Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene bliver indfriet, og hvilke barrierer kommunerne oplever i den forbindelse. Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. Registerundersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige data fra jobindsats og Ankestyrelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i marts 2015 blandt alle landets 98 kommuner. Skemaet er sendt til jobcenterchefen, som har haft mulighed for at videresende spørgeskemaet til en relevant medarbejder. Der er afgivet ét svar pr. kommune. Undersøgelsens svarprocent er 55 pct 1. Den 15. april 2015 Sags ID: SAG-2013-06076 Dok.ID: 2002727 ROKR/TGP/CTJ CTJ@kl.dk Direkte 3370 3829 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3829 www.kl.dk Side 1/16 Undersøgelsen overordnede konklusion er, at det fortsat er meget tidligt at evaluere på reformen, idet et ressourceforløb efter hensigten skal vare mellem 1 og 5 år. Men det tegner allerede nu til, at intentionerne bag reformen af førtidspension i vid udstrækning bliver indfriet. Samtidig viser undersøgesen nogle tydelige barriere, som primært handler som manglende motivation (andre forventninger) hos målgruppen, og at lovgivningerne på tværs af fag-forvaltninger ikke taler samme sprog. I det følgende gennemgås først registerundersøgelsen og derefter resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. 1 Repræsentativiteten for de deltagende kommuner er tjekket på geografi både ud fra RAR og beskæftigelsesregion, befolkningsstørrelse og klynge.

KL s registerundersøgelse I det følgende gives en kort datamæssig status over, om intentionen med reformen af fleksjob og førtidspension er indfriet. Dels hvordan det er gået med tilgangen til førtidspension, på hvilken baggrund der bevilges førtidspension, og hvordan flowet i øvrigt har været mellem aktuelle forsørgelselydelser. Et overordnet mål med reformen af førtidspension og fleksjob var at begrænse tilgangen til førtidspension, hvilket er lykkedes. Figur 1. Nytilkendelser af førtidspension opdelt på alder Kilde: Ankestyrelsen, 12. marts 2015. Figuren viser, at antallet af nytilkendelser af førtidspension er mere end halveret efter reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Umiddelbart før ikrafttrædelsen ses en kortvarig stigning i antallet af nytilkendelser hvilket afspejler, at mange sager blev gennemgået op til reformens ikrafttrædelse. Figuren viser også, at faldet i antallet af nytilkendelser relativt set er jævnt blandt dem over og under 40 år. Det ser ud til, at antallet af nytilkendelser hurtigt har fundet et stabilt niveau. Dog ses der en tendens til en svag begyndende stigning for dem over 40 år. Intention med reformen var i særlig grad at begrænse tilgangen til førtidspension til unge under 40 år med en psykisk lidelse. Begrundelsen herfor var, at en psykisk lidelse med tiden kan forbedres, og at unge derfor skal have en chance til. 2

Figur 2. Baggrunden for tilkendelse af førtidspension Kilde: Ankestyrelsen, 12. marts 2015 Figuren viser, at faldet i nytilkendelser af førtidspesnion særligt er sket i de førtidspensionsager, der gives på baggrund af en psykisk lidelse, men der har også været et fald i antallet af tilkendelser på baggrund af lidelser i bavægeapperatet og sygdom i organer, dog relativt set et væsentlig mindre fald. Når vi ved, at der er sket et fald i nytilkendelser af førtidspension er det interessant at se på, om det samlede antal personer, der modtager en offentlig ydelse har været faldende. Er nogle af disse mennesker blevet selvforsørgende, eller er de blot overgået til anden offentlig forsørgelse? I denne analyse har det ikke været muligt at følge konkrete personer og deres forsørgelseshistorik, men det er muligt at give en status på det samlede antal personer på offentlig ydelsen. I nedenstående figur er samlet de ydelser, der som oftest føder ind til førtidspension. 3

