086.182.021 Erhvervsuddannelser 2009 Institutionens navn: Aarhus tekniske Skole Institutionsnummer: 751401 28. februar 2009 Peter Bæk Formand / Annette E. Lauridsen Direktør Link til handlingsplanen: http://www.ats.dk/?side=566 1 (16)
1.0 Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010... 3 1.1 Resultater... 3 1.2 Evaluering af resultater og indsatser fra handlingsplan for 2008... 3 1.3 Status for i gangværende indsatser... 4 2.0 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 6 2.1 Skolens profil... 6 2.2 Elevprofil som den så ud i skoleåret 07/08... 7 2.3 Frafaldsmønstre på AtS... 8 2.4 Skolens kommende udfordringer med at fastholde elever på grundforløb... 10 3. 0 Særlige indsatsområder i 2009... 12 3.1 Arbejdet med indsatserne i 2008/09... 12 3.2 Prioritering af indsatser... 16 2 (16)
1.0 Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009-2010 1.1 Resultater Opnåede resultater i 2008 og målsætning for 2009 og 2010 Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. 2006 2007 2008 2008 2009 2010 efter start måltal resultat måltal måltal Grundforløb under et 34,2% 32,1% 28,9% 31,6% 21,6% 21,6% Hovedforløb under et 8,0% 6,9% 6,2% 7,7% 5,3% 5,3% Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Fremtidige mål hvis medfinansiering fra Afbrud uden omvalg 6 mdr. UVM efter start 2009 måltal 2010 måltal Grundforløb under et Hovedforløb under et 21,6% 5,3% 21,0% 5,3% 1.2 Evaluering af resultater og indsatser fra handlingsplan for 2008 Skolen har ikke reduceret frafaldet som forventet i skoleåret 07/08, hvilket fremgår af oversigten over opnåede resultater. På grundforløbet oplevede vi en lille reduktion i frafaldet i forhold til forudgående skoleår, og på hovedforløbet var der en mindre stigning. Den væsentligste forklaring på at vi ikke når vores mål i skoleåret 07/08 er, at arbejdet med indsatserne blev forsinket og dermed - stort set ikke finder sted i perioden vi måler på. Indsats 1 og 2 blev igangsat umiddelbart inden skoleårets udløb, mens arbejdet med indsats 3 først blev påbegyndt i efteråret 2008. Indsats 3 ventes i øvrigt ikke at påvirke afbrudstallene direkte. Endvidere fik skolen godkendt to ekstra indsatser i oktober 2008, så disse to indsatser kan naturligvis heller ikke have påvirket resultatet. Det er således indlysende, at effekterne ikke kan læses ud af forløbsstatistikken for skoleåret 07/08, men derimod først i skoleåret 08/09. Selvom vi endnu ikke har kunnet aflæse effekter af arbejdet med indsatserne i afbrudsstatistikkerne, er det vores klare opfattelse at indsatserne virker. Vi har derfor besluttet, at samtlige indsatser fortsætter i justeret udgave, samt at der søsættes én ny. For at vi fremover kan blive bedre til at afklare, hvilke tiltag der virker, og hvilke der ikke gør, har vi valgt at udvikle metoder til effektmåling på aktivitetsniveau, i det omfang det er muligt. Det er ligeledes relevant for os, at kunne skelne vores 7 indsatser fra det øvrige arbejde med frafaldsreduktion herunder realkompetencevurdering ved skolestart, tilbud om ekstra undervisning i bl.a. regning og dansk, mentorordning, elevcoaches, psykologbistand mm. 3 (16)
Status for i gangværende indsatser Indsats 1: Øget udbredelse af fokus på gennemførelse og afbrud Målgruppe: Alle skolens medarbejdere Planlagte aktiviteter 07/08: Udarbejdelse af informationsmateriale, forbedring af afbrudsstatistik, øget fokus på elevers afbrud i lærerteams, samt styrkelse af kontaktlærerens og lærerens rolle i relation til eleven. Status på aktiviteter: I slutningen af foråret 2008 udarbejdede skolen brochuren: Flere elever skal gennemføre en uddannelse på AtS. I brochuren opfordres skolens ansatte til diskussion om reduktion af afbrud. Endvidere har vi i slutningen af det forgangne skoleår gjort skolens afbrudsstatistik mere operationel for de enkelte lærerteams, så det er blevet lettere at følge afbrud og forstå det. De erfaringer, vi har gjort os med de