KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 10 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 13 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 14 4.5 Sprog 15 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER 18 6.1 Organisatorisk kvalitet 18 6.2 Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 22 7.1 Samlet status 22 7.2 Inklusion 23 7.3 IT/digitalisering 24 7.4 Læring 25 7.5 Sundhed/Trivsel 26 7.6 Øvrige kommunale fokusområder 27 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 29 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hendriksholm Skole ligger i den sydlige del af Rødovre Kommune, ved Roskildevej og Avedøre Havnevej. Skoledistriktet består af både socialt boligbyggeri og villabebyggelse, imellem hvilke antallet af elever er næsten ligelig fordelt. Skolen er tosporet på 5 årgange og tresporet på 5 årgange. Der er i alt 31 klasser, heraf er 6 specialklasser, hvor eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder. Endelig er 4 SFO-afdelinger også en del af skolen. Disse SFO er dækker elever fra børnehaveklasse til 7. klasse. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Hendriksholm skole er en velfungerende skole, hvor børn, forældre, skolebestyrelse og skolens personale samarbejder om at udvikle skolen, så den bliver endnu bedre. Skolens overordnede indsatområde er, at eksperimentere med undervisningen, så den endnu bedre kan udfordre den enkeltes potentiale. Vi mener, det er en tænkning, som hænger godt sammen med skolereformen, som naturligvis vil fylde meget i vores arbejde på skolen de næste år. Generelt vurderes skolens faglige niveau som værende lidt over middel. Vurderingen bygger bl.a. på læseevalueringerne på 1.- til 3.-årgang, de nationale tests, samt års- og prøvekaraktererne på 8.- og 9. årgang fra i sommer (2013). På 1.-, 2.- og 3. årgang viser læseevalueringerne, at skolen har en meget høj procentandel af hurtige og sikre læsere. Resultaterne i de nationale test viser dog, at i dansk læsning på 2., 4. og 6., samt i matematik på 3. og 6. årgang er det mindre end 80% af eleverne, som har gode resultater. Årskaraktererne på 8.-årgang er i gennemsnit 6,35, dvs. over middel (teknisk set er middelkarakteren 4,6). Både årskaraktererne og karaktererne ved afgangsprøven i 2013 på 9. årgang er over middel. 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Skolen er ikke blevet pålagt at udarbejde handleplaner i forbindelse med den seneste kvalitetsrapport. 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Hendriksholm Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er kun i 8. klasse i dansk, vi har opnået målene for mindst 80%. Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af gode læsere i 2. og 6. klassene. i 4. klasse var antallet det samme. I 8. klasse steg antallet af elever, der var gode læsere. I matematik steg antallet af elever, der var gode til matematik i 3. klasserne (men ikke til samlet over 80%), og i 6. klasse faldt antallet. At vi ikke har nået målet kan skyldes forskellige faktorer. Resultaterne er meget afhængige af den enkelte elevgruppe, og under hvilke forhold den nationale test er afviklet. F.eks. har flere af testene været afbrudt eller delvist aflyst under testens afvikling, hvilket også kan have konsekvens for resultaterne. At den adaptive opgaveløsen i de nationale test generelt har været for vanskelig for eleverne i Rødovre kommune. Undervisning skal tilrettelægges anderledes. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Hendriksholm Skole 6
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,7-7,7 0,0 24,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,9-9,8-15,9 23,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 3,1 5,0 5,0 11,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-23,4 10,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-19,2-8,0 1,1 4,9-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Hendriksholm Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Hendriksholm Skole 7
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-10,9 2,1 3,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-35,0-2,4 9,0 8,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,6 1,6 4,8 5,9-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,0 5,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-6,5-7,7-0,2 0,5-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Hendriksholm Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Hendriksholm Skole 8
