MarieBladet Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods Friplejeboligloven 3000 meter forhindringsløb Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej Mangfoldighed et must hvordan fanger vi mænd? Leder Valg, kontraktpolitik og certificering December 2007
Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 Forsiden Bostedet Karen Marie har i samarbejde med firmaet VIA Design taget LEGO-klodserne i brug i forbindelse med gennemførelse af en strategiproces. Fotograf Ted Fahn. Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Certificeringen og valget Vi har talt og skrevet om det længe, og endelig ser det ud til at blive til noget det gælder i alle tilfælde det med friplejeboligerne. Vi har godt nok ikke ved redaktionens slutning modtaget det på papir, men det er meddelt os, at Servicestyrelsen certificerer Meta Marie og Lilly Marie i hhv. Gadbjerg og Birkerød. Vi vil formentlig, når dette blad er udkommet, yderligere have fremsendt en ansøgning om certificering nemlig af Åse Marie i Bjæverskov. Denne sidste ansøgning har under udarbejdelsen været igennem en vanskelig kværn, idet botilbuddet udover at skulle certificeres til at tage sig af plejeopgaver, tillige skal certificeres til at løse socialpsykiatriske opgaver. For Mariehjemmene er det selvsagt velkomment, at vi nu kan tage hul på loven om friplejeboliger, selvom der absolut er lang tid til at husene, hvor det certificerede arbejde skal finde sted, er færdige. Som organisation er Mariehjemmene apolitisk; men det kan undre, at meget af den proces, der skal gennemføres i ministeriet, gik i stå i samme øjeblik, der blev udskrevet valg. Men i relation til lige præcis friplejeboligloven, er det nok ikke så ringe, at det er de samme partier, der fik vedtaget loven, som nu fortsat har ansvaret for at gennemføre den. De andre ting vi kommer til at se i forlængelse af valget, bliver jo især et emne som kvalitetsreformen og regeringens håndtering af forårets overenskomstforhandlinger. Om begge disse emner er der mange politikere der har udtrykt ønsker til forbedring af de områder, som vi i Mariehjemmene beskæftiger os med. Lad os håbe der her bliver indfriet nogle løfter! Med et glædelig jul ønsker redaktionsgruppen en god læselyst. Læs mere i artikel side 4 og 5. 2
Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin (fhj) fhj@mariehjem.dk Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende asn@mariehjem.dk Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 2465 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Strategiproces for Bostedet Karen Marie 4-5 To nye botilbud i Ringsted... 6-7 Friplejeboligloven et 3000 meters forhindringsløb... 8-9 Mangfoldighed... 10-11 Bagsiden Udvikling af webkommunikation til Fonden Mariehjemmene... 12 RAMT om voldsforebyggelse på arbejdspladser... 12 Botilbuddet Åse Marie et nyt Mariehjem i Bjæverskov... 12 Faste links: www.danmark.dk Ankestyrelsen: www.dsa.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs og sundhedsministeriet: www.inm.dk www.sum.dk Socialministeriet: www.sm.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 81 i de 20 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk/nyhedsbreve. 3
