSM world www.gsmworld.com Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) www.ieee.org Nobø Elektronik http://www.nobo.no Rådet for IT-sikkerhed www.rfits.dk Siemens el-varme varmeprodukter og styresystemer http://www.siemens-eh.dk Siemens Serve@home www.servehome.com Teknologirådet www.tekno.dk Teknologisk fremsyn www.teknologiskfremsyn.dk Useit.com Jakob Nielsens website om brugervenlighed www.useit.com World Health Organisation www.who.org 72

Bilag 1: Reklame for Digiheat 73

Bilag 2: Michelangelos Skabelsen 74