En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 1. Projektets formål Projektets formål er, at nedbringe antallet af udsatte unge i Svendborg Kommune, der er i risiko for eller er blevet hjemløse med henblik på, at flest mulig unge opnår uddannelse og beskæftigelse. Delformål 1 At afprøve bostøttemetoderne ICM og CTI i forhold til unge 17-24 årige med henblik på at opnå størst mulig effekt i form af en stabil boligsituation. Delformål 2 At målrette og styrke den helhedsorienterede og sammenhængende indsats om den enkelte unge med udgangspunkt i samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og beskæftigelse, og på basis af den nyoprettede Ungekontakt i Svendborg så flest mulig opnår uddannelse og beskæftigelse. Delformål 3 At forebygge risiko for hjemløshed ved at etablere kontakten til den unge inden problemerne bliver for omfattende for den unge. Svendborg Kommune har med sigte på at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen i forhold til unge i alderen 15-30 år besluttet, at etablere Ungekontakten med opstart i juni 2014. Ungekontakten samler medarbejdere og kompetence fra myndighedsområderne i familieafdelingen (BU), voksensocialområdet, Jobcentret samt rådgivende og støttende indsatser forankret i UU Sydfyn, SSP, Ungdomsrådgivningen m.fl. får til huse i samme bygning Fokus for Ungekontakten er, at flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå mulighed for beskæftigelse og en selvstændig voksentilværelse. Der er således et meget stærkt politisk og organisatorisk fokus på at sikre helhedsorienterede, sammenhængende og målrettede indsatser i forhold til udsatte unge i Svendborg. 2. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er unge mellem 17 og 24 år som er hjemløse eller er i overhængende risiko for at blive det. Det vil typisk være unge der udover hjemløshed eller en usikker boligsituation, meget ofte er belastet i forhold til andre sociale problemer end den manglende tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Det er unge som ikke formår at sætte struktur på deres hverdag, således de opnår en stabil døgnrytme. De har svært ved at gennemskue hvilke myndigheder der skal kontaktes. De har vanskeligt ved at sætte handling på de mål de har sat og har måske ikke lært at prioriterer dagen. De har brug for at en målrettet støtte for at opnå stabilitet i spisevaner og andre daglige rutiner som rengøring, vask og egen hygiejne. De har udfordringer ift betaling af regninger og prioriterer 1
indkøb. De har ringe muligheder for sparring/støtte på de udfordringer de møder i hverdagen, således de får mulighed for at dele oplevelser og få tilbagemelding på hvordan de har håndteret situationen i deres nuværende netværk. I 2013 var der på Forsorgscenter Sydfyn 11 unge i alderen 18-24 år der havde ophold. Derudover havde 2 unge i målgruppen i 2013 ophold på andre forsorgscentre i landet. SFI har oplyst, at Svendborg Kommune i forbindelse med hjemløsetællingen uge 6 i 2013 havde 8 unge i alderen op til 24 år, der var hjemløse. I alt havde Svendborg kommune i tællingen i 2013 32 hjemløse. Unge udgjorde således ¼ af det samlede antal registrerede hjemløse i tællingen. Sand Sydfyn oplyser i juni, at de aktuelt estimerer antallet af unge der enten er hjemløse eller i risiko herfor i Svendborg Kommune til at være 25-50 unge. Jobcenter Svendborg estimerer aktuelt, at der er 25-30 unge i alderen 18-24 år som Jobcentret har kontakt med, der er i risikozonen for hjemløshed. Dette omfatter bl.a. en gruppe af unge sofasovere mv. Jobcenter Svendborg har på baggrund af Jobindsats.dk opgjort nedenstående i relation til karakteristik af unge i alderen 16-24 år bosat i Svendborg Kommune (april 2014) som Jobcentret har kontakt til: Alder Antal Antal uddannelsesparate aktivitetsparate 16-19 år 49 41 20-24 år 195 71 I 2013 modtog 123 unge Svendborgborgere i alderen 17-25 år behandling for stofmisbrug. I 2013 havde 15-24 årige Svendborgborgere i alt 2.894 ambulante og stationære kontakter i den regionale behandlingspsykiatri. I juni 2014 var der i Svendborg Kommune 15 anbragte 17-årige og 91 unge der modtog efterværn. Ud af de 91 i efterværn var de 17 anbragte. 