BAGGRUND FOR UDKAST TIL: HAVMILJØ- OG FISKERIPOLITISK PROGRAM FOR ENHEDSLISTEN INDLEDNING Hovedparten af Danmarks areal ligger skjult under vand. Derfor, har havets ressourcer og problemer traditionelt været skjult fra den offentlige opmærksomhed. Den politiske opmærksomhed har hovedsageligt været begrænset til enkeltstående, katastrofale episoder, som iltsvind, stormflod eller fiskebestandes kollaps, og politikernes opmærksomhed har været tilsvarende fokuseret på kortsigtet og usammenhængende økonomisk betragtninger. Havets problemer bliver kun debatteret i det omfang, at de har åbenlyse økonomiske konsekvenser relateret til magtfulde erhvervsinteresser. Så søges løsninger på havets usynlige problemer hovedsageligt på den synlige landjord. Forurening af havet med næringsstoffer bliver bekæmpet udelukkende igennem regulering af landbrug og vandløbene uden hensyn til, at havets egne biologiske rensningsanlæg er blevet ødelagt af trawlfiskeri og råstofindvinding. Truede fiskebestande bliver omfattet af omsættelige kvoter, der skaber rige muligheder for økonomisk spekulation, men ikke forholder sig til de biologiske og geografiske forhold, der er forudsætninger for sunde fiskebestande. Da fiskeriet er en af de største påvirkninger på havmiljøet, må en sammenhængende, helhedsorienteret havmiljøpolitik nødvendigvis også indbefatte en miljømæssig, energimæssig og økonomisk bæredygtig fiskeripolitik. Ligesom et dynamisk og balanceret havmiljø er forudsætningen for en robust fiskerierhverv, giver fiskeriets tilstand et umiddelbart indtryk af havenes tilstand. Enhedslisten er enig med de miljøorganisationer, som påpeger, at havmiljøet skal anskues som en sammenhængende helhed og ikke som isolerede bestanddele, der kan udnyttes uafhængig af hinanden. Derfor baseres Enhedslistens havpolitik på overordnede betragtninger om fiskebestandes reproduktionsbiologi og aldersfordeling, biodiversitet, biotop robusthed og variation samt forurening, uanset om disse parametre har øjeblikkeligt kendt økonomisk betydning. Enhedslisten er også enig med repræsentanter fra fiskeriet, som har peget på, at en løsning på fiskeriets problemer - på problemerne om beskyttelse af bestande og på fordelingen af fiskeriet, skal omfatte hele fiskeriet - ikke mindst kystnært fiskeri med skånsomme redskaber. 1
Derfor mener Enhedslisten, at de omsættelige fiskekvoter skal afskaffes. De danske farvande skal inddeles, således at kystfiskeriet sikres sine egne områder indenfor de kystnære zoner og således at Kattegat og de indre farvande forbeholdes de mindre både. Kvoter skal erstattes med regler for biologisk begrundet fangstområder, fartøjer og redskaber. Destruktive råstofindvindinger på havbunden skal kompenseres for med målrettede, relevante miljøgenopretningstiltag. Enhedslisten går ind for et aktivt program til genopretning af havmiljøet, svarende til de igangværende naturgenopretningsprogrammer på landjorden. Enhedslistens havpolitiske formål er at genopbygge bestandene, ikke blot at mindske hældningen af skråplanet mod fiskebestandenes udslettelse, som synes at være princippet i den herskende havmiljøpolitik. Enhedslisten arbejder for, at flere fiskere skal være i arbejde på flere mindre både med redskaber og metoder, der tillader større fangst af bedre kvalitet og større fiskebestande end i dag. Se afsnit HAVBUNDS BESKYTTELSE OG GENOPRETNING 1. Næsten alle marine arter tilbringer afgørende livsfaser i eller på havbunden, og de fleste er direkte afhængige af havbundsforhold livet igennem. Tang og andre planter, der vokser på bunden, fjerner næringsstoffer fra vandet og skaber skjulesteder for dyreliv. De største forbrugere af opløste næringsstoffer