Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge

Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Udarbejdet af Børn & Skoleforvaltningen februar 2007

Indhold: Forord...3 Etik...4 Hvad er omsorgssvigt og overgreb...4 Fysisk vold...4 Vanrøgt...4 Psykisk vold...4 Seksuelt overgreb...4 Tegn og signaler...5 Hvad ser jeg?...5 Ved bekymring for et barn foretages et skøn ved:...6 Sådan gør du indenfor egne rammer og ressourcer:...6 Er det ikke tilstrækkeligt, så:...6 Her kan du søge råd og vejledning...6 Underretning til Rådgivningsafdelingen...7 Underretningens indhold...7 Stikord til en underretning...7 Strafbare forhold: fysisk mishandling og seksuelt misbrug...8 Akut underretning...8 Handling i akutte situationer...9 Børn & Skoleforvaltningens opgave...9 Hvad gør du efterfølgende som professionel?...10 Uddybende information om seksuelle overgreb....10 Lovregler om underretningspligt...11 Lovregler om forvaltningens indhentelse af oplysninger...13 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område...13 Andre fortrolige oplysninger...14 Oplysninger om rent private forhold:...14 Særligt om oplysninger fra forældresamtaler og lignende...15 Når Børn og Skoleforvaltningen anmoder om en udtalelse...15 Bilag...16 Disposition til beskrivelse af børn i daginstitution og dagpleje...16 Disposition til beskrivelse af skolebørn...17

Forord Denne vejledning er tænkt som et redskab til pædagoger, lærere, ledere og andre i skoler og institutioner. Den kan også bruges, hvis du som frivillig leder i en fritidsaktivitet, eller som almindelig borger får kendskab til et barn, som ikke ser ud til at få tilstrækkelig omsorg i sin familie. Inspirationskilden til handleplanen er bl.a. Brønderslev Kommunes og Højer Kommunes Omsorgs- og Handlevejledning. Alle, og i særdeleshed offentligt ansatte har således forpligtelse til at underrette Børn og Skoleforvaltningen, hvis der er formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Derfor er det vigtigt at du kender tegnene på fejludvikling, mistrivsel og overgreb hos børn og unge. Og det er vigtigt, at du tør tage ansvaret og handle på dine bekymringer på den mest hensigtsmæssige og korrekte måde. Får forvaltningen underretning om, at et barn eller en ung er udsat for omsorgssvigt, er det forvaltningens pligt at undersøge forholdene nærmere, blandt andet ved at inddrage nødvendig faglig ekspertise fra andre faggrupper. I vejledningen er de almindeligste tegn på omsorgssvigt og overgreb beskrevet. Det er beskrevet, hvordan du kan samarbejde med forældrene, hvordan du kommer i kontakt med forvaltningen, og hvad forvaltningen har brug for at vide, inden en nærmere undersøgelse kan iværksættes. Endelig kan du læse om lovgrundlaget for udtalelser og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Etik Det er god etik: at inddrage forældrene fra starten. at skabe et ligeværdigt, åbent og ærligt samarbejde med forældrene. at håndtere fortrolige oplysninger korrekt. at forældrene får en kopi af den underretning, der sendes til forvaltningen. men der er tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at informere forældrene om en Underretning. Ved sager om vold eller seksuelt misbrug mod børn eller mistanke om samme, er det politiet, der skal tale med forældrene om overgrebet. Institutionen kontakter derfor ALDRIG politiet direkte, der skal altid rettes henvendelse til Børn & Ungeområdet. Hvad er omsorgssvigt og overgreb Omsorgssvigt mod børn og unge kan have mange ansigter. Det er ikke ualmindeligt, at man hos det enkelte barn eller den unge kan se flere former for svigt. De oftest forekommende former for omsorgssvigt vil være: Fysisk vold Børn kan lide skade ved aktiv handling eller ved undladelse. De synlige tegn kan for eksempel være blå mærker, brandsår eller knoglebrud. Barnet eller den unge kan påføres skade ved at blive rystet, slået, kastet med, sparket, bidt, brændt med cigaretter eller lignende. Vanrøgt Barnets behov bliver ikke registreret af dets omsorgspersoner. De synlige tegn kan for eksempel være at barnet er snavset og uplejet, får forkert ernæring, er understimuleret og er uden opsyn eller følelsesmæssig kontakt Psykisk vold Barnet udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Barnet kan opleve følelsesmæssig afvisning, bliver passet af mange skiftende personer, trusler om at blive forladt, straf, indespærring. Seksuelt overgreb Den voksne bruger barnet til at tilfredsstille sine egne seksuelle behov. Det kan eksempelvis ske gennem at se pornofilm sammen, eller at den voksne forfører eller presser barnet til at deltage i seksuelle handlinger. (Du kan læse mere i Kari Killens bog Omsorgssvigt er alles ansvar 1996, p. 32-57)

