De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i hvilken sektor de forskellige klasser er ansat i, deres brancher, arbejdsfunktion og uddannelse af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Overklassen består i vid udstrækning af chefer, læger, landmænd, advokater, ITkonsulenter, rådgivere og ansatte i den finansielle sektor. Omkring 88 pct. er ansat i den private sektor. Den højere middelklasse er ofte gymnasielærere, undervisere på videregående uddannelser, ansatte i offentlig administration, specialiserede vidensarbejdere, konsulenter, advokater eller læger. 40 pct. er offentligt ansatte, mens de resterende er privatansatte. En stor del af middelklassen er folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker eller har andet arbejde inden for pasning og omsorg. Middelklassen er dog også bredt repræsenteret inden for fx politi, forsvar, detailhandel, landbrug, kontor og sekretærarbejde. Næsten halvdelen er offentligt ansatte. Personer i arbejderklasen arbejder inden for et bredt område. Bl.a. fylder hjemmehjælpere, kasseassistenter, kontor- og rengøringsarbejde meget i denne klasse. Samtidig er der mange bygge- og anlægsarbejdere, industriarbejdere, mekanikere, smede, tømrere, maskinarbejdere samt ansatte inden for transportsektoren i arbejderklassen. Knap 2/3 er ansat i den private sektor. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
De sociale klasser og arbejdsmarked I denne analyse undersøges for de sociale klasser, og der er kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million). - Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: - Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.). - Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: - Personer der er uden for mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er sektorfordelingen for hovedpersonen i familien vist i 2009, mens den er vist for 1995 i tabel 2. Af tabellen ses det bl.a., at: Næsten 88 pct. af overklassen er ansat i den private sektor, mens 12,2 pct. er ansat i den offentlige sektor. I 1995 var over 91 pct. ansat i den private sektor, og knap 9 pct. i den offentlige sektor. I den højere middelklasse er fordelingen ca. 60 pct. privatansatte og 40 pct. offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden 1995 Middelklassen har med ca. 45 pct. den højeste andel af offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden 1995. I arbejderklassen er omkring 2/3 privatansat, mens knap 1/3 er offentligt ansat. 93 pct. af underklassen er ikke i beskæftigelse. Årsagen til, at der kan være 7 pct. i underklassen i beskæftigelse, er, at kravet for ikke at være i underklassen er minimum 20 pct. beskæftigelse i løbet af året. Den del af underklassen, der har været i beskæftigelse, når RAS opgøres (november måned) vil altså her stå som beskæftigede. 2
Tabel 1. Sektor i 2009 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 87,6 12,2 0,2 Højere middel 58,6 40,1 1,3 Middel 53,1 45,7 1,2 Arbejder 64,6 31,2 4,2 Underklasse 3,8 3,2 93,1 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er lavet på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er statussen på i sidste uge af november, der er afgørende. Tabel 2. Sektor i 1995 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 91,3 8,6 0,2 Højere middel 58,4 40,4 1,2 Middel 54,3 44,3 1,4 Arbejder 64,1 30,3 5,6 Underklasse 4,7 4,5 90,8 Anm: Som tabel 1. Overordnede branchefordeling I tabel 3 er de fem sociale klasser opdelt på hovedbrancher i 2009. Dette kan sammenholdes