3. Antal forskellige brugere Det forventes, at projektet omfatter 8 borgere pr. projektår. Køn På baggrund af en meget ensidig kønsfordeling blandt unge der i 2013 har haft ophold på forsorgscenter Sydfyn, vil projektet have et særligt fokus på at være undersøgende i forhold til omfanget og karakteren af hjemløshed eller risici herfor blandt unge kvinder i alderen 17-24 år. I 2
2013 var næsten alle i aldersgruppen, der anvendte Forsorgscenter Sydfyn yngre mænd. Af de 11 unge i målgruppen, der i 2013 anvendte Forsorgscenter Sydfyn, var de 10 mænd og 1 kvinde. Vi har en formodning om, at der reelt er flere yngre kvinder i målgruppen, der er i risiko for eller er i en regulær hjemløshedssituation end ovenstående fordeling antyder. Denne formodning har fået understøttes af oplysninger fra forsorgshjemmet Østervang i Århus. En aktuel undersøgelse af belastningsgraden blandt indskrevne kvinder og mænd på Østervang på basis af brugernes selvrapporterede data har vist, at kvinder på Østervang generelt var mere belastede ved indskrivning end mænd. Der vil bl.a. blive samarbejdet med Sand Sydfyn om dette. 4. Hvordan opgøres antallet af brugere? Antallet af brugere i forhold til bostøtteindsatserne sker via fagsystem på Forsorgscenter Sydfyn, hvori der oprettes en særskilt gruppe. 5. Mål på brugerniveau Det forventes, at 90% af de brugere der modtager ICM eller CTI vil opnå en stabil boligsituation. En stabil boligsituation karakteriseres ved Man har egen bolig eller formel ret til bo i en bolig sammen med andre. Man har grundlæggende forudsætninger for at fastholde boligen. 6. Hidtidige erfaringer Individuel Case Management og Critical Time Intervention Som en del af Socialministeriet udmøntning af Hjemløsestrategien blev Svendborg Kommune udvalgt til at afprøve metoden Individuel Case Management (ICM) i forbindelse med socialt udsatte borgere. På Forsorgscenter Sydfyn i udslusningsindsatsen arbejdes der med Critical Time Intervention (CTI) metoden, dog med en gennemsnitlig forløbsvarighed på ca. 1 år. Begge metoder har vist sig at være meget effektfulde og har medført gode resultater både ift. Opnåelse af stabil boligsituation og opstart på uddannelse eller beskæftigelse. ICM metoden har vist, at ud af de 11 borgere som blev tilknyttet projektet, opnåede 9 etablering i egen bolig. Af de resterende 2 projektdeltagere fraflyttede 1 kommunen. 6 opnåede desuden opstart på uddannelse eller beskæftigelse/aktivering. En borger er på pension. 3
I perioden fra 2011 og frem har 23 beboere være omfattet af udslusning i egen bolig efter CTI metoden. 21 af 23 har opnået en stabil boligsituation efter udflytning fra Forsorgscenter Sydfyn og 12 har opnået tilknytning til arbejdsmarked eller er kommet i uddannelse. 1 er på sygedagpenge. 4 var inden udflytning tilkendt pension. Erfaringer med ICM 1. I projektperioden er det lykkedes at finde boliger til deltagerne og fastholde dem i egen bolig. 2. ICM -metoden rummer mulighed for at rumme en tungere målgruppe, end den traditionelle bostøtteordning gør. 3. Erfaringen er, at bostøttemedarbejderens koordinerende funktion (ICM) i forhold til at klarlægge rollefordelingen blandt samarbejdsparter er af væsentlig betydning. ICM funktionen har derfor vist sig at være tidsbesparende og ressourcebesparende for samarbejdsparter. 