10 Jesus i Jerusalem TIL SABBATTEN 4. JUNI 2016 Ugens vers Introduktion Jesus sagde til dem: Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? (Matt 21,42). I Matt 20,27-28 sagde Jesus: Og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Her ser vi Jesus, den evige Gud, han, som skabte alt, leve et liv i tjeneste her på jorden, arbejde for at hjælpe dem, der var fortabte, syge, nødlidende, og som i mange tilfælde alligevel hånede ham. Hvilken selvfornægtelse, hvilken selvopofrelse; vi kan slet ikke fatte det! Men hvor ufattelig hans tjeneste end synes, bliver vores forundring endnu større, når vi ser, at han, den evige Gud, nu står over for det, der var hele hensigten med, at han kom til jorden: at give sit liv som løsesum for mange. Denne selvfornægtelse, denne selvopofrelse, vil snart nå sit klimaks i et mysterium, som selv englene begærer at få indblik i (1 Pet 1,12), nemlig på korset. I denne uge vil vi se på Jesu undervisning og nogle af hovedbegivenhederne, da han kom til Jerusalem, ikke for at lade sig krone som en jordisk konge, som så mange havde ønsket og håbet, men for at blive gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham (2 Kor 5,21). Ugens tekster Zak 9,9 Matt 21,1-46 Rom 4,13-16 Åb 14,7-12 ApG 6,7 Matt 22,1-15 96
SØNDAG 29. MAJ 2016 Et komme, der var profeteret Efter at have været i landflygtighed i Babylon i 70 år begyndte jøderne at vende tilbage til Jerusalem. De glædede sig til at genopbygge templet; men da grundvolden var blevet lagt, indså de, der kunne huske Salomos storslåede tempel, at dette andet tempel slet ikke kom til at blive noget lignende. Og de græd højt (Ezra 3,12). Men folket fik uventet opmuntring fra to mænd, der stod iblandt dem: en ældre profet Haggaj og den unge profet Zakarias. Haggaj mindede folket om, at den sande herlighed i Salomos tempel ikke bestod i det, Salomo eller nogen anden havde gjort det til. Det var ikke Salomos tempel. Det var Guds tempel. Haggaj sagde til dem: Dette siger Hærskarers Herre: Det varer kun kort tid, så vil jeg få himlen og jorden til at skælve, havet og det tørre land. Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers Herre. Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskarers Herre. Husets kommende herlighed bliver større end den tidligere, siger Hærskarers Herre. På dette sted giver jeg fred, siger Hærskarers Herre (Hagg 2,6-9). Og folket fik endnu større håb, da den unge Zakarias talte: Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl (Zak 9,9). Matt 21,1-11 Hvordan passer disse fantastiske profetier på Jesu indtog i Jerusalem, som vi finder beskrevet hos Matthæus? Kristus fulgte den jødiske skik for kongeligt indtog. Dyret, han red på, var det samme, som blev redet af Israels konger, og profetien havde forudsagt, at således skulle Messias komme til sit rige. Så snart han havde sat sig på føllet, genlød luften af høje jubelråb. Skaren hyldede ham som Messias, deres konge. Nu tog Jesus imod den hyldest, som han aldrig før havde tilladt dem at bringe ham, og disciplene tog dette som bevis for, at deres glade håb nu skulle virkeliggøres ved at se ham indtage sin plads på tronen. Skaren var overbevist om, at befrielsens time var nært forestående. De forestillede sig de romerske hære fordrevet fra Jerusalem, og Israel atter engang som et uafhængigt folk. (Ellen White, Jesu liv, s. 411). Til at tænke over Igen og igen ser vi, hvordan Skriften gik i opfyldelse, og alligevel forstod menneskene det slet ikke. Hvad kan du og jeg lære af dette om, hvordan forudfattede ideer kan fordreje sandheden? 97
MANDAG 30. MAJ 2016 Jesus i templet Lige fra de første dage af menneskenes synd var ofringen af et dyr Guds foretrukne måde at undervise verden om frelsesplanen på frelse af nåde gennem tro på den kommende Messias (se Rom 4,13-16). Vi finder et mægtigt eksempel på denne sandhed i 1 Mosebog 4 i beretningen om Kain og Abel og den tragedie, der indtraf bl.a. på grund af spørgsmålet om tilbedelse (se også Åb 14,7-12). Da Gud kaldte Israel til at være sit udvalgte folk, et kongerige af præster og et helligt folk (2 Mos 19,6), indstiftede han også helligdomstjenesten som en mere fuldstændig forklaring på frelsen. Fra tabernaklet i ørkenen, i Salomos tempel samt i det nye tempel, der blev bygget efter hjemkomsten fra Babylon, blev evangeliet åbenbaret gennem symboler og forbilleder i helligdomstjenesten. Men på