er planktoniske alger og bakterier, der forårsager iltsvind, hvis de ikke bliver fjernet fra havvandet. Da hovedparten af de bundlevende dyr filtrerer disse fra vandet, fjerner de således også næringsstoffer og anden forurening fra vandet. Derfor må havmiljøpolitik tage udgangspunkt i havbundsforhold - for ikke at tale om den økonomiske potentiale, der ligger i at høste bl.a. tang, muslinger, krebsdyr og fisk på bæredygtigt grundlag. Havbunden er udfordret på mange fronter, fra anlægsprojekter, sandpumpning til kystsikring og råstofindvinding. Vindmølleparker er generelt kun et lille problem, fordi de alt andet lige ikke skader, men ofte forbedrer havmiljøet. Derimod er råstofindvindingen til havs (indvinding af sand og ral) et kæmpeproblem, der aktuelt spiller en stor rolle i den vestlige Østersø, Kattegat og i Nordsøen. For tiden destruerer man således med myndighedernes velsignelse store områder af Jyske Rev. Enhedslistens politik går både ud på at beskytte de endnu eksisterende naturressourcer og at genskabe de tabte. 2
2. INDDÆMMEDE HAVBUNDSOMRÅDER Store, kystnære lavvandsområder er blevet inddæmmet og følgelig fjernet fra havmiljøet i løbet af de sidste hundrede år. Disse områder, der tidligere har været hjemsted for ålegræsenge, fiskeyngel og migrerende vandfugle, er nu ofte blandt de mindst rentable og mest energiintensive landbrugsområder i Danmark. Beslutningstagerne har endeligt indset det fornuftige i, at lade visse hede arealer vende tilbage til mere naturlige tilstande og at vandløbene føres tilbage til deres oprindelige snoede og varieret forløb. I forlængelse af denne bevægelse mener Enhedslisten, at også de inddæmmede havområder, der er mindst egnede til bæredygtigt landbrug atter skal forbindes med havet. 3. BLØDBUNDSOMRÅDER De danske havbunde består overvejende af lagdelt sand og mudder med et tyndt overfladisk lag med rig, iltkrævende, biologisk aktivitet ovenpå dybereliggende, ofte iltfrie og til tider giftige lag. Når disse lag bliver blandet af trawlredskaber, forårsager det meget død og ødelæggelse, udover den mængde fisk eller hummer, der bliver fanget. Mange steder, behøver de naturlige bundstrukturer og biologiske samfund hviletid til at genetablere sig. På disse områder er der behov for sunde, uforstyrrede havbundsområder, hvorfra de mange, samspillende arter kan brede sig til de forstyrrede områder. Andre steder for eksempel med hårdt sand der omlejres hyppigt, kan tåle langt langt større trawlhyppighed og intensitet. Nogle havbundstyper kan altså tåle meget, andre meget lidt. Derfor går Enhedslisten ind for en øget indsats indenfor marinbiologisk grundforskning, især mht. den geografiske udbredelse af forskellige biotoper. Trawlfiskeriet skal generelt begrænses, og de mest havbundsødelæggende fangstredskaber skal forbydes. Der skal oprettes totalt fredede områder som biologiske reservoirer til genopretning af havbundspopulationer. Skibsfart og fiskeri er allerede forbudt indenfor hav vindmølleparker. Denne de facto fredning skal indgå i planlægning af anlægsprojekter til havs. Den allerede eksisterende, kortsigtede vurdering af byggeriets eventuelle skadelige virkninger skal udvides med en vurdering af områdets langsigtede værdi som naturfredningszone. I det omfang at trawlfiskeri er tilladt i sårbare områder, må det kun ske på et bestemt område efter en passende braklægningsperiode. 4. STENREV 3
