Erotische Armee Fraktion præsenterer:

Erotische Armee Fraktion præsenterer: M E S T E R V Æ R K

Redaktion Erotische Armee Fraktion Oplag 70 Kontakt Erotischearmeefraktion@gmail.com facebook.com/mestervaerk Teksterne i dette magasin er omfattet af Creative Commons Licens: CC BY. Denne licens tillader distribution og bearbejdning, herunder ændring og tilpasning, selv kommerciel, så længe Erotische Armee Fraktion samt forfatteren krediteres for det originale værk. Billederne er derimod omfattet af Ophavsretslovens almindelige bestemmelser. MESTERVÆRK er en ikke-kommerciel udgivelse. s. 25: Arild Rosenkrantz En gruppe Sjæl s. 34: Arild Rosenkrantz Hirofanten s. 36: Rudolf Steiner Goetheanum: Dornach, Schweiz s. 38: Arild Rosenkrantz Ahriman og Lucifer

Våren 2011

Indholdsfortegnelse LEDER 6 Ørnebetvingeren LEDER 7 Guds anden Søn LEDER 8 Den Dansende Undergang LEDER 9 Den Fuldendte Gentleman Om menneskekroppen 10 Den Fuldendte Gentleman LØVEBRØLET I SMASKEN! Guds anden Søn Jeg må danse for guderne 24 Den virkelig sexgale drabs- og voldtægtsforbryder 26 Jeg skal slå jer alle ihjel før i dræber min jord! 27 Vi er ikke kommet for at danse! 30 Intet er godt, alt er galt 33 Det store og sande arbejde 35 Min Fader 36 Dette er en fødsel ikke en død 37 Tavshed 38 Den Dansende Undergang

KONTAKTANNONCER Eirik Gjerstad 56 Barthélemeus de la Valée des sept sources 60 Rasmus Balthazar Munk 64 Skabelse og oplevelse 68 E. Rotisch-Antichrist For den levende bevidsthed 72 Ørnebetvingeren SOD SOM VÆSKE 80 Den Dansende Undergang Degenerering gennemgået 84 E. Rotisch-Antichrist Etik 91 Slagteren fra Sydhavn Morsomheder i filosofi 91 Slagteren fra Sydhavn Om at læse og skrive. Om litteratur. 92 Tjenestekvindens Sønnesøn Ordenes vold 97 E. Rotisch-Antichrist

LEDER Velkommen til åbent land; du er hermed i godt selskab. Ja, vi balancerer på en knivsæg. Mesterværk er mere end du kan kapere og mindre end du gider beskæftige dig med. Det er alvorligt som et riffelskud og ikke seriøst nok. Zack Snyder, der er bange for at falde i søvn hvis han ikke instruerer film der kan holde ham vågen, møder Fellini der filmer sine drømme. Mesterværk er indlemmende og snævert; intimt og distancerende. Hvis du lader en munter tone i bladet afskrække dig, er du ikke konfronterende nok. Hvis du lader et emnes seriøsitet overvælde dig, er du slap. Her stilles der krav som i et venskab eller et godt fjendskab. Filantropi og misantropi som gale elskende. Mesterværk er velovervejet og skruppeløst. Fandens karle åbner armene op og inviterer dig indenfor! Ørnebetvingeren 6

LEDER Nu er det nok, galskaben skal stoppe. Her må tales om forfald og kærlighed. Der tilkommer mennesket prygl - mennesket skal have hvad der tilkommer det. Her bliver der talt fra hoften. Vi er først og fremmest gentlemen, dernæst fandens karle. Vi er Erotische Armee Fraktion. Her er ikke alle velkomne, kun de få og indviede. Vi er De Fuldendte Gentlemen, vi er Fandens Karle. Vi er ikke sjove eller ubehøvlede, men nedbrydende og overtrædende. Vi har kun had og kærlighed. Her priser vi det raske. Vi slår tonen an og viser hvad vi dur til! Guds anden Søn 7

LEDER Jeg er ikke en fandens karl - dertil danser jeg for meget, og går for meget under. Men det må ikke stoppe. Det er overhovedet ikke nok endnu. Det er slet ikke nok. Galskaben og vanviddet fråder endnu kun indestængt i min mundvig. Mine irissers is er endnu ikke opslugt af mine øjnes afgrunde, der tærer med raseri på hvad der ikke er dem selv, tærer på hvad der endnu ikke falder og opløses i deres tomhed. Æd løs! Fortær! Åh, hil mig! Jeg, Atomos! Hil mig! Jeg må elske og elskes, for jeg falder, og står ikke som I. Jeg falder fra jer. Jeg frafalder mig jer. Lad dette vi forgå i mig. Den Dansende Undergang 8

LEDER Du sidder med et usædvanligt blad i hånden. Det er et blad uden et veldefineret indhold og uden nogen retning. Men det er et blad med kraft og ambitioner. Det er et blad for gentlemen. Her bliver der talt og skrevet med hele kroppen. Som det sig hør og bør blandt gentlemen. Her skydes der med spredehagl fra hoften. Mod alle hjørner af den kultur vi står midt i. Vi sigter bredt og er ikke bange for at ramme ved siden af. Det er filosofi og kritik. Udkast og opkast. Erotische Armee Fraktion er en flok gale terrorister. En flok visionære og potente verdensherskere. Vi er rasende og oprørske, men vi er også forvirrede og ulykkelige, dovne og kærlige. Vi er hvert øjeblik på nippet til at slippe vores voldsomme had vores afgrundsdybe misantropi løs mod hvemsomhelst og hvadsomhelst. Men vi vil også bare gerne elskes. Og vi er til enhver tid klar til at kaste vores alt for store kærlighed på ethvert menneske der kommer os nær og ved. Vi vil bål og brand og omvæltninger, men vi gider ikke selv gøre arbejdet. Vi har ikke noget mål og intet program. Vi er ikke idealister. Vi er ikke idioter! Mesterværk er stedet hvor vi deler ud af vores had og vores kærlighed, vores håb og vores ulykke kort sagt: os selv. Vi, de fandens karle.. Velkommen til verden af i morgen. Velkommen til revolutionen. Velkommen til vores bekendelser. Velkommen til Mesterværk. Den Fuldendte Gentleman 9

