Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 6 Næringsstofregnskab 10 Planteværn 14 Energi 17 Vand 18 Tekniske anlæg 19 Ordforklaring 20 Kortmateriale og øvrige bilag 23 Side 1
Adresse A/S Korsvej 3 5953 Tranekær www.rubenlundagro.dk Nøgleinformationer Ejere Areal Henning og Ulrik Bremholm 1.053,16 ha agerjord. Hovedaktivitet Svineproduktion og planteavl. Andre aktiviteter Pasningsaftaler på 125 ha agerjord. Bygge- og anlægsopgaver. Entreprenøropgaver Udlejningsvirksomhed. Dyrehold I 2011 var der 1.245 årssøer. Der er produceret 28.703 smågrise og 18.372 slagtesvin, hvilket svarer til 920,9 DE. Produktion Selskabet ejer i dag Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård. Der er svineproduktion på Rubenlund og Sønderskovgaard, og den samlede produktion er registreret til 627 DE. Der er i 2011 lejet 2 stalde, Plovgården og Højvang, hvor der både kan produceres smågrise og slagtesvin. Godkendelser Korsvej 3: Søer og smågriseproduktion - registreret til 401 DE Sønderskovvej 2: Slagtesvineproduktion - registreret til 226 DE Plovgården: Smågrise- og slagtesvineproduktion - 243 DE Højvang: Smågrise- og slagtesvineproduktion - 160 DE Antal ansatte A/S beskæftiger 16 medarbejdere inkl. ejere. I alt registreret til 1.030 DE Miljømyndighed Plantedirektoratet har tilsyn med produktionen, f.eks. harmoniregler, gødnings- og sprøjteplaner, udbringning og opbevaring af husdyrgødning og braklægning. Svendborg Kommune er ansvarlig for, at miljøreglerne for produktionsomfang, dræningsforhold, dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb, opbevaring af kemikalier, spildevand, affaldshåndtering og kloakker overholdes. Side 2
Forord Formålet med det Grønne Regnskab er, at redegøre for de væsentlige miljøpåvirkninger Rubenlund Agro har på det omgivende miljø. I det Grønne Regnskab er der medtaget registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med et landbrug, der har planteavl og husdyrproduktion. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Det Grønne Regnskab er udarbejdet for kalenderåret 2011. Årets produktion og forbrug af foder er udarbejdet ud fra bedriftens regnskab samt effektivitetskontrol. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august - 31. juli) anvendt for markbruget. Med hensyn til husdyrgødningen, er det valgt at følge kalenderåret, på grund af den tætte sammenhæng mellem husdyrgødning og foderforbrug. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, E-kontrol samt diverse registreringer på ejendommen. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Ulrik Bremholm. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på. Vort arbejde kan ikke påregnes at afsløre, om der forekommer fejl, mangler eller ulovlige forhold, men vi vil informere Dem om et hvert væsentligt forhold, som vi bliver opmærksomme på. Odense, 6. juli 2012 Patriotisk Selskab Ditte Haarup Andersen svinekonsulent Side 3
Ledelsens redegørelse Udfærdigelsen af det grønne regnskab skal opfattes som bevidsthed om fokus på miljøet og påvirkningen heraf fra vor virksomhed. Året 2011 afviger på flere områder, idet svineproduktionen igen er udvidet igennem året samt en historisk våd og vanskelig høst med markant udbyttetab til følge. Mission: At arbejde for målet om bedst mulige produktionsresultater til lavest mulige omkostninger under sikre og ordnede forhold for både dyr, miljø og mennesker. At tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere i teamet. Ud fra hovedområderne næringsstoffer, energi og vand samt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan følgende konkluderes for 2011 med tilfredshed; Fortsat markant forbedring af det samlede forbrug af vand, og specielt vandspild er minimeret markant i svineproduktionen. Et samlet fald på 1,03 BH i forhold til 2010 i Vinterbyg samt et fald på 6 % i mængden af aktivstoffer pr. ha ekskl. forbrug til ekstraordinær nedvisning. Et fald på 6 % i brændstofforbrug pr. ha i forhold til 2010, selvom der er udført megen mekanisk ukrudtsbekæmpelse og specielt høsten var meget ineffektiv. Via målrettet arbejde samt høstudbyttes relative størrelse er resultatet generelt tilfredsstillende. Målsætninger for de kommende år er som udgangspunkt; at effektivisere virksomheden generelt med 2 %. I forhold til Grønt Regnskab og historikken i de senere år vil målsætningen dog være; At fastholde næringsstofbalance for P og K omkring 0 over en flerårig periode samt max 50 % af landsgennemsnit for N. At reducere energiforbruget pr. DE inkl. korrektion for relativt øget elforbrug ved forsuring og værdi af effekt på ammoniakfordampning. At relativt tilnærme os måltallet for BH, dvs. 1,90 yderligere hhv. begrænse mængde aktivstof pr. ha. Side 4
