Tillæg til Landsmødemappen 2009

Tillæg til Landsmødemappen 2009 Nyt fra baren om baren til folk der kommer i baren... 2 Intern resolution... 3 Eksterne resolutioner... 3 Forslag til IT-politisk program... 6 Kandidaturer... 9 Forslag til temaudvalg... 20 Kandidatur til temaudvalg... 21 1

Nyt fra baren om baren til folk der kommer i baren Barcrewet er som følger Barsherif Jeppe "#1" Holt - 51 88 98 34 Vicesheriffer Jakob Packert - 31 76 62 36 Helle Gregersen - 24 64 15 68 Kristian Risager - 30 27 27 42 Simon Frøsig - 31 39 69 92 Levering efter aftale og aftalt gebyr Åbningstiderne er Fredag: 17-00 Lørdag: 00-00 Søndag: 00-15 Baren sælger øl dyr øl speciel øl vin (rød/hvid) asti drinks shots cocio guf Dankort 2

Intern resolution C Honorar til landsformanden Stillet af Jakob Ahrens, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Simon Dyhr, Toke Helmø, Ida Brems, Jeppe Bang, Anne Elizabeth Kamstrup, Ronja Lundberg Nielsen Landsformanden betales honorar svarende til satsen for SU-lån pr. måned. Motivation Ved at betale landsformanden et honorar svarende til SU-lånsatsen vil foreningen kunne få betydeligt gavn af en landsformand, der har mere tid til foreningen. Med et honorar er det ikke nødvendigt for Landsformanden at have et studiejob ved siden af studierne. Endelig skal det ikke være ens sociale baggrund der bestemmer om man har råd til at være landsformand. Alt dette betyder at Landsforeningen såvel som Landsformanden drager fordel af et honorar. Eksterne resolutioner Forslag til ændring i Fremtidens vækst og velfærd 2.0 Stillet af Bastian Schrøder Larsen Afsnittet slettes. Højere beskæftigelsesfradrag til 30-50-årige fra ikke-vestlige indvandrere En stor gruppe af indvandrere, som er kommet til Danmark inden det nuværende introduktionsprogram blev iværksat, har haft meget beskeden tilknytning til det danske arbejdsmarked efter ankomsten hertil. Derfor forslår vi at beskæftigelsesfradraget ændres for denne gruppe for at skabe højere incitament for arbejde. Forslaget er målrettet alle 30-50-årige ikke-vestlige indvandrere, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste to år. Denne gruppe rummer i 2008 ca. 35-40.000 personer. Grupper har dels pga. den lange periode uden for arbejdsmarkedet og dels pga. deres alder vanskeligt ved at komme ind på 3

arbejdsmarkedet. Samtidig har en del af denne gruppe kun en lille eller ingen økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse. Det konkrete forslag er, at alle i denne gruppe får et beskæftigelsesfradrag på tre gange det normale i det første år, to gange det normale i det andet år og derefter det almindelige fradrag. Herefter udfases ordningen. B1 Lissabontraktaten skal ratificeres Stillet af Bastian Schrøder Larsen 2) fremlægge en handlingsplan for hvordan de kan ratificere Lissabontraktaten Slettes Konsekvensændring: 3) ændres til 2) B2 Lissabontraktaten skal ratificeres Stillet af Bastian Schrøder Larsen de lande, der endnu ikke har ratificeret Lissabontraktaten, Ændres til Tjekkiet L1 Danmark skal tilbage i det udviklingspolitiske førersæde Stillet af Bastian Schrøder Larsen Danmark skal arbejde for, at FN får mulighed for på kort sigt at undersøge om genmodificerede afgrøder på miljømæssig forsvarlig vis kan benyttes til bekæmpelse af akut hungersnød Ændres til Danmark skal arbejde for, at genmodificerede organismer bliver en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det 4

