K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET F R EDENSBORG KOMMUNE 2 0 1 0
K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Formål Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fu n- gere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrappo r- ten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kval i- tetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende u d- vikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et aggregeret redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 2
Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 3
Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. Børnemiljøvurderinger 1 Her udarbejdes en sammenfatning af resultaterne af alle børnemiljøvurderinger i kommunens dagtilbud, og hvad der generelt skal udvikles i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddene. Oplysningerne hentes fra resultaterne af de enkelte dagtilbuds seneste børnemiljøvurderi n- ger, og hvad dagtilbuddene skal udvikle i forhold til børnemiljøet. Årstal for seneste børnemiljøvurdering: 2008-2010 Fysisk miljø Resultat Det udendørs fysiske miljø: Generelt er der enighed om, at der er gode udendørs forhold, men der er også enighed om, at legepladserne for manges vedkommende er nedslidte og trænger til renovering. Udelivet bliver prioriteret højt, og der bliver lagt vægt på, at der skal være mulighed for dels mange forskellige legeaktiviteter og dels udfordringer, der er alderssvarende for forskellige aldersgrupper af børn. Det indendørs fysiske miljø: Det begrænsede fysiske rum bevirker, at man flere steder arbejder aktivt med at indrette sig fleksibelt, fx med mobile møbler. Det fysiske miljø kan også bære præg af indretning med fx planter, blomster og et aktivt køkken, der kan stimulere duftoplevelser. Der bliver desuden lagt vægt på den rolle, som belysning spiller. Udvikling Støjgener er almindeligt forekommende, men også svære at omgå, idet der er tale om daginstitutioner, som er naturligt støjtunge. Udendørs: Man vil arbejde for at få renoveret de legepladser, hvor det er en mulighed. Enkelte steder vil solsejl kunne gøre en positiv forskel. Desuden ønsker man skærpet opmærksomhed på muligheder for indretning udendørs med forskellige former for beplantning. Indendørs: Støjreduktion vil fortsat være en prioritet. Konkret kan institutionerne fx sætte filtdupper på møbler og lave tilsvarende lyddæmpende foranstaltninger. Man ønsker ligeledes at ændre på belysningen visse steder. 1 Dagtilbudsloven 12 og 13. 4
Psykisk miljø Resultat Venskaber og fællesskaber som sociale relationer børnene imellem har stort fokus. Således bliver der lagt vægt på stimuleringen af en god omgangstone, på empati og på at give børnene en oplevelse af at være værdsat. Udvikling Forebyggelse af mobning skal i tråd med ovenstående prioriteres, såvel som der skal ske prioritering af en anerkendende omgangstone og udarbejdelse af sorgog kriseplaner. For de voksnes vedkommende skal det være et mål at forsøge at skælde mindre ud og at inddrage barnet som deltager i demokrati og medbestemmelse. Æstetisk miljø Resultat Børnene bliver i vidt omfang involveret i den æstetiske udsmykning af institutionerne. I forhold til legemiljøerne spiller overskuelighed en rolle: legetøj og materialer placeres i børnehøjde, således at børnene selv bliver inspirerede af det, som de kan se, nå og selv tage frem. Man lægger vægt på harmoni i farve- og materialevalg. Udvikling Der skal være en opfordring til fortsat at stimulere nysgerrighed hos børnene og til generel fremme af gode læringsmiljøer for børn og voksne. 5
De pædagogiske læreplaner 2 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner heru n- der også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Januar 2010 Beskrivelse af evalueringsværktøj Samtlige institutioner arbejder med alle seks læreplanstemaer hen over året, dog har der i 2009 været et skærpet fokus på børnenes sociale kompetencer og på sproglig udvikling. De evalueringsværktøjer, der anvendes, er Tegn På Læring (TPL), evalueringsskemaer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Derudover benyttes der fx foto og plancher til evaluering. Der er implementeret en ny læreplansskabelon, som understøtter den systematiske evaluering i forhold til at fastsætte mål og at følge op på dem ved at se på tegn på læring i forhold til mål, dokumentation og evaluering. Et af indsatsområderne på 0-6 års området i 2010-11 er at arbejde med praksisfortællinger som en evalueringsmetode i det daglige pædagogiske arbejde. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Stimulering af barnets selvværd er et tema, der er blevet arbejdet med, og som har skabt resultater. Der er blevet arbejdet med bl.a. selvhjulpenhed, som kræver stor bevågenhed, idet der er risiko for, at de voksne overtager det, barnet faktisk kan selv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for barnets udvikling. Der er tillige blevet arbejdet med børns ansvarsfølelse. Resultaterne af arbejdet med børnenes selvværd er, at børnene viser omsorg og empati. Børnene udviser i højere grad respekt, omsorg og ansvarsfølelse overfor hinanden. Børnene er blevet støttet i at udtrykke følelser og i at kunne håndtere konflikter. Ad den vej er der kommet en bedre omgangstone og gensidig respekt. Børnene lærer at skabe kontakt til andre og lærer at udtrykke sig. Arbejdet med udviklingen af børnenes selvværd har også resulteret i, at de voksne gennem praksisfortællinger har fået øje på sig selv. 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 6