Fra vores egen verden strategiproces for Bostedet Karen Marie Artikel af Jens Skovgaard Nielsen, bestyrelsesformand Bostedet Karen Marie På et bestyrelsesmøde for et halvt år siden skulle der træffes beslutning om, at borgerne på bostedet selv skulle stå for den fælles madlavning i stedet for at få maden bragt udefra. Beslutningen om at gøre det var egentlig nem nok at træffe; alle syntes, det var en positiv udvikling; men vi savnede en fælles opfattelse af bostedets ståsted, ambitioner og værdier, altså noget overordnet, vi kunne knytte beslutningen til. På det følgende møde godkendtes så et forslag om indhold, form og deltagere i et 2 dages arbejdsmøde, hvor der skulle udarbejdes en strategi med mission, vision og værdier. Arbejdet skulle laves af bestyrelsen, ledelsesgruppen, medarbejderrepræsentanterne og en repræsentant for Fonden Mariehjemmene i fællesskab, og der skulle anvendes eksterne proceskonsulenter samt en fotograf for at sikre, at arbejdet skred frem, og resultaterne blev dokumenteret. Formålet var altså at sikre: At Karen Marie fortsat vil være et godt sted at være, at vi kan tiltrække engagerede beboere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer hele tiden i samspil med de store og mindre omvæltninger, der foregår i det omkringliggende samfund. At vi får taget de rigtige beslutninger rettidigt. En fælles forståelse for nutid, fremtid og nødvendige udviklingstiltag. At vi lærer hinanden bedre at kende, lærer hinandens synspunkter. Deltagernes roller: Igennem strategiarbejdet var deltageres opgave at bidrage med netop den viden og de synspunkter de hver i sær har, være åbne og imødekommende for dialog give plads til andre og måske være lidt skøre en gang imellem. Vi er jo vidt forskellige som mennesker og denne forskellighed kan vi drage nytte af. Strategiarbejdet blev gennemført på Sørup Herregård fredag og lørdag, den 26. og 27. oktober 2007, og vi er nu sammen med vores proceskonsulenter i gang med at dokumentere forløbet samt at udforme en kommunikérbar strategi, som skal forelægges alle medarbejdere på Karen Marie på to møder sidst i november. Kommentarer til processen, fra tre af deltagerne, ses herunder: Lotte Jørgensen, souschef, udtaler: Åh nej nye tiltag nye mennesker hvad skal vi nu kan vi stå distancen. Heldigvis er Der var rift om legoklodserne og alle var meget villige til at indgå i byggesagen 4
strategiproces og LEGO det da vores arbejdsweekend alligevel! Vi ankom til Sørup Herregård kl. 8.30 fredag morgen. Efter kaffen blev vi præsenteret for dagens program vi skulle lege med LEGOKLODSER!!! Første opgave var byg det højeste tårn på 3 min. efter 2 min. fik vi at vide det skal samtidig være stabilt, hvilket gjorde Det originale er, at personer, der aldrig har mødt hinanden, men som arbejder for samme sag, kan komme til at kommunikere sammen med samme sprog i løbet af ganske få timer. det noget sværere! Da opgaven var fuldført, skulle vi bygge det sammen i den gruppe, vi var placeret i. Dette blev også gjort, og vi var rystet lidt mere sammen i gruppen. Sådanne opgaver blev vi stillet overfor dagen igennem først alene derefter bygges sammen alt dette i relation til Karen Marie og dennes nutid og fremtid. Legoklodserne gjorde, at vi meget hurtigt fik opbygget en fælles forståelsesramme, og de brugte ord fik samme betydning for alle. Trods min skepsis og usikkerhed var det en meget givende weekend, hvor en figur af det fælles mål for Karen Marie blev udarbejdet. Lego Serious Play kan anbefales! Lisbet Skov, bestyrelses- og byrådsmedlem, siger: Som nyt bestyrelsesmedlem havde jeg glædet mig utroligt meget til strategimødet med Karen Marie. Glædet mig til at møde medarbejdere, ledelsen og bestyrelsen. Jeg havde dog ikke forberedt mig på, at vi skulle lege med Lego klodser i to dage, men det er det BEDSTE kursus, jeg nogensinde har været på! Den første opgave blev at bygge et tårn! Nåå! tænkte jeg, er det bare det? Men det var det i hvert fald ikke. At Lego klodser kan bruges til at beskrive missionen, som det er nu, at beskrive visionen, som det skal være i fremtiden og at beskrive strategien for hvordan vi udfører