med tabel 4, hvor klasserne er opdelt på hovedbrancher i 1995. I tabellerne er der kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse Tabel 3. Hovedbranche hovedpersoner, 2009 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 8,0 1,4 3,2 1,4 0,2 1,8 Industri, råstofindvining og forsyningsvirksomhed 11,2 10,6 9,0 16,5 0,3 10,8 Bygge og anlæg 3,7 1,8 5,2 7,2 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,3 10,1 15,7 25,2 1,6 16,6 Information og kommunikation 7,9 8,5 3,4 2,7 0,2 3,1 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,4 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,5 8,7 8,6 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,3 36,9 45,5 26,2 3,0 28,1 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,9 2,0 2,6 4,3 93,1 19,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 3
Tabel 4. Hovedbranche hovedpersoner, 1995 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 12,1 4,8 7,6 1,6 0,2 3,1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12,7 11,0 10,2 23,0 0,8 15,2 Bygge og anlæg 5,3 3,1 5,0 7,1 0,3 5,1 Handel og transport mv. 22,9 12,8 17,4 23,7 1,9 17,6 Information og kommunikation 3,7 5,2 1,9 2,5 0,2 2,2 Finansiering og forsikring 4,2 3,6 1,1 3,9 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 3,8 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,9 15,8 6,8 5,4 0,8 5,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 35,9 41,7 22,6 4,0 24,2 Kultur, fritid og anden service 2,0 5,0 3,9 3,3 0,6 3,0 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,2 1,8 3,6 5,6 90,8 20,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mest udbredte brancher på detaljeret niveau I det følgende analyseres, hvilke brancher de sociale klasser er ansat i på mere detaljeret niveau. Brancherne er her opgjort på 127-grupperingen. Branchefordelingen på detaljeret niveau vises på to måder. Dels de 10 brancher, hvor den største andel af den enkelte sociale klasse er ansat, og dels de 10 brancher, hvor den enkelte socialklasse udgør den største andel af branchen. Den første siger noget om, hvor den største andel af klassen arbejder, men her vil de store brancher så også automatisk komme med i top ti. Fx ligger hospitaler i top ti for fire klasser. Derfor er den anden opgørelse også vist, og den siger noget om, i hvilke brancher de enkelte klasser fylder særligt meget. Fx er hospitaler kun med på top ti-listen for middelklassen, når man ser på, hvor stor en andel de udgør af de ansatte i branchen. I analysen er der udelukkende set på den person i familien, der har den højeste sociale klasse. I tabel 5 er de ti brancher, hvor der er ansat flest fra overklassen, vist. Af tabellen ses det bl.a., at 9,8 pct. er ansat som læger og tandlæger, og yderligere 6,7 pct. er ansat på hospitaler. Måske lidt overraskende er landbrug på 2. pladsen, hvor 7,4 pct. af overklassen er ansat. Herudover optræder også konsulenter, advokatvirksomhed og pengeinstitutter på top ti. 4
Tabel 5. Top ti brancher hvor flest fra overklassen arbejder 1995 2009 1995 2009 Læger, tandlæger mv. 2.824 2.699 9,9 9,8 Landbrug og gartneri 3.140 2.031 11,0 7,4 Hospitaler 1.041 1.854 3,6 6,7 It-konsulenter mv. 493 1.361 1,7 4,9 Virksomhedskonsulenter 366 986 1,3 3,6 Advokatvirksomhed 796 908 2,8 3,3 Pengeinstitutter 373 900 1,3 3,3 Revision og bogføring 931 760 3,3 2,8 Engrosh. med tekstiler 611 710 2,1 2,6 Arkitekter og rådgivere 935 687 3,3 2,5 Top ti i alt 11.510 12.896 40,3 46,9 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er