4. ICM-metodens fokus på bostøttemedarbejderens rolle som borgerens fortaler har skabt øget gensidig forståelse og rummelighed hos borgeren og samarbejdspartnere som eksempelvis myndighedssagsbehandler, læge, misbrugsbehandler m.m. Dette er med til at skabe en bedre dialog og dermed større tillid mellem parterne. 5. ICM metoden har vist sig også at have en konfliktdæmpende effekt i kontakten mellem boger og offentlige myndigheder. Erfaringer med CTI 1. CTI metoden skaber mulighed for stor udvikling hos borgeren. Ved den målrettede og tætte kontakt i opstarten er erfaringen at borgeren opnår den nødvendige tryghed i overgangen fra botilbud til egen bolig. Trygheden giver mulighed for at borgeren holder fast i planen for den gode udflytning. 2. Borgeren opnår via massiv støtte at få skabt sig et hjem og en hverdag med indhold, således at de belastninger som skabte hjemløsheden bliver håndteret hensigtsmæssigt. 3. Når der sker tæt opfølgning ift. opstart af uddannelse eller beskæftigelse efter udflytning er der meget større chance for at det lykkedes for borgeren at fastholde ønsket om uddannelse eller beskæftigelse. Det har stor betydning at CTI-medarbejderen er tæt på i denne periode og påtager sig den koordinerende funktion, da det kan være vanskeligt for borgeren at opfylde og fastholde de krav der stilles. 4. Kontakten slippes langsomt og altid med respekt for borgerens behov. Ved tilbagefald har det afgørende betydning, at kontakten hurtigt kan øges i en periode. 5. Erfaringen er, at det i langt de fleste udflytninger med denne støtte lykkes for borgeren at fastholde en stabil boligsituation og få opstartet uddannelse eller beskæftigelse. Erfaringer med Vejen til uddannelse og beskæftigelse Svendborg Kommune arbejder ikke systematisk med metoden Vejen til uddannelse og beskæftigelse i øjeblikket. Men vi anvender en række af elementerne i det daglige arbejde. Fx at unge-sagsbehandlerne i Familieafdelingen er koordinatorer ift. den unges private og professionelle netværk, herunder samarbejde med UU-vejlederne, anbringelsessted, uddannelsesinstitution mv. Der arbejdes ligeledes systematisk med fokus på inddragelse af den unges private netværk i den 4
unges overgang til en selvstændig voksentilværelse. Der afholdes løbende netværksmøder hver 3.-6. måned for målgruppen med henblik på at sikre en helhedsorienteret koordinerende indsats omkring den unge. I forbindelse med etableringen af Ungekontakten er det hensigten at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger yderligere bl.a. ift. målgruppen af anbragte unge. 7. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Projektet vil benytte udredningsværktøjet Udredning og Plan som er afprøvet via Hjemløsestrategien. Redskabet giver mulighed for en struktureret udredning af den unges behov og efterfølgende planlægning af indsatsen. Den unge får på denne måde en meget aktiv andel i egen udvikling ift det videre forløb. Via opfølgning på planen skabes der mulighed for en konkret måling af opsatte mål for den unge efterfølgende. Forsorgscenter Sydfyn er i samarbejde med andre forsorgshjem i DK pt. i gang med en proces i forhold til at anvende dokumentations og resultatmålingssystemet ASI Forsorg på borgerniveau. I forhold til opnåelse af resultater i relation til uddannelse og beskæftigelse anvendes jobcentrets dokumentationssystem med systematisk opfølgning på udvikling og effekt for samtlige unge omfattet af projektet. 8. Aktiviteter og tidsplan Fase 1 Efterår 2014-vinter 2014/2015 Rekruttering af projekt-/bostøttemedarbejder Etablering af projektorganisation Dialogmøde 1 med unge i målgruppen om unge og hjemløshed på Sydfyn. Afholdes i samarbejde med Sand Sydfyn. Mål: Sparring og viden samt input til forandringsworkshop Afholdelse af forandringsworkshop med deltagelse af alle involverede og væsentlige interessenter. Heldagsmøde med proceskonsulent. Mål: Operationalisering af samarbejdsmodel i henhold til Vejen til Uddannelse og beskæftigelse og opstilling af forandringsmodel. Samlet analyse af hjemløshed og risiko for hjemløshed blandt unge på Sydfyn Fase 2 Forår 2015 - vinter 2015/2016 Igangsætning af selve projektmodellen herunder opstart af ungeforløb. 5