visionen, det er originalt. Det originale er, at personer, der aldrig har mødt hinanden, men som arbejder for samme sag, kan komme til at kommunikere sammen med samme sprog i løbet af ganske få timer. Personer med mange forskellige uddannelser, forskellige positioner som medarbejder, leder eller bestyrelsesmedlem, personer som ved et almindeligt møde måske ikke helt kan forstå, hvad er det nu den anden siger, mener. Det blev helt tydeligt ved at bygge det, som er det essentielle for hver person. Alle kom vi med hver vores forudsætninger, for at gøre det bedste for Karen Marie. Dette blev også bygget i Lego klodser. At det skulle bygges sammen, til et resultat, som alle var enige om, gjorde, at snakken kom til at dreje sig om, hvad der var det vigtigste, og hvad der var enighed om. Denne brug af Lego Serious Play betød, at alle blev hørt, alle havde bidraget og alle følte, at deres mening blev anerkendt, og alle blev enige om fælles værdier, som også kan dokumenteres. Dette er meget vigtigt og vil være et fælles grundlag for de videre handlingsplaner og aktiviteter for borgerne, pårørende, medarbejdere, ledelse og bestyrelse for Karen Marie. Derudover vil jeg sige tak til alle deltagere og Via Design for et par rigtig gode dage, som jeg vil glæde mig til at se resultatet af i fremtiden. Jens Skovgaard Nielsen, formand for bestyrelsen: LEGO var et fantastisk redskab til at få vores tanker og ideer ud af kroppen og dernæst få dem formuleret med munden. Selvom vi af og til havde besvær med det, forstod proceskonsulenterne at få dem frem ved brug af anerkendende relationer og god spørgeteknik. For mig, som ny formand, lærte jeg også de øvrige deltagere bedre at kende, især Lotte, Dorthe og Søren, som jeg ikke i forvejen kender fra bestyrelsesarbejdet. Jeg fortalte også om mig selv. Hvem jeg er, hvad jeg tror på og om mine personlige værdier 5
Fra vores egen verden To nye botilbud i Ringsted Artikel af Debbie Nilsson, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Fonden Mariehjemmene har givet grønt lys for opførelsen af to nye botilbud i Ringsted. Entreprenør, håndværkere og rådgiver er i fuld gang med byggeriet. Sideløbende med byggeriet arbejdes der målrettet på at finde beboere til de to botilbud. Det drejer sig om 18 boliger til mennesker, som er blinde/ svagsynede med udviklingshæmning og 18 boliger til mennesker med autisme, som er moderat- til højt fungerende. Det er et vigtigt arbejde, som foregår bag kulisserne. Der skal visiteres rigtigt, så de kommende beboere får det rigtige tilbud, som passer til deres behov. Inden byggeriet for alvor kom på tegnebrættet, havde Mariehjemmene derfor etableret kontakter til fagfolk og pårørende indenfor de to områder, som har påpeget et stort behov for boliger til mennesker med autisme og blinde/ svagsynede mennesker med udviklingshæmning. Vi har mødt pårørende og deres børn flere gange, og de har bidraget med ideer og krav til byggeriet. De har åbnet deres hjem for os. På møderne har fonden fortalt om tegninger og planer for byggeriet, som løbende er justeret. Arkitekten har bygget nogle modeller af de kommende lejligheder, for at pårørende og kommende beboere kan få et konkret indtryk af den fremtidige bolig. Ringsted Kommune Botilbuddene ligger i Ringsted kommune, og derfor er det af stor betydning, at der er etableret et samarbejde med kommunens folk på dette område. Der er holdt møde med kommunens sagsbehandlere og forstandere fra botilbud i Ringsted, fordi de er vigtige samarbejdspartnere i forhold til blandt andet at drøfte beskæftigelsestilbud, uddannelsesmuligheder og fritidstilbud for de kommende beboere. Mødet har været positivt, og