BioGel til rensning af olieforurenet jord

BioGe ti rensning af oieforurenet jord Per Lo, Kaj Henriksen og Caus Larsen Dansk Mijørådgivning A/S og Aaborg Universitet Mijøprojekt Nr. 1060 2006 Teknoogiudvikingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening

Mijøstyresen vi, når ejigheden gives, offentiggøre rapporter og indæg vedrørende forsknings- og udvikingsprojekter inden for mijøsektoren, finansieret af Mijøstyresens undersøgesesbeviing. Det ska bemærkes, at en sådan offentiggørese ikke nødvendigvis betyder, at det pågædende indæg giver udtryk for Mijøstyresens synspunkter. Offentiggøresen betyder imidertid, at Mijøstyresen finder, at indhodet udgør et væsentigt indæg i debatten omkring den danske mijøpoitik.

Indhod FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 10 2 LABORATORIEFORSØG 11 2.1 TEORI 11 2.2 FORSØGSOPSÆTNING 12 2.3 ANALYSEPROGRAM OG PRØVETAGNING 14 2.4 RESULTATER 16 2.4.1 Vurdering af rådata 16 2.4.2 Overordnet vurdering af den bioogiske nedbrydning 1 2.4.3 Kvantitativ vurdering af den bioogiske nedbrydning 18 2.4.4 Perspektiver for in-situ oprensning 20 2.5 SAMMENFATNING OG VURDERING 21 3 ERFARINGSOPSAMLING 23 3.1 ANVENDTE BIOLOGISKE TEKNIKKER 23 3.1.1 BioGe og bioogisk ge 23 3.1.2 Novace og biovand 24 3.2 SAGSOVERSIGT 24 3.3 RESULTATER 25 3.4 VURDERINGER OG ANBEFALINGER 2 4 VURDERINGER 29 5 REFERENCER 31 6 BILAG 33 Biag A: Jordkarakterisering Biag B: Opsætning af aboratorieforsøg Biag C: Forsøgsresutater Biag D: Geoogi på fetsagerne 3

4

Forord Denne rapport skitserer resutaterne af et samarbejdsprojekt meem Dansk Mijørådgivning A/S og Sektion for Mijøteknoogi, Aaborg Universitet. Projektet er udført under og finansieret af Mijøstyresens Teknoogiudvikingsprogram for jord- og grundvandsforurening. Det er projektets formå, at foretage en uvidig teknisk vurdering af BioGeteknoogiens potentiae ved nedbrydning af fyringsoie-/gasoieforurening i jordens umættede zone under danske forhod. Vurderingen foretages des på baggrund af et kontroeret aboratorieforsøg og des på baggrund af en opsaming på danske feterfaringer med teknoogiens anvendese. Dee af aboratorieforsøget er gennemført i samarbejde med Biorem Aps., der p.t. er dansk udbyder af BioGe-teknoogien, for at sikre størst muig grad af sammenigneighed imeem aboratorieundersøgesen og den praktiske anvendese af teknoogien. For at bevare uvidigheden i den tekniske vurdering af teknoogiens potentiae påpeges det dog, at den endeige resutattokning er foretaget af Dansk Mijørådgivning A/S og, for aboratorieresutaternes vedkommende også af Aaborg Universitet. 5

6

Sammenfatning og konkusioner Formå og strategi Laboratorieforsøg Bioogisk oprensning har potentiae men tager tid Erfaringsopsaming Generet gode erfaringer dog ikke i er Generet meget sparsom dokumentation Overordnede anbefainger Formået med projektet er at søge en afkaring på det tekniske potentiae ved anvendesen af BioGe-teknoogien ti aerob nedbrydning af gasoieforurening i jordens umættede zone. Den overordnede strategi har været, at gennemføre aboratorieforsøg under optimae forhod, samt at gennemføre en erfaringsopsaming for fetprojekter gennemført i Danmark. På baggrund af aboratorieforsøget er det konkuderet, at der kan opnås en signifikant forøget oienedbrydning udeukkende ved stimuering af naturige mikroorganismer. I forsøget bev der opnået en signifikant ekstra effekt ved at tisætte BioGe, mens der ikke var signifikant stimuering ved tisætning af oienedbrydende mikroorganismer uden ge. Det er estimeret, at der potentiet kan opnås en reduktion af oprensningstiden på 25 30 % ved BioGebehanding frem for at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer; et estimat der dog er behæftet med betydeige usikkerheder, og som sættes i reief af at der er benyttet en forsøgsjord med et formodet avt mikrobioogisk aktivitetsniveau. På baggrund af forsøgsresutaterne vurderes det at stimueret bioogisk nedbrydning, både med og uden BioGe, har et teknisk potentiae som afværgeteknoogi, men det pointeres, at der bør anægges et reaistisk forventningsniveau ti oprensningshastigheden. På baggrund af forsøgene er det vurderet, at oprensninger af denne type, som absout minimum, tager i størresesordenen 1,5 ti 3 år; med mindre oprensningen i væsentig grad benytter sig af fysiske fjernesesmekanismer. Der er foretaget en opsaming på de danske erfaringer fra i at 15 sager, hvor BioGe eer nært besægtede teknoogier har været anvendt ti in-situ oprensning af gasoieforurening i den umættede zone. Overordnet er der, på baggrund af de foreiggende sagsopysninger, tisyneadende opnået gode resutater med anvendesen af BioGe-teknoogien og/eer besægtede teknoogier dog ikke i deciderede erjorde. For syv af 12 afsuttede sager foreigger der opysninger om at sagerne er afsuttet het eer devist ti myndighedernes tifredsstiese. For seks sager er den aktive indsats afsuttet indenfor en periode på seks måneder. Der kan dog sties spørgsmå ti ovenstående tisyneadende gode resutater, da der generet, om end ikke for ae sager, vurderes at være tae om en meget sparsom (sut)dokumentation af oprensningen. Der er opstiet overordnede anbefainger omkring anvendesen af bioogisk afværge, herunder overordnede anbefainger ti aftaegrundag og sutdokumentation, samt udvidet dokumentation af bioogiske mekanismer og aktivitetsniveau for evt. tisatte oienedbrydende mikroorganismer; anbefainger der muigvis kan være med ti at øge titroen ti effekten af de bioogisk baserede oprensninger. Det fremhæves dog, at fere af disse anbefainger også bør føges ved andre typer af oprensninger.

8

Summary and concusions Purpose and strategy Laboratory experiment Biodegradation has potentia but it takes time Fied experience Good resuts athough not in cay Documentation in genera very poor Overa recommendations The purpose of this project is to investigate the technica potentia of the BioGe technoogy for aerobic degradation of heating and diese oi in the vadoze/unsaturated zone of sois. The overa strategy has been to perform a series of aboratory experiments under optima conditions, and to compare information obtained in a number of in-situ projects carried out in Denmark. Based on the aboratory experiment it is concuded that a significant increase in the degradation of heating oi can be accompished simpy by stimuating the naturay occurring microorganisms. A significant additiona effect was accompished by adding BioGe, whie no extra effect was accompished by stimuating with a cuture of oi-degrading microorganisms without ge. It is estimated that the cean-up time can be reduced by up to a 25 30 % by stimuating with BioGe, as compared to stimuating the naturay occurring microorganisms ony. However, this estimate is associated with considerabe uncertainties. Aso, the test soi was seected so that it presumaby had a ow microbia activity eve. Based on the resuts of the aboratory experiment it is concuded that there is itte doubt that stimuated bioogica degradation, both with and without BioGe, offers a technica potentia. However, it is stressed that a reaistic expectation eve regarding the cean-up time shoud be assumed. Based on the resuts, it is estimated that this type of cean-up takes on the order of 1.5 to 3 years - as an absoute minimum - uness the bioogica treatment is suppemented with physica remova mechanisms. Experience from 15 cases was coected, where BioGe or cosey reated technoogies were used for in-situ cean-up of heating oi or diese-pouted soi in the unsaturated zone. On the basis of the avaiabe case materia, the fied experience with the BioGe technoogy and/or cosey reated technoogies has apparenty been good athough not in cay sois. For seven of 12 cosed cases, there is information that the case in part or as a whoe was cosed to the satisfaction of the environmenta authorities. For six cases the active efforts were concuded within a period of six months. The apparenty good resuts are compromised by the fact that, in genera, athough not for a cases, the documentation of the cean-up is considered very poor. Overa recommendations for the use of bioogica remediation have been presented, and among these, recommendations for site cosure and end documentation, as we as a more thorough documentation of the bioogica mechanisms and activity eves for externa microorganisms; recommendations that might increase beief in the effect of bioogicay based cean-ups. Note, however, that severa of these recommendations aso appy for other types of remediation. 9

1 Indedning Formå og strategi Laboratorieforsøg Erfaringsopsaming Formået med projektet er at vurdere det tekniske potentiae ved anvendesen af BioGe-teknoogien ti aerob nedbrydning af fyringsoieforurening (gasoie) i jordens umættede zone. Den overordnede strategi har været, at gennemføre aboratorieforsøg under optimae betingeser for de nedbrydende mikroorganismer, samt at gennemføre en opsaming på foreiggende erfaringer ved fetprojekter gennemført med BioGe-teknoogien i Danmark. For at afkare BioGe-teknoogiens tekniske potentiae er der gennemført et bench-skaa aboratorieforsøg under optimae forhod mht. mikroorganismernes adgang ti it og næringssate. Den bioogiske effekt ved BioGe-behandingen sammenignes b.a. med stimuering af naturigt forekommende bakterier med næringssate og it. Mijøstyresen har fremsendt en forespørgse ti ae andets amter og kommuner, hvori de anmodes om, at fremsende reevant sagsmateriae ti brug for projektets erfaringsopsaming vedrørende fetanvendese af BioGeteknoogien. På baggrund af denne forespørgse er der fremsendt sagsmateriae fra 13 sager, hvor der har været anvendt BioGe eer nært besægtede teknikker. Derudover er yderigere to sager inddraget i erfaringsopsamingen. 10

2 Laboratorieforsøg 2.1 Teori Der er to primære årsager ti at mikroorganismer foretager nedbrydning af organiske forureningskomponenter, herunder fyringsoie; des skaffer de sig energi ti ivsvigtige processer (enzymproduktion m.v.) og des skaffer de sig kustof ti opbygning af ny ceebiomasse. Energi Kustof Andre faktorer Næringssate Nedbrydningshastighed Fyringsoie For at der kan frigives energi ved nedbrydningen kræves der en oxidation af det organiske kustof i fyringsoien. Derfor foregår nedbrydningen under forbrug af eektronacceptor. Nedbrydning af eksempevis fyringsoie foregår hurtigst - og medfører det største udbytte for mikroorganismerne - når der er tae om aerob nedbrydning, dvs. når it fungerer som eektronacceptor. Mikroorganismernes ceemateriae består af ca. 50% kustof, hvorfor der kræves forhodsvist meget kustof ti biovækst. I forbindese med nedbrydningen af organiske forureningsstoffer i jord og grundvand skaffes det nødvendige kustof fra forureningsstofferne (heterotrof vækst). I det aktuee forsøg vi mikroorganismerne have (næsten) ubegrænset adgang ti fyringsoie, hvorfor der overordnet set ikke vi opstå mange på energi- og kustof. Ved opbygning af ceebiomasse kræves der dog, udover kustof, også en vis mængde af andre stoffer, f.eks. næringssate. De næringssate, der benyttes i størst mængde ti mikrobie vækst er kvæstof og fosfor. Ved heterotrof vækst kan der som hovedrege regnes med et nødvendigt forhod imeem det indbyggede biomassekustof (C), kvæstof (N) og fosfor (P); det såkadte C:N:P-forhod, på 100:10:1 (EPA, 1995). Udover kvæstof og fosfor kræves endvidere mindre mængder sporstoffer (f.eks. metaer). Hvis mikroorganismerne har god/ubegrænset adgang ti it og næringssate vi nedbrydningshastigheden for den konkrete kutur af mikroorganismer overordnet set være styret af kubrintesammensætningen for den tibageværende fyringsoie, samt af temperaturen. Fyringsoie er et bandingsprodukt, der består af ca. 1/3 aifatiske (igekædede og forgrenede), 1/3 aicykiske (mættede ringformede) og 1/3 aromatiske (umættede ringformede) kubrinter (Mijøstyresen, 1998a). Indenfor hver af disse grupper findes både mindre og større moekyer. I forbindese med mikrobie nedbrydning er der generet en tendens ti, at små aifatiske moekyer og monoaromater nedbrydes forhodsvist hurtigt, mens større poyaromatiske moekyer nedbrydes angsommere. Dette kan medføre, at eventuee indekimaprobemer, der primært er forbundet ti disse komponenter, kan bive reduceret/eimineret forhodsvist kort tid efter igangsættesen af en effektiv bioogisk oprensning. Efterhånden som de ettere oiekomponenter biver nedbrudt, vi der endvidere være en tendens ti, at nedbrydningen af den resterende fyringsoie 11