Temaeftermiddag med ekspertoplæg. Fokus på ungdomskultur blandt udsatte unge. Deltagere: Projektinvolverede medarbejdere, interessenter, styregruppe, følgegruppe mv. Dialogmøde 2 med unge i målgruppen om unge og hjemløshed på Sydfyn. Afholdes i samarbejde med Sand Sydfyn. Mål: Sparring og viden samt input til justering/videreudvikling af projektmodel. Projektmodelworkshop efterår/vinter 2015. Mål: justering/videreudvikling af samlet projektmodel. Fase 3 Forår 2016 - efterår 2017 Afprøvning af tilpasset og kvalificeret projektmodel Temaeftermiddag med ekspertoplæg. Fokus på ungdomskultur blandt udsatte unge. Deltagere: Projektinvolverede medarbejdere, interessenter, styregruppe, følgegruppe mv. Formidle ny viden og erfaring omkring samarbejdsmodellen til relevante samarbejdspartnere Afklaring ift. mulig implementeringsplan af samarbejdsmodellen, herunder muligheder og udfordringer ved modellen Fase 4 Vinter 2017 Afklaring og afslutning af projektperioden Formidle ny viden og erfaring omkring samarbejdsmodellen til samarbejdspartnere Evaluering Samarbejdsmodel Koordinerende sagsbehandlere - forankret i Jobcentrets Ungeteam og del af Ungekontakten. Der udpeges en specialiseret kontaktperson for projektet i Jobcentrets Ungeteam med dybtgående viden om projektet, samarbejdsmodel og metoder. Tovholder projektmedarbejder ansat på Forsorgscenter Sydfyn. Projektmedarbejderen er bostøtte som har den særlige kontakt til den unge. Kontakten skal være fleksibel ift. tidspunkt, omfang og varighed. Det er vigtigt, at der er stort fokus på den unges behov og at den unge er medansvarlig for den ønskede forandring. Spottere personer blandt samarbejdsparter som har et særligt ansvar for at være opmærksom på at spotte unge i risikogruppen eller formidle viden til andre om muligheden for denne særlige indsats. Spotterfunktion er særligt vigtig blandt nedenstående: Ungekontakten Svendborg (Jobcentret, Familieafdelingen, Socialafdelingen, UU, Borgerservice) 6
SKP medarbejdere SSP konsulenter Sand Sydfyn Misbrugsbehandling for unge Erhvervsforskole EUD Sydfyn Spotter tager kontakt til Tovholderen. Hvis der er muligt kan spotteren være brobyggende i kontakten mellem den unge og tovholderen. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om spotteren er en ressourceperson i den unges netværk, hvor kontakten skal fastholdes under selve indsatsen. Når der er skabt en kontakt til den unge kontaktes den koordinerende sagsbehandler fra Ungekontakten. Opgave fordeling Koordinerende sagsbehandler i Jobcentret har det primære ansvar for alt hvad der vedrører uddannelse og beskæftigelse. Alle aktivitetsparate vil få en koordinerende sagsbehandler forankret i Jobcentrets Ungeteam Tovholder har det primære ansvar for at koordinere opgaverne, styrke den unge i arbejdet med at opnå en stabil boligsituation og være støttende ift. uddannelse og beskæftigelse. Fokuspunkter for forløb 1. Arbejde målrettet med at finde en relevant bolig (kollegium værelse, lejlighed eller anden relevant bolig) 2. Begynde afklaring af uddannelse og beskæftigelse muligheder. 3. Afklare om der er andre forhindringer eller udfordringer for den unge, herunder misbrug eller fysiske/psykiske belastninger 4. Indflytning i bolig 5. Arbejde med fokus på at gøre boligsituationen stabil med særligt fokus på kost, økonomi og hygiejne, her under egen hygiejne og hygiejne/rengøring i boligen. 6. Fortsætte afklaring og evt. opstart i uddannelse eller beskæftigelse. 7