deltagerne ønsker et nyt møde, når der er mulighed for at møde de to forstandere samt at drøfte de lokale beskæftigelsestilbud til de fremtidige beboere. Mariehjemmene er også blevet inviteret til et offentligt møde i februar 2008 i samarbejde med kommunens handicapråd for at give konkret information om de nye boliger. Der er etableret kontakt med kommunerne i Greve, Roskilde og Køge med henblik på lignende møder. Kommunikation med interessenter Det er essentielt at gøre opmærksom på Fonden Mariehjemmenes aktiviteter, blandt andet via brochure, hjemmeside og nyhedsbreve. Der findes mange hjemmesider, som har kontakt til de to målgrupper. Der er sendt flere hundrede mails af sted med vedhæftede filer med koncepter og tegninger samt en invitation til at kontakte Mariehjemmene for yderlige oplysninger. Der er sendt mails til grupper af pårørende foreninger, videnscentre, handicapforeninger, handicapidræt, beskæftigelsessteder, ungdomsskoler, kommuner m.v. Mariehjemmene har modtaget mange positive tilba- Et bofællesskab for blinde-svagsynede m. udviklingshæmning 6
nye botilbud gemeldinger, telefonhenvendelser med spørgsmål og invitationer til møder. Der har været henvendelser fra lokalforeninger, der har ønsket at få en artikel i deres lokale blad om botilbuddene, så der arbejdes på mange felter for at finde viden, erfaringer og de relevante beboere. Mariehjemmene har kontakt med mange mennesker, og nogle bliver ildsjæle og brænder for projekterne. De tilbyder deres hjælp og er meget aktive. Instituttet for Blinde og Svagsynede har hjulpet og bidraget med at udvikle byggeriet, så det matcher de kommende beboers behov. Samarbejdspartnere, pårørende og potentielle beboere er inviteret til møde på Instituttet for at høre om botilbuddet for blinde og svagsynede mennesker med udviklingshæmning. Visitationen Kommunernes sagsbehandlere er særligt vigtige da de har kendskab til målgrupperne og står for den endelige visitation. Erfaringer viser, at der skal tales med mindst dobbelt så mange interesserede beboere som det antal af boliger, vi bygger for at sikre en god matchning i forhold til tilbuddene. Det er derfor vigtigt at komme ud med budskabet om de to botilbud til så mange aktører som muligt, og især at det foregår på en positiv måde, så alle kender konditionerne for et sådant forløb. I begyndelsen af 2008 aftales samtaler med de potentielle beboere, deres pårørende og deres sagsbehandler med henblik på at begynde visitationen. Inden mødet sender sagsbehandleren relevante oplysninger om det enkelte menneske til Mariehjemmene. På baggrund af oplysningerne forberedes samtalen. Samtalen og de relevante oplysninger bidrager til visitationen vedrørende tildeling af boligerne. Vi besøger de kommende beboere, idet nogle af dem har behov for yderlig afklaring og spørgsmål. Mennesker med udviklingsforstyrrelse som autisme skal have meget strukturerede rammer og forudsigelighed i hverdagen. Derfor er det vigtigt at forberede dem på, hvad der skal ske. Hvis alle parter er enige om, at beboeren vil kunne profitere af en lejlighed i botilbuddet, udarbejder sagsbehandleren visitationspapirer og ansøgning. Åbning af botilbuddet I begyndelsen af 2008 skal der arrangeres en prækvalifikationsrunde med 3 indretningsarkitekter, som skal bidrage til indretning og design af fællesarealerne. Her inviteres fagfolk og andre aktører med erfaringer De to bofællesskabers placering ved siden af hinanden på de to områder, så de kan give indretningsarkitekterne beskrivelser af de mennesker, som skal bo der. Det er vigtigt, at indretningen i form af inventar, gardiner m.v. kan fungere og matche beboernes behov og ønsker. Beboerne