Af konkrete tiltag kan nævnes; Implementering af CTF og yderligere anvendelse af GPS styring til udførelse af opgaver i planteavlen. Forsøg med blødgøring af vand med henblik på øget optagelse / effekt af planteværnsmidler. Energigennemsyn i efteråret 2012 for yderligere fokusområder på minimering af elforbrug. Vi bliver aldrig færdige med at finde potentialer for forbedringer i vor produktion, hvorfor vi glæder os over udviklingen, som konstant bidrager med ideer med kort eller længere tilbagebetalingstid. A/S Dir. Ulrik Bremholm 2012 www.rubenlundagro.dk Side 5
Bedriftsbeskrivelse A/S ejes af far og søn, Henning og Ulrik Bremholm. Selskabet blev stiftet i 2005. Selskabet ejer i dag Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård, mens øvrige ejendomme er tilforpagtede eller indgår i fast pasning. Henning Bremholm er 4. generation på Rubenlund, som tidligere har hørt under godset Egeløkke, der ligger lidt længere mod nord ved Dageløkke. Henning Bremholm forpagtede gården fra sine forældre i 1968 og købte den i 1972. Siden da er der købt flere ejendomme til, som indgik i en omfattende jordfordeling i 1985-1986. Virksomheden A/S er beliggende på Nordlangeland og består primært af svineproduktion og planteavl, sekundært af bygge/anlæg, maskinstation samt udlejningsvirksomhed. Planteavlen består af 1.053,16 ha med alsidigt afgrødevalg geografisk fordelt over ca. 30 km. Udvidelse svineproduktionen Svineproduktionen blev hen over foråret og sommeren 2010 udvidet fra 500 til ca. 1.245 årssøer. Anlægget forsurer den gylle der står i stalden og reducerer udslippet af ammoniak fra både stald, lager og mark. Forsuring af gylle nedsætter fordampning af ammoniak med ca. 68% fra stalden og 50% fra gyllebeholderen Areal og produktion I tabellen er vist afgrødesammensætningen og i figuren på næste side er vist årets relative arealfordeling. Beliggenheden af de tilhørende arealer, søer og vandløb er også vist på et markkort bagerst i det Grønne Regnskab. Afgrødevalg Hektar 2007 2008 2009 2010 2011 269,83 435,37 485,75 390,55 486,54 Vårbyg 129,31 211,25 154,57 97,99 47,67 Vinterhvede Hundegræs Rødsvingel Engrapgræs 66,07 113,39 63,21 - - 95,62 99,29 144,90 109,15 71,20 - - - - 55,78 Vinterbyg 15,0 - - 48,03 64,46 Vårhavre - - - 10,08 - Brak 77,62 61,8 41,76 26,76 23,54 Markærter - 43,92 83,68 76,27 - Vinterraps 127,18 36,33 60,72 198,05 216,54 CCM-majs - 27,78 - - - Græs - 22,0 24,69 31,45 41,57 Græs, MVJ - 19,0 19,35 20,35 20,35 Vildtager - 7,93 9,93-7,11 Majs - 1,21-10,80 - Juletræer - 0,90 0,90 1,87 0,97 I 2011 har produktionen bestået af 1.245 årssøer og en produktion af 28.703 smågrise og 18.372 slagtesvin. I 2010 er der investeret i et forsuringsanlæg fra Infarm. Spinat 27,32 - - - - Roer 9,50-9,15 13,28 15,50 Pil - - - 3,10 1,93 Total 817,45 1080,17 1098,61 1037,73 1053,16 Side 6
Afgrødefordeling 2011 Vinterraps 21% Roer 1% Andet 1% Græs 6% Brak 2% Frøgræs 12% Kornafgrøder 57% Jordtyper Ha Jb 4 - Fin lerblandet sandjord 28,52 Jb 5 - Grov sandblandet lerjord 270,90 Jb 6 - Fin sandblandet lerjord 259,30 Jb 7 - Lerjord 240,62 Jb 8 - Svær lerjord 253,82 I alt 1053,16 Side 7
Udbytter Udbytte i kg pr. ha Afgrøde 2007 2008 2009 2010 2011 7.800 9.130 10.921 8.500 6.150 Vårbyg 4.800 4.780 5.989 5.300 7.203 Vårhavre - - - 5.300 - Der er således ingen problemer i relation til harmonikravet. Vinterhvede Hundegræs Rødsvingel Engrapgræs Markærter Vinterraps 1.256 1.230 1.179 - - 982 1.940 1.750 2.100 1.766 - - - - 492-4.400 3.949 3.000-4.200 4.200 5.327 4.000 3.050 Majs - 7.600 - - - Spinat 977 - - - - Vinterbyg 5.000 - - 7.600 7.203 Roefrø 1.900 - - 3.800 2.700 Ejendommens gode jorder medvirker til, at udbytterne i kornafgrøderne normalt ligger på et højt niveau. Udbytteniveauet på den enkelte bedrift har stor indflydelse på resultatet i næringsstofbalancen, der behandles nærmere i afsnittet herom. Husdyrproduktion De 1.245 årssøer har i 2011 fravænnet 26,3 grise pr. årsso. Smågrisene fravænnes i gennemsnit ved 28 dage og vejer 5,9 kg ved fravænning. Rubenlund Staldanlægget på Rubenlund er i løbet af 2010 og 2011 udvidet, og der er nu plads til ca. 1.300 årssøer samt en årlig produktion af ca. 38.000 stk. 7 kg`s grise, 12.500 stk. 30 kg`s grise og ca. 2.500 opfedes til slagtning på Rubenlund. De resterende