Fire institutioner har samarbejdet intensivt med Nationalt Videnscenter om Inklusion og Eksklusion (NVIE) om inklusionsprojektet Plads til alle. Det har resulteret i skærpet fokus på at skabe plads til, at ethvert barn har ret til at opleve sig som et respekteret og betydningsfuldt medlem af fællesskabet. Der er blevet arbejdet med sanserne, fx ved at børn i mindre grupper har givet hinanden massage. Den fysiske nærhed, som massagen giver, forebygger voldelig adfærd børnene imellem. Udvikling Sociale kompetencer Arbejdet med at skabe rammer for gode læringsmiljøer har bl.a. gjort, at der er skabt øget rum for fordybelse og for børnenes fællesskaber. Et eksempel på en ny mulighed for fordybelse er indførelsen af power nap. Såfremt børnenes sociale og personlige udvikling også fremadrettet skal styrkes, er det nødvendigt at inddrage forældrene i arbejdet. Personalets evne til selv at indgå i en social sammenhæng er en forudsætning for at skabe de bedste betingelser for den personlige og sociale udvikling hos børnene. Der skal derfor arbejdes med følgende: - at finde balancen mellem individ og gruppe - at være opmærksom på den personlige udvikling i forhold til at være klar til overgange - fra børnehave til fritidshjem/sfo og skole, fra fritidshjem/sfo til fritidsklub og fra fritidsklub til ungdomsklub. Der skal i videst muligt omfang være mulighed for at tage individuelle hensyn i forhold til det enkelte barns modenhed og parathed til at komme videre. Dette hensyn kan i nogen grad tilgodeses i områdeinstitutionerne med 0-14 års institutioner. Evalueringsresultat Ved at søge at forebygge drillerier er børnenes sociale kompetencer søgt styrket. De voksne er i den henseende blevet castet som gode forbilleder, og i det hele taget er styrede voksenaktiviteter brugt som en tilgang, som har givet nogle gode læringsforløb. Ved at understøtte fællesskaber og venskaber på tværs samt ved konkret at sætte rammer for legerelationerne, er legerelationer søgt styrket. Der er fx blevet arbejdet med muligheden for, at børn kan flytte stue på en sådan måde, at der var mindst en god ven at være sammen med. Anerkendende tilgang har været brugt, fx som et friskt blik for, hvad det enkelte barn har med sig af ressourcer, og hvordan det kan støttes. Børnene har været inddraget i processer, fx udvikling af demokratiske læreprocesser, hvilket generelt styrker de sociale kompetencer. Som udgangspunkt er flere børn i dag individualister og ikke så umiddelbart empatiske. Inddragel- 7
sen i processer kan styrke deres empati og forståelse for, at alle skal have mulighed for at være med til at bestemme. Børnene er dermed stærkere i forhold til at mærke andres og sætte egne grænser. Udvikling I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse indenfor indsatsområdet social kompetence for de 2-årige 82 % og for de 4-årige 78 %. Forståelse for forpligtende fællesskaber og evnen til at kunne agere i fællesskabet med unikke personligheder er et tema for det videre arbejde. Tilsvarende skal der arbejdes med at fremme accept af forskellighed og med at kunne rumme andres behov. Sproglig udvikling Evalueringsresultat Det fokus, der har været på den sproglige udvikling, har bevirket, at omgangstonen er bedre; der er en gensidigt respektfuld, anerkendende tone. Sprogbrugen er blevet mere positiv, og endelig er sprogkufferten, som er brugt visse steder, et positivt indslag. Det styrkede sprog bliver oplevet som en hjælp til at løse konflikter og til at kunne udtrykke egne behov og ønsker. En effektiv måde at styrke børnenes sprog på er at arbejde med dem i mindre grupper, hvor de fx kan koncentrere sig om egne små bøger, digte og selv få mulighed for at udtrykke sig. Ligeledes har højtlæsning og dialogisk læsning vist sig at vække nysgerrighed og forbedre koncentrationsevnen. Det skærpede fokus på sprog har gjort, at børnene fx spørger til begyndelsesbogstaver i ordene. Børnene er blevet bedre til at læse hinanden og til at tage kontakt til voksne ved konflikter. De har fået øget viden om temaer, nye begreber og større ordforråd samt fået styrket evnen til at udtrykke sig ekspressivt. Der er også oplevelser af, at brugen af nutid og datid er styrket. Udvikling Voksenstyrede sange kan også være et middel til at styrke sprogligheden. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse indenfor indsatsområdet sprog for de 2-årige 74 % og for de 4-årige 76 %. Samtlige børn bliver sprogvurderet og fra juni 2009 er det foregået elektronisk. Den sproglige udvikling kræver nærvær, koncentrationsevne, viden og samvær. Det er derfor væsentligt at have fokus på at afsætte tilstrækkelige ressourcer i forhold til det pædagogiske arbejde, der skal ligge i førskolen. Det vil sige fagligt fokus på den kommunikative udvikling i forhold til hele vuggestue- og børnehavegruppen. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Fokus på krop og bevægelse har på vuggestueniveau bevirket, at børnene er blevet trænet i at nævne forskellige kropsdele og i at blive bevidste om egen krop. Børnene er blevet udfordret motorisk, hvilket bevirker, at de får øget mod til at kaste sig ud i fysiske udfoldelser. De har fået mulighed for at bruge sig selv motorisk inde som ude. At opleve stor glæde ved bevægelse er også blevet 8