foregår angsommere og angsommere, hvorved den overordnede nedbrydningsrate kan forventes at fade med tiden. Temperatur Da mikrobioogiske processer, som nedbrydning og vækst, ofte er forhodsvis temperaturafhængige, vi nedbrydningsaktiviteten for en given mikroorganisme eer bandet kutur af mikroorganismer ofte være størst ved høje temperaturer. Ved heterotrof omsætning af fyringsoie vi nedbrydningshastigheden typisk fade med en faktor 2 3 når temperaturen fader med 10 C [Heweg, 1988]. Ved tisætning af eksternt opvoksede mikroorganismer kan denne tendens bive forstærket af, at mikroorganismerne vi være tipasset ti et mere eer mindre snævert temperaturinterva omkring den temperatur, hvor de er opvokset (eksempevis stuetemperatur), mens de i feten vi foretage nedbrydningen ved temperaturer der ofte igger i området 8-15 C. 2.2 Forsøgsopsætning Vurdering af teknisk potentiae Da formået med aboratorieforsøgene er at undersøge BioGe-teknoogiens tekniske potentiae er det besuttet, at gennemføre aboratorieforsøgene under optimae forhod med hensyn ti mikroorganismernes adgang ti it og næringssate. Dette betyder, at forsøgene ikke umiddebart kan betragtes som reaistiske i forhod ti praktisk fetanvendese af teknoogien. Forsøgsdesignet er opstiet i samråd med Biorem Aps., der er udbyder af BioGe-teknoogien i Danmark. Fysisk opsætning Jordtype Forsøgene udføres i 30 L gastætte behodere med muighed for øbende udtagning af gasprøver, samt muighed for opstiing af en overordnet massebaance for it, kudioxid og nedbrudt oie. Der er benyttet ca. 5 kg. jord (TS) i hver behoder, hvorved der opnås et gasvoumen på ca. 2 Liter. For i nogen grad at simuere en situation, der kunne være reaistisk i forhod ti fetanvendese af BioGe-teknoogien er det vagt, at udføre forsøgene på en sandjord, hvor probemer omkring rumige variationer i forskeige forsøgsvariabe endvidere kan hodes på et absout minimum. Ydermere forventes probemer omkring diffusionsbegrænset adgang ti it og næringssate at være minimae. Der er i forsøget anvendt en finkornet sandjord, som er udtaget fra en uforurenet okaitet i det sydøstige Vendsysse. Jorden er udtaget i en dybde på 2,0-2,5 m.u.t; dvs. i en dybde, hvor det naturige anta af mikroorganismer i jorden vurderes at være forhodsvist avt, men reaistisk i forhod ti jorden på en sandet okaitet, der udsættes for en frisk fyringsoieforurening. Der er foretaget en fysisk karakterisering af jorden i biag A. Fyringsoie It For at simuere en situation, hvor BioGe-teknoogien kunne tænkes anvendt i praksis, er der foretaget tisætning af frisk fyringsoie ti sandjorden. Der er vagt et koncentrationsniveau på ca. 3.000 mg/kg TS. Der er såedes tisat ca. 15,3 g fyringsoie (18 ml) ti hver forsøgsbehoder. Som nævnt i afsnit 2.1 vi man typisk opnå den hurtigste mikrobiee nedbrydning af fyringsoie under aerobe forhod, hvorfor forsøgene gennemføres med en itkoncentration på mere end ca. havdeen af atmosfærekoncentrationen; dvs. med mere end ca. 10 % it. Ittiførsen foretages, som udgangspunkt, ved at tiføre atmosfærisk uft under 12

prøvetagningen, igesom der etaberes en injektionsport i hver forsøgsbehoder, hvorigennem der er muighed for injektion af ren it. Temperatur Næringssate Forsøgene gennemføres ved en konstant temperatur på ca. 10 C, for at simuere typiske danske in-situ forhod i ca. et par meters dybde i den umættede zone. Under forsøget er behoderne derfor opbevaret i et kimarum ved Sektion for Mijøteknoogi på Aaborg Universitet. Næringssate tisættes i form af den næringssatopøsning (N:P:S), som Biorem benytter ved fet-anvendese af teknoogien. Denne næringssatopøsning består af 200 g N (kvæstof), 50 g P (fosfor) og 30 g S (svov) pr. iter. Biorem har opyst, at kvæstoffordeingen i næringssatopøsningen er ca. 30 % ammonium-n, 30 % nitrat-n og 40 % amid-n, hvor amid-deen er organisk bundet kvæstof, der gøres biotigængeigt efter mineraisering. For at undgå en kvæstofforgiftning af biomassen, er der ved forsøgets igangsætning tisat ca. 25 % af det maksimat estimerede kvæstofbehov (ved 100 % oienedbrydning og 50 % kustof-indbygning i biomassen). Eventuet yderigere behov for næringssate er vurderet på baggrund af den øbende dataopsaming, jf. afsnit 2.3. Mikroorganismer BioGe-teknoogien er en integreret bioogisk øsning, der består af: Mikroorganismer. Næringssate. Ge (ceuoseester). In-situ tisætning og fordeing. Mikroorganismerne everes initiat som en af fere muige frysetørrede kuturer, som efterføgende opformeres og vedigehodes i en væskesuspension af den danske udbyder frem ti anvendesestidspunktet. I forbindese med fetanvendese af teknoogien, vi der aerede under opformering og vedigehodese af mikroorganismerne være foretaget en sammenbanding af mikroorganismer, næringssate og ge ti en såkadt BioGe. Mikroorganismerne vi såedes være tivænnet ge, næringssate m.v. inden der foretages injektion i feten. Forsøgsmatrice For at kunne vurdere potentiaet ved anvendesen af BioGe-teknoogien, sammenignes nedbrydningsforøbet med det forøb der opnås når de naturigt forekommende bakterier i sandjorden stimueres med næringssate og/eer it. Endvidere sammenignes med en behanding uden ge; dvs. med it, næringssate og samme kutur af mikroorganismer, som ved BioGe behandingen, der er opvokset uden tistedeværese af ge. Der udføres dobbetbestemmese for hver behanding. Den samende forsøgsmatrice fremgår af tabe 2.1. Behanding Kontro Naturig Kutur BioGe A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 It X X X X X X X X Næringssate X X X X X X Kutur X X (X) (X) BioGe X X Tabe 2.1: Forsøgsmatrice. (X) = BioGe indehoder kutur. 13

Kontro Naturig Kutur BioGe Forsøgsopsætning Behanding A simuerer en situation, hvor der igger en forhodsvis terrænnær forurening med gode betingeser for tiførse af it via diffusion fra jordoverfaden, men hvor der ikke foretages yderigere i forhod ti at stimuere nedbrydningen. I forsøget sikres ittiførsen b.a. ved en jævnig homogenisering af jorden. Behanding A fungerer ydermere som aerob kontro og giver et samet niveau for den naturige nedbrydning (kun stimueret med it) og det abiotiske tab, herunder fordampning, der er forbundet med den benyttede forsøgsopstiing. Behanding B simuerer en situation, hvor de naturige mikroorganismer stimueres med næringssate og it. Sammen med behanding A vi denne behanding give information om i hvor høj grad der kan forventes næringssatbegrænsning, hvis der udeukkende sørges for god tiførse af it. Behanding B vi ydermere danne baggrund for en sammenigning med behandingerne, hvor der stimueres med eksterne mikroorganismer, så effekten af stimuering af de naturige mikroorganismer kan adskies fra den effekt, der opnås ved tisætning af eksterne mikroorganismer og BioGe. Behanding C opsties for, sammen med behanding B, at kunne vurdere effekten af tisætning af en ekstern podekutur af mikroorganismer, der er speciet sammensat med henbik på nedbrydning af oie. Behanding D opsties for at potentiaet for den fude BioGe-behanding kan vurderes; dvs. under tistedeværese af både it, næringssate, podekutur og ge. Sammenignet med behanding C opnås information om den ekstra effekt som opnås ved tisætning/tistedeværese af ge. Proceduren ved den initiae forsøgsopsætning er gengivet i biag B.1 og forsøgsopstiingen er gengivet i figur 2.1. Tisætning af ren it og udtagning af gasprøver 3 x kurør ti opsaming af fygtige komponenter 5 kg sand ~3.100 mg oie/kg TS Figur 2.1: Forsøgsopstiing. Forsøgsvarighed Det er forudsat, at nedbrydningsforsøget gennemføres over en periode på 3 måneder fra forsøgets igangsættese. 2.3 Anayseprogram og prøvetagning Anayseparametre Føgende parametre anayseres i forbindese med forsøget: Totakubrinter. It i tøndernes head-space. Vandindhod. Jord-pH. 14

Kimta v/ 22 C. Derti er der i et vist omfang foretaget anayse af BTEX er, jordens kvæstofindhod (nitrat og ammonium) samt CO 2 i behodernes head-space. Ae parametre, udover kubrinterne, måes for at opnå et detajeret grundag for styring og vurdering af den bioogiske nedbrydning. Totakubrinter og BTEX er anayseret ved GC-FID hos A/S AnayCen, Fredericia. It og kudioxid er bestemt ved GC-anayse på Aaborg Universitet. Vandindhodet er frem ti dag 36 estimeret ud fra TS-indhodet fra kubrinteanaysen, mens det efter dag 36 er bestemt efter DS204 på Aaborg Universitet. Jordens ph og kvæstofindhod er bestemt på fitreret ekstrakt efter udrystning med 1M KC (DS28 [Borggaard et a., 1988], samt automatiseret udgave af DS223 og DS224) på Aaborg Universitet. Kimta ved 22 C er bestemt ved padeudspredning efter DS/INF 6222:1999 hos Steins Laboratorium A/S, Brørup. Anayseanta Prøvetagning For hver parameter er der udtaget enketprøver ti anayse, både ti fastæggese af startniveauet og ved de efterføgende anaysetidspunkter. Indedningsvist er det forudsat, at der udtages prøver ti anayse for ovennævnte parametre ca. hver 14. dag, svarende ti 6 anayserunder efter forsøgets igangsætning. Den udtagne jordmængde vurderes i at at svare ti 15-20 % af den totae jordmængde i hver behoder fra start. Under prøvetagning er der spændt en stor kar pasticpose på behoderen. I posen er der sat prøvetagningsembaage ti kubrinteanaysen (Red Cap gas), samt en behoder, hvor der kan udtages jord ti de øvrige anayser. Dernæst aftages behoderåget, indenfor posen, og jorden homogeniseres grundigt manuet. Det forsøges herved sikret at de udtagne jordprøver angiver en middekoncentration i jordvouminet på prøvetagningstidspunktet. Desuden tistræbes det, at der med meemrum opnås itning af jorden samt (gen)skabes en idee kontakt meem mikroorganismer, næringsstoffer og forureningskomponenter. Prøven ti kubrinteanaysen udtages og åget påsættes under pasticposen, for at mindske tabet af fygtige komponenter. Jorden ti de øvrige anayser udtages ti et afmåt mærke på embaagen for at sikre at der udtages en tistrækkeig mængde jord. Løbende datavurdering Tisætning af it Supperende tisætning Under forsøget er der foretaget en øbende fremsendese af data ti Mijøstyresen og Biorem for at vurdere behovet for en eventue justering af stimueringen, herunder at foretage eventuee supperende tisætninger af it, bakterier og/eer hjæpestoffer. Visse af behandingerne er tisat ren it imeem prøvetagningsrunderne for at sikre et itindhod over 10 %. Den fortrængte behoderatmosfære er opsamet på kurør af typen Dräger B for at kvantificere det abiotiske tab af fygtige kubrinter, jf. figur 2.1. På baggrund af den øbende datavurdering er der på dag 5 foretaget supperende tisætning af hhv. kutur og BioGe ti behanding C og D, igesom der er foretaget tisætning af næringssate ti behanding B, C og D. For at bevare et sammenigneigt vandindhod i ae behandingerne er der 15

tisat amindeigt postevand ti behanding A. Den supperende behanding er foretaget i samråd med Biorem Aps. og er beskrevet i biag B.2. 2.4 Resutater I det føgende er forsøgets overordnede resutater præsenteret i form af de udførte kubrinteanayser. I reevant omfang er der henvist ti detairesutaterne for de øvrige anayseparametre, jf. biag C. 2.4.1 Vurdering af rådata Enkete dobbetanayser For enkete af behandingerne er det i føgegruppen aftat, at der ti noge anaysetidspunkter skue udtages dobbetprøver i håb om at forbedre nøjagtighed og præcision i estimatet på kubrintekoncentrationen. Samtige resutater for totaindhod af kubrinter fremgår af tabe 2.2. Resutaterne, ink. middeværdier, er angivet med to betydende cifre. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 5.300 2.800 4.100 3.00 3.000 3.400 2.00 3.100 2.900 2.800 2.800 2.800 14 4.500 3.900 3.400 3.900 4.300 3.300 3.800 3.100 3.300 3.200 3.300 2.800 3.100 36 2.400 2.300 2.400 3.600 2.100 2.900 1.800 1.800 1.800 1.900 2.000 2.000 5 2.100 2.400 2.100 2.000 2.100 2.100 1.900 2.200 1.500 2.000 1.800 1.300 1.600 1.400 1.200 1.300 0 1.00 1.900 1.200 1.800 1.900 1.00 950 1.400 1.200 1.200 1.200 880 90 930 84 1.800 1.800 1.800 1.600 1.200 1.400 910 1.100 1.000 950 810 880 Tabe 2.2: Forsøgsresutater for totaindhod af kubrinter [mg/kg TS]. Usikkert startniveau Muig systematisk fej på dag 14 Generet tistrækkeig præcision fra dag 36 Som det fremgår af tabe 2.2 er der for behanding A1 og B1 konstateret et væsentigt højere startniveau end forventet på baggrund af den faktiske tisætning (ca. 3.100 mg/kg TS). Umiddebart vurderes dette at kunne tiskrives, at disse behandinger bev fremstiet først, jf. biag B, hvorved de muigvis ikke er bevet ige så godt homogeniseret som de efterføgende behandinger. Der er såedes tisyneadende udtaget prøver ti startkarakterisering fra dee af jorden med et reativt højt kubrinteindhod. Det bemærkes, at behandingerne A1, B1, C1 og D1 er fremstiet af den samme person, mens A2, B2, C2 og D2 er fremstiet af en anden person, jf. biag B. Ydermere bemærkes en genere tendens ti, at kubrinteniveauerne efter 14 dage ikke aene igger højere end startniveauerne, men også igger over det koncentrationsniveau, der forventes på baggrund af den faktiske tisætning af fyringsoie. Dette vurderes mest sandsynigt, at skydes en systematisk fej på aboratoriet, om end det ikke har været muigt at bekræfte dette ved henvendese ti anayseaboratoriet. Samet set er ovenstående forhod naturigvis uhedige i forhod ti en vurdering af den potentiee effekt der opnås ved behanding med BioGe; speciet da de største usikkerheder tisyneadende igger på udgangsniveauet (dag 0 og dag 14) og kontrobehandingerne (A og B). Ses der bort fra behanding B er der dog opnået en tifredsstiende præcision i dobbetbehandingerne fra dag 36, hviket vurderes at være et udtryk for, at de 16