skal føle sig hjemme og kunne være stolte af at vise deres hjem frem. Beboerne bestemmer selv, hvordan deres private bolig skal indrettes. Forude oprinder dagen, hvor botilbuddene åbner, og beboerne kan flytte ind. Det er aldrig problemfrit hverken for beboere, pårørende eller det nyansatte personale. Meget kan planlægges, men der opstår altid uforudsete hændelser ikke mindst i forhold til de praktiske opgaver, som er mange. Det er en fantastisk dejlig oplevelse at komme på besøg, når beboerne har fået indrettet sig i egne lejligheder og er faldet til. Et bofællesskab for autister 7
Fra vores egen verden Mariehjemmenes to nye selvejende institutioner Meta Mariehjemmet og Lilly Mariehjemmet er langt om længe ved at blive certificeret, så de har retten til at drive friplejeboliger og levere personlig, praktisk hjælp og genoptræning efter lov om social service. Det har været en stor udfordring at udarbejde certificeringsgrundlaget, fordi vi ikke har haft erfaringer at bygge på. Certificeringen skal betragtes som et skulderklap til Mariehjemmene. Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Friplejeboligloven = 3000 meters forhindringsløb De første livtag med den nye friplejeboliglov kan bedst sammenlignes med et forhindringsløb på de klassiske 3000 meter. Et forhindringsløb er syv en halv omgang på en 400 meter bane. Den første halve runde vil man ikke møde nogen forhindringer, men i hver af de syv resterende omgange vil man støde på 4 forhindringer. Alle ved, at det kræver talent, planlægning, taktik og kondition, når målet er at få mulighed for at bygge friplejeboliger. Der er ingen grund til at juble endnu; vi mangler stadigvæk at få tildelt kvoten i forhold til at kunne igangsætte byggeriet, selvom vi er parate begge steder. Derfor tør vi! Optimismen er stor, fordi vi er en privat selvejende, nonprofit institution, som på et humanitært grundlag siden 1958 har samarbejdet med kommuner og regioner om at tilbyde boliger til mennesker med behov herfor. Mariehjemmene har gjort en dyd ud af at tilpasse og renovere boligerne i forhold til beboernes behov. Det er vigtigt, at boligerne er attraktive og moderne, når vi skal konkurrere med de kommunale tilbud. Baggrunden for Mariehjemmenes deltagelse er først og fremmest, at vi lægger vægt på at være innovative og løsningsorienterede i forhold til at skabe optimale rammer til forskellige mennesker. Mariehjemmenes startede med at drive hjem uden traditionel driftsoverenskomst allerede i 1999. Udgangspunktet er, at vi ønsker at være herre i eget hus men i tæt samarbejde med kommuner og beboere. Mariehjemmene er blevet rigtig gode til at arbejde med kommunikation, markedsføring og synliggøre af hjemmene, så kommunerne har mulighed for at samarbejde med os. Et lille udsnit af de kommende friplejeboliger i Gadbjerg ved Vejle 8
friplejeboliger Et eksempel på 3 forskellige boligtyper i det samme botilbud (Bjæverskov) Vi tør godt gå i gang med den nye lov, fordi kommunerne er interesseret i et samarbejde og vil tilbyde boligerne til egne borgere, som ønsker at bo på de nye hjem. Hvordan har vi grebet det an? Mariehjemmene har haft flere drøftelser om organisering og tilknytning til fonden, når der skal etableres friplejeboliger. Vi har valgt at holde fast i den selvejende institution med selvstændig bestyrelse, fordi vi har meget positive erfaringer med at styrke det lokale arbejde. Ligeledes er det vigtigt at fastslå, at der er masse af kvalitet i et tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse, så der er mulighed for at styrke indsatsen og vise rettidigt omhu, så kvaliteten sikres bedst muligt. Mariehjemmene har endvidere været vant