grise produceres enten på Sønderskovgaard, i lejede stalde eller sælges. Generelt for hele anlægget er eget mølleri med vådfodringsanlæg fra Big Dutchman og Skov ventilation. Farestaldene er fra 1986, 1998 og 2010. De er indrettet med 2/3 fast gulv med varme og 1/3 spalter. Løbestalden er fra 1998 og 2010 og indrettet med løbestier med ornestier imellem. Drægtighedsstalden er med dybstrøelse og fra 1998, og der fodres med ESF vådfoder. Klimastalden er fra 1998 og indrettet med 8 sektioner á ca. 240 grise. Der fodres med vådfoder ad lib fra ca. 8,5 kg. Sønderskovgaard Stalden på Sønderskovgaard blev bygget i 1999-2000 på åben mark. Den er på 2.070 stipladser fordelt på 10 sektioner. Der er Big Dutchman mølleri og vådfodringsanlæg. Skov diffus ventilation og fuldspalte gulv. I 2011 er der desuden lejet 2 stalde, Plovgården ved Brobyværk og Højvang på Tåsinge, hvor der kan produceres både smågrise og slagtesvin. Harmoniforhold DE 2007 2008 2009 2010 2011 Årssøer 487 489 455 665 1.245 Produceret smågrise Produceret slagtesvin DE i alt (gamle DE) DE i alt (nye DE) 12.383 11.394 514-12.703 12.128 16.015 28.703 10.674 10.169 9.994 18.372 516 472 - - - - 503 921 Der er modtaget husdyrgødning i 2011, svarende til 274 DE. Der er afsat husdyrgødning svarende til 85 DE. På ejendommen er der således, når der korrigeres for beholdninger, udbragt gødning fra 870 DE. Med et harmonikrav på 1,4 DE pr. ha, kræver 870 DE ca. 621 ha. På Rubenlund er der et harmoniareal på 1.042 ha. Side 8
Andre aktiviteter Bygge- og anlægsaktiviteter udfører næsten alt indenfor bygge- og anlægsopgaver. Dette både for dem selv eller i deres samarbejde, men efterhånden også en del eksternt. Der er en autoriseret kloakmester fastansat som udfører følgende opgaver: Tilslutning af offentlig kloak Nedsivningsanlæg Minirensningsanlæg Der er også ansat en faglært tømrer, som udfører alt inden for tømrerarbejde. Områdeudpegninger Der foretages forskellige geografiske udpegninger, som den regionale planlægning og administration skal følge. Disse udpegninger kan have effekt på den måde, ejendommen kan drives på nu og i fremtiden. I relation til landbrugsdrift er det specielt følgende udpegninger der er interessante: - Natura 2000 områder - SFL-områder - Randzoner omkring søer og vandløb - 3 naturtyper og naturkvalitetsmåls. - Fosforfølsomme oplande - Drikkevandsinteresser - Nitratklassekort - overfladevand - Skovrejsning er gennemført et større naturgenopretningsprojekt ved Botofte, hvor et større sammenhængende areal er udlagt som våde enge. Spredt over området hvor s marker ligger, er der udpegninger for Særligt Følsomt Landbrugsområde. Trods ordlyden giver udpegningerne ingen begrænsninger i den nuværende eller fremtidige drift, men giver muligheden for at kunne søge MVJ-midler til ekstensivering af driften. De fleste af arealerne udpeget under SFLordningen er desuden omfattet af udpegninger, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der kun må rejses skov mod dispensation, og at der i givet fald kun er begrænsede støttemuligheder. Alle markerne er omfattet af en udpegning med drikkevandsinteresser, og kun en mindre del syd for Lejbølle er omfattet af udpegning for Nitratfølsomt område. Ved ændringer i husdyrproduktionen vil der blive stillet skærpede krav til nitratudvaskning på marker i nitratfølsomt område. Ingen af arealerne er omfattet af udpegninger for fosforfølsomt område eller nitratklasser til overfladevand efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er derfor som udgangspunkt alene de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, der gælder i området. Markerne, der drives under, spreder sig over et stort geografisk område og udpegningerne er derfor kun beskrevet i hovedtræk. Ved konkrete projekter eller aktiviteter bør der altid foretages en detailanalyse af udpegninger. Se oversigtskort bagerst i hæftet. Her er s arealer indtegnet. Der ligger ingen Natura 2000 områder i nærheden af lokalområdet. Der findes en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Der Side 9