gentagne homogeniseringer af forsøgsjorden ved prøvetagning har medført en tistrækkeig ensartethed i oiefordeingen. Behanding B1 Som anført ovenfor er der god overensstemmese imeem repikaterne for samtige behandinger fra dag 36, når der ses bort fra behanding B. Det bemærkes i den forbindese, at anayseresutatet for behanding B1 på dag 36 ikke vurderes at være repræsentativt for middeindhodet i forsøgsjorden på dette tidspunkt. Denne vurdering er primært baseret på det faktum, at indhodet, såfremt det repræsenterer middeindhodet, svarer ti, at der ved forsøgsopsætningen er tisat ca. 3 ml fyringsoie for meget, ud af en titænkt tisætning på 18 ml. Tisætningen er sket med finpipette, hvorfor en unøjagtighed i tisætningen på 3 ml ikke er reaistisk. Da det ikke er muigt, at foretage en reaistisk korrektion af resutaterne for behanding B1 behandes resutaterne for de to B-repikater separat i det føgende. Sammenigningsgrundag Som udgangspunkt for de føgende sammenigninger er det på baggrund af ovenstående vurderinger vagt, at benytte en kubrintekoncentration beregnet ud fra den faktiske tisætning af fyringsoie på dag 0 som startniveau (3.100 mg/kg TS), igesom der er set bort fra anayseresutaterne fra dag 14. Denne korrektion vurderes, at give det bedste grundag for en overordnet vurdering af de forskeige stimueringsstrategier, om end de korrigerede resutater naturigvis ikke kan benyttes ti at sige noget om eventuee korttidseffekter ved stimuering af den naturige nedbrydning. Dette vurderes dog ikke at have nogen betydning for en perspektivering af resutaterne i forhod oprensningsforøb. 2.4.2 Overordnet vurdering af den bioogiske nedbrydning De korrigerede resutater, hvor startniveauet er antaget ig den faktiske tisætning og der er set bort fra anayserne fra dag 14, fremgår af figur 2.2. 4000 Totakubrinter [mg/kg TS] 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Kontro (A) Naturig (B1) Naturig (B2) Kutur (C) BioGe (D) 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Figur 2.2: Korrigerede resutater for totaindhod af kubrinter. 1

Ikke bioogisk aktivitet i kontrobehandinger Bioogisk aktivitet i de bioogiske behandinger På baggrund af de udførte it- og kudioxidmåinger er det i biag C.2 vurderet, at der ikke er tae om nævneværdig bioogisk aktivitet i kontrobehandingerne (A1 og A2). Den observerede reduktion i kubrinteindhodet for behanding A1 og A2 vurderes såedes at være abiotisk; herunder via tab af fygtige kubrinter ved den anvendte forsøgsopsætning. I modsætning herti er der via it- og kudioxidmåingerne, jf. biag C.2, konstateret en betydeig bioogisk aktivitet i ae de øvrige behandinger, og det er vurderet, at der er tae om en agfase for behanding B på ca. 14 dage, hvorimod der for behanding C og D ses en signifikant bioogisk aktivitet aerede indenfor de første 14 dage. Chromatogrammerne for de bioogiske behandinger (B, C og D) bærer endvidere tydeigt præg af bioogisk aktivitet, jf. biag C.1. Den reduktion af kubrinteindhodet der ses i disse behodere ifht. kontrobehandingerne, vurderes derfor at skydes bioogisk nedbrydning. På baggrund af resutaterne for de øvrige kontroparametre er der tisyneadende ingen indikationer på, at der på noget tidspunkt har været tae om mangesituationer eer inhiberende betingeser for de bioogisk aktive behandinger. Ved en visue sammenigning af kubrinteforøbet for behanding B1 og kontrobehandingerne (A), vurderes der dog ikke entydigt at kunne dokumenteres en signifikant bioogisk nedbrydning for behanding B1, sevom der i biag C vurderes at være bioogisk nedbrydningsaktivitet i denne på samme niveau som for behanding B2, jf. BTEX-resutater, chromatogrammer, it-, kudioxid- og kvæstof-resutaterne. I behanding B2 er der, i modsætning ti behanding B1, konstateret en entydig bioogisk nedbrydningsaktivitet, både i form af div. indikatorparametre og kubrinteresutaterne. Da resutaterne for behanding B1 såedes er tvetydige, men overvejende peger i retning af en bioogisk omsætning svarende ti den der observeres i behanding B2, er det i det føgende vagt at ade resutaterne for behanding B2 repræsentere behanding B. Der vurderes at være tae om en entydig effekt for behanding C og D. 2.4.3 Kvantitativ vurdering af den bioogiske nedbrydning Korrektion for abiotisk tab i kontro 1.-ordens rater Da der ikke er konstateret tegn på bioogisk aktivitet i behanding A, antages det i det føgende, at den konstaterede kubrintereduktion i kontrobehandingen udeukkende er abiotisk. Der foretages dernæst en fitning af et første ordens abiotisk fjernesesforøb ti resutaterne for A-behandingen (vist i figur 2.2), og ae måeresutater korrigeres for det abiotiske tab beregnet via det fittede udtryk. Dernæst er der foretaget en fitning af 1.-ordens nedbrydningsforøb ti de korrigerede resutater. Et 1.-ordens nedbrydningsforøb beskrives ved igning 2.1. ( K t) C( t) = C(0) exp 1 (2.1) Hvor C(t) [mg/kg TS] er kubrintekoncentrationen ti tiden t [d], C(0) [mg/kg TS] er startkoncentrationen af kubrinter og K 1 [d -1 ] er 1.-ordens nedbrydningsraten. 18

De korrigerede resutater fremgår af figur 2.3 sammen med de fittede 1.- ordens nedbrydningsforøb og -rater. Totakubrinter [mg/kg TS] 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Kontro (A) Naturig (B2) Kutur (C) BioGe (D) A: K 1 = 0 d -1 B2: K 1 = 0,0033 d -1 C: K 1 = 0,0031 d -1 D: K 1 = 0,0045 d -1 0 Figur 2.3: 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Estimater på 1.-ordens nedbrydningsrater ved 10 C. De estimerede 1.-ordens bioogiske nedbrydningsrater fra figur 2.3 er opsummeret i tabe 2.3, sammen med bioogiske haveringstider (T 1/2 ) svarende ti den fittede 1.-ordensrate. Kontro Naturig * Kutur BioGe A B2 C D K 1 [d -1 ] 0 0,0033 0,0031 0,0045 T 1/2 [d] - 210 220 150 Tabe 2.3: Estimat på bioogiske 1.-ordens nedbrydningsrater, K 1, og haveringstider, T 1/2, ved 10 C. * = vurderet bedst repræsenteret ved behanding B2. = bioogisk nedbrydning antaget/vurderet ikke-signifikant. Ti sammenigning med de bioogiske nedbrydningsrater estimeret i tabe 2.3 er der i Mijøstyresens JAGG-mode [Mijøstyresen, 1998b,c] angivet en 1.- ordens nedbrydningsrate for benzen (i grundvandsmagasiner) på 0,01 0,2 d - 1 ; atså en faktor 3 60 højere end dem der er estimeret for fyringsoie, jf. tabe 2.3. Ingen ekstra effekt af tisætning af kutur På baggrund af resutaterne i tabe 2.3 kan der overordnet set ikke konstateres en positiv effekt af at stimuere den bioogiske nedrydning ved tisætning af oienedbrydende mikroorganismer (C) frem for udeukkende at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer (B2) med it og næringssate. Dette overordnede resutat ses sev om der indenfor de første 14 dage er observeret en bioogisk respiration for behanding C, der adskier sig signifikant fra behanding B, jf. biag C.2. Det tidige respons skydes såedes formentig respiration af ette akaner i oiebandingen, hviket understøttes af resutatet fra en mikrobioogisk aktivitetstest, der er udført på podekuturen (C). Denne test indikerer at den tisatte kutur har et forhodsvist avt vækstrespons i forhod ti fyringsoie og højerekogende dekomponenter heri, jf. biag C.. 19

25-30 % reduktion af oprensningstid med BioGe Tages der udgangspunkt i resutaterne i tabe 2.3 kan den bioogiske oprensningstid tisyneadende reduceres med ca. 25-30 % ved at stimuere med BioGe (D) frem for udeukkende at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer (B2) med it og næringssate. Omtrent de samme resutater opnås, hvis der udeukkende ses på de opnåede reduktioner i kubrintekoncentrationerne igennem forsøget. Resutaterne af disse betragtninger fremgår af biag C.1.4 I forbindese med den forhodsvist store effekt, der opnås ved stimuering af de naturigt forekommende oienedbrydende mikroorganismer er det værd at bemærke, at forsøgsjorden er udtaget fra en uforurenet okaitet i en dybde, hvor den mikrobiee aktivitet vurderes at være forhodsvis av, jf. afsnit 2.2. Det kan på den baggrund ikke udeukkes, at der kan opnås større (eer mindre) gavnig effekt af at stimuere de naturige mikroorganismer fra andre okaiteter. Usikkerheder Det er igeedes væsentigt, at anføre, at de ovenfor estimerede bioogiske nedbrydningsrater er behæftet med betydeige usikkerheder, jf. punkternes spredning omkring de fittede 1.-ordens nedbrydningsforøb. Der kan såedes sties spørgsmåstegn ved om nedbrydningsraterne for de bioogisk aktive behandinger rent statistisk adskier sig signifikant fra hinanden. 2.4.4 Perspektiver for in-situ oprensning I det føgende er der forsøgt redegjort for noge af de perspektiver resutaterne har for en fetanvendese af stimueret bioogisk nedbrydning som strategi i forhod ti in-situ oprensning af fyringsoieforurening, herunder for anvendese af BioGe-teknoogien. Simpe forsøgsbetingeser Forskee på forsøgsog in-situ forhod Indedningsvist er det væsentigt at påpege, at det kontroerede forsøg er gennemført under en række forsimpede forhod i forhod ti en eventue oprensning i feten, igesom det i forsøgene er tistræbt, at fremskynde nedbrydningen mest muigt. Der er i den henseende tae om et bevist vag, idet formået med forsøget udeukkende var at afkare metodens tekniske potentiae; dvs. hvor godt virker metoden under betingeser nær det optimae. For at hode temperaturens betydning ude af biedet er det dog vagt, at gennemføre forsøget ved en reaistisk (konstant) temperatur på 10 C. Forsøgene adskier sig fra en typisk dansk in-situ situation på noge væsentige punkter: Der er tae om en ukompiceret geoogisk situation, da der er benyttet en grundigt homogeniseret sandjord, med få probemer omkring diffusionsbegrænsning, geoogisk heterogenitet og kontakt imeem hjæpestoffer og forurening. Der er moniteret øbende for en ang række parametre, med nogenunde sikkerhed for at resutaterne er repræsentative for hee jordpartiet. Dette har givet en bedre muighed for en øbende vurdering og justering af oprensningen under forsøget. Ovenstående betingeser medfører ae som udgangspunkt, at oprensningens forøb i forsøgene vi foregå hurtigere end tifædet vi være i feten. Det betyder naturigvis, at de estimerede 1.-ordens bioogiske nedbrydningsrater er højere end det man som udgangspunkt kan forvente i en given fetsituation. 20

Det er igeedes væsentigt at notere sig, at nedbrydningsraterne er bestemt ved et kubrinteniveau på ned ti ca. 800 1.000 mg/kg TS, jf. figur 2.4, mens succeskriteriet for en given oprensning som udgangspunkt må forventes at igge omkring Mijøstyresens jordkvaitetskriterium for totaindhod af kubrinter, dvs. 100 mg/kg TS, eer i visse tifæde avere. Umiddebart må det forventes, at kubrintesammensætningen ved forhodsvist ave koncentrationsniveauer vi være væsentigt anderedes end ved højere koncentrationsniveauer, ved oprensningens start, idet de etnedbrydeige kubrinter vi være forsvundet og restforureningen primært vi bestå af forhodsvist sværtnedbrydeige kubrinter, jf. i afsnit 2.1. At andet ige må der såedes forventes avere nedbrydningsrater mod sutningen af oprensningen. Minimae oprensningstider På baggrund af ovenstående betragtninger kan de bioogiske nedbrydningsrater fra afsnit 2.4.3 dermed benyttes ti at give et estimat på den absout minimae forventede oprensningstid, for så vidt denne er baseret på bioogiske processer. For en homogen fyringsoieforurening med en startkoncentration på f.eks. 5.000 mg/kg TS, der ska nedbringes ti et niveau omkring Mijøstyresens jordkvaitetskriterium på 100 mg/kg TS, kan der såedes estimeres en minima nedbrydningstid på 80 dage (ca. 2,4 år) såfremt jorden behandes med BioGe, jf. behanding D. Ved tisvarende betragtninger kan der estimeres en minima nedbrydningstid på 1.185 dage (ca. 3,25 år) såfremt jordens naturige mikroorganismer stimueres med it og næringssate, jf. behanding B2. Hvis oprensningskriteriet antages at være på 500 mg/kg TS i stedet for 100 mg/kg TS, kan der estimeres minimae nedbrydningstider på hhv. 1,4 og 1,9 år ved behanding med BioGe og ved stimuering af de naturigt forekommende mikroorganismer. Hvis det antages, at temperaturen er 15 C i stedet for 10 C, så kan der skønnes haveringstider på hhv. ca. 120 og 90 dage for behanding B og D (Q 10 = 3, jf. afsnit 2.1). I så fad vi de minimae nedbrydningstider kunne estimeres ti 1,9 og 1,4 år (5.000 -> 100 mg/kg TS). Oprensning varer år Eftersom ovenstående estimater på nedbrydningstider må betragtes som minimae estimater, vurderes det ikke reaistisk at forvente nedbrydningstider på mindre end år, og oprensningstider af varigheden måneder må derfor som udgangspunkt betragtes som ureaistiske, med mindre der er tae om væsentige fysiske fjernesesmekanismer eer væsentigt mindre stringente succeskriterier for oprensningen. 2.5 Sammenfatning og vurdering Entydig effekt af bioogisk stimuering På baggrund af de gennemførte forsøg ses, at der kan opnås en signifikant forøget oienedbrydning udeukkende ved stimuering af de naturige mikroorganismer med it og næringssate. Desuden er der påvist signifikant forøgede nedbrydningsaktiviteter i behandingen tisat oienedbrydende mikroorganismer, it og næringssate, og i behandingen tisat it og BioGe, der består af oienedbrydende mikroorganismer, næringssate og ge. Forsøgsresutaterne indikerer, at den største effekt opnås med BioGebehandingen, mens de to øvrige aktive bioogiske behandinger ikke adskier sig signifikant fra hinanden. Der er såedes tisyneadende ikke opnået en 21