Tegn og signaler Hvad ser jeg? Når du får mistanke om, at et barn udsættes for omsorgssvigt, er det vigtig at vide, hvilke signaler du skal være opmærksom på. Forskellige børn kan udvise meget forskellige signaler over for de samme trivsels- eller udviklingsproblemer. Nedenstående adfærdstræk eller symptomer kan være signaler på, at noget er galt. Listen er ikke en facitliste, for alle børn og unge reagerer ikke på samme måde. De har forskellige overlevelsesstrategier ved belastninger, forskellig robusthed og modstandskraft. Det er vigtigt, at lægge mærke til pludselige ændringer i barnets / den unges adfærd: Små børn, som er triste, væksthæmmede, undviger øjenkontakt og anden kontakt Barnet udvikler sig ikke alderssvarende Ændrer pludselig adfærd, ophører i klub eller forening Har mange fysiske klager hovedpine, mavesmerter Har mange udeblivelser fra skole eller daginstitution Klæber til den voksne eller tager helt afstand Er ekstremt påvirkelig af uro i omgivelserne Er ukritisk i sin kontakt Bliver meget ukoncentreret, rastløs, hyperaktiv Holder sig for sig selv, virker indesluttet eller bliver holdt ude af de andre børn Kan ikke lege eller udtrykke sig spontant Virker angst eller skræmt (depressiv, trist, overvældet af skyldfølelse eller skamfølelse, selvmordstruet) Er selvdestruktiv med for eksempel snitsår og brændmærker Tager voksenansvar for sig selv og for søskende Indtager en aggressiv forsvarsposition (voldelig adfærd) Har alkohol- eller misbrugsproblemer, der slår igennem i dagligdagen Kan mistænkes for kriminalitet Har fysiske tegn på omsorgssvigt eller mishandling: uplejet, underernæret, mærker efter slag Er stærkt optaget af sex, for eksempel i leg og tegninger Seksualiserer kontakten til børn/unge og voksne Kammeraterne udtrykker bekymring for barnets eller den unges adfærd og kommer med oplysninger, der er bekymrende Barnet eller den unge beder selv om hjælp Lavt selvværd eller overdreven tilpasning

Ved bekymring for et barn foretages et skøn ved: at vurdere barnets status fysisk, psykisk og socialt at vurdere om barnets udviklingsstatus er tilfredsstillende for alderen Afhængig af problemets karakter og barnets alder handles der indenfor en tidsramme på mellem 1 uge og 3 måneder (akutte situationer se dog s. 9 ) Sådan gør du indenfor egne rammer og ressourcer: 1. 1. Når en bekymring om et barn eller et ungt menneske anes i skolen eller institutionen, så del den med kollegerne. 2. 2. Del altid din bekymring med ledelsen. 3. 3. Forældre og barn/den unge medinddrages åbent og ærligt fra begyndelsen og gennem hele forløbet. 4. 4. Der laves en handleplan, og der indgås aftaler med de implicerede parter. 5. 5. Der følges op på de indgåede aftaler. Er det ikke tilstrækkeligt, så: Der arbejdes videre med opgaven/sagen ved yderligere faglig eller tværfaglig indsats i samarbejde med PPR eller andre relevante eksterne samarbejdspartnere (sagsbehandlere, sundhedsplejerske, støttekorps og andre). På de efterfølgende samarbejdsmøder afklares problemstillingen, rollefordelingen, ligesom der udpeges en tovholder. Der udarbejdes dagsorden og beslutningsreferat. Der henvises i øvrigt til Tønder Kommunens beskrivelse af det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt at erindre, at indhentning og videregivelse af oplysninger som hovedregel kræver forældrenes samtykke (se side 13). Som tidligere nævnt tilstræber man sig på at inddrage forældrene. I de tilfælde forældrene ikke ønsker at samarbejde kan problemstillingen behandles anonymt i det tværfaglige team eller af eksterne samarbejdspartnere. Sagen kan imidlertid også have en karakter, så det bliver nødvendigt at lave en underretning til Børn & Skoleforvaltningens Rådgivningsafdeling. Her kan du søge råd og vejledning. socialrådgivere i Rådgivningsafdelingen psykologer ved PPR kommunelægen de tværfaglige grupper i kommunen