Udvikling styrket. Kropsbevidstheden generelt gør, at det er lettere at lære egne behov at kende. Man har søgt at sætte lege i gang, der styrker fællesskaber, samt søgt at foranledige til, at børn selv sætter fysiske aktiviteter i gang. Små ture ud af huset er gode for at øge bevægelsen. Aktiviteterne behøver ikke være mange, men ganske få aktiviteter må meget gerne blive gentaget mange gange. Børnenes selvhjulpenhed og koncentration styrkes ved fx at blive trænet i at tage tøj af og på og selv at finde på lege. Hygiejnepolitisk fokus har også betydet, at børnene husker hinanden på at vaske hænder. Det vil være en god ide at inddrage forældrene i børnenes motoriske udfoldelse. Det er vigtigt, at de forstår vigtigheden af at støtte børn i at være selvhjulpne frem for, at forældrene er nursende. Det handler fx om ikke at transportere børn til institutionen i klapvogn og om at lade barnet selv sætte taske og madpakke samt andet på plads. Derudover er der en opgave i at delagtiggøre forældrene i, at børns øgede udfoldelser også til tider betyder, at børn får lidt flere knubs. Personalet skal lære at formulere sig bedre i forhold til synliggørelsen af arbejdet. Det gøres ved, at man på de relevante tidspunkter beskriver og forklarer: a. Hvorfor en given aktivitet er sat i gang. b. Hvordan det er blevet gjort: Eksempel: for at støtte børnene i at lære at stå i kø, har vi leget kø på kælkebakken. Det handler om at lære at tilsidesætte egne behov. c. Hvad der kom der ud af det. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Fokus på naturen og naturfænomener betyder, at børnenes nysgerrighed bliver vakt, og de får øget kendskab til naturen fx fugle, vind, vejr, insekter og vand. Det betyder igen, at de spørger til stadig forskellige begreber. De får lyst til at røre ved naturen, men også respekt for naturen og for dyrene. Naturen er noget, der skal passes på. Børnene oplever samhørighed og tryghed ved naturen ved at vende tilbage til de samme steder på ture. Børnene sanser naturen: varme, kulde, regn og blæst. En måde at styrke arbejdet på er fx ved at finde planter, undersøge dem, skille dem ad og studere de forskellige rødder, der er ved forskellige planter. En mulighed har vist sig at være at dyrke egen køkkenhave. Et eksempel viste, at børnene gravede og trak produkter op af jorden til videre bearbejdning. Planlægning er vigtig, så materialer er tilgængelige. Udvikling Med henblik på fortsat at give børnene mulighed for at have oplevelser i nat u- ren og af naturfænomener er det vigtigt at tilrettelægge nogle processer, der giver mulighed for den form for fordybelse. Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings- Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier er mangeartet, men kan 9
resultat bl.a. styrkes ved at arbejde med traditioner og med forståelsen af, hvem man er i verden. Teaterbesøg, udforskning af lokalområdet og museumsbesøg efterfulgt af værkstedsaktiviteter med fordybelse kan styrke dette. Der er fx også blevet arbejdet med at lave en togbane som inspiration til at bygge en by op omkring med henblik på at få forståelse for eget bysamfund. Oplevelsen af forskellighed og lighed i værdier og udtryksformer kan styrkes ved fx at synge sange på forskellige sprog. Det giver respekt for forskellighed og for forskellige grænser. Det er gavnligt for den kulturelle styrkelse at tage udgangspunkt i de kulturelle udtryk, som i forvejen optager børnene, fx aktuelt Michael Jackson. Inddragelsen af det, der i forvejen vækker interesse, ansporer til en udvidet optagethed af flere kulturelle udtryksformer. Udvikling Eventyrfigurer, fx Guldlok, kan ses som overgangsritual i forbindelse med skolestart. Børnenes interesse for og mulighed for at udforske forskellige kulturelle udtryksformer skal underbygges. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Konsultative møder Siden kommunalreformen har PPR afholdt konsultative møder med 0-6 års institutionerne i kommunen. Fra PPR deltager fast en psykolog og en talepædagog. En fysioterapeut deltager ad hoc. Der ydes supervision og fælles refleksion på vanskelige problematikker omkring børn i institutionerne. Den fælles refleksion giver fælles læring institutionerne imellem, ligesom den samlede viden i institutionerne og PPR kommer i spil. En problemstilling har altid været vendt i konsultation forud for en indstilling til PPR. I forbindelse med en ny tværfaglig organisering i hhv. Humlebæk og Fredensborg er formen indenfor det sidste halve år ændret i disse bysamfund, se nedenfor i afsnittet om AKT-medarbejdere, I-konference og praksisfortællinger. AKT-medarbejdere, I-konference og praksisfortællinger - et pilotprojekt. IK og TK er ord der bliver brugt i pilotprojektet i Humlebæk. IK står for intern konference. Det er en konference, der holdes i skole eller daginstitutionsregi. TK står for tværfaglig konference. Det er en konference, hvor der også er deltagere fra Familieafdelingen samt deltagerne fra den interne konference. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Det omhandler de børn, der har sociale, opførselsmæssige og følelsesmæssige problemer. At have en AKT-medarbejder i institutionen har indtil nu betydet, at de forskellige sager om børn er blevet bedre belyst, før de bliver taget op på I- Konferencen. Der er i netværket af AKT-medarbejdere udviklet et arbejdspa- 10