Stenrevene, som er grundlaget for hovedparten af biodiversiteten i havet, er på meget kort tid blevet tilintetgjort og udgør nu kun ca. 2-5 % af deres oprindelige udbredelse. Årsagerne er primært stenfiskeri, råstofindvindelse og anvendelsen af tunge, moderne trawlredskaber, der kan slæbes over stenbund og ødelægge revstrukturen og de biologiske samfund, der er til stede der. Følgelig, er det kun nogle af de endnu eksisterende stenrev, der i øjeblikket bidrager til havets økologiske kredsløb. Diversiteten på stenrevene har stor betydning på adskillige konkrete områder, såvel økologiske som økonomiske. Betydelige mængder næringsstoffer bliver fjernet fra vandet af de store kolonier af svampe, koraller, muslinger, ruer, andre vandfiltrerende dyr og vandplanter afhængig af vanddybde. Disse organismer deponerer kvælstof og fosfater på samme måde, som træer på landjorden deponerer CO2, hvilket er med til at forebygge iltsvind i havmiljøet. Talrige dyrearter mange med kommerciel værdi, henter deres føde fra stenrevene. Mange andre arter, der i dag enten er forsvundne eller meget sjældne, vil hurtigt genetablere sig såfremt, der skulle byde sig nye områder med strømmende vand over fast substrat med rigelige huler og fremspring. Enhedslisten vil gøre en indsats for både at beskytte de endnu eksisterende stenrev og at genopbygge de tabte. GENOPRETNING AF STENREV 1. Der findes en rig mængde havdyr, der omgående vil sætte sig på en hvilken som helst fast, undervands overflade. Mange steder i verden, høster man fordelene ved naturens spontane evne til at sprede sig ved at skabe kunstige rev af forhåndenværende materialer som murbrokker, bilvrag, skibsvrag eller betonelementer støbt til formålet. Når materialet er blevet renset for olie og andre kemikalier, har det vist sig ikke at være til fare for havmiljøet, da det hurtigt bliver indkapslet i et biologisk kalklag. Et sådant biologisk samfund trives allerede på pælene til Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, men omfanget er minimalt, da alle fladerne er lodrette. Mere udgifterne til oprettelsen af kunstige stenrev, hvor de miljømæssige forhold tillader det, vil udgør en minimal brøkdel af et bro eller vindmølleprojekts pris, men vil skabe en tusind gang større overflade for biologisk aktivitet. 2. I de havområder, hvor strømforholdene ikke tillader opførelse af kunstige stenrev, vil tove kunne spændes ud til tangdyrkning, væk fra møllerne men indenfor det af vindmøller beskyttede område. Omkostningerne ved denne løsningsmodel er til at overse, hvis den er taget med allerede i planlægningsfasen. Til gengæld er tang et 4
effektivt middel til at fjerne overskydende næringsstoffer fra vandet. Tangen forsyner mange dyrearter med skjulesteder og tanghøst kan blive et vigtigt eksportprodukt på et allerede eksisterende internationalt marked. De mange projicerede anlægsprojekter til havs, inklusive eventuelle brobyggerier på Storstrøm og Femernbæltet, giver enestående muligheder for at kickstarte et nyt dansk miljøeventyr. Derfor skal den i forvejen påkrævede Vurdering af Virkning på Miljøundersøgelsesrapporter (VVM) i forbindelse med anlægsprojekter til havs udvides til at indbefatte en vurdering af mulighederne for oprettelsen af kunstige stenrev i forbindelse med de givne projekter. Hvor det er muligt, skal disse anlægsprojekter indbefatte konstruktion af rev til gavn for fiskeriet, havmiljø og turismen. Lignende krav skal stilles til havbrug, hvor fisk bliver opdrættet i det åbne vand. Her vil tilstødende tangfarme og kunstige muslingebanker delvist kunne opveje forurening i det åbne vand forårsaget af den uundgåelige overfodring af fisk. FISKERIET Det er Enhedslistens mål at fremme økologisk bæredygtigt fiskeri især det kystnære fiskeri efter konsumfisk. Det er samtidig målet at sikre de mindre fiskere overfor de kapitalinteresser, der investerer i nybyggeri til den store havgående fiskeflåde, der med sine effektive redskaber og moderne teknologi udgør