UDDANNELSES PARATHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 23.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
UDDANNELSESPARATHED Lærere i udskolingen skal blive bedre til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse; at gøre dem uddannelsesparate. Uddannelses- og erhvervsvejlederne skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte unge og for samfundet. Hvordan kan udskolingslærere og UU-vejledere samarbejde med de unge og deres forældre om parathedsvurderingen, og hvilke etiske problemstillinger rejses i dette arbejde? Og hvad er det, der giver de unge lyst til at lære? Hvordan motiveres de, og hvorfor vælger de den uddannelse, som de gør? Der skal iværksættes initiativer, som kan være med til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne, så frafaldet bliver mindre, og der skal arbejdes på at motivere eleverne, så de får eller bevarer lysten til at lære. Det er blot et udsnit af kravene til uddannelsessystemet; krav, som alle skal være med til at indfri målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er nogle af de store og væsentlige spørgsmål, som vi ud fra teorietiske og forskningsmæssige perspektiver går i kødet af på konferencen. Samtidig vil en række praktikere præsentere deres konkrete erfaringer med konferencens temaer i eftermiddagens inspirationsoplæg. Vel mødt til en spændende konference! Helle Gammelgaard Men hvad vil det sige at være uddannelsesparat? Kan man overhovedet vurdere, om en ung er uddannelsesparat? Er uddannelsesparathed noget, man er, noget man har, eller noget man udvikler?
PROGRAM næste bliver vel, at livsparatheden skal tjekkes og bogføres i en database, før livet kan få lov til at blive levet? 09.00 09.20 Morgenkaffe og registrering 09.20 09.30 Velkomst 09.30 10.15 Kritiske tanker om tvangen til uddannelsesparathed v/steen Nepper Larsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Med Ungepakkerne oprettedes der et finmasket kontrolog vurderingssystem. Det blev indskærpet, at vejlederne skal holde øje med, om den unge er i uddannelse eller i erhverv. Ikke noget med at pjække eller droppe en læreplads i utide; ikke noget med at øve sig på guitar i dagevis eller at læse noget, man ikke har fået for hvis den slags selvkørende drop-out-aktivitet går ud over uddannelses- og erhvervspligten. Det virker grangiveligt, som om de unge skal tvinges til ikke bare at kunne beskrive sig selv inden for et særdeles snævert rum, men at de også bliver bedt om at være et skridt forud for sig selv. Men er det ikke lige netop ved at gå i gang med en uddannelse, at man kan blive uddannelsesparat? Og kan uddannelsesparathed overhovedet planlægges og designes strategisk? Det Hvad sker der med uddannelsesvejledningen, når den gennemgår en forvandling fra en fri samtale mellem to mennesker til et forhold, der kan risikere at blive både ufrit og kontrolorienteret. 10.15 10.30 Pause 10.30 11.30 Hvad er uddannelsesparathed, og hvordan kan man vurdere paratheden? v/marianne Tolstrup, lektor, University College Lillebælt Begrebet uddannelsesparathed består jævnfør Undervisningsministeriet af de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne definition aktualiserer en række spørgsmål: Hvilke personlige og sociale kompetencer er relevante? Hvilke etiske problemstillinger rejses, når man arbejder med disse områder? Hvordan kan man arbejde med afdækning af personlige og sociale kompetencer, så eleverne udvikler bevidsthed om, hvad der har betydning, samt får redskaber til at arbejde med udvikling af relevante områder?