til at arbejde med kvalitetsstandarder med ydelsesbeskrivelser, så beboerne er i centrum i forhold til trivsel og sundhed. Kvaliteten sikres ved at vurdere samtlige beboere fagligt minimum en gang om måneden. Der tages udgangspunkt i den personlige plejeplan, og der arbejdes med faglig sparring og coaching for at sikre optimal pleje og omsorg. Der er tre konkrete grunde til at arbejde med konkrete og praksisnære kontrolsystemer, så vi har fokus på selvevaluering, egenkontrol og sparring. Den konkrete registrering skal anvendes målrettet i det daglige arbejde, så beboerne får den bedste kvalitet. Det er krumtappen at udvikle og vedligeholde selvkontrol som en reflekterende form, der har fokus på troværdighed, kontinuerlige kvalitetsforbedringer og læring i relation til praksis. 9 Der er vigtigt med høj grad af troværdighed og af egen drift at holde øje med praksis, når man ønsker at drive friplejeboliger. Det hele værd Vi har siden midten af august været i gang med at sammensætte to nye bestyrelser. De nye bestyrelse har arbejdet med at godkende vedtægter, og de har taget stilling til certificering på meget kort tid. Det har været dejligt at knytte nye bestyrelser til Mariehjemmene, fordi de bidrager med høj faglighed og masser af engagement. For Mariehjemmene er det en ønske situation at etablere boliger på selvstændigt grundlag med vægt på en god relation til beliggenhedskommunen. Det er farvel til de trygge tider med driftsoverenskomst og goddag til et liv med indbyggede forhindringer, men også et hav af frihed og fleksibilitet. På trods af forhindringerne er det tilfredsstillende selv at sætte rammerne på vores hjem, så vi kan styrke fagligheden og trivslen i Mariehjemmene. Eftertanker Men inden vi får armene for højt op, skal der manes til eftertanke, fordi vi er kun halvvejs. Socialministeriet skal udarbejde bekendtgørelse for at kunne søge kvoten og et takstbaseret modulsystem til afregning af serviceudgifter mellem friplejeboligleverandøren og kommunen. De er i fuld gang med at klargøre dette, og vi har en forventning om, at de nye bekendtgørelser er på vej. Det er det hele værd, og vi er rustet til dette arbejde, men det er altid krævende at være med til at bane vejen for nye muligheder.
Fra vores egen verden Mangfoldighed Artikel af Jesper Maarbjerg bestyrelsesformand Fonden Mariehjemmene I slutningen af september måned afholdt Mariehjemmene et seminar for bestyrelsesmedlemmerne, forstanderne og repræsentanter for personalet. Det drejede sig om, hvordan vi kan sikre, at Mariehjemmene bliver ved med at være en attraktiv arbejdsplads. Som forberedelse til seminaret havde Kristian Wedel Andersen og Debbie Nielsen afholdt en række rundbordssamtaler med medarbejdere og ledere fra Mariehjemmene for at få et billede af den aktuelle situation og vurderingerne af de behov vi står overfor. Udgangspunktet ser ud til at være, at Mariehjemmene allerede omfatter nogle arbejdspladser, der har et ganske godt ry, således at vi faktisk er stillet bedre end så mange andre indenfor det sociale område. Specielt hos os er der imidlertid det forhold, at de gode arbejdspladser indebærer, at en del efterhånden har været hos os i så lang tid, at mange vil gå af for at blive pensionerede i de nærmeste år. Der er imidlertid en række udviklinger, vi i stigende grad skal være opmærksom på. Et arbejde er ikke bare et arbejde. Siden vi for ca. 25 år siden begyndte at fokusere på det der blev kaldt serviceudvikling og serviceledelse, har man fra alle sider lagt større og større vægt på, at arbejdet også skal være en personlig tilfredsstillelse for dem, der udfører arbejdet. De mere tilfredse medarbejdere giver