den største risiko for nedfiskning af bestandene og som har en stor bifangst af andre arter. Enhedslisten mener, at fiskeriet skal ske på en økologisk bæredygtig måde. Det indebærer: At ingen fiskepopulationer udnyttes så deres eksistens bliver truet At fiskeriet skal reguleres på måder, der motiverer fiskerne til at fange de bedste kvalitets fisk med de mest miljøskånsomme metoder og at fiskeri således primært sker med henblik på kvalitetsfisk til konsum. At fiskeriet skal reguleres med passende maskestørrelse. Dette kan tjene både til at genopbygge fiskebestande og samtidig maksimere udbyttet. At fiskeri sker på en sådan måde, at bifangst af andre arter, såvel af fisk som af pattedyr og fugle reduceres mest muligt. Fisk skal spises, ikke smides væk. Konsumfisk skal være kvalitetsfisk og fiskeriet skal være bæredygtigt og energieffektivt. Havets rigdomme skal komme flest mulige mennesker til gode, fortrinsvis i de kystnære, 5
udkantsområder, hvor den traditionelle tilknytning til havressourcer i dag er truet. 1. REGULERING AF FISKERIET GENNEM KVOTESYSTEMER Enhedslisten mener, at reguleringen af fiskeriet skal gavne fiskebestandene, havmiljøet og folket - ikke en lille kreds af pengestærke spekulanter. Dansk fiskeri er i dag underlagt en lang række restriktioner, der bl.a. omfatter kvoter for enkeltarter og mindstemål. Det har vist sig, at den nuværende ordning ikke virker efter hensigten, bl.a. fordi ordningerne ikke lader sig gennemføre i praksis eller fordi den omgås bevidst. De åbne EU-kvoter fra 1990 erne, betød at fiskerne ikke dimensionerede efter ressourcen, men efter at fange deres del før de andre. Det er en udvikling, der ikke har noget logisk endepunkt, men fremmer filosofien, Det er ok at fiske bestanden ned, bare man får en større andel af den svigtende ressource end de andre. Resultatet blev en voldsom overkapacitet i fiskeriet. Kvoterne regulerede ikke fiskeriet men skabte derimod en panikproduktion. Produktionskapacitet vil udnyttes, hvilket skabte pres på kvoterne, især fordi banker har lånt store mængder penge ud til at finansiere overkapaciteten. Overkapacitet søgte man at nedbringe med ophugningsstøtte med ret godt held. Men så indførte man de individuelle omsættelige kvoter. Man forærede fiskerne nogle fisk, som var ude i havet, men som tilhørte den enkelte fisker og kunne sælges. Det skabte et marked for ikke-fangede fisk og i mange tilfælde blev kvoterne mere værd end kutteren. Når kvoten er mere værd end kutteren, bliver kutteren ligegyldig og rettighederne til fisk blev samlet på færre og færre hænder. Følgelig, består det danske fiskeri i dag i høj grad af store fartøjer, der fisker hele tiden og små joller, der fisker kystnært og på forskellig vis fisker uden om kvotesystemet. Et tidligere foreslået alternativt kvotesystem, baseret på tid i stedet for mængde eller intensitet vil sandsynligvis have lignende virkninger. 6
Begrænsninger i antal havdage medfører underudnyttelse af kapacitet og dermed overinvestering i indsats. Nogle arter som ål f. eks er så overfiskede, at deres eksistens er truet. For disse arters vedkommende, kan hverken kvoter eller alternative fangstredskaber hjælpe, og den nødvendige kontrol til havs er ikke mulig. Den eneste mulighed i sådanne tilfælde er et forbud mod handel med truede arter indtil bestandene er genoprettede. Når der skabes et marked for abstrakte værdier som endnu ikke fanget fisk, ændres markedet fra handel med materielle værdier til økonomisk spekulation. Derved bliver fiskeriet ikke primært en beskæftigelse for fiskere, men et marked for kapitalstærke spekulanter. Fiskere er objektivt afhængige af fisk, mens spekulanter kan flytte deres penge