NY RESOLUTION Z Radikal Ungdom foreslår en differentiering af SU en Stillet af Simon Hove Bøcher, Jesper Svejgaard, Hjalte Gram og Radikal Ungdom Esbjerg Radikal Ungdom foreslår en differentiering af SU en, som skal bestå af: Fuldstændig fratagelse eller absolut minimering af hjemmeboendes SU til unge under 20 år, hvis forældre er i fuld stand til at dække den studerendes behov; dvs. hvis forældre har en årlig indtjening der fuldt ud gør rimeligt, at de kan dække deres barns økonomiske behov, udover det den unge ved siden af studiet er i stand til at tjene selv, i endnu et par år. En ligeledes stor forhøjelse af SU'en for de knap så økonomisk velstillede familier. Her tænkes også på at fastsætte andre beløb, samt en mere "flydende" grænseovergang; evt. en formel for forældrenes indtjening. SU en for hjemmeboende bør, uanset i hvilken form denne består, følge den svenske model, således at alle elever på ungdomsuddannelserne modtager SU uanset alder. Forældrene stopper til gengæld også med at modtage børnebidrag, når barnet starter på en ungdomsuddannelse. En nedsættelse af forældreindtjeningsgrænsen, som afgør hvornår man kan modtage maksimum SU (i dag ca. 23.000/mdr - både ude- og hjemmeboende), sammen med den ovenfor nævnte forhøjelse af dette beløb. Grænsen for hvor meget man må tjene ved siden af sin SU skal fjernes. Både for at sætte skub i markedet, og for at gavne det økonomiske incitament. Det skal således være den studerendes eget ansvar at arbejdet ikke bliver så omfattende, at det går ud over studiet. Reglen om, at man ikke kan modtage udeboende SU, når ens forældre bor mindre end 20 km fra modtagerens uddannelsesinstitution, selvom modtageren selv bor mere end 20 km fra forældrene (eller samlet mere end 75 min. transporttid), skal fjernes. Den hjemmeboendes SU til skilsmissebørn skal også vurderes efter hvorvidt skilsmissebarnet kan have bedre økonomiske kår i form af sammenbragte familier. Motivation Det danske SU-system passer i sin nuværende form ikke til de unges reelle behov. Titlen Statens Uddannelsesstøtte er ikke passende for en indkomst, som mange udelukkende bruger på materielle goder, som på ingen måde støtter deres uddannelse. Alt for mange skattekroner i form af "studiehjælp" ender deres dage som et nydeligt tilberedt glas, hvori der forefindes sporer af ethanol, hvis ikke rigelige mængder af samme. SU-systemet i sin nuværende form er typisk socialdemokratisk af princip: Ydelserne skal dække alle, uanset behov - omend de dog er reguleret i nogen grad efter det. Det socialdemokratiske princip er i mange tilfælde en god ting; herved menes sådan noget som f.eks. sundhedssystemet, der er af særlig god karakter i Danmark, netop på grund af dette. 5

SU-systemet, som er ét blandt flere andre systemer, som har været under stor socialdemokratisk/socialistisk indflydelse, trænger til en reform. I denne reform søges det, om man kunne vænne danskerne af med skrækken for målretning af ydelser. Skattetrykket i Danmark er forholdsvist højt - et af de højeste i verden, og positiv effektivisering skal være nøgleordet for udarbejdelsen af en mere målrettet SU. Med dette ændringsforslag menes derfor ikke at reducere antallet af skattekroner, der bruges på uddannelsesstøtten, men at optimere brugen af den, således at de værdigt trængende kan få det tilskud de behøver for at kunne følge med i en tilfredsstillende grad, hvor arbejde ikke kører den studerende hverken fysisk eller psykisk ned. Forslag til IT-politisk program Stillet af den IT-politiske arbejdsgruppe Den verden vi lever i har transformeret sig til et globalt informations- og kommunikationssamfund. De kraftigt reducerede omkostninger ved distribution og opbevaring af enorme mængder af oplysninger medfører en række nye muligheder men også nye politiske udfordringer. Hvis teknologi, viden og information formidles rigtigt, kan det således være et uundværligt aktiv for samfundet. Misbruges teknologien, sætter kun fantasien grænser for hvad konsekvenserne heraf kan blive. Set i det lys, må Danmark fokusere på lovgivning på området og have helt fastlagte politikker for kommunikation, overvågning samt personlige og intellektuelle rettigheder. Vi må have klare spilleregler for produktion og formidling af fremtidens handelsvare, viden. Digital forvaltning Informationsteknologi er nødvendigt for en moderne offentlig sektor. Det nedbringer omkostningerne og forbedrer de muligheder og ydelser som det offentlige kan tilbyde borgerne. Den danske offentlige sektor er blandt de bedste i verden til at benytte IT, men vi kan blive endnu bedre. Det kræver en målrettet indsats, hvor allerede igangsatte initiativer koordineres bedre. Vi skal opnå en langt bedre kontrol med offentlige IT-projekter, for derved at sikre rentable investeringer. Dette indebærer også, at alle muligheder skal vurderes når software skal indkøbes og at man sikrer interoperatabilitet mellem IT-systemer. Samtidig må vi sikre kontrolmekanismer, for at sikre beskyttelsen af personlige data. 6