nævnte aktiviteter, er, at det ikke er nok bare at stille information til rådighed. Vi skal også være med til at sikre, at informationen bruges ikke mindst frafaldsstatistikken. Derfor bliver opgaven i 2009 at implementere rutiner, som sikrer brugen af vores informationsmaterialer. Arbejdet med styrkelse af kontaktlærerens og lærerens rolle i relation til eleven har vist sig at være mere krævende end ventet, hvorfor vi har valgt at skille emnet ud, så det bliver en selvstændig indsats (se ny indsats 6: Roller). Effekt: Som nævnt kan vi ikke dokumentere, at arbejdet med indsatserne har haft effekt bl.a. pga. den nævnte tidsproblematik. Se afsnit 3 for effektmål 08/09. Indsats 2: Reduktion i afbrud i overgangen mellem grund- og hovedforløb Målgruppe: Elever, der har afsluttet grundforløbet med succes og som står uden praktikplads, praktikvirksomheder og lokale uddannelsesudvalg. Planlagte aktiviteter 07/08: Jobspot, elevkontakt til elever som har fuldført grundforløb og arbejder på at finde en praktikplads, samarbejde med mesterorganisation samt inddragelse af lokale uddannelsesudvalg i arbejdet med at finde praktikpladser. Status på aktiviteter: Gennem det sidste år har vi haft øget fokus på fremskaffelse af praktikpladser hos såvel skolens vejledere som hos de daglige ledere af de forskellige uddannelser. Det har bl.a. betydet løbende dialog med elever på grundforløbet om vigtigheden af at finde en praktikplads. Af konkrete aktiviteter har alle elever, som har været klar til at forlade grundforløbet og som endnu ikke havde en praktikplads, fået et tilbud om et intensivt kursus i praktikpladssøgning: Jobspot. Et tilbud som mange elever har taget imod. Det er vores umiddelbare vurdering, at eleverne opnår gode kompetencer i dette forløb, som gør dem væsentlig bedre til selvstændigt at opsøge og indgå aftaler om en praktikplads. 4 (16)
Endvidere har vi i forbindelse med denne indsats haft øget fokus på praktikpladssituationen. Eksempelvis har praktikpladssituationen været et fast punkt på dagsordenen ved møderne med de lokale uddannelsesudvalg. Punktet har typisk haft to vinkler en status på indgåede og ophævede uddannelsesaftaler, samt hvilke fremadrettede initiativer vi kan tage. Af samarbejde med mestreorganisationer kan nævnes, at der har været en dialog med Dansk Byggeri om en fællesindsats for fremskaffelse af flere praktikpladser. Her har særligt været sat fokus på elever med anden etnisk baggrund. På dette område er der desuden lavet en aftale om praktikpladsgaranti på struktøruddannelsen. Effekt: Det er vores vurdering, at de nævnte aktiviteter har effekt, som vil slå igennem i vores målinger i skoleåret 2008/09. Derfor fortsætter aktiviteterne uændret. Endvidere vil vi følge elever som deltager i Jobspot tæt for at se om de klarer sig bedre end elever, som ikke deltager i kurset. Se afsnit 3 for effektmål 08/09. Indsats 3: Dybdeanalyse af årsager til afbrud i grundforløb Målgruppe: Elever på grundforløb, pædagogiske ledere Planlagte aktiviteter 07/08: Detaljeret statistisk analyse af fordelingen af de lokale afgangsårsager i en udvalgt indgang i skoleåret 2007/08. Gentagelse af analysen, når de nye afgangskoder har været i kraft. Udarbejdelse af handlingsplaner. Kvalitative interviews med elever, der har afbrudt uddannelsen. Status på aktiviteter: Der er analyseret på sammenhæng mellem afbrud uden omvalg og følgende baggrundsvariable: Alder, køn, herkomst, afstand til hjemkommune, adgangsveje og tidspunkt for afbrud. Desuden er der analyseret på de lokale afgangsårsager. Resultaterne synes at vise, at der er samvariation mellem afbrud og nogle af baggrundsvariablerne: Alder, køn, herkomst, afstand og adgangsveje. Dette taler for, at det er muligt at opstille en model, hvor man kan identificere frafaldstruede elever på kombinationer af baggrundsvariabler. Imidlertid er der forskelle i forhold til de tilsvarende analyser af afbrud i de nye indgange, så det