pir, som bruges i forberedelsen af sagerne. Dette gør arbejdet mere overskueligt for både pædagogerne og AKT-medarbejderen, og sikrer en bedre forberedelse af sagen, ligesom det sikrer, at de relevante forhold omkring barnet er blevet undersøgt og der er reflekteret over disse i højere grad. Praksisfortællinger indgår som en del af denne forberedelse. Disse fortællinger giver et godt billede af de problemstillinger, der kan være omkring barnet. Praksisfo r- tællingerne danner ligeledes grundlag for AKT-medarbejderens og pædagogens samarbejde om at finde andre handlemuligheder i arbejdet med barnet eller børnegruppen. Så vil problemstillinger kunne forebygges og derved ikke nødvendigvis blive viderebragt til I-Konferencen. Specialvejledere Formålet med at etablere den specialpædagogiske vejlederfunktion er at højne den generelle pædagogiske indsats i institutionen og at styrke den anerkendende og inkluderende pædagogik ud fra et ressourcesyn i fællesskaber. Med indsatsen tilsigtes at flytte fokus fra barnet til relationen og konteksten og gennem strukturerede processer understøtte dagtilbuddets kompetenceløft. De specialpædagogiske vejledere har nu fungeret i to år. Dagtilbuddene i Fredensborg Kommune har taget meget positivt imod denne indsats, og de enkelte institutioner værdsætter funktionen. Vejledningen kan groft deles i to tilgange: 1. Med baggrund i konsultativt møde foretager den specialpædagogiske vejleder tre observationer og en afsluttende tilbagemelding, der har sigte på en dybere forståelse af barnets reaktioner og de pædagogiske virkemidler, institutionen kunne anvende. 2. Den specialpædagogiske vejleder indgår i et længere forløb, hvor sigtet er at medvirke til ændret pædagogisk praksis til gavn for barnet/børnene. I denne form lægger den specialpædagogiske vejleder flere timer i institutionen over en længere periode afhængigt af den formulerede indsats. Den specialpædagogiske vejledning er nu blevet en fast del af det samlede tilbud i Fredensborg Kommune. Indsatsen understøtter PPR s øvrige support, og den samlede kvalitet øges. I de enkelte bysamfund er vejlederne en værdsat sparring i forhold til pædagogikken, og det er alment accepteret at få hjælp til institutionens blinde vinkler. Det vægtes, at indsatsen er hurtig og fleksibel. Afhængig af opgavens størrelse, institutionens muligheder o.a. vurderes det, hvorvidt indsatsen skal unde r- støttes med yderligere ressourcer f.eks. i form af timer i en mindre periode. Familiestue Projektet med familiestuer i Fredensborg Kommune er startet i april 2008 med det formål at bidrage til at bryde den negative sociale arv. Ideen med familiestuen er, at samarbejdet mellem børnehave og forældre skal skabe en 11
bedre hverdag for det enkelte barn både i børnehaven og hjemme. Familiestuer er inspireret af Marlborough Family Service, Løvdalscentret i Helsingør og Familieklasser i skolerne. Pilotprojektet med familiestuerne er startet i henholdsvis Børneengen og Børnehuset Frugthaven. Pilotfasen af projektet blev afsluttet december 2009, men initiativet fortsætter i institutionerne. De personer, der varetager arbejdet i familiestuen har alle været på uddannelse og modtaget supervision undervejs af både ekstern og intern konsulent, hvilket har været nødvendigt for at fastholde fokus og udvikling af metoden. Konklusionen på projektet er, at det har været en stor succes for både børn, familier og for institutionen. Inklusionsprojekt Daginstitutionsafdelingen i Fredensborg Kommune tog i 2007 initiativ til at anvende den statsfinansierede pulje, Bedre kvalitet i dagtilbuddet, til at skabe bedre vilkår for alle børn. Fire institutioner har i samarbejde med National Videnscenter for Inklusion og Eksklusion, NVIE, arbejdet med inklusionsbegrebet med henblik på at give plads til alle børn, uanset specielle behov. En forudsætning for, at der kan ske en ændring i den pædagogiske praksis i retning af bedre inklusion er, at de begreber, der anvendes om børn i udsatte positioner, også signalerer inklusion. Som eksempel kan nævnes: Et skift fra at tale om at børn har problemer til at tale om børn i problemer Et skift fra at tale om børn med sociale problemer til at tale om børn i udsatte positioner Et skift fra at tale om vanskelige børn til at tale om børn i vanskeligheder Udvikling: I 2010 begynder fire nye inklusionsprojekter, et i hvert af kommunens fire bysamfund. De fire institutioner vil fortsat få støtte af NVIE, og som noget nyt vil de få tilkoblet en søsterinstitution, som er en institution fra de tidligere projekter. Dette for at sætte videndeling i system og udvikle et netværk mellem institutionerne på tværs af institutionstype og bysamfund. For tidligt fødte børn For tidligt fødte børn profiterer ofte af små miljøer og få voksne, som kan skabe ro, forudsigelighed og regelmæssighed. Dagplejen har gode erfaringer med dette arbejde, hvor der også bliver arbejdet konkret med Marte Meo og lagt handleplaner for det enkelte barn med henblik på en optimal udvikling. De for tidlig fødtes forældre har ligeledes brug for en tættere tilknytning til omsorgspersoner. En egentlig undersøgelse af kommunens for tidligt fødte er ikke foretaget, men alt tyder på, at det har en effekt. 12