Radikal Ungdom mener: At der så vidt muligt skal være aktindsigt i offentlige IT-projekter. Denne form for offentlighedens kontrol skal være en pendant til den offentlige revision. At der skal udpeges en topembedsmand der efter amerikansk forbillede, skal varetage koordineringen af offentlige IT-projekter og investeringer samt data- og IT-sikkerhed. At digitalisering af arbejdsgangen, f.eks. vha. elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), er ønskværdig og at dette skal kræves ved alle reformer. At uddannelse og efteruddannelse af offentligt personale indenfor IT skal prioriteres højt. At borgeren igennem internetportaler såsom borger.dk skal kunne klare al sin kontakt med det offentlige. At offentlige IT-projekter skal bygge på åbne standarder for data-formater m.v. der sikrer en gnidningsfri udveksling af oplysninger mellem programmer fra forskellige producenter. At open source skal vurderes på lige fod med øvrige løsningsmodeller for offentlige IT-projekter, under hensyntagen til de overordnede langsigtede udgifter for det offentlige som helhed. Kortsigtet økonomisk planlægning for den enkelte løsning må derfor ikke overskygge gevinsterne ved at vælge en på længere sigt bedre og billigere model. Det digitale retssamfund Den øgede brug af informationsteknologi stiller samfundet over for nye og anerledes problemstillinger. Nye teknologier øger muligheden for bl.a. overvågning samt at registersammenkørsler og data mining kan misbruges. Der må staten gå forrest og sørge for, at følsomme oplysninger ikke falder i de forkerte hænder. Radikal Ungdom mener yderligere, at der skal være grænser for den statslige overvågning, og at vi med logningbekendtgørelsens indførelse er gået for vidt. Det næste skridt vil være, at Datatilsynet indtænkes i en central rolle i det offentliges IT-politiske strategi. Med dette håber vi på at tilskynde både offentlige og private til bedre datasikkerhed. Internationalt skal Danmark arbejde målrettet efter et nyt regime for kontrol med og styring af internettet. Radikal Ungdom mener: At det i forbindelse med myndighedernes udveksling af persondata skal registreres hvilke myndigheder der tilgår hvilke data. Borgeren skal have registerindsigt i egne data. At Datatilsynet tilføres flere ressourcer og får en central rolle i det offentliges IT-politiske strategi. At private tilskyndes til brug af kryptering og andre sikkerhedsteknologier, bl.a. ifm. kommunikation med det offentlige At logningbekendtgørelsen afskaffes. At IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner/myndigheder skal have en handlingsplan for sikkerhedsbrud. At der oprettes en international organisation der skal overdrages administrationen af Internettet fra det amerikanske ICANN 7

Intellektuelle rettigheder Radikal Ungdom mener som udgangspunkt, at intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendige i et moderne videnssamfund. Det er dog vigtigt at understrege at vi ønsker klare grænser for hvor meget beskyttelse en producent af et værk eller en opfindelse skal nyde. For digitale værker er ophavsretten tilstrækkelig og patenter på software skal ikke være mulige. Set i lyset af de nuværende problemer som Internettet og anden moderne teknologi her medført må det ophavsretlige regime dog revideres. Vi foreslår derfor en begrænsning af ophavsretten både i tid og omfang på alle værker. Radikal Ungdom mener: At software ikke skal kunne patenteres At ophavsret som udgangspunkt er en god måde at beskytte værker på At der er en grænse for ophavsret, både i omfang og tid At det, inden for god skik og rimelighedens grænser, skal være nemmere for andre producenter at genanvende dele af værker i skabelsen af afledte værker At teknisk beskyttelse af digitale værker ikke selv skal beskyttes af lov At en forbruger der har købt et digitalt værk, skal være sikret følgende rettigheder: At kunne afspille værket i ikke kommercielt regi hvornår, hvor og hvordan vedkommende vil, at kunne tage en privat kopi, samt legalt kunne benytte den nødvendige teknologi for udnyttelsen af disse kopier. At der på nationalt niveau oprettes en indsats for at sikre, at den danske digitale kulturarv bevares for eftertiden, og at dette følger de gældende internationale standarder. 8