er for tidligt, at drage klare konklusioner om dette. Mht. de lokale afbrudskoder viser det sig, at der er fire, hvor hyppigheden er høj nok til at det giver mening, at arbejde videre med dem. Det er: 1) Udmeldt pga. manglende studieaktivitet/bortvist (32 % af afbrud uden omvalg), 2) Adgangsbegrænsning til URO (15 %), 3) Eleven har ændret uddannelsesønske (10 %) samt 4) Udmeldt pga. personlige forhold (9 %). Da der fra skoleåret 2008/09 er skiftet afgangskoder, kan det blive vanskeligt at følge udviklingen i disse kategorier. Effekt: Indsatsen har vist sig nyttig i forhold til at opnå større indsigt i afbrudsmønstre mhp. at målrette indsatserne. Indsatsen har ligeledes givet god erfaring med hvad og hvordan man kan arbejde med lokale Easy-baserede 5 (16)
statistikker. Indsatsen fortsætter i 2008/09, revideret med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer. Indsats 4 & 5: Holdånd og vindermentalitet samt Sund livsstil som middel til øget fastholdelse, selvværd og samvær Målgruppe: Grundforløbselever Målet for disse to indsatser er at sætte fokus på gode livsvaner. Handlingsplanen blev suppleret med indsatserne den 28. oktober 2008 efter aftale med Undervisningsministeriet. Aktiviteterne blev sat i værk med ca. 200 elever fra og med uge 8. Det starter med indendørs aktiviteter, og fra uge 16 suppleres så med forskellige udendørsaktiviteter. I perioden fra november 2008 til medio januar 2009 er der indgået en samarbejdsaftale med Peter Sabro Seminariet og Idrætsdaghøjskolen i Århus og i fællesskab har vi udviklet og planlagt aktiviteterne, herunder indgået aftaler om anvendelse af boldbaner, haller og forskellige fitnessmuligheder. Ligesom der er lavet konkrete aftaler med et antal instruktører studerende fra Peter Sabro seminariet om at forestå idrætsaktiviteterne, som gennemføres 4 dage om ugen. Kompetenceudvikling af medarbejdere på AtS er ligeledes først klar til at gå i luften her i foråret. Her bruger vi også undervisere fra Seminariet. Projektet fortsætter som aftalt i indsatsaftalen og udbygges løbende gennem 2009. Se afsnit 3 for effektmål 08/09. 2.0 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1 Skolens profil Århus tekniske Skole udbyder erhvervsuddannelser (EUD), Teknisk Gymnasiale uddannelser (HTX) samt Erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser, KVU). Dertil kommer kurser og anden efteruddannelse samt en række supplerende tilbud om uddannelse. Fordelingen af årselever på aktiviteterne er 1 : EUD grundforløb 32% EUD hovedforløb 18% HTX 22% KVU 14% Kurser 12% Skolepraktik 2% Skolen forventer vækst indenfor alle områder i de kommende år, og det forventes at erhvervsuddannelserne fortsat vil udgøre 50% af skolens aktiviteter. 1 Fordelingen er baseret på regnskabstal fra 2007. 6 (16)
Udvikling i tilgangen Realiseret data: UNI-C Tilgang: 2006/7 2007/8 2008/9 Uni C data Uni C data Skolens skøn Grundforløb under ét 1938 1940 1950 Hovedforløb under ét 858 985 1100 2009/10 Skolens skøn 2050 1115 Skolen udbyder 25 hovedforløb inden for de 9 indgange for tekniske erhvervsuddannelser: Bil, fly og andre transportmidler (1 uddannelse) Bygge og anlæg (6 uddannelser) Bygnings- og brugerservice (3 uddannelser) Krop og stil (1 uddannelse) Medieproduktion (1 uddannelse) Mad til mennesker (3 uddannelser) Produktion og udvikling (4 uddannelser) Strøm, styring og it (3 uddannelser) Transport og logistik (3 uddannelser) 2.2 Elevprofil som den så ud i skoleåret 07/08 Data: UNI-C forløbsstatistik Elever på grundforløb fordelt efter køn Elever på hovedforløb fordelt efter køn Kvinde 624 32% Kvinde 206 21% Mand 1316 68% Mand 779 79% I alt 1940 100% I alt 985 100% Elever på grundforløb fordelt efter alder Elever på hovedforløb fordelt efter alder 17 år 714 37% 17 år 89 9% 18 19 år 380 20% 18 19 år 288 29% 20 24 år 503 26% 20 24 år 225 23% 25+ år 343 18% 25+ år 383 39% I alt 1940 100% I alt 985 100% Elever på grundforløb fordelt efter herkomst Elever på hovedforløb fordelt efter herkomst Dansk herkomst 1586 82% Dansk herkomst 885 90% Efter kommer 127 7% Efter kommere 25 3% Indvandrer 225 12% Indvandrere 74 8% Uoplyst/ukendt 2 0% Uoplyst/ukendt 1 0% I alt 1940 100% I alt 985 100% 7 (16)