Underretning til Rådgivningsafdelingen Efter Servicelovens 154 skal alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18, der udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, underrette kommunen. I Servicelovens 153 er der en skærpet pligt for bl.a. alle offentligt ansatte; her har man pligt til at underette Børn & Ungeområdet, når man har formodning om at et barn eller en ung har behov for social bistand. Det er alene viden man opnår under udførelse af tjenesten, man har pligt til at underrette Børn & Ungeområdet om. Reglerne har sammenhæng med, at kommunerne fører tilsyn med forholdene for børn og unge under 18 år. Kommunen har to forpligtigelser, nemlig at sørge for, at forældre eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien og desuden skal kommunen yde særlig støtte til disse børn og unge. Det er således formålet med reglerne om underretningspligt at medvirke til, at der tages fat om problemerne så tidligt som muligt og derved medvirke til at forebygge mere alvorlige problemer i opvæksten. Man skal først søge at afhjælpe problemerne i eget regi, f.eks. ved samtaler med barn og forældre ol. Underretningens indhold En underretning skal beskrive barnets eller den unges udvikling, adfærd og trivsel samt barnets eller den unges relation til forældrene. Der skal gives en konkret beskrivelse af de problemstillinger, samt konkrete hændelsesforløb, der har bevirket, at du er bekymret for barnet eller den unge. Der skal endvidere beskrives, hvad der er gjort for at forsøge at afhjælpe vanskelighederne, samt hvordan samarbejdet med forældrene har været. Der skal ikke formuleres en løsningsmodel. Det er sagsbehandlerens opgave at foretage sin faglige vurdering af problemstillingen og handle derpå. Stikord til en underretning Årsagen til bekymringen En konkret beskrivelse af symptomerne Hændelsesforløbet, evt. hyppighed Skolens eller institutionens handling i forhold til barn og forældrene Evt. oplysninger om barnet, som beskrevet i Vejledning til brug for beskrivelse af børn s. 16. Forældrenes reaktion på underretningen se dog afsnittet: Strafbare forhold mv. Underskrift af den, der har bekymringen, Underskrift af institutionslederen Alle parter skal kunne se, hvem der har givet oplysningerne, og din leder bekræfter ved sin underskrift sin støtte til og enighed i underretningen.

Herefter skal forældrene have en kopi af underretningen dog ikke ved mistanke om strafbar handling og deraf følgende akut underretning. Underretningen sendes til Rådgivningsafdelingen i Børn og Skoleforvaltningen Udtalelsen udarbejdes på officielt brevpapir, dateret, underskrevet og fremsendt tjenstligt det vil sige med leders kommentar og underskrift. Strafbare forhold: fysisk mishandling og seksuelt misbrug Hvis du har formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må du ikke først orientere forældrene, fordi det i disse forhold kan vanskeliggøre det videre forløb, herunder politiets eventuelle efterforskning. Kontakt afdelingslederen i Rådgivningsafdelingen og giv en mundtlig underretning. Aftal med vedkommende, hvem der orienterer forældrene, og hvornår dette skal ske. Lav aftale om fremsendelse af den skriftlige underretning. Kopi af denne sendes i dette tilfælde kun til forældrene, hvis det er aftalt med afdelingslederen. Bemærk at der i sager om vold, seksuelt misbrug mod børn eller mistanke herom skal ske underretning til forvaltningen med det samme. (Se afsnittet: Handling i akutte situationer, side 9). Beslutning om politianmeldelse foretages af fagchefen for Børn & Ungeområdet. Der er i sådanne sager ikke adgang til aktindsigt for forældrene. Det er politiet, der skal tale med forældrene om overgrebet og foretage efterforskning i sagen. I de helt specielle tilfælde, hvor der er mistanke om overgreb, begået af en ansat ved kommunen, skal der desuden straks rettes telefonisk henvendelse til chefen for den forvaltning, den pågældende medarbejder er ansat i. Det er herefter denne, der beslutter det videre forløb vedrørende personaleforholdet. Akut underretning Hvis du konstaterer, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, vold eller anden mishandling, er der tale om en akut situation. Det er Rådgivningsafdelingens ansvar at beslutte, hvilke undersøgelser, herunder lægeundersøgelser, som barnet/den unge skal til. Forvaltningen beslutter i samarbejde med politiet, om der skal ske anmeldelse til politiet.