Kandidaturer Forretningsudvalget... 9 Ronja Lundberg Nielsen... 9 Ordfører for kultur, ret og etik... 11 Lasse Marker... 11 Ordfører for social og sundhed... 12 Ditte Søndergaard... 12 Ordfører for integration... 13 Johannes Park Skak... 13 Medlem af Internationalt Udvalg... 14 Helene Regitze Lund Wandsøe... 14 Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen... 15 Medlem af Europaudvalget... 16 Frederik Aagaard Sørensen... 16 Medlem af økonomi- og erhvervsudvalget... 17 Rasmus Borup Nielsen... 17 Medlem af Miljø- og trafikudvalget... 18 Frank Sloth Aaskov... 18 Jeppe Søgaard Juul... 19 Forretningsudvalget Ronja Lundberg Nielsen Kære landsmøde Jeg stiller op til forretningsudvalget fordi jeg har det arbejdsengagement og den erfaring posten kræver. Vi skal i de kommende år sammen skabe en ungdomsorganisation, der gennem stærke udvalg bliver betydeligt bedre til at aktivere og politisere vores medlemmer. At have mange medlemmer er vigtigt, men at kunne aktivere og engagere medlemmer er det vigtigste. 9

Tidligere politiske erfaringer Jeg har masser af kendskab og erfaring med politisk arbejde. Det har ikke været med hovedfokus i Radikal Ungdom, men det kommer nu! Over de seneste to år har jeg været kerneaktiv i DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) hvor jeg bl.a. har siddet i forretningsudvalget og bestyrelsen. Jeg har været formand for DGS Østjylland, hvor jeg har ledet 15.000 gymnasieelever, været medarrangør til mindst 20 aktioner, 5 kampagner og demonstrationer. Udover kampagneerfaring har det også givet masser af erfaring indenfor både landsdækkende og lokale medier. Jeg ser det som en stor styrke, at jeg har været aktiv i en organisation, der er så grundlæggende forskellig fra Radikal Ungdom. Det skaber dynamik, at have en, der stiller spørgsmålstegn ved den måde vi er vant til at gøre tingene på. Kampagner Der skal i det kommende år sættes mere fokus på de nationale kampagner for at fremme Radikal Ungdoms politik både gennem traditionelle midler som aktioner, plakater og flyers men også gennem sociale medier som Facebook, Twitter og Myspace. Halve ideer og halve kampagner fungerer ikke. Vi skal udføre velovervejede ideer og være kreative i forbindelse med aktioner. Banebrydende aktioner vækker opsigt, og er essentielle til at aktivere og politisere vores medlemmer. Det skal vi bl.a. gøre ved at: - Samarbejde på tværs af ungdomspartierne. Radikal Ungdom er ikke ene om al god politik. Derfor skal vi lave nationale kampagner sammen med andre ungdomspartier, fordi vi som en delvist samlet ungdom kan slå meget hårdere igennem både i mediebilledet og i moderpartierne. - Nationale kampagner på et lokalt plan. Vi skal give lokalafdelingerne midler til at kunne udføre disse kampagner, og tilpasse dem i de enkelte lokalafdelinger. Derfor skal medlemmer fra kampagneudvalget tage ud til lokalafdelinger, og være med i både brainstormingsprocessen og udførelsen. - Det politiske forarbejde og opfølgning. For at kunne inddrage medlemmer optimalt, er det vigtigt at de politiske budskaber er konkrete og færdigudarbejdet inden kampagnen sættes i gang. Det politiske er kernen i kampagnerne, og derfor skal det politiske forarbejde være på plads inden hver kampagne. Opfølgning på kampagner er også vigtigt, så man har for øje om formålet er blevet opfyldt, og hvad man i fremtidige kampagner kan optimere. Med håb om et godt landsmøde Ronja Lundberg Nielsen 10

