HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS HA(jur.) + HA(jur i skat.) 2. DEL Sommereksamen 2005 Skriftlig prøve i: 6298 ARBEJDSRET Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Firmaet Andersen & Co., der virker i grossistbranchen, er tilsluttet en arbejdsgiverorganisation under DA og dermed omfattet af de normale organisationsmæssige overenskomster, herunder med LO-organisationen HK. Der er ansat omkring et halvt hundrede medarbejdere hovedparten funktionærer, men også nogle lagerarbejdere og chauffører. Den HK-funktionæroverenskomst, firmaet er tilsluttet via organisationen, hjemler nogle angivne mindstelønsatser. Overenskomsten bestemmer endvidere, at der skal indgås aftale om en lokal lønordning under tillidsrepræsentantens medvirken, og at sådanne lokale lønordninger skal afspejle den enkelte medarbejders kvalifikationer, uddannelse, anciennitet og ansvar. En stor del af de ansatte er deltidsbeskæftigede kvinder. Den lokale lønaftale, der er indgået med tillidsrepræsentanten i henhold til HK-overenskomstens ovennævnte regel, hjemler dels nogle grundlønsatser for den månedsløn, der skal udbetales, hvilke satser varierer efter den enkelte medarbejders anciennitet, dels nogle såkaldte funktionstillæg. Disse tillæg varierer alt efter, hvilken slags arbejde der udføres. Ifølge aftalen er det dog en betingelse for udbetaling af et sådant tillæg, at funktionæren arbejder mindst 30 timer ugentligt. Frk. Børresen tiltrådte 1. februar 1999 i Andersen & Co. Hendes ansættelsesbevis, som blev udfærdiget før ansættelsen, og som ikke er ændret siden, angiver parternes navn og adresse, arbejdsstedets beliggenhed, titlen kontorsekretær, tiltrædelsestidspunktet, opsigelsesvarsler (svarende til funktionærlovens), en henvisning til at der holdes normal ferie efter ferieloven, og at der sammen med lønudbetalingen på hendes lønkonto indsættes kontant feriebetaling 12½ % til brug herfor, Børresens løn i h.t. lokalaftalen samt en bemærkning: Arbejdstid 30 timer ugl.. Endelig henvises til HK-overenskomsten. På grund af dårlige tider i branchen og deraf følgende mangel på arbejde i det oprindelige kontorjob har frk. Børresen fra efteråret 2004 efter aftale med direktøren været beskæftiget i forsendelsesafdelingen med indpakning af varer ifølge parternes mundtlige aftale indtil
2 videre. Parterne har ikke snakket nærmere om, hvad vilkårene herfor skal være, men hun er fortsat mødt 30 timer om ugen i henhold til den hidtidige fremmødeplan, og den hende udbetalte løn er uændret. Ved juletid 2004 fortæller hun glædestrålende arbejdsgiveren, at hun er gravid og regner med at nedkomme i eftersommeren 2005. Den 25. februar 2005 opsiges hun med 3 måneders varsel til fratræden ultimo maj med henvisning til vigende arbejdsmængde, jf. tidligere samtaler herom. Den 15. april brækker hun et ben og sygemeldes. Hun får herefter udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden efter dagpengeloven og derefter fra kommunen indtil sin fratrædelse ultimo maj. Arbejdsiveren afregner frk. Børresen med tilgodehavende løn og dagpenge til arbejdsgiverperiodens udløber. Hun er ikke organiseret og konsulterer derfor i begyndelsen af juni måned 2005 en sagfører. Denne mener, at der kan rejses krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærloven og om erstatning i anledning af for kort opsigelsesvarsel efter samme lov. Det sker ved et brev til arbejdsgiveren af 10. juni. Funktionærernes Landssammenslutning, der står udenfor LO, får nys om sagen, idet man har et medlem på arbejdspladsen. Sammenslutningen overvejer derfor at rejse krav om kollektiv overenskomst. Der ønskes en begrundet stillingtagen til følgende: 1) Er opsigelsen af frk. Børresen lovlig? 2) a) Hvilke krav kan der i benægtende fald rejses i anledning af opsigelsen, b) af hvem og c) ved hvilken retsinstans? 3) Er lokalaftalen lovlig? 4) Opfylder ansættelsesbevislighederne ansættelsesbevislovens krav? 5) Er den i kontrakten angivne ferieordning lovlig? 6) Hvilken fremgangsmåde skal Landssammenslutningen følge, såfremt den ønsker at iværksætte arbejdskonflikt for at opnå overenskomst? 7) Vil arbejdsgiveren tabe en sag om de krav, sagføreren rejser?
