2 s i fasten. Søndag d.16.marts 2014. Vinderslev kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Grønbæk Kirke kl.14.00. Salmer: Vinderslev kl.9: 336-388,v.1-2- 172/ 508-62 Hinge kl.10.30: 336/432-388,v.1-2- 172/ 508-208- 62 Grønbæk kl.14: 336-388,v.1-2- 172/ 508-192,v.7 62 Tekst: Mark 9,14-29. Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem:»hvad er det, I diskuterer med dem?«og en fra skaren svarede ham:»mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.«da udbrød Jesus:»Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far:»hvor længe har han haft det sådan?«han svarede:»fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.«jesus sagde til ham:»hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.«straks råbte drengens far:»jeg tror, hjælp min vantro!«da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den:»du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!«da skreg den og rev og sled i 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde:»han er død.«men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham:»hvorfor kunne vi ikke drive den ud?«han svarede dem:»den slags kan kun drives ud ved bøn.«kære Gud, vi beder dig om at tale til os nu, så vi må se, at du er den, der har magten trods alt, hvad vi hører og ser. Amen. Skal vi nu ikke lige se at komme ned på jorden igen? Den bemærkning kan man somme tider høre, når en diskussion er ved at bevæge sig op i de højere luftlag. I forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine på grund af russernes invasion på Krimhalvøen var der en politiker, der kom med det forslag, at vi burde sende en fregat som vort bidrag til striden. Hvortil en anden tørt og spydigt kom med replikken: Ja, vi sender fregatten Jylland, så kan de lære det, de flabede russere! Se, så er vi nede på jorden igen, og det var Jesu disciple også, da de kom ned fra bjerget. På bjerget havde de haft den helt store oplevelse, da de med egne øjne så, hvordan Jesus blev forvandlet, så han i et kort øjeblik fik sin himmelske skikkelse igen og stod sammen med Moses og Elias. Det var så forunderligt, så stort, så rigt, så apostlen Peter ville ønske, det kunne vare ved, så derfor foreslår han, at de bygger tre hytter, én til Jesus, én til Moses og én til Elias. Det blev nu ikke til noget, og den herlige oplevelse på bjerget fik ikke lov til at fortsætte i al evighed. Nej, de måtte ned fra bjerget, og da det sker, kommer de virkelig ned på jorden igen. 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
En stor skare står rundt om disciplene, og Jesus spørger, hvad det er, de diskuterer med hinanden. Da er det, en stakkels far træder frem og fortæller om sin besatte søn og disciplenes magtesløshed, da det gjaldt om at drive den onde ånd ud. Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? lyder det så fra Jesus, og dermed er vi igen helt nede på jorden. Helt dernede, hvor tvivl og vantro regerer, og hvor det kniber med at beherske ondskabens åndemagter. Ansigt til ansigt med Jesus reagerer det onde ganske voldsomt. Ånden rev og sled i drengen, så han faldt om på jorden og frådede og vred sig, hørte vi, og drengens far fortæller Jesus, at sådan har det været siden drengens barndom. Den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham, siger han, samtidig med at han klamrer sig til den mulighed, som Jesus repræsenterer. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os. Troen er det så som så med, for drengens far har oplevede så mange mislykkede forsøg, så han kun kan sige: Jeg tror, hjælp min vantro! Ærlig talt, det er jo sådan, vi andre også har det, når vi møder det ondes magt i denne verden! Det kan være i det store format, når nationerne tørner sammen, så det truer med krig. Det kan være naturkræfterne, som ruller sig ud i form af jordskælv, orkan, oversvømmelse osv. Det kan være håbløs sygdom, som sætter ind hos en af vore kære eller os selv. Det kan også være i det små, hvor vi synes, det bliver til så lidt med os selv og vor tro. Hvor kampen mod det onde i vort eget indre lider skibbrud den ene gang efter den anden. Tænk, om der var én, der kunne hjælpe! 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
Tænk, om der var én, der kunne sætte en stopper for det onde, som har sat sig på den verden, Gud har skabt. Den verden, hvor alt oprindelig var, som Gud ville have det, som vi hørte det fra alteret for lidt siden. Hvor Gud kunne få aftentur i sin vidunderlige have og bare konstatere, at alt var, som det skulle være. Det er det så sandelig ikke mere. Disciplene fik et glimt af herligheden, da de var sammen med Jesus på bjerget, hvor de fik et kig ind i den himmelske herlighed, og det er herligt, når det sker. Det kan vi andre også somme tider opleve. Men snart efter måtte de ned på jorden igen. Snart efter måtte de vende tilbage til den virkelighed, hvor det onde regerer, og hvor vantro og diskussioner præger situationen. Det er den virkelighed, som fastetiden på en særlig måde minder os om. Samtidig med at fastetiden på en særlig måde minder os om, at trods al tvivl og vantro og alle diskussioner er der én, der har magten, nemlig Jesus Kristus. Alt er muligt for den, der tror, siger han, og den tro finder vi først og fremmest hos ham. Hvor vi andre tvivler og giver op, er han den, der står fast og følger den vej, som er Guds, - den vej, som fører til korset, som ligner det helt store nederlag, mens det i virkeligheden er sejren over det onde, han her vinder. Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham! lyder det fra Jesus, og selvom der lyder skrig og skrål, må ånden alligevel give slip. Tilsyneladende er den besatte dreng død, men da Jesus rækker ham hånden, rejser han s g op, så alle må undre sig. Hvorfor kunne vi ikke drive den ud? spørger disciplene bagefter, og Jesus svarer: Den slags kan kun drives ud ved bøn. Dér står vi så, og spørgsmålet trænger sig på: Hvad så med os, Jesus? Hvad er det, du vil sige til os med den historie? 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
Ja, selvom vi nok lever i en noget anden virkelighed, hvor de onde ånder ikke huserer på samme måde, så må vi trods alt tage hatten af og erkende, at det er den samme verden, vi befinder os i, som de gjorde det dengang. Folk, der har været i Afrika, plejer at sige, at nu er de ikke længere i tvivl, når det gælder onde ånder og deres magt. Jeg har præstekolleger i storbyen, som også kan bevidne den samme onde virkelighed fra de sammenhænge, hvor de har deres virke, og hvem ved, om det ikke også mere og mere breder sig også til vore sammenhænge, i takt med at den kristne tro mister indflydelse, så det onde på den måde siver ind overalt og får mere og mere magt? En præstekollega oplevede det for mange år siden blandt sine konfirmander. De havde på en eller anden måde stiftet bekendtskab med det okkulte, med ondskabens magt, da de havde leget med ånden i glasset, som det hedder, og de var virkelig blevet bange. Så de kom til deres præst og bad om hjælp, for nu turde de næsten ikke engang gå på toilettet alene. Hvad skulle de dog stille op? De vidste ikke deres levende råd. Da var det, han lærte dem at gøre korsets tegn. Det kors, vor Herre han bar for os, for vor synd, ikke for sine, jeg sætter i dag mellem Djævlen og mig, jeg mener Guds værdige pine. Sådan hedder det i en gammel salme. Læs selv DS 734. Gør korsets tegn, når det onde nærmer sig og gør jer bange, sagde præsten til sine konfirmander, og bagefter kom de og fortalte, at det virkede. Den slags kan kun drives ud ved bøn, siger Jesus. 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Bøn og faste, stod der i den gamle oversættelse, men det dækker over det samme. For både bøn og faste dækker nemlig over den virkelighed, at nu er det Jesus, der er Herre. Jeg giver afkald, jeg gemmer mig i stedet bag ved det, han har. Hans magt, hans styrke, hans muligheder. Det afgørende er ikke mine mere eller mindre varme følelser, men om jeg tager konsekvensen af min magtesløshed, så jeg med drengens far siger det ligeud: Jeg tror, hjælp min vantro, og gemmer mig bag alt det, som Jesus har. Alt det, som han har givet mig i min dåb, og som jeg ejer, når jeg tror på ham. Det betyder ikke, at det onde forsvinder. Det betyder ikke, at jeg så pludselig slipper for at falde for snart den ene og snart den anden fristelse. Det betyder heller ikke, at der så pludselig bliver fred og fordragelighed i verden, så det krig og ufred og alt det onde og meningsløse fordufter. Det betyder ikke, at vi så automatisk slipper for alt, hvad der hedder sygdom og lidelse. Men der betyder, at jeg lukker døren op for en magt, som trods alt er større. Jesu anderledes magt. Forleden fik jeg fat i en gammel julebog fra 1954 og gav mig til at læse en fortælling, som hedder Lad os prøve, skrevet af en ukendt forfatter ved navn Henry Dahl. Den handler om et ungt par, som bor i en boligopgang, hvor der er rigtig træls at være. De andre i opgangen gør, hvad de kan for at gøre livet surt for hinanden, og det lykkes kun alt for godt. Da er det, dette unge par bestemmer sig for, at nu skal piben have en anden lyd. De er aktive kristne, og nu vil de prøve, om de kan vise deres tro i praktisk handling og på den måde fordrive det onde fra opgangen. Så de giver sig til at smile, når de møder de andre. De kommer med små, positive bemærkninger og 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
tilbud om hjælp, og det ændrer lige så stille situationen. Selv den mørke mand i kælderen, som før blev udsat for grim racisme, får nu en anderledes behandling, så også han smiler og er glad! Når jeg nævner den historie, er det for at minde om, at det hele jo ikke behøver at være så højtravende og svævende. Det onde det er ikke nødvendigvis det, at man bliver besat at onde ånder, som får én til at fråde og skære tænder. Nej, det onde møder du i din hverdag både hos dig selv og andre, og spørgsmålet er så, hvad du giver igen med. Tænk på apostlen Paulus, som jo mødte det onde den ene gang efter den anden også fra dem, som han dybest set delte tro med. Alligevel siger han: Afsky det onde, hold jer til det gode. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.- Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Lad jer ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. (Rom 12,17 ff). Der er nok at gå i gang med her! Der er onde ånder nok, som vi må besejre med den kraft, vi får fra Gud. Han er trods alt den største og stærkeste. Så kan vi synge, som vi skal gøre det nu: Du ene var og er og bliver den arme verdens rige trøst, det vidnesbyrd enhver dig giver, som kender dig, vor øjenlyst. Så stor er ingen nød at finde, som ikke for din kraft må svinde. Amen. 16/03-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7