bedre resultater, så også vores kunder bliver mere tilfredse. Mekanismen er den, at vi inspireret af de behov vi møder hos vores beboere / kunder / klienter ved at udvikle vores evner yder et arbejde, der er mere relevant for dem, der er afhængige af os, og derfor mødes vi med større tilfredshed. Susanne Nour fortalte Seminardeltagerne, hvordan mangfoldighed sættes i spil som en værdifuld ressource for Mariehjemmene, medarbejdere og beboere Det interessante er, at den udvikling ikke bare er udviklet efterhånden som beskæftigelsessituationen er blevet forbedret for medarbejderne i vores sektorer, selvom den naturligvis er skærpet i de senere år. De senere års rekrutteringsvanskeligheder, hvor vi i stigende grad skal gøre vores arbejdspladser attraktive, indebærer, at vi vil modtage flere og flere medarbejdere, der ikke lige er som dem, de afløser. Det var et centralt emne på seminaret at finde ud af hvordan andre typer medarbejdere kunne inddrages i arbejdet. Mange unge mennesker har et andet forhold til lykken ved et fast job, end man tidligere har haft de zapper for at bruge et moderne ord, der af nogen opfattes som et skældsord og andre som et rosende ord. Deres ønske med jobbet er at opleve noget i en periode af deres liv, for måske senere at gå over i et helt andet job. Men det betyder ikke, at de ikke vil bestille noget! Det er ikke nødvendigvis bare kvinder,der skal være ansat hos os. Det er minimalt, hvad der er ansat af mænd i plejeområdet, selvom der er et stort antal mænd blandt beboerne. Hvad skal der til for at til- 10
trække mænd til vores arbejdspladser? Og så er der selvfølgelig de mange nyuddannede sosu-hjælpere og assistenter, hvor en stor andel er af anden etnisk herkomst. Her bør vi medvirke til, at deres uddannelse anvendes relevant. Fællesnævneren for disse emner er, at vi skal se, om vi kan vende situationen fra at være et problem til at være en mulighed. Det lyder som et billigt management-slogan; men det er det ikke. seminar 2007 Netop Mariehjemmene har en vifte af tilbud som i sig selv kræver arbejdsmæssige og faglige forskelligheder. Netop Mariehjemmene har gjort en dyd af, at vi ved en snæver kontakt mellem de forskelligartede tilbud er med til at skabe en udvikling, der samlet set og tilbud for tilbud styrker kvaliteten. Netop Mariehjemmene står for en udvikling, hvor vi ønsker at leve op til brugernes individuelle behov. Netop Mariehjemmene har gjort sig relativt uafhængige af kommunernes administration, så vores bindinger er mindre end hos så mange andre. Kenn Warming, der er ph.d. studerende hos Fag og Arbejde FOA og Roskilde Universitetscenter på projektet: Mænd inden for omsorgsområdet. Kenn indførte seminardeltagerne i nøglebegreberne for projektet: omsorg, mænd, maskulinitet, ligestilling og arbejdsmarked. Alle disse forhold indebærer, at vi forhåbentligt har det overskud, der skal til, for stedse at fokusere på medarbejdernes individuelle kvaliteter og sikre en relevant udvikling af dem. Ved at kombinere beboernes behov med de evner og udviklingsmuligheder, der ligger hos medarbejderne, kan vi skabe arbejdspladser, der er kendetegnet ved individualitet og utraditionelle problemløsninger. Den mangfoldighed, der udvikles på den måde, må indebære, at vi både bliver attraktive som arbejdspladser og som steder, man gerne søger til som beboer eller klient. Tiden til debat ved bordene blev udnyttet intenst til at diskutere flere af de rejste spørgsmål. Hvordan kan Mariehjemmene udvikle en mangfoldighedsstrategi? Hvad skal der til for, at mangfoldighed bliver en aktiv ressource? Hvad skal der for at gøre hjemmene mere attraktive for mænd? Lyttende fra venstre sidder forstander Flemming Høj Jermiin, Dorthe Marie; bestyrelsesmedlem Anne-Mette Worch, Line Marie; medarbejder Marie Danø, Rose Marie og regnskabschef Per Jølhold, Hovedkontoret. 11
