_ FORTÆTNING I FORSTADEN En vision for det stationsnære parcelhuskvarter
_ Indholdsfortegnelse _ Vision 4 _ Fokus 6 _ Motivation 8 _ Potentiale 10 _ Værdier 12 _ Stederne 18 _ Værdidiagram _ Referencebilleder 20 _ Vejledende rumprogram 20 _ Aflevering og proces22 _ Litteraturliste 24
_ FORTÆTNING I FORSTADEN Forårs afgang 2009 Afdeling 10 Anders Forbech Skall
_ Vision Parcelhuset har altid været en udskældt boform. Da parcelhuset er den mest plads- og energikrævende boform, er denne kritik vokset i takt med det øgede fokus på bæredygtighed. Men parcelhuset er stadig danskernes foretrukne boform (Statistikbanken), og som sådan fortjener det at blive udviklet frem for afviklet. Visionen for dette afgangsprojekt er at udvikle parcelhuset og fortætte det stationsnære parcelhuskvarter, så danskernes fortrukne boform bliver opdateret til nutidens behov.
Moriyama House tegnet af Sanaa, Tokyo
_ Fokus Opgaven beskæftiger sig med to fokusområder ved fortætning og opdatering af det stationsnære parcelhuskvarter. En mere overordnet planlægnings- og analysedel og et konkret forslag til et nyt opdateret hus. De to dele vægtes lige højt, da denne opgaves relevans afhænger af besvarelsens realiserbarhed, og konkretiseringsfasen derfor er lige så vigtig som planlægningsfasen. _Første del I første del af opgaven gives bud på tre bebyggelsesplaner i tre forskellige kvarterer, med forskellige typologier i det stationsnære område. Denne del af opgaven er analytisk og beskæftiger sig ikke med design af enkelte enheder. Der gives både bud på individuel og fælles fortætning, samt varierende fortætningsgrader. _ Anden del I anden del af opgaven zoomes ind på et hus i en af de valgte typologier. Baseret på analysen fra 1. del tegnes et nyt hus til en af de nye familietyper. Målet med anden fase er at give et konkret bud på, hvordan man skaber noget nyt og tæt med arkitektoniske kvaliteter, i en eksisterende struktur, og samtidig bibeholder de centrale værdier ved at bo i hus med have.
_ Motivation _ Planen Som det fremgår, af de viste uddrag, lægger fingerplanen 2007 op til en byudvikling i det stationsnære område. Placering af persontrafikskabende institutioner tæt på stationerne er en central strategi i denne byudvikling. På boligområdet fokuserer fingerplanen udelukkende på nybyggeri, hvorimod udviklingen af eksisterende boligområder ikke omtales. Parcelhusområder med lav arealudnyttelse udgør en stor del af den eksisterende boligmasse i de stationsnære områder. For at sikre en optimal udnyttelse af den kollektive trafik er det nødvendigt at øge antallet af beboere i det stationsnære område. En øget beboermasse vil derudover bidrage til det bymæssige præg i det stationsnære område. Dermed er det relevant at udforske det potentiale, der ligger i en fortætning af det eksisterende stationsnære parcelhusområde. _ Behovet Parcelhuset er udviklet til kernefamilien og dens livsstil i 1960 erne. Siden da er familiemønstret forandret. I dag bor der i ca. 54 % af parcelhusene i hovedstadsområdet kun én eller to personer (statistikbanken). Den moderne beboermasse i parcelhuset omfatter singler, DINKY er (double income no kids), enlige forældre og pensionister, såvel som kernefamilier. Mange af dem som for 40 år siden flyttede i parcelhus er i dag pensionister, og et større generationsskifte vil finde sted i den nærmeste fremtid. I forbindelse med denne udskiftning i beboermassen vil det være aktuelt at gennemføre en opdatering af parcelhuset, så det passer til nutidens varierede boligbehov. _ Typen Endelig er det motiverende at udfordre en arketype. Parcelhuset er den mest udbredte, men samtidig mest energi- og pladskrævende boform, og en udvikling har derfor betydelig potentiel effekt. Målet med opgaven er ikke at kritisere parcelhusejerne for deres livs- og boligvalg. En forandring af parcelhuset kræver nødvendigvis en holdningsændring. Derfor er det essentielt, at de centrale værdier, der forbindes med at bo i et hus med have, bevares - samtidig med, at parcelhuset fremtidssikres.