Om menneskekroppen Den Fuldendte Gentleman Langt de fleste mennesker i dag er hæslige. Hæslige mennesker vækker i sig selv mistillid. Det må antages at der ligger en sygelighed til grund for hæsligheden. Sygeligheden synes endda at give sig til kende i den hæslige fremtræden, som om den træder frem i lyset for at advare beskueren: Her er der noget galt. Mennesker giver sig selv til kende igennem deres krop. Af den simple grund at et menneske nødvendigvis er sin krop. Fordi de fleste mennesker slet ikke har indset i hvilken grad, de er deres krop, er disse mennesker ude af stand til at være andet end hæslige. Skønhed er et mål for hvor vellykket et menneske er i hvor høj grad det er i stand til at være sin krop. Skønhed bruges altså her som udtryk for det vellykkede menneske det stærke, sunde menneske. Den uadskillelige enhed af hvad man tidligere har adskilt som legeme og sjæl som udgør hver enkelt menneske, et menneske, der altid er sin krop: Menneskekroppen. 1 Skønhed er altså et mål for hvorvidt et menneske er i stand til at være det menneske, det alligevel og altid allerede er. Hæslighed bruges tilsvarende som udtryk for det menneske, der enten ikke har indset sin egen fundamentale kropslighed, eller ikke er i stand til at magte den at magte sig selv. Skønhed er i evnen til at være sig selv, være sin krop, på en 1 Jeg opfordrer til at man forstår udtrykket menneskekroppen som betegnelse for mennesket, der altid samtidig er sin krop. Der forstås altså ikke den biologiske del af den biologisk/sjælelige enhed mennesket men i stedet den komplekse størrelse vi kalder menneske, som ikke kan adskilles fra dets fysiske fremtræden. I det følgende anvendes krop derfor om hele mennesket, mens legeme anvendes om den biologiske, legemlige del af mennesket. Min brug af begrebet krop kan relateres til Nietzsche brug af Leib i Also Sprach Zarathustra. På samme måde skal stærk og sund heller ikke forstås udelukkende fysiologisk. 10

let og naturlig måde. Skønheden ligger i den stolte selvbevidsthed. Den stolte selvbevidsthed i den stolte krop. Den ranke ryg og det rolige blik? Kropsbevidsthed er en essentiel del af den sunde selvbevidsthed, og derfor en essentiel del af at være sig selv. At være det menneske, man er. Det fuldstændigt uomgængelige faktum, at ingen af os nogensinde er uden vores krop, og vi derfor hver især i den mest fundamentale forstand er vores krop, synes ikke at være gået op for nogen. Umberto Eco skriver i et essay fra 1976 2 om sin oplevelse af hvordan et par stramme jeans ændrede hans adfærd: Bukserne gav ham en form for kropsbevidsthed han ikke før kendte til, og tvang ham til at orientere sig mod den udvendige verden! Hvilket var helt nyt for en kontemplativ mand som ham en mand af den indvendige verden (der er selvfølgelig ikke to verdener der er kun verden!). Fordi bukserne strammede visse steder, gjorde de ham opmærksom på at han havde en krop og en holdning, og denne nye kropsbevidsthed ændrede hans adfærd. Umberto Eco beskriver hvordan han bliver sin krop. Hvordan Umberto Eco bliver Umberto Eco. Idiotien burde her være fuldstændig åbenlys! Umberto Eco har hele tiden været Umberto Eco, han har bare ikke tidligere lagt mærke til hvad det indebærer! At der skal et par bukser til at minde Umberto Eco om at han har en krop at han er en krop, er ikke et kuriosum der illustrerer den effekt vores beklædning har på vores oplevelse og opfattelse af vores omverden sådan som han fremlægger det. Det understreger blot hvor uduelig han er og mange af os med ham. Idioten siger det lige ud: Jeg tænker ikke over at jeg har en krop! Det illustrerer hvordan man i den vestlige kultur alt for længe har negligeret, at man er sin krop, og dermed fuldstændig har frakendt kroppen den rette værdi: Den er alt! Jeg skal ikke kunne sige præcis hvornår denne idioti er opstået, men følger gladelig Nietzsche og giver Sokrates skylden. 3 For Umberto Eco fører oplevelsen af pludseligt at lægge mærke til 2 Lumbar Thought, Faith In Fakes 3 Das problem des Sokrates, Götzen-Dämmerung 11

sin krop til et par småfilosofiske og smårelativistiske overvejelser (som det sømmer sig for den slags små mennesker) om hvorvidt tænkningen igennem historien har været under uheldig indflydelse af påklædningen. Kun på baggrund af en lang filosofisk tradition, der er idiotisk nok til at udelade kroppen mennesket selv! af tænkningen, har den slags tåbeligheder nogen som helst relevans. Det er da en selvfølge at menneskekroppen har en indflydelse på mennesketanken. Den sidste er for eksempel aldrig opstået uden den første! Man burde for længst have opgivet den tåbelige idé om fornuftens autonomi og de deraf afledte begreber, f.eks. viljens frihed, og den stupide dualisme, der alle dage har ledt filosofferne ned ad de samme blindgyder. Fordi man hidtil fuldstændigt har fraregnet kroppen, har man kunnet opfatte fornuften evnen til at tænke rationelt som den egenskab der udmærker mennesket. Udgør dets menneskelighed. Og derved har man kunnet fejlopfatte og fejlvurdere mennesker 12

fuldstændigt. Hvis vi betragter Umberto Eco som det han er den krop han går og står i, det menneske han er og ikke som forfattertil-det-og-det og professor-i-det-og-det en abstraktion, for så vidt vi ikke medregner kroppen ville han tage sig anderledes ud. I stedet for at sige: Umberto Eco: Professor i semiotik og forfatter, ville vi måske sige: Umberto Eco: Tyk, prætentiøs mand. Hvorfor ikke skue hunden på hårene i stedet for den hat, han har fået på? Nu skal det ikke handle om Umberto Eco, men han understreger udmærket en af de sygdomme der præger hele den vestlige verden: Vi har i en storslået kollektiv fornuftstrance glemt vores krop, og vi har glemt den kropslige stolthed, der er en af forudsætningerne for at være et skønt menneske. Det burde ikke være nødvendigt at bemærke, at der selvfølgelig ikke er tale om en eller anden ynkelig æstetik og deraf et fysisk skønhedsideal. Her tales slet ikke om noget ideal for hvordan et menneske skal se ud. Og heller ikke et uopnåeligt et som vi kender det fra den ondskabsfulde mode- og reklameindustri, der får os alle sammen til at skamme os over vores krop, med lavt selvværd som den skrækkelige konsekvens Men for at sikre mig at alle er med: Det forholder sig omvendt! Kun folk med lavt selvværd, folk der ikke magter at stå ansigt til ansigt med sig selv, har brug for at spejle sig i noget andet for at kunne holde sig selv ud. Det er med andre ord ikke mode- og reklameindustriens skyld at folk har lavt selvværd, det er folks lave selvværd der er skyld i at den slags industrier kan opstå. Og der er tale om noget langt mere radikalt og vanskeligt tilgængeligt end en ynkelig slankekursog fitnessskulpturering af den stakkels krop. Således tjener mode-, reklame- og fitnessindustrien her blot som eksempler på hvad der ikke må forstås ved kropslighed: Dyrkelse af ydre skønhed. Skønhed som billede. Man er som det menneske, den krop, man er, aldrig blot et billede. Man er som krop altid i bevægelse og derved dynamisk. Derfor er afbildningen altid blot en abstraktion. Jeg ønsker en oprigtig kropslighed og kropslig stolthed. En forståelse af at man er sin egen krop, og en stolthed ved denne krop, dette 13