Netværksmøder Brugerniveau Den unge, spotter og tovholder Den unge, koordinerende sagsbehandler og tovholder Den unge, relevante samarbejdspartnere og tovholder Den unge, relevant netværk og tovholder Møderne afholdes med respekt for den unges behov. Organisationsniveau Netværksmøde med spotter, tovholder og projektleder 4 gange årligt Netværksmøde med koordinerende sagsbehandler, tovholder og projektleder 4 gange årligt Styregruppemøde 4 gange årligt Ved behov øges mødefrekvensen. 9. Organisation og ledelse Projektejer Finn Boye, afdelingschef for Socialafdelingen. Projektleder Gitte Kromann Jacobsen, afdelingsleder Forsorgscenter Sydfyn. Projektet forankres i Forsorgscenter Sydfyn, der har indgående kendskab til unge og hjemløshed. Lederen af forsorgscenteret vil fungere som projektleder, idet den faglige indsats i relation til bostøttemetoder skal drives af medarbejderne i Forsorgscenter Sydfyn, som også har erfaring med metoderne. Gitte Kromann Jacobsen har stor erfaring med metoderne CTI og ICM og har bl.a. siddet med i arbejdsgruppen omkring den nationale hjemløsestrategi. Styregruppe Afdelingsleder Jobcentret (Masoum), faglig leder Socialfagligt Center samt projektleder. Følgegruppe Sand Sydfyn, UU Sydfyn, Familieafdelingen, Borgerservice, repr. fra boligorganisationer/kollegier m.fl. 8
Projektforankring chefniveau For at sikre koordinering, sammenhæng og helhed i indsatserne målrettet unge i projektets målgruppe forankres projektet i forhold hertil ledelsesmæssigt i Ungekontakten Svendborgs Styregruppe. Styregruppen for ungekontakten Svendborg består af Socialchef Sundhedschef Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Afdelingschef i Børn og unge med særlige behov Desuden deltager de tre fagdirektører i møder ca. 2 gange om året. Projektlederen vil deltage på Ungekontaktens styregruppemøder til de punkter, som omhandler Hjemløseprojektet. Projektmedarbejder Der ansættes en projektmedarbejder med 1 årsværk pr. projektår til at udføre bostøttefunktionerne. Alternativt deles funktionen på 2 medarbejdere med ½ årsværk hver som projektmedarbejder. Projektmedarbejderen skal have følgende baggrund og kompetencer: Socialfaglig uddannelse Solid erfaring med at arbejde med udsatte og meget gerne socialt udsatte unge Erfaring med metoderne fra Hjemløsestrategien Have overblik og være god til at strukturere Besidde gode evner til koordinering og samarbejde Stærk metodebevidsthed Fleksibilitet, omstillingsparat og kunne rumme en varieret kontakt på den unges præmisser Kunne præstere tydelig, grænsesættende og omsorgsfuld kontakt Evne at guide og vejlede uden at tage over på den unges udfordringer Være bevidst og tydelig om grænserne mellem personlig/privat/professionel Politisk forankring og godkendelse af ansøgning Den politiske forankring af projektet er placeret i Social- og Sundhedsudvalget. Da der ikke er yderligere udvalgsmøder inden sommerferien forelægges ansøgningen til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget efter ansøgningsfristen d. 20. juni. Udvalget for børn og unge samt Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalget orienteres om projektet, da disse fagområder også er væsentlige parter i projektet. Ansøgningen fremsendes med forbehold for efterfølgende fornøden politisk godkendelse i Socialog Sundhedsudvalget på møde i august måned 2014. 9
10. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Bostøttemetoderne ICM og CTI vil, såfremt de viser sig at have god effekt i relation til målgruppen, blive fuldt implementeret i indsatsen til udsatte unge med hjemløshed som udfordring. Det forventes endvidere, at projektets samarbejdsmodel med god effekt vil kunne implementeres som model og metode efter projektets afslutning. 10