Et næringsstofregnskab er et godt værktøj til beskrivelse af et landbrugs næringsstofmæssige påvirkninger. Det kan udregnes efter høst, når man har et præcist kendskab til ejendommens samlede produktion (input og output). I figuren er vist de hovedfaktorer, der bruges til at beskrive næringsstofsammenhængene på bedriftsniveau. Næringsstofregnskab I korte træk vises tilførsel/input til venstre, fraførsel/output til højre, sammenhæng med jordbund nederst og med atmosfæren øverst. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau beskriver hele ejendommens næringsstofpåvirkning på det omliggende miljø. Hvis en ejendom har husdyr, er det dog nødvendigt at dele ejendommen op i en mark- og stalddel for at få et detaljeret billede af næringsstofsammenhængene. Ved at lave et næringsstofregnskab for både mark og stald med nøgletal pr. ha eller DE, er det muligt at analysere årsagerne til omfanget af næringsstofpåvirkningerne. Nøgletallene kan derefter bruges til dokumentation eller styringsredskab. Som tidligere beskrevet har der i 2011 været 1.053,16 ha i gødningsregnskabet. Når næringsstofferne skal fordeles pr. ha, fratrækkes arealerne med juletræer og MVJ-græs. I alt fordeles næringsstofferne således på 1.031,84 ha. Næringsstofregnskab for bedriften For er der valgt at lave et stald - og markregnskab, og der er undladt at lave et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. En del af kvælstoftilførslen sker fra atmosfæren, og der er regnet med en standardmængde på 15 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor og kalium skal ses i forhold til puljen i jordbunden. Side 10
Næringsstofregnskab - mark 2011 Kvælstof Fosfor Kalium kg kg kg Input mark Handelsgødning 100.573 4.917 18.038 Husdyrgødning / organisk gødning 83.210 22.778 30.520 Udsæd 1.806 344 453 Tilført med nedbør 15.477 0 0 Kvælstoffiksering 0 0 0 Input total 201.066 28.039 49.011 Output mark Afgrøder 83.106 16.486 29.855 Halm 8.889 1.700 21.760 Output total 91.995 18.186 51.615 Balance 109.071 9.853-2.604 Pr. ha 106 10-3 Næringsstofregnskab - stald 2011 Kvælstof Fosfor Kalium kg kg kg Input stald Foder 172.316 34.190 43.462 Halm 0 0 0 Dyr 776 158 63 Input total 173.092 34.348 43.525 Output Stald Solgte dyr 65.163 13.494 5.310 Output total 65.163 13.494 5.310 Gødn. ab dyr i alt 107.929 20.854 38.215 Gødn. ab dyr pr. DE 117 23 41 Stald- og lagertab 16.182 - - Strøelse 272 38 722 Gødn. ab lager i alt 92.019 20.892 38.937 Husdyrgødning ab lager pr. DE 100 23 42 Se detaljeret næringsstofregnskab i bilagene. Side 11
Markregnskab Kvælstofregnskab for markbruget viser i år 2011 et kvælstofoverskud på 106 kg N pr. ha. Fosforoverskuddet er på 10 kg P pr. ha. De faktorer som har indflydelse på markbrugets overskud af kvælstof og fosfor, er mængden af udbragt husdyrgødning (DE/ha) samt udbytteniveauet det enkelte år og jordtypen på ejendommen. Hvis der eksempelvis dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne. I markbalancen skal man være opmærksom på, at husdyrgødning er udregnet ud fra det aktuelle forbrug af foder til svineproduktionen. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: - Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren - Binding i jordpuljen - Fordampning til atmosfæren som NH 3 - Udvaskning Disse forhold er ikke vurderet nærmere i dette Grønne Regnskab. Denitrifikation og binding i jorden giver ingen negativ miljøpåvirkning, mens fordampning og udvaskning visse steder kan udgøre et problem. Staldregnskab Et næringsstofregnskab på staldniveau kan bruges til at holde styr på bedriftens påvirkning af miljøet. Beregningen på staldniveau kan bruges ledelsesmæssig i den enkelte bedrift. Kan vi leve op til de nuværende og kommende regler med hensyn til udskillelse af kvælstof og fosfor. og 2%. På er gylletankene dækket af flydelag med snittet halm. Investeringen i forsuringsanlægget reducerer dette tab fra stald og lager yderligere. Det beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år 2011 en udskillelse af gødning på 117 kg N ab dyr pr. DE. Stald og lagertabet er beregnet til 16.182 kg N. Dermed er udskillelsen ab lager på 100 kg N pr. DE. Fosfor udskillelsen er på 23 kg P pr. DE. Kalium der alene har dyrkningsmæssig interesse viser et overskud på 42 kg K pr. DE. Hvis en næringsstofbalance på stalden generelt skal forbedres, skal man ind og se på følgende: Proteinindhold i blandingerne Foderforbrug Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Sammenhæng stald og mark Husdyrgødn. til rådighed Kg N Kg P Kg K Start lager 1/1 20.884 4.731 11.810 Produceret i 2011 92.019 20.892 38.937 Købt husdyrgødning 17.522 4.061 5.989 Købt anden org. gødning 10.100 6.060 1.515 Solgt 7.862 1.773 4.375 Slut lager 31/12 49.453 11.193 23.356 Overført til mark 83.210 22.778 30.520 I ovenstående tabel er vist hvorledes markregnskabet er koblet til staldregnskabet. Linjen Produceret i 2011 er output fra stalden, mens Overført til mark kan genfindes i markregnskabet. Inden den udskilte mængde kvælstof fra grisene bringes ud på marken, sker der en fordampning fra stalden. Fordampningens størrelse afhænger af staldsystemet og ventilationen. Der sker også et tab fra lageret. Tabets størrelse afhænger af flydelagets tilstand. Med veletablerede flydelag eller fast overdækning er fordampningen fra lageret meget lav - mellem 0,5 Side 12