andre steder hen, når fiskene er væk. Derfor vil Enhedslisten genskabe koblingen mellem fiskerne og fiskeriet ved at fjerne de spekulationsfremmende kvoteordninger. Fiskerne har som alle erhverv brug for finansinstitutionernes økonomiske tilbud, men investeringerne skal gavne fiskerne og fiskebestandene. Enhedslisten mener, at fiskeriet skal reguleres igennem relevante midler, der på både kort og på langt sigt sikrer fiskebestandenes trivsel, fiskernes levevej og forbrugernes adgang til sunde, velsmagende og billige madvarer. Fiskekvoter, der har vist sig ikke at kunne tjene disse formål, skal afskaffes Bæredygtighed kan ikke fremmes igennem begrænsninger i fangstmængde som isoleret parameter. Tværtimod skal totalfangsten helst blive større i fremtiden, i takt med at fiskebestandene vokser. Bestandene bliver truet, når der gøres indhug i de kommende års ynglebestand. Tekniske fangstmetoder, der derimod selektivt fanger de større fisk og samtidigt skåner næste års ynglebestand, kan øge både fangsten og populationens størrelse efter fangsten. Derfor mener Enhedslisten, at fiskeriet skal reguleres med metoder, der er baseret på biologi og teknik- ikke på bureaukrati og kapitalinteresser. 2. REGULERING AF FISKERIET GENNEM TEKNISKE BEGRÆNSNINGER Fiskerikvoter i forskellige former, har vist sig at være både uambitiøse og ineffektive. Uambitiøse, fordi de har højst haft til formål at forhale 7
decimeringen af fiskebestandene uden at forsøge at genopbygge disse. Ineffektive, fordi de har, langt fra at skåne bestandene, forårsaget en hurtigt accelererende rovdrift af dem. Havet som biologisk miljø og fiskeri som erhverv skal derfor styrkes ved hjælp af andre midler. Nogle af disse andre midler eksisterer, er afprøvet og deres brugbarhed er dokumenteret. Enhedslisten kræver, at fremtidens fiskeri skal reguleres på grundlag af afprøvet teknologi og videnskabelig dokumentation frem for bureaukratiske kvotesystemer og lignende redskaber fra den neoliberalistiske planøkonomi. At fiskebestande har været endog mange gange større i fortiden, er ret godt dokumenteret. Det er ligeledes dokumenteret, at fornuftig forvaltning af udpinte havområder kan bevirke ikke blot en tilbagevenden til fortidens tilstande, men endnu højere produktivitet. Der er efterhånden mange gode eksempler på at fiskerifredede omgåder, har øget bestandene så meget, at fiskeriet i de tilgrænsende havområder opvejer det areal, der er tabt for fiskeriet. Miljø genopretning og berigelse har også som nævnt ovenfor, fremvist betydelige produktionsforøgelser mange steder i verden. Paradoksalt nok, kan større fiskebestande også opnås ved netop at fiske med velvalgte redskaber. Med mere robuste fiskebestande, kan man fange mange flere fisk med langt mindre indsats, og passive fiskerier vil blive mere attraktive. Kernen i Enhedslistens fiskeripolitik er trefoldig og består af identificering og fredningen af de vigtigste yngle- og opvækstområder, genopretning og skabelse af berigede biologiske nicheområder, og optimal tilpasning af fangstredskaber til den givne fiskeriindsats. Fredning og miljøgenopretning er behandlet andetsteds, så dette afsnit omhandler hovedsageligt de tekniske fangstmidler. Tekniske begrænsninger kunne være forbud mod for eksempel trawl, men også begrænsninger i både størrelse, antal garn, maskestørrelse og hestekræfter. Når disse parametre bliver kontrolleret og tilpasset de arter, der skal fanges og de miljøer, hvor de skal bruges, vil faren for uhensigtsmæssige fangst og derved behovet for mikromanagement af erhvervsfiskere formindskes. Sådan en tilgang til problemstillingerne vil, udover at være mere miljøvenlig og højne produktiviteten, i højere grad gøre fiskerne til mere villige medspillere i indsatsen for et bedre havmiljø. Det har ikke været befordrende for et 8