foretaget på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er status på i sidste uge af november, der er afgørende. Brancherne er opgjort på 127 standardgrupperingen. Der er databrud i opgørelsen af brancher i perioden, hvorfor udviklingen fra 1995 til 2009 skal tolkes med forbehold. Kun brancher med flere end 100 ansatte hovedpersoner fra den pågældende klasse i både 1995 og 2009 er taget med. I tabel 6 er de ti brancher, hvor den største andel af de beskæftigede kommer fra overklassen, vist. Af tabellen ses det, at advokatvirksomheder er den branche, hvor den største andel af de beskæftigede er i overklassen. Næsten 16 pct. af de hovedpersoner, som er ansat i en advokatvirksomhed, er i overklassen. Af andre brancher der er på top ti for overklassen, er bl.a. forskellige brancher inden for ejendomme (udlejning af erhvervsejendomme og ejendomsmæglere), finanssektoren (kreditforeninger, revision, forsikring og pension) og konsulenter. Derudover optræder også læger og tandlæger på top tilisten, ligesom landbrug også gør. Tabel 6. Top ti brancher hvor overklassen udgør den største andel af branchen 1995 2009 1995 2009 Advokatvirksomhed 796 908 14,9 15,7 Udlejning af erhvervsejendomme 163 405 3,9 10,9 Kreditforeninger mv. 486 656 5,7 9,8 Læger, tandlæger mv. 2.824 2.699 14,2 9,1 Virksomhedskonsulenter 366 986 9,7 8,8 Landbrug og gartneri 3.140 2.031 6,9 7,8 Revision og bogføring 931 760 9,7 7,5 It-konsulenter mv. 493 1.361 4,4 5,3 Forsikring og pension 253 436 3,0 4,7 Ejendomsmæglere mv. 525 274 9,7 4,5 Anm: Som tabel 5. 5
I tabel 7 vises de ti brancher, hvor flest fra den højere middelklasse er beskæftiget. Af tabellens ses det bl.a., at knap 9 pct. af den højere middelklasse er ansat i branchen offentlig administration. Også hospitaler og læger og tandlæger optræder på top ti-listen, ligesom gymnasier og erhvervsskoler gør. Tabel 7. Top ti brancher hvor flest fra den højere middelklasse arbejder 1995 2009 1995 2009 Offentlig administration 8.941 15.395 7,6 8,9 Hospitaler 6.652 10.262 5,7 5,9 Gymnasier og erhvervsskoler 8.972 9.369 7,6 5,4 It-konsulenter mv. 3.104 9.217 2,6 5,3 Videregående uddannelse 5.630 8.736 4,8 5,0 Arkitekter og rådgivere 7.432 8.331 6,3 4,8 Læger, tandlæger mv. 4.265 6.361 3,6 3,7 Organisationer og foreninger 3.971 5.814 3,4 3,4 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 2.815 4.564 2,4 2,6 Virksomhedskonsulenter 1.037 4.327 0,9 2,5 Top ti i alt 52.819 82.376 44,9 47,5 Anm: Som tabel 5. I tabel 8 vises top ti-brancher, hvor hovedpersonerne fra den højere middelklasse udgør den største andel af de ansatte. I toppen ligger dyrlæger, hvor knap 62 pct. af de ansatte hovedpersoner er i den højere middelklasse. Tre af brancherne (advokat, virksomhedskonsulenter og IT-konsulenter) optræder både i toppen hos overklassen og hos den højere middelklasse. Derudover ses det af listen, at videregående uddannelse, forskning og udvikling samt gymnasier og erhvervsskoler er på top ti-listen hos den højere middelklasse. Tabel 8. Top ti brancher, hvor den højere middelklasse udgør den største andel af branchen 1995 2009 1995 2009 Dyrlæger 603 846 59,1 61,7 Videregående uddannelser 5.630 8.736 44,0 54,7 Forskning og udvikling 2.264 4.021 32,3 45,4 Udgivelse af computer 267 750 37,0 42,3 Advokatvirksomhed 1.582 2.361 29,7 40,8 Arkitekter og rådgivere 7.432 8.331 35,3 39,2 Virksomhedskonsulenter 1.037 4.327 27,4 38,6 Gymnasier og erhvervsskoler 8.972 9.369 36,0 37,1 It-konsulenter mv. 3.104 9.217 27,7 36,2 Medicinalindustri 1.406 3.581 20,8 35,2 Anm.: Som tabel 5. 6
