1 Urup Kirke Søndag d. 5. oktober 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Kirkeskolen synger: - Hvor i himlen er Gud? - Grøn som en abe DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner - - - DDS 240: Dig være ære Altergang DDS 476: Kornet, som dør i jorden DDS 13: Måne og sol Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 139,1-12 Epistel: 1 Kor 15,21-28 Prædiketekst: Joh 11,19-45
2 Kirkeskolens sangtekster: Hvor i himlen er Gud? Og hvordan ser han ud? - har han skæg og hår på ho det? Kan han græde og le som alle andre, eller er han som et spøgelse, der vandrer? Og er himlen mon skøn? Hvorfor be r man en bøn, og er det rigtigt, Jesus var hans søn? Det ikke alting, der kan forklares, men hva gør det, når bare vi ved: At vi fik tro, håb og kærlighed Og hele jordens herlighed Og vi fik glæde midt i sorgen Og lyset af i morgen (gentag) Hvor i himlen er Gud? Hva det 10 ende bud er det sandt, at Gud kan trylle? Hvad mon Jesus han fik i julegave? Og hvor Søren ligger Paradisets have? Er Vorherre som os? Har han tanker som vor s, og hvorfor hænger Jesus på et kors? Det ikke alting, der kan forklares, men hva gør det, når bare vi ved: At vi fik tro, håb og kærlighed Og hele jordens herlighed Og vi fik glæde midt i sorgen Og lyset af i morgen (gentag) Hvor i himlen er Gud? Har han knogler og hud - og hvor bor han egentlig henne? Kan han tilgive alle vore synder? Kan han høre os, når vi går rundt og nynner? Hvem har givet ham navn? Og hvordan gør han gavn, og kan han virk lig ta os i sin favn? Det ikke alting, der kan forklares, men hva gør det når bare vi ved: At vi fik tro, håb og kærlighed Og hele jordens herlighed Og vi fik glæde midt i sorgen Og lyset af i morgen (gentag)
3 1. Grøn som en abe, rød som en kanin. Nej, nej, nej, det da helt vildt skørt! Pink som en tiger, brun som en pingvin. Det det skøreste, jeg nogensinde har hørt! Det er Gud, der giver hele verden krudt og kulør. Han har fundet på de farver, der gi r skyhøjt humør. Han er superkreativ, wa-ba-da-bah. Han har skabt mig, han har formet mit liv. Det er Gud, der giver hele verden krudt og kulør. Han har fundet på de farver, der gi r skyhøjt humør. Han er superkreativ, wa-ba-da-bah. Han har skabt mig, han har formet mit liv. 3. Gul som et grantræ, lilla som en sø. Nej, nej, nej, det da helt vildt skørt! Grå som en rose, lyseblåt som hø. Det det skøreste, jeg nogensinde har hørt! 2. Sort som et jordbær, hvid som en tomat. Nej, nej, nej det da helt vildt skørt! Blå som persille, rosa som spinat. Det det skøreste, jeg nogensinde har hørt! Det er Gud, der giver hele verden krudt og kulør. Han har fundet på de farver, der gi r skyhøjt humør. Han er superkreativ, wa-ba-da-bah. Han har skabt mig, han har formet mit liv.
4 Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus:»Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«jesus sagde til hende:»din bror skal opstå.«martha sagde til ham:»ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag. Jesus sagde til hende:»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«hun svarede:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde:»mesteren er her og kalder på dig.«da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde:»herre, havde du været her, var min bror ikke død.«da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde:»hvor har I lagt ham?herre, kom og se!«svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne:»se, hvor han elskede ham.«men nogle af dem sagde:»kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde:»tag stenen væk!«martha, den dødes søster, sagde til ham:»herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.«jesus sagde til hende:»har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?«så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde:»fader, jeg
5 takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.«da han havde sagt det, råbte han med høj røst:»lazarus, kom herud!«og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem:»løs ham og lad ham gå.«mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. Prædiken Hvor i himlen er Gud? Og hvordan ser han ud? Er det rigtigt, Jesus var hans søn? Hvorfor hænger Jesus på et kors? Der er så mange spørgsmål, vi ikke kan give svar på. Et af dem er også, hvorfor vi skal dø. Hvorfor skal vi ikke bare leve altid? En af mine konfirmander sagde, da vi snakkede om det i sidste uge, at der ville blive alt for mange på jorden, hvis der ikke var nogen, der døde. Det er måske også rigtigt?! Men alligevel spørger vi tit: Hvorfor? Vi kan også spørge Gud: Hvorfor gør du sådan og sådan? Hvorfor skulle dem, vi holdt af, dø fra os? Sådan har Martha og Maria helt sikkert spurgt, da de mistede Lazarus. Mange ting får vi aldrig svar på. Og som vi synger i sangen: Det ikke alting, der kan forklares, men hvad gør det, når bare vi ved: At vi fik tro, håb og kærlighed, og hele jordens herlighed, og vi fik glæden midt i sorgen og lyset af i morgen. Vi spørger hvorfor?, men i stedet for at få svar på alle vores spørgsmål, så får vi noget andet. Tro, håb og kærlighed. Vi får tro! Tror du det, spurgte Jesus Martha, da han fortalte hende, at han er opstandelsen og livet. Og Martha sagde:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«sådan var det at møde Jesus. Han fyldte mennesker med tro, fordi han sagde og gjorde så store ting.