Figur 3. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på udvalgte ydelser Kilde: Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate 2 Figuren viser, at det samlede niveau er faldet en smule, men at der samtidig er rytmiske sæssonudsving hen over året. For at fjerne sæsonudsving er data for november de seneste 4 år sammenholdt i nedenstående tabel. Tabel 1. Udviklingen i den samlede bestand på udvalgte ydelser Nov. 2011 Nov. 2012 Nov. 2013 Nov. 2014 Udvikling Førtidspension 245.579 242.994 235.650 226.382-19.197 Ressourceforløb 0 0 1.652 7.781 7.781 Fleksjob 50.926 50.810 54.273 58.674 7.748 Ledighedsydelse 16.516 16.158 15.728 14.783-1.733 Sygedagpenge 87.206 82.177 77.572 75.761-11.445 Jobafklaringsforl. 0 0 0 3.031 3.031 Kontanthjælp 93.220 101.461 106.251 76.412-16.808 Uddannelseshjælp 0 0 0 24.324 24.324 I alt 493.447 493.600 491.126 487.148-6.299 Kilde: Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate 1 2 Med kontanthjælpsreformen er der sket et databrud, hvorfor data ikke direkte kan sa m- menlignes over tid. Med reformen blev visitationsgrupperne ændret således, at kontanthjælp visiteres som jobparate eller aktvitetsparate, mens personerne på uddannelse s- hjælp visiteres som åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsp a- rate. Selv om der er stort sammenfald mellem de aktivitetsparate og de gamle matchgruppe 2 og 3, vil der særligt for personer på uddannelseshjælp være forskel. 4

Tabellen viser, at der samlet set har været en fald i antallet af personer på enten førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagepenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp på ca. 6.300 personer. Samtidig viser figuren, at der har været en forskydning ydelserne imellem. Antallet af personer på førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse er faldet. Samtidig ses en stigning i antallet af personer i fleksjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet, men samtidig ses en større stigning i antallet af personer på uddannelseshjælp. Data siger ikke med sikkerhed noget om det konkrete flow ydelserne imellem, men det er nærliggende at konkludere, at en stor del af dem, som ikke længere får en førtidspension i dag er i flekjsob eller ressourceforløb. KL s spørgeskemaundersøgelse I spørgeskemaundersøgelsen er jobcentrene blevet bedt om at vurdere indfrielsen af intentionerne bag fem elementer i indsatsen: rehabiliteringsteamet, ressourceforløbet, den koordinerende sagsbehandler, borgerens deltagelse og forventet effekt af indsatsen. Jobcentrene er ligeledes blevet spurgt om, hvor stor betydning en række udfordringer har for indfrielsen af intentionerne. Det har endvidere været muligt at afgive supplerende bemærkninger i fritekst. I det følgende gennemgås resultaterne. Rehabiliteringsteamet Intentionen bag rehabiliteringsteamet er at sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på en borger, hvor der er behov for en tværfaglig indsats. Figur 4. I hvor høj grad bliver intentionen bag rehabiliteringsteamet indfriet? Af de adspurgte mener 86 pct., at intentionen bag rehabiliteringsteamet 5

bliver indfriet i væsentlig eller høj grad. Ingen af de adspurgte oplever, at intentionen slet ikke eller i mindre grad bliver indfriet. Jobcentern har endvidere vurderet betydningen af seks udfordringer for indfrielsen af intentionen bag rehabiliteringsteamet. De udfordringer, der bliver tillagt størst vægt er, at rehabiliteringsteamet ikke råder over en fælles økonomi, og at lovgivningerne ikke taler fælles sprog. I nogen grad er det også svært at skabe ejerskab hos andre forvaltninger end beskæftigelsesforvaltningen. Figur 5. Hvor stor en udfordring for indfrielsen af intentionen er følgende: 49 pct. mener, at ingen fælles økonomi er en stor eller meget stor udfordring for indfrielsen af intentionen med rehabiliteringsteamet, mens 20 pct. mener, at det er nogen udfordring. Hvorvidt der er lavet en konstruktion med fælles økonomi er en lokal beslutning, men det forhold, at rehabiliterignsteaet ikke kan gives formel beslutningskompetence er naturligvis en barriere for at etablere en fælles økonomi. 38 pct. mener, at det forhold, at lovgivningerne ikke taler fælles sprog er en stor eller meget stor udfordring. 45 pct. mener, at det er nogen udfordring. Flere jobcentre skriver i deres supplerende bemærkninger, at de synes, at rehabiliteringsteamet fungerer godt, men at være svært at holde beskæftigelsesfokus, fordi der ikke er fastsat krav i de andre lovgivnigner. Det er samme begrundelse, der gives for, at der kan opstå diskussioner om, hvilken lovgivning indsatsen skal bevilges efter - det vil sige hvem der skal betale. En væsentlig mindre del mener, at udfordringen med fælles sprog knytter sig specifikt til begrebet rehabilitering. Et par jobcentrne bemærker, at rehabilitering primært forstås i en beskæftigelsessammenhæng, og at så længe man er opmærksom på, at begrebet kan opfattes forskelligt, så udgør det 6