2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 GRØNT REGNSKAB 2010 2011 Sammenligningstal Mark Kg pr. ha 2007 2008 2009 2010 2011 N-overskud 108 62 56 90 106 P-overskud 31 5 0 8 10 K-overskud 41 12-6 1-3 Stald Kg pr. DE 2007 2008 2009 2010* 2011 N-overskud gamle DE N-overskud nye DE 91 93 96 - - - - - 111 100 P-overskud 22 17 19 25 23 K-overskud 43 50 57 50 42 * DE beregningen er ændret i henhold til husdyrgødnings bekendtgørelsen. Grundet ændring i DE beregningen er de foregående år ikke helt sammenlignelige med 2010 og 2011. Se vedlagte bilag over næringsstofregnskabet for 2011 for en mere detaljeret oversigt. Stalden ligger generelt på et pænt niveau på både kvælstof og fosfor. Der var dog en lille stigning i overskuddet i 2010. Det skal ses i sammenhæng med, at der har været en stor udvidelse af besætningen i 2010. Når næringsstofoverskuddet på markniveau sammenlignes med andre bedrifter, skal man være opmærksom på, at kvælstof- og fosforoverskuddet stiger med stigende anvendelse af husdyrgødning. Det skyldes, at der er en lavere udnyttelsesgrad på husdyrgødning end på handelsgødning. Bedrifter på lerjord har typisk også lavere kvælstofoverskud end bedrifter på sandjord. Det meget lave overskud i marken I 2009 skyldes bl.a. rigtige høje udbytter i kornafgrøderne og vinterrapsen. Det markante fald i markbalancen i 2008 og 2009 i forhold til 2007 skyldes, at der er ud bragt færre antal DE pr. ha i 2008 og 2009. 2007 adskiller sig også ved, at der er modtaget kompost, som har et højt indhold af fosfor og kalium. I 2010 er der gang i en større udvidelse af svineproduktionen. I 2011 er der et øget kvælstofoverskud i marken. Det skyldes hovedsageligt lavere udbytter i specielt hveden og rapsen. De lave udbytter i 2011 skyldes hovedsageligt meget nedbør i høstperioden. Sommermånederne blev de næstmest nedbørsrige sommermåneder, der er registreret siden 1874. I juli måned kom der i gennemsnit 71 % over normalen. I august kom der det dobbelte af den normale nedbør. For Rubenlund betød det en meget besværlig høst. Den 26. september opgav man at bjærge de sidste ha, hvilket resulterede i, at 22 ha ikke blev høstet i 2011. Det har selvfølgelig haft stor betydning for udbytteniveauet i 2011. I et normalt år på Rubenlund er vandprocenten 16 %. I 2011 var vandprocenten i det høstede korn på 23,8 %. Disse forhold vurderes at være de væsentligste forklaringer til forskellen i næringsstofoverskuddene i marken set over årene. Nedenstående er en grafisk fremstilling af næringsstofoverskuddet fra 2007-2011. kg pr. ha 115 90 65 40 15-10 kg pr. DE 120 100 80 60 40 20 0 Udvikling i markbalancen N P K Udvikling i staldbalancen N P K Side 13
Planteværn Ved vurderingen af årets forbrug af planteværn er det vigtigt at huske, at behandlingsbehovet kan variere fra år til år. Derfor vil behandlingsindexet (BI) ofte svinge lidt. Set over flere år, kan bedriften danne sig et indtryk af, om målene i Pesticidhandlingsplanen kan overholdes. Måltallene er beregnet ud fra gennemsnitstal for hele landet. Hvis det samlede BI kommer under måltallet, svarer det til, at Pesticidhandlingsplanens generelle mål er opfyldt på ejendommen. Behandlingsindeks aktuelle år Høstår 2011 Afgrøde Ha Ukrudt Sygdomme Skadedyr Vækstreg. I alt Mål Vinterhvede, foder 486,54 1,98 1,00 0,81 0,76 4,55 1,75 Vårbyg 47,67 0,86 0,66 0,86 0,29 2,67 1,30 Vinterraps 216,54 2,48 0,82 0,50 0,00 3,80 1,55 Engrapgræs 55,78 1,52 0,81 0,00 0,00 2,33 1,35 Vinterbyg 64,46 1,04 0,94 0,00 0,40 2,38 1,20 Roefrø 15,50 5,29 1,25 0,95 0,00 7,48 2,60 Rødsvingel 71,20 1,76 0,00 0,00 1,53 3,29 1,50 Diverse 30,36 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Græs 41,57 0,18 0,00 0,00 0,00 0,18 0,08 Et årig udtaget 23,54 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 1.053,16 1,91 0,82 0,56 0,52 3,81 1,55 Glyphosatmidler 0,58 0,25 Flyvehavre 0,03 0,00 I alt 4,42 1,83 I 2011 er der, når der ses bort fra forbrug af glyphosatmidler, anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 3,81. Med den valgte afgrødesammensætning er måltallet 1,55, og har derfor behandlet 