Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af 12.12.2006 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Andi. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse på ny vej og udkørsel primært til Randesrvej og sekundært til Andivej. Via decentrale kraftvarmemotorer opstillet i Hornslet vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Hornslet Fjernvarme. Den planlagte placering af biogasanlægget Projektet er p.t. ved at blive vurderet i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVMredegørelse). Desuden er lokalplanforslag og miljøgodkendelse under udarbejdelse. Der er ansøgt om anlægsstøtte ved FødevareErhverv og den indsendte ansøgning er p.t. under behandling. Nærværende ansøgning er justeret i forhold til biomasser, priser etc, er konkret og erstatter således en tidligere ansøgning 8. januar 2010, som var en foreløbig ansøgning om kommunens principielle stillingtagen til en kommunal garantistillelse. 1
Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssigt forsvarlig måde Dette formål er fuldt i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte grøn-vækst-plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraft/varmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med SydDjurs kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca. 180.000 t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Omlægning af Andivej, ca. 700 m Biogasledning, ca. 9 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca. 180.000 t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle 12.000 Svinegylle 125.000 Minkgylle 5.000 Dybstrøelse 2.400 Energiafgrøder 30.000 Gyllefibre (= 42.000 t gylle) 6.300 I alt 180.700 2
Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en 7 årig historie og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 25 af disse findes inden for en radius af 10 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har gentagne gange udtrykt accept af disse. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt seperationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, hvilket forventes fortrinsvis at blive sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes, fortrinsvis hos leverandørerne af gødning, til en pris, der giver landmanden et dækningsbidrag svarende til vinterhvede, dvs. markedspris. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at blive attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser indenfor visse grænser vil kunne varieres med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af 5000 m 3 svinegylle med 5000 t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 1) kunne forbedre økonomien med ca. 700.000 kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 10,2 mio. m 3 biogas svarende til ca. 61.200 MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 1 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 9,5 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. Energiproduktion Den producerede biogas anvendes til produktion af kraftvarme. På biogasanlægget etableres en motor dimensioneret til produktion af den nødvendige mængde procesvarme. El-produktion her- 3
fra sælges til nettet. Den resterende biogasmængde sendes til Hornslet og anvendes til produktion af kraftvarme her. El sælges til nettet og overskudsvarme til Hornslet Fjernvarme til en pris svarende ca. til produktionsprisen for halmvarme (P.t. 200 kr./mwh). Prisen reguleres efter pristallet. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 75 % af selskabets indtægter. P.t. er el-afregningen ca. 78,1 øre/kwh. Det er klart, at en (forventet) forøgelse af afregningen væsentligt vil forbedre selskabets økonomi. Varmesalget giver ca. 20 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer for de sidste 5 % (se bilag 1). Varmeproduktion (til salg Hornslet) Ca. 26.800 MWh El produktion (værk og Hornslet) Ca. 25.000 MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca. 24.000 t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Anlægget har været i udbud (marts 2010) og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er endnu ikke underskrevet, da dette ikke må ske inden ansøgningen om anlægsstøtte ved FødevareErhverv er endeligt behandlet. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg, en gasledning til Hornslet, 2 decentrale gasmotorer samt en ny omfartsvej plus diverse tilpasninger (I alt 68,3 mio. kr., ca. 76 % af den totale investering). Tilbuddet vil skulle reguleres for evt. prisændringer på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre. Til disse poster er tillagt udgiftsposter som ikke har været i udbud, men for hvilke der har været indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer til ekstra lagertanke, investeringer på de tilknyttede landbrug, grundkøb, indkøb af mobil decanter, projekt og tilsyn, uforudset etc., (i alt ca. 21,4 mio. kr., ca. 24 % af totalinvestering) (se bilag 1). Det samlede budget for projektet er dermed 89,7 mio. kroner. Hvilket medfører at nærværende ansøgning omfatter et beløb på ca. 59,444 mio. kr. for hvilket der hermed søges om en kommunal lånegaranti, således at lånet vil kunne optages i KommuneKredit. Finansiering og ansøgningsbeløb Ifølge Grøn-vækst var der fra statslige myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering : Kommunalt garanteret lån). Nærværende projekt er p.t. til behandling mht. anlægstilskud og en afgørelse forventes senere på foråret (bl.a. når det vides om der opnås kommunalt tilskud). Tilskudsreglerne har dog medført at den forventede fordeling ikke vil kunne realiseres, idet en række væsentlige projektelementer ikke vil kunne opnå tilskud (bl.a. ny vej, anlæg på gårde, grund, decentrale lagre, gasledning, decentrale gasmotorer). Nedenstående fordeling er således fremkommet efter forventningen om støtteprocent samt fastholdelse af egenfinansieringsandelen. Statstilskud Egenfinansiering landmænd 13,7 %(12,302 mio. kr.) 20,0 %(17,936 mio. kr.) 4