egne, dette uundgåelige. Det er derfor ordet selvbevidsthed bliver relevant. Selvbevidsthed forstås her som evnen til at kunne se sig selv uden frygt og uden skam. Begrebet selvbevidsthed kan illustrativt relateres til dyden megalopsychia hos Aristoteles. 4 At være så fuld af sig selv, at man flyder over, og deler ud af sig selv til alt og alle. Og kropsbevidsthed er første forudsætning for en sund selvbevidsthed. Hav dog lidt mere kropslig stolthed! Jeg ser dem overalt, de mislykkede mennesker de mislykkede kroppe i deres mislykkede legemer. Jeg ser dem også når de på ubehjælpelig vis forsøger at redde deres forfaldne legeme. Overvægtige motionsløbere, vraltende af sted på deres stive ben. Komplet ude af stand til at færdes i deres legeme. Med andre ord: komplet ude af stand til at være den krop, de er. Man får helt ondt af de stakkels knæ og ankler, der oveni at skulle bære alt det overflødige menneskes overflødige vægt skal lide under den totale hjælpeløshed i forsøget på at bevæge sig. Det ser ikke sundt ud. Det er ikke sundt! Hverken mennesket eller bevægelsen.vi den vesteuropæiske kultur har ingen kropslig stolthed. Vi har masser af neuroser og usikkerheder angående vores krop, men disse er blot det modsatte udtryk for den manglende kropslige stolthed. Bodybuilderen, 5 der godt nok har en helt anden fremtoning end den overvægtige motionist, er udtryk for den samme menneskelige mislykkethed, der har mistet den kropslige bevidsthed. Den samme manglende kropslige stolthed. Den samme menneskekropslige degeneration. Den samme hæslighed. Det samme med anorektikeren. 6 Fordi 4 Etikken, 1123a-1125b. Megalopsychia er i den danske oversættelse oversat til netop selvbevidsthed. 5 Jeg bruger udtrykket bodybuilder som fællesbetegnelse for alle der træner deres krop for kroppens skyld, og finder glæde og tilfredsstillelse ved deres veltrænede krop. Dyrkelsen af kroppen som billede. Det er således her en betegnelse for hele fitnesskulturen snarere end for den ekstreme bodybuilding. 6 På samme måde som med bodybuilder bruges anorektiker her nedsættende om en anden usund kropsbesættelse, besættelsen af den tynde krop. Og altså ikke den medicinske/psykologiske diagnose. 14

kroppen er mennesket, og der derfor ikke kan skelnes mellem personen og legemet, genfinder vi den samme mislykkethed i de tre forskellige tilfælde. Den usunde adskillelse af krop og selv fører til et forskruet kropsforhold manglende kropslig bevidsthed. Den overvægtige motionist mangler helt åbenlyst den stolte selvbevidsthed. At lade sin krop sig selv forfalde på den måde, er et åbenlyst udtryk for uduelighed. Den overvægtige flygter fra sin krop, men dermed fra sig selv. Hermed ikke sagt, at overvægtige ikke kan udtrykke accept af deres fede legeme. Man ser masser af den slags mennesker, der giver udtryk for og indtryk af at have fundet sig til rette i deres uduelige legeme. Men dette kan kun komme i stand ud fra en kultur, der tillader og legitimerer at adskille krop og selv. Den overvægtige ser ikke sin krop som et udtryk for sig selv! At mange overvægtige mennesker alligevel er dybt ulykkelige og lider af lavt selvværd, fortæller os blot hvad vi for længst burde have indset: Abstraktionen kan ikke opretholdes. Vores kropslige funderethed vores fundamentale kropslighed melder sig uafvendeligt. Et fedt og ubehjælpsomt menneske er den fede og ubehjælpsomme krop. På samme måde med bodybuilderen, dog med omvendt fortegn: Her flygter man også fra sig selv, men til legemet. Legemsbesættelsen er endnu et udtryk for manglende evne til at være sin krop. Bodybuilderen forsøger at redde sit lave selvværd, sin manglende selvbevidsthed, ved at bygge en perfekt krop eller rettere: Et perfekt legeme. Igen opfattes legeme og selv adskilt. Når sjæl og legeme adskilles, muliggør man at den ene kan træde i den andens sted. Bodybuilderen opfatter sig selv gennem sit legeme, og forsøger at redde sig fra sin egen kropslige mislykkethed gennem et perfekt legeme og sit eget og andres beundrende blik kropsblinde menneskers beundrende blik! på dette legeme. Men det er en konstruktion, og klodset og kunstigt. Et klodset og kunstigt menneske er den klodsede og kunstige krop. Det samme gør sig gældende for den tynde og udsultede krop: Af mangel på kropslig bevidsthed, på selvbevidsthed, flygter man til legemet og prøver at finde kropslig styrke i det perfekte legeme. Og igen er opfattelsen af det 15

perfekte legeme håbløst forstyrret. En tyndt og udsultet menneske er den tynde og udsultede krop. Kropslig bevidsthed forekommer i dag kun som legemlig bevidsthed i en restdualistisk forstand, der uudtalt opfatter mennesket som noget andet end dets krop: Enten som flugt fra legemet som overflødigt eller som flugt til legemet som ornament. Ingen steder forventes legemet at stå i noget fundamentalt forhold til selvet. Ingen steder forekommer den sunde kropsbevidsthed, der har forstået den fundamentale erfaring, at vi hver især som de mennesker vi nødvendigvis er, er vores krop, at den menneskelighed vi hver især nødvendigvis har, er en kropslighed, og at kroppen ikke kan reduceres til legemet! Skønheden er som sagt i den stolte selvbevidsthed. Og den stolte kropsbevidsthed er en del af denne. Den stolte selvbevidsthed er aldrig anstrengt. Således er den stolte kropslighed heller aldrig anstrengt. Dette er mit ideal, min stolte idiosynkrasi: Den stolte krop er let, stærk og smidig, ligesom det menneske, der er den, er let, stærkt og smidigt. Og denne lette, stærke og smidige krop (og dermed menneske) er en forudsætning for den lette, stærke og smidige tanke. Dette er mit skønne menneske! Vis mig dit! Uanset hvad må en vis naturlighed, lethed og elegance forudsættes i den skønne menneskekrop, en ligefrem overensstemmelse mellem legeme og person. Og en stolt bevidsthed om og accept af hvilken krop, hvilket menneske, man er. Lige så lidt som mennesker kan vurderes adskilt fra de kroppe, de er, lige så lidt kan kroppe vurderes adskilt fra de mennesker, de er. Det er derfor menneskelig skønhed ikke kan reduceres til naiv billeddyrkelse. Skønheden ligger i den uanstrengte, naturlige overensstemmelse mellem krop og menneske, i den stolte selvbevidsthed som krop og menneske. De smukkeste mennesker er derfor sjældent dem med de smukkeste legemer forstået som f.eks. de rigtige hofte-, talje- og brystmål eller de højeste kindben men de mennesker der udviser den sjældne ro og naturlighed, der kommer af den stolte selvbevidsthed og den stolte kropsbevidsthed. Endnu engang: Der er ikke tale om en hyldest af et bestemt fysisk kropsideal det ville netop blot 16