Ved akut underretning er det forvaltningens ansvar at orientere forældrene, med mindre andet aftales. Bemærk at i sager, hvor der indgives eller skal indgives politianmeldelse, er der ikke aktindsigt, ligesom det er politiets opgave at foretage efterforskning i sagen. Det vil sige, at det er politiet, der skal tale med forældrene om mistanken om overgreb. Handling i akutte situationer Der skal med det samme tage telefonisk kontakt til et medlem i Rådgivningsafdelingen, der straks tager stilling til, hvad der videre skal foretages. Hvis den akutte situation opstår udenfor forvaltningens åbningstid, tages der telefonisk kontakt til Fagchefen for Børn & Ungeområdet, Fagchefen for Dagpasningsområdet eller Fagchefen for Skoleområdet, der vil sørge for at Rådgivningsafdelingen får sagen straks. Lav skriftlig underretning som opfølgning på den mundtlige underretning: Beskriv hvad barnet eller den unge siger, der er sket Beskriv, hvad du konkret iagttager Beskriv barnets eller den unges reaktion/adfærd Ved en akut underretning kvitterer modtageren umiddelbart efter med oplysning om, hvem sagsbehandler i Rådgivningsafdelingen er. Den, der underretter, vil få eventuelle praktiske og samarbejdsorienterede oplysninger fra sagsbehandler, som er af betydning for skolens eller institutionens videre samarbejde med barnet og familien. Børn & Skoleforvaltningens opgave Den primære opgave er at undersøge barnets sikkerhed og behov for særlig støtte. Hvis der er tale om mistanke om en straffeovertrædelse, vil Børn & Skoleforvaltningen ofte drøfte sagen med politiet og evt. foretage en politianmeldelse. Her er det straffelovens bestemmelser, der er gældende for, hvad der videre skal ske. Overordnet løser Børn & Skoleforvaltningen sin opgave ved: At vurdere, om der er grundlag for en undersøgelse i henhold til Lov om Social Service At undersøge barnets og forældrenes forhold sammen med familien At sørge for støtte, hvis undersøgelsen viser, der er et behov At følge op og koordinere støtten Hvis forældrene ikke magter eller ønsker at samarbejde, kan en del af indsatsen fra myndighedernes side være en tvangsundersøgelse og evt. tvangsfjernelse af barnet.

Hvad gør du efterfølgende som professionel? Som leder: Søg dialog med Rådgivningsafdelingen. Kald evt. personalet sammen og orientér om fakta. Aftal en konkret opgavefordeling Udtal dig ikke til pressen med mindre det er i overensstemmelse med kommunes pressepolitik på området eller efter aftale med din chef. Som medarbejder: Vær med til at genoprette strukturen i dagligdagen Forsøg så vidt muligt at være den samme o.f. barnet. Tilbyd barnet bare at lytte. Giv forklaringer, der passer til barnets alder. Vær med til at afskærme barnet for andre invaderende instanser Forvent at du vil reagere følelsesmæssigt. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne som følger. Vær varsom med at påtage dig for meget på én gang. Hav nogen at dele ansvaret med. Nogen du kan søge råd hos. Tag kontakt til fagpersoner, hvis det er en hændelse, som har rystet både dig og andre, f.eks. personalegruppen. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre et møde, hvor I i detaljer kan få gennemarbejdet indtryk og reaktioner (et psykologisk debriefingsmøde). Uddybende information om seksuelle overgreb. Læs publikationen Har du mistanke om seksuelle overgreb mod et barn? på hjemmesiden www.voresansvar.dk. SISO kan kontaktes for råd og vejledning på tlf. 2077 1120