2,26 behandlingsenheder mere end måltallet, hvorved de generelle mål i Pesticidhandlingsplanen ikke er opfyldt i 2011. Det samlede forbrug indeholder væsentlige variationer mellem afgrøderne. Det ses tydeligt på figuren næste side. Der har i 2011 været et stort behov for bekæmpelse af både ukrudt, svampe og skadedyr i afgrøderne. Der er ingen af afgrøderne som ligger under måltallet i 2011. Det høje BI på ukrudtsbekæmpelse i vintersæd og rødsvingel skyldes udbredte forekomster af herbicidresistent agerrævehale, hovedsageligt med Primera - resistens. Det betyder, at højere doseringer er nødvendige for at kontrollere problemet. Utilstrækkelig bekæmpelse af agerrævehale vil på Rubenlund betyde udbyttenedgang på 30-60 %, afhængig af afgrøden. Der er i 2011 desuden anvendt en del Roundup til nedvisning af både kornafgrøder og rapsafgrøder på grund af en meget vanskelig høst, hvor kornet begyndte at spire i akset, og rapsfrøene spirede i skulperne på grund af meget fugtige forhold over en lang periode. Side 14
Behandlingsenheder GRØNT REGNSKAB 2010 2011 Planteværn Vækstregulering er anvendt i kornafgrøderne og frøgræsafgrøderne. Vækstregulering anvendes for at undgå lejesæd - det vil sige strå, der lægger sig ned med risiko for, at afgrøden rådner, og ikke kan høstes. Aktivstoffer Er den mængde stof, det enkelte kemikalie indeholder, som er aktivt over for det aktuelle problem. Nedenfor ses udviklingen i behandlingsindekset og sammenligningstal. År 2007 2008 2009 2010 2011 BI, i alt 3,36-2,44 3,28 4,42 Måltal, i alt 1,95-1,90 1,94 1,83 * Alle landbrug 2,51 3,16 2,58 2,80 - * Landsgennemsnit jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 8 BI og måltal 6 4 2 0 BI Måltal Der er ikke altid sammenhæng mellem behandlingsindekset og den forbrugte mængde aktivstof. Det skyldes, at de forskellige midler har varierende indhold af aktivstof pr. kg planteværn. Mængden af aktivstof, der anvendes det enkelte år, afhænger af den type planteværnsmidler, der anvendes samt sædskiftet. Side 15
Planteværn Følgende planteværnsmidler er anvendt på bedriften: Additiver: Dash HC DLG Contact PG 26N Raspodi Renol Sun-Oil 11 E Team Up Næringsstof: Mangansulfat Solubor 20 % Skadedyrsmidler: Cyperb Cyperb 100 Mavrik 2F Svampemidler: Bell Bumper 25 EC Ceando Comet Folicur EC 250 Folicur EW 250 Mirador 250 SC Proline 250 EC Tern 46,51 l 114,61 l 14,30 l 15,60 l 19,19 l 28,42 l 493,92 l 371,93 kg 34,66 kg 53,05 l 4,73 l 34,69 l 313,71 l 9,65 l 44,95 l 59,02 l 271,96 l 11,37 l 32,72 l 38,30 l 14,27 l Starane XL Stomp Stomp SC Topik 100 Vækstregulering; Cycocel 750 Moddus Terpal 130,54 l 113,47 l 75,33 l 146,14 l 545,93 l 41,73 l 11,81 l Kg 2009 2010 2011 Aktivstof i alt 1.638 1.283 1.972 Aktivstof kg pr. ha 1,45 1,30 1,97 Ukrudtsmidler: Agil 105,94 l Ariane FG 80,00 l Atlantis OD 177,69 l Boxer 112,80 l Command CS 22,69 l DFF 26,56 l Express 12,05 stk. Focus Ultra 117,70 l Galera 19,93 l Goltix 38,61 l Herbasan 55,99 l Hussar OD 13,60 l Kerb F 212,36 l Lexus 1205,20 g M-750 217,55 l Matrigon 40,52 l Oxitril 10,04 l Primera Super 31,27 l Primus 2,95 l Reglone 60,40 l Roundup 2030,41 l Safari 610,65 g Side 16
Energiforbrug Ejendommens energiforbrug er opgjort i totaler for de forskellige energityper og efterfølgende omregnet til MJ. På den måde kan det samlede energiforbrug sammenlignes korrekt indenfor ejendommen. El Størstedelen af elforbruget er anvendt i svineproduktionen. Energiforbruget pr. DE er derfor brugbart til vurdering af, hvor effektivt energien er blevet anvendt. El bruges dog også til korntørring. 2007 2008 2009 2010 2011 kwh 388.929 404.478 333.069 581.642 909.900 1000 MJ kwh pr. DE kwh pr. DE ** 1.400 1.456 1.199 2.094 3.276 * Forbruget har været stærkt stigende i 2010 pga. nybyggeri, øget produktion, forsuring, leje af ekstra stald og stort behov for korntørring i 2010. I 2011 er besætningsudvidelsen trådt i kraft. ** 2010 Ny DE beregning 757 784 706 - - - - - 1.157 988 Forbruget af EL er udspecificeret nærmere i nedenstående skema. kwh 2007 2008 2009 2010 2011 Svineprod.