_ Citater fra Fingerplan 2007 I købstæderne og øvrige dele af byfingrene vil en stadig større del af den fremtidige byudvikling ske i eksisterende byområder Trafiksystemet og bystrukturen skal koordineres, så den fremtidige bolig- og erhvervslokalisering medvirker til at udnytte de eksisterende individuelle og kollektive transportsystemer optimalt. Miljørigtig lokalisering: Stationsnær lokalisering af persontrafikskabende byfunktioner som beskrevet i karakteristikafsnit. Stationsnær lokalisering er et vigtigt virkemiddel, hvis vi skal begrænse trængslen og undgå at vejene sander til i trafik ( ) Stationsnær lokalisering viser sig at have en betydelig effekt på pendleres transportadfærd. Undersøgelser viser, at effekten opnås ved lokaliseringer i gangafstand på op til 600m fra stationen. Karakteristik og eksempler på lokaliseringsmuligheder i det stationsnære område: <600 meter fra stationen _ store kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser (>1500) _ Større besøgs intensive institutioner _ Tæt boligbebyggelse _ Butikker iht. detailhandelsbestemmelserne
_ Potentialet _ Antallet Ifølge statistikbanken er der 205.092 parcelhuse i hovedstadsområdet (inkl. Greve, Solrød og Køge). Der findes ikke en statistik for, hvor mange af disse huse der ligger indenfor 600 meter af en station. Kortet på modstående side er udarbejdet for at analysere dette potentiale. Analysen er gennemført ved at udtrække lave bygninger, der ligger som enkelte enheder og indenfor den stationsnære zone langs s-togslinie, metro og kommende letbane. Optælling af disse enheder i Auto CAD viser, at der er godt 32.000 parceller i dette område. Kortet viser, koncentrationen af huse, som ligger tæt på en station. _ Boligrummelighed HUR skønner i regionsplan 2005, at der er behov for at bygge 75.000 nye boliger over de næste 12 år. Fingerplan 2007 foreslår bl.a. inddragelse af landområder, for at understøtte denne udvikling. Samtidig påpeges en uhensigtsmæssig tendens til, at personer med almindelige indkomster tvinges til at bosætte sig udenfor eller i periferien af hovedstadsområdet. På langt sigt vil en fortætning af de 32.000 stationsnære parceller opfylde en del af behovet for boligrummelighed. Derudover vil en øget boligmasse i dette område afhjælpe behovet for udflytning og inddragelse af landområder. _ Fortætning En parcelhusgrund er i gennemsnit 700 kvm og et parcelhus 140 kvm (statistikbanken), det giver en bebyggelsesprocent på 20%. En fordobling vil således give 32.000 nye huse af 140 kvm, og en tredobling giver altså 64.000 nye boliger af 140 kvm. Men de eksisterende huse skal ikke bare gentages, da de nye boliger skal afspejle et varieret boligbehov. Der skal både være små boliger til enlige/singler, mellemstore boliger til DINKY er og familier med almindelig indkomst. Det vil sige, at en tredobling af bebyggelsesprocenten fra 20% til 60% vil give 90.000 nye boliger med et gennemsnit på 100 kvm. Fortætning af de stationsnære parceller rummer altså som helhed et meget stort potentiale. Som det fremgår af kortet varierer koncentrationen af parceller, og det er mest oplagt at fortætte de områder med en høj koncentration, da man her vinder mest ved en fortætning.