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,0 0,0 8,1 13,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-14,1 0,0 3,4 12,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4-4,7 2,6 1,3-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,4 6,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,6-0,8 1,6 4,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 4.2.1.1 Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 82% 82% 85% Kommunen, 2013/14 95% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andelen af elever, der aflagde prøve i 2013/2014 steg i forhold til de 2 foregående år, hvilket er tilfredstillende. Årsagen til den lave procent kan bl.a. skyldes elever, der har været udfordret af forhold, der lå uden for skolen. Skolen arbejder fortsat med et tæt skole/hjemsamarbejde for, at flere elever aflægger folkeskolens afgangsprøve i alle fag. 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Hendriksholm Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,0 5,3 6,1 Skolen, 2012/13 6,5 5,6 6,6 Skolen, 2011/12 5,9 5,2 6,0 Kommunen, 2013/14 6,7 6,1 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der skal gøres opmærksom på, at der vil være udsving i karaktererne fra år til år. Af skemaet ses, at karaktererne i skoleåret 2013/2014 ligger under gennemsnittet for kommunen i alle tre fag. Det er ikke tilfredsstillende, men vi vil fortsat arbejde på at forbedre målene. Fortsatte tiltag vi vil tage: Arbejde med, at holddele på tværs af 6.-9. årgang, for at gøre undervisningen endnu bedre. I en periode, at have læsebånd på 0. 9. årgang, hvor eleverne læser intensivt i 20 min. 4.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Hendriksholm Skole 10
Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,8 6,7 5,8 5,1 5,4 6,6 Skolen, 2012/13 6,3 6,7 6,1 5,2 6,9 6,4 Skolen, 2011/12 5,4 6,4 5,0 5,3 5,8 6,2 Kommunen, 2013/14 6,1 7,3 6,6 5,8 6,3 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har desværre haft et fald i karaktergennemsnittet i skoleåret 13/14. Vi vil fremadrettet have særlig fokus på læringsmål i dansk og matematik. 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Hendriksholm Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,1 5,9 Skolen, 2012/13 6,6 6,3 Skolen, 2011/12 6,2 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen har præsteret over sin socioøkonomiske reference, hvilket er meget glædeligt. 4.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.4.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 79% 80% Skolen, 2012/13 89% 88% Skolen, 2011/12 81% 80% Kommunen, 2013/14 90% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger 11
Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der vil fortsat blive arbejdet på, at flere elever får 02 eller mere i dansk og matematik ved bl.a., at lave mere målstyret læring. 12
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Hendriksholm Skole 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 40% 42% 45% 51% 3 måneder, 2011 47% 54% 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 15 måneder, 2010 71% 81% 86% 90% 88% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Alle årene har vi sendt 98-99% af eleverne på ungdomsuddannelse, i et 10.-klassesforløb eller på en efterskole. Procentandelen af eleverne, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, følger således et 10.- klassesforløb eller er på en efterskole. 13
4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 4.4.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 1,5 2,8 2,0 Skolen, 2012/13 1,7 3,7 2,1 Skolen, 2011/12 2,2 3,4 2,0 Kommunen, 2013/14 1,6 2,4 1,7 0 5 10 15 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Grafen viser, at det gennemsnitlige elevfravær har været faldende de sidste år. Den udvikling vil vi gerne underbygge. Derfor vil vi fremadrettet arbejde med, at få elevernes fravær, med særlig fokus på det ulovlige fravær på 6. og 7. årgang, bragt ned (beskrevet i vores udviklingsaftale). 14