konstruktivt samarbejde, at fiskerne både er blevet umyndiggjorte igennem fiskerikvoter og hængt ud som miljøskurke. Hvis man begrænser med fredning af havområder og indsatsregulerer, belønner man den dygtige og flittige fisker, modsat kvotesystemer, der belønner den der plotter et trawlmønster ind i navigatoren og slår automatpiloten til med 120 liter diesel i timen. Er der for eksempel truffet biologisk begrundede bestemmelser om hvor mange garn, der må fiskes med, med hvilke maskestørrelser og på hvilke havområder, der må fiskes; eller er der givet tilladelse til at trawle på et bestemt havområde med en bestemt hestekraft og miljømæssigt tilpassede redskaber uden tids - eller kilobegrænsninger, så kan den enkelte fisker fiske så meget, som han ønsker uden at true bestandens bæredygtige reproduktive potentiale. 3. FISKERI SOM LED I NATURPLEJE Det er nemlig muligt at fastlægge en populationsstørrelse for en bestand, hvor der produceres max fisk. I en helt ubefisket bestand stiger produktiviteten hvis man begynder at fiske. Forklaringen er forskellig fra bestand til bestand, men væsentligst er nok, at store fisk er meget mere effektive til at fiske småfisk end vi er, og at store gamle fisk vokser langsomt. Hvis man fisker mere og mere, når man et punkt hvor produktiviteten er max der efter synker den. Maskestørrelser skal derfor vælges, der selektivt fanger de større fisk, men som lader de mindre, men hurtigst voksende yngledygtige individer slippe. Fiskerikvoter uden bestemmelser om maskevidde, fjerner ikke blot dette års overskud, men også næste års ynglebestand, uanset om kvoteperioden er 5 dage eller 370 dage om året. Den rette maskestørrelse, vil derimod fjerne de større fisk, der spiser de mindre og skåne de mindre men formeringsdygtige selv med større fiskeriindsats. Et andet mål for en forvaltning fortjener omtale. Ved identificering og fredningen af de vigtigste områder for de givne fiskearters livscyklusser vil man kunne undgå store genetiske forandringer i bestanden. Da den mest almindelig dødsårsag for fisk er, at blive fanget, så kan det ikke undgås, at der foregår en selektion. Det blev forudsagt for mange år siden, at hvis man fiskede torsk i de store ynglestimer, så ville man belønne torsk, der ynglede på forkerte tidspunkter og steder med mindre effektivitet, men uden at 9
blive fanget. Det er muligvis grunden til at torsken aldrig er kommet tilbage til de kollapsede populationer i New Foundland eller Grand Banks. Hårdt fiskede torsk bliver kønsmodne og yngler tidligere og tidligere, med dårligere vækst og modstandskraft til følge. Derfor skal fiskeripolitikken tage udgangspunkt i alle faser i en fiskearts livscyklus, der foregår forskellige steder i havet. Nøgleordet for Enhedslistens fiskeripolitik er respekt: respekt for fiskernes viden, erfaring og vigtige rolle for samfundet, respekt for havmiljøets mangfoldighed og respekt for det vidensgrundlag, der må være bestemmende for udnyttelsen af havets ressourcer. 4. FISKERIETS ENERGIREGNSKAB Trawlfiskeri anvender mere end dobbelt så megen energi og har dermed mere end dobbelt så stort CO2 udslip pr. kg. fanget fisk, som fiskeri med passive redskaber (garn, krogliner, tejner og også traditionelt snurrevod). Trawlfiskeriet skal derfor begrænses, men der kan alligevel være en ressourcemæssigt og bæredygtig anvendelse af de meget store fiskefartøjer til notfiskeriet efter sild og makrel langt fra kysten. En stor notbåd kan ekstrahere fisk med en mindre energiindsats end noget andet fiskeri bortset fra bundgarn. Enhedslisten vil begrænse fiskeriets CO2 produktion ved at indskrænke trawlfiskeriet. Enhedslisten mener, at fiskeriet skal pålægges de samme energiafgifter som det øvrige danske erhvervsliv, således at disse afgifter kan virke adfærdsregulerende for fiskeriet. 