1 2 3 _ Signaturforklaring jernbane stationsnære område parcelhuse _ Udvalgte områder 1_ Vangede 861 parceller 2_ Husum 880 parceller 3_ Greve 589 parceller
_ Værdier Meget har ændret sig siden folkevandringen til parcelhuskvarterene, men tilbage står det faktum, at parcelhuset fortsat er danskernes fortrukne boform. Det må nødvendigvis betyde, at parcelhuset tilbyder en række værdier, som danskerne sætter højt. _ Privathed er den værdi, der prioriteres højest af parcelhusejere i dag. Privathed er en værdi, der skal fastholdes, men også en værdi der skal udfordres. Man skal kunne vælge privathed, ligesom man skal kunne vælge samvær eller interaktion. _ At eje sit eget hus gør det muligt at indrette sig, som man ønsker. Denne fleksibilitet er en forudsætning for tilpasning til forandrede behov. For at fremtidssikre parcelhuset er fleksibilitet derfor en værdi, der skal prioriteres højt. _ Haven og parcelhuset hænger sammen, men havens funktion er under forandring. Den nye generation af husejere nedprioriterer en stor have, men direkte adgang til et private uderum har stor værdi og skal fortsat bevares. _ Ønsket om lys og luft er forbundet med udflytningen til parcelhuset. I en fortætning er det derfor vigtigt, at der tages højde for, at alle får lys nok. _ Man forbinder traditionelt parcelhuskvarteret med homogenitet i arkitektur og beboere. Udviklingen i parcelhuskvarteret har med tiden bevæget sig mod større heterogenitet i beboermassen. For at imødegå denne udvikling, og fordi mangfoldighed og dynamik i dag anses for værdier i såvel samfund som arkitektur, tilstræbes en variation og diversitet i boformer, funktioner og arkitektur. I en opdatering af parcelhuset er det derfor vigtigt at bevare muligheden for privathed, stor fleksibilitet, direkte adgang til private uderum, tilstrækkeligt lys og luft. Derudover skal muligheden for interaktion styrkes i parcelhuskvarteret og området skal tilføres mangfoldighed.
_ I Parcelhusets Pionerer (2007) udtaler havearkitekt Lise-Lotte Juul Jensen: Det er huset, man køber først huset så terrassen, og først da kommer haven unge familier prioriterer ikke haven særligt højt, de har nok at gøre og har ikke tid til en masse havearbejde De unge parcelhusejere har masser af haveglæde, men ikke lyst til at bruge så meget tid Jeg oplever en stigende interesse for småhaver. En lille have kan sagtens opfylde de flestes behov. Med terrassen som et ekstra rum i huset, hvor man kan sidde ugeneret og nyde det.
_ Stederne Som det fremgår af potentiale-kortet er der mange stationsnære områder, som har en stor koncentration af parcelhuse. Denne opgave beskæftiger sig med tre af disse områder. De tre områder er valgt ud fra deres forskellige typologi og kontekst. På den måde ønsker opgaven at afdække et bredt spektrum af forstædernes forskellige parcelhuskvarterer og vise, hvordan disse forskellige typologier kan fortættes. De valgte områder er på 25-40 huse, områdernes areal er 20-30.000 kvm og bebyggelsesprocenterne er mellem 14 og 18,6%.
_ Husum _ Vangede _ Greve
_ Rektanglet Det første område ligger i Vangede meget tæt på stationen og ud til Vangedevej. Der er ikke et egentligt centrum i Vangede, men husene på den anden side af Vangedevej er i flere etager. Området er valgt p.g.a. den karakteristiske opmatrikulering, med lige store rektangulære grunde, der findes mange steder i forstaden. Husene, der er fra 30 erne og 40 erne er meget forskellige. Der er både bungalows og murermestervillaer, og området fremstår, trods den stringente grundstruktur, rodet med forskellige taghældninger og materialer. Dette rod giver til gengæld også området en kvalitet i form af diversitet, og det er spændende at bevæge sig rundt i området. Diversiteten er en værdi, der kan arbejdes videre med i en fortætning af området. Mod syd ligger husene trukket tilbage på grundene og forhave samt vejbredde er oplagt at bearbejde. Området kan både fortættes fælles og individuelt. Grunden 1:5000 31 matrikler middelstørrelse 678 kvm i alt 21.000 kvm 31 huse middelstørrelse 126 kvm i alt 3920 kvm bebyggelses procent 18,6%
_ Cirkelslaget Det andet område ligger mellem Husums centrum og Husum station. Dette gør, at området til forskel fra Vangede har to orienteringer. Samtidig ligger området op ad Vestvolden og Kagsmosen. De grønne områder påvirker vejforløbet og giver en særlig kvalitet, der skal tages højde for i en fortætning af området. Matrikuleringen bærer præg af, at udstykningen er sket over lang tid med meget forskellige grundstørrelser og en gradvis tilbygning. De ældste bygninger er fra 1920 erne og de nyeste er otte rækkehuse mod Frederiksundsvej fra 1980 erne. Nogle af de større funkisvillaer er delt i to, men der ligger også små én-etages huse, og samlet set er bebyggelsesprocenten lav. Området er delt af tre veje, der mødes i en rundkørsel. Vejene er private og kan inddrages i en fortætningsplan, hvilket gør området til en spændende kandidat for fælles fortætning, hvor matrikelskel ændres og området planlægges samlet. Grunden 1:5000 42 matrikler middelstørrelse 616 kvm i alt 26.000 kvm 42 huse middelstørrelse 103 kvm i alt 4340 kvm bebyggelses procent 17% Husum st. 300 m.