3 Rettevejledning Samlet bemærkning: De bachelorstuderende har tabt oceaner af points på ikke at efterse de steder i bogen, hvor de retsregler, de henviser til, er omtalt. Derved har de overset mængder af vigtige detaljer. En del af bachelorbesvarelserne er i øvrigt meget rodede og usystematiske. Der er dog også rigtig gode besvarelser imellem. Fejl akkumuleres ikke ved karaktergivningen samme fejl er m.a.o. kun talt som fejl én gang, selv om den gentages senere i besvarelsen. 1) Er opsigelsen af frk. Børresen lovlig? Eftersom opsigelsen finder sted under graviditet, har arbejdsgiveren bevisbyrden for, at den ikke er forårsaget af graviditeten. Det er et vigtigt princip, som følger af ligebehandlingsloven - se lærebogens s. 130. Det bevis kan han kun føre ved at fremlægge noget, der viser, 1) at arbejdskraftbehovet i forsendelsen er ændret helt afgørende, og 2) at det var nødvendigt at afskedige netop Børresen. Der er i øvrigt et problem med opsigelsesvarslet det skulle have været på 5 måneder til en måneds udgang. Se lærebogens s 117 (det er dybt belastende, hvis opgaveløseren efter talrige gange under undervisningen at være gjort opmærksom på, at man skal efterse de relevante sider i bogen - i opsigelsessager specielt tabellen over opsigelsesvarsler - er ude af stand til at aflæse varslet korrekt). Det er således sandsynligt, at frk. Børresen vil blive anset for fortsat at have funktionærrettigheder, idet der ikke foreligger noget om, at hun har fået pålagt en anden ansættelsesretlig status end den hidtidige funktionærstatus. Som spørgsmålet er stillet, behøver dette element dog ikke nødvendigvis være berørt af respondenten på dette sted i besvarelsen. 2) a) Hvilke krav kan der i benægtende fald rejses i anledning af opsigelsen, b) af hvem og c) ved hvilken retsinstans? Læg mærke til, at det, der spørges om her, kun er krav i anledning af opsigelsens ulovlighed bemærkninger om retten ledighedsgodtgørelse, feriebetaling o.a. er altså unødvendige. Børresen kan i al fald rejse krav om godtgørelse, evt. underkendelse af afskedigelsen efter ligebehandlingsloven, se lærebogens s. 131. Dette er overset af ganske mange af opgaveløserne. Evt. kan hun også rejse krav efter funktionærlovens 2 b om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Børresen må således, uanset hendes nye arbejde ikke er funktionærarbejde, antages at have bevaret sin funktionærstatus i h.t. parternes stiltiende forudsætning herom, jf. det lige nævnte. Hun kan endvidere efter en evt. (hurtig) indmeldelse i HK rejse krav efter Hovedaftalens 4 via denne organisation. Krav med hjemmel i lovgivningen rejses af kvinden selv ved domstolene, jf. lærebogen s. 72, (men de kan i øvrigt for organiserede lønmodtagers vedkommende efter de gældende organisationsaftaler også rejses fagretligt, se også Hovedaftalens 4, stk. 3, f, hvilket studenten ikke nødvendigvis behøver at vide. Godtgørelserne for samme forseelse efter forskellige regelsæt kumuleres ikke (hvilket studenten heller ikke behøver vide).
4 Fremdeles kan rejses krav ved domstolene for erstatning for manglende opsigelsesvarsel. Kravet er et erstatningskrav efter funktionærlovens 3. Det er galt, hvis studenten ikke er klar over, hvad funktionærlovens regel om misligholdelseserstatning går ud på (3 måneders løn uafhængigt af tab, hvis varslet er mindst så langt). Oven i kommer naturligvis kravet på tilgodehavende feriegodtgørelse m.v. af beløbet. Opgaveløseren kan fundere over, hvad den faglige organisation mon kan gøre, når et ikkemedlem opsiges uberettiget. Det vil tælle opad. I princippet foreligger overenskomstbrud over for organisationen, som derfor - i princippet - kan rejse en fagretlig klagesag i den anledning. 3) Er lokalaftalen lovlig? Lokalaftalen strider både mod ligelønsloven, jf. lærebogens s. 209, jf. s. 112 f, og mod deltidsloven, jf. lærebogen s. 194. Det vil trække op, hvis studenten tillige diskuterer, om en ordning med funktionstillæg opfylder kravene i overenskomsten m.h.t. de lønkriterier, der skal anvendes i den lokale lønordning. 4) Opfylder ansættelsesbevislighederne ansættelsesbevislovens krav? Børresens vilkår kan holds op enkeltvis mod ansættelsesbevislovens regler. Men det interessante er, at den ændrede arbejdsfunktion formentlig burde have været bekræftet skriftligt, idet der synes at foreligge en ordning af mere permanent karakter. Jf. lærebogens s. 152. 