Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse ( DK universitetsloven) Aalborg Universitet ønsker at sikre og styrke kvaliteten af undervisningen og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk højt kvalificerede. (AAU 2014) Dette betyder en nødvendig tilstedeværelse af et stærkt og italesat fokus på underviserkompetencer og kompetence udvikling indenfor pædagogik og didaktik. Ligeledes kræver dette en italesættelse af ligeværdigheden mellem forskning og undervisning, både ifht. den enkelte forsker/undervisers prioritering af arbejdsopgaver, samt ifht. de to områders mulighed for at berige hinanden. Hvordan skal vi sikre dette formelt?: Adjunkter og fastansatte lektorer og professorer skal regelmæssigt deltage i pædagogisk kompetenceudvikling. (Ibid) Viden om forskellige undervisnings- og eksamensformer, vejledningsfunktioner, metoder til undervisningsevaluering, PBL m.v. skal være synligt og let tilgængelig for undervisere, koordinatorer og studieledere. (Ibid) Institutlederen, eller den som institutlederen har delegeret kompetencen til, skal på de årlige MUS- samtaler drøfte undervisningsopgaver og - kompetencer og aftale planer for pædagogisk kompetenceudvikling med medarbejderen (Ibid) Den pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling indebærer således en rent faglig vidensudvikling indenfor disse områder, en vidensudvikling der vel at mærke bør være baseret på holdninger til, hvad god undervisning indebærer. Hvem er ansvarlig for dette?: Institutlederen har ansvaret for, at adjunkter og fastansatte lektorer og professorer regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling (AAU 2014) Institutlederen har i samarbejde med studienævn og studieleder ansvaret for at følge op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. ( Ibid)
Hvad er pædagogik?: Da pædagogik som begreb er bærende i forhold til AAUs tilgang til kompetence udvikling, må det være relevant at forholde sig til hvorledes begrebet kan forståes. Pædagogik kan udtrykkes som videnskaben om opdragelsen i bredt perspektiv i forhold til især uddannelse og socialisering (Durkheim i Lauridsen 2015) Den tyske filosof Emanuel kant ser opdragelse som et overbegreb for pædagogik, med et indhold der blandt andet drejer sig om undervisning og dannelse (Lauridsen 2015) Forstået på denne måde, indebærer pædagogiske kompetencer dels at man skal kunne undervise med fokus på fagmål, og dels at dannelses perspektivet, formuleret ud i almen didaktiske mål, er synligt i undervisningen. Hvad er så undervisning for noget?: Som indikeret indebærer pædagogiske kompetencer evnen til at undervise, hvorfor det kan være relevant, kort at forholde sig til undervisnings begrebet. Bent Nabe- Nielsen siger at undervisning er formidling af noget, der anses for værdifuldt at vide eller at kunne. Dette indebærer at Undervisning er formidling af værdier inden for bestemte rammer eller i særlige situationer, der specielt er indrettet med henblik på læring ( Nabe Nielsen). Tankevækkende er det, at i den oprindelige betydning betyder undervisning at vise tilrette under samtale (ibid) Undervisning indebærer altså, at nogen forsøger at lære nogen andre noget, der i den konkrete kontekst anses for vigtigt og værdifuldt lidt banalt, men alligevel! Samtidig indikerer ordets oprindelige betydning, at undervisning indebærer sociale relationer, altså samtale og tilstedeværelse af både elev og lærer.
Hvad er god undervisning: Man kan med rette hævde, at formålet med pædagogisk kompetenceudvikling er, at underviserne på universitetet skal være i stand til at levere god undervisning. Med henblik på at udvikle de rette kompetencer, er det nødvendigt at forholde sig til, hvad god undervisning er for noget. På det personlige plan er gode undervisere karakteriseret ved at, effective teachers and advisors share a number of characteristics. Both are caring, good listeners, knowledgeable about their content areas, and prepared. Both believe in the human dignity of all their students. Their behaviors reflect clarity, enthusiasm, warmth, flexibility, availability, and businesslike, task- oriented behaviors. (Lowenstein 2005) Mange af disse kompetencer kan sandsynligvis udvikles I et kompetenceudviklings program, idet eksempelvis hensigtsmæssig non- verbal kommunikation, kræver både viden og træning. Den gode undervisning indebærer en række didaktiske overvejelser. Mange forskere er enige i, at god undervisning indebærer, at underviseren fasciliterer aktiv læring hos de studerende Marc Lowenstein hævder således at, the excellent teacher focuses on the academic material in a way that promotes active learning (Lowenstein 2005). Torben K Jensen siger at aktiverende undervisning indebærer undersøgende, argumenterende og kommunikerende studerende, der indgår i en proces der medfører dybdelæring. og dermed kvalitet i undervisningen ( Jensen 2014) Et væsentligt element i god undervisning syntes altså at være aktivering af de studerende, forstået på den måde, at disse får mulighed for at reflektere og forholde sig til nye input. Dette indikerer endvidere, at god undervisning ikke tager udgangspunkt i ren instruktion og forventninger om muligheden for direkte overførsel af viden. Den gode undervisning indebærer således mulighed for at se faglige felter fra flere sider, og åbenhed i forhold til det absolutte sandhedsbegreb. Lowenstein siger om dette at god undervisning indebærer at de studerende opmuntres til at relatere et konkret fagligt stof til eksisterende erfaringer fra andre kurser og dagligdagen, med henblik på at reflektere over sammenhænge og modsætninger (Lowenstein 2005) God undervisning indeholder progression i opbygning af stoffet, således at de studerende kan se formålet med undervisningen (Ibid) God undervisning er relevant for den studerende. Underviseren hjælper den enkelte studerende med at skabe mulighed for at etablere relevans i forhold til den studerendes egen erfarings verden (ibid) Den gode undervisning indebærer altså differentiering Den gode undervisning kan med rette siges at være indlejret i sociale relationer, idet den gode undervisning er karakteriseret ved kommunikation og dialog.
Da formålet med undevisning er, at de studerende skal lære noget, er Etienne Wengers tilgang til læring relevant når han siger Læring er deltagelse (Wenger 1998) Læring foregår i fællesskaber ( ibid) Undervisning har forstået på denne måde, både et individuelt og et relationelt perspektiv, som man, som underviser skal kunne håndtere, hvis man vil lave den gode undervisning Konkrete kompetence udviklingsområder: Nedenstående et bud i punktform på konkrete faglige områder pædagogisk kompetence udvikling kunne fokusere på: Teoretiske områder Læringsteori konstruktivisme og social læring teori Overordnet didaktik eksempelvis Him og Hippes didaktiske relations model Organisationsformer Kommunikations begrebet, herunder coaching Reflektions begrebet Læringsstile Non- verbal kommunikation Praksis områder Praksisøvelser med henblik på non- verbal kommunikations udvikling Praksis øvelser med henblik på udvikling af coaching kompetencer Praksisøvelser med henblik på udvikling af undervisnings- og kommunikativ differentiering Og sikkert flere relevante områderj
Afviklingsform: Forslag En kursusdag pr. semester Kursusrækken bygges op progressivt med udgangspunkt overordnet- konkret tænkning Kurser er en kombination mellem teori og praksis Kilder: Skrives på hvis I ønsker detj