trods af dets guddommelige oprindelse blev templet og dets ritualer varetaget af syndige mennesker, og ligesom med næsten alt, mennesker bliver involveret i, opstod der korruption, selv her i forbindelse med den hellige tjeneste, som Gud havde indstiftet for at vise en syndig verden sin kærlighed og nåde. På Jesu tid var tingene blevet så fordrejede på grund af præsternes griskhed og havesyge (de selvsamme, som havde fået ansvaret for et formidle tjenesten!), at offerhandlingens hellige karakter i høj grad [var] blevet ødelagt i folkets øjne. (Ellen White, Jesu liv, s. 424). Matt 21,12-17 Hvad kan vi lære af dette med hensyn til tilbedelse af Gud? Ligesom i så mange andre situationer citerede Jesus fra Skriften for at begrunde sine handlinger. Dette er yderligere bevis på, at vi som Jesu efterfølgere må lade Bibelen være central for hele vores verdenssyn og moral. Udover at citere fra Skriften udførte Jesus også mirakuløse helbredelser af de blinde og de lamme. For folket var dette endnu mægtigere og mere overbevisende tegn på hans guddommelige væsen og kald. Hvor er det tragisk, at de, som burde have været mest opmærksomme og åbne over for alle disse beviser, var dem, der kæmpede hårdest imod ham. På grund af frygten for at miste deres egne jordiske skatte og deres status som forvaltere og vogtere af templet, kom mange til at gå glip af netop det, som tjenesten i templet pegede hen til, nemlig frelsen i Jesus. 98 Til at tænke over Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke lader vores ønsker om at opnå eller bevare noget som helst i denne verden, selv det der er godt, ødelægge det, der virkelig betyder noget, nemlig evigt liv i Jesus?
TIRSDAG 31. MAJ 2016 Ingen frugt Tempelrensningen var i virkeligheden en barmhjertighedshandling fra Jesu side. Al handel foregik i hedningernes forgård, og Jesus ønskede, at hans hus skulle være et bedehus for alle folk. Men tempelrensningen var også en domshandling. Præsterne, der løb bort fra templet, havde ødelagt deres chance for at velsigne alle folk, og deres domsdag var nær. Hvis disse mænd blev ved med at nægte at tage imod Jesus efter alt det, han havde gjort for at vise dem sit guddommelige kald, hvad andet kunne der ske, end at de kom til at høste følgerne af deres sørgelige valg? Matt 21,18-22 Hvilken sammenhæng er der mellem tempelrensningen og Jesu forbandelse af figentræet? Jesus forbandede figentræet som en lignelseshandling om mange af jødefolkets ledere, som endeligt og uigenkaldeligt måtte høste det, de havde sået. Men vi må huske, at denne lignelse ikke handlede om alle de religiøse ledere. Mange af dem kom faktisk til at tro på Jesus som Messias. Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen (ApG 6,7). Men ligesom figentræet ikke bar frugt, gjorde tjenesten i templet det heller ikke, og den skulle snart blive afskaffet. Denne handling og Jesu barske ord må have kommet som et mægtigt chok for disciplene. De havde stadigvæk brug for at lære den vanskelige lektie om barmhjertighed og at indbefatte alle, noget der så tydeligt kom til udtryk i Jesu gerning. Dette var den samme Jesus, som havde sagt, at han ikke var kommet for at fordømme verden, men frelse den; den samme Jesus, som havde påstået, at han var kommet for at frelse mennesker, ikke ødelægge dem. Hvert ord og hver handling i Jesu gerning drejede sig om at genoprette den faldne menneskehed, at lede mennesker hen til håbet og løftet om nyt liv i ham. Det overraskede dem, at han handlede og talte på en så barsk og definitiv måde. Derfor skriver Matthæus, at de undrede sig over det, han havde gjort. Til at tænke over Før eller siden kommer nogle mennesker til helt at afvise Guds barmhjertighed og nåde (se 1 Mos 6,13; 15,16; 19,24; Åb 22,11). Hvorfor er det så vigtigt, at vi overlader den slags bedømmelse til Gud og aldrig selv dømmer, hverken om andre eller os selv? 99