_ Koteletterne Det tredje område ligger i Greve 400 meter fra stationen mellem en cykel / gangsti langs banen og en å. Greve kommune arbejder med fortætning af kommunens parcelhusområder og revitalisering af Greve midtby, hvilket giver denne opgave ekstra aktualitet. Området er valgt p.g.a. den karakteristiske koteletopdeling. 11 af de 25 matrikler ligger trukket tilbage fra vejen. Husene er fra 1950 erne til 1970 erne, hvilket også er interessant, da 40% af alle parcelhuse i Danmark er fra denne periode og området dermed er repræsentativt. Der er nogle enkelte 1,5 etages huse, men de fleste er i én etage. På trods af kotelet opdelingen er bebyggelsesprocenten i dette område meget lav og en fortætning af området vil være interessant. Greve kommune har afholdt en konference blandt beboerne og da der ikke kunne findes opbakning til en fælles fortætning, kan kun en individuel fortætning her komme på tale. Grunden 1:5000 25 matrikler middelstørrelse 1080 kvm i alt 27.000 kvm 25 huse middelstørrelse 144 kvm i alt 3.600 kvm bebyggelses procent 14% Greve st. 300 m.
_ Værdidiagram Ifølge økonom Bo Klein Christensen fra Realkredit Danmark, kan der være en gevinst ved at sælge en del af sin grund fra, da en ny byggemulighed er mere værd end en stor have. Målet med fortætning er imidlertid at tilføre området en langt højere værdi ved at give det bymæssige kvaliteter og gøre det atraktivt for tilflyttere, der ikke ville flytte i et traditionelt parcelhus. Værdi 100 2 Værdi 70 Værdi 110 Værdi 40 Værdi 80 1 3
Bege billeder er af Moriyama House tegnet af Sanaa, Tokyo United Cubes tegnet af Sanaa, Tokyo
_ Vejledende rumprogram På baggrund af første fases analyse udvælges et hus og et egentligt rumprogram formuleres. _ Aflevering og proces I første fase arbejdes analytisk med volumenstudier og dagslysstudier i model. Samtidig arbejdes med planer og snit i 3D og 2D tegning samt beskrivelser i tekst og diagrammer. I anden fase arbejdes detaljeret med et hus i mindre skala i såvel model som tegning. _ Der afleveres: Bebyggelsesplaner Situationsplan Plan, snit og opstalter Diagrammer Rumlige illustrationer Modeller _ Litteraturliste _ Parcelhusets Pionerer, da Jensen flyttede på Lærkevej 07 _ Bag hækken, det danske parcelhus i lyst og nød 01 _ Fortætning af parcelhusområder, Planstyrelsen 84 _ Parcelhus hva nu?, Bjarrum & Hauxner 88 _ Sprawltown, Richard Ingesool 06
VM Bjerget tegnet af BIG. Ørestaden Quinta Monroy tegnet af Alejandro Aravena, Chile Kartoffelrækkerne tegnet af Frederik Christian Bøttger, Østerbro Lilyfield House tegnet af Nobbs Radford. Sydney