Bevægelse og læringl 2007 Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk 2007 Hans GalleryPlayer Henrik Knoop
2006 Hans Henrik Knoop
Bevægelse er alment livsbekræftende Mennesker får f r det påp mange måder m bedre af at bevæge sig, men mennesker er biologisk set økonomiske. Vi er gennem millioner af år r udviklet til ikke at rutte med ressourcerne, fordi ressourceknaphed altid var et livstruende vilkår. Det betyder blandt andet, at vi er utilbøjelige til fysisk at bevæge os, såfremt s det ikke opleves nødvendigt n og/eller nydelsesfuldt. Hvis vi derfor ønsker, at børn b og unge skal bevæge sig mere - og det er der som bekendt mange gode grunde til at ønske - er det en pædagogisk hovedudfordring at skabe miljøer, hvor fysisk bevægelse både opleves nødvendigt n og nydelsesfuldt. Og at sådanne s miljøer typisk også bliver mere lærerige l af det, fordi hjernen bedst husker noget, der direkte eller indirekte involver fysisk bevægelse, er jo bare skønt. 2007 Hans Henrik Knoop
Bevægelse og læring 1. Mennesker er født f aktive (med generelt ønske om spontan selvorganisering) 2. Mennesker er født f konkret, fysisk eksperimenterende med brug af alle sanser 3. Børn kan oftest lide at bevæge sig, når n r de lærer. l Det er derfor de spontant bevæger sig, når n r der ikke er noget at lave. 4. Når r oplevelsen af noget nyt involverer fysisk bevægelse er der større umiddelbar såvel s som langsigtet effekt. 5. Ved at integrere kropslig bevægelse i læreprocesser l bliver der mulighed for både b bredere og dybere læringsoplevelser. l 6. Jo flere sanser, der er involveret i en læreproces, l des bedre husker man normalt. 7. Leg (som jo oftest involverer megen fysisk aktivitet) er påp forskellig vis relateret til øget kreativitet (problemløsning og brugbar innovation) og bedre faglige præstationer. 8. Der er en stærk relation mellem omfanget af børns b leg og antallet af dannede nerveforbindelser i hjernen. Børn B der har været v spærret inde i rumænske børnehjem b uden mulighed for social kontakt og leg udviklede langt mindre hjerner end andre. 2007 Hans Henrik Knoop
Vi er biologisk optimerede til denne jæger- og samler-livsform livsform hvor: Det var vigtigere at lære l konkrete end abstrakte kompetencer hvilket til dels kan forklare, hvorfor det er er sås svært at lære l abstrakte begreber og teorier. Det var farligt at huske noget, man ikke havde brug for hvilket til dels kan forklare, hvorfor vi sås hurtigt glemmer (især r abstrakte) begreber og teorier, som ikke bruges. Det som hovedprincip var mændene, m der var jægere j og kvinderne der var samlere hvilket til dels kan forklare, hvorfor piger og drenge interagerer leger påp forskellige måder. m Det var akut opmærksomhedskrævende, når n r der var fare påp færde hvilket til dels kan forklare, hvorfor vi nemt bliver fobiske over for evaluering. MEN VI ER IKKE SLAVER AF VOR BIOLOGISKE (ELLER VOR KULTURELLE) PROGRAMMERING - PÆDAGOGIKKEN KAN GØRE G EN ENORM FORSKEL! 2006 Hans Henrik Knoop
Vi lærer l og husker godt, når Det er meningsfuldt det er forståeligt, konkret og brugbart Det er følelsesladet f man er engageret, interesseret, aktiv Det (også) ) handler om én n selv det er (umiddelbart) relevant Der er kropslig bevægelse involveret det kan føles, f mærkes, m manipuleres, hands-on samt kræver balance og koordination Der er sociale relationer involveret det huskes og kommunikeres i forbindelse med social interaktion Der er en samlende fortælling/narrativ meningsfuld repræsentation i tid og rum Det er kvantitativt har størrelse, tyngde, stoflighed, omfang, kropslighed Det er grundlæggende ggende knytter an til livets almene dimensioner Det er smukt det er attraktivt og dermed mindeværdigt 2006 Hans Henrik Knoop
Glemsel som bio-psykologisk kvalitetssikring Vi har skoler, fordi vi håber, h at når n r børnene b en dag har forladt skolen, vil de stadig være v I stand til at bruge, hvad de har lært. l Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben, der peger på, p, at medmindre personer tager meget aktivt del i, hvad de studerer / bliver undervist i, medmindre de lærer l at stille spørgsm rgsmål, får r tingene i hænderne, h lærer l grundlæggende ggende at genskabe tingene i deres eget sind og ændre dem efter behov, ja sås forvinder ideerne simpelthen. Eleven kan fåf sig en god eksamenskarakter, vi kan tro at eleven har lært l en masse, men et år r eller to senere, er der intet tilbage. Howard Gardner, 1997 Så hvis man vil nån langt fagligt, måm man have et stærk engagement eller: det at ville noget og kunne noget er i pædagogikken p gensidige forudsætninger. 2006 Hans Henrik Knoop
A model for the involvement of neuromodulatory systems in modulating memory storage: A schematic representation of how hormonal systems and the amygdala complex can modulate the storage of memory for emotionally arousing events through influences on other brain systems.