Lovregler om underretningspligt Husk Du har ansvar for at reagere på din bekymring. Forpligtelsen fremgår af nedenstående lovregler: Lov om social service 153. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Stk. 3. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne forhold. Stk. 4. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter 1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til John F. Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og 2) John F. Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik kan videregive de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes. 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 155. Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 05/12/2006: Underretning om børn eller unge under 18 år 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte: 1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, 2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1, 3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, 4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner og klubber drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen jf. lovens 23 og 35, stk. 5, puljeordninger oprettet efter lovens 25, privatinstitutioner efter lovens 25 a, dagpasning med økonomisk tilskud efter lovens 37 og private dagpasningsordninger oprettet efter lovens 77, og

5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. 2. Underretningspligten efter 1 foreligger, når 1) barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, eller 2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages underretning, må det tages i betragtning, at kommunalbestyrelsen 1) yder forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, gratis familieorienteret rådgivning efter lovens 11 samt 2) yder støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. lovens 52.

Lovregler om forvaltningens indhentelse af oplysninger Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra. Stk. 4. Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. 11 b. 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter 50 i lov om social service, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. 17, stk. 2, i lov om social pension, 3) frakendelse af førtidspension, jf. 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 4) tilbagebetaling af sociale ydelser og 5) mellemkommunal refusion, jf. 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:

a) Cpr-nummer. b) Hjemmel til udgiften. c) Udgiftens elementer. d) Antal af enheder. Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare. Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle. Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Forvaltningen anmoder altid om udtalelser efter ovenstående lovregler. Der vil normalt være tale om indhentelse med samtykke fra forældrene, dvs. efter 11a. Hvis sagsbehandleren ikke kan få samtykke, vurderes, om oplysningerne skal indhentes på trods af det manglende samtykke. Forældrene bliver oplyst om denne beslutning. Der er altså altid taget stilling til spørgsmålet, når forvaltningen indhenter udtalelser ol., og man har pligt til at svare på disse henvendelser det er aldrig brud på ens tavshedspligt. De informationer der udveksles i det tværfaglige samarbejde i kommunen, er reguleret af Forvaltningsloven. Der skelnes her mellem følgende 2 typer af oplysninger: Andre fortrolige oplysninger Navne, adresser, alder, køn, mindre sociale problemer mv. Disse oplysninger kan normalt frit udveksles mellem samarbejdspartnere, når det er relevant. Men et opholdssted kan være en meget følsom oplysning, hvis en forælder bliver forfulgt af en voldelig samlever. Oplysninger om rent private forhold: Race, religion, hudfarve, seksualitet, politisk tilhørsforhold, misbrug, kriminalitet, helbred, oplysninger om det interne familieliv, sværere sociale problemer og lignende. Reglerne om at udveksle stærkt fortrolige oplysninger afhænger af, hvem de skal udveksles med, og hvor relevante oplysningerne er for modtageren. I alle tilfælde, hvor problemstillingen involverer mistanke om omsorgssvigt, fysiske eller seksuelle fysiske overgreb, er det Servicelovens regler om underretningspligt der gælder. Det vil sige man som ansat og institution aldrig har tavshedspligt om konkrete oplysninger, men derimod pligt til at videregive oplysningerne til Rådgivningsafdelingen.