Oplægget tager afsæt i arbejdet med udvikling af Dialogredskabet, der er et gratis online-redskab til arbejdet med udvikling af uddannelsesparathed. (www.uddannelsesparathed.net). Oplægget tager udgangspunkt i et aktuelt forskningsprojekt om unges motivation for læring i udskolingen. I oplægget vil Mette Pless sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvis der inden konferencen er kommet et bud fra Undervisningsministeriet på, hvilke objektive kriterier der skal vurderes i forhold til, vil disse blive inddraget. 11.30 12.30 Frokost 12.30 13.40 Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v/mette Pless, lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Hvordan kan vi forstå unges motivation for læring og uddannelse (og mangel på samme)? Hvad kan understøtte og fremme unges læringsmotivation, og hvor ligger udfordringerne? Hvilke tanker gør de unge sig om valg af ungdomsuddannelse? Hvad skal man være opmærksom på i overgangen fra grundskolen og videre? 13.40 14.00 Introduktion til inspirationsforedrag Der er i øjeblikket stærkt politisk fokus på unges uddannelsesvalg. Den politiske målsætning er ungdomsuddannelse til alle unge. I forlængelse af dette oplever grundskolen og ikke mindst lærerne i udskolingen et øget politisk pres for at blive bedre til at forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Selv om der er meget, der går godt i uddannelsessystemet og mange unge, der er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere dog udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge. Samtidig kæmper de unge på deres side med at tage sig sammen. 14.00 14.45 Inspirationsforedrag spor 1 14.45 15.00 Sporskifte samt eftermiddagskage 15.00 15.45 Inspirationsforedrag spor 2 15.45 16.00 Farvel og tak for i dag
PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSOPLÆG Ved tilmelding bedes du/i angive, hvilke to af de fem inspirationsforedrag du/i ønsker at høre. Angiv det ved at skrive eksempelvis Inspirationsoplæg: A og B i kommentarfeltet i tilmeldingsformularen, hvis du ønsker tilmelding til inspirationsoplæg A og B. Der er et begrænset antal pladser på de enkelte oplæg, og fordelingen sker efter først-til-mølle-princippet. ansøgerne optages. Herunder arbejdes der blandt andet med unges afklaring i forhold til uddannelsesvalg; dannelse af et attraktivt billede af uddannelserne; optimering af de unges faglige, sociale og personlige kompetencer samt etablering af flere praktikpladser. Deltagerne vil få indsigt i, hvordan grundskolen, erhvervsskolen, tre kommunale forvaltninger og virksomhederne oplever udfordringerne. Derudover vil de få præsenteret en række erfaringer med, hvordan man skaber rammer, der kan udfordre de unges uddannelsesvalg og dermed også udfordre de fagprofessionelles tænkning og handlerum. INSPIRATIONSOPLÆG A Industrien som karrierevej - Hvordan stimulerer vi unges parathed og lyst til at tage en erhvervsuddannelse? v/marianne Rasmussen Rahbek, projektleder, Industrien som karrierevej, By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune Industrien som karrierevej er et treårigt projekt, som har til formål at afprøve, etablere og institutionalisere nye samarbejdsformer, der kan fremme de unges valg af industriuddannelser. Ideen er født som en reaktion på, at virksomheder i Herning Kommune mangler arbejdskraft, samtidig med at der er omkring 1.000 unge ledige, hvoraf halvdelen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I projektet fokuseres der på, hvordan man får flere unge til at søge ind på industriuddannelserne, samt hvordan flere af INSPIRATIONSOPLÆG B Bekymringsmærker - Et redskab til fastholdelse af frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne v/lillian Hansen, studie- og erhvervsvejleder og Eva Geer, UU-vejleder og koordinator UU Aarhus-Samsø Bekymringsmærker er et eksempel på et redskab, der kan styrke fastholdelsen af frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne. Redskabet angiver en fast procedure for samarbejdet mellem studievejlederen og UU-vejlederen, og hermed etableres der rammer for en tidlig koordineret indsats, som kan være med til at fastholde eleverne ved blandt andet at igangsætte støttefunktioner. Med udgangspunkt i erfaringerne fra samarbejdet mellem kontaktvejlederen fra UU Aarhus-Samsø og studie- og