signifikant ekstra effekt ved tisætning af kutur frem for udeukkende at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer. Oprensning muigvis kortere med BioGe Formentig stor forske på naturigt potentiae fra okaitet ti okaitet Oprensning varer minimum 1,5-3 år For at kvantificere forskeen på BioGe-behandingen og de øvrige bioogiske behandinger er der estimeret 1.-ordens nedbrydningsrater for de forskeige behandinger. Resutaterne tyder på, at der, i den aktuee situation (jord, forureningsniveau m.v.), kan opnås en reduktion af oprensningstiden på 25 30 % ved at stimuere med BioGe frem for at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer eer ved at tisætte en oienedbrydende kutur. Rateestimaterne er dog behæftet med betydeige usikkerheder, hvorfor de observerede tendenser muigvis ikke er signifikante. Det er endvidere værd at bemærke, at forsøgsjorden, efter at at dømme, som udgangspunkt har en meget av naturig mikrobie aktivitet. På den baggrund kan det ikke udeukkes, at der kan opnås større gavnig effekt af at stimuere naturige mikroorganismer på/fra andre okaiteter. Overordnet set bør dette forhod vurderes før en eventue stimuering overvejes på en given okaitet. Hvis det naturige nedbrydningspotentiae på okaiteten er tistrækkeigt ved stimuering med it og næringssate aene er der såedes ingen grund ti at foretage stimuering med eksterne oienedbrydende kuturer, med et øget ressourceforbrug ti føge. På baggrund af de estimerede nedbrydningsrater, vurderes det, at bioogiske oprensninger af fyringsoie vi tage en årrække, med mindre oprensningen i væsentig grad supperes med en fysisk forureningsfjernese; minimum i størresesordenen 1,5 ti 3 år, afhængigt af det aktuee oprensningskriterium. 22

3 Erfaringsopsaming Fremsendt materiae fra 13 sager På baggrund af en forespørgse som Mijøstyresen har sendt ti amter og kommuner er der fremsendt materiae fra 13 sager, hvor BioGe og/eer besægtede teknikker har været anvendt. I det føgende gennemgås de generee erfaringer, der kan uddrages fra de fremsendte sagsakter. Samtige 13 sager er gennemført af teamprotection Nordic A/S (tpn), der ophørte som udbyder på det danske marked med udgangen af 2003. I dag er Biorem Aps. så vidt vides den eneste danske udbyder af teknoogien. 3.1 Anvendte bioogiske teknikker Forudgående afværge Navne på de anvendte teknikker Underiggende kuturer formentig ikke ens; men sammenigneige På fere af sagerne har der, inden anvendesen af BioGe-teknoogien (eer en reateret teknoogi), været fortaget anden afværge; eksempevis afgravning. Erfaringsopsamingen omhander udeukkende den bioogiske de af afværgen, da der kun foreigger summariske (eer ingen) opysninger om den forudgående afværge i det fremsendte sagsmateriae. Som nævnt, er det ikke ae projekterne, hvor den anvendte teknoogi er benævnt BioGe. I noge af projekterne har der været anvendt besægtede teknikker, der er benævnt Novace, bioogisk ge og biovand. I den forbindese kan det nævnes, at teamprotection Nordic A/S (tpn) i efteråret 2001 afbrød samarbejdet med Response Environmenta Technoogies (RET), der har forestået udvikingen af BioGe-teknoogien [Biorem, 2003] og Novaceteknoogien. Efterføgende er samarbejdet angiveigt fortsat med Enzyme Technoogies [Biorem, 2003]. Umiddebart ser der ud ti at være sammenfad imeem ovenstående skæringstidspunkt og overgangen ti anvendese af teknoogier, som tpn benævner bioogisk ge og biovand i det fremsendte sagsmateriae. På baggrund af sagsmateriaet er det ikke kart om der er overensstemmese imeem de podekuturer, der er benyttet i de forskeige behandinger, men på baggrund af skiftet i samarbejdspartner vurderes dette ikke at være tifædet. På trods af at der formentig ikke er anvendt de samme podekuturer vurderes der dog i ae tifæde, at være tae om bandede mikrobiee kuturer med oienedbrydende egenskaber. Overordnet set vurderes metoderne såedes at være sammenigneige sev om de ikke er ens. 3.1.1 BioGe og bioogisk ge Det er uvist i hvor stor grad der er teknisk overensstemmese imeem de behandinger der benævnes hhv. BioGe og bioogisk ge, men i dokumentationsmateriaet fra tpn skenes der stort set ikke imeem de to øsninger. Beskrivese af ge På baggrund af de beskriveser, der foreigger i materiaet kan BioGeteknoogien beskrives som en ge, hvori der er bandet oienedbrydende mikroorganismer, kemisk bundet it og næringsstoffer, og hvor det produkt, der injiceres i jorden er sammensat ud fra viden om de geoogiske og 23

forureningsmæssige forhod på den konkrete okaitet. I noge tifæde tisættes igeedes enzymer og biosovent (bionedbrydeig sæbe), der angiveigt hjæper med omsætning og biotigængeighed af de tungere oiefraktioner. Fysisk tiførse BioGe og bioogisk ge introduceres oftest ti jorden via injektionsbrønde; evt. fitersatte mijøtekniske boringer, ved gravimetrisk infitration eer under et et overtryk (op ti 4 bar), eer via såkadte højtryksanser under stort overtryk (op ti 100 bar). I en enket sag er der benyttet såkadt styret underboring ti injektion under højt tryk. Dosering af BioGe og bioogisk ge sker, i modsætning ti biovand, typisk som diskrete tisætninger med noge ugers meemrum. I enkete sager er der også eksemper på, at en forhodsvist tyndtfydende ge edes ud på jord- eer beægningsoverfaden og derefter angiveigt gravimetrisk føger samme spredningsveje som forureningen. 3.1.2 Novace og biovand On-site produktion af kutur Overordnet set består både Novace- og biovandsteknikken i, at der opsties en reaktor på okaiteten ti automatisk produktion af BioGe eer biovand og evt. ibanding af enzymer og biosovent. Reaktoren tiføres it og hodes opvarmet ti ca. 25 C. I enkete dokumentationsrapporter beskrives det, at biovand i sammensætning svarer ti BioGe uden geeringsmidde. Via reaktoren sikres en semi-kontinuert tiførse af BioGe eer biovand ti injektionsbrønde eer genopfydte udgravninger via et anta dagige automatiske udpumpninger. 3.2 Sagsoversigt I at 15 sager Nedenfor gives en oversigt over de 13 sager, hvorpå der er fremsendt sagsmateriae samt yderigere to sager som Mijøstyresen har kendskab ti. Umiddebart vurderes det, at der forefindes fere sager, hvor BioGe eer besægtede teknoogier biver eer har været benyttet. Tabe 3.1 giver en samet oversigt over de overordnede sagsopysninger for de 15 foreiggende sager. 24

Sag Spid / beiggenhed Kommune Amt nr. Spid fra nedgravet fyringsoietank; 1 Gadsaxe København beiggende devist under bygninger Spid fra nedgravet fyringsoietank; 2 Gadsaxe København beiggende devist under bygninger Gasoie; kide/omfang ikke opgivet i 3 Gadsaxe København tigængeigt materiae Spid fra oiefyrsinstaationer; 4 Fredericia Veje Beiggende under bygning Spid ved overfydning af nedgravet 5 Fredericia Veje dieseoietank Læk på oiefyrsinstaationer; 6 Aarup Fyn Beiggende under bygning Læk på fyringsoietank; Hirtshas Nordjyand Beiggende omkring sokke Frederiksbor Læk på nedgravet fyringsoietank 8 Stenøse g Frederiksbor Spid fra mobi diesetank på/angs 9 Stenøse g viavej; beiggende under vejbeægning Sønderjyan Læk på fyringsoietank; 10 Gråsten d Beiggende devist under bygning Spid fra overjordisk diesetank; 11 Herning Ringkjøbing Beiggende devist under bygning Spid fra oiefyrsinstaationer; 12 Herning Ringkjøbing Beiggende devist under bygning Spid fra gasoieanæg; 13 Århus Århus Beiggende devist under bygning Spid fra oiefyrsinstaationer; 14 Hvidovre København Beiggende devist under bygning Læk på fyringsoietank; 15 Jeing Veje Beiggende devist under bygning Tabe 3.1: Overordnede opysninger for de tigængeige sager. 3.3 Resutater Vurderinger baseret på sagsmateriae Tabe 3.2 indehoder en sammenfatning af de forureningsmæssige og oprensningsmæssige opysninger for sagerne. Med hensyn ti vurdering af forureningsmængder og -koncentrationer både før og efter behandingen er opysningerne taget direkte fra det fremsendte materiae, oftest afsuttende rapporter og/eer sammenfattende notater/korrespondance, uden særskit stiingtagen ti prøvetagningstæthed eer -pacering. Med hensyn ti den i tabe 3.2 angivne tidsramme, refererer starttidspunktet ti tidspunktet for den første behanding, mens suttidspunktet refererer ti tidspunktet for udtagning af dokumentationsprøver; evt. sidste runde dokumentationsprøver såfremt der er udtaget dokumentationsprøver af fere omgange. 25

Sag nr. Dybde [m.u.t.] Før behanding Maks konc. [mg/kg TS] Mængde [L] Konc.* [mg/kg TS] Efter behanding Mængde [L] Anta prøver 1 2,5-4,0 34.000 550 450 / 90 10-20 14 2 3,0-4,5 13.000 130 340 / 580 Ca. 5 12 3 1,5-3,5 2.200? i.s. / 460 < 1 6 4 0,5-2,0 2.900 60-0 300 / 490 1-2 8 5? 3.500 8-2 00 / 1.000 < 1 10 6 ti ca. 2,0 Fri fase ca. 300 ca. 500 5-6 - 1,3-2,0 29.000 50 i.s. / 4.200 ca. 3 4 8 3,5-8,5 33.000 ca. 600 30 / 1.500 ca. 3 9 0,2-1,5 14.000 500-800 # 220 / 280? 4 10 0,5-3,0 26.000 Ca. 900 # i.s. / 4.100 25 30 13 11 0,0-2,5 29.000 55-60 ikke påvist 2 12 0,2-5,0 9.300 ca. 1.200 Ikke afsuttet 13 0,0 - >2,0 13.000 50-5 / 85 < 1 3 14 1,0 4,0 3.300? Ingen effekt 15 4,5 15.000? Ikke afsuttet Behanding Metode BioGe, Novace H, IB, I BioGe, Novace H, IB BioGe SU, L BioGe, biovand IB BioGe L BioGe L, sandfyd BioGe IB BG og biovand I BioGe I BioGe L, IB BioGe, BG, BV IB, grusfyd BioGe, Novace IB, L Bioogisk ge H, IB biovand IB BG og biovand H, IB, Tidsramme Jun. 2000 - maj 2003 Jun. 2000 - maj 2003 Ju. 2000 - dec. 2000 Sept. 2002 - mar. 2003 Jun. 2001 - nov. 2001 Okt. 2001 - jun. 2002 Okt. 2001 - nov. 2001 Apr. 2002 - nov. 2002 Maj 2001 - ju. 2001 Jan. 2001 - jun. 2001 Aug. 2001 - mar. 2002 Dec. 2002 - Dec. 2001 - maj 2002 Jan. 2001 - aug. 2002 Nov. 2002 - Tabe 3.2: Opysninger vedr. forurening, oprensningsniveau og behandingsmetode. * = Før skråstreg: midde; efter skråstreg: maks. koncentration. i.s. = intet skøn muigt/reevant. = Noge omregnet fra skønnet masse vha. massefyde på 0,85 kg/l. # = Før afgravning eer anden afværge; intet særskit skøn før bioogisk afværge. = Forkaringsnøge: BG = bioogisk ge; BV = biovand. H = højtryksanser; L = anseinjektion; IB = injektionsbrønde; I = infitration; SU = styret underboring. Indfydese af geoogi For størstedeen af sagerne vurderes de geoogiske forhod i behandingsområdet på de enkete okaiteter ikke at have afgørende indfydese på resutatsammenfatningen, hvorfor disse er sammenstiet i biag D. Dette er dog ikke gædende for sag nr. 14, hvor teknoogien, uden hed, forsøgtes anvendt i en fed eret jord. I hvert fad en de af den mangende succes i denne sag vurderes at kunne skydes ufavorabe geoogiske forhod. 26