Særligt om oplysninger fra forældresamtaler og lignende Oplysninger, som stammer fra forældresamtaler eller samtaler med barnet/den unge, bør kun gives videre hvis: Forældrene eller den unge over 15 år giver samtykke til at videregive oplysninger, som læreren/pædagogen vurderer, har betydning for andre i en afgrænset kreds, for eksempel de øvrige lærere i en klasse. Oplysningerne drejer sig om en situation, som er omfattet af underretningspligten efter servicelovens 153. Forholdene er strafferetlig anmeldelsespligtige. Det er vigtigt at gøre forældre/barn opmærksom på, at man er nødt til at gå videre med oplysningerne, så de ikke oplever at oplysninger fra en samtale de tror er fortrolig, pludselig dukker op et andet sted i kommunen. Når Børn og Skoleforvaltningen anmoder om en udtalelse Når forvaltningen anmoder om en udtalelse om et barn eller en ung, skal det fremgå, hvad der er formålet med beskrivelsen, og om forældrene har givet accept. Spørg sagsbehandleren i tilfælde af uklarheder. Som regel anmoder forvaltningen om en udtalelse som led i en undersøgelse, når det antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Der kan være behov for at indhente en udtalelse ved opfølgning på iværksat hjælp. Forvaltningen forsøger så vidt muligt at få et samtykke fra den, der har forældremyndigheden, før skolen eller institutionen bliver bedt om en udtalelse. Hvis forældrene ikke har samtykket forud, bliver de fra forvaltningen efterfølgende orienteret om, at der er indhentet en udtalelse, og hvilke oplysninger, der er indhentet. Det vil fremgå af anmodningen, om forældrene har givet samtykke (Servicelovens 11a), eller om anmodningen sker på trods af manglende samtykke (Servicelovens 11c). Udtalelsen bør rumme de elementer, der indgår i Vejledning til brug for beskrivelse af børn s. 16 og 17. Udtalelsen udarbejdes på officielt brevpapir, dateret, underskrevet og fremsendt tjenstligt det vil sige med leders kommentar og underskrift.

Bilag Vejledning til brug for beskrivelse af børn Disposition til beskrivelse af børn i daginstitution og dagpleje Barnets navn og fødselsdato Forældrenes navn og adresse 1. Indledning (baggrund for beskrivelsen). Hvem har bedt om beskrivelsen og evt. til hvilken brug Er der særlige spørgsmål, der ønskes besvaret/uddybet Hvor lang tid har vi kendt familien Hvem består familien af 2. Alment indtryk Barnets udseende, fysisk fremtoning, karakteristiske måder at bevæge sig på og tale på, generelt humør og stemningsleje, kort om koncentrationsevne og kontakten til omgivelserne. 3. Grov- og finmotoriske udvikling Er barnet glad for at bruge sin krop (aktiv, hurtig, langsom, stiv, klodset, usikker i bevægelserne) Hvordan er barnets kropsholdning Bruger barnet hænderne (klippe, tegne, skrive, sy) Øje-hånd-koordination og ansigtsmimik. 4. Intellektuel udvikling og sprog Siger barnet ord, sætninger Hvordan er sprogforståelsen Hvordan bruger barnet sproget (til at kommunikere med, udtrykke behov, få kontakt) Kan barnet lytte, spørger barnet Taler barnet meget / lidt Hvilke lege/beskæftigelser foretrækker barnet (fælleslege, alenelege, læsning, spil, fantasilege, regellege o.a.) Kan barnet koncentrere sig om en bestemt leg? Hvor meget engagerer barnet sig i legen Hvor aktivt er barnet? Kan det selv gå i gang med beskæftigelse, eller skal det hjælpes i gang? Kan barnet fortsætte aktiviteter på egen hånd? Hvad tager barnet afstand fra/afskyr Hvordan er barnets problemløsningsevne (tænksom, gammelklog, vidende, velorienteret, overfladisk)? 5. Følelsesmæssig udvikling Hvordan er barnets humør/sindsstemning (stabil, svingende, temperamentsfuld). Barnets evne til at giv, tage og modtage Hvordan udtrykker barnet følelser: glæde, vrede, træthed, kedaf-dethed, tvivl. Er det for lidt, for meget, tilpas, kontrolleret, ukontrolleret, kan barnet trøstes. Barnets reaktion på egne vanskeligheder, på problemer og besværligheder. Seksualitet. Selvhjulpen (spise, af- og påklædning, gå i seng, lektier, passe tider). Selvopfattelse (pralende, realistisk, selvudslettende, tilfreds/utilfreds med egne præstationer). Kan det modtage ros, anerkendelse, irettesættelse, vejledning 6. Social udvikling Forhold til voksne: Kontakt Hvordan søger og opretholder barnet kontakt (naturlig, klæbende, krævende, provokerende) Hvad søger det gennem kontakten? Hjælp, opmuntring, anerkendelse, kærlighed) Kan barnet give såvel som modtage Krav Umiddelbar reaktion på krav. Gør det nogen forskel, hvem der stiller dem Hvilke følelser gives der udtryk for, og hvordan forløber og afsluttes de Hvilke metoder synes at virke bedst for at få barnet med Forstår barnet begrundelserne for kravet Hvordan klarer barnet dagens struktur: regler rutiner, aktiviteter? Tilbud Hvordan modtages den voksnes tilbud, og hvilke følelser involveres Kan barnet give såvel som modtage? Forhold til andre børn: Kontakt Hvordan kontakter barnet de øvrige børn (social, hjælpsom, afvisende, isolerer sig, bliver ignoreret) Hvad ønsker barnet gennem kontakten at give eller at bruge den til (dominerende, styrende, provokerende, jævnbyrdigt samspil) Hvilke andre børn knytter barnet sig særligt til eller har særlig hyppige konfrontationer med? Samspil med andre: I hvilken udstrækning udvises gruppe- eller samværsfølelse, solidaritet eller hjælpsomhed? Kan barnet både give og modtage Hvilke følelser kan barnet give udtryk for? 7. Barnets ressourcer Hvad er barnet god til (særlige evner, talenter, egenskaber, færdigheder) 8. Familien: Hvordan er barnets kontakt med forældre og søskende Barnets reaktion i forbindelse med aflevering i institutionen. Særlige forhold i barnets nærmiljø særlige vigtige ressourcepersoner / netværk. Hvordan er samarbejdet med forældrene? 9. Afslutning Sammenfatning af beskrivelsen. Barnet er alderssvarende Ressourcer hos barnet og familien. Evt. overvejelser om baggrunden for barnets måde at fungere på? Hvilke bekymringer kan man have for barnets fremtid / udvikling? Hvad har barnet efter institutionens opfattelse behov for. Underskrift, dato, institution, navn, stilling