* Byggeri Forsuring Korntørring 310.394 303.234 284.759 373.612 675.192 - - - 55.000 0 - - - 6.500 22.000 78.535 101.244 48.310 146.530 212.708 I alt 388.929 404.478 333.069 581.642 909.900 * Energiforbrug er skønnet ud fra normtal. Energiforbruget varierer set over de 5 år. Da energiforbruget foruden svineproduktionen også dækker over forbrug til korntørring og forsuring af gyllen, vil forbruget kunne variere meget fra år til år, specielt afhængig af behovet for korntørring det enkelte år. Ud fra dette er det tydeligt, at energiforbruget til korntørring var lav i 2009 pga. en meget tør høst. I 2010 var der til gengæld et stor forbrug til tørring af kornet. I 2011 er det totale elforbrug steget væsentlig pga. udvidelsen af svineproduktionen, til gengæld er forbrug pr. DE faldet. Diesel * Pasningsaftale ** Normtallene er taget fra driftsanalyser. Her er regnet med mellem 100-125 liter pr. ha for brug med svineproduktion. har pasningsaftaler på 125 ha i 2011. Det er indregnet i arealet, for at få et realistisk tal på dieselforbruget pr. ha. Derudover er der fratrukket 6.500 liter, som er forbrugt til entreprenørarbejde og 63.000 liter til korntørring. Halmfyr 2007 2008 2009 2010 2011 Tørring - - - 10.000 63.000 Mark 106.979 129.573 114.229 120.539 112.537 1000 MJ Antal ha Liter pr. ha ** normtal pr. ha 3.873 4.691 4.135 4.726 6.590 817,45 + 217* = 1.034 1060,27 + 202 * = 1.262 1078,36 + 202* = 1.280 1015,48 + 145* = 1.160 1031,84 + 125* = 1.157 103 103 89 103 97 100-125 100-125 100-125 100-125 100-125 Halm 2007 2008 2009 2010 2011 kg 250.000 300.000 300.000 210.000 270.000 1000 MJ 3.750 4.500 4.500 3.150 4.050 anvender halmfyr til opvarmning. Der er desuden anvendt 5.000 liter fyringsolie i 2011, som supplement til halmfyret pga. en kold vinter. Side 17
2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 GRØNT REGNSKAB 2010 2011 Energi / Vand Af nedenstående figur fremgår fordelingen af energiforbruget i 2011 på de 4 kilder. 24000 20000 16000 12000 8000 4000 0 Vandforbrug - m 3 svineproduktionen 50 40 30 20 10 0 I alt pr. DE Vand Vand 2007 2008 2009 2010 2011 Totalt vandforbrug 20.537 19.829 18.600 14.963 21.982 Som det fremgår af nedenstående tabel, så har vandforbruget været meget konstant set over årene. I 2010 og 2011 er der dog sket et markant fald i vandforbruget pr. DE. Af nævneværdige ændringer har der været udskiftning af drikkekopper i klimastalden, og ekstra fokus på forbrug af vaskevand. m 3 Marken m 3 Stalden m 3 pr. DE 1.034* 1.262* 1.280* 1.160* 1.157* 19.503 18.567 17.320 13.803 20.825 38 36 37 27 23 inkl. pasningsaftaler Vand anvendes primært til husdyrproduktion. Omkring 1.157 m 3 vurderes at blive anvendt i markdriften, ud fra erfaringstal på ca. 1 m 3 pr. ha ved almindelig planteavl. Det vil sige primært til udbringning af planteværn og vask af maskiner. Langt den største del anvendes således i svineproduktionen. Side 18
Tekniske anlæg Der er følgende tekniske anlæg på bedriften: Opbevaring af husdyrgødning: Svin Type Anlægsår Kapacitet m 3 Gyllebeholder (Korsvej 3) 1986 1.200 Gyllebeholder (Korsvej 3) 1994 2.400 Gyllebeholder (Sønderskovvej 2) 2000 4.000 Fylde- og vaskeplads: Type Befæstning Anlægsår Bortledning Fylde- og vaskeplads Beton 2001 Gylletank Olie - - - Brændstoftanke: Type Kapacitet Placering Underlag Dieseltank (Korsvej 3) 2 x 5.900 l 1 x 4.000 l 2 x 1.200 l - - - Sten Beton Beton Dieseltank (Sønderskovvej 2) 1 x 1.500 l - Beton Dieseltank (Nordre Strandvej 7) 1 x 1.200 l - Beton Mobiltank 1 x 700 l - - Affald: Type Opbevaring Bortskaffelse Emballage (træ og papir) Container Langeland Forsyning Kemikalieaffald Kemirum Langeland Forsyning Spildolie Olietønder Dansk oliegenbrug Opvarmning: Halmfyr på Korsvej 3 Andet: Side 19
Ordforklaring Additiver For at forbedre effekten af visse ukrudtsmidler tilsættes planteværnsmidlerne et additiv, enten som et sprede-klæbemiddel eller en penetreringsolie. Sprede-klæbemidler nedsætter overfladespændingen, medens penetreringsolien øger det aktive middels evne til at trænge ind i planten. Aktivstof Den del af et planteværnsmiddel, der har effekt over for problemet, kaldes det aktive stof. Det er meget ofte 40-80% af det udbragte, der er den aktive del. Anbefalet dosis Til alle planteværnsmidler findes en dosering, der anbefales (normaldosis) til de enkelte behandlinger. Denne dosering er ofte svarende til et behandlingsindeks på 1. Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder med 1 ansat skal have udført en skriftelig arbejdspladsvurdering. Behandlingshyppighed Defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af bekæmpelsesmidler, som fremgår af den årlige bekæmpelsesmiddels statistik, der udarbejdes af Miljøstyrelsen. Behandlingsindeks Anvendes på bedriftsniveau og defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret. Bonitet Landbrugsjorden inddeles i grupper efter hvilken type jord, pløjejorden består af. Jordbunden inddeles i 12 typer (Jb nr. 1-12) alt efter jordens indhold af f.eks. sand-, ler- og siltpartikler. Braklægning Jord, der ikke dyrkes med en afgrøde, ligger brak. EU har i de sidste år stillet krav om, at de enkelte landbrug skal braklægge en vis procentdel af landbrugsjorden for at kunne modtage hektarstøtte. Den aktuelle procentdel fastlægges hvert efterår til den kommende sæson. EM-38 Måler jordens elektriske ledningsevne. Der er en tæt sammenhæng mellem ledningsevnen og lerindholdet. Derfor kan målinger med EM-38 beskrive jordens bonitet. Fareklasser Når Miljøstyrelsen godkender de planteværnsmidler, der må anvendes i planteproduktionen, inddeles disse midler i fareklasser. Fareklasserne er typisk følgende for planteværnsmidler: Sundhedsskadelig, lokalirriterende og brandfarlige. Der anvendes i dag ingen midler, der er i fareklasserne: Meget giftig og giftig. Fungicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod svampe. Side 20
GPS-udstyr Global Position System er et satelitbaseret system, der bl.a. anvendes af skibsfarten til at bestemme et skibs præcise position. Systemet bliver i dag i større grad anvendt i landbruget, for på den måde at indsamle større viden om den enkelte mark. Grønt Regnskab Lov om Grønt Regnskab (Lov nr. 403 af 14. juni 1995, Lov om ændring af miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)) forpligter visse virksomheder til udarbejdelse af Grønt Regnskab. Landbrug er ikke omfattet af denne lov, men man kan frivilligt udarbejde Grønt Regnskab. Hvis der modtages tilskud til Grønt Regnskab, skal regnskabet udarbejdes efter retningslinjer fra Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE). Gødningsregnskab Alle landbrug over 10 ha eller med en omsætning på mere end 20.000 kr. skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal hvert år indsendes til Plantedirektoratet. Ha Hektar. Arealenhed som svarer til 10.000 m 2 eller knap to tønder land. Herbicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt. Insekticider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter. ISO-14001/ISO-9002 Er den internationale standard, der beskriver, hvilke elementer en virksomhed skal opfylde for at blive certificeret. Derved opfylder virksomheder over hele verden de samme betingelser for miljøstyring. Kvælstof Det næringsstof, som indgår i proteiner, både hos planter, dyr og mennesker. Kvælstofkvote Den mængde kvælstof en landbrugsejendom må anvende på landbrugsarealet fastsættes efter det aktuelle års afgrødevalg, boniteten, anvendelse af husdyrgødning samt nedmuldning af halm. Markplan Det er lovpligtigt, at alle landbrug med mere end 10 ha skal udarbejde en mark og gødningsplan. Nedmuldning I en del kornafgrøder nedmuldes halmen efter høst. Ved en nedmuldning kan arealet tælle med, når arealet af grønne marker skal udregnes. Til erstatning for 1 ha mark med plantedække, skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. NPK En handelsgødning, der betegnes NPK-gødning, indeholder kvælstof, fosfor og kalium i et bestemt forhold. Side 21
Næringsstoffer De stoffer, som plantevækst (og al anden vækst) er afhængig af, f.eks. kvælstof og fosfor. 3 - område Lov om naturbeskyttelse omhandler blandt andet beskyttelse af visse naturtyper. Ordningen beskriver bl.a. i 3 (populært omtalt som 3 - områder) begrænsninger for: Søer, vandhuller, vandløb, heder, moser, overdrev, ferske enge og strandsumpe m.v. Planteværnsmidler Gruppen af planteværnsmidler (pesticider, sprøjtemidler) består af ukrudts-, svampe-, skadedyrsog vækstreguleringsmidler. Reformafgrøder Afgrøder omfattet af tilskud efter EU-landbrugsreformen i 1992. Rodzonen Er det område i jorden, hvor plantens rødder kan udnytte jordens indhold af næringsstoffer og vand. SFL (Særligt Følsomme Landbrugsarealer) Alle amter har udpeget adskillige hektarer som værende SFL-områder. I disse områder er det muligt at få tilskud til at drive jorden på en anden mindre miljøbelastende måde. Sprøjtejournal På ejendomme, hvor der anvendes planteværnsmidler, skal der føres en sprøjtejournal. I sprøjtejournalen står hvilket middel der er anvendt, dosering og dato samt hvor der er sprøjtet. Udvaskning Næringsstoffer, især kvælstof, der er i overskud, kan forurene grundvandet og vandløb ved at skylle ud af jordens dyrkningslag. Vandmiljøplan Folketinget har besluttet 3 vandmiljøplaner, der pålægger landbruget nogle driftsmæssige tiltag med det mål bl.a. at nedsætte kvælstofudvaskningen. Vækstregulering Anvendes for at hindre lejesæd. Side 22