Generet gode erfaringer Sagsstatus efter endt afværge Tidsramme for afværge Uvist om de fremsendte resutater er repræsentative Som det fremgår af tabe 3.2 er 12 af de 15 sager afsuttede og på baggrund af sagsopysningerne er der tisyneadende generet opnået gode resutater med anvendesen af BioGe-teknoogien og/eer besægtede teknoogier. For otte af de ni sager, hvor materiaet tiader en sammenigning, er der såedes opnået oprensningsgrader på meem 94 og 98 %, bedømt på de foreiggende skøn over oiemængden fra start og sut. Da sagsmateriaet ikke konsekvent indehoder korrespondance i sagen, herunder afsuttende korrespondance imeem mijømyndighederne og bygherren eer dennes rådgiver, kan der ikke siges noget definitivt om succesraten ifht. eventue påbudsopfydese og/eer status ifht. kortægning på vidensniveau 2. For de 12 afsuttede sager er der dog fundet opysninger herom i syv sager. Heraf fremgår det, at fem af okaiteterne ikke kortægges efter Jordforureningsoven, mens oprensningspåbud fra kommunen betragtes som værende opfydt i ét tifæde. I det sidste tifæde er sagen afsuttet på en risikovurdering, mens kortægningsspørgsmået stadig overvejes. 10 af de 15 sager er afsuttet indenfor mindre end ét år. Heraf er seks sager afsuttet indenfor en periode på et havt år fra første behanding ti udtagning af prøver ti sutdokumentation. For disse seks sager foreigger der for tre sager opysninger om at okaiteten ikke kortægges på vidensniveau 2; ae tre med en skønnet forureningsmængde på mindre end 50 L fra start. Som nævnt ovenfor vurderes det umiddebart, at der er yderigere et anta sager, hvor BioGe eer besægtede teknoogier biver eer har været benyttet i Danmark. Om det foreiggende sagsmateriae kan betragtes som repræsentativt for ae denne type sager, kan derfor ikke afgøres. 3.4 Vurderinger og anbefainger I det føgende er der, på baggrund af gennemgangen af det foreiggende sagsmateriae, samt enkete af erfaringerne fra afsnit 2, foretaget noge overordnede vurderinger og anbefainger omkring anvendesen af denne form for afværgeteknoogi. Forudgående aftae om oprensningskriterier Koncentrationsfad = bioogisk nedbrydning? Det vurderes, at både bygherre, udførende entreprenør og mijømyndigheden har forde af, at der, inden igangsætningen af den bioogiske afværge, er aftat et succeskriterium for oprensningen med mijømyndigheden, herunder et rimeigt dokumentationsomfang. Det foreiggende materiae giver såedes indtryk af, at det snarere er undtagesen end regen, at disse ting er aftat inden igangsætningen af den bioogiske afværge. Sagsmateriaet giver endvidere indtryk af, at ae (tisyneadende) fad i koncentrationen over tiden i jordprøver, udtaget i ca. samme dybde og punkt i panen, uden videre tiskrives bioogisk nedbrydning. Dermed antages efter vores vurdering en uhedig batch-synsvinke i oprensningen, hvor der indirekte ses bort fra rumige variationer i forureningsfordeingen og/eer en eventue forureningstransport under oprensningen. Konsekvensen af at henregne ae, tisyneadende, koncentrationsfad ti bioogisk nedbrydning sættes tydeigst i reief når der observeres stigende koncentrationer i kortere eer ængere perioder, da der jo i givet fad skue være tae om en forureningsproduktion. 2

Sutdokumentation Når der er tae om kompicerede forureningsforhod eer forurening over større områder bør dette afspejes i antaet af prøver der udtages ti kemisk anayse i forbindese med sutdokumentationen, såedes at der også udtages prøver i områder (horisontat og vertikat), hvor der ikke er moniteret øbende under oprensningen. Et sådant anayseprogram vi i nogen grad tage hensyn ti geoogiske rumige variationer og spredningsveje, der potentiet ikke bev afkaret i forbindese med de indedende undersøgeser på okaiteten, og dermed give en større tryghed for at oprensningen er foretaget tifredsstiende. Der bør, i den forbindese, udtages dokumentationsprøver i behandingsområdets randområder, dvs. bund og kant. Det foreiggende materiae giver, i modsætning ti ovenstående, indtryk af at der ofte næsten udeukkende udtages prøver i konstaterede hot-spots frem ti et tidspunkt i øbet af oprensningen, hvor der konstateres et tifredsstiende koncentrationsniveau i det enkete moniteringspunkt, hvorefter moniteringen i dette punkt indsties og moniteringen fortsættes i de øvrige moniteringspunkter. Ved en sådan moniteringsstrategi ses der indirekte bort fra betydningen af de rumige variationer i forureningssituationen der kan være betydeig indenfor ganske korte afstande, igesom der kun moniteres i områder, hvor indsatsen har været koncentreret, og hvor oprensningseffekten kan antages at have været størst. Generet meget sparsom dokumentation Indedende vurdering af stimueringsstrategi Dokumentation af aktivitetsniveau Generet, om end ikke for ae sager, vurderes der at være tae om en meget sparsom (sut)dokumentation af oprensningen, hviket sætter spørgsmåstegn ved de tisyneadende generet gode resutater skitseret i afsnit 3.3. Inden der tisættes en oienedbrydende kutur på en given okaitet vurderes det overordnet set at kunne være hensigtsmæssigt, at udføre noge korte forsøg (varighed ca. 5-10 dage) med forurenet jord fra okaiteten ti vurdering af den overordnede stimueringsstrategi. I sådanne forsøg kunne det indedningsvist vurderes, hvor stort et nedbrydningspotentiae den naturige jord på okaiteten besidder ved stimuering med næringssate og it, og hvor stor en yderigere gevinst der kan opnås ved en eventue stimuering med oienedbrydende kutur og/eer BioGe. Der kunne f.eks. være tae om en respirationstest, hvor en given mængde oieforurenet jord, i en ukket faske (f.eks. 250 ml), tisættes en mængde næringssate, kutur og/eer BioGe, der mængdemæssigt svarer ti den påtænkte strategi. Efterføgende sammenignes udvikingen i it- og kudioxidkoncentrationen, som må for den bioogiske aktivitet. I forængese af ovenstående vurderes det, at ae kunne have gavn af et standardiseret aktivitetsmå, der kan benyttes ti at vurdere og dokumentere aktivitetsniveauet for den bioogiske kutur der tisættes på en given okaitet. Der vurderes såedes, at kunne være betydeige forskee i aktivitetsniveauet for kuturer, der tisættes fra gang ti gang. Der kunne f.eks. være tae om en respirationstest, hvor en given mængde bakteriekutur og oie (som eneste substrat) sammenbandes i en ukket faske, og hvor udvikingen i it- og kudioxidkoncentrationen måes over tid. Der kunne aternativt være tae om en substrat-specifik test, eksempevis som den der er beskrevet i biag C.. 28

4 Vurderinger Laboratorieforsøg Der er gennemført et aboratorieforsøg med stimueret bioogisk nedbrydning af en frisk fyringsoieforurening i en uforurenet sandjord. Tre forskeige stimueringsstrategier er undersøgt under optimae forhod: 1. Stimuering af naturigt forekommende mikroorganismer med it og næringssate. 2. Stimuering ved tisætning af en oienedbrydende mikroorganismer, it og næringssate. 3. Stimuering ved tisætning af BioGe (oienedbrydende mikroorganismer og ge), it og næringssate. På baggrund af de gennemførte aboratorieforsøg ses, at der er opnået en signifikant forøget oienedbrydning udeukkende ved stimuering af naturige mikroorganismer med it og næringssate, mens der tisyneadende ikke er opnået en signifikant ekstra effekt ved at tisætning af oienedbrydende mikroorganismer. Den største effekt bev opnået med BioGe-behandingen, og det er estimeret, at der kan opnås en reduktion af den bioogiske oprensningstid på 25 30 % frem for udeukkende at stimuere de naturigt forekommende mikroorganismer; et estimat der dog er behæftet med betydeige usikkerheder. Det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i en forsøgsjord med et formodet avt mikrobioogisk aktivitetsniveau, hvorfor det formodes, at det naturige nedbrydningspotentiae, ved stimuering med it og næringssate, kan være større på andre okaiteter. Bioogiske teknikker har potentiae men tager tid Erfaringsopsaming Generet gode erfaringer dog ikke i er Sagsstatus efter endt afværge På baggrund af forsøgsresutaterne vurderes det, at stimueret bioogisk nedbrydning, både med og uden BioGe, har et teknisk potentiae som afværgeteknoogi, men det ska fremhæves, at der bør anægges et reaistisk forventningsniveau ti oprensningshastigheden. På baggrund af forsøgene er det vurderet, at oprensninger af denne type formentig tager en årrække; med absout minimum i størresesordenen 1,5 ti 3 år, med mindre den bioogiske oprensning i væsentig grad supperes med en fysisk forureningsfjernese. Der er foretaget en opsaming på de danske erfaringer fra i at 15 sager, hvor BioGe eer nært besægtede teknoogier har været anvendt ti in-situ oprensning af fyringsoie- eer dieseoie. Heraf var 12 sager afsuttet på indsamingstidspunktet. Det vides ikke om det foreiggende sagsmateriae kan betragtes som repræsentativt for denne type oprensninger. På baggrund af de foreiggende sagsopysninger er der tisyneadende generet opnået gode resutater med anvendesen af BioGe-teknoogien og/eer besægtede teknoogier, dog ikke i deciderede erjorde. For syv af de 12 afsuttede sager, fremgår det af sagsmateriaet, at fem okaiteter ikke V2-kortægges, mens oprensningspåbud fra kommunen betragtes som værende opfydt i ét tifæde. I et enket tifæde er sagen afsuttet på en risikovurdering, mens kortægningsspørgsmået stadig overvejes. På de resterende fem sager foreigger der ikke opysninger om sagsstatus efter endt afværge i det fremsendte materiae. 29

Tidsramme for afværge Generet meget sparsom dokumentation Overordnede anbefainger Ti af de 15 sager er afsuttet indenfor mindre end ét år. Heraf er seks af sagerne afsuttet indenfor en periode på et havt år. Dette er bemærkesesværdigt set i forhod ti de opnåede aboratorieresutater. Der kan dog sties spørgsmå ved ovenstående tisyneadende gode resutater da der generet, om end ikke for ae sager, vurderes at være tae om en meget sparsom (sut)dokumentation af oprensningen. På baggrund af gennemgangen af det foreiggende sagsmateriae og erfaringerne fra aboratorieforsøget, er der opstiet noge overordnede anbefainger omkring anvendesen af bioogisk afværge: Succeskriterium og dokumentationsniveau bør aftaes med mijømyndigheden inden igangsætning af afværgen. Dette har, så vidt det fremgår af det foreiggende materiae, ikke været tifædet i størstedeen af de gennemgåede sager. Sutdokumentationen bør omfatte prøvetagning i områder udenfor konstaterede hot-spots, hvor der ikke er moniteret øbende under oprensningen. Det vurderes at kunne være økonomisk fordeagtigt at undersøge nedbrydningspotentiaet ved stimuering af de naturige mikroorganismer, og sammenhode dette med potentiaet ved stimuering med eksterne kuturer, inden en afværge baseret på tisætning af oienedbrydende kuturer, herunder BioGe, igangsættes. Der vurderes at være behov for et standardiseret aktivitetsmå, der kan benyttes ti at vurdere og dokumentere aktivitetsniveauet for eksterne mikrobiee kuturer der påtænkes tisat på en given okaitet. 30

5 Referencer Borggaard et a. (1988) EPA (1995) Heweg (1988) Hessesoe (2005) Mijøstyresen (1998a) Mijøstyresen (1998b) Mijøstyresen (1998c) Romano og Santini (199) Borggaard, O.K., J.P. Møberg og L. Petersen, 1988. Edafoogi; Øvesesvejedning for jordbundsundersøgeser. DSR Forag, København. USEPA, 1995. Bioventing Principes and Practice. Voume I: Bioventing Principes. EPA/540/R-95/534a. Heweg, A. (red.), 1988. Kemiske stoffer i andjordsmijøer. Teknisk Forag A/S. ISBN 8-51-1035-2. Hessesoe, M., M.L. Bjerring, K. Henriksen, P. Lo og J.L. Niesen, 2005. Substrate preferences of microbia mixtures proposed for bioaugmentation. Manuskript indsendt med henbik på pubikation i Environmenta Science & Technoogy. Mijøstyresen, 1998. Branchevejedning for benzin- og oieforurenede grunde. Vejedning nr. 11. Mijøstyresen, 1998. Oprydning på forurenede okaiteter - hovedrapport. Vejedning nr. 6. Mijøstyresen, 1998. Oprydning på forurenede okaiteter appendikser. Vejedning nr.. Romano, N. og A. Santini, 199. Effectiveness of using pedo-transfer functions to quantify the spatia variabiity of soi water retention characteristics. Journa of Hydroogy, vo. 202, side 13-15. 31

32

6 Biag 33

34

Biag A: Jordkarakterisering DMR har den 16. februar 2004 udtaget jord på en uforurenet okaitet i det sydøstige Vendsysse (2,0-2,5 m.u.t.). Der er foretaget sigte- og hydrometeranayse samt vandindhods- og gødetabsbestemmese på jorden. Kornstørresesfordeingen er gengivet i figur A.1. På baggrund af kornstørresesfordeingen kan jorden karakteriseres som finsand. KORNKURVE 100 LER SILT SAND GRUS 90 80 0 60 % 50 40 30 20 10 0 0,001 0,01 0,1 1 10 100 d (mm) Figur A.1: Kornstørresesfordeing for forsøgsjord. Nøgeta for jorden fremgår af tabe A.1, hvor indhodet af organisk kustof (f oc ) er estimeret på baggrund af gødetabet via føgende reation: f oc = gødetab(%)/100 0,58 [Romano og Santini, 199]. Jordtype w (%) Ler (%) Sit (%) Sand (%) fin meem Gru s (%) Gødeta b (%) f oc (-) Finsand 10,4 0 1 3 10 0 0,1 0,004 Tabe A.1: Resutater af jordtypekarakterisering. 35