Overgangsstatistik 2006 Elevernes status 10 måneder efter fuldførelse af grundforløbet 2006 Teknologi og kom. Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Ingen aftale 44 66 4 55 23 39 231 Ingen aftale, men har haft 18 38 18 27 11 19 131 Har aftale ALM 194 290 38 89 56 119 786 Har aftale SKP 2 12 20 13 1 14 62 Hovedtotal 258 406 80 184 91 191 1210 Teknologi og kom. Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik, transp.,. Mekanik, transp.,. Service Service Hoved total Hoved total Ingen aftale 17% 16% 5% 30% 25% 20% 19% Ingen aftale, men har haft 7% 9% 23% 15% 12% 10% 11% Har aftale ALM 75% 71% 48% 48% 62% 62% 65% Har aftale SKP 1% 3% 25% 7% 1% 7% 5% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2.3 Frafaldsmønstre på AtS Frafaldsprocenten har været uændret i de to foregående skoleår. For skoleåret 06/07 og 07/08 lå frafaldsprocenten på i alt 36, og i begge år udgjorde afbrud uden omvalg 32%. På hovedforløbet var det samlede afbrud på 8% begge år, mens afbrud uden omvalg var 7% i 06/07 og 8% i 07/08 2. Skolen har således de største problemer med frafald blandt grundforløbselever. De grundforløbselever, der falder fra, er typisk unge i aldersgruppen 17-19 år. Ifølge skolens egen statistik 3 er halvdelen af dem, som falder fra, i denne aldersgruppe. Endvidere fremgår det af vores egne statistikker, at der er størst frafald på følgende tre indgange: Mad til mennesker, Bil, fly, transport samt Bygge og anlæg. Afbrud fordelt på indgange (%) Data: Egne - tallene er fra 1/7-08 10/2-09 Afbrud i % Produktion og udvikling 11% Strøm, styring og IT 18% Bil, fly og andre transportmidler 26% Bygge og anlæg 20% Transport og logistik 19% Medieproduktion 13% Mad til mennesker 29% Krop og stil 11% 2 Forløbsstatistikken udgivet af UNI-C. 3 Skolens egen statistik er baseret på udtræk fra EASY-A (B444). Udtrækket indeholder data fra perioden 1/7-08 10/2-09. Fra 1/7-08 fik vi nye afbrudskoder, og det er således ikke muligt at lave detaljeret sammenligninger på afbrudsårsager bagud i tid. 8 (16)
I skoleåret 07/08 var frafaldet relativt højere blandt indvandrere, mens frafaldsmønsteret tilnærmelsesvis var det samme blandt efterkommere og etniske danskere. I perioden var det samlede afbrud blandt elever med dansk herkomst 35%, for efterkommere var det 38%, mens det for indvandrere var 41%. Forskellene i afbrudsmønstre på tværs af etnicitet i 07/08 er dog markant mindre end det foregående skoleår 06/07 4. Afbrud fordelt på herkomst (%) Data: Uni-c forløbsstatistik Herkomst Afbrud (UO) Afbrud (MO) Total Dansk herkomst 31% 4% 35% Efterkommere 32% 6% 38% Indvandrere 38% 3% 41% De fleste elever, som afbryder grundforløbet i utide, falder fra i løbet af de første 50 dage. 41% af afbruddene fandt sted i denne periode. Endvidere er der et betydeligt frafald mellem grundforløb og hovedforløb. Både forløbsstatistikken og vores egne opgørelser viser, at overgangsfrekvensen er ca. 60% tre måneder efter fuldført grundforløb. Blandt elever, som falder fra på grundforløbet, er de to mest anvendte begrundelser: Personlige forhold og fortrudt uddannelsesvalg. Vores sidste måling viste, at 24% af afbruddene blev begrundet med personlige forhold, og 24% af afbruddene blev begrundet med fortrudt uddannelsesvalg. Endvidere angiver 11%, at de ikke var uddannelsesparate. Ud af samtlige grundforløbselever, som stoppede uddannelsen uden at fuldføre, var der kun 22%, som havde et bud på et fremtidsperspektiv. Begrundelse for afbrud grundforløbselever Data: Egne - tallene er fra 1/7-08 10/2-09. Fået arbejde Anden skole (ny udd) Anden udd på skolen Fremtidsperspektiv ved afbrud Skiftet Fortsætter skole på hovedforløb (samme Praktikplad s søg ende