ikke en udfordring. Alligevel har det været noget, man har skullet øve sig i at arbejde sammen om. Jobcentrene giver i deres supplerende bemærkninger udtryk for, at rehabiliteringsteamet er en god konstruktion, når det i den konkrete sag giver mening med et flerfagligt perspektiv. Det er imidlertid ikke i alle sager, at det giver mening. F.eks. virker det tungt, rigidt og ressourcekrævende, at alle 17-sager (ansøgning om førtidspension på foreliggende grundlag) skal forelægges rehabiliteringsteamet. Samme gør sig gældende, hvis det er helt åbenlyst, at der enten skal bevilges eller ikke bevilges et fleksjob, f.eks. hvis den pågældende har en kendt sygdom/skade. Det giver heller ikke mening at bruge de mange medarbejdere i rehabiliteringsteamets tid, hvis der er tale om en termimalpatient. Samme forhold gør sig gældende i nogle af de nye sygedagpengesager, som på det seneste også skal forelægges rehabiliteringsteamet. Jobcentrene melder tilbage, at det bør revurderes, hvornår det giver værdi at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet. Flere jobcentre bemærker endvidere, at der er forskel faggrupperne imellem med hensyn til, om man reelt tror på, at indsatsen kan lykkes. Et jobcenter påpeger Vi mangler nogle succesfulde fortællinger, da vi jo betræder nyt land. Ressourceforløb Intentionen bag ressourceforløb er at sikre, at dem, der ikke længere tildeles en førtidspension, får et alternativ i form af en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats. Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov. Formålet er at give alle personer på kanten af arbejdsmarkedet en chance til. Figur 6. I hvor høj grad bliver intentionen om en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats indfriet? 7

Ifølge 62 pct. af jobcentrene bliver intentionen bag ressourceforløb indfriet i væsentlig eller høj grad, mens 38 pct. svarer i nogen grad. Ingen af de adspurgte oplever, at intentionen slet ikke eller i mindre grad bliver indfriet. Jobcentrene har vurderet fem udfordringer for indfrielse af intentionen bag ressourceforløb. De største udfordringer er manglende motivation hos borgeren, at lovgivningerne ikke spiller sammen og mangel på relevante tilbud for udsatte personer. Figur 7. Hvor stor en udfordring for ressourceforløbets intentioner er følgende: Den største udfordring for indfrielsen af intentionen om en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats til udsatte borgere er, at borgeren er umotiveret. Halvdelen af jobcentrene oplever, at det er en stor eller en meget stor udfordring. Der er ingen der oplever, at det slet ikke er en udfordring. De uddybende bemærkninger giver indtryk af, at mange borgere ikke ser sig selv med en fremtid på arbejdsmarkedet, og det giver en fastlåst opfattelse af egne muligheder. Et jobcenter udtrykker det således: De kan ikke se, at forløbet kan give dem noget som helst, ikke engang livskvalitet. Flere jobcentre påpeger, at motivationsarbejdet er en proces, som skal sættes i gang meget tidligt endda lang tid før, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet men også at det er svært at motivere borgeren til at indgå i et forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen hvis lægen, fagforeningen og/eller hjemmestøtte taler om førtidspension. Godt en tredjedel af jobcentercheferne vurderer, at manglende sammenspil lovgivningerne imellem er en stor eller en meget stor udfordring. Dette stemmer overens med besvarelserne ved rehabiliteringsteamet, hvor lovgivningen ansås som den største udfordring. 8