17

være at skifte fokus fra sjælen til legemet. Der opfordres derimod til en radikal omvurdering af hvad det vil sige at være menneske. At være menneske er ikke at tage del i et eller andet begreb om menneskelighed, at være et mere eller mindre fremragende udtryk for mennesket. At være menneske er lige netop at være sin krop sin menneskelighed som man bedst kan, og derfor hører den stolte selvbevidsthed til den stolte kropsbevidsthed. Selvet er kroppen, og kroppen er selvet, og derfor er selvbevidsthed også kropsbevidsthed.... At manglen på kropslig bevidsthed har haft alvorlige konsekvenser for tænkningen og kulturen burde være åbenlyst. Fordi vi har underkendt kroppen, har vi underkendt vores menneskelighed, hvilket bestandig fører kulturen og filosofien på afveje. Når man f.eks. forsøger at udvikle kunstig intelligens ved at få robotter og computere til at opføre sig mere eller mindre menneskeligt, og dette forsøg gang på gang mislykkes, er det fordi man har glemt kropsligheden. At få robotter til at efterligne mennesker er dømt til at mislykkes af den simple grund, at menneskekroppen mennesket er en i den kropslige enhed uløselig flerhed, 7 mens alle de ubehjælpelige forsøg på at udvikle kunstig intelligens har taget udgangspunkt i den idiotiske kropsfornægtende dualisme, der har forpestet tænkningen siden Sokrates. Følgelig forsøger man gang på gang at udvikle først den mekaniske del af robotten, der antages at modsvare legemet, dernæst at udvikle den kunstige intelligens 7 Jeg benægter ikke at vi kan tale om forskellige menneskelige egenskaber, såsom evnen til at tænke rationelt, sanserne, menneskets motoriske evner, men brugen af begreber om menneskekroppen må ikke føre til opfattelsen af disse begreber fornuften, sansningen, drifterne som noget substantielt. Med udtrykket flerhed ønsker jeg at udtrykke, at alle disse begreber og deres antageligt tilsvarende menneskelige egenskaber og karakteristika hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Således kan man ikke isolere f.eks. tænkningen fra sansningen og drifterne. 18

computeren der antages at modsvare sjælen, og til sidst at få computeren til at styre robotten, præcis som fornuftsfetichisterne forestiller sig den autonome fornuft styrer viljen, der igen sætter kroppens lemmer i gang. Enhver der har oplevet sin egen kropslighed og taget denne fundamentale erfaring til sig Umberto Eco nøjes med at tilskrive den effekten af sine jeans! har straks indset det håbløse i den slags foretagender. Det er dermed med en vis portion foragt vi betragter alle disse videnskabsmænd og filosoffer der som mennesker, som kroppe, burde vide bedre! træde hinanden over tæerne af iver efter at være den første der leverer kunstig intelligens. Man kunne ønske sig at de til at starte med udviste en smule intelligens Stærk og sund menneskelig intelligens funderet i en stærk og sund krop, som det sømmer sig for det kropslige menneske! Forsøget på at udvikle kunstig intelligens lider under, at man, for at det skal kunne lykkes, er nødt til enten at opfatte mennesket som en computer hvilket vil være at opgive menneskets menneskelighed eller gør computeren til en krop en helt igennem organisk funderet flerhed, og altså ikke en computer! Forsøget kan derfor kun være sundt under forudsætning af at man kapper relationen til mennesket: Dvs. at man enten bibeholder ideen om kunstig intelligens, men samtidig opgiver at bruge intelligens som en særlig menneskelig egenskab som udtrykkende menneskets menneskelighed! eller opgiver at kalde det kunstig intelligens, men i stedet robotter, der kan virkelig, virkelig mange af de ting vi ellers kun oplever at mennesker kan! Skulle det en dag lykkes at udvikle en robot der i alle henseender tænker, handler og oplever præcist som et menneske, er det nok snarere et tegn på at det endelig er lykkedes os at dressere os selv til at fortrænge vores kropslighed vores menneskelighed! end at robotten skulle have udviklet nogen form for menneskelighed. Ligeledes er det chokerende at se hvordan den vestlige verden lystigt taler om livsstilssygdomme, uden at dette fører til en kritisk vurdering af den vestlige tænkning! For livsstilssygdomme relaterer 19

jo til kroppen, og den er noget helt andet end fornuften, synes antagelsen igen at være. At vi i hobetal bliver syge af vores livsstil, der er funderet i den kultur vi tror at have funderet i fornuften og fornuftsbegreber at vores glorværdige kultur og livsstil ligefrem er ved at slå os ihjel får ikke alarmklokkerne til at ringe. I hvert fald ikke de rigtige alarmklokker. Vi giver os til at behandle det legeme, vi tror er sygt, og ændre de dårlige vaner, der er skyld i legemets sygdom. Men de relevante dårlige vaner findes ikke i dagligdagen, slet ikke i vores konkrete dagligdags behandling af vores legeme. De findes derimod i tænkningen, hele fundamentet for kulturen og følgelig dagligdagen. De hæslige mennesker, der findes til overflod i dag, er komplet ude af stand til at tage ansvar for deres tilværelse. Ude af stand til at tage ansvar for sig selv. Og dermed samtidig ude af stand til at tage ansvar for deres krop. Et skønt kropsligt menneske ville aldrig udarte og degenerere på den måde som vi overalt ser det i dag. Selvbevidste mennesker har ikke vaner, de har ikke brug for den tryghed man finder i vaner. Og følgelig heller ingen usunde vaner og livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme! Et menneske uden krop er et sygt menneske og den kropsfjendske fornuftsfetichisme er den egentlige europæiske livsstilssygdom! For at slå det fast en gang til: Der er ikke tale om et mens sana in corpore sano det ville netop være at opretholde en forkvaklet dualisme. Der er tale om den uundgåelige grunderfaring, at vi er vores krop. Vi er lige så forgængelige, lige så syge, lige så stolte, ligeså stærke som vores krop. Hav dog lidt mere kropslig stolthed, I kroppe! Når først folk har gjort den fundamentale erfaring af deres kropslighed til deres egen, står det dem frit for at være hvilket som helst menneske de lyster. Jeg kræver blot at de tilegner sig den grundlæggende forudsætning, for at kunne være de mennesker de er, på en skøn måde! 20

21

LØVEBRØLET I SMASKEN! Guds anden Søn 22

23

Jeg må danse for guderne Mine gode Herrer! Hvem er blandt os, om ikke Kristus, skulle jeg spørge fra nogen. Og svaret er altid at alting allerede kører på skinner mod druknedøden. Altså: Kristus er blandt os men gemmer sig godt. Vi skal danse langsommere og se ham! Tre tons filt, kobber og jern er ikke nok! Vi må tænke meget større. Jeg ser en lade fyldt og mere lys. Her kalder vi på gudernes tilgivelse, kom tilbage og bo i denne lade med mig! Blandt disse søjler af ædle metaller og træ og filt. Her, guder! Her skal vi bo sammen. Og min styrke skal gøre jer lykkelige. Æd jeres eget teflon, røvhuller! Vig bort, onde dæmoner! Her danser vi kun for guderne. Og ingen andre lukkes ind. Skyl dine p-piller ned med blødgører, og lad dine lunger bygge sine strukturer i bly. Lad din prostata blive grå og din sæd ufrugtbar. Her danser vi for guderne og din blege barfodede beskidte krop er ikke velkommen! Her prises den raske unge mand og hans udkårne. Hans holdning er ret, og han taler kun sandhed. Her elsker vi først og fremmest kobber, men også aluminium og sølv og solen og egetræer og jern. Vi bruger linolie og bolter alt sammen ved århundreder gammelt håndværk. Her bliver klamphuggeren udstødt, og guds røst - som et ophidset dyrs voldsomme lydfrembringelse - lader hans sjæl forkrøble helt. Her er ingen gode nok og alting kan gøres bedre. Her er intet stille nok - alt kan være tavst. Din syge hjerne er ikke velkommen, og kun det stille sind lukkes ind. Mennesket er intet dyr men et udyr eller gudelig. Udyrene udryddes som skadedyr, og tilbage står kun den som strammede ballerne og rettede ryggen. Her gives intet andet end voldsom kærlighed og krigerisk afstraffelse. Længe nok har i trættet mig. Nedværdiget mig med jeres dorskhed 24