God undervisning er kendetegnet af At lærerens l initiativ stimulerer elevens Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får f r lyst, til at bruge det, man har lærtl Fokus påp læring dvs. påp hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje h forventninger/krav og stærk støtte tte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for lærerenl Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret påp at hver enkelt elev lærer l bedst muligt og fortløbende bidrager betydningsfuldt til fællesskabetf 2006 Hans Henrik Knoop
Glemsel som bio-psykologisk kvalitetssikring Vi har skoler, fordi vi håber, h at når n r børnene b en dag har forladt skolen, vil de stadig være v I stand til at bruge, hvad de har lært. l Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben, der peger på, p, at medmindre personer tager meget aktivt del i, hvad de studerer / bliver undervist i, medmindre de lærer l at stille spørgsm rgsmål, får r tingene i hænderne, h lærer l grundlæggende ggende at genskabe tingene i deres eget sind og ændre dem efter behov, ja sås forvinder ideerne simpelthen. Eleven kan fåf sig en god eksamenskarakter, vi kan tro at eleven har lært l en masse, men et år r eller to senere, er der intet tilbage. Howard Gardner, 1997 Så hvis man vil nån langt fagligt, måm man have et stærk engagement eller: det at ville noget og kunne noget er i pædagogikken p gensidige forudsætninger. 2007 Hans Henrik Knoop
God undervisning er kendetegnet af At lærerens l initiativ stimulerer elevens Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får f r lyst, til at bruge det, man har lærtl Fokus påp læring dvs. påp hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje h forventninger/krav og stærk støtte tte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for lærerenl Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret påp at hver enkelt elev lærer l bedst muligt og fortløbende bidrager betydningsfuldt til fællesskabetf 2007 Hans Henrik Knoop
Trivsel forstået som tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive emotioner (orden i kroppen inkl. hovedet) o fx afklarethed, humor, tryghed, god mad, en flot udsigt, et godt stykke musik, tillid, tryghed og optimisme o vigtig forudsætning for læring l men sjældent særlig s lærerigt l i sig selv Det engagerede liv: Længerevarende L engagement, fordybelse, eudaimoni, flow (orden i opmærksomheden) o fx leg, sport, hobbyer og spændende arbejde o oftest meget lærerigt l fordi man er optimalt udfordret og koncentreret Det meningsfulde liv: Oplevelse af højere h mening, transcendens, at være v del af noget større end sig selv (social-eksistentiel orden) o fx oplevelsen af at være v påp det rigtige sted påp det rigtige tidspunkt og oplevelsen af at være v sammen med de rigtige om det vigtige o et dybere grundlag for læringl (videreudviklet påp baggrund af Seligman, 2002) 2007 2006 Hans Henrik Knoop
Tre aspekter af gode læringsmiljøer Det rare liv sammen: De er positive, tillidsfulde, gensidigt anerkendende, humoristiske og optimistiske Det engagerede liv sammen: De er lærerige, l nydelsesfulde, præget af fælles f initiativer, koncentration, mål, m aftaler, udfordringer, støtte, tte, hjælp og ikke-ydmygende feedback om såvel det der går g r godt, som det der går g r dårligtd Det meningsfulde liv sammen: De rummer en dimension af højere fælles f mening 2007 2006 Hans Henrik Knoop
Trivsel forstået som tre slags lykke Angst Høj A3 A4 Udfor- dring Lav A1 A2 Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj Inspireret af Csikszentmihalyi, 1991 og Seligman, 2002) 2007 2006 Hans Henrik Knoop