Perspektiv ukendt perspektiv ej angivet Begrundelse for afbrud udd.) Eleven kunne ikke kontaktes (2) 1 1 15 23 Udd fortsæt på anden skole (skolesamarbj) (29) 3 5 1 17 Udlån afsluttet (30) Uddannelsens faglige niveau for højt (51) 1 3 Uddannelsens faglige niveau for lavt (52) Personlige forhold (53) 7 3 1 1 76 Eleven trives ikke i skolens miljø (54) 1 Fortrudt uddannelsesvalg (55) 5 26 10 2 44 Bortvist fra skolen (56) 1 1 5 Ej bestået (57) 1 1 24 Lærerforholdet ophørt (58) 1 1 34 Ikke uddannelsesparat (59) 2 1 38 Sygdom (60) 1 1 6 Eleven er flyttet (61) 4 2 Som nævnt udgør frafald blandt hovedforløbselever en mindre andel sammenlignet med grundforløbselever, og årsagerne til frafald er da også andre. Når en hovedforløbselever falder fra, begrundes det typisk med, at lærefor- 4 Forløbsstatistik. 9 (16)
holdet er ophørt. Ifølge skolens egen statistik, er der eksempelvis 56 elever, som har forladt skolen indenfor de sidste otte måneder med denne begrundelse, ud af 89, hvilket svarer til 63% af afbruddene. Det er dog skolens erfaring, at de fleste som afbryder et læreforhold finder en anden praktikplads og fuldfører uddannelsen. 2.4 Skolens kommende udfordringer med at fastholde elever på grundforløb Mange af vores elever får en dårlig start på deres uddannelsesforløb Frafaldsmønstrene viser, at næsten halvdelen af eleverne afbryder meget tidligt i grundforløbet, endvidere viser de indsamlede data, at de fleste elever afbryder på grund af personlige forhold, eller fordi de har fortrudt uddannelsesvalget eller fordi de ikke følte sig uddannelsesparate. Der er forholdsmæssigt mange unge elever mellem 17 og 19 år i denne gruppe. Det er således en stor udfordring for skolen og dens samarbejdspartnere, at mange unge elever mellem 17 og 19 år tilsyneladende får en dårlig start på deres uddannelsesforløb med fare for de personlige nederlag, det kan give at afbryde sin uddannelse. På samme måde som at godt begyndt er halvt fuldendt kan en dårlig begyndelse være med til at gøre uddannelsesperspektivet meget vanskeligt for den enkelte unge. Måske er der endda tale om en ung som afbryder for 2. eller 3. gang. Derfor vil skolen fremover intensivere arbejdet for at de unge får den rette vejledning (indsats 6), at lærerne er klædt på til at spotte og arbejde med frafaldstruede elever (indsats 1) samt sikre et god studiemiljø (indsats 4,5,7). Mange af vores nye elever er ikke afklaret, når de starter på grundforløbet Aarhus tekniske Skole har en årelang tradition for at samarbejde med vore eksterne samarbejdspartnere om overgangen til hovedforløb. På baggrund af en analyse af frafaldsmønstrene for 2007 og 2008 viser der sig et behov for at intensivere samarbejdet med UU, produktionsskoler, egu og andre erhvervsrettede skoleformer med fokus på unge med særligt vejledningsbehov, således at disse unge tilbydes afklaring og forberedelse til uddannelse udover folkeskolens tilbud inden de starter på en erhvervsuddannelse. Øget fokus på gruppen af unge med særlige vejledningsbehov hører under indsatsområde 6. Indsatsen indebærer bl.a. et fortsat tæt samarbejde med de nævnte aktører om disse unges overgang til erhvervsuddannelse. I naturlig forlængelse heraf hører også en fortsættelse af arbejdet og samarbejdet med at udvikle og finpudse allerede indarbejdede arbejdsgange og funktioner i overgangen, f.eks. uddannelsesplaner, sps støtte og realkompetencevurdering ved skolestart med efterfølgende individuel valg af grundforløbspakke (dvs. en række indsatser mod afbrud, som ikke er indbefattet i handleplanen). Mange nye elever har brug for støtte og vejledning under hele grundforløbet En særlig udfordring er at koordinere indsatsen omkring vejledning og støtte til de frafaldstruede elever. Det er en udfordring i sig selv at spotte frafaldstruede elever i tide, især hvis man ikke har lært eleven at kende. Derfor skal vi have øget fokus på samarbejdet omkring eleven inden start på uddannelsen og i den første tid på grundforløbet. Tegn på frafaldstruende elever kan 10 (16)