Ordfører for kultur, ret og etik Lasse Marker Dét dansk politik har brug for i dag er ikke mudderkastning og politikere, der fortæller, hvor de andre tager fejl, uden selv at komme med konkrete farbare løsningsforslag. Vi skal ikke stille os tilfredse! Vi har krav på en mere saglig og fornuftig måde at føre politik på. Jeg vil kæmpe for en ærligere politik, en politik, der ikke svinger om sig med store ord, som efterhånden har mistet sin betydning. Vi må tilbage, tilbage til en politik, der ikke handler om at score stemmer ved at tilsvine de andre eller ved at danse for vælgerne som en anden ballerina. Jeg vil kæmpe for en politik, der ikke stiller sig tilfreds med store tomme ord, men kommer med helt konkrete forslag. Forslag, der ikke ved første færd flyver til vejrs som en anden heliumballon, men forslag, der er gennemarbejdet og velovervejet. Således bliver visioner til virkelighed. Mine to mærkesager er følgende: 1) afskaffelse af medielicensen. Medielicensen er i dag så urimelig indrettet, af en kernefamilie på fem fx kun skal betale én licens, mens 12 studerende på en kollegiegang alle skal betale licens. Mit forslag indebærer en omstrukturering således, at medielicensen i stedet for betales over skatten. Jeg er i gang med at indhente informationer til udarbejdelse af en konkret forslag. 2) afskaffelse af lukkeloven. Vi lever i dag i et samfund, hvor den almene borger stiller et rimeligt krav om at kunne købe ind, når det passer den enkelte. Det ofte anvendte argument for at bevare lukkeloven er hensynet til de små købmænd o.l., der utvivlsomt vil mærke et dyk i omsætningen, flere steder med lukning til følge. I en sådan diskussion må man dog påpege, at det antal nedlagte arbejdsplader, som dette vil medføre, mere end modsvares af de nye arbejdspladser, der vil opstå i supermarkederne, som konsekvens af flere åbningsdage og længere - tider. Retter vi fokus mod den aktuelle situation i dag, er arbejdsløsheden stigende, og navnlig ungdomsarbejdsløsheden er alvorligt problem. Flere arbejdspladser i supermarkederne vil kunne være med til at afhjælpe særligt det sidste. Godt landsmøde Lasse Marker 11

Ordfører for social og sundhed Ditte Søndergaard Jeg genopstiller til posten som Social- og Sundhedsordfører fordi jeg fortsat brænder for at udvikle et samfund, hvor alle borgere har muligheden for at udnytte deres potentiale til at nå derhen i livet, hvor de gerne vil. En fornuftig socialog sundhedspolitisk indsats er fundamental for at nå dette mål. Regeringen har forsømt det sociale område, hvilket ses af den stigende børnefattigdom og forringede forhold for borgere med handikap. Jeg ønsker en socialpolitik som ser ud over middelklassens behov for velfærdsydelser og koncentreres om de svageste i samfundet, som ikke har fået en stemme i debatten de sidste otte år. På trods af at sundhed udgør en af velfærdsstatens grundpiller, så vokser ventelisterne, hospitalerne forfalder og der er mangel på personale. Regeringen har kontinuerligt haft sundhed på dagsordenen og har med Strukturreformen foretaget nyere tids største omstrukturering af sundhedsvæsenet, men de gode resultaterne er svære at få øje på. Jeg har læst samfundsvidenskab i over fire år, hvor jeg primært har fokuseret på sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske problemstillinger. Herigennem har jeg opnået en teoretisk forståelse for den danske sundhedsstruktur og de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor. Ydermere har jeg gennem min opvækst med en kræftsyg far fået en stor praktisk indsigt i det danske sundhedsvæsen og de dertilhørende sociale instanser. Jeg ved på dette grundlag at det kun kan blive bedre. Jeg har fundet mig godt til rette som Social- og Sundhedsordfører og er kommet godt fra start med mit forebyggelsesprogram, der som det næste får tilført en rygepolitik. Jeg har mange visioner for området og føler kun at jeg lige har fået skrabet overfladen. Det næste som står på udvalgets dagsorden er: - Alternativer til den aktivitetsbestemte kommunale medfinansierings model - Lige adgang til sundhedsydelser - Internt tilgængelige elektroniske patientjournaler - Strukturerede patientforløb - Socialrådgivere med faglig forankring Som tidligere angivet ser jeg det vigtigt for Radikal Ungdom, at være på forkant med udmeldinger om et EU samarbejde om sundhed og have et helhedsorienteret program på området. Hvorfor følgende er i vente: - EU prioritering af folkesundhed - Fælles samarbejde om sundhed - Fælles EU forskningsindsats indenfor sundhed Godt landsmøde Ditte Søndergaard 12