En tredjedel af jobcentrene mener, at det er en stor eller meget stor udfordring, at der mangler relevante tilbud for udsatte personer. Det begrundes f.eks. med, at det i geografisk store kommuner kan være vanskeligt at have relevante tilbud til udsatte borgere, der ikke kan flytte sig så langt. Det bemærkes også, at det er ny målgruppe, der kræver nye typer af tilbud, hvorfor der er behov for metodeudvikling. En del jobcentre oplever, at borgerens holdning til tilbuddene ændres positivt som forløbet skrider frem. Således kommer det første ressourceforløb til at fungere motivationsskabende. Koordinerende sagsbehandler Ledige med komplekse problemer har ret til en gennemgående sagsbehandler, som har ansvaret for at koordinere indsatsen. Intentionen er, at den koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering, og i samarbejde med borgeren sørge for, at indsatsen bliver justeret efter borgerens aktuelle situation og behov. Figur 8. I hvor høj grad bliver intentionen for den koordinerende sagsbehandler indfriet? 67 pct. af jobcentrene vurderer, at intentionen i væsentlig eller høj grad bliver indfriet. Knapt en tredjedel mener, at den bliver indfriet i nogen grad, mens et enkelt jobcenter oplever, at intentionen slet ikke bliver indfriet. Jobcenterne har vurderet tre udfordringer ved den koordinerende sagsbehandler. Den største udfordring for indfrielsen af intentionen om en gennemgående og koordinerende sagsbehandler er sagsmængden generelt. 9

Figur 9. Hvor stor en udfordring for den koordinerende sagsbehandler er følgende: 40 pct. af jobcentrene vurderer, at sagsmængden udgør en stor eller en meget stor udfordring ved den koordinerende sagsbehandler. Jobcentrene påpeger i deres supplerende bemærknigner, at ressourceforløbssagerne er komplekse, og at borgeren som regel mangler både sociale og personlige kompetencer og har ringe selvrefleksion. Derfor starter arbejdet med at skabe motivation og en tilludsfuld relation. Det tager lang tid, og det er svært at nå samtidig med, at der er meget administration, der skal overholdes. Samtidig nævner flere jobcentre, at det kræver tilvænning at se forskel på en koordinerende sagsbehandler og en almindelig god sagsbehandler. Det er en ny rolle for sagsbehandlerne, som skal integreres og udvikles. Nogle oplever, at der er forskellige holdninger til, hvad opgaven egentlig er for den koordinerende sagsbehandler. Herunder er der forskellige opfattelser af, hvor stor fleksibilitet den koordinerende sagsbehandler har i forhold til tilretning af den indsats, som rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling om. Flere nævner, at rollen som koordinerende sagsbehandler er noget man skal lære, og at det tager tid. Borgerens deltagelse i forløbet For at øge borgerens indflydelse på og ejerskab til indsatsen skal borgeren deltage, når rehabiliteringsteamet behandler borgerens sag. 10

Figur 10. I hvor høj grad bliver intentionen om indflydelse og ejerskab indfriet? 66 pct. af jobcentrene vurderer, at intentionen om indflydelse og ejerskab til borgeren bliver indfriet i høj eller væsentlig grad, mens 29 pct. vurderer, at den bliver indfriet i nogen grad. Jobcentrene har i fritekst givet deres bud på, hvilke udfordringer de oplever i forbindelse med borgernes deltagelse. Disse bud er samlet under fire overskrifter: borgerens motivation, fast ønske om førtidspension, deltagelse i teammøderne og sagens kompleksitet. I det følgende gives et sammendrag af bemærkningerne, og illustrative citater fra undersøgelsen er medtaget. Borgerens motivation Nogle borgere har svært ved at se meningen med ressourceforløbene og ønsker ikke at deltage. Det kan udspringe af modstand mod systemet generelt, bygge på tidligere dårlige erfaringer eller en oplevelse af, et indsatsens elementer er prøvet før eller er urealistiske i forhold til borgerens helbredsmæssige tilstand. Motivationen for at få indflydelse og ejerskab er oftest en udfordring i de sager, hvor borgeren er svag eller skrøbelig. Borger har svært ved at se, hvad endnu et forløb skal til for ( ) har svært ved selv at tage ejerskab og har brug for redskaber til at træne og lære dette. Fast ønske om førtidspension I sager hvor rehabiliteringsteamet oplever, at borgeren har et forudbestemt ønske om enten førtidspension eller fleksjob kan samarbejdet forekomme svært. En del borgere har en anden oplevelse af egen arbejdsevne end det rehabiliteringsteamets vurderer. Borgeren er indstillet på førtidspension og har "arbejdet" hen imod dette i mange år, også selvom borgeren ikke er i målgruppen. Det besværliggør dialogen og vanskeliggør en inddragelse af borgeren. 11