Kommunalt garanteret lån I alt 66,3 %(59,444 mio. kr.) 100,0 %(89,682 mio. kr.) I alt ansøges hermed på den baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 59,444 mio. kr. Skriver: Fem-ti-ni-millioner-fire-hundrede-og-fire-fyrre-tusinde-kroner. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning -, at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 1) viser under de givne forudsætninger et årligt overskud på ca. 2 mio. kr. Det betyder, at økonomien f.eks. kan tåle et mindre gasudbytte på ca. 8 % uden at blive negativ, hvis alt andet holder. Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1,3 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og dybstrøelse. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste der kan justeres på. En fordobling til 10 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 0,7 mio. kr./år Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 250 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 225 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede Herudover skønnes der at være en lang række muligheder for at forbedre driftsøkonomien gennem besparelser på energiforbrug etc. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse og dermed en miljøbæredygtig energileverance Minimale lugtgener qua installation af lugtneutraliseringsfilter Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Tidsramme 5
Der er som nævnt søgt anlægsstøtte hos FødevareErhverv. Denne forventes afgjort i foråret 2011. Bevilliges tilskud er det et krav, at projektet skal være igangsat senest 1 år efter, dvs. myndighedsarbejdet skal da være afsluttet således at byggeriet kan gå i gang, forventeligt omkring marts-maj 2012. Byggeriet varer ca. 1 år, hvorefter der vil være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen Tlf.: 4044 6808 Se også følgende i vedlagte bilag: Proces på anlægget. Lugtmæssige forhold. Selskabsøkonomi. Beregningsgrundlag. Priser. Balancebudget. 6
Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankfiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, Gassen ledes herfra til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motor-hus i Hornslet Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes dels i motorgeneratoranlæg på anlægget (svarende til procesvarmebehov), og dels på motorgeneratoranlæg placeret i Hornslet, hvor overskudsvarme sælges. Samlet elsalg: ca. 25.000 MWh Samlet varmesalg: ca. 26.700 MWh Samlet energibalance: Brutto energiproduktion Samlet energiforbrug incl. transport 61.200 MWh 4.450 MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes desuden udelukkende landbrugsbaserede biomasser og ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr. 4 1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Sikkerhedsventiler på reaktorer og gaslagertank Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på gasmotor og gasfyr vil der undtagelsesvist kunne forekomme biogasudslip 7
Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger. Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem fastlægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes derfor at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Projekt og tilsyn skønnes endda at være særdeles rummelig, idet hovedparten af projekteringsomkostningen ligger i tilbudsprisen (biogasanlæg, gasledning, vej og motorgeneratoranlæg). Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret. I dette tilfælde forventes 75 % af resten finansieret via kommunalt garanterede lån. Resten via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er indregnet et ekstra gasudbytte idet anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 1½ % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 22 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring 850.000 kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er ikke indregnet en indtægt på salg af overskydende (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder) gylle, men en indtægt svarende til transportomkostningen vil indbringe ca. 600.000 kr./årligt. Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst udgifter dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Det fremgår, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo 2019. Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 8
9
10
11
Forventet placering af biogasanlæg ved Andivej 43, Mørke Angivelse af biogasanlæggets forventede placering, Andivej 43, 8544 Mørke. 12