og dovenskab. Med jeres fjernsyn og totale mangel på at kunne tale. Tiden er knap og vi må arbejde hurtigt! Sådan er det når lortet brænder på. Der er ikke tid til at træde et skridt tilbage, nu må vi træde frem - os gejstlige. Lad syvsoveren sove over sig og komme for sent til timen, lad ham brænde op i helvedes ild. Her må vi efterlade den som ikke kunne klare fremskridtet så mine børn atter skal se guderne gå på jorden. Farvel fader! farvel moder! Her gives intet for Københavns gader foruden hån og latter. Her er vi rasende over tingenes tilstand og når sindene er i kog kan de også koge over. Her kan vi ikke længere spise deforme grise opvokset på penicillin. Tiden er inde til fremskridt. Træd frem, noble herrer! Vig bort, onde djævle! Sluk dit fjernsyn og dans med mig så kærligheden kan begynde. Vi hylder alle guder, byder dem velkomne i vores stilhed med vores voldsomme armbevægelser og retter os i vores underkast. Her danser vi for at huske. 25

Den virkelig sexgale drabs- og voldtægtsforbryder Træerne er mine ydre lunger, og jeg er en dræberhund. Dette er Løvebrølet fra Nord. Som skidt fra en spædekalv er min vrede rettet mod mine forældres generation disse verdens dovneste hunde pengegerrige, verdensfjerne, gudsforladte, tryghedssøgende, kropsfikserede skøgehunde. Glædeligt uvidende lever de i total forglemmelse. Selv hvad de så i fjernsynet i går har de glemt! Idioter! Sovende falder de i søvn og sover videre. Og de siger: Man skal orientere sig om verden. Og jeg svarer: Ja! Den oversanselige! Orientere sig om verden det er din pligt at se tv-avisen Du kan tro nej. Her fra hvor jeg står, bliver verden skabt jeg har ikke tid til at orientere mig. Jeg synger i en rus af lykke, skaber mig og tvinger dig til det selv samme. I denne voldsomme rå verden lever I af røde pølser, trestjernet og koteletter, penicillin og anti-depressiver. Halvdelen af min familie æder lortet. Lad mig løsne dem fra smerten med denne knytnæve i smasken! Vågn op! Hvor svært kan det være at bygge et lille hus i Vestjylland eller på Lolland? Om det var mig der var færdig med at studere oldgræsk, skulle jeg kunne fortælle jer at jeg allerede boede der som 21årig. Og at jeg havde en hund, og en jordkælder fyldt med lækre sager som syltede citroner og rabarbermarmelade osv. osv. Og jeg var allerede i gang med at plante de egetræer, som mine oldebørn skulle bygge deres huse af! Føj for satan hvor har I gjort det dårligt. Slaggerelskende sølvpapirforbrugende udyr. Ser I ikke at aluminium er et næsten lige så ædelt metal som kobber? I skulle lave skulpturer af det ikke slagger! Vig bort onde dæmoner! 26

Jeg skal slå jer alle ihjel før i dræber min jord! Lad de kolde facts ligge, og lad os i stedet tale om mit raseri! Det største problem er jo at selv udyr som kaldes fornuftige ikke læser nok Rudolf Steiner, og ikke lærer nok af Joseph Beuys hensyn på de fantastiske metaller (Kobber, Jern, Zink, Guld osv.) og træ, sten samt filt. For findes der noget bedre? Det skulle da lige være den Oversanselige verden, men ud over den? Nej, det gør der ikke! Joseph Beuys Olivestone (prototype) Giv mig endelig ingen svampe eller amfetamin min hjerne er kogende syrer, den er brandfarlig og brænder snart sammen. Her i denne kamp mod den nærtstående vinterdepression. Vi danser, men det er ikke det vi er kommet for. Vi er her for at nedbryde og overskride. Lad Ahmad Fardid være vores læremester: He didn t mean to be funny or rude but disruptive and transgressive. 27

Det hæslige menneske er ikke et helligt dyr som løven. Det ved ham, som har set mod solen. Som den fuldendte Gentleman fortæller os er det hæslige menneske gudsforladt. I den sunde og stærke sjæl tilbringer det raske legeme sin tid. Den hæslige er den som ikke er i stand til at modstå Ahriman, andre onde dæmoner og andre væsner. Nå! Vi er ikke kommet for at snakke Til sagen! I må ikke ødelægge jorden med hver eneste af jeres handlinger! I må ikke ødelægge børnene, som altid må påtænkes som engle der er nedsteget til jorden! Børn skal føres frem gennem en fuld udvikling. I fører dem gennem en fuld nedbrydning! Intet sted ser jeg et virkeligt tænkende menneske! Ser I ikke at disse engle er hellige som løven? Ser I intet? Den dovne hund, som er dig, er doven. Nok arbejder og fornøjer du dig hele dagen, men du laver virkeligt intet. Nok forbruger du en masse lort og spiser meget skidt, men du må ikke tro at du er andet end en doven hund. Du er en doven hund! Nok har du skabt alle verdens problemer, ved meget arbejde, men at være blind er at være doven! Vid det, din straf venter! Jeg er Den Gale Hund, og jeg er kommet for at skambide dig! I livet mellem døden og genfødslen venter Overhunden. Han vil lade dig føle al den smerte du selv har forvoldt! Således taler Guds anden Søn. 28