36

Biag B: Opsætning af aboratorieforsøg Forsøgsmatricen for forsøget ti gennemførese af en kontroeret afprøvning af BioGe-teknoogien i forhod ti nedbrydning af frisk fyringsoie fremgår af tabe B.1. Behanding Kontro Naturig Kutur BioGe A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 It X X X X X X X X Næringssate X X X X X X Mikroorganismer X X (X) (X) BioGe X X Tabe B.1: Forsøgsmatrice. (X) = BioGe indehoder kutur. A.1: Initia forsøgsopsætning Forsøget er igangsat den 11. august 2004. Ti stede ved forsøgsopsætningen var: Per Lo (Dansk Mijørådgivning A/S), Kaj Henriksen (Aaborg Universitet) samt Jørgen Møgaard Christensen og Per Axegaard (begge Biorem). Jord og vandindhod Forsøgene er udført på en finkornet sandjord udtaget den 16. februar 2004 af DMR; jf. biag A. Som det fremgår af biag A er det naturige vandindhod i sandjorden (ved markkapacitet) ca. 10 w/w %, hvorfor det er tistræbt, at gennemføre forsøgene ved et initiat vandindhod på ca. 8 w/w %, svarende ti et vandindhod tæt på markkapacitet, men med muighed for yderigere tisætning af diverse forbrugsstoffer. Inden forsøgsopsætningen bev der foretaget en ufttørring af sandjorden ved at udbrede denne i et tyndt ag. Der bev efterføgende udført dobbetbestemmese af startvandindhodet i jorden (hhv. 0,5 og 0,3 w/w %). Der bev afvejet otte portioner á 5 kg jord, svarende ti ca. 4,98 kg TS. Oie Næringssate Ae forsøgsbehodere er ti start tisat 18 ml frisk fyringsoie, svarende ti et startniveau på ca. 3.00 mg/kg TS. Ti behandingerne B, C og D er der tisat næringssate i opøsning everet af Biorem. Densiteten for næringssatopysningen er opgivet ti 1,36 g/ml. Opøsningen indehoder kvæstof (N), fosfor (P) og svov (S) i føgende koncentrationer: N (200 g/l): P (50 g/l) : S (30 g/l) Der er tistræbt en tisætning af næringssatopøsningen på meem 1 og 2 ml pr. behanding, svarende ti det forventede behov ved nedbrydning af ca. 25 % af den tisatte fyringsoie. På baggrund af opæg fra Biorem er behanding B og C tisat 1,1 ml næringssatopøsning, mens behanding D er tisat 0,4 ml. Den mindre tisætning for behanding D end for behanding B og C skydes et indhod af næringssate i den tisatte ge ansået af Biorem på ca. 0,5 g, hviket omregnet ti en ækvivaent mængde næringssatopøsning giver ca. 0,36 ml. 3

Biorem har efterføgende opyst, at der i kuturen tisat behanding C kan ansås en maksima kvæstofkoncentration på ca. 0,4 g/l, mens der i BioGe en tisat behanding D kan ansås en maksima kvæstofkoncentration på ca. 0,48 g/l. Begge disse koncentrationer er ansået på baggrund af den mængde kvæstof der er tisat under opformeringen, samt under antagese af at der ikke er sket biomassevækst, hvorfor der er tae om absout maksimae estimater. Ved den aktuee tisætning af kutur og BioGe på 300 g (se nedenfor), kan det på baggrund af ovenstående ansås, at kvæstoftisætningen med kutur og BioGe har været på maksimat meem 0,12 og 0,14 g N pr. tønde. Dette modsvarer en maksima ækvivaent tisætning af næringssatopøsning ti behanding C og D på hhv. ca. 0,6 og 0, ml. Kutur/BioGe Behanding C er tisat mikroorganismer i form af 300 ml kutur (BS03) opdyrket i vandig suspension af Biorem. Kuturen tisat behanding C består såedes af mikroorganismer samt den suspension de er opvokset i med eventuet restindhod af substrater (oie, gukose) og næringssate. Der bemærkedes en svag oieugt i kuturen ved forsøgsopstiingen. ph i kuturen er af Biorem opyst ti,4. Behanding D er tisat BioGe, der er en færdig banding af vand, mikroorganismer (BS03), 1,5 % ge (ceuoseether) og 0,5 % caciumkarbonat. Opdyrkningen af bakterier er foretaget i geen, såedes, at mikroorganismerne er tivænnet forhodene i denne. ph i BioGeen er af Biorem opyst ti 6,8. Der er arbejdet efter en getisætning på 300 g pr. tønde (300 g ge pr. 4,98 kg TS), svarende ti dosering af ca. 6 % BioGe. Biorem har opyst, at de oienedbrydende kuturer er opvokset ved 23 C med gukose og dieseoie som substrater (forhod meem 2,5:1 og 5:1). Faktisk tisætning I tabe B.2 er der foretaget en sammenstiing af de faktiske tisætninger af diverse forbrugsstoffer ti de otte forsøgsbehodere. Behanding Kontro Naturig Kutur BioGe A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 Oie [ml] 18 18 18 18 18 18 18 18 Næringssate [ml] 0 0 1,1 1,1 1,1* 1,1* 0,4* 0,4* Kutur [ml] 0 0 0 0 300 300 0 0 BioGe [ml] 0 0 0 0 0 0 299,1 300 Vand [ml] 400 400 400 400 100 100 100 100 Tabe B.2: Initia forsøgsopsætning. * = ekskusiv det der er tisat via kutur og BioGe. Fysisk opsætning For at opnå en homogen opbanding af oie i de ca. 5 kg jord pr. behoder er der først udtaget meem 250 og 350 g jord i en mindre pasticpose. I dette mindre batch er der tisat oie, hvorefter der er foretaget en grundig sammenbanding. Efterføgende er der foretaget en sammenbanding af den mindre demængde i resten af jordpartiet sammen med de afmåte væskemængder (kutur, BioGe og vand tisat næringssatopøsning). Sammenbanding er foretaget i en kar pasticpose, hvorfra der er udtaget jordprøver ti startkarakterisering af 38

kubrinteindhod, kimta, ph og kvæstof. Efterføgende er indhodet i poserne overført ti en på forhånd afmærket behoder. For at opnå en ensartet prøvebehanding har én og samme person foretaget afmærkning af prøveembaage og afmåing af oie og næringssate, mens én har foretaget sammenbanding af behanding A1, B1, C1 og D1, én har foretaget sammenbanding af behanding A2, B2, C2 og D2, og én har stået for efterføgende prøveudtagning og overførse ti tønderne. Bemærkninger Under sammenbanding af jorden ti behanding A2 opstod der et hu i pasticposen, hvorved en mindre jordmængde (~ 200 g) fadt på guvet. Denne jordmængde bev efterføgende opsamet og sammenbandet med resten af jordmængden. For tønde D1 bev næringssatopøsningen ved en fej ikke tisat den afmåte vandmængde inden vandet bev tisat jorden. Næringssatene bev tisat efterføgende, hvorefter sammenbandingen bev foretaget. Ovenstående vurderes ikke at have nogen betydning for forsøgsresutaterne. A.2: Supperende behanding Tidspunkt Vandindhod På forsøgets dag 5 er der foretaget en supperende behanding. Der er redegjort for motivationen og detajerne for behandingen i det føgende. Resutaterne for vandindhodet fra dag 36, viser tisyneadende et fad i vandindhodet i jorden i samtige forsøgsbehodere fra ca.,3 ti ca. 5,8 w/w %, jf. biag C.3. På baggrund af disse resutater er det vurderet hensigtsmæssigt at hæve vandindhodet med 4 % ti et niveau omkring 10 %, svarende ti jordens markkapacitet, jf. biag A. En øgning af vandindhodet med ca. 4 % er, på baggrund af et skøn over den resterende jordmængde i behoderne, vurderet at svare ti ca. 185 ml væske pr. behoder. Kutur/BioGe Ved fetanvendese af BioGe-teknoogien vi der iføge Biorem ofte bive foretaget en supperende behanding/reinjektion af BioGe efter en periode på omkring 3 uger. Ved den påtænkte hævning af vandindhodet er det såedes vurderet hensigtsmæssigt, og repræsentativt for fetanvendeser af teknoogien, at foretage en yderigere tisætning af mikroorganismer, hhv. kutur og BioGe, ti jorden for behanding C og D. Behanding C er tisat mikroorganismer i form af 185 ml kutur opdyrket i vandig suspension af Biorem. Behanding D er tisat ca. 185 g BioGe med en ge-koncentration på 1 %, hvorimod den første ge-behanding bev foretaget med 1,5 % ge. Den avere ge-koncentration er vagt for at ette homogeniseringen af jorden. Næringssate Ti behandingerne B, C og D er der tisat næringssate, svarende ti ca. 1 ml stokopøsning. Næringssatene er opøst i de tisatte væskemængder, jf. ovenfor. Biorem har såedes opyst, at koncentrationen af kvæstof (N) og fosfor (P) i hhv. postevand (tisat behanding B), kutur (tisat behanding C) og BioGe (tisat behanding D) var 60 mg nitrat-n/l, 240 mg ammonium- N/L, 210 mg amid-n/l og 130 mg fosfat-p/. 39

Totat set er hver behoder såedes tisat ca. 0,21 g N og 0,024 g P, svarende ti en stigning i kvæstofkoncentrationen med ca. 4 mg N/kg TS (+28 mg nitrat-n/kg TS og +19 mg ammonium-n/kg TS), hviket ses at stemme overens med de faktiske måinger, jf. biag C.5. Tisætning I henhod ti ovenstående betragtninger er behanding A tisat 185 ml postevand, mens behanding B er tisat 185 ml fortyndet næringsopøsning, svarende ti 1 ml stokopøsning opøst i 184 ml postevand, behanding C er tisat 185 ml kutur og behanding D er tisat ca. 185 g BioGe. Både kutur og BioGe indehoder en mængde næringssate der svarer ti den fortyndede næringsopøsning som er tisat behanding B. For at opnå en homogen opbanding af de tisatte væskemænder, er væsken så vidt muigt spredt jævnt ud over jorden i hver behoder. Derefter er der foretaget en manue opbanding af jorden. Tisætningen og opbandingen er foretaget under en påspændt pasticpose, som beskrevet i afsnit 2.3. 40

Biag C: Forsøgsresutater I det føgende er detairesutaterne for det udførte kontroerede aboratorieforsøg gennemgået og vurderet. A.3: Kubrinter Resutaterne fra anayserne for totaindhod af kubrinter i jordprøverne fremgår af afsnit 2.4. I det føgende vurderes yderigere detairesutater af kubrinteanayserne i form af resutater for indhod af BTEX i jordprøverne, udvagte chromatogrammer for behandingerne og resutaterne fra de anayserede kurør, igesom der er foretaget en kvantitativ vurdering af reduktionen i kubrintekoncentrationerne. A.3.1: BTEX er BTEX i jordprøver Resutaterne for summen af BTEX i jordprøverne fremgår af tabe C.1. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 10 5,9 8,0 9,8 5,,8 6,2 4,9 5,6 5,9 4,3 5,1 14 2,9 3,5 3,4 3,3,4 4,2 5,8 0,58 0,53 0,56 1, 1,5 1,6 36 i.a. i.a. - i.a. i.a. - i.a. i.a. - i.a. i.a. - 5 1,3 1,2 0,21 0,15 1,2 0,9 1,4 0,22 0,13 0,18 0,18 i.p. 0,09 i.p. i.p. - 0 0,99 0,6 i.p. 0,82 i.p. 0,81 i.p. - i.p. i.a. - i.a. i.a. - 84 0,66 0,62 0,64 i.a. i.a. - i.a. i.a. - i.a. i.a. - Tabe C.1: Forsøgsresutater for sum af BTEX [mg/kg TS]. i.p. = ikke påvist (under anaysemetodens anaysegrænse). i.a. = ikke anayseret. Som det fremgår af tabe C.1 er der konstateret mere end en faktor to i forske på indhodet af BTEX er fra starten af forsøget. Derti kommer, at visse anayseresutater (for totaindhod af kubrinter) ikke er vurderet repræsentative for middeindhodet i jorden på anaysetidspunktet, jf. afsnit 2.4. Disse faktorer vanskeiggør en direkte sammenigning imeem de forskeige behandinger. Ovenstående usikkerheder ti trods vurderes der at være føgende tendenser i data: En hurtig BTEX-reduktion i behanding C indenfor de første 14 dage, efterfugt af behanding D og B. Reduktionen i kontroen (A) foregår uden sammenigning, angsomst, og dette er den eneste behanding hvor der stadig er påvist BTEX er efter dag 5. 41