ONSDAG 1. JUNI 2016 Stenen Hvad ville du gøre, hvis du kun havde nogle få dage af livet tilbage? En af de ting, Jesus gjorde, var at fortælle nogle historier, som kom til at efterlade et dybt indtryk hos tilhørerne. Matt 21,33-46 Hvem repræsenteres af hver af følgende personer? Vingårdsejeren: Vinbønderne: Vingårdsejerens folk: Sønnen: Læg mærke til, at Jesus citerer fra Sl 118,22-23. Ved at citere denne profeti om stenen, der blev forkastet, henviste han til en hændelse i Israels historie. Det skete under opførelsen af det første tempel. Da Salomos tempel blev opført, blev de kæmpestore sten, der skulle udgøre væggene og fundamentet, gjort helt færdige i stenbruddet. Efter at de blev bragt til byggepladsen, blev der ikke brugt værktøj på dem, og der lød ingen larm af hammer eller mejsel. Arbejderne skulle ganske enkelt sætte stenene på plads. En bestemt sten af ualmindelig størrelse og facon var blevet bragt dertil for at blive anvendt i fundamentet. Men arbejderne kunne ikke finde et sted til den, og de afviste den. Den var til gene for dem, mens den ubrugt lå i vejen for dem. Og i lang tid forblev den en vraget sten. Men da bygningsarbejderne skulle til at lægge hjørnestenen, ledte de længe for at finde en sten af passende størrelse og styrke og med den rigtige form til at passe på dette specielle sted og til at bære den store vægt, som skulle hvile på den til sidst blev de opmærksomme på den sten, som så længe havde været kasseret Stenen blev godtaget, bragt til den udpegede plads og viste sig at passe fuldstændigt. (Ellen White, Jesu liv, s. 431). Matt 21,44 Læs verset igen. Der gives to forskellige måder at forholde sig til stenen. Den ene falder over stenen og bliver kvæstet. Men den, som stenen falder på, vil blive knust. Hvad er den afgørende forskel på disse to? (Se også Sl 51,7 og Dan 2,34.) 100
TORSDAG 2. JUNI 2016 Nådens pris Bibelens fantastiske budskab er, at vi blev skabt af en kærlig Gud, som ved Jesu offer på korset har sørget for en vej til os ud af syndens og dødens kaos. Dette tema finder vi på en eller anden måde hele vejen gennem Bibelen. Vi kan også se det i den følgende lignelse, som Jesus fortalte. Matt 22,1-15 Hvad lærer denne lignelse om frelse ved tro? Selv om lignelsen synes barsk, er det vigtigt at huske, at der står afgørende ting på spil: evigt liv eller evig udslettelse for mange mennesker. Hvad har egentlig betydning sammenlignet med det? Når vi betragter korset, og hvad det kostede Gud at frelse menneskene, bør vi blive i stand til at se, hvor enormt og dybt og ufatteligt dette emne er. Vi taler om én af personerne i den evige Guddom, som bar hele Guds egen vrede over synd. Det kan næsten ikke blive mere alvorligt. Hvis dette er et emne, vi skal studere i evigheden, er det ikke nogen overraskelse, at vi har svært ved at fatte det nu. Vi møder derfor stærke kompromisløse ord i lignelsen. Gud havde givet fuldkommen mulighed for alle til at deltage i bryllupsfesten (se Åb 19,7); alt, hvad der var nødvendigt, var nådigt blevet tilvejebragt til en pris så høj, at ingen lignelse nogensinde fuldstændigt kan beskrive den. Det var slemt nok, at de mennesker, der var blevet indbudt til brylluppet, ikke tog sig af det, men havde travlt med deres egne foretagender. Der var til og med nogle, der angreb dem, der var kommet for at give dem den nådige indbydelse. Det er egentlig ikke så underligt, at kongen reagerede så kompromisløst. Hvad er betydningen af bryllupsklæderne? Se også Åb 19,8. Klæderne symboliserer Kristi retfærdighed, en retfærdighed, der viser sig i de helliges liv og gerninger. Manden, som ikke bar bryllupsklæder, symboliserer bekendende kristne, som påberåber sig nåde og frelse, men som ikke har ladet evangeliet forvandle deres liv og karakter. Til en høj pris var alt blevet gjort for dem, som tager imod indbydelsen. Men som denne lignelse viser, er der mere involveret i at komme ind i Guds rige end kun at møde op ved døren. 101
FREDAG 3. JUNI 2016 Til videre studium Følgende overskrift kunne læses i en Londonavis: Kvinde død i sin lejlighed i tre år. Joyces skelet fundet i sofaen med fjernsynet stadigvæk tændt. (www.theguardian.com/film/2011/oct/09/joycevincent-death-mystery-documentary). Død i tre år i en lejlighed i London, og ingen havde savnet hende? Hvordan kunne dette ske, især i en tid med næsten grænseløs kommunikation? Da historien først blev offentliggjort, blev det en international nyhed; men beboerne i London var især chokerede. Hvordan kunne hun have været død i så lang tid, uden at nogen opdagede det? Men uden evangeliets håb og løfte og uden den frelse, der tilbydes os og kostede så meget, er vi alle dømt til den samme glemsel som denne kvinde i London. Men situationen vil være meget værre; for der vil ikke være nogen til at finde os eller sørge over vores skæbne tre år eller tre milliarder år senere. Der er i øjeblikket enighed blandt videnskabsmænd om, at før eller senere vil hele universet ebbe ud og dø i det, man kalder Den kosmiske varmedød, eller en lignende morsom betegnelse. Men korset fortæller os, at denne opfattelse er forkert. I stedet for evig glemsel kan vi have løftet om evigt liv i en ny himmel og på en ny jord. Med en så fantastisk fremtidsudsigt, hvordan kan vi lære ikke at lade noget eller nogen stå i vejen for, at vi får del i det, der er blevet tilbudt os i Jesus Kristus? Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over, hvor uigenkaldelig og mægtig døden er, og hvor nytteløse alle menneskelige forsøg ned igennem tiderne på at besejre den har været. Det bedste, vi er i stand til at gøre, er i nogen grad at bevare ligene; men dette er lige så lidt en sejr over døden, som et nyt lag maling på en bil, hvis motor er udbrændt, gør den i stand til at køre igen. Det er derfor ikke overraskende, at der skulle noget så intenst og dramatisk som Guds søns død og opstandelse til for at besejre døden i vores sted. Hvad bør dette fortælle os om, hvor centralt korset må være, i alt vi håber på, og alt vi tror på? 2. Tænk dybere over, hvad det vil sige at være dækket af Jesu retfærdighed. Hvordan kan en rigtig og balanceret forståelse af dette vigtige emne forhindre os i at ende på den ene side i billig nåde eller på den anden side i lovtrældom? Hvorfor er det så vigtigt, at vi undgår disse yderligheder? 102
DIALOG TIL SABBATTEN 4. JUNI 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv at samle nogle af de gammeltestamentlige profetier om Jesu første komme. - Hvilke af disse profetier finder du i dag klare og tydelige, og hvilke synes du er mere vanskelige at forstå? - Hvilke gammeltestamentlige eksempler kan du finde, der viser, at Messias ville gennemgå lidelse? Ikke mindst i mange danske julesange fortælles, at Jesus kom, som forud profeter spå de. Prøv evt. at finde henvisninger til sådanne profetier i vores sange og salmer. Uddybende spørgsmål Ved Jesu rettergang blev Jesus anklaget for at ville nedbryde templet og tjenesten i helligdommen (se Matt 26,61). Samme anklage blev senere rettet mod Stefanus (se ApG 6,13-14). - Var denne anklage berettiget? - Hvad mening ville der være med offersystemet i Jerusalems tempel efter Jesu død? - Skulle festerne, der tilhørte den gamle pagt og var knyttet til ofringerne i templet, fortsætte efter Jesu død og himmelfart og indvielsen af den himmelske helligdom? Hvilke ritualer og religiøse fester fejrer vi som kristne i dag? - Hvilke er indstiftede af Gud, og hvilke er simpelthen tradition eller hører til vores kulturkreds? - Hvad kan være positive følger af at have ceremonier? Hvad kan være risikoen? Personligt kristenliv Baggrund Sand kristen meditation har sit centrum i Jesu kors. Prøv at sætte tid til side, hvor du læser beretningerne om korset, fra evangelierne eller andre gode bøger, og hvor du, når du beder til Gud i Jesu navn, søger at se Jesus som korsfæstet for dit indre blik. Bevar det billede i løbet af dagen, og bed til ham, når du føler behov for samfund med Gud i dine daglige aktiviteter. Jesu indtog i Jerusalem indeholder en række træk, der var typiske for betydningsfulde personers besøg i en by i datiden. Alexander den Store og Marcus Agrippa er eksempler på fremtrædende politiske skikkelser, der blev modtaget i Jerusalem. I sådanne tilfælde ville byens ledere møde gæsten uden for byen med gaver og ledsage ham 103
DIALOG TIL SABBATTEN 4. JUNI 2016 ind i byen, hvor han oftest ville bringe et offer i byens helligdom. I Jesu tilfælde mødte lederne ham ikke uden for byen; han blev i stedet fulgt af de skarer, der havde rejst med ham til festen i Jerusalem. Valget af et æsel frem for en hest afspejler hans komme i fred, ikke som erobrer. Forstå det bedre Det kan være nyttigt at have et overblik over de begivenheder, Matthæus beskriver. Efter Jesu tale om tilgivelse i Guds rige i kapitel 18 følger en række beretninger fra kapitel 19-23 inden Jesu prædiken på Oliebjerget om verdens ende. Begivenhederne fra kapitel 19-23 kan inddeles i to dele: kapitel 19 og 20 fortæller, hvorledes Jesus forlod Galilæa og kom ind i Judæa. Fra kapitel 21 fortælles om Jesu indtog i Jerusalem og hans virke der i den sidste uge af hans liv. Kapitel 21-23 beretter om Jesu konflikt med de jødiske ledere og kulminerer med Jesu dom over lederne i kapitel 23. NOTER 104
NOTER TIL SABBATTEN 4. JUNI 2016 105