Joseph Beuys Elements 29

Vi er ikke kommet for at danse! Hvis du vil underholdes bliver det i Bubbers saltsyrekar med mine hænder om din strube! Jeg holder dig under mens bedste 1 fortæller: Jeg elsker dig. Mennesket er en klaphat. Hvis det ikke blev underholdt skulle det slå sig ihjel. 2 Det ville væmmes over sit klamphuggeri. 3 Når jeg er vild 4 danser jeg hadets dans 5 og min partner dør. 6 Jeg er vild! Og John som han var 7 skal blive din død! 8 Det skal være gudernes retfærdige straf! 9 Klamphuggeri straffes pludseligt, og du skal aldrig vide hvor denne hånd kom fra! 10 Fejlagtighed er ikke dommen over de tidligere tiders handlinger. 11 Fejlagtighed: Når guds røst skælder dit ansigt er dette følelsen, 12 og hans kødhammer flækker dit fjæs og du husker du vidste, du 1 Der refereres til begrebet bedste i Snurre Snups Søndagsklub. 2 Mennesket tror at arbejde og underholdning er livets mening. Hvis mennesket mistet sit arbejde og ikke kan blive underholdt tror det at livets mening er forsvundet. 3 Der refereres til menneskets ganske livsførelse samt alt hvad mennesket frembringer. Væmmelsen er et klarsyn men mennesket ville ikke være i stand til at drage de rigtige konklusioner ud fra dette syn. Den rigtige konklusion ville være at forkaste klamphuggeriet og begynde det store og sande arbejde. 4 Når jeg er stærk og har opbygget mine sjælelige kræfter. 5 Jeg er i stand til at hade kærligt og lade mit had virke konstruktivt. 6 Jeg lader dig blive genfødt 7 Der refereres til John Mogensens opsamlingsplader eller klamphuggeri. 8 Du skal væmmes over klamphuggeriet og vende din ryg til det. 9 Retfærdig fordi du har vendt dem ryggen for lang tid. 10 Det raske menneske straffe sit medmenneske hver gang det handler forkert, det straffer som en gud, som et forbillede. 11 Nogle mennesker tror ikke at der findes fejl at fejl kun er en menneskelig vurdering som vi kan lægge på menneskelige handlinger, eller som noget vi kan tilskrive systemer til der ikke handler hensigtsmæssigt dette er en forkert opfattelse: Fejl kan også forstås som et begrebs uoverensstemmelse med sana- Aseobjektet eller som fejlagtigt i gudernes øjne. 12 At du har handlet fejlagtigt viser sig som en følelse af fejlagtighed. 30

gjorde alt forkert. 13 Du var den spasser der syvsovende danderede lortet af 14 dit dovne svin. 15 Den arbejdsløse 16 må ses som en sygdom som alkoholikeren, 17 som den syvsovende dagdriver, som klaphatten, som den underholdte. 18 Den sygdom hvor mod kuren er nakkeskuddet. Gudernes retfærdige straf! Den arbejdsløse, som 19 den arbejdende, er i dag vores største problem. 20 Disse to grupper af udyr må betragtes som roden til fordærvet 21 og alt det her skæmmende for øjnene 22 i gudernes øjne. 23 Og for bare lort kan du ikke se at de er flygtet 24. Her danser kun Satan! 25 Og I elsker det. 13 Forkert er menneskets primære måde at leve på. Det dovne menneske handler forkert i gudernes øjne. 14 Du udførte ikke det store og sande arbejde derfor var du doven og man kan sige du handlede forkert eller at du var en fejl. 15 Du var ikke i stand til at rette din kraft og give den retning 16 At et menneske lader sig betegne som arbejdsløs er selve sygdommen. 17 Alkoholikeren må ses som en sygdom fordi han skal bekæmpes, fordi han er doven. 18 Ham der lader sig underholde af andre. Han er en forbruger i hele livet. 19 Læses som ligesom (altså: Dem som arbejder og dem som tror de burde arbejde og lader sig kalde arbejdsløse). 20 Problemet er at det forkvaklede menneske tror det skal arbejde og tror det med dette arbejde udfører et virkeligt arbejde. De overser således det store og sande arbejde og de overser meget andet. 21 Disse to grupper udgør alle de ødelagte mennesker som er fortabte og lever i værens skygge. Tilsammen udgør gruppen alle dem som lader sig betegne som enten arbejdende eller arbejdsløs og derved helt overser at de er virkeligt arbejdsløse. 22 Dårlig arkitektur, dårlig kunst, grimme kroppe, osv. 23 I ser det tydeligvis ikke selv, men det gør jeg og guderne og fader til alle guder. 24 Guderne flygtede for ca. 2000 år siden (Jesus var den sidste gud, der gik på jorden tidligere var der mange fx Zeus eller Thor) 25 Ved ikke at kæmpe lader i Ahriman og andre onde dæmoner træde ind i jeres væsen og bestemme over jeres udvikling. Således vil mennesket blive stadigt mere materialistisk om mindre åndeligt. 31

32

Intet er godt, alt er galt Ren skabelse opstår ikke i indlevelse men i udlevelse. Klovnen som blot indlever sig, eller endnu værre klovnen som blot skildrer, er et kedeligt menneske og derved slet. Udlevelsen er den rene fremvisning i det ukendte land. Alt er på spil og intet er stemt. Men kun herved kan den rigtige stemning opstå. Den rigtige stemning er ikke be-stemt men er samklang. Hårdt arbejde venter altid, og det hårde arbejde må ikke misforstås som dovenskab. Dovenskab er almindeligvis det der betegnes som hårdt arbejde. Hårdt arbejde kræver livskraft et sjældent syn. Livskraften skal rettes. Ved denne manglende evne til at rette viser mennesket sig i dag som mindre end middelmådigt. Det viser sig som slet og uværdigt. Mangel på retning viser sig i det slappe legeme og i den slappe tanke. I den helt slappe livsførelse, som er det eneste synlige i dag. Hvad beder jeg om? Jeg beder om begribelse. Jeg beder om det ustemte. Om den ustemte begribelse. Jeg beder det middelmådige menneske, som er dig, om at begribe dig selv. Mennesket skal ikke meditere sig selv i døden. Det skal piske sig selv til livet. Og så skal det fortælle sit medmenneske: Gå ud i skoven og hæng dig!, skyd dig selv!, det skal ikke finde sig i det middelmådige menneskes dovenskab. Det skal ikke sige: Alkoholisme er også en sygdom. Det skal sige: Drik dig selv ihjel, dovne hund!. Det skal ikke sige: Depression er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på du har været stærk alt for længe, men: Du er ikke stærk nok og du aner ikke hvad styrke er eller gå en tur og kom tilbage når du er stærk. Jeg beder om at du fortæller dig selv, at du ikke er god nok, og at alt kunne være bedre hvis dovenskaben ikke herskede. Jeg beder dig se dine modstandere i øjnene til de ser væk. Fortæl dem at de havde en dårlig barndom, og at de derfor er dømt til at være dovne resten 33

af livet. Fortæl dem at der intet håb er for den der har bestemt sig selv. Fortæl dem at de med deres dovenskab trækker mig med ned - og hvis der er et sted jeg ikke hører hjemme, så er det nede. Jeg hører til i højden sammen med min fader, fader til alle guder. 34

