Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter
Fokus på rehabilitering efter kræft hvorfor? 250.000 (4%) danskere lever efter en kræftsygdom og antallet er stigende (Hovalt et al, 2015) Fysiske, psykiske og sociale problemer efter kræftsygdom og behandling er hyppige har negative konsekvenser for hverdags-, arbejds- og fritidsliv, muligheder og livskvalitet Op til 70 % af alle kræftpatienter er estimeret til at få brug for rehabilitering (Tvede et al 2003) Problemer/funktionstab overses i den kliniske hverdag
Fokus på rehabilitering efter kræft - hvorfor? En målrettet indsats kan betyde bedre livskvalitet, mulighed for deltagelse i arbejds- og hverdagsliv, færre smerter, større bevægelsesfrihed, mening med livet Rehabilitering skal integreres i kræftbehandlingen Personer med kortuddannelse og lav indkomst er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabilitering og har flere uindfriede behov (Holm et al 2013) 25-40% kortuddannede har større risiko for at forlade arbejdsmarkedet efter en kræftdiagnose(diderichsen et al 2011) Kræftplan III Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Kræftpakkerne Watson EK. Et al Br J Cancer 2012;106:1-5
Lungekræft stigende overlevelse Fra Benchmarking rapport, 2015: I perioden 2000-2012 52.435 patienter med lungekræft Den relative 5 årsoverlevelse for danske lungekræftpatienter stiger fra 12 % til 15 % i perioden. Danske overlevelsesresultater nu på niveau med andre nordiske lande Mange lungekræftpatienter har andre kroniske sygdomme Overlevelsen stiger og flere og flere lungekræftpatienter vil have behov for rehabilitering
Kræftrehabilitering Kommunernes opgave at varetage kræftrehabilitering Borgeren skal opleve sammenhæng på tværs af faggrænser og sektorer Aktører med forskelligt fokus, faglig baggrund, organisation Praktiserende læge i central rolle Behov for videnformidling og koordinering
Hvilke problemer og behov? Sygdomsspecifikke Vægttab Vejrtrækningsbesvær/åndenød Hoste Smerter Skyld og skam Generelle Angst for tilbagefald for at dø Påvirkning af arbejds- og fritidsliv Familiens trivsel og økonomi Psykisk sårbarhed, depression Træthed
Problemer og behov kan føre til funktionstab: Når det, man plejer at kunne, bliver uoverskueligt eller umuligt varetage personlig hygiejne spise selv, spise sammen med andre bevæge sig - indenfor/udenfor motionere varetage et job/sit vante job være socialt sammen med andre udfylde sin vante rolle i familien opnå identitet via arbejde og fritidsliv opleve intimitet og sex læse, huske og koncentrere sig skabe og opleve tryghed i familien bidrage til sikkerhed i familiens økonomi lægge planer for fremtiden
Adgang til rehabilitering: Social ulighed i henvising til rehabilitering Højere henvisningsrate ved længere uddannelse 13.840 kræftpatienter i Københavns Kommune 2007-2012 Moustsen et al, Acta Oncol 2015
Ulighed i rehabilitering hvem er de sårbare grupper Lavindkomstgrupper/kort uddannelse Mænd Ældre Enlige Udenfor arbejdsmarkedet Multimorbiditet Ikke dansk-talende og sproglige barrierer Kulturelle ubekendte Fremmed tro eller religiøs overbevisning Dårlige levevilkår og livsstil ved diagnosen Holm LV, Hansen DG et al. J Supp Care Cancer 2012;20:2913-24; Acta Oncol 2013;52:410-22; J Supp Care Cancer 2014; 22:2095-105. Veloso AG et al. Acta Oncol 2014;52:372-81. Moustsen et al, Acta Oncol 2015; 52:
Ulighed i rehabilitering - samme indsats til alle? De sårbare grupper har FLERE behov for rehabilitering Nogle problemer overses hyppigere end andre Nogle patientgrupper er i større risiko end andre for ikke at få den nødvendige hjælp dvs flere uopfyldte behov En(dnu) rolle for egen læge??
Almen praksis i Danmark Fem regioner: 3.500 praktiserende læger 2.016 praksis med 1-8 læger Overenskomst med Sygesikringen 98% af befolkningen er tilknyttet én praksis Underskud af praktiserende læger - geografiske forskelle Tilbud og henvisningsmulighed til undersøgelse, behandling og kommunal rehabilitering er forskellig
Almen praksis i Danmark Fri og gratis adgang Gate-keeper Specialistviden om det generelle Tovholder for patienter med kroniske lidelser En af de få gennemgående læger i et patientforløb Hver praksis er en selvstændig enhed med forskellige kompetencer Kontaktformen er patient-centreret og baseret på gensidigt kendskab, relationel tillid og kontinuitet
Kræftpatienter i almen praksis 1.550 patienter per praktiserende læge, heraf 67 som har eller har haft kræft, Årligt ca. 10 nye patienter som får kræft Nye patienter i løbet af 4 år: 5 med brystkræft 5 med prostatakræft 5 med lungekræft 3 med tyktarmskræft 2 med modermærkekræft Få/ingen med de mere sjældne kræftsygdomme Kilde: Dorte Gilså Hansen
I kræftforløbet især efter endt behandling Mange patienter er usikre: Hvor skal de henvende sig? Færdig med diagnostik/behandling på den ene afdeling afventer start på den næste Sygehusbehandlingen er færdig - overgår til kontrol med længerevarende intervaller Behov for smertestillende medicin, kvalmestillende relateret til kræftsygdommen Justering af andre sygdommes behandling: diabetes og det forhøjede blodtryk Når der går længere end forventet uden, at de bliver indkaldt til den næste undersøgelse Bør føle sig glad og rask, men føler sig syg og bange Job situation
De fleste borgere kender deres læge og lægen kender dem men hvordan er rollen i kræftforløbet En lodtrækningsundersøgelse af proaktiv indsats fra egen læge: Udredning af behov på hospital og besked til egen læge om rehab behov Opfordring til egen læge om at tage kontakt til patienten om rehabiliteringsplan Opfordring til patienter om at kontakte egen læge om plan ikke større proaktivitet fra lægen og ikke større deltagelse i rehab men hos de læger der rent faktisk var proaktive fandt man en effekt på både deltagelse i rehab og patient tilfredshed Proaktivitet udfordrer relationen mellem læge og patient? Bergholdt et al. Acta Oncol 2013
BRUG FOR EN GENNEMGÅENDE PERSON - NAVIGATION - KONTINUITET - PRIORITERING PATIENTERNE OPFATTER IKKE ALTID REHABILITERING SOM INTEGRERET DEL AF FORLØB BEHOV FOR VIDEN HOS PATIENTER OG EGEN LÆGE PROAKTIVITET UDFORDRER PATIENTCENTRERET TILGANG (?) VEJEN FREM.??