5. KYSTNÆRT MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI Kvotesystemet fra 1. januar 2007, har medført en næsten udslettelse af dansk kystfiskeri en udvikling, som vil fortsætte de kommende år. Det, der før i princippet var allemandsret, nemlig at en kystbefolkning har adgang til at bjærge føden på havet, er ophævet. I stedet har man ved at indføre omsættelige fiskerettigheder foræret Danmarks andele af EU s fiskekvoter til nogle få subsidierede ejere af store naturødelæggende og energifrådsende trawlere. Man har privatiseret retten til havets resurser. Dansk fiskeri er meget diverst; spændende fra det uddøende bundgarnsfiskeri, over kystfiskeri efter hovedsageligt bundlevende arter, til 10
havfiskeriet efter pelagiske fisk. Den højeste kvalitet opnår man ved kystnært fiskeri med skånsomme redskaber. Fiskeriets energieffektivitet er også meget forskellig. Det kystnære fiskeri har et lavere energiforbrug pr fanget kg fisk end det havgående industrifiskeri. Samtidig er værdien pr kg fisk højest for kystfiskeri til konsum. Fiskeriets effekt på bunden og naturforholdene på bunden er også meget forskellig. Mest skånsomt er fiskeri med faststående redskaber. Mest skadeligt er fiskeri med tunge bundskrabende redskaber. Det kystnære fiskeri producerer højest kvalitet, mindste miljøbelastning og maksimal beskæftigelse i landets mest økonomiske udsatte områder. Derfor skal der ny lovgivning, infrastruktur og egnsudvikling til for at fremme small scale fiskere i lokalområderne. Det nye kvotesystem har haft konsekvenser for kystfiskeriet i Danmark i de forløbne år, siden man i 2005 i forventningen om det nye system begyndte at spekulere i handel med fartøjer og kvoter. Den har medført en stigning i trawlfiskeriets omfang. Dette har medført miljømæssige konsekvenser, f.eks. mht. havbundsødelæggelser og CO2-udledninger. Salget af mindre fartøjer, for at deres tilhørende kvoter kunne overgå til større skibe, har haft betydning for beskæftigelsen i kystkommunerne. Økonomiske spekulationer i omsættelige fiskekvoter har medført, at dansk fiskeri fra at være et levebrødsfiskeri, nu er blevet genstand for spekulation i profit ved handel med fiskerettigheder uden lokal forankring. Lokale industrier med forbindelse til fiskeriet er også blevet negativt påvirket på forskellige måder. Bearbejdning og salg af fisk er med få undtagelser flyttet fra de små samfund til de største fiskerihavne. I takt med at skibene er blevet større og færre, har mange skibsværfter drejet nøglen om, og kasserede skibe bliver sendt til ophugning i de lande, hvor det er billigst ofte under uacceptable arbejds- og naturmiljømæssige forhold. En omlægning af fiskerikvoterne vil puste nyt liv i Danmarks ydreliggende kystområder på forskellige måder. Flere mennesker vil kunne leve af at forsyne den øvrige befolkning med fisk af højere kvalitet og bearbejdning, salg og transport af fiskeprodukter vil skabe beskæftigelse i de mest arbejdsløshedsramte områder. Såfremt komposteringsteknologi blev udviklet, kunne havkompost lavet af fiskeaffald danne et naturligt forbindelsesled til nærliggende landbrug. Der vil igen blive opgaver til små skibsværfter i form af produktion og vedligeholdelse af mindre fiskefartøjer. Disse produktionsopgaver vil kunne suppleres ved rensning og ophugning af skibsvrag og andre materialer til kunstige rev, hvis sådanne naturgenopretningstiltag bliver besluttet fra politisk side. 11