Ordfører for integration Johannes Park Skak I skal vælge mig til integrationsordfører, fordi: Sport og mode skal skabe dialog! Vække og kørselsordninger til de skoletrætte! Moderne seksualundervisning, som de unge indvandrere kan deltage i Integration på ungdomspolitisk plan er ofte præget af store hypotetiske bogstavlege, hvor DF er dem, vi ikke vil lege med. Under mit ordførerskab vil jeg i stedet fokusere på, hvordan man via konkrete initiativer kan få de unge indvandrepiger til at blive integrerede i det sociale liv i samfundet og få unge indvandredrenge til at koncentrere sig om deres uddannelser. Events er et af de bedste værktøjer til at skabe dialog mellem danskere og nydanskerne. I det foregående forenings år har integrationsudvalget haft stor succes med at arrangere besøg på asylcentrene i Sandholm og Jelling. Vi skal derfor forsøge at skabe events som tiltaler både danskere og indvandrere. Vi skal altså ikke arrangere alkoholbaserede begivenheder, da alkohol ofte skræmmer potentielle muslimske deltagere væk. Der skal i stedet fokuseres på fælles interesser, såsom sport, mode og computer. Integrationsudvalget skal arrangere sportsturneringer, hvor man for eksempel kunne indføre reglen, at der skal være mindst en person med anden etnisk baggrund end dansk med på hvert hold Eller pigesports arrangementer, hvor afholdelsesstedet er afspærret for hankøn, da nogle indvandrepiger ikke må svede i mænds påsyn. Vi skal lave en mode/welnessdag, hvor unge piger kan mødes på tværs af kulturer og udveksle sladder og modetips imens, de bliver forkælede med manicure/pedicure, ansigtsbehandlinger og andre skønhedsbehandlinger. Den negative sociale arv eksisterer i det danske samfund, hvilket mange unge indvandredrenge lider under. Af egen erfaring ved jeg, at der stort set i alle kommuner er ungdomsvejledere, som ringer og vækker de børn og unge, som ikke passer deres skole. Jeg vil gerne gå skridtet videre med deciderede vække- og kørselsordninger, hvor de unge hver dag bliver transporteret i skole. Mange unge indvandrere bliver fritaget for seksualundervisningen i folkeskolen. Derfor må der ske en modernisering, som giver råderum til, at seksualundervisningen reelt er en mulighed for de unge indvandrere. Midlet kan være en køns og religionsopdelt undervisning, som er blevet tilrettelagt i samarbejde med personer, som har autoritet i de relevante miljøer. Godt landsmøde Johannes Park Skak 24 år, Århus, Gift med Samara Mohyadin Skak Politik og administrationstuderende 13

Medlem af Internationalt Udvalg Helene Regitze Lund Wandsøe Jeg vil med denne henvendelse ansøge om fornyelse af mit medlemskab af Internationalt Udvalg hos Radikal Ungdom. Jeg har igennem det sidste år været menigt medlem af Internationalt Udvalg. Jeg har derigennem arbejdet med; Radikal Ungdoms forsvarsudspil og opstart af Mellemøstprogram. Endvidere håber jeg at kunne deltage i planlægningen af Radikal Ungdoms Klimamøde og ser herefter frem til deltagelse i COP-15 gennem IFLRY. Min bevæggrund for at stille op til Internationalt Udvalg igen er, at det for mig er et forum, der giver mulighed for at komme dybere ned i emner, der både har høj grad af relevans og vigtighed for det danske såvel som det internationale samfund. I øjeblikket læser jeg Økonomi ved Københavns Universitet på 2.årsprøve. Jeg håber, at jeg gennem dette kan bidrage med økonomiske og statistiske vinkler på problemstillinger og forhold. Jeg glæder mig meget til at fortsætte, hvor vi slap sidste år og færdiggøre de gode projekter, der er på programmet. Med venlig hilsen Helene Regitze Lund Wandsøe 14

Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen Kære landsmødedeltagere / med-radikale (-: Jeg stiller op til medlem af Internationalt Udvalg, fordi jeg længe har interesseret mig for den internationale debat, og føler at jeg i dette udvalg, vil kunne bidrage med noget personlig gejst og (hvis jeg da selv skal sige det) gode politiske værdier. For eksempel mener jeg, at man skal opbygge ulandene med fremtiden og ikke igennem en historisk proces. Der bør satses fra start af med miljøvenlige energiformer. Derudover, mener jeg, det er vigtigt, at gøre opmærksom på menneskers rettigheder, og hjælpe til med demokratiet i de lande, hvor det enten halter eller slet ikke er der. Hvilket IU allerede gør en stor indsats for, med de forskellige arbejdsgrupper jeg beundrer virkelig det arbejde der er gjort. Til daglig går jeg i gymnasiet i Hillerød, hvor jeg har boet det meste af mit liv, dette er med undtagelse af to år, hvor jeg boede i Bruxelles. Jeg vil betegne mig selv, som et meget optimistisk, glad og smilende menneske, som samtidig er ansvarsfuld og ambitiøs. Med håb om et fantastisk landsmøde, Christian Schmidt 2009 d. 29. september: Modtager optagelsesbrevet fra RU 2009 d. 9. oktober - 11. oktober: Introkursus i RU 15

Medlem af Europaudvalget Frederik Aagaard Sørensen Jeg hedder Frederik Aagaard Sørensen, jeg er 23 år og læser statskundskab ved Århus Universitet. En af grundene til at jeg meldte mig ind i Radikal Ungdom var på grund af EU politiken, fordi jeg synes at EU er et enormt spændende område. Og da jeg gerne vil engagere mig i RU på landsplan, er det mig kun naturligt at stille op til netop dette udvalg. Målet for EU er et fælles Europa med demokrati, velstand og vækst. Midlet er samarbejde, integration og udvikling. EU er verdens største økonomi! Hvis Europa taler med én fælles stemme er det ikke kun i Washington og Beijing der bliver lagt dagsorden for verdensøkonomien Det kan blive Bruxelles, Berlin, Paris og København! Unionen har mange udfordringer, og dets opbygning er ikke perfekt. Men netop derfor det er RU s opgave som EU-optimistisk ungdomsparti at fortælle åbent om udfordringerne, løsningerne, og især om de enorme gevinster, der kan komme ud af at få et godt og velfungerende samarbejde. Denne diskussion går tit tabt i det daglige mediebillede der kun interesserer sig for intrigerne på Christiansborg. Vi skal sikre et EU hvor interesserne for helheden vægtes højere end interesserne for nationalstaterne. Men samtidig inkluderer nationalstaterne og give dem plads til forskellighed. Det er RU s opgave at sætte en positiv EU- Dagsordenen! Med håb om valg Frederik Sørensen 2007-2009 Stud.IT Kommunikation, Organisation og IT. 2009 Stud.Scient.Pol 2009 Medlem af bestyrelsen Århus Radikale Ungdom 16

Medlem af økonomi- og erhvervsudvalget Rasmus Borup Nielsen Det er sundt for alle ungdomspartier, at mange af de helt unge, nye medlemmer er aktive i foreningen. Med en god portion vilje og engagement håber jeg på at kunne hjælpe RU i fremtiden, og jeg føler, at Økonomi- og Erhvervsudvalget ville være et rigtig godt sted at starte, da det virkelig har min interesse. Jeg håber på, som nyt medlem, at kunne give udvalget et frisk pust og komme med nye idéer. Jeg er en 17-årig ungradikal, der kun har været medlem i 4-5 måneder. Til daglig går jeg i 2.g på Kolding Gymnasium, hvor jeg har studieretningen Matematik Samfundsfag. Godt landsmøde Rasmus Borup Nielsen Kolding Radikale Ungdom Siden maj 2009: o o o Medlem i RU Bestyrelsesmedlem i KRU HB-repræsentant for KRU 17

Medlem af Miljø- og trafikudvalget Frank Sloth Aaskov Som alle ved står vi overfor et af verdens største udfordringer global opvarmning. Som Gorden Brown slår fast: En manglende klimaindsats vil have værre konsekvenser for vores klode end to verdenskrige. Derfor skal hele vores energi, miljø, trafik og infrastruktur revolutineres for at vi kan nå udfordringen. Vi SKAL inden 2020 halvere Danmarks drivhusgasser og som minimum skære 85 % inden 2050. Dertil kræves ambitiøse og modige planer der kan føre Danmark ind i en moderne, ren og bæredygtig tidsalder. Jeg har i lang tid interesseret mig mig for klima, miljø og vores infrastruktur og læser dagligt internationale videnskabelige blogs og info på nettet. Inden for det frivillige arbejde i Folkekirkens Nødhjælp har jeg specialiseret mig i klima-events og var med til bl.a. UNFCCC s klimatopmøde i Bonn i juli. Derfor kunne jeg forfærdigt godt tænke mig at sidde i MTU og forme RU s politik på dette område. Mange hilsner Frank Sloth Aaskov Bestyrelsesmedlem i ÅRU 2007-2008: Medlem af DRV Ultimo 2008: Primo 2009: Primo 2009: August 2009: September 2009: Udsendt for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi Medlem af RU Påbegynder frivilligt projektarbejde for Folkekirkens Nødhjælp, bl.a. Spis mod Sult i Århus, Klimaevent til COP15 Bestyrelsesmedlem af Århus Radikale Ungdom Påbegynder Statskundskab på AU 18

Jeppe Søgaard Juul I næste foreningsår bliver miljø- og klimaområdet ubetinget det hedeste emne i dansk politik. Radikal Ungdom skal være med både i medierne, på gaden og til paneldebatter. Vi skal ud i selv de mindste lokalforeninger og diskutere hvordan og hvorfor Danmark skal gå i front på klimaområdet. Vi skal være først med de vildeste, mest ambitiøse og mest gennemtænkte løsninger. Løsningsmulighederne er mange. Både sol, vind, vand, bølger, fission og fusion er bedre alternativer end kul og olie. Desuden er der spændende perspektiver i forskningsområder som brintteknologi, superledning og biobrændsel, som skal udforskes og debatteres. På trafikområdet skal højhastighedstog være et attraktivt alternativ til flyet på de lange rejser, ligesom cyklen skal være det for bilen på de korte. Jeg håber meget på at landsmødet vil støtte mit kandidatur, og give mig mulighed for at kanalisere noget af min politiske energi over på miljø- og trafikområdet. Godt landsmøde Jeppe Søgaard Juul 24 år og fysikstuderende ved Købehavns Universitet 2007- Bestyrelsesmedlem i hhv RUK og FRU 2007 Tovholder for RUKs folketingsvalgkamp 2005-08 Medlem af hhv. Aktivitetsudvalget, AKUT og VARULV 2005-08 Medlem af Hovedbestyrelsen 2005 Medstifter og formand af Radikal Ungdom Svendborg 2004- Medlem af RU 19

Forslag til temaudvalg Ændringsforslag til arbejdsprogrammet Stillet af Jeppe, Jeppe, Jeppe, Jeppe, Jeppe, Jeppe, Jeppe og Jeppe I afsnittet "Uddannelse og aktiviteter" indsættes ny pind - Der oprettes et temaudvalg: Radikal Ungdoms Temaudvalg om Seje Jeppe (RUTSJ) Motivation I år har Radikal Ungdom ikke haft noget temaudvalg. Det er ærgerligt, da temaudvalg skaber liv, engagement og nytænkning. Temaudvalg kan udvikle Radikal Ungdoms politik om områder hvor vi endnu ikke har nogen, samt komme ud og diskutere den i lokalforeningerne. Og hvilket område er mere nærliggende for et temaudvalg, end Seje Jeppe? På landsplan påvirker fænomenet Jeppe hver dag flere hundrede tusinde vælgere direkte eller indirekte. I løbet af det sidste år har Jeppe fyldt mere i medierne end områder som fuglesars, grindehvaler, det nordatlantiske samarbejde, Maltas betalingsbalance og Borgerligt Centrum. Og internt i Radikal Ungdom er der få ting der kan sætte dagsorden som Jeppe kan. Kort sagt er det på høje tid at vi får et temaudvalg om Seje Jeppe. Allerede nu har otte Jepper kandideret til formand for temaudvalget. Endnu har ingen dog stillet op til menigt medlem af temaudvalget. Ordfører og formand for Radikal Ungdoms Temaudvalg om Seje Jeppe... 21 Jeppe Bang... 21 Jeppe Fransson... 22 Jeppe Holt... 22 Jeppe Juul... 23 Jeppe Jørgensen... 24 Jeppe Mikkelsen... 24 Jeppe Sørensen... 25 Jeppe Ørlund... 25 20