A.3.2: Chromatogrammer Figur C.1 viser chromatogrammer for udvagte, repræsentative, behandinger og anaysetidspunkter. Skaeringen af y-aksen tiader en visue sammenigning imeem de forskeige behandinger ti hvert anaysetidspunkt. Dag 0 Dag 36 Dag 84 A2: B2: C2: D1: Figur C.1: Chromatogrammer for udvagte, repræsentative, behandinger og tidspunkter. Som det fremgår af figur C.1 er der, het som forventet, en 42

tydeig visue overensstemmese imeem chromatogrammerne for de enkete behandinger ved forsøgets start. Den mest markante forske på behandingerne er den udtate reative mange på akaner for de bioogisk aktive behandinger (B, C og D) fra dag 36 og frem. Sammenhodt med de øvrige resutater vurderes denne reative mange på akaner for de bioogisk aktive behandinger at skydes en bioogisk nedbrydning af disse forhodsvist etnedbrydeige komponenter i fyringsoien. For dag 84 er denne tendens speciet udtat, og det kan, rent visuet, konstateres, at fjernesen af akaner har været størst for BioGe-behandingen (D1), mens den er en anese mindre (og på ca. samme niveau) for de øvrige bioogiske behandinger (B2 og C2). A.3.3: Kurør Kubrinter på kurør I tabe C.2 er resutaterne for kubrinteindhodet på de anayserede kurør (behanding B, C og D) gengivet. De angivne resutater repræsenterer de fygtige kubrinter som er fortrængt fra forsøgsbehoderne under injektion af ren it ti de enkete forsøgsbehodere, jf. afsnit C.2. Komponent Naturig Kutur BioGe B1 B2 C1 C2 D1 D2 Benzen 0,08 0,05 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Touen 0,25 0,18 <0,05 <0,05 0,061 0,050 Ethybenzen 0,2 0,31 0,10 0,04 0,13 0,05 Xyener 1, 0, 0,34 0,1 1,2 0,62 Sum BTEX 2,3 1,3 0,44 0,22 1,4 0,3 C9+C10- aromater 2,9 0,41 0,60 0,19 3,6 0,91 Totaindhod 550 160 40 540 1.400 640 Tabe C.2: Resutater for indhod af kubrinter i kurør [µg/rør]. Som det fremgår af tabe C.2 er der forhodsvis stor forske på det abiotiske tab af kubrinter for de forskeige behodere. En de af forskeen skydes forskee i de uftmængder, som indhodene repræsenterer, og en de af forskeen skydes uftmængdernes fordeing i tid. Abiotisk tab Det største tab er observeret fra behoder D1, svarende ti 1,4 mg kubrinter. Da det samede indhod af kubrinter i behoderne fra start var ca. 15,3 g fyringsoie, svarer det observerede abiotiske tab af kubrinter fra behoder D1 ti under 0,1 o/oo af det samede kubrinteindhod i behoderen fra forsøgets start. Tisvarende svarer tabet af BTEX i ae tifæde ti mindre end 0,05 o/oo af jordens totae startindhod af BTEX er. På baggrund af ovenstående betragtninger vurderes det abiotiske tab som føge af injektionen af ren it at være ubetydeig. 43

A.3.4: Kvantitativ vurdering af kubrintereduktion Den procentuee reduktion i totaindhodet af kubrinter fra dag 0 ti 84 fremgår af tabe C.3, hvor udgangsniveauet er fastagt som den faktiske tisætning af fyringsoie på dag 0 (ca. 3.100 mg/kg TS). Grundet usikkerhed omkring kubrinteindhodet ti og med dag 14, er der igeedes beregnet en procentue reduktion i totaindhodet af kubrinter fra dag 36 ti 84. Reduktion Kontro Naturig Kutur BioGe [%] A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 Dag 0 ti 84* 41 41 48 61 0 64 69 4 Dag 36 ti 84 25 22 56 43 49 39 50 60 Tabe C.3: Reduktion i det totae kubrinteindhod [%]. * = Antaget kubrinteindhod på dag 0 = 3.100 mg/kg TS. Resutaterne fra tabe C.3 er gengivet grafisk i figur C.2. 80 Dag 0 ti 84 80 Dag 36 ti 84 0 0 Reduktion [%] 60 50 40 30 20 Reduktion [%] 60 50 40 30 20 10 10 0 A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 Behanding Behanding Figur C.2: Reduktion i totaindhod af kubrinter fra hhv. dag 0 ti dag 84 og fra dag 36 ti dag 84. Som det fremgår af figur C.2 er der tae om entydige resutater i de to deanayser, der bekræfter de kvaitative konkusioner fra figur 2.1. Såedes observeres det, at kubrintereduktionen for de stimuerede behandinger adskier sig kart fra kontrobehandingerne (A1 og A2). Behanding B (naturig) Behanding C (kutur) Som det fremgår af afsnit 2.4.2 er det for behanding B1 vurderet, at der ikke kan påvises en signifikant bioogisk nedbrydning på baggrund af kubrinteresutaterne (sevom ae øvrige indikatorparametre viser bioogisk aktivitet på niveau med behanding B2). Men for behanding B2 er der, i forhod ti kontrobehandingerne, observeret yderigere ca. 20 % reduktion ved stimuering af de naturige mikroorganismer med it og næringssate, både set over hee forsøgsperioden og over de sidste uger af forsøget. For C-behandingerne, stimueret med it, næringssate og kutur, opnået en yderigere reduktion i kubrinteindhodet på meem 25 og 30 %, over hee forsøgsperioden, og på 15 ti 25 % over de sidste uger. 44

Behanding D (BioGe) For D-behandingerne, stimueret med it og BioGe, opnås en yderigere reduktion i forhod ti kontrobehandingerne, på 30 ti 35 % over hee forsøgsperioden, og på 25 ti 35 % over de sidste uger. A.4: It og kudioxid Der er foretaget tisætning af ren it på dag 14 (C og D) og dag 29 (B, C og D). De tisatte mængder fremgår af tabe C.4. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 14 - - - - 2,0 2,0 2,0 2,0 29 - - 2, 2,1 2, 3, 3,0 2,1 Sum 0 0 2, 2,1 4, 5, 5,0 4,1 Tabe C.4: Tisætning a ren it ti forsøgsbehoderne [L]. Anayseresutaterne for it i behoderatmosfæren fremgår af tabe C.5. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 14 20,3 20,1 20,2 20,1 20,3 20,2 15,1 12,9 14,0 14,2 13, 14,0 18,6 20,0 19,3 18,6 19,1 18,8 20,9 19,2 20,1 19,4 19,3 19,3 29 19,0 18, 18,8 14,6 14,6 14,6 13,1 12,5 12,8 12,6 12, 12,6 18,5 19,9 19,2 16,4 1,1 16,8 1,6 16, 1,1 35 36 1,2 20,0 18,5 21,1 1,9 20,5 14,0 1,5 16,1 19, 15,1 18,6 12, 1,0 15,0 18,2 13,9 1,6 15,1 18,6 12,8 1,4 13,9 18,0 43 19,1 19,0 19,1 10,8 16,1 13,4 14,3 15,4 14,8 14,5 14,6 14,6 5 19,5 19,2 19,3 4,6 10,9, 10,0 9,4 9, 12,0 10,9 11,5 20, 20,5 20,6 13,1 18, 15,9 15,0 19,3 1,1 1,6 15,6 16,6 0 20,8 20, 20, 9,9 13, 11,8 12,2 16,5 14,3 15, 13,8 14,8 20,9 20,8 20,9 14,0 1,0 15,5 15,1 18, 16,9 1,0 16,5 16, 84 19, 19,1 19,4 11,5 13,8 12, 12,9 15,8 14,4 13,6 13,4 13,5 Tabe C.5: Forsøgsresutater for it i behoderatmosfæren [%]. Resutaterne for it er vist grafisk i figur C.3. 45

20 O2-konc. [%] 15 10 5 0 Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Figur C.3: Resutater for itindhod i behoderatmosfæren. Som det fremgår af figur C.3 er der kun 2 gange konstateret itindhod under target-indhodet på 10 %. Der er konstateret et kart itforbrug i behanding B, C og D, mens forbruget i behanding A umiddebart vurderes at være negigerbart. For behanding B ses itforbruget først at starte efter dag 14, hvorfor det vurderes at der for denne behanding er tae om en agfase på i størresen 14 dage (eer idt mere). Denne agfase springes tisyneadende over ved tisætning af eksterne kuturer, hvor der kan konstateres et signifikant itforbrug indenfor de første 14 dage. Resutaterne for kudioxid i behoderatmosfæren fremgår af tabe C.6. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 14 0, 0,9 0,8 0,9 0,8 0,8 5,,1 6,4 6,4,0 6, 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 2,9 3,4 3,1 3,2 3,5 3,4 29 0, 1,0 0,8 5,8 5,9 5,9 9,0 9,1 9,0 8,9 9,2 9,0 5,3 4,2 4, 8,3 8,3 8,3 8,3 8,5 8,4 35 36 1,0 1,0 0,9 0,8 1,0 0,9 6,0 3,9 4,2 3,6 5,1 3, 6,8 6,2 6,8 5, 6,8 6,0 6,9 6,1,6 6,2,2 6,2 43 0,6 0, 0,6 9,4 6,4,9 9,0 8,9 9,0 9,4 9,1 9,2 5 1,1 1,1 1,1 13,3 9,1 11,2 10,0 11,0 10,5 9,9 9,8 9,8 0,5 0, 0,6 5,9 2,3 4,1 5,8 1,6 3, 3,5 5,2 4,3 0 0,8 0,9 0,9 10, 6,8 8, 10,3 4,9,6,1 8,6,9 0, 0,8 0,,2 4,5 5,9 6,9 3,0 5,0 4,4 5,4 4,9 84 0, 0, 0,,9 4,9 6,4 5,9 3,4 4, 5,9 6, 6,3 Tabe C.6: Forsøgsresutater for kudioxid i behoderatmosfæren [%]. Der er foretaget tisætning af ren it på dag 14 (C og D) og dag 29 (B, C og D). Resutaterne for kudioxid er vist grafisk i figur C.4. 46

CO2-konc. [%] 20 15 10 5 Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Figur C.4: Resutater for kudioxidindhod i behoderatmosfæren. Som der fremgår af figur C.4 indikerer kudioxidproduktionen en kar mineraisering af organisk stof for behanding B, C og D, mens der ikke er tegn på nogen nævneværdig mineraisering for behanding A. Som for itresutaterne ses der en agperiode på ca. 14 dage for behanding B, mens der for behanding C og D kan konstateres en signifikant mineraisering indenfor de første 14 dage. Abiotisk tab fra kontro-behandingen Abiotisk tab ved prøvetagning Sammenhodes kudioxidresutaterne med itresutaterne vurderes der ikke umiddebart at være tae om nævneværdig oiemineraisering i behoderne for behanding A. Overordnet vurderes det observerede tab af kubrinter fra behanding A, jf. afsnit 2.4, at skydes abiotiske faktorer, herunder afdampning af fygtige komponenter. Ved at antage, at stigning af itkoncentrationen og fad i kudioxidkoncentrationen ved prøvetagning skydes udskiftning af behoderatmosfæren med atmosfærisk uft kan det skønnes hvor stor udskiftningen af behoderatmosfæren har været under prøvetagningen. På baggrund af resutaterne fra dag 14, 36 og 0 kan der skønnes en udskiftning af behoderatmosfæren på meem 30 og 40 %, svarende ti udskiftning af meem og 10 L uft. Som det fremgår af figur C.3 og C.4 har uftudskiftningen på dag 5, ved den supperende behanding og grundige homogenisering, været væsentigt større end angivet ovenfor. På denne dag kan uftudskiftningen skønnes ti meem 55 og 65 %, svarende ti meem ca. 15 og 1 L uft. På baggrund af resutaterne i tabe C.3 og opysningerne i tabe C.4 kan det skønnes, at den gennemsnitige kubrintekoncentration i behoderatmosfæren, frem ti dag 29, har igget i området ca. 80 280 µg/l, svarende ti 80.000 280.000 µg/m 3, jf. tabe C.. 4

Naturig Kutur BioGe B1 B2 C1 C2 D1 D2 Indhod på kurør [µg] 550 160 40 540 1.400 640 Luftskifte [L] 2, 2,1 4, 5, 5,0 4,1 Gns. Konc. [µg/l] 200 6 160 95 280 160 Tabe C.: Skøn over gennemsnitig kubrintekoncentration i behodere. Med tre amindeige prøvetagningsrunder (dag 14, 36 og 0) og én omfattende den supperende behanding (dag 5), kan det skønnes, at det samede abiotiske tab fra behoderne ved prøvetagning igger på meem ca. 3 og 13 mg kubrinter. Dette svarer ti mindre end 1 o/oo af det samede kubrinteindhod tisat behoderne ved forsøgets start, og kan ikke umiddebart forkare det forhodsvist store fad i kubrintekoncentrationen der er observeret for kontro-behandingen, jf. afsnit 2.4. Samet set vurderes det, at der må have fundet et fordampningstab sted fra forsøgsbehoderne imeem prøvetagningstidspunkterne. A.5: Vandindhod Resutaterne for vandindhodet fremgår af tabe C.8. Der er foretaget en væsketisætning svarende ti ca. 4 w/w % på dag 5, jf. beskrivese i biag B.2. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0,9,3,6,9 8,3 8,1,9,9,9 8,0 8,2 8,1 14,8 6,,3,5,0,3,6,1,4,6 6,6,1 36 5,2 6,0 5,6 5,3 6,0 5, 5,9 5,6 5,8 5,9 5,8 5,9 5,2,4,3,8,2,5,1 6, 6,9,1,2,1 ~11,2 ~11,4 ~11,3 ~11,8 ~11,2 ~11,5 ~11,1 ~10, ~10,9 ~11,1 ~11,2 ~11,1 0 10,8 10, 10, 10,9 10,9 10,9 10,3 10,1 10,2 11,0 11,0 11,0 84 11,2 10,9 11,1 11, 11,3 11,5 11,1 11,2 11,2 11,1 11,3 11,2 Tabe C.8: Resutater for vandindhodet i forsøgsjordene [w/w %]. Resutaterne er gengivet grafisk i figur C.5. 12 10 Vandindhod [w/w %] 8 6 4 2 0 Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag 48