Turisme vil altid spille en stor rolle for de kystnære samfund. De fleste mennesker vil foretrække at holde ferie i og omkring steder, der har et eget liv udover turistindustrien. Butikker og restauranter med frisk fisk samt lystfiskeri og sportsdykning omkring sænkede skibsvrag er alle potentielle aktivitetstilbud, men den største tiltrækning vil nok være selve det liv, der opstår omkring en levende, arbejdende havn. KONKLUSION BÆREDYGTIG, DEMOKRATISK FREMTIDSSIKRING AF HAVMILJØ OG FISKEBESTANDENE Enhedslistens hav-og fiskeripolitik bygger på to grundprincipper: At vi forholder os til havet som et levende, dynamisk system, der skal forstås i al sin biologisk kompleksitet og ikke ud fra teknokratiske forenklede modeller, og At fiskernes rettigheder, beskæftigelse og medbestemmelse skal forsvares. Kvotesystemer har ikke formået at beskytte fiskebestandene og Enhedslisten mener derfor, at de skal afskaffes. De mere skånsomme, selektive fangstmetoder skal favoriseres for at nedsætte bifangst, nye alternativer udnyttelsesformer for fiskeaffald og uundgåelige bifangster skal udvikles, store spredte arealer skal fredes, og havmiljøet skal beriges med forbedrede biologiske nicheområder, hvor det kan lade sig gøre. Fiskeriet skal pålægges energiafgifter svarende til dem, der gælder for andre erhverv. De danske farvande skal inddeles, således at kystfiskeriet sikres sine egne områder indenfor de kystnære zoner og således at Kattegat og de indre farvande forbeholdes de mindre både. Kvoter skal erstattes med regler for biologisk begrundede fangstområder, fartøjer og redskaber. Destruktive råstofindvindinger på havbunden skal kompenseres for med målrettede, relevante miljøgenopretningstiltag. 12
Passive fangstredskaber som garn, krogliner, tejner og også traditionelt snurrevod, skåner både fiskebestandene og kvaliteten af fangne fisk. Derfor burde de udgøre en større andel af det danske fiskeri. Bifangst ved pelagisk fiskeri og bundtrawl kan mindskes betydeligt ved anvendelse af maskestørrelse, der tillader undermålere at slippe igennem. Trawlfiskeri skal begrænses og helt forbydes over stenrev og andre områder med særligt udsatte biologiske samfund. Bifangst og affald fra rensning af fisk er i dag betydelige forureningskilder. Samtidigt mangler der økologisk gødning til økologiske landbrug, som er afhængig af gødning fra traditionelle dyrehold. Da en vis mængde bifangst ikke helt kan undgås, vil det være tilrådeligt at udvikle metoder til kompostering af havaffald til brug i økologisk landbrug og som alternativ til CO2 intensiv kunstgødningsproduktion. Vindmølleparker og andre anlægsprojekter til havs begrænser fiskeriets fangstområder, mens velfungerende stenrev og andre fredede områder øger fiskebestandene i de tilstødende havområder og derved fiskernes fangstmuligheder. I de tilfælde hvor det af hensyn til havmiljøet er hensigtsmæssigt, må kunstige stenrev oprettes i forbindelse med vindmølleparkerne. I tilfælde hvor det ikke er hensigtsmæssigt, må der oprettes fredede stenrevsområder andetsteds som kompensation for fiskernes indskrænkede fangstområder. Når der bevilges tilladelser til at gribe ind i havmiljøet ved anlægsarbejder, råstofindvinding, olieboring eller etablering af vindmølleparker til søs, må det være et generelt princip at havmiljøet kompenseres ved f.eks. etablering af kunstige stenrev. Fiskeriets grunduddannelse skal sikres. Enhedslisten foreslår, at finansieringen af den nuværende uddannelsesordning via Fiskeafgiftsfonden sikres ved at der ved lov fastsættes en del af produktionsfondens indtægter til uddannelsesformål. Alternativt må ansvaret for uddannelsen overtages af staten. Peter B. Eckardt, Gribskov afdeling 13