Udvikling Specialgruppen Spilopperne Specialgruppen Spilopperne er placeret i Børnehusene Lystholm og er et specialtilbud, der modtager børn i alderen 0 6 år med særlige behov, herunder psykiske og fysiske handicaps. Der bliver i årets løb arbejdet med forskellige temaer og aktiviteter for herigennem at styrke hvert enkelt barns udviklingsmuligheder. Som noget nyt i 2009 har børnene været tilbudt ridning en gang om ugen. Ridningen har styrket børnenes balanceevne og generelle motorik. Børn med sansemotoriske vanskeligheder får hermed styrket deres evne til at fornemme, og de får bedre kontrol over egen krop og bevægelser. Motorisk urolige børn falder til ro og slapper af, når de skal følge hestens rytme. Sproget og de sociale kompetencer bliver samtidig styrket i samværet med hesten. Nogle børn har aldrig prøvet at sidde på en hest, og for dem bliver en personlig grænse overvundet og netop herigennem sker den personlige udvikling. Der er også et tæt samarbejde med talepædagoger, hvor små individuelle forløb bliver tilre t- telagt. Gennem spil på computeren bliver talbegreber, farver, sprog og opmærksomhed trænet. Og nogle af de børn, som har svært ved at koncentrere sig længe, har udvist stor koncentration foran computeren. Der sidder altid en voksen sammen med barnet. Spilopbørnene udvikler en forståelse for omverdenen. Deres forståelse for sociale spilleregler i offentligt rum bliver trænet, og de genkender og husker efterhånden også de regler, når de er på tur. Træning og udvikling af de sociale kompetencer bliver vægtet højt. Rutiner, struktur, tydelighed og gentagelser sikrer, at børnene i eget tempo udvikler deres kompetencer og tilegner sig værktøjer, som forbedrer deres evne til at magte hverdagen og dens skift. Det tværfaglige arbejde vil blive søgt yderligere styrket. Den pædagogiske inkluderende indsats vil fortsat have stort fokus. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat og de er søgt hjulpet ud af deres vanskeligheder. Der har været opmærksomhed i forhold til de børn, der havde særlige behov, Man har arbejdet på tværs af fagligheder med henblik på at støtte børnene. Læreplansarbejdet er generelt, og gælder derfor også børn med særlige behov. Udvikling Der er behov for en tydeligere redegørelse for hvilke særskilte initiativer, der bliver iværksat i læreplansarbejdet for børn med særlige behov. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Arbejdet med de pædagogiske læreplaner bærer tydeligt præg af arbejdet med værktøjet Tegn På Læring samt praksisfortællinger. Der er i øvrigt store forskelle på, hvordan man arbejder med læreplanerne ude i institutionerne. Ambitionen er ved anvendelse af læreplansskabel o- 13
nen over tid at få en systematisk og let aflæselig status på arbejdet og udviklingen af læreplanstemaerne og de øvrige indsatser. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde alle børn i treårsalderen en sprogvurdering og efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter. Fredensborg Kommune har valgt at have særlig fokus på at styrke børns sproglige kompetencer. Institutionsafdelingen har afholdt kurser og temadage for at opkvalificere det pædagogiske personale i daginstitutionerne med henblik på dette. Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Hvordan tilbydes forældre sprogvurdering af deres barn? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Fredensborg Kommune har valgt det elektroniske sprogvurderingsmateriale, som er udviklet af bl.a. Syddansk Universitet. Materialet består af såvel en forældredel som en pædagogdel. Fredensborg Kommune har besluttet at sprogvurdere alle treårige børn (fra to år og 10 måneder til tre år og fire måneder). Kommunen igangsatte den elektroniske sprogvurdering pr. 15.6. 2009. Selve sprogvurderingerne udarbejdes i samarbejde med barnets forældre. Pædagogerne i de enkelte dagtilbud udfører deres del af sprogvurderingen, og det er en pædagog, som kender barnet godt, som udfører sprogvurderingen. De forældre, der tager imod tilbuddet om sprogvurderingen, udfylder forældreskemaet i hjemmet. Alle forældre får tilbud om at udfylde et forældreskema for deres barn. Hvis forældrene ønsker det, kan de modtage forældredelen af sprogvurderingen via deres mailadresse og maile besvarelsen direkte til institutionen. Forældrene kan også få skemaet udleveret af personalet og få eventuel vejledning. Beskrivelse af den sprogstøttende indsats Resultatet af alle sprogvurderinger indtastes i det elektroniske sprogvurderingssystem.sprogvurderingen kortlægger, hvilke indsatser barnet har behov for. 3 Dagtilbudsloven 11 14