Udvikling af webkommunikation til Fonden Mariehjemmene MarieBladets bagside RAMT om voldsforebyggelse på arbejdspladser Mariehjemmene har igangsat en proces om at forbedre hjemmesiden til Fonden Mariehjemmene, selvstændige hjemmesider til 11 Mariehjem samt et intranet til fondens og hjemmenes medarbejdere. Der er ideer, ønsker og masse af kreativitet ude på hjemmene, om hvad den enkelte hjemmeside skal indeholde. Derfor har vi i første omgang prioriteret lidt pingpong mellem hjemmene for at sikre høj grad af relevans for de forskellige målgrupper. Find en rollemodel hvem er vi Wikipedia? You Tube? En blog? Vi skal kort sagt have styr på, hvad er ideen med den enkelte side, og hvem skriver vi til. Der er hel sikkert mulighed for at blive inspireret af hinanden og starte det nødvendige arbejde i weblaboratoriet sammen med Alfa Kommunikation, som er vores ekspert i udvikling af hjemmesiderne. Hjemmesiderne og intranettet går i luften i midten af marts måned 2008. Mariehjemmene har købt ny film om vold på arbejdspladsen som Socialt Udviklingscenter SUS har produceret: www.voldsomudtryksform.dk Det er vigtigt, at vi fokuserer på at forebygge vold og trusler i forhold til vores arbejdspladser, og det rammer desværre mange medarbejdere på social og sundhedsområdet. 32 pct. af pædagoger på døgntilbud og lige så mange blandt plejepersonalet på hospitaler har været udsat for fysisk vold, mens de var på arbejde. Filmen er velegnet til at igangsætte en dialog på arbejdspladsen og justere beredskabsplaner, så man styrker det forebyggende arbejde. Der er metoder til at undgå volden og samtidig yde en mere målrettet hjælp, hvis det går galt. Filmen kan rekvireres på hovedkontoret, og vi har en hæfte, som følger med filmen. Det socialpsykiatriske botilbud i Bjæverskov etableres som friplejeboliger Navnet bliver Botilbuddet Åse Marie En ny selvejende institution er stiftet og et nyt Mariehjem er på vej. Stifterne Lilly Kristoffersen, Niels Henrik Kindtler, Pia Bille, Anne Vogel, Jesper Maarbjerg, Debbie Nilsson og Arne Skovgaard Nielsen var enige om at navnet Åse Marie var det eneste rigtige for botilbuddet, der kommer til at rumme 22 boliger til yngre mennesker med psykisk handicap. Foreløbig består bestyrelsen af Lilly Kristoffersen, Niels Henrik Kindtler, Pia Bille og Anne Vogel; sidstnævnte er valgt til formand. Skitsetegningen til venstre af det kommende Botilbuddet Åse Marie er udført af arkitekt Dorte Jensen, ansat hos arkitektfirma Karl Henning Sørensen, Helsinge. Begrundelsen for at vælge navnet Botilbuddet Åse Marie skyldes Åse Schelbeck, som havde sit virke i Mariehjemmene gennem 27 år i perioden fra 1972 og til sin død i 1999; som forstander 1972-1988, som formand for Ellen Mariehjemmets bestyrelse 1992-1999 og som formand for Fonden Mariehjemmene 1989-1995. Både under sin ansættelse på Ellen Mariehjemmet som i sin tid før da som sygeplejerske og underviser, udviste Åse en særlig interesse for det psykiatriske område såvel hospitalspsykiatrien som socialpsykiatrien. Det blev naturligvis særligt gerontopsykiatrien, der kom til at præge Åses faglige interesse og arbejde som plejehjemsforstander, og i Mariehjemmene benyttede vi hyppigt Åses indsigt på de øvrige plejehjem i forbindelse med den dengang stigende tilgang af ældre med gerontopsykiatriske problemstillinger. I forbindelse med opbygningen af Mariehjemmenes første socialpsykiatriske bofællesskab i Rose Mariehjemmet blev der trukket på Åses store viden og erfaring.