Det store og sande arbejde Al udvikling sker langsomt, mennesket udvikler sig langsomt. Frigørelsen skete aldrig, kun forspillet og derefter kørte alt af sporet. En udvikling var ansporet, men blev afsporet. Mennesket magtede ikke at fremsætte dets retning. Intet er dårligt, men alt kan være bedre. Jeg er først og fremmest opbyggende, ikke nedbrydende. Og i nedbrydelsen er jeg kun konstruktiv. Og det som er dårligt, var ikke nødvendigt dårligt, men nu skal det være anderledes. Muligheden skal altid påtænkes i sin ubegrænsning. Kun mennesket er begrænset. De nuværende samfundsstrukturer er vores udgangspunkt, men endnu bliver deres funktioner tænkt begrænset, meget snævert. De store systemer skal omtænkes og omskabes. Mennesket skal ikke længere lade sig føre blindt. Det skal i alle praktiske henseender holde retningen for udviklingen. Ikke forstået som en snæver plan med endelige mål. At holde retningen må forstås sådan som: At overskue situationen i sin helhed, at kunne fornemme mulighederne og bestemt vælge blandt dem. Lade det komme til live som er ønskværdigt. Således at det, at holde retningen, altid er noget, som kun kan gøres i den konkrete situation. Det store menneske er i stand til at overskue gruppen, gribe ind i dynamikken og ændre den. Der er således intet fastlagt mål, men der bliver valgt en retning. At arbejde målbevidst er at arbejde ubevidst. Det bevidste arbejde er: I sin handlen at være klar over at handlingen foregår i en forandring, og at handlingen selv er forandring. I handlingen skal blikket ikke rettes mod målet, men mod selve handlingen. Således nås målet: Lad Lucifer, lysbæreren, skinne og arbejde i dit intellekt. 35

Min Fader Som gud vil jeg løfte mig til mit fulde potentiale. Jeg byder andre guder velkomne i min bolig og ser i dem mit næste mål. Jeg siger: Jeg vil også være taknemmelig, jeg vil også være stærk, jeg vil også være stolt, jeg vil også opleve kærlighed, jeg vil også have mod, jeg vil også åbne mig helt. Ærbødigheden til min fader har jeg endnu kun udforsket overfladisk. Jeg har kun følelsen i mig, og kan ikke andet end at mærke den. Det er nok et underkast, men et underkast hvori jeg rejser mig. Hvori der er en styrke til at rejse mig helt. I mødet med verden bliver dette underkast til mit eget udkast. Lad mig gøre os stolte, siger jeg. Jeg kender ikke min fader. Kun i et svagt glimt ser jeg ham. Stil foran jer en voldsom styrke, som jeg kan love jer ville flænse jer, ville lade jer knække sammen hvis hans ganske væsen viste sig for os! Dette er min gud. Han bor også i mit hjerte! 36

Dette er en fødsel ikke en død Jeg kaster idealer og håb over dette danske land - de skal ramme dig som en let sommerbrise! Her er ingen skyld og skam. Kun tyskeren er skyldig! 1 Vi har meget i os af ham, men kun i det nedre. I den øvre natur er vi lette og lysende som birken - der risler i vinden! Der renser vandet og kun med stille stolthed gør vildhaven ædel og smuk. Lad dit blod være birkevand og lad det stige dig til hovedet uden beruselsen! Her skal sjælens brønd brænde svagt og sikkert! Lad intellektet brillantslibes! - Det klare lys trænger gennem alt dunkelt! Lad dine årer filtrere hundred liter vand på forårets første dag! Fyrre vintres dvale vækker tørst! Hvilke idealer, hvilket håb? At de ufødte må vide alt står til forandring! At intet er givet og alt kan blive anderledes! Thi dyd såvel som last beror på viljen! Lad os være mestre! Jeg, for mig, må gøre mit! 1 Der refereres til den eksistentielle skyld som bl.a Heidegger beskæftiger sig med. In der Philosophie wiederum steht, vor allem bei Heidegger, die sogenannte existenziale Schuld im Vordergrund. Für Heidegger - aber auch für C.G.Jung in der Psychoanalyse und für Theologen, nur sprechen diese nicht von Schuld, sondern von Sünde - gehört das Schuldigsein zur Seinsverfassung des Menschen. Nicht weil wir etwas tun oder unterlassen, sondern allein durch unsere Existenz sind wir schuldig. 37

Tavshed Den Dansende Undergang Der findes tavshed. Der er noget som ikke er sprog, og bare dette at kalde det noget, har allerede forbrudt sig mod hvad der ikke skulle være sprog. Tesen, at alt er sprog, er ikke blevet fremført. Praksis er ikke en skjult tese ikke et stykke skjult sprog, der blot ikke er blevet sprogliggjort; noget sagt der blot ikke er blevet sagt. Praxis. Praksis hvor? Praksis i human- videnskaberne, som er blevet til en broget blanding af sprog- videnskaber. Med Sproget og dets apoteose (i den moderne filosofi i særdeleshed) tilfredsstillede man hvad der så længe havde været higet efter. En nærmest romantisk længsel forløste sig. Det har dog gået langsomt, så den romantiske raptus á la eros skal du lede længe efter, og hvad Sproget kunne forløse af længsel fortjener derfor at blive uddybet: Før Sproget forløste denne længsel var det andre udkårne der næredes kærlighed [filos] til. Sjælen, bevidstheden og tilværen skulle tilfredsstille en længsel efter participering i noget, der var større, men også en længsel efter at tage del i hinanden; sjælen, bevidstheden og tilværen kunne udmærke fra hvad, der ikke havde eller ikke var disse, hvad der var resten. Hvad der var dette blotte restprodukt længtes der dog også efter at være en del af, men med eftertryk på, at denne længsel efter delværen med restproduktet var væsensforskellig fra længslen efter deltagen i hvad der var større end den enkelte selv, og/eller i hvad der var os selv. Længslen efter vi-følelse behandles yderligere i relation til sproget nedenfor. Her kom Sproget som en barndomskæreste dette vi næsten havde glemt, og som havde været med os i tykt og tyndt gennem vores ekskærester (sjælen, bevidstheden og tilværen). Noget vi havde kunnet stole på, noget som faktisk havde givet os hvad vi havde søgt hos de andre hele tiden og mere til: Sproget 38

havde denne ubenægtelige nærhed som ingen af de forrige havde, så håndgribelig, ubenægteligt nærværende. Og Sproget hun havde så givetvis al den tryghed som struktur giver, som vi havde famlet med ved de forrige, og her var det hele så ubenægteligt lige foran næsen på os, med sin stramme struktur, systematik og rigiditet for ikke at glemme Sprogets universalitet! Alt er sprog. Sprog er alt. Vi er i Sproget, og Sproget er i os. Vi er sproglige i vores møde med hinanden, i mødet med verden, i mødet med os selv. I kraft af at tage del i Sproget, tager vi del i noget der er større end os selv. I kraft af at tage del i Sproget, tager vi del i hinanden. Deltagen. I kraft af at være en del af Sproget, er vi en del af verden, og verden en del af os. Delværen. Intet uden Sproget! Filosofi er en kærlighedshistorie, og de bedste af disse ender med selvmord. Shakespeares Romeo and Juliet, Goethes Die Leiden des jungen Werther, Hamsuns Pan. For sprog vil dette selvmord sige, at lade sprog opløse sig selv, i selvrelatering, at lade regressen gå så langt som den skal, for at sprog ikke længere giver mening, og her at lade dybden i regressen implodere, så kun det dybdesløse i sprog står tilbage så sprog fremstår intetsigende. Cliffhanger. Sprog består af tegn, symboler. Et tegns eller et symbols betydning er noget det ikke selv er. Et tegn eller et symbol står for noget, det ikke selv er. Phainomenon og idea. Stol og stol. Token og type. Typen er vigtig. Ikke token. Du er konfronteret med sprog. På denne side er det enkelte bogstav ligegyldigt. Et hvert e på denne side kunne skiftes ud med et hvert andet e. Sådan fungerer sprog. Det enkelte i sin enkeltehed, den eneste i sin enestehed, begriber sprog ikke. Det eneste negligeres i sin enestehed ved at skulle være fattet som instantiering af et hypostaseret almenbegreb. Forblændet af sprog tages der del i det gamle platoniske ressentiment mod det partikulære. 39