6 Og det gør Jesus stadigvæk. Når vi hører om Jesus, om hvordan han mødte mennesker dengang og gjorde godt imod dem, så finder vi ud af, at han er på samme måde i dag. Jesus kan fylde os med tro på, at han er Kristus, altså Guds søn, som vi ikke kan se, men som alligevel kan være lige så tæt på os som vi er på os selv. Så når vi spørger: Hvor i himlen er Gud?, så svarer vi: Det er ikke så vigtigt, hvor i himlen eller hvor på himlen Gud er, men det er vigtigt, at himlen er her, hvor Jesus er, og hvor der er tro på Jesus. Vi får håb! Jeg synes, det er så skønt, at Jesus havde en lang snak med Martha, før han opvakte Lazarus fra de døde. Han talte med hende om håb. Først siger han:»din bror skal opstå.«og Martha siger til ham:»ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag. Hun siger: Om lang tid, Jesus, skal han opstå, men hvad hjælper det mig i dag? Men Jesus sagde til hende:»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Det er håb! Vi skal leve, selv om vi dør, når vi tror på Jesus. Tænk, hvilken forskel, der var før og efter Jesus kom. Før var alting håbløst, og lige pludselig blev søstrene fyldt med håb. Martha havde ingen anelse om, at Jesus ville gøre noget så ufatteligt som at vække Lazarus op fra de døde. Der var helt sikkert mange andre, som døde, mens Jesus gik omkring her på jorden, og dem vækkede han ikke op alle sammen, så mange stod med deres hvorfor, ligesom vi gør, når vi mister nogle af dem, vi holder af. Men Jesus kan fylde os med håb. Håb om en perfekt verden, ligesom den Gud skabte fra begyndelsen. Håb om at det ikke er er slut med døden, men at vi skal leve evigt med Jesus, når vi tror på ham. Det fortæller historien om Lazarus os. Og det er endnu større, at Jesus selv opstod fra de døde. Det gik nemlig sådan med Jesus, at han efter at være blevet korsfæstet og lagt i graven, ligesom Lazarus gjorde, så gik der tre dage, og så stod Jesus op fra de døde.
7 Lazarus skulle helt sikkert dø igen. Men Jesus skulle aldrig dø. Han lever nu, og derfor kan han være med os til gudstjeneste i dag. Vi kan ikke se ham, men han er her og taler til os om tro, håb og kærlighed! Det med håb har jeg et lille billede på. Jeg har nemlig taget noget med nogle græskarkerner. De her er tørrede, så jeg tror ikke, de kan blive til nye græskar, men et frisk græskarfrø kan blive til nye græskar. Det sker hvert år, at vi lægger et lille frø i jorden, som dør, og så går der noget tid, så kommer et lille plante op af jorden og bliver til nye planter eller blomster. Ingen af os kan få det til at ske, men Gud kan. Hvorfor skulle Gud så ikke kunne vække os op, når vi er døde? Jo, det kan han da! Vi hørte i den anden læsning: Alle mennesker skal dø ligesom Adam, men takket være Kristus kan de også få livet igen. Vi fik kærlighed og hele jorden herlighed. Fra Gud fik vi kærlighed. Kan I huske den første tekst, vi hørte? Den om, at Gud kan se overalt, hvor vi er. Han ved, om vi sidder eller står, om vi ligger eller går. Han ved, hvad vi tænker på lige nu. Han ved, hvad vi vil sige lige om lidt. Han ved, hvad I tegner. Så stor er Gud, og det kan fylde os med tro på Guds kærlighed. Han vil os det bedste. Selv om han kan se os, og også kan se, hvis vi gør noget ondt mod andre, eller siger noget ondt, eller tænker noget ondt. Han ved det hele, og alligevel elsker han os. Han ønsker at tilgive os, og inviterer os til at komme til ham med alt, hvad vi har gjort forkert. Hvorfor hænger Jesus på et kors?, sang vi. Det gjorde han lige præcis, fordi han elsker os. I Bibelen står der: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. I torsdags hørte vi i Kirkeskolen om den fortabte søn, og I har lavet en tegneserie om den fortælling. Vi hørte om, at sønnen havde fået hele sin arv fra faderen og ødslede alle pengene væk, indtil han ikke havde flere. Den søn er et billede på os. Ingen af os har levet som Gud ville vi skulle leve.
8 Alligevel stod faderen hver dag og kiggede efter sønnen, om han snart kom hjem. Og en dag kom han hjem, fuldstændig ødelagt, og spurgte om han måtte være daglejer. Kan I huske, hvad faderen gjorde? Lod han ham være daglejer? Nej, han løb hen til ham og omfavnede ham og kyssede ham og gav ham ring på fingeren, noget fint tøj, slagtede den bedste kalv, han havde i stalden. Og sådan har jeg oplevet at blive mødt af Jesus. Han har en kærlighed, som man ikke finder magen til. Vi fik tro, håb og kærlighed. Og det vil vi sige Gud tak for, nu hvor vi skal bede: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!