Generel indsats Institutionerne skal tilrettelægge den pædagogiske praksis, så det generelle sprogarbejde støtter børn med alderssvarende kompetencer. Alle daginstitutioner skal beskrive deres sproglige indsats i læreplanerne. Fokuseret indsats Hvis børn vurderes at have behov for fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre i fællesskab udarbejde en handleplan, der målrettes det enkelte barn, og sikrer barnet udfordringer og udvikling. Der bliver afholdt temadage med undervisning i at udarbejde individuelle handleplaner. Særlig indsats Hvis et barn vurderes at have behov for særlig indsats, skal daginstitutionen udfylde en indstilling til PPR med beskrivelse af de sproglige vanskeligheder. Børn, der ikke går i daginstitution Børn, der ikke er indskrevet i en daginstitution, kan også få sprogvurdering. Der er indgået en aftale med en talepædagog under PPR om mulighed for sprogvurdering. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 31.12 2009 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Sprogvurderede tosprogede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats 113 22,5 % Fokuseret indsats 2 0,4 % Særlig indsats 5 1,0 % Generel indsats 0 0% Fokuseret indsats 0 0% Særlig fokuseret indsats 0 0% Sprogvurdering Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Børn, der på baggrund af forældrenes ønske, ikke er blevet sprogvurderet Antal 3-årige i alt (den samlede årgang) 0 Procent 0 % 503 Sprogstimulering af tosprogede børn jf. folkeskolelovens 4a Børn Procent/andel af kommunens 3-årige I dagtilbud 194 89% 15
Ikke i dagtilbud 24 11% Fredensborg Kommunes organisering af Folkeskoleloven 4a, stk. 3 og stk. 4 15 timers lovpligtigt sprogtilbud til børn, der ikke er optaget i en daginstitution: Fredensborg Kommune har et 15 timers sprogtilbud for børn, der ikke er optaget i en daginstitution. Sproggruppen har lokaler i en daginstitution, hvilket giver børnene i spro ggruppen mulighed for at skabe venskaber med børn, der går i daginstitution. Gruppen ledes af pædagoger med særlig uddannelse i tosprogethed og tokulturalitet. Forældreinformation og forældresamarbejde i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn Institutionsafdelingen har udarbejdet en informationspjece om det lovpligtige sprogtilbud på 15 timer pr. uge. Forældre bliver inviteret til informationsmøde med tolkebistand efter behov. Forældrene får tillige tilbudt hjemmebesøg. Det vægtes at få en god dialog og at få skabt et godt samarbejde med forældrene, så de oplever et medansvar for at styrke barnets modersmål og at sikre, at børnene møder regelmæssigt i sproggruppen. Tilsyn i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn Afslår forældrene det kommunale tilbud, vil konsulenten for tosprogede småbørn komme på et årligt tilsyn for at sikre, at børnene får den fornødne sprogstimulering, herunder udføre en sproglig vurdering. 4 a stk. 4 støtte til tosprogede børn, der går i daginstitution: Forældreinformation Forældrene informeres om sprogtilbud i barnets dagtilbud, og der inddrages tolke efter behov. Sprogvurdering og sproghandleplan i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn Daginstitutionerne foretager en sagkyndig sprogvurdering af alle børn og udarbejder individuelle sproghandleplaner. Fredensborg Kommune prioriterer, at de tosprogede småbørns forældre skal være meda n- svarlige for deres barns sproglige udvikling. Stuepædagoger udarbejder derfor individuelle sproghandleplaner i samarbejde med barnets forældre. Overgang fra institution til skole i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn De kommende skolebørn sprogvurderes to gange om året. I 2009 blev der udarbejdet et Konklusionsskema til videregivelse af information fra daginstitution til skole. Det vil fremgå af skemaet, om barnet har brug for undervisning i dansk som andetsprog i forbindelse med skolestart. Sprogstimulering i forbindelse med tosprogede børn Institutionerne arbejder systematisk med sprogstimulering, og børnene sprogstimuleres i grupper af 3-6 børn i børnehaven, så der skabes kontinuitet i børnenes hverdag. 16
Personalets kompetencer i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn Forvaltningen har fokus på at styrke og opkvalificere medarbejdernes kompetencer i dagtilbud og sproggrupper. Personalet tilbydes løbende kurser. Fagligt netværk i Fredensborg Kommune i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn Koordinatorgruppen og kontaktpædagoggruppen indkaldes til netværks-/samarbejdsmøder. Netværksmøderne er et forum for opbygning af nyeste viden på området, for ide- og erfaringsudveksling, gensidig inspiration og støtte til hinanden. Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange De fire bysamfund har afhængig af opbygning og størrelse små variationer i arbejdet med overgange mellem dagtilbud og skole (inkl. fritidshjem/sfo). Som udgangspunkt er der tale om et for bysamfundet fælles overleveringspapir. Det vil sige, at der i bysamfundet er en standard for de oplysninger, der gives om barnet. Standarden er udarbejdet i fællesskab me l- lem institutioner og skoler. Børnene besøger de skoler, de skal gå på, og der er overleveringssamtaler mellem skoler, institutioner og forældre. Mange steder koordineres dette på de overordnede Bysamfund s- møder, som ligger fast hen over året. I ét bysamfund bliver der arbejdet med Guldlok, hvor eventyret danner ramme om overgangen. Der er bl.a. teaterforestilling for børnene. Hertil kommer besøg på skolerne og overleveringssamtaler. Der er ekstra fokus på børn med særlige behov. Efter behov kan der blive sat et mødeforum op, hvor det enkelte barn kan blive sat i fokus. Overgangsarbejdet er fortsat under opbygning. Det er derfor kun få steder, hvor man har udpeget en decideret ansvarlig for overleveringssamtalerne. Mange steder er man gensidigt forpligtede, men for den afgivende institution hviler der et øget ansvar om at gøre opmærksom på det barn, der kommer. Ambitionen er at sikre, at alle børns overlevering er kvalitativ og i system. 4 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 17
Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2009 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 54 9,8 % Piger 23 4,17 % I alt 77 13,97 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 159 12,0 263 0-2 årige i daginstitution 338 50,55 663 til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 1.421 91,7 1.444 5 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 18
Dagtilbudstyper 9 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud 60 1 0 12 Selvejende dagtilbud 0 3 8 Private institutioner 0 0 2 0 Puljeordninger 0 1 0 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Fredensborg Kommune er kendetegnet ved at have fire bysamfund, der tilsammen udgør kommunen. De fire bysamfund danner rammen om rigtig meget af det arbejde, der foregår på tværs af fx institutions- og skoleområdet. Kommunens dagtilbud er en blanding af store og mindre institutioner; nogle i områdelede l- se, andre i færd med at blive til områdeinstitutioner og endelig et antal selvejende instituti o- ner. Området omfatter kommunens dagtilbud for børn og unge i alderen 0 til 14 år. I 2010 er der ca. 6.730 børn i kommunen, som for størstedelens vedkommende benytter sig af dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede institutioner, fritidshjem, SFO og fritidsklub. Fredensborg Kommune har pasningsgaranti, hvilket betyder at alle 0-5-årige børn skal tilbydes en plads senest 3 måneder efter ansøgningsdato, dog tidligst når barnet er 30 uger. Der er ikke pasningsgaranti for de 6-14-årige. 9 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 19
Samlede udgift til søskendetilskud 6.650.000 Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 0 Økonomi opgjort på årsbasis Bruttodriftsudgifter 10 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje 24.353.000 421.000 159 Kommunale og selvejende vuggestuer 4.837.000 204.000 40 Kommunale og selvejende børnehaver 8.505.000 185.000 118 Kommunale og selvejende integrerede 165.355.000 5.245.000 1.880 daginstituti- oner Privat dagpleje 0 0 0 Private institutioner 45 1.717.000 26 Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn 1.744.000 41 1.725.000 142.000 1.867.000 25 0 0 0 0 10 Samtlige bruttodriftsudgifter inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 20
Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 11 opgjort i fuldtidspladser 12 pr. pædagogisk medarbejder 13 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 14 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue 3,07 51 6,5 Børnehave 5,72 51 6,5 Integrerede daginstitutioner 4,7 51 6,5 Kommunal dagpleje 2,7 48 1 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 23 Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 4 10 91 11 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 12 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 14 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 21
Fuldtidstakst 15 for indeværende Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i pro- år cent af beregningsgrundlaget 17 Dagpleje 27.732 25 % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 34.260 25 % 34.260 25 % 16.860 25 % 16.860 25 % Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 % og med frokost max. 30 % 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap. 12.1.3.3.1 22
Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 18 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger 196 40 % 17 3,5 % 296 60 % 1 0,2 % 15 3 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 19 Sygefravær i procent 20 14,9 dage 6,8 % 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 20 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 23
Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne o m- sætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og han d- lingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 31.12.2009 Ledelsens uddannelsesniveau 21 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 6 15 % 11 28 % 22 57 % Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Når Fredensborg Kommune har interesse i at deltage i et pilotprojekt vedrørende kvalitet på dagtilbudsområdet, så er det et udtryk for det store ønske om at have høj faglighed, som også var udslagsgivende i forhold til at deltage i KL Partnerskabsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud i 2008 og 2009. De tre vigtigste perspektiver i indeværende år er: Områdeledelse, herunder nye driftsoverenskomster med selvejende daginstitutioner. Indførelse af områdeledelse er med til at ruste daginstitutionerne til fremtidens øgede krav og stramme økonomi. Børnemadplan madordning til 0-5-årige i daginstitutionerne. Implementering af madordningen, så alle kommunens 0-5-årige børn får et sundt fro- 21 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 24