4.5 Sprog 4.5.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.5.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Hendriksholm Skole Antal sprogvurderinger 2013/14 2012/13 2011/12 Skolen 77 68 0 Kilde: Rambøll Sprog 4.5.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 4 16 81 Skolen, 2012/13 10 9 81 Kommunen, 2013/14 5 8 87 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 4.5.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, Hendriksholm Skole Skolen drenge, 2013/14 3 17 80 Skolen drenge, 2012/13 14 5 81 Kommunen drenge, 2013/14 6 8 86 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 15
4.5.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, Hendriksholm Skole Skolen piger, 2013/14 5 14 81 Skolen piger, 2012/13 6 13 81 Kommunen piger, 2013/14 5 7 89 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 16
5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning, Hendriksholm Skole Antal elever Procent Skolen, 2013/14 53 9,1% Skolen, 2012/13 48 8,5% Skolen, 2011/12 47 8,3% Kommunen, 2013/14 299 7,8% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallet dækker eleverne i vores specialklasserække. 17
6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet 6.1.1 Elevtal 6.1.1.1 Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Hendriksholm Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 581 96% 95% 9,1% 13,4% Skolen, 2012/13 568 96% 92% 9,8% 14,2% Skolen, 2011/12 565 95% 91% 5,7% 9,9% Kommunen, 2013/14 3.825 91% 9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18
6.2 Faglig kvalitet 6.2.1 Undervisning og kompetencedækning 6.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hendriksholm Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 88% 91% Kommunen, 2013/14 80% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 19
6.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Hendriksholm Skole Dansk 100% 96% Engelsk 64% 86% Tysk 100% 97% Historie 39% 48% Kristendomskundskab 43% 68% Samfundsfag 73% 100% Matematik 81% 100% Natur/teknik 53% 86% Geografi 42% 100% Biologi Fysik/kemi Idræt 83% 82% 80% 95% 100% 100% Musik 66% 100% Billedkunst 52% 91% Håndarbejde Madkundskab 80% 80% 78% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der gøres opmærksom på, at tallene er udtryk for et øjebliksbillede, da der er lærere som skifter job, går på barsel m.v. i løbet af et skoleår. Når der skiftes lærere, ændres linjefagsfordelingen også. 6.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Hendriksholm Skole 20
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 73% 77% 81% 75% 92% 96% 4. Klasse 5. Klasse 69% 80% 82% 88% 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 84% 90% 83% 85% 89% 100% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der gøres opmærksom på, at tallene er udtryk for et øjebliksbillede, da der er lærere som skifter job, går på barsel m.v. i løbet af et skoleår. Når der skiftes lærere, ændres linjefagsfordelingen også. 21
7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status 7.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Hendriksholm Skole Inklusion 2,5 3,5 IT/digitalisering 3,6 3,6 Læring 3,1 3,6 Sundhed/trivsel 3,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 22
7.2 Inklusion 7.2.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Hendriksholm Skole Inklusion, samlet 2,5 3,5 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 1,7 3,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,0 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,8 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 23
7.3 IT/digitalisering 7.3.1 Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Hendriksholm Skole IT/digitalisering, samlet 3,6 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 3,9 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,2 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 24
7.4 Læring 7.4.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Hendriksholm Skole Læring, samlet 3,1 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,3 3,2 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,1 3,8 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 25
7.5 Sundhed/Trivsel 7.5.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, 2013/14, Hendriksholm Skole Sundhed/trivsel, samlet 3,0 3,4 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 3,8 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 2,8 3,6 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 3,0 3,3 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 2,5 3,2 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 26