være fravær, sygdom, dårlig trivsel, faglige, sproglige eller personlige problemer mv. Hvilke aktører og hvilket netværk er der omkring eleven og ved alle hvem der tager sig af hvad når eleven har brug for hjælp, støtte og vejledning? Under indsatsområde 6 vil vi fortsat arbejde med at samordne de mange aktørers indsats, det være sig kontaktlærer, vejleder og mentor, ligesom at der er behov for fortsat at arbejde med samspillet mellem interne og eksterne aktører. Umotiverede elever En af de store udfordringer for skolens ansatte er at motivere og inspirere eleven til at ville gennemføre sin uddannelse på trods af de vanskeligheder som eleven måtte møde. Skolen skal igennem en motiverende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, det være sig i undervisningen, i skolemiljøet i vejledningssamtalen motivere eleven til at tage denne udfordring op. Endvidere er det vigtigt, at skolen har de rette rammer, som motiverer eleverne. Derfor arbejder vi i disse år på at skabe et godt studiemiljø ved at stille nogle attraktive tilbud til rådighed til de unge såsom diverse sportsaktiviteter mm. (Indsats 4), tilbud om sund levevis (Indsats 5) samt udlandsophold (indsats 7). Endvidere vil vi tilbyde lærerne og øvrige med elevkontakt træning i værktøjer, så de bliver i stand til at styrke en anerkendende og motiverende tilgang til den enkelte elev (indsats 6). Tosprogede elever har svært ved at få praktikpladser Skolens elever med anden etnisk herkomst end dansk er en elevgruppe, som er bredt sammensat. En del af disse elever har forskellige sociale og personlige problemer, andre har ingen væsentlige problemer. En gennemgående fælles barriere for de tosprogede elever er dog deres problemer med det danske sprog, samt en del virksomheders utilbøjelighed til at tage disse elever i lære. For at imødegå de tosprogede elevers sprogvanskeligheder, tilbydes elever med utilstrækkelige sproglige kompetencer en grundforløbspakke, der indeholder supplerende danskundervisning. Aarhus tekniske Skole ønsker at styrke virksomhedernes motivation til at tage en tosproget lærling. Set i lyset af finanskrisen med den deraf følgende nedgang i antallet af praktikpladser, finder vi det særdeles vigtigt at være medvirkende til, at elever af anden etniske herkomst end dansk ikke kommer bagest i køen. Der bliver arbejdet med denne udfordring under indsats 2: Reduktion i afbrud i overgangen mellem grund- og hovedforløb). Aktiviteterne henvendt til de tosprogede har været og vil fortsat være at udbygge den fælles indsats med Dansk Byggeri for fremskaffelse af flere praktikpladser til etniske minoritetsunge. Endvidere vil vi forsøge at klæde tosprogede elever på til dels at søge praktikplads dels at begå sig på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder derfor alle elever et Jobspot - kursus. Især tosprogede elever som af kulturelle grunde er fremmede over for dét at søge et arbejde og trives på en dansk arbejdsplads opfordres af deres kontaktlærer til at følge dette kursus. Endvidere vil skolen gennem vejledning og oplysning målrettet tosprogede unge og deres forældre, f.eks. indvandrerradio og tv, fortsætte med at sætte fokus på de mange muligheder, det giver at tage en erhvervsuddannelse. 11 (16)
3. 0 Særlige indsatsområder i 2009 Alle vores indsatsområder videreføres i 2009. En af de gamle indsatser er blevet delt i to, og samtidig har vi føjet en ekstra til listen. Nedenfor er givet en kort beskrivelse af aktiviteterne under de enkelte indsatser samt hvordan de ventes at sikre reduktion i frafald og med hvor meget. Indsats 1-5 er beskrevet i tidligere handleplan samt omtalt under afsnit 1. Indsatserne 6 og 7 er nye indsatser og derfor beskrevet mere detaljeret i dette afsnit. 