Disposition til beskrivelse af skolebørn Barnets navn og fødselsdato Forældrenes navn og adresse Klassen: Antal børn, evt. skift af klasselærer, deling/sammenlægning, mm. Det sociale miljø. Barnet: 1. Alment indtryk Fremtoning, humør, synlighed i klassen. 2. Evner og præstation Hvad er barnet god til? Hvad har det svært ved? Hvor godt udtrykker det sine evner? 3. Deltagelse i undervisningen Adfærd (engageret, urolig, tilbageholdende) Opmærksomhed / koncentration Fravær (begrundelser og omfang). 4. Følelsesmæssig fremtræden Humør, udstråling Hvordan viser barnet følelser (direkte, indirekte, ukontrolleret)? Selvopfattelse (tilfreds/utilfreds med egne præstationer) Reaktion på krav, ros og vejledning. 5. Forhold til voksne Hvordan søger og opretholder barnet kontakt Forhold til mænd / kvinder, nye / gamle. 6. Forhold til andre børn Igangsætter / medløber Søger ældre / yngre / jævnaldrende Populær/speciel / accepteret / afvist. Kontaktform (hjælpsom, afvisende, drillende) Konflikter i klasse / i frikvarteret 7. Barnets fritidsinteresser 8. Motorik (sikker, usikker, klodset, stiv, langsom) 9. Tidligere og igangværende støtteforanstaltninger 10. Barnets ressourcer Hvad er barnet god til (særlige evner, talenter, egenskaber, færdigheder)? Klassens og skolens ressourcer 11. Samarbejdet med forældrene Skolens erfaringer med samarbejdet. Hjemlige forhold af betydning for barnets skolegang. 12. Afslutning Væsentlige problemer / hvad bekymrer skolen / fritidsordningen? Hvad kunne tilgodese barnets behov i skolen? Underskrift, dato, skole, navn og stilling Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb