Fraktioneringsforsøg med nordsøsild

Relaterede dokumenter
Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær

A/S Sæby Fiske-industri - deltagelse i Trash2Cash. Trash2Cash Delrapport nr Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.

Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Kvantitativ vurdering af madspild fra hav til bord. Mindre madspild fra hav til bord. en forundersøgelse

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Afslutningsseminar Trash2Cash

Værdi i landingsforpligtelsen

Del 2. KRAM-profil 31

Insekter som fødevareingrediens. Anne Louise Dannesboe Nielsen Sektionsleder Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

8.3 Overvægt og fedme

Resumé af slutrapport

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

De nye Kostråd set fra Axelborg

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Test af metanpotentiale

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dansk Imprægneringsstatistik 2014

5.6 Overvægt og undervægt

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Profil af den økologiske forbruger

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Det handler om din sundhed

Er det lige fedt? Disposition

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Metoder til kødseparation af jomfruhummer

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Den Nationale Sundhedsprofil

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Sodavand, kager og fastfood

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Mættet fedt til malkekøer

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Transkript:

Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Teknologisk Institut

Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktionsforsøg med nordsøsild 2014 Udarbejdet af: Teknologisk Institut Kontakt: Sara Kobbelgaard, sak@teknologisk.dk, tlf. 72 20 14 61 Rapporten er udarbejdet som led i projektet Trash2Cash Delprojekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Trash2Cash 2011-15 Projektholder: Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals info@nordsoemail.dk, tlf. 98 94 41 88 Faglig projektledelse: Teknologisk Institut, Teknologiparken, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C keha@teknologisk.dk, tlf. 72 20 21 31 Finansieret af: Markedsmodningsfonden Region Nordjylland Deltagende virksomheder

Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Teori... 4 Fedt i sild... 5 3. Fremgangsmåde... 7 4. Resultat... 7 Fedtindhold... 8 Fedtsyre sammensætning... 9 Sildeolie... 11 5. Økonomisk kalkyle... 12 6. Konklusion... 14 7. Appendix A: Fedtsyre analyse... 15 8. Appendix B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport... 18 3

1. Formål Der er gennemført et fraktionsstudie i samarbejde mellem Nielsens Fiskeeksport og Teknologisk Institut. Arbejdet udføres indenfor Trash to Cash, delprojekt 7 Pelagiske fisk. Formålet er at undersøge fedtindholdet af sidestrømmen i relation til filetering af sild. Fraktionsstudiet skal afdække fedtfordeling og mulig forskel på fedtindholdet i de forskellige dele af silden. Derudover vil rapporten estimere det økonomiske potentiale af sidestrømmene i relation til fedtindholdet, og vurdere merværdien for fiskebiprodukter fra sildefiletering. 2. Teori Virksomheden Nielsens Fiskeeksport producerer syrnede sildefileter og fileterer norsk vårgydende (NVG) og nordsøsild året rundt. Alle sild, der går igennem anlægget, er MSCcertificerede. Sildefileterne modnes ved Nielsens Fiskeeksport, som videresælger halvfabrikata i bulk til færdigvareproducenter primært i Danmark og Tyskland, som producerer marinerede sild til forbrugerne. Nielsens Fiskeeksport producerer årligt 10-12.000 tons sildefileter. Ved filetering af silden er det omkring 35 % af den hele sild, som udgør sildefileten. 65 % af silden udgør således et biprodukt. Silden fileteres i fire fraktioner: 1. Filet 2. Hoved, hale og finner 3. Indvolde og bugstrimmel 4. Skind. I dag samles de tre sidestrømme (2-4) i én fraktion. Denne fraktionen sælges samlet til minkfoder, fiskemelsproduktion eller olieproduktion. I Figur 1 ses en skematisk fordeling af fileteringsproces og fraktioner, samt de mængder, der årligt produceres ved Nielsens Fiskeeksport. Sild 30.000 ton/år 35 % Filet 10-12.000 ton/år 65 % sildefraskær 18-20.000 ton/år Hoved, hale og finner Indvolde og bugstrimmel Etimeret 90 % Etimeret 10 % Skind Figur 1. Filetering af sild, fraktionsdele og årlige mængder ved Nielsens Fiskeeksport. 4

Fedt i sild Fedtindholdet i sild og den kemiske sammensætning af sild varierer betragteligt hen over sæson og forplantningscyklus. Dertil kommer mindre variationer i fedtindholdet afhængigt af art, køn og alder. Sild lagrer primært fedt under skindet og i de lyse muskler. Disse væv indeholder 50-70 % af den samlede mængde fedt for begge køn. Derudover findes fedtdepoter i hoved, mørk muskel, bugepitel og benrad. Fedtindholdet i sild er lavest umiddelbart efter gydning, men mere end 20 % op til gydeperiode. Vandindholdet falder, som fedtindholdet stiger og omvendt. I Figur 2 ses variationen af fedtindhold i NVG-sild henover året (angivet i uger). 1 Figur 2. Fedt i NVG-sild. Basisanalyser fra Fiskeriforskning (Kåre Lie) (1984-2004) er markeret i pink. Analyser fra SINTEF Fiskeri og havbruk er markeret i grøn (2003), blå (2004) og grå (2005). Nielsens Fiskeeksport foretager rutinemæssigt målinger af fedtindholdet i fileten fra sild (Appendix B). Disse fedtbestemmelser udføres på fileten, og indholdet bestemmes på artsniveau: NVG- eller nordsøsild. I Figur 3 ses data for fedtbestemmelser udført på nordsøsild. 1 http://www.fargisinfo.com/kvalitetpelagiskfisk/fettinnhold-rstidsvariasjoner(2).html 5

Figur 3. Fedtindhold i nordsøsild bestemt af Nielsens Fiskeeksport. Disse data fra Nielsen Fiskeeksport viser samme tendenser og udsving som de målinger, der er foretaget på NVG-sild i Figur 2, selvom der forskel mellem arterne. Figur 4. Fedtindhold i sild afhængigt af fangstlokation. 1 Fedtindholdet afhænger af sildeart og er blevet undersøgt nærmere baseret på fangststed. I Figur 4 ses sammenhængen mellem fedtindhold og fangstlokation. 6

Fødevareproducenter af sildeprodukter deklarerer ofte, at: fedtindhold kan variere fra 8-18 g pr. 100 g afhængigt af årstiden, hvilket stemmer overens med værdierne angivet i Figur 2, Figur 3 og Figur 4. 3. Fremgangsmåde Fraktionsstudiet blev gennemført den 4. marts 2014 (uge 10). Den pågældende dag blev der fileteret nordsøsild, og den dag gik der 6 sild per kilogram, dvs. gennemsnitsvægten på en sild var 170 g. Fraktionsstudiet blev gennemført i uge 10, som er i en periode med faldende fedtindhold, som det ses af Figur 2. Silden indeholder på dette tidspunkt af året et lavt niveau af fedt, vurderet til cirka 10 %, se Figur 2. Bestemmelse af fedtindhold blev foretaget ved Nielsen Fiskeeksport. Fedtindholdet blev bestemt ved Gerbermetoden. Som nævnt foretager Nielsens Fiskeeksport rutinemæssigt målinger af fedtindholdet i fileten fra sild, hvortil anvendes Gerbermetoden. Målinger fra de seneste år ses i Figur 3 og Appendiks B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport. Ved Teknologisk Institut blev der bestemt fedtindhold ved Bligh & Dyer metoden og efterfølgende blev fedtsyreprofilen bestemt af de forskellige sildefraktioner ved brug af GC. 4. Resultat Der blev indvejet 10,4 kg sild, som derefter blev fileteret og efterfølgende opsamlet i fraktionerne angivet i Tabel 1. Tabel 1. Andel af sildefraktioner Fraktion Beskrivelse Vægt (kg) Andel (%) 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel 4,92 47 2 Filet 4 38 3 Skind 1,48 14 Total 10,4 100 Det ses af Tabel 1, at fileten udgør 38 % af den hele sild, og de resterende 62 % af fisken er biprodukt. 7

Fedtindhold Fedtbestemmelser på sildefileterne udføres regelmæssigt ved Nielsen Fiskeeksport. I forbindelse med fraktionsstudiet blev der bestemt fedtindhold i sildefileten samt nedenstående fraktioner (Tabel 2). Der er udført dobbeltbestemmelse på de to første fraktioner og enkeltbestemmelse på skindfraktionen. Tabel 2. Fedtbestemmelser foretaget af Nielsens Fiskeeksport ved Gerbermetoden. Enhed: % Fraktion Beskrivelse Gerber [%] 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel 6 5 2 Filet 2 3 3 Skind 4 - Fedtindholdet blev ligeledes bestemt ved Teknologisk Institut. Resultater ses i Tabel 3 og fremgår som et gennemsnit af en triplikatbestemmelse. Tabel 3. Fedt bestemmelser fortaget af Teknologisk Institut ved Bligh & Dyer metoden. Enhed: % Fraktion Beskrivelse Bligh & Dyer [%] 1a Hoved, hale, finner, benrad 10 1b Indvolde, bugstrimmel 16 2 Filet 4 3 Skind 9 Det estimeres, at fraktion 1 består af 90 % hoved, hale, finner og benrad, og de resterende 10 % udgøres af indvolde og bugstrimmel, således at fedtindholdet for denne fraktion totalt set er 11 %. Fedtindholdet er højest i fraktion 1, som indeholder 65 % af den totale fedtmængde i silden. Skindfraktionen indeholder 9 % fedt, men udgør en mindre mængde totalt set og dermed kun 16 % af det samlede fedtindhold. Sildefileten indeholder på dette tidspunkt kun 4 % fedt, hvilket udgør 19 % af sildens fedtindhold. Der arbejdes fremadrettet med fedtbestemmelserne foretaget af Teknologisk Institut (Tabel 3). 8

Fedtsyresammensætning Sundhedsstyrelsens kostråd er baseret på de officielle næringsstofanbefalinger fra Nordiske Næringsstofsrekommandationer (NNR). 2,3 De seneste anbefalinger fra NNR 2 lægger bl.a. større vægt på kvaliteten af fedt og har øget mængden af anbefalet monoumættet fedt, da videnskabeligt grundlag viser, at hvis man bytter en del af det mættede fedt ud med monoumættet fedt, mindsker man risikoen for hjerte-kar-sygdomme. De nuværende anbefalinger er, at maksimalt 25-40 % af kalorieindtaget kommer fra fedt, og fordelingen mellem de forskellige typer af fedtsyrer bør være følgende (relativ sammensætning): 2,3,4 Mættede fedtsyrer (SFA) < 10 % (relativt < 33 %) Monoumættede fedtsyrer (MUFA) 10 20 % (relativt 33-66 %) Polyumættede fedtsyrer (PUFA) 5 10 % (relativt 17-33 %), heraf mindst 1 % (3 %) i form af omega-3-fedtsyrer (ω-3-fedtsyrer). Resultater og detaljeret oversigt over fedtsyreanalyser af nordsøsild fra Nielsens Fiskeeksport ses i Appendiks A. I Tabel 4 er fedtsyrerne inddelt i fedtsyreklasserne: mættede (SFA), monoumættede og polyumættede fedtsyrer (PUFA). Dette er foretaget for de navngivne fedtsyre, som udgør 98 % af det totale fedtindhold. Tabel 4. Relativ sammensætning af fedtsyreklasser i sild Fedtsyreklasse 1a 1b 2 3 Gennemsnit SFA 25 % 28 % 24 % 22 % 25 % MUFA 59 % 57 % 59 % 64 % 60 % PUFA 14 % 13 % 15 % 12 % 13 % Sum 98 % 98 % 98 % 98 % 98 % Sammensætningen af sildeolie opfylder næringsstofanbefalingerne på alle punkter: Relativt indhold af mættede fedtsyrer (SFA) 25 % Relativt indhold af monoumættede fedtsyrer (MUFA) 60 % Relativt indhold af polyumættede fedtsyrer (PUFA) 13 %, som primært består af ω-3- fedtsyre, hvoraf halvdelen udgør de essentielle ω-3-fedtsyrer EPA/DHA. Ud fra grafen i Figur 5 ses, at det er skindfraktionen (3), som indeholder de højeste koncentrationer af MUFA. 2 http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:704251/fulltext01.pdf 3 http://perspektiv.nu/files/filer/pdf/perspektiv1302_dansk.pdf 4 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/mad_grund_fri/kap3.html 9

Relative fedtsyreklasser i silde fraktioner 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SFA MUFA PUFA 1a 1b 2 3 Figur 5. Graf over fedtsyreklasser i nordsøsild fra Nielsens Fiskeeksport. I Tabel 5 er angivet den relative sammensætning af sildefraktionerne samt gennemsnittet. Der er udelukkende inkluderet fedtsyre, hvis relative andel overstiger 2 %. Dvs. de resterende 17 % dækker over forskellige fedtsyrer i mindre mængder, se Appendiks A for den fulde oversigt. Tabel 5. Relativ sammensætning af fedtsyre i sildefraktioner Fedtsyre Navn Fedtsyreklasse 1a 1b 2 3 Gennemsnit C14:0 Myristinsyre SFA 9 % 9 % 8 % 8 % 9 % C16:0 Palmitinsyre SFA 13 % 14 % 13 % 11 % 13 % C16:1 n7 cis Palmitoleinsyre MUFA 4 % 4 % 3 % 3 % 4 % C18:1 n9 cis Oliesyre MUFA 9 % 11 % 11 % 9 % 10 % C20:1 n9 cis Eicosenoic syre MUFA 13 % 13 % 13 % 15 % 14 % C20:5 n3 cis Eicosapentaensyre (EPA) PUFA 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % C22:1 n11 cis Cetolsyre MUFA 28 % 25 % 26 % 31 % 28 % C22:6 n3 cis Docosahexaensyre (DHA) PUFA 4 % 4 % 6 % 3 % 4 % Sum 82 % 82 % 83 % 84 % 83 % I grafen Figur 6 fremgår den relative fedtsyrefordeling i sildefraktionerne. Det ses, at årsagen til det højere indhold af MUFA i skind 3 primært kan tilskrives indholdet af eicosenoic-syre og cetol- 10

syre. Desuden er det interessant at notere, at fileten 2 indeholder mere DHA end de resterende fraktioner. Generelt er variationer mellem de dominerende fedtsyrer moderate i sidestrømmende. Relative fedtsyre fordeling i silde fraktioner 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Myristinsyre Palmitinsyre Palmitoleinsyre Oliesyre Eicosenoic syre EPA Cetolsyre DHA C14:0 C16:0 C16:1 n7 cis C18:1 n9 cis C20:1 n9 cis C20:5 n3 cis C22:1 n11 cis C22:6 n3 cis 1a 1b 2 3 Figur 6. Graf over relativ sammensætning af fedtsyre i sildefraktioner. Sildeolie Sildeolie har en karakteristisk fedtsyreprofil med et lavt indhold af ω-6 og et højt indhold af MUFA. Det lave indhold af ω-6, giver en gunstig fordeling mellem ω-3-/ω-6-fedtstoffer, som er gavnligt, da indtaget af ω-6 i befolkningen generelt er for højt. Sildeolie indeholder høje koncentrationer af monoumættede fedtsyrer, herunder 10 % oliesyre, hvilket er velkendt fra olivenolie, der kan indeholde optil 80 % oliesyre. Monoumættede fedtsyrer menes at have positive sundhedsfremmende effekter: 5 Nedsætter risiko for type 2-diabetes Nedsætter risiko for metabolisk syndrom Reducerer overvægt og fedme Forebygger hjertetilfælde. Dette er medvirkende årsag til, at NNR har øget mængde af anbefalet MUFA i de seneste næringsstofanbefalinger. Generelt er effekten af MUFA dog langt mindre undersøgt end ω-3- fedtsyrer. 5 A) Sildeavskjær som råstoff til specialproduter for helse og ernæring, RubinRapport nr. 216 (2012) Link. B) Tveter, I., Elvevoll, E. Mulig biologisk effekt av langkjedet enumettede fettsyrer (LC-MUFA), Rapport fra Universitetet i Tromsø, Norges fiskerihøgskole (2010) Link 11

5. Økonomisk kalkyle I dette afsnit er det forsøgt at estimere værdien af sidestrømmene, der afsættes til foderindustri i form af minkfoder eller forædling ved fiskemelsfabrikker, som situationen er i dag. Prisen for bifraktioner afsat til foderindustrien er sat til 2 kr./kg. Disse beregninger sammenholdes med værdien af olien i de pågældende sidestrømme. Det forventes, at fiskeolien i den konsumrettede udgave vil kunne sælges til 30 kr./kg. 6 Tabel 6. Værdi af afskær per ton sild. Fraktion Beskrivelse Andel [%] B&D [%] Fedt [kg/t] Værdi foder* [kr/t] Værdi olie** [kr/t] Merværdi*** [%] 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel 47 11 52 946 1.561 65 2 Filet 38 4 15 3 Skind 14 9 13 285 384 35 *Værdien af fraskær til foder er fastsat til 2 kr./kg.** Værdien af olie er sat til 30 kr./kg. ***Værdi af olie vs. foder, der er ikke inkluderet omkostningerne ved olieproduktion. Det fremgår, at der for afskærsfraktionerne er mulighed for at opnå en merværdi på 35-65 %. Dette skal ses i sammenhæng med indholdet af olie på omkring 10 % for bifraktionerne i nordsøsilden på det pågældende tidspunkt. Fedtindholdet afspejles direkte i merværdi. Nielsens Fiskeeksport producerer 10-12.000 ton sildefileter årligt, hvilket afstedkommer landingen af 30.000 ton sild, hvor det gennemsnitlige fedtindhold vil være over niveauet af fraktionerne i nærværende analyse. Værdien af olie i skindet udgør 11 millioner DKK; tilsvarende indeholder fraktion 1 sildeolie til en værdi af 47 millioner DKK. Sammenlignet med værdien af bifraktionerne til foderindustrien på 37 millioner DKK, er den samlede værdi af sildeolie i bifraktioner 21 millioner DKK større. Det vurderes, at dette er en konservativ økonomisk kalkule af følgende årsager: Grundet faldende priser på mink, må det forventes, at kiloprisen på fiskebiprodukter ligeledes falder de kommende år. Der er stigende efterspørgsel på marine lipider til konsummarkedet, og mængden er begrænset af tilgangen af marine råstoffer. Faktionsstudiet er gennemført på det tidspunkt af sæsonen, hvor sild indeholder et minimum af fedt. Proteinfraktionen, som vil blive produceret under ekstraktion af olie, er ikke værdisat i denne beregning. 6 GUDP projekt: Udvikling af bæredygtige, innovative fødevareingredienser på basis af ørredrestprodukter. DANFomega 12

Det vil være væsentligt at få afdækket markedet og vurderet potentialet af sildeolie. 7 Centrale punkter for sildeolien vil være: Bæredygtighed i form af MSC-certificerede sild Fedtsyreprofilens indhold af ω-3- og monoumættede fedtsyrer Det er også muligt at friskheden og oprindelsen af olien kan være en væsentlig faktor. 7 Sildeolje til bruk i spesialprodukter for helse og ernæring, RubinRapport nr. 172 (2009). Link 13

6. Konklusion Fedtindholdet og fedtsyresammensætningen er kortlagt. Sammensætningen af sildeolie opfylder alle næringsstofanbefalingerne og har den rette sammensætning mellem mættet fedt, mono- og polyumættet fedtsyre. Desuden er der et essentielt indhold af ω-3-fedtsyre. Sildeolie har en karakteristisk fedtsyreprofil, der indeholder ω-3-fedtsyre og et lavt indhold af ω-6 kombineret med et højt indhold af MUFA. Generelt er variationer mellem de dominerende fedtsyrer moderate i sidestrømmende. Der er 2 % mere fedt i fraktionen, der indeholder hoved, hale, finner, benrad, indvolde og bugstrimmel sammenlignet med skindet. Den førstnævnte fraktion udgør næsten 50 % af silden, hvorfor den største merværdi, opgjort til 65 %, findes i denne fraktion. Samlet set indeholder sidestrømmene sildeolie til en værdi af 58 millioner DKK. Det er 21 millioner DKK mere end sidestrømmene indbringer i dag ved afsætning til fiskemels-, olie- eller minkfoderproduktion. Hertil skal lægges værdien af proteinfraktionen i sidestrømmene. Nielsens Fiskeeksport har et potentiale i udviklingen af sildeolie, som vil kunne markedsføres på baggrund af MSC-certificerede sild samt fedtsyreprofilens indhold af ω-3- og monoumættede fedtsyre. 14

7. Appendiks A: Fedtsyreanalyse Den relative sammensætning af fedtsyrerne er angivet nedenunder. Fedtsyerne angivet med fed er inkluderet i Tabel 5. Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C13:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C14:0 8,5 % 9,5 % 7,5 % 8,1 % C14:1 n5 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C15:0 iso 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C15:0 antiso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C15:0 0,5 % 0,7 % 0,4 % 0,3 % C16:0 iso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Pristanic 0,1 % 0,2 % 0,2 % 0,3 % C16:0 12,7 % 14,4 % 13,4 % 10,9 % Ukendt 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,3 % C16:1 n7 cis 4,2 % 4,1 % 3,4 % 3,5 % C16:1 n5 cis 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,1 % C17:0 iso 0,1 % 0,2 % 0,1 % 0,1 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C17:0 antiso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C16:2 n4 cis 0,8 % 0,8 % 0,8 % 0,8 % C17:0 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C16:3 n4 cis 0,5 % 0,5 % 0,4 % 0,4 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C18:0 iso 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C16:4 n1 cis 0,3 % 0,1 % 0,1 % 0,3 % C18:0 1,2 % 1,4 % 1,3 % 1,3 % 15

Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C18:1 n9 cis 8,7 % 10,6 % 11,3 % 9,4 % C18:1 n7 cis 1,3 % 1,5 % 1,2 % 1,3 % C18:1 n5 cis 0,3 % 0,4 % 0,3 % 0,2 % C18:2 n6 cis 1,3 % 1,5 % 1,2 % 1,2 % C19:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C18:3 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C18:3 n3 cis 0,7 % 0,7 % 0,5 % 0,4 % C18:4 n3 cis 1,3 % 1,0 % 0,9 % 0,8 % C20:0 0,3 % 0,3 % 0,2 % 0,3 % C20:1 n15 cis 1,8 % 1,5 % 2,3 % 1,8 % C20:1 n9 cis 13,3 % 12,7 % 13,0 % 15,3 % C20:1 n7 cis 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C20:2 n6 cis 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % C20:3 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,2 % 0,1 % C20:4 n6 cis 0,3 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C20:3 n3 cis 0,1 % 0,2 % 0,1 % 0,1 % C20:4 n3 cis 0,3 % 0,3 % 0,3 % 0,2 % C20:5 n3 cis 3,3 % 2,6 % 2,9 % 2,6 % C22:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:1 n11 cis 28,1 % 24,9 % 26,0 % 30,9 % C22:1 n9 cis 1,1 % 1,0 % 1,1 % 1,4 % C22:2 i 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % 16

Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C21:5 n3 cis 0,2 % 0,1 % 0,2 % 0,2 % C22:4 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,3 % 0,2 % C22:5 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:4 n3 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:5 n3 cis 0,6 % 0,5 % 0,6 % 0,6 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:6 n3 cis 3,6 % 3,5 % 5,5 % 3,1 % Sum 98,8 % 99,0 % 98,9 % 98,8 % 17

8. Appendiks B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport 18