3.1 Arbejdet med indsatserne i 2009 Indsats 1: Øget udbredelse af fokus på gennemførelse og afbrud Aktiviteter 2009: Implementere rutiner for lærerteams som sikrer brug af skolens operationelle frafaldsstatistik. Ved faste tavlemøder i lærerteams vil lærerne blive bedt om at forholde sig til frafaldstal og diskutere disse. Deadline for implementering af tavlemøder i alle lærerteams er 1. juli 2009. Afholde tema-eftermiddag om virkningsfulde indsatser mod afbrud. Forventet resultat: Indsatsen skal bevirke at den enkelte lærer får bedre forståelse for skolens frafaldsmønstre samt bliver bedre til at spotte og arbejde med de elever, der er frafaldstruede. Vi forventer fortsat at indsatsen vil bidrage til reduktion i frafaldet på grundforløb med 4% og på hovedforløb 1%. Indsats 2: Reduktion i afbrud i overgangen mellem grund- og hovedforløb Aktiviteter 2009: Indsatsen kører videre uændret dvs. følgende aktiviteter fortsætter: Jobspot, kontakt til elever som har fuldført grundforløb og arbejder på at finde en praktikplads, samarbejde med mesterorganisation samt inddragelse af lokale uddannelsesudvalg i arbejdet med at finde praktikpladser. Forventet resultat: Vi fastholder vores mål fra handleplan 08/09 og forventer at indsatsen forøger overgangsfrekvensen med 15 % i skoleåret 2008/09. Det til trods for at finanskrisen formentlig vil gøre opgaven vanskeligere. Indsats 3: Dybdeanalyse af årsager til afbrud i grundforløb Aktiviteter 2009: Indsatsen fortsætter i tilrettet form. Dette betyder, 1) at der fokuseres stærkere på sammenhæng mellem afbrud uden omvalg og de tilgængelige baggrundsvariable som alder, køn, osv. og 2) at de planlagte kvalitative interviews med elever erstattes af et samarbejde med UU om at afdække historikken for elever, der afbryder uden at angive et perspektiv. 12 (16)
Forventet resultat Vi forventer at dybdeanalyserne kan give os bedre grundlag til at udvælge indsatsområder, da udvælgelsen fremover vil være evidensbaseret. Endvidere venter vi at en større andel af de frafaldstruede elever kan identificeres på et tidligere tidspunkt. Vi forventer ikke at dette indsatsområde direkte påvirker afbrudsmønstrene. Indsats 4: Holdånd og vindermentalitet Aktiviteter 2009: 200 grundforløbselever deltager i de planlagte aktiviteter som styrker holdånd og vindermentalitet herunder teambuilding, træning af vindermentalitet mm. Forventet resultat: 90% af de 200 grundforløbselever som deltager i projektet i 08/09 fuldfører deres uddannelse. Dermed forventes denne indsats at nedbringe det samlede afbrud på grundforløb med 1,5%. Indsats 5: Sund livsstil som middel til øget fastholdelse, selvværd og samvær Aktiviteter 2009: 200 elever deltager i de planlagte aktiviteter, som styrker sund livsstil. Aktiviteterne er motion og idræt indlagt i undervisningen, morgenmad, rygestop kurser, motionsvejledning, kostvejledning mm. Forventet resultat: 90% af de 200 elever som deltager i projektet i 08/09 fuldfører deres uddannelse. Dermed forventes denne indsats at nedbringe det samlede afbrud på grundforløb med 1,5%. Indsats 6: Roller Beskrivelse af problemstillingen: Der er på skolen behov for en klar og synlig beskrivelse af samarbejdsfladerne og rollerne i vejledningsfunktionerne omkring eleven (vejleder, mentor, coach, kontaktlærer mm.). På skolen mangler vi en plan for hvem, der er elevens tovholder. En sådan funktion kan sætte eleven i stand til at handle mere fokuseret og at søge råd og vejledning mere målrettet hos den rigtige aktør, hvis behovet opstår. Derudover vil overskuelighed kunne forbedre samarbejdet mellem aktørerne både internt som eksternt, således at der kan gribes mere målrettet ind, hvis en elev er frafaldstruet. Målgruppe: De interne aktører, der har kontakt med eleverne på grundforløbene før og under. Det drejer sig om lærere, kontaktlærere, gennemførselsvejledere mentorer, coaches, tosprogskonsulenter, afdelingsledere, administration, SU- og SPS-konsulenter m. fl. 13 (16)