Figur C.5: Resutater for vandindhod i forsøgsjordene. Som der fremgår af figur C.5 er der tisyneadende tae om et betydeigt fad i jordens vandindhod fra dag 14 ti dag 36, hviket på daværende tidspunkt formodedes at kunne forkares ved, at der fandt en betydeig kondensation sted på indersiderne af forsøgsbehoderne. Ændret anaysemetode efter dag 36 Efterføgende er det dog konstateret, at anayseusikkerheden ved TS-anaysen medfører en usikkerhed på ± 4 w/w %, hvorfor det ikke kunne afvises, at det tisyneadende fad i vandindhodet fra dag 14 ti dag 36 kunne tiskrives denne usikkerhed. Efterføgende er vandindhodet bestemt efter DS204 på Aaborg Universitet. A.6: Jord-pH Resutaterne for jordens ph fremgår af tabe C.9. I forbindese med den supperende behanding er der foretaget væsketisætning på dag 5. Ved en fej er der ikke foretaget ph-anayse for dag 36. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 5,0 5, 5,4 6,15 6,25 6,20 6,40 6,48 6,44 6,6 6,86 6, 14 6,10 6,23 6,1 6,53 6,2 6,63 6,96 6,6 6,82 6,3 6,83 6,8 5 6,55 6,55 6,55 6,38 6,21 6,30 6,14 6,15 6,15 6,20 6,34 6,2 6,41 6,45 6,43 6,32 6,48 6,40,02,19,11 0 6,85 6, 6,81 6,6 6,66 6,6 6,68 6,6 6,2,02 6,98,00 84 6,56 6,68 6,62 6,69 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0,04,01,03 Tabe C.9: Resutater for ph i forsøgsjordene. Resutaterne for ph i forsøgsjordene er vist grafisk i figur C.6. 8 ph 6 5 4 Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Figur C.6: Resutater for ph i forsøgsjordene. Som det fremgår af tabe C.9 er den naturige ph-værdi i forsøgsjorden ca. 5, 5,8, og som det ses af figur C.6 er der ikke konstateret ph-værdier 49

udenfor et område beiggende imeem det naturige niveau og et niveau på omkring ph =. De konstaterede ph-værdier vurderes ikke at kunne give anedning ti hæmning af den bioogiske nedbrydning af fyringsoien. A.: Kvæstof Resutaterne for jordens indhod af nitrat og ammonium fremgår hhv. af tabe C.10 og C.11. I forbindese med den supperende behanding er der foretaget tisætning af næringssate ti behanding B, C og D på dag 5. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 2,6 3,2 2,9 21,0 25,5 23,2 29,8 34,3 32,0 2,9 2,4 2, 14 1,6 1, 1, 14,0 1,0 15,5 18,5 28,1 23,3 20,8 19,8 20,3 36 0,0 0,0 0,0 8, 10,3 9,5 13,1 9,1 11,1 11,0 11,5 11,3 5 0,0 0,0 0,0,2 9,0 8,1 12,8 12,0 12,4 11,4 11,3 11,4 33,0 40,5 36, 42,4 46,9 44,6 42,0 40, 41,4 0 0,3 0,3 0,3 31,5 35,0 33,3 39,4 43,2 41,3 36,4 38,5 3,4 84 0,2 0,2 0,2 31,0 34,5 32, 40,2 43,3 41, 38,0 3, 3,9 Tabe C.10: Resutater for nitrat i forsøgsjordene [mg N/kg]. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 0 1,3 1,4 1,3 19,2 20,5 19,8 30,0 33,3 31, 30,3 30,0 30,1 14 1,0 1,2 1,1 21,1 21,9 21,5 28,8 25,2 2,0 23,1 23,1 23,1 36 1,3 1,1 1,2 18,8 16,2 1,5 16,2 16,5 16,3 22,5 22,5 22,5 5 1,1 1,0 1,0 3,0 6,8 4,9 1,3 4,0 2,6 15,4 15,0 15,2 18,2 24,9 21,6 21,1 24, 22,9 31,2 30,2 30, 0 1,3 1,0 1,2 1,8 1,4 1,6 23,2 25,1 24,1 29,4 31,5 30,5 84 0,9 0,9 0,9 1,8 18,4 18,1 24,1 24,1 24,1 25,4 24,6 25,0 Tabe C.11: Resutater for ammonium i forsøgsjordene [mg N/kg]. Som det fremgår af tabe C.10 er der på dag 5 foretaget en kvæstoftisætning svarende ti ca. 48 mg N/kg (ca. 30 mg nitrat-n/kg og 18 mg ammonium- N/kg), hviket stemmer godt overens med den påtænkte tisætning, jf. biag B.2. Resutaterne fra tabe C.10 og C.11 er gengivet i figur C.. 50

NO - 3 [mg N/kg] 50 45 Kontro (A) Naturig (B) 40 Kutur (C) 35 BioGe (D) 30 25 20 15 10 5 0 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Figur C. NH + 4 [mg N/kg] 40 35 30 25 20 15 10 5 Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Resutater for nitrat og ammonium i forsøgsjordene. Med hensyn ti de overordnede tendenser, er der tisyneadende ikke markant forske på nitrat-resutaterne for de enkete behandinger, mens ammoniumresutaterne synes at indikere to tendenser: 1. Der er tisyneadende tae om en ag-periode på minimum 14 dage i ammoniumforbruget for behanding B, mens der for behanding C og D tisyneadende foregår et forbrug fra starten af forsøget (eer evt. er tae om en ag-periode på mindre end 14 dage). 2. Behanding D, der er tisat BioGe, er tisyneadende den eneste behanding hvor der er tae om et netto-forbrug af ammonium efter dag 0, en tendens der dog ikke i nævneværdig grad kan afæses i kubrintenedbrydningen, jf. afsnit 2.4. På baggrund af resutaterne i tabe C.10 og C.11 er der opstiet et kvæstofbudget for de enkete behandinger i tabe C.12. Kontro Naturig Kutur BioGe A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 Tisat* 3,9 4,6 4,2 81,2 95,6 88,3 109,2 123,2 116,2 104,6 102,0 103,3 Tibage 1,1 1,1 1,1 48,8 52,9 50,8 64,3 6,4 65,8 63,4 62,3 62,9 Forbrugt 2,8 3,5 3,1 32,4 42, 3,5 44,9 55,8 50,4 40,6 39, 40,4 Tabe C.12: Kvæstofbudget (nitrat og ammonium) for behandingerne [mg N/kg]. * = Inkusiv det naturige indhod i forsøgsjorden. Overordnet set har kvæstofforbruget været størst for behanding C, mens midde-forbruget igger nogenunde ens for behanding B og D. umiddebart tyder dette på, at der har været størst netto biomassetivækst for behanding C. Der er dog tisyneadende forhodsvis stor forske på repikaterne for behanding B, såedes, at kvæstofforbruget for behanding B2 igger på niveau med (eer måske idt over) begge BioGe-behandingerne, mens forbruget for behanding B1 igger en de avere. Disse resutater indikerer en større netto biomassetivækst i behanding B2 end i behanding B1, hviket muigvis kan forkare den tisyneadende store forske i nedbrydningsforøbet for disse repikater. 51

A.8: Kimta Der er udført kimtasanayser på de kuturer af oienedbrydende mikroorganismer der er tisat behanding C og D på dag 0 og dag 5. Resutaterne fremgår af tabe C.13. Tid Kutur BioGe Dag Kimta Kimta Tisat [ml] [kim/ml] [kim/ml] Tisat [ml] 0 3,6 10 300 2,4 10 8 300 5,9 10 6 185 >3,0 10 185 Tabe C.13: Kimta for tisatte kuturer og tisat voumen podekutur. Anayseresutaterne for kimta i forsøgsjordene fremgår af tabe C.14. Tid Kontro Naturig Kutur BioGe Dag A1 A2 B1 B2 C1 C2 D1 D2 6,2 10,1 10 6, 10 8,8 10 1,5 10 1,2 10 6,4 10,9 10,2 10 2,9 10 6, 10 0 5 5 5 5 6 6 6 6 6 14 36 5 0 84 6,4 10 6 4,2 10 6 6,0 10 3 1,0 10 6 6,9 10 6 1,9 10 2,1 10 1,2 10 5 1,9 10 6 1,5 10 1,3 10 1,3 10 6,3 10 4 1,5 10 6 1,1 10 2,8 10 2,4 10 1,8 10 5 3,4 10 6 5,5 10 1,6 10 2,3 10 8 2,0 10 6 1,1 10 6,3 10 2,2 10 1,3 10 8 1,1 10 6,2 10 6 5,9 10 5,2 10 6,0 10 2,2 10 5 1,8 10 6 5,1 10 8 3,3 10 8 6,4 10 8,8 10 4 3,0 10 6 4,2 10 8 1,9 10 8 6,2 10 1,5 10 5 2,4 10 6 4, 10 8 5,0 10 8 1,1 10 8 5,3 10 5 1,1 10 4,8 10,4 10 8 3,9 10 2, 10 6 1,2 10 6,4 10 4,8 10 6,2 10 8,5 10 1,6 10 6 1,2 10 5,6 10 Tabe C.14: Forsøgsresutater for kimta i forsøgsjordene [kim/g]. Af tabe C.14 fremgår det, at det naturige kimta for forsøgsjorden er beiggende omkring 0,6 1,5 10 6 kim/g, mens kimtaet for behanding C igger omkring 10 6 kim/g og kimtaet for behanding D igger omkring 5 10 kim/g. Kimtaene for behanding C og D svarer ti, at der tisyneadende genfindes hhv. 250 og 350 % af de tisatte kim i forsøgsjordene på dag 0, hviket sætter anaysesikkerheden ved disse anayser i reief. Resutaterne fra tabe C.13 fremgår af figur C.8. 52

1E+09 1E+08 Kimta [kim/g] 1E+0 1E+06 1E+05 1E+04 1E+03 Figur C.8: Kontro (A) Naturig (B) Kutur (C) BioGe (D) 0 14 21 28 35 42 49 56 63 0 84 Dag Resutater for kimta i forsøgsjordene. Af figur C.8 fremgår det, at der tisyneadende er overensstemmese imeem det overordnede kurveforøb for samtige behandinger i størstedeen af forsøgsperioden, hviket ikke umiddebart var forventet på baggrund af kvæstof-resutaterne i biag C.5. I særdeeshed var det forventet, at kimtaet for kontrobehandingen vie skie sig mærkbart ud fra de øvrige behandinger. Sammenhodes endvidere med ovenstående beregnede genfindesesprocenter for de tisatte kuturer på angt over 100 %, vurderes det umiddebart ikke, at kimtasanayserne ikke bør tiægges for stor vægt i de samede vurderinger af oienedbrydningen. A.9: Mikrobioogisk aktivitetsniveau Som et forsøg bev det aftat, at udføre et CO 2 assimiations index (5 t), som er en ny metode, der er udviket ved Sektion for Mijøteknoogi på Aaborg Universitet [Hessesoe et a., 2005]. Testen, kan benyttes for rene mikrobiee kuturer og bandingskuturer i væskesuspension og giver et reativt må for bakterievæksten indenfor en periode på 5 timer, når den vokser på givne substrater. Dermed gives et kvantitativt må for kuturens reative evne ti at nedbryde og vokse på de undersøgte substrater. En værdi på 0 indikerer, at kuturen har samme vækst på det undersøgte substrat (tisat i overskud), som en kutur der ikke har fået noget substrat, mens en høj værdi udtrykker reativ stor vækst på det givne substrat. Ved den udførte test er der bestemt CO 2 assimiations index (5 t) for kuturen tisat behanding C ved forsøgets start, og det bioogiske aktivitetsniveau er bestemt i forhod ti vækst på hhv. fyringsoie, gukose, touen, naphtaen, oktan og hexadecan. Resutaterne for kuturen tisat behanding C1 og C2 ved forsøgets start fremgår af figur C.9. 53

CO2 assimiations index 9 8 6 5 4 3 2 1 0-1 Oie Gukose Touen Naphthaen Oktan Hexadecan Figur C.8: CO 2 -assimiations index (5 timer) for kutur (BS03) tisat behanding C ved forsøgets start. Som det fremgår af figur C.8 har kuturen angt det største substratrespons overfor gukose, mens den tisyneadende kun har et mindre respons overfor fyringsoie, naphthaen og hexadecan. Det er ved testen ikke sandsyniggjort, at kuturen har noget respons overfor touen og oktan, hviket er højst overraskende. Umiddebart vurderes det, at substratresponset i figur C.8 muigvis kan tiskrives de substratbetingeser kuturen er bevet opformeret under, inden tisætning, jf. biag B.1. Biorem har såedes opyst, at kuturen ved opformering, og frem ti tidspunktet for tisætning, vedigehodes under tisætning af gukose og oie som substrater. Set i yset af testens resutat er det muigvis ikke hensigtsmæssigt, at opformere kuturen under tistedeværese af gukose. Denne strategi kan såedes medføre opformering af en biomasse som foretrækker gukose frem for fyringsoie og/eer specifikke komponenter i denne. 54

Biag D: Geoogi på fetsagerne Tabe D.1 giver en oversigtsmæssig beskrivese af de geoogiske forhod på fetokaiteterne. Beskriveserne er taget fra det fremsendte sagsmateriae. Sag nr. Geoogiske forhod Grus, mud, sand (ti 0,5-1,0); sand (ti 2,5-3,0); sandet moræneer 1 (ti >4,5) Fyd, mud (ti 0,5-1,0); sandet sit/sitet sand (ti 2,0-3,0); sandet 2 moræneer (ti >4,5) Fyd, b.a. knuste fiser/mursten (ti 0,5-1,0); sand (ti 2,0-2,5); 3 derunder moræneer 4 Fydjord under bygning 5 Sandfyd omkring tank (0,0-3,0); moræneer derunder 6 ML med sandede ag; omgravet jord angs fundamenter Finsand, sitet (ti 1,); herunder fedt er 8 Finsand, sitet (ti 9,5); sandet er (9,5-10), herunder finsand 20 cm grus/sten, eret sandet grus (ti 0,5); er (ti 1,); sand (ti 9 2,0) 10 Ler, sandet (ti 3,5); derunder sitet fed er 11 Gruset sand (ti 4,0); derunder fed er 12 Fin-meemkornet sand 13 Moræneer (ti 1,5) 14 15 Fyd, mud (ti 0,5-1,0); derunder moræneer med sandommer (ti 3,0-10,0) Overvejende er (ti 1,5-4,0); områder med veksende ag af er og sand (fra 1,5) Tabe D.1: Geoogiske forhod for de foreiggende fetsager. 55