I tabel 9 er de ti brancher, hvor flest fra middelklassen er ansat, vist. Over 50.000 af hovedpersonerne i middelklassen er ansat i daginstitutioner, knap 41.500 i grundskoler og over 70.000 inden for sundhed og pleje (hospitaler, plejehjem mv. og læger, tandlæger mv.). Tabel 9. Top ti-brancher hvor flest fra middelklassen arbejder 1995 2009 1995 2009 Daginstitutioner og dagcentre mv. 31.063 50.274 8,4 11,4 Grundskoler 36.011 41.455 9,8 9,4 Hospitaler 26.656 32.347 7,2 7,3 Plejehjem mv. 16.996 24.665 4,6 5,6 Læger, tandlæger mv. 5.830 13.640 1,6 3,1 Landbrug og gartneri 25.651 12.544 7,0 2,8 Offentlig administration 12.673 11.630 3,4 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 10.743 10.573 2,9 2,4 Detailh. med tekstiler 7.977 8.492 2,2 1,9 Bygningsfærdiggørelse 6.481 8.466 1,8 1,9 Top ti i alt 180.081 214.086 49,0 48,4 Anm.: Som tabel 5. I tabel 10 er top ti-brancher, hvor middelklassen udgør den største andel, vist. Af tabellen ses det bl.a., at tre store offentlige områder, skoler, sundhed og pasning er domineret af ansatte fra middelklassen. Eksempelvis er næsten 41.500 af hovedpersonerne fra middelklassen ansat i grundskoler, svarende til 75 pct. af de ansatte hovedpersoner i folkeskolen. Tabel 10. Top ti brancher hvor middelklassen udgør den største andel af branchen 1995 2009 1995 2009 Grundskoler 36.011 41.455 76,9 75,2 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser 6.300 6.218 53,7 55,2 Internethandel, postordre mv. 507 1.020 58,8 53,5 Hospitaler 26.656 32.347 44,9 50,6 Fiskeri 1.759 693 40,9 50,6 Beklædningsindustri 946 516 24,3 50,2 Landbrug og gartneri 25.651 12.544 56,5 48,3 Daginstitutioner og dagcentre mv. 31.063 50.274 38,7 48,0 Anden videnservice 2.028 3.638 37,5 46,8 Læger, tandlæger mv. 5.830 13.640 29,3 46,2 Anm.: Som tabel 5. 7
I tabel 11 er top ti-brancher for arbejderklassen vist. I toppen ligger plejehjem mv., hvor 7,4 pct. af hovedpersonerne i arbejderklassen er ansat. Tabel 11. Top ti brancher hvor flest fra arbejderklassen arbejder 1995 2009 1995 2009 Plejehjem mv. 41.559 51.678 4,8 7,4 Daginstitutioner og dagcentre mv. 44.931 47.792 5,2 6,8 Ejendomsservice, rengøring mv. 16.020 24.392 1,8 3,5 Hospitaler 23.032 19.206 2,6 2,7 Offentlig administration 33.981 18.670 3,9 2,7 Supermarkeder og varehuse 19.086 17.614 2,2 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 21.251 15.379 2,4 2,2 Bygningsinstallation 16.723 15.012 1,9 2,1 Bygningsfærdiggørelse 15.863 14.108 1,8 2,0 Restauranter 11.902 14.044 1,4 2,0 Top ti i alt 244.348 237.895 28,1 33,8 Anm.: Som tabel 5. I tabel 12 er top ti-brancher, hvor arbejderklassen udgør den største andel, vist. På denne top ti-liste er der bl.a. en række industribrancher (papir-, tobaks-, fiske- og træindustri). Af tabellen ses det også, at mange af top ti-brancherne har haft et fald i antallet af ansatte fra arbejderklassen i perioden. Der er dog en række databrud i brancheopgørelsen over tid, så dette skal tolkes med forbehold. Tabel 12. Top ti brancher hvor arbejderklassen udgør den største andel af branchen 1995 2009 1995 2009 Slagterier 11.521 6.860 92,5 86,3 Regional- og fjerntog 5.591 3.633 88,3 81,5 Papirindustri 4.801 2.361 87,1 80,1 Vagt- og sikkerhedstjenester 1.133 2.181 74,4 79,9 Renovation og genbrug 9.731 3.290 89,3 78,7 Tobaksindustri 692 519 90,0 78,6 Fiskeindustri 3.724 1.754 87,1 78,0 Fremst. af skibe og andre transportmidler 4.734 1.888 84,2 77,9 Hjælpevirksomhed til transport 9.777 10.446 82,3 77,8 Træindustri 6.997 4.031 84,1 77,4 Anm.: Som tabel 5. Arbejdsfunktion Alternativt til at se på hvilke brancher de forskellige klasser arbejder i, kan man se på arbejdsfunktionen vha. de såkaldte discokoder. Ligesom med brancherne er der kun set på den person i familien, som 8