Miljøfaktorer som understøtter tter flow Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne Konkrete, energigivende målm Håndterbare, ubureaukratiske regler Mulighed for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne Tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig At distraherende faktorer kan fjernes, sås det er muligt at koncentrere sig (Knoop 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991) 2007 Hans Henrik Knoop
2007 Hans Henrik Knoop
2007 Hans Henrik Knoop
Nydelsens fænomenologif 1. Man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret. 2. Man oplever en form for ekstase ved at hæve h sig over hverdagens realiteter. 3. Man oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, g og i hvilket omfang det lykkes. 4. Man ved, at det er muligt at løse l opgaven, fordi ens kompetence matcher udfordringen. 5. Man oplever en renhed, i og med man ikke er bekymret om sig selv og samtidig oplever at vokse ud over sine grænser. 6. Man oplever en slags tidløshed, fordi man er fuldstændig tilstede i nuet, og timer opleves som minutter. 7. Man oplever indre motivation, i og med aktiviteten bliver et mål, m og en belønning, i sig selv. Efter Csikszentmihalyi, 2004 2007 Hans Henrik Knoop
Kompetencer som muliggør flow Kompetencen til at tage initiativ og styre sig selv under ansvar for omgivelserne Kompetencen til at opstille håndterbare h mål m l for sig selv - også når r der ikke umiddelbart ser ud til at være v noget at lave Kompetencen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige ssige regler/principper Kompetencen til at matche egne færdigheder f og udfordringer Kompetencen til at læse feedback også når r den ikke fremstår r helt åbenlyst Kompetencen til let at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret selvom der sker en masse 2007 Hans Henrik Knoop
Evaluering som understøtter tter trivslen i skolen www.godskole.dk 2007 Hans Henrik Knoop
Tak! 2007 Hans Henrik Knoop
Publikationer der relaterer sig til oplægget Knoop, H. H. (2007, in press). Control and responsibility: A Danish Perspective on Leadership. In: Gardner, H. (Ed) Responsibility at Work.. San Francisco: Jossey Bass Publishers. Knoop, H. H. (2006). Om menneskevenlige læringsmiljl ringsmiljøer.. København: K Tidsskriftet Kognition & pædagogik, p 16. årgang, nr. 60: Positiv Psykologi. Knoop, H. H. (2006). Kreativitet. Dansk Pædagogisk P Tidsskrift, nr. 1. Knoop, H. H. (2005). Fælles Mål M l og Elevernes alsidige personlige udvikling. Århus: Tidsskriftet KvaN nr. 72. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab l Flow, Intelligens og det gode læringsmiljl ringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knoop, H. H. (2004). På tærsklen til det virtuelle liv psykologiske og pædagogiske p aspekter af den digitale teknologi.. København: K Pædagogisk P Psykologisk Rådgivning. R 41. årgang, 4, sept. Knoop; H. H. (2005). Howard Gardners intelligensteori og pædagogikp dagogik.. In: Rasmussen, J. et al. Pædagogiske P teorier. VærlV rløse: Billesø & Baltzer. Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk brug af IT i folkeskolen.. Undervisningsministeriet / Forlaget ved Danmarks Pædagogiske P Universitet. Andersen, P. Ø.. & Knoop, H. H. (red) (2002). Børns liv og læreprocesser l i det moderne samfund.. VærlV rløse: Billesø & Baltzer. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring l og kreativitet hvorfor glade børn b lærer l mere.. København: K Aschehoug. Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World.. Cambridge, Mass.: Harvard University. 2007 Hans Henrik Knoop