7.6 Øvrige kommunale fokusområder 7.6.1 Udviklingsaftale 13-14, niveau 1; Nedbringelse af sygefraværet Vi har haft særlig fokus på SFOs sygefravær, da det var stigende og meget svingende. I den forbindelse har der været afholdt mange omsorgs- og statussamtaler. Tilsvarende har vi ønsket, at fastholde og nedbringe sygefraværet yderligere på skoledelen, ved at holde hyppige samtaler med medarbejderne. 7.6.2 Udviklingsaftale 13-14, niveau 1; Hvad vi gør, når vi gør det bedst Kommunikation med forældre på SFO SFO har fortsat sit arbejde med systematisk, at gennemgå alle børns sociale tilknytning. Fokusset var på børn og familier, som SFO vurderede, havde mest brug for en særlig indsats. I udviklingsperioden blev der arbejdet med at finde nye måder, at have dialog med forældrene på. F.eks. blev udvalgte forældre tilbudt samtaler i hjemmet. Dette tilbud har kun få forældre ønsket at modtage. Enkelte af samstalerne har efterfølgende givet anledning til et endnu tættere samarbejde med forældrene. Den gode dialog på SFO Der har været afholdt børnesamtaler. SFO skal i slutningen af 2013, drøfte de ansattes vurdering af de enkelte samtaler, som er blevet gennemført. SFO har ved udgangen af 2013 evalueret på de gennemførte børnenesamtaler. Personalegruppen er enige om, at det har givet vigtige informationer til det daglig arbejde. Så børnesamtalerne vil blive et fast element. 7.6.3 Udviklingsaftale 13-14, niveau 2; Dannelse Kontaktsamtaler i forbindelse med FUEL I forbindelse med det kommunale udviklingsprojekt FUEL, har der været gennemført løbende kontaktsamtaler mellem lærere og elever, de sidste år i udskolingen. Formålet har været, at eleven sammen med læreren satte små overskuelige faglige og sociale mål. Som et led i sidste udviklingsaftale gennemførte vi (UCC, PHD.-studerende) en undersøgelse, der skulle give et billede af elevernes udbytte af kontaktsamtalerne, og af de faglig målsætninger. Både læreres og elevers svar viser, at eleverne i høj grad profiterer af kontaktlærerordningen, og af at arbejde med læringsmål. F.eks. oplever eleverne selv; Forbedret fokus og koncentration Øget vedholdenhed (fx gå-på-mod) ift. fagligt arbejde Øget motivation Øget tiltro til egne evner og bedre kendskab til sig selv. Resultaterne med arbejdet i forbindelse med FUEL, vil fremadrettet blive brugt i forbindelse med den nye folkeskolereform. 7.6.4 Udviklingsaftale 13-14, niveau 3; Skolens egne indsatsområder Udfordring af den enkeltes potentiale i det daglige arbejde På skoledelen ville vi gerne undersøge, hvordan elevernes potentiale på mellemtrinnet, kunne udfordres gennem forskellige undervisningsformer. Der har bl.a. været et arbejde med I-pad i flere klasser på mellemtrinnet. F.eks. arbejdede en 5. klasse med at komponere deres eget musiknummer, ved hjælp af de tilgængelige musikværktøjer, som hørte til computeren. Der har også været arbejdet med kooperativ læring, mange måder at lære på, faglig læsning, holddeling mv. Der har ikke været en systematisk opsamling af erfaringerne, som vi egentligt ønskede det. Det skyldes bl.a., at der 27
har været meget arbejde forbundet med indførslen af skolereformen. Men da tankerne i vores eksperiment ligger i forlængelse af tankerne i skolereformen, vil vi fortsætte vores arbejde på dette område, og lade evalueringen indgå i arbejdet med skolereformen. 28
8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Vi bemærker, at rapporten denne gang er udarbejdet af Rambøll. Derfor er det svært, at sammenligne resultaterne med de tidligere kvalitetsrapporter, som var udarbejdet i kommunens egen skabelon. Vi vil bedre kunne vurdere resultaterne efter næste kvalitetsrapport, når de kan sammenlignes direkte. Men rapporten viser dog, at der er en stor forskel på karaktergennemsnittet ved FSA i dansk mellem piger (6,7) og drenge (4,8) og generelt for de bundne prøver, hvor pigerne har fået 6,6 og drengene 5,4. Samtidig er det samlede karaktergennemsnit ved FSA i matematik på 5,3. Det er to ting, vi ønsker at have fokus på sammen med skolen i det næste år. Generelt mener vi, at der skal være mere tid til at kunne arbejde med kvalitetsrapporten i skolebestyrelsen, så vi får tid til at gennemarbejde den, og dermed kan give en så kvalificeret udtalelse som muligt. 29
Hendriksholm Skole Rødovre Kommune 1