Tavshed er imidlertid ikke sprog - overhovedet. Det tavse peger ikke på noget det ikke selv er, står ikke for noget det ikke selv er, og det tavse forstås ikke kun i kraft af dets eksemplificering af en mere generel almenhed. I sprog - og ikke mindst den tiltagende sprog-totalitarisme - er der et ressentiment mod det enkelte, mod den enkelte. Jeg står ikke for noget andet, som jeg ikke selv er. Jeg afleder ikke en betydning af hvad end dette andet og mere generelle skulle være. Jeg står tilbage; ubegrebet, uberørt og rank i tavshed. Tavshed og stilhed: Tavshed er ikke fraværet af lyd men fraværet af sprog. Fravær af lyd, fravær af blæk, o.a., der dog sagtens kan være ladet med sproglig betydning, vil jeg her kalde stilhed. Meget sproglig betydning hviler på stilhed. Stilhed kan være sigende, være ladet med betydning. Hvad jeg siger er ikke så vidtløftigt: Ikke alt er sprog. Ikke alt har betydning. Ikke alt har mening. Der findes noget der ikke er sprog, der ikke er sprogligt, der ikke har betydning, der ikke har mening: Det er tavshed. Herefter kunne jeg tie og lade resten være stilhed. End ikke tavshed er mig hellig. Jeg forsøger ikke at holde sproget tilbage og i ave. Jeg vil ikke drage grænser for tankers udtryk, drage grænser for sprogbrug. At begrænse. Sprog kan ikke ødelægge tavshed, for det begribes ikke sprogligt det begribes ikke af sprog. Lad blot sprog gøre hvad det kan men for så vidt som det kan det. Sprog kan alt det som sprog kan. Alle mulige kombinationer af tegn og symboler: Lad dem ske! Lad dem blot ske hvis vi gider Jeg gider ikke forsøge at forbyde visse kombinationer. Desuden forbyde? Forbyde med hvilken autoritet? Sandheden? Verden? Tanken? Det rationelle? Det emotionelle? Atter hypostaseringer, forblændelser af sprog. Der findes ingen ultimativ filosofisk autoritet bag sprog, som sprog kan forankres i. Intet bag, men foran? I? Ved? Over? Under? På? Omkring? Her er der noget der viser sig. 40

Noget kan godt både være tavst og sprogligt, men ikke i ét og samme henseende. Der kan være noget tavst ved noget sprogligt, eller noget sprogligt ved noget tavst, men det tavse ved det sproglige er ikke det sproglige, og det sproglige ved det tavse er ikke det tavse. Kun det tavse er det tavse, og kun det sproglige er det sproglige. Grænserne mellem sprog og stilhed, og stilhed og tavshed, er dog ikke ideale som matematiske linjer i geometri. Grænserne hvis de så skal kaldes det er slørede. Der er gråzoner. Men at sprog, stilhed og tavshed ikke har rigide grænser medfører ikke, at de ingen grænser har; at de flyder ud i hinanden, og ingen mening har. En gammel filosof-fordom. Det at grænsen ikke er rigid og matematisk, ikke er uden bredde, at grænsen er punkteret, gør ikke at sprog flyder ud i alt og at alt er sprog. En boble der er bristet. Man vil gøre liv til sprog. Biosemiotik: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud [ ] og Ordet blev kød. Der er noget som ikke er sprog, hvor der findes et komplet fravær af sprog. Det har jeg kaldt tavshed. Det tavse, fraværet af sprog, er der, selv om det ikke er matematisk velafgrænset overfor sprog. Der er ikke tale om en dualisme, om end jeg bedre kan lide dualismer end monismer, bedre kan lide tredelinger end tvedelinger, bedre kan lide firdelinger end tredelinger, bedre fem- end firdelinger En sønderdelt fragmentering af uendeligt flerdimensionelle forskelle. Ingen ideal-transcendens fordi der intet idealt skel er at transcendere. Jeg kender ikke nogen ideal afgrænsning af hvornår en stol er en stol og ikke et bord. Der findes måske eksempler hvor jeg ville sige både og, eller hverken eller, men det gør ikke at ordene stol og bord ingen betydning har, og heller ikke at de betyder det samme; og heller ikke at alt derfor er stol eller at alt derfor er bord. (Det ville også være at slutte fra hvad vi ville kalde noget, til hvad noget er fra sprogpraksis til ontologi.) Jeg vil bruge betydning og mening således: Betydning er noget tegn, ord, sætninger osv. har. Mening er noget en sprogbruger 41

42

har med sin brug af tegn, ord, sætninger osv. Ord har altså ikke mening, men en sprogbruger kan have en mening med et ord, et stykke sprog, og denne mening kan være i modstrid med det sprogliges betydning. (Dette muliggør løgn). Jeg vil bruge intentionalitet ikke-fænomenologisk, som hvad der menes, som hvad der er hensigten eller det tiltænkte. Der er noget sprogbrug her som jeg ønsker at sætte ud af spil. Intentionalitet: Meningen (ikke betydningen) med en handling er at ét gøres for noget andet, at det der gøres er sekundært for det intenderede. Dette er mening: Med min handling at have ment og intenderet noget andet end handlingen selv. Handlingen selv er meningsløs i sin enestehed. Hvis man spørger mig hvorfor jeg står op om morgenen, spørger hvad meningen, hvad intentionen med dette er, og jeg svarer at der ikke er nogen, så bliver folk forfærdede. Der må være mening! Men der er ingen, og dette er det samme som at sige: Jeg står op for at stå op, jeg spiser for at spise, jeg lever for at leve, jeg dør for at dø. Dette er ikke grunde. Det grundløse liv. Den grundløse død. Det er afgrund. Dette er det meningsløse. Meningsløshed er ikke depression, fortvivlelse, sorg eller angst eller lignende. Det meningsløse er det meningstomme. Her er sprog og intentionalitet isomorfe (sikke en tilfældighed!). Det meningsløse ved mit liv er som det betydningsløse ved en tautologi: Liv er liv. Død er død. Dette betyder ingenting eller rettere: Betyder én og kun én ting, betyder sig selv, betyder at liv er liv, og at død er død. Intentionalitet forstås ligesom sprog forstås, fordi intentionalitet forstås som værende noget sprogligt, hvor ét er et tegn på noget andet. Et smil er et tegn på glæde. Meningsfylde er når noget er et tegn på en intention, en mening, som dette noget ikke selv er. Her er det igen: Det enkelte og det almene. At noget står for noget andet end det selv er. Verdenen er meningsløs: Verdenen verdner for at verdne. Livet er meningsløst: Livet lever for at leve. Dette er ikke trist. Dette er ikke glædeligt. Det er tomhed. Det er tavshed. Det betydningsløse og meningsløse findes: Det er det tavse. Hvor vi ser intention ser vi liv. At sige, at verden er uintenderet 43