har den højeste socialklasse. Derudover er der vist to opgørelser. Dels de top ti-arbejdsfunktioner, hvor den enkelte klasse fylder mest, og dels top ti over de arbejdsfunktioner, som er mest udbredte inden for socialklassen. Nedenfor ses en tabel over de arbejdsfunktioner, hvor overklassen er allermest overrepræsenteret. Det fremgår, at overklassen især er overrepræsenteret inden for ledelse. Tabel 13. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra overklassen Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 59,6 195 Ledelse af øvrige virksomheder med færre end 10 beskæftigede 52,5 437 Ledelse af hovedaktiviteten i virksomheder inden for forretningsservice 44,3 480 Ledelse af virksomheder inden for forretningsservice med færre end 10 beskæftigede 42,8 149 Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 33,5 3.826 Lægearbejde 27,6 2.984 Overordnet offentlig ledelse 26,0 153 Ledelse af engros- og detailhandelsvirksomheder med færre end 10 beskæftigede 20,0 148 Advokatarbejde 18,3 477 Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i virksomed med mindst 10 beskæftigede 16,8 63 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Arbejdsfunktionen er opgjort ud fra den 4-cifrede Disco-kode, hvor der er omkring 450 forskellige arbejdsfunktioner. Tabel 14 er en oversigt over overklassens foretrukne arbejdsfunktioner. Det ses, at ledelse udgør en stor del. Derudover er godt 10 pct. svarende til knap 3.000 personer beskæftiget med lægearbejde. Tabel 14. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra Overklassen Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 13,9 3.826 Lægearbejde 10,9 2.984 Ledelse af andre specialområder i virksomhed med mindst 10 beskæftigede 3,5 961 Andet salgs- og finansieringsarbejde 2,6 724 Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2,4 661 Arbejde med tamme husdyr undtagen fjerkræ 2,4 656 Arbejde med markafgrøder på landbrug 2,3 634 Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 2,2 616 Salgsarbejde 2,2 615 Ledelse vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 2,2 610 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Den højere middelklasse sidder tungt på bl.a. undervisning i gymnasier og juridisk arbejde, hvor de udgør hhv. 94 pct. og 93 pct. af hovedpersonerne i disse brancher. Det er vist i tabel 15. 9
Tabel 15. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra højere middelklasse Arbejde inden for de biologiske grene af naturvidenskab 94,7 1.794 Undervisning i gymnasier 94,0 5.476 Juridisk arbejde 93,2 110 Arbejde inden for filosofi og historie 93,2 109 Juridisk arbejde i øvrigt 91,4 6.295 Arbejde inden for psykologi 89,3 4.326 Veterinærarbejde 87,9 723 Arbejde inden for sociologi og antropologi 87,0 134 Arbejde/forskning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora 86,9 172 Arbejde inden for religion, herunder præster o.l. 86,8 1.369 Farmaceutarbejde 86,8 1.678 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. De arbejdsfunktioner, som beskæftiger flest personer fra den højere middelklasse, fremgår af tabel 16 nedenfor. Det ses, at bl.a. mange fra den høje middelklasse er beskæftiget med lægearbejde. Tabel 16. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra den højere middelklasse Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for område 4,4 7.664 Lægearbejde 4,4 7.642 Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 3,9 6.776 Undervisning på universiteter mm., herunder undervisning med forskning 3,7 6.334 Juridisk arbejde i øvrigt 3,6 6.295 Undervisning i gymnasier 3,2 5.476 Arbejde inden for psykologi 2,5 4.326 Udvikling og overordnet drift af IT-systemer 2,1 3.686 Salgsarbejde 2,1 3.646 Andet arkitekt- og ingeniørarbejde med videre 2,1 3.571 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. Middelklassen udgør den største andel inden for politiarbejde, hvor de udgør godt 96 pct. Herudover er stort set alle personer, som beskæftiger sig med sygeplejearbejde og pædagogisk arbejde, fra middelklassen. Det er vist i tabel 17. 10
Tabel 17. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra middelklassen Politiarbejde 96,4 4.865 Kulsvierarbejde 94,5 684 Farmaceutisk assistentarbejde 93,1 2.412 Sygeplejearbejde 92,9 26.092 Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 92,0 8.141 Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 92,0 33.834 Assistentarbejde inden for sundhedssektoren, ekskl. sygeplejearbejde 91,6 2.865 Andet håndværkspræget arbejde 91,5 226 Overvågningsarbejde i fængsler 91,4 1.568 Politimæssigt arbejde og detektivarbejde 90,0 849 Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 90,0 6.518 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Som det fremgår af tabel 18, er middelklassens foretrukne arbejdsfunktioner pædagogisk arbejde, undervisning på folkeskoleniveau samt sygepleje- og omsorgsarbejde. Tabel 18. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra middelklassen Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 7,7 33.834 Undervisning på folkeskoleniveau, ekskl. børnehaveklasse 7,2 31.800 Sygeplejearbejde 5,9 26.092 Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 4,2 18.349 Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2,0 9.000 Salgsarbejde 2,0 8.838 Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 2,0 8.770 Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 1,8 8.141 Alment kontor- og sekretærarbejde 1,7 7.394 Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 1,5 6.518 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Af tabel 19 ses det, at de brancher med størst andel fra arbejderklassen er bl.a. budtjeneste og turistog rejselederarbejde, hvor arbejderklassen udgør omkring en tredjedel. 11
Tabel 19. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra arbejderklassen Budtjeneste og lignende 33,2 988 Turist- og rejselederarbejde 33,0 104 Rigger- og kabelsplejsningsarbejde 28,6 46 Manuelt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren 20,9 385 Film- og skuespilarbejde 20,2 193 Salgs- og servicearbejde primært ved telefon 18,6 1197 Serveringsarbejde 17,1 3550 Omsorgsarbejde i øvrigt 16,8 78 Betjening af maskiner i garnforberedende arbejde, spinderiarbejde 15,6 97 Servicearbejde i øvrigt 15,05 384 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Af tabel 20 ses det, at arbejderklassens foretrukne arbejdsfunktioner er omsorgsarbejde, alment kontorarbejde og ekspedientarbejde. Tabel 20. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra arbejderklassen Omsorgsarbejde i private hjem 4,6 32.549 Alment kontor- og sekretærarbejde 4,5 31.939 Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 4,4 30.928 Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde 4,4 30.805 Rengøring, køkkenhjælp mv. (ikke private hjem) 3,9 27.550 Børnepasning og pædagogisk hjælp 3,9 27.217 Manuelt transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer 2,2 15.230 Andet administrationsarbejde 2,0 14.262 Salgsarbejde 1,9 13.595 Anlægsarbejde 1,8 12.586 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Uddannelse for de forskellige klasser Nedenfor er 5 tabeller, som viser det højst fuldførte uddannelsesniveau fordelt på sociale klasse. I disse tabeller er hele den voksne del af de sociale klasser taget med, og altså ikke kun hovedpersonen som i tabellerne ovenfor. Uddannelserne er opgjort på detaljeret niveau, og der indgår knap 250 forskellige uddannelser. Af tabel 21 fremgår det, at 11,7 pct. af overklassen har en uddannelse svarende til grundskoleniveau, og 8,5 pct. har højst fuldført en uddannelse svarende til gymnasieniveau. 8 pct. af overklassen, svarende til godt 4.000 personer, har en lægeuddannelse. 12
Tabel 21. Top 10, højst fuldførte uddannelse, overklassen Grundskole 11,7 6.368 Gymnasium 8,5 4.625 Læge 8,0 4.322 Erhvervsøkonomi og ledelse 6,4 3.470 Kontor generelt 4,5 2.454 Jura 4,4 2.365 Økonomi/Ledelse 3,8 2.041 Sygeplejerske 3,4 1.832 Detailhandel 2,7 1.474 Landmand efteruddannelse 2,4 1.290 Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 22 ses det, at den højst fuldførte uddannelse for 7,4 pct. af den højere middelklasse er Erhvervsøkonomi og ledelse. På listen over top 10 indgår desuden også jura og læge med hhv. 3,8 pct. og 3,0 pct. Tabel 22. Top 10, højst fuldførte uddannelse, højere middelklasse Erhvervsøkonomi og ledelse 7,4 22.978 Grundskole 7,0 21.677 Gymnasium 5,0 15.527 Jura 3,8 11.638 Teknisk u.n.a. 3,4 10.517 Læge 3,0 9.351 Kontor generelt 2,5 7.834 Folkeskolelærer 2,4 7.583 Sygeplejerske 2,2 6.829 Elektroteknik-IT 2,2 6.802 Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. 15,3 pct. fra middelklassen har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Godt 11 pct. har taget en pædagoguddannelse, og 7,4 pct. har en folkeskolelæreuddannelse. 13
Tabel 23. Top 10, højst fuldførte uddannelse, middelklassen Grundskole 15,3 118.225 Pædagog 11,3 86.951 Folkeskolelærer 7,4 56.885 Gymnasium 5,3 40.975 Sygeplejerske 5,2 40.420 Kontor generelt 3,8 29.490 Detailhandel 3,6 28.017 Mekaniker 1,9 14.485 Landmand efteruddannelse 1,4 10.800 Tømrer mv. 1,4 10.475 Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 24 fremgår det, at godt en tredjedel af arbejderklassen kun har færdiggjort en uddannelse svarende til folkeskoleniveau, og godt 8 pct. har færdiggjort en uddannelse svarende til gymnasieniveau. Tabel 24. Top 10, højst fuldførte uddannelse, arbejderklassen Grundskole 35,6 381.000 Kontor generelt 9,5 101.414 Gymnasium 8,1 86.664 Detailhandel 8,0 85.481 Social- og sundhedshjælper 4,2 44.649 Mekaniker 3,8 40.131 Smedeuddannelser 2,6 28.194 Tømrer mv. 2,1 22.318 Maskinarbejder mv. 2,0 21.724 Social- og sundhedsassistent 2,0 21.423 Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 25 ses det, at næsten 2 ud af 3 fra underklassen kun har gennemført folkeskolen. 14
Tabel 25. Top 10, højst fuldførte uddannelse, underklassen Grundskole 60,7 198.753 Gymnasium 5,9 19.172 Detailhandel 2,7 8.806 Kontor generelt 2,6 8.485 Social- og sundhedshjælper 1,9 6.374 Pædagog 1,8 5.729 Smedeuddannelser 1,3 4.226 Mekaniker 1,2 3.885 Tømrer mv. 0,9 2.854 Maskinarbejder mv. 0,8 2.758 Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen er medtaget. Personer med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår ikke. 15