Deltagelse i rehabiliteringsteamets møde Jobcentrene oplever, at det for nogle borgere kan være en ubehagelig eller utryg oplevelse at deltage i rehabiliteringsteammøderne, hvor udvikling af arbejdsevnen er i fokus. Målgruppen for ressourceforløb indebærer også skrøbelige og psykisk sårbare borgere, hvilket også i henhold til sagens kompleksitet kan medføre, at borgeren er bange for at deltage i mødet med flere ukendte myndighedspersoner. Nogle borgere oplever en eksamensagtig situation, og kan få oplevelsen af, at beslutningen om deres sag er taget på forhånd. I de tilfælde ligger der et arbejde i at forberede borgeren på hensigten med mødet og efterfølgende opretholde motivationen. Det opleves, at borgeren på trods af foregående orientering ikke forstår formålet med rehabiliteringsteamet og mødet. Mere fyldestgørende orientering kan derfor fremmadrettet være et fokuspunkt i forhold til borgerinddragelse. Borgeren har ikke altid i den forberedende fase været tilstrækkeligt støttet i at have et løsningsfokus. Dette betyder, at det er svært på rehabiliteringsmødet at sikre tilstrækkelig inddragelse af borgeren. Sagens kompleksitet Nogle borgere har så store problemer, at indsatsen kræver massiv støtte fra den koordinerende sagsbehandler for at forløbet gennemføres. Udfordringen ligger især hos de ældre over 40 år. Det kan være svært for borgere med massive problemer, fysiske, psykiske, sociale mv. at deltage i de udstukne planer så det kræver massiv understøtning i det hele taget at udmønte de lagte planer. Jobcentrene er også blevet bedt om at vurdere, hvordan borgeren helt overodnet oplever selve ressourceforløbet. Besvarelserne viser, at knap halvdelen af de udsatte borgere hellere vil på førtidspension. 12

Figur 11. Hvordan oplever borgeren overordnet set ressourceforløbet? De uddybende kommentarer viser, at målgruppen deler sig i to: Dem, der har fastlagt sig på ønsket om førtidspension og dem, der reelt ser sig selv på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte gruppe har typisk flere personlige ressourcer end den første gruppe. I den oprindelige målgruppe for ressourceforløb, altså borgere tæt på førtid s- pension, oplever borgeren hyppigt, at adgangen til førtidspension udskydes og de skal "trækkes igennem" irrelevante tilbud. For borgere, som måske er i målgruppe til fleksjob, men hvor man forsøger at øge arbejdsevnen, giver ressourceforløbet mere mening, da borger og rehabiliteringsteam er enige om tilknytning til arbejdsmarkedet. For dem som har et fast ønske om førtidspesnion kan ressourceforløbet opleves som en omvej på vej mod førtidspensionen. Men det er oplevelsen, at nogle få i denne gruppe alligevel får øjnene op for nye muligheder ved mødet med rehabiliteringsteamet. Vi knokler på at holde motivationen oppe, men de fleste ønsker sig en førtidspension. For den gruppe, som ser sig selv på arbejdsmarkets er oplevelsen, at de fleste gerne vil i gang med et ressourceforløb, eller at en indledningsvis skepsis udvikler sig positivt gennem forløbet. Flere opnår gennem forløbet en styrket arbejdsevne, som kan resultere i selvforsørgelse eller ansættelse på særlige vilkår. Gennemførelse af forløbet kræver alligevel meget motivationsarbejde fra især den koordinerende sagsbehandler. 13