kostmåltid. Lovgivningen om madordninger for alle 0-5-årige børn i daginstitution er ændret, således at det nu er pr. 1.1.2011, at der senest skal være etableret et tilbud om madordning for de institutioner, hvori forældrebestyrelsen ønsker det. Der skal etableres køkkener de resterende steder, hvor der er ønske om madordning. En udfordring er fortsat at få uddannet personalet i institutionerne, samt at få ansat relevant personale til varetagelsen af tilberedning af maden. Temperaturmåling og kvalitetsrapport. Temperaturmålingerne giver et billede af den nuværende kvalitet og kvalitetsrapporterne er et dokumentationsværktøj, som giver et samlet overblik. Hertil kommer: Pædagogisk konference I september 2010 vil der blive afholdt en konference for alle kommunens pædagoger. Formålet er videndeling og læring. Konferencen er en udløber af KL-partnerskabet God Kvalitet og Høj Faglighed i Dagtilbud. Konferencen bliver tilrettelagt som en rejse i undergrundsbanen. Hver institution får egen station i undergrunden, hvor deres egen særlige pædagogiske kvalitet bliver udstillet. Ideen med togrejsen skal symbolisere, at daginstitutioner i Fredensborg er på sporet af god og høj kvalitet. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og fritidsområdet Fra sommeren 2009 02 er kommunerne forpligtet til at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Arbejdet skal ske ud fra Folkeskolelovens 40 om mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området og vil tage udgangspunkt i SFO ernes hidtidige praksis. Udfordringen består i at skabe en kobling til skolerne og 0-6-års-området med henblik på at opnå en helhedstænkning. Derudover drejer det sig om at udmønte indsatsen med mål- og indholdsbeskrivelser i pædagogisk udviklingsarbejde for såvel SFO som fritidshjem. SIV sprog i vuggestuen Tre af Fredensborgs vuggestueafdelinger deltager i et sideprojekt til et ph.d.-projekt ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Projektet i Fredensborg Kommune hedder SIV. Formålet med SIVprojektet er dels at give deltagerne aktuel viden om sprogpædagogik og siden se, om det har effekt i praksis. Desuden vil man undersøge om teoretisk sprogpædagogik overhovedet kan omsættes til praksis. Effekten vil blive afdækket forår 2011. Indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet 25
Med Byrådsbeslutningen marts 2010 er der givet grønt lys for etablering af områdeledelse i kommunens dagtilbud. To processer med henblik på indførelse af områdeledelse er allerede i gang, nemlig i Humlebæk og Endrup i Fredensborg. Områdeledelse vil blive indført efter en proces, der løber hen over sommer/efterår 2010 og som sikrer inddragelse af såvel personale som forældre. I den forbindelse lægges der op til dialog om, hvordan forældreinddragelsen sikres bedst muligt i forbindelse med den ny organisation. I sammenhæng med etableringen af områdeledelse afsøger kommunen muligheden for at integrere selvejende institutioner i de kommende kommunale områdeledelser. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010, er der indarbejdet en besparelse på 1,25 mio. kr. i budgettet for 2011 og frem. Nye driftsoverenskomster Efter sommerferien vil de selvejende institutioner, der ikke ønsker at indgå i kommunal områdeledelse blive præsenteret for et nyt oplæg til driftsoverenskomster, der iagttager de ændringer, der er sket bl.a. i forbindelse med strukturreformen og kommunesammenlægningen. Temperaturmåling i september 2010 som udløber af KLpartnerskabsprojektet I september 2010 vil der blive gennemført endnu en såkaldt temperaturmåling af Rambøll og Kommunernes Landsforening på samtlige 0-6 års institutioner i kommunen; denne gang med flere indikatorer på kvalitet. Målingen drejer sig om at vurdere på kvaliteten af børnenes udviklingsmiljø, læringsmiljø- og betingelser samt personalets faglige kvalifikationer. I temperaturmålingen spørges også forældre om tilfredsheden med kvaliteten. Dette kvalitetstjek vil medføre overvejelser og initiativer til at fastholde og styrke udviklingen på det pædagogiske område. Kvalitetsrapport Fredensborg Kommune deltager i den første pilotfase af arbejdet med en kvalitetsrapport på børneområdet. Oplægget er udarbejdet i regi af KL og partnerskabskommunerne. Rapporten tager udgangspunkt i en række standarder og kriterier, som alle kommunens dagtilbud skal evalueres ud fra. Kvalitetsrapporten for 0-6-års området er et dokumentationsværktøj, som fx indeholder temaerne nøgletal, tilsyn og kommunens eget indsatsområde for det pågældende år. Kvalitetsrapporten kan for den enkelte institution og forvaltning give a n- ledning til refleksion og målrettede handleplaner. Politikerne kan med rapporterne få et samlet materiale, som kan understøtte de tiltag, der kalder på 26
særlig opmærksomhed. Den første kvalitetsrapport forventes afleveret april 2010. Voxpop ledernes stemme Institutionsafdelingen har valgt at spørge institutionslederne om, hvad de mener, kendetegner dagtilbudsområdet i Fredensborg Kommune. Her var svarene, at kommunen er karakteriseret ved et højt fagligt niveau, ved innovation og omstillingsparathed. Der bliver givet ros til inklusionsprojekterne, til projektet om aktionslæring og til arbejdet med tidlig indsats. Der er desuden stolthed at spore i forhold til, at der i kommunen er gode madordninger med egenproduktion i institutionerne, og der er et årligt seminar for lederne, hvor der bliver stillet skarpt på ledelse og på værktøjer for ledelse. Alt sammen noget, der gør Fredensborg Kommune til et godt sted at være leder af et dagtilbud. 27