5) Er den i kontrakten angivne ferieordning lovlig? Feriebetaling må ikke udredes kontant til lønmodtageren, men skal betales via Feriekonto. Se lærebogens s. 232 f. Men i øvrigt er det et spørgsmål, om ikke frk. Børresen er berettiget til at holde ferie med løn (plus ferietillæg). Se lærebogens s. 233. Kun for bachelorstuderende: 6) Hvilken fremgangsmåde er Landssammenslutningen nødt til at overholde over for arbejdsgiveren, såfremt den ønsker at iværksætte arbejdskonflikt for at opnå overenskomst? For at iværksætte strejke må den sørge for, at medlemmerne på arbejdspladsen opsiger deres ansættelsesforhold. Se lærebogens s. 269. Evt. kan opsigelserne deponeres hos organisationen med henblik på afgivelse via denne, såfremt forhandlingerne om en paralleloverenskomst ikke fører til noget resultat. Blokade kan iværksættes uden særligt varsel, idet der ikke består nogen hovedaftale mellem parterne, som hjemler specielle konfliktvarsler. Det er en meget alvorlig fejl, hvis opgaveløseren begynder at fortælle om Hovedaftalens konfliktregler det konfliktende forbund er jo netop ikke bundet af Hovedaftalen. Formelt set skal også Forligsinstitutionen varsles. 7) Vil arbejdsgiveren tabe en sag om de krav, sagføreren rejser? En sag om afskedigelsesgrundens materielle lovlighed vil som allerede nævnt med stor sandsynlighed blive tabt, hvis den rejses på grundlag af ligebehandlingsreglerne, jf. ovenfor. Endvidere er opsigelsesvarslet som sagt ganske rigtigt for kort. Spørgsmålet lægger op til en lidt
5 tættere diskussion af prognosen for sagen. Herunder er der især et passivitetsproblem, som der bør tages stilling til. Om de givne besvarelser på bacheloropgaven kan generelt siges, at de studerende har sat mængder af point til ved ikke som anbefalet under øvelserne altid at efterse de relevante steder i lærebogen. Gang på gang er problemstillingen identificeret korrekt, men væsentlige detaljer er smuttet (eksempel den særlige bevisbyrderegel ved opsigelse under graviditet, funktionærlovens erstatningsregel o.a.). Kun for kandidatstuderende: 6) Har advokaten udtømt mulighederne for at rejse krav over for arbejdsgiveren inden for rammen af det krav, han skitserer i skrivelsen af 10. juni? Han mangler i hvert fald: - at rejse krav koncist for overtrædelse af ligebehandlingslovens afskedigelsesforbund, - at kræve funktionstillægget efterbetalt i h.t. ligelønslovens regel om krav forskelslønnen jf. lærebogens s. 210, - at kræve godtgørelse efter ansættelsesbevisloven (stillingsændringen) - at kræve fuld sygeløn efter funktionærloven - at kræve ledighedsgodtgørelse, jf, lærebogens s. 138. - at kræve korrekt feriebetaling efter ferieloven. Det fremgår ikke af lærebogen, hvad situationen er mellem parterne ved ukorrekt afregning af feriepenge. Den dygtige student vil imidlertid kunne ræsonnere noget over dette på baggrund af de almindelige regler om virkningen af lovgivningens ufravigelighed (jf. lærebogens afsnit VII). Studenten, der er i stand til at anvende kilderne ud over lærebogen (lovteksten) vil om muligt ende i, at der tilbagestår derfor et krav på feriebetaling i den korrekte form for optjeningsårene 2004 og 2005, se også ferielovens 6 om forældelse. I øvrigt kan det i så fald diskuteres, om arbejdsgiver har krav på tilbagebetaling af det for meget udbetalte kontante feriebeløb (jf. om conditio indebiti lærebogens s. 225 f). 7) Kan Funktionærernes Landssammenslutning lovligt iværksætte konfliktskridt for at opnå kollektiv overenskomst? Spørgsmålet relaterer til den materielle konfliktgrund (om den formelle fremgangsmåde ved konfliktens iværksættelse, se ovenfor). Når den faglige organisation ikke har nogen overenskomstmæssige forpligtelser over for arbejdsgiveren i forvejen, hverken direkte eller via en hovedorganisation, kan der frit rejses krav om kollektiv overenskomst inden for organisationens naturlige område. Se lærebogens s. 272 f. Noget andet er, at organisationen, såfremt den kun har et enkelt medlem på arbejdspladsen, næppe har udsigt til at skabe et sådant pres, at arbejdsgiveren vil underskrive paralleloverenskomst.