Initiativer/redskaber: Afdækning af nuværende praksis: Ansvaret for eleverne er lagt ud på skolens forskellige områdeledere og lærerteams, og det betyder, at rollefordelingen mellem aktørerne kan være meget forskellig fra område til område. Tovholderfunktion: Vi vil arbejde på, at hver enkelt elev har en tovholder blandt aktørerne, og at kendskabet til disse er udbredt. Styrkelse af relationerne til vores eksterne samarbejdspartnere i forhold til overgangsvejledningen. Bevidstgøre eleven om egne muligheder for at fastholde sig på uddannelsen. Vi vil sikre, at eleverne har tillid til egen formåen og redskaber til at blive bevidste om, hvilke problemer, der kan være en hindring for dem i at fuldføre deres uddannelse, og hvad de kan gøre ved dem. Vi vil klæde vores medarbejdere på så de kan hjælpe eleven i dette arbejde. Effekten: Vi forventer at indsatsen vil reducere afbrud på grundforløbet med 3% i 08/09 og 1,4% på hovedforløbet i 08/09. Varighed: Indsatsen starter i løbet af foråret og forventes at vare til udgangen af skoleåret 2009/2010. Indsats 7: International grundforløbspakke Motivation: Ofte er det ikke de stærke unge, som umiddelbart tiltrækkes af en erhvervsuddannelse. Imidlertid er der i dag mange muligheder for unge i erhvervsuddannelserne for at inkorporere et udlandsophold i praktikforløbet (PIU og Leonardo). Det er dog de færreste unge, som kan se disse muligheder ved starten af et uddannelsesforløb. Det er et af skolens indsatsområder at styrke internationaliseringen blandt EUD-elever, både i forhold til PIU og Leonardo-projekter. Ved at tilbyde en grundforløbspakke med en uges ophold til et fagligt relevant område i et EUland, vil flere indgange virke langt mere tiltrækkende på stærke elever samt forbedre det sociale miljø. Mange unge har allerede fra folkeskolen ønsker om at arbejde og opholde sig i udlandet, men har brug for et lille skub for at kunne se mulighederne åbne sig. Målgrupper: Grundforløbselever med 10. udvidede eksamen eller højere niveauer og evt. øvrige elever med høj motivation og sproglig formåen. Udvælges via samtaler og bindende tilmelding. Redskaber: Eleverne udvælges og afklares om forløbet i starten af grundforløbet. En uges forløb inden afrejsen med sproglig og kulturel forberedelse. Ophold i udlandet af en uges varighed. 14 (16)
Opholdet gennemføres i sidste halvdel af grundforløbet. Der medfølger 2 lærere på hvert ophold. Forventede resultater: Det forventes, at 95 % af eleverne, som fra starten har tilmeldt sig udlandsopholdet, vil gennemføre grundforløbet. Dermed vil indsatsen reducere det samlede frafald med 0,6%. En sideeffekt vil være, at indgangene vil blive mere populære for kommende elever, via omtale i pressen og blandt UUvejledere. Desuden forventes at ca. 10 % af deltagerne på opholdene søger vedvarende PIU-ophold. Tidsplan: Efterår 2009-efterår 2011 Målepunkter: Der evalueres efter hvert udlandsophold på tilfredshed og tilknytning til skolen og faget. Desuden måles der hvert kvartal, hvor mange deltagere, der er fastholdt. Budget: Tekst Beløb i kr. Rejse og ophold for 115 elever 805.000 Rejse og ophold for 14 lærere 120.000 Sproglig og kulturel forberedelse (gæstelærere, materiale, m.m.) 75.000 I alt 1.000.000 15 (16)
3.2 Prioritering af indsatser Oversigt over hvor meget de enkelte indsatser bidrager til reduktion i frafald Grundforløb: Indsats 1 Indsats 2 Indsats 3 Indsats 4 Indsats 5 Indsats 6 Indsats 7 Bidrag til reduktion i frafrald 4% 1,5% 1,5% 3% 0,6% Bidrag til forbedret overgangsfrekvens 15% Bidrag til øget forståelse af frafaldsårsager Ja Ja Hovedforløb: Indsats 1 Indsats 2 Indsats 3 Indsats 4 Indsats 5 Indsats 6 Indsats 7 Bidrag til reduktion i frafrald 1% 1,4% Bidrag til forbedret overgangsfrekvens Bidrag til øget forståelse af frafaldsårsager Ja Ja Der arbejdes sideordnet med de forskellige indsatser, idet vi mener, alle indsatser er vigtige i forhold at nå skolens målsætning om at reducere frafaldet på grundforløbet til 21% samt reducere frafaldet på hovedforløbet til 5,3%. 16 (16)