Borgerne giver ofte udtryk for, at de er glade for, at de går fra rehabiliteringsmødet med en kendt plan for de kommende år. Ligeledes udtrykker de tilfredshed med det helhedsorienterede og tværfaglige syn og drøftelse, der har været på mødet. Borgerne føler sig i høj grad inddraget og "set". Forventet effekt af indsatsen Jobcentrene har vurderet den forventede effekt af indsatsen. Sammenholdt med reformens forudsætninger, hvor det blev vurderet at 1,5 pct. af målgruppen i 2020 ville have opnåede selvforsørgelse, så er jobcentrenes vurdering af indsatsens effekt høj. Figur 12. Hvor mange procent af de personer, der får tildelt et ressourceforløb, forventer du på sigt vil 30 pct. af jobcentrene vurderer, at mellem 10-40 pct. at målgruppen vil komme i ordinær ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Vurderingen af hvor mange, der får en reel udvikling i arbejdsevnen, kommer i fleksjob eller i sidste ende alligevel vil få en førtidspension, er meget spredt. Den store spredning kan hænge sammen med, at der har været løbende justering af målgruppen, hvorfor der kan være forskel på, med hvilken målgruppe for øje, at besvarelsen er afgivet. Den store spredning kan også hænge sammen med, at det er et svært spørgsmål at svare på. Opsamling og konklusion Registerundersøgelsen viser, at reformens intention om at begrænse nytilgangen til førtidspension er blevet indfriet. Tilgangen til førtidspension er blevet mere end halveret, både for personer over- og under 40 år. Det ses 14

også, at det særligt er tilgangen til førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, som er blevet begrænset. I perioden har det samtidig været en fald i det samlede antal personer på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, sygedagpenge, kontanthælp og uddannelseshjælp (aktivitetsparte). I perioden november 2011 til november 2014 er antallet faldet med knap 6.000 personer. Der har samtidig været væsentlige forskydelser ydelserne imellem. Analysen giver ikke et entydigt svar på, hvad der er årsagen til det samlede fald i antallet af personer på ydelse. Spørgeskemaundersøgelsen sætter fokus på, hvorvidt intentionerne med rehabiliteringsteamet, ressourceforløbet, den koordinerende sagsbehandler og borgerens deltagelse bliver indfriet. Besvarelserne viser, at intentionerne i vid udstrækning bliver indfriet. Særligt intentionen bag rehaniliteringsteamet om at sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge en helhedsorienteret perspektiv bliver indfriet. Men samtidig påpeger kommunerne, at rehabiliteringsteamet kan være tungt og ressourcekrævende, fordi en række sager, hvor det ikke giver mening, skal forelægges teamet. Det handler om sager, hvor det er åbenlyst, at der enten skal eller ikke skal bevilges en førtidspension eller et fleksjob. Den største udfordring for at opnå intentionerne bag ressourceforløbet er borgerens motivation, eller manglen på samme. Kommunerne oplever, at en stol del af målgruppen ikke ser sig selv på arbejdsmarkedet og i mange år har haft målet om en førtidspension. Her handler indsatsen i vid udstrækning om at finde og skabe motivationen. Udfordringen styrkes af, at andre aktører i indsatsen, som f.eks. lægen, fagforeningen eller andre myndighedsenheder støtter borgeren i målet om en førtidspension. Således kunne det lokale arbejde støttes ved en større grad af oplysning til samtlige aktører om det nye og styrkede perspektiv i beskæftigelsesindsatsen, samt en en bedre koordinering af begreber og indsatser lovgivningerne imellem. Intentionen med styrke borgerens indflydelse på og ejerskab til indsatsen indfries også i væsentlig grad. Den største udfordring her er borgerens til tider fastlåste fokus på førtidspension, men også at det er meget komplekse sager, hvor det kræver meget tid og mange ressourcer at støtte borgerne i et nyt perspektiv. Sagernes kompeksitet og behovet for tid til at opbygge tillid og relationer, er samtidig den største udfording for indfrielsen af intentionen med den koordinerende sagsbehandler. En del tid går med administration, som går fra den borgervendte tid. 15

Jobcentrenes vurdering af indsatsens effekt er spredt, hvilket kan hænge sammen med en løbende justering af målgruppen for ressourceforløb, og at det indledningsvist var uklart hvem, der var i målgruppen. Samtidig er det virkeligt svære spørgsmål at svare på. Det mest tydelige billede træder frem i vurderingen af, hvor mange der vil komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. 69 pct. vurderer at mellem 0-10 pct. vil komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Mens hele 31 pct. Vurderer, at mellem 10 og 40 pct. på sigt vil opnå dette. Det er væsentligt mere, end hvad der blev estimeret i ved reformens forudsætninger. 16