SST s 4 strategier Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter
Netværksstrategier som formidlingsmetode * Informationsarrangementer i nærmiljøet * Brug af indvandrermedier * Etniske sundhedsformidlere og ambassadører
Styrker ved brug af netværksstrategier: * mulighed for at komme i dialog * mulighed for at få kontakt med personer, som ellers ikke opsøger information eller hjælp * når arrangementer finder sted i lokaler og grupper, hvor målgruppen er vant til at komme, så opleves informationerne i højere grad som troværdige og acceptable * når formidlerne selv har etnisk minoritetsbaggrund, så øges accept af og tillid til relevansen af det, som formidles Desuden * bliver det i højere grad muligt at forholde sig konkret til målgruppens informationsbehov og give handlingsanvisninger, som er relevante og håndterbare
Udfordringer ved brug af netværksstrategier * målgruppen er ofte uhomogen * er der kontakt til den centrale del af målgruppen? * er de personer, vi planlægger sammen med, repræsentative for målgruppen? * den information, som gives bliver tolket ind i lokale kontekster og er i den forstand ustyrlig * netværksaktiviteter er rettet mod kvinder, hvad med mændene? * sundhedsformidlere/ambassadører bliver presset af spørgsmål, som ligger udenfor deres kompetenceområde
Træning af sundhedsprofessionelle KVAI (Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder) Kurser for sundhedsplejersker om reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter.
Styrker og udfordringer ved KVAI Styrker: Fokus på praktiserende læger som kerneaktører Øget fokus på indvandrersundhed generelt og specifikt fokus på abortproblematikken. Konkrete ændringer i den kliniske praksis Udfordringer: Vanskeligt at etablere konkrete vejledningsforløb med denne målgruppe Hvordan sikres at det er er dem med størst behov, der deltager?
Styrker og udfordringer ved kurser for sundhedsplejersker: Styrker: Vigtig målgruppe Kurserne har være udbudt i store dele af landet Målgruppen har stor interesse for emnet Udfordringer: Vanskeligt at finde det rette niveau (stor spredning i viden) Skal der være mulighed for opfølgning og rum for erfaringsudveksling?
Målrettede informationsmaterialer som formidlingsmetode * Informationspjecer til distribution via sundhedsplejersker, praktiserende læge, sprogskole mv. * DVD er som informationsmateriale * Manual for undervisning i sundhed og forebyggelse * Billedmaterialer til understøttelse af mundtlig formidling
Styrker: Målrettede informationsmaterialer * modtagerne føler sig mødt på egne præmisser * distribution af skriftlige materialer er forholdsvis simpel * informationen er relativt styrbar, idet eksperter, formidlere og målgrupperepræsentanter kan samarbejde * gode materialer virker motiverende
Målrettede informationsmaterialer Udfordringer: * tekstmaterialer kan oftest ikke stå alene * der kan være uoverensstemmelse mellem den officielle politik og målgruppens erfaringer. I et færdigt informationsmateriale er afklaring og forhandling ikke muligt
Rådgivningsmetoder Gellerup Sundhedshus (placeret på bibliotek) Etnisk Sundhedshus, Køge (placeret på sprogcenter) Sundhedscenter Vollsmose, Odense kommune Undgå uønsket graviditet undervisning/rådgivning (Esbjerg.
Styrker ved rådgivning som metode Sundhedscentrenes placering som interegrerede dele af andre former for kommunal service i relevante boligområder. Mulighed for spontant fremmøde Stor metodisk refleksion blandt medarbejderne Øget bevidsthed blandt målgruppen om sundhedshusenes eksistens og øget besøgstal God balance mellem bottom-up tilgang og medarbejderinitiativer Øget rum for debat vedrørende mere generelle temaer Styrket tværfagligt samarbejde
Udfordringer ved rådgivning som metode Sikring af synergi mellem sundhedshuset og normalsystemet fordrer et stærkt samarbejde mellem de vigtigste aktører i sundheds- og socialvæsenet (inkl. praktiserende læger). Metoden kræver en konkret investering i form af ekstra medarbejdere og faciliteter Kræver både ledelsesmæssig og økonomisk opbakning fra samtlige involverede parter for at kunne udvikle et tæt tværfagligt samarbejde.
Generelle metodiske udfordringer Hvordan kan valg af metode også sikre at etniske minoritetsmænd inddrages og føler sig som målgruppe? Hvornår er det vigtigt at fokusere på specifikke etniske kulturer dvs. skelne mellem forskellige etniske minoriteter, og hvornår er det vigtigt mere generelt at fokusere på socialt sårbare/udsatte? Hvordan sikrer man en god balance mellem bottom-up (dvs. udgangspunkt i brugernes udtrykte behov og ønsker) og top-down (dvs. eksperternes vurdering af behov)?