erhvervsvejlederen på Klinikassistentuddannelsen i Aarhus præsenteres redskabet, og der gives eksempler på, hvordan arbejdet med bekymringsmærker kan angribes. Desuden gives der en introduktion til arbejdet med det omvendte bekymringsmærke. Det omvendte bekymringsmærke gives, hvis der forud for den unges studiestart er en bekymring for, at en ung vil få vanskeligt ved at gennemføre sit uddannelsesforløb. Det indebærer, at UU og Jobcentret i samarbejde med uddannelsesinstitutionen udarbejder en fastholdelsesstrategi forud for den unges studiestart. uddannelsesparathedsprocessen kan gribes an, og hvordan lærere og vejledere kan samarbejde. Der er gjort nogle erfaringer med dialogkort og det digitale redskab, som bliver sat i spil og holdt op mod de nye rammer og forandringer, der følger med de nye reformer på EUD-, grundskole- og vejledningsområdet. Uddannelsesparathed er for mange elever og forældre et diffust begreb; særligt i relation til de personlige og sociale kompetencer. Med dialogredskabet øges elevens mulighed for at forholde sig bevidst, indtage en proaktiv rolle i egen proces og faktisk blive uddannelsesparat. INSPIRATIONSOPLÆG C Uddannelsesparathed i praksis - Dialogkort og det digitale dialogredskab v/marianne Knudsen, Vejleder, UU Odense Marianne Knudsen har været med til at udvikle et online-redskab til arbejdet med udvikling af uddannelsesparathed. Til orientering er der tale om dét dialogredskab, som Marianne Tolstrup på indeværende konference tager afsæt i. Se www.uddannelsesparathed.net. Med redskabet kan den unge vurdere sin uddannelsesparathed, sammenligne vurderingen med andres vurderinger af en selv, samt opstille mål og handleplaner for den videre udvikling. Oplægget er hands-on-orienteret og lægger desuden op til diskussion og erfaringsudveksling. INSPITATIONSOPLÆG D Digitale refleksioner - Et unikt møde med nutidens unge i forhold til forebyggelse, trivsel og fastholdelse v/erroll Marshall, Leder af Ungdomsliv Ungdomsliv arbejder med udvikling og implementering af digitale kommunikationsformer i arbejdet med unge, og de tilbyder terapi og vejledning til unge og forældre; såvel digitalt som face to face. Omdrejningspunktet for oplægget er en praktisk tilgang til uddannelsesparathedsprocessen i 8., 9. og 10. klasse. Marianne kommer med nogle bud på, hvordan I oplægget dykker Erroll ned i Ungdomslivs erfaringer med unges digitale adfærd; erfaringer, som bidrager til nuancer og
nye forståelser af nutidens unge, og som hermed inspirerer Ungdomslivs arbejde med forebyggelse, trivsel og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERNE Oplægget vil udfordre de årsager, sammenhænge og løsninger, vi ofte retter blikket mod, når frafald og uddannelsesparathed nævnes. Desuden vil deltagerne få konkrete bud på, hvordan digitale kommunikationsformer kan gøre vores arbejde med trivsel mere komplet og brugbar for den enkelte elev. INSPIRATIONSOPLÆG E Vejledning i gymnasieregi - Overgangen mellem folkeskole og gymnasium v/hanne-grete Lund, gymnasielærer og studievejleder på Mulernes Legatskole Der er for øjeblikket meget fokus på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Er det de rigtige unge, der optages på de forskellige ungdomsuddannelser? Hvordan bliver vi som vejledere bedre til at forberede de unge på, hvilke krav de skal honorere rent fagligt for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse? Hvordan kan samarbejdet mellem vejlederne i ungdomsuddannelserne og vejlederene på UU-centrene styrkes, så vi undgår personlige nederlag og skuffede forventninger? Steen Nepper Larsen er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup og medlem af bestyrelsen for SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse. Steen har bl.a. skrevet Sproget er alles og ingens. Erkendelse og spekulation (Aarhus 1995), Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet (Kbh. 2008) og interviewet Thomas Ziehe under overskriften Dannelse og refleksivitet i bogen Øer af intensitet i et hav af rutine. Nye tekster om ungdom, skole og kultur, (Kbh. 2004). Mette Pless er lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Hun forsker i spørgsmål om unge og uddannelse. Hun har tidligere haft fokus på udsatte unge i uddannelsessystemet. Aktuelt arbejder Mette Pless på et forskningsprojekt om unges motivation for læring i udskolingen. Læs mere om undersøgelsen på cefu.dk. Som vejleder i en gymnasial ungdomsuddannelse er det spørgsmål, jeg ofte konfronteres med, og i mit oplæg vil jeg med udgangspunkt i mine mangeårige erfaringer som vejleder komme med bud på, hvordan ovenstående udfordringer kan håndteres.
Marianne Tolstrup er lektor på UC Lillebælt, hvor hun bl.a. arbejder med vejledningsområdet. PRAKTISKE OPLYSNINGER Marianne har de sidste 3 år været projektleder på et regionsstøttet projekt, der havde til formål at udvikle redskaber til at arbejde med uddannelsesparathed. Projektet har bl.a. resulteret i et netbaseret dialogredskab. Se mere på www.uddannelsesparathed.net. Tid 23.09.2014 kl. 09.00 16.00 Pris Kr. 1995,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Rabat 10 % ved samlet tilmelding af fem eller flere deltagere fra samme ansættelsessted og fakturering på samme EAN-nr. Sted TREFOR Park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense Konferenceleder Helle Gammelgaard, Helle@kurserogkonferencer.dk Status Åben for tilmeldinger Afmelding Eventuel afmelding skal ske skriftligt og inden 23.08.2014. Afmelding herefter medfører fuld betaling. Yderligere info Maja Sandberg, E-mail: maja@kurserogkonferencer.dk, tlf. 7262 4200
KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK