Dato Sted Anledning : 12. august 1963 - morgen : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Krishna s fødselsdag. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Røgterpigernes kærlighed af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Kompella Subbaraya Shasthry (en skriftklog) talte om Krishna-inkarnationens komme her på Jorden. Desuden læste han uddrag fra Bhagavatha en, der beskriver de hændelser, der skete forud for Hans fødsel. (Bhagavatha en er en lærebog i guddommelig kærlighed. Den beretter Avatarernes historie, specielt Krishna s historie. Ordet bhagavatha betyder også den med tilknytning til Gud eller de gudfrygtige ). I nød alle at lytte til ham, og det gjorde I, skønt mange af jer har hørt historierne hundrede gange før. Historierne om Herren mister ikke deres liflighed, når de bliver gentaget. For vejene jnana (åndelig visdom), yoga (øvelser, hvis mål er forening i Gud) og karma (uselviske handlinger) gælder, at de alle er hårde at betræde. Men som chutney, der består af salt, chili og tamarind i det rette forhold, lægger grunden til en pasta, vil bhakthi (hengivenhed over for Gud), der består af åndelig visdom, yoga og uselviske handlinger i det rette forhold, helt bestemt være appetitlig for alle tunger. (Tamarind er en frugt, hvis frugtkød blandt andet anvendes som krydderi). Herrens nåde er noget, der er dyrebart for alle mennesker. Den er noget, der er inde for alles rækkevidde. I kan henvende jer til Herren ved at anvende et hvilket som helst navn, I holder af. I kan også forestille jer Herren i en hvilken som helst skikkelse, som I nærer beundring og ærefrygt for. I kan synge om Ham som Muruga (et navn for Herren Siva s søn, Subrahmanya), Ganapathi (Herren Siva s ældste søn, også kendt som Ganesha), Sharadha (et navn for gudinden Saraswathi, der er gudinde for viden), Jesus, Maithreyi (vismanden Yajnavalkya s gemalinde; hun var kendt for sin store visdom), Shakthi (Den Guddommelige Energis feminine aspekt; Den Højeste Kraft), eller I kan påkalde Allah eller Det Formløse eller Alle Formers Herre. Det gør overhovedet ingen forskel. Gud er alle navne og alle former. Han er begyndelsen, midten og afslutningen; Han er grundlaget, substansen og kilden. Så enhver historie, der får jer til at tænke på Hans herlighed, Hans nåde og Hans skønhed, må nødvendigvis tiltale jer. Tro Mig, alle vriththis (tankestrømme) er flygtige og midlertidige. En tankestrøm er en cirkel. Den er en cirkel, der kan lignes med den cirkel, der udgår fra det sted, hvor en sten falder ned i en søs rolige vand. Vandet bliver sat i bevægelse, og cirklen påvirker vandet helt til den fjerneste del af søen. Enhver tanke opfører sig som en sten, der falder ned i sindets stilhed. Den sætter en tankestrøm i gang. Den sætter alt i bevægelse. Pravriththi marga (tilknytningens vej) mangedobler disse cirkulære bølger og søger at skabe flere og mere vidtrækkende bevægelser. Men nivriththi marga (ikke-tilknytningens vej) stiler efter at stilne vandene. Målet med denne vej er, at der overhovedet ikke er nogen bevægelse i sindet. Bevar 1
roen og stilheden; gør overfladen jævn. Hold de urolige tanker væk. (Begrebet ikketilknytning omhandler ønsket om og evnen til at kunne give afkald på alle flygtige glæder. Så når man følger tilknytningens vej, så bliver ens sind uroligt, når man mister noget, eller når noget ikke går, som man havde håbet på). Koncentration på Herren Krishna s navn og form har en tilbøjelighed til at stilne tankestrømmenes bølger. Da E.M. Foster (en britisk forfatter) kom til Indien, var han i et stykke tid sammen med kong Thakore af Rajkot. (Rajkot var hovedstaden i en delstat, der senere blev indlemmet i Mumbay). Da han en dag fandt Thakore fordybet i meditation foran statuen af Radha-Shyam, undrede han sig i første omgang over, hvad det skulle gøre godt for! Kong Thakore havde ingen ønsker, der skulle opfyldes. (Radha-Shyam er lig med Radha- Krishna; Radha er synonym med Lakshmi, gudinden for rigdom). Hvad kunne kongen bede om? En dag spurgte han kong Thakore: Hvorfor beder du? Han svarede, at for ham var Krishna legemliggørelsen af kærlighed, skønhed og lyksalighed. Så når han mediterede på Denne Form, blev han opfyldt af kærlighed, skønhed og lyksalighed. Sanserne, intellektet og følelserne bliver alle renset og afklaret ved, at man dvæler ved Det Rene og Det Storslåede. E.M. Forster blev således tilskyndet til at prøve de første trin, og skønt han i begyndelsen fandt det temmelig vanskeligt, æggede den frydefulde fornemmelse, der blev fremkaldt af den besynderlige ro, ham til at fortsætte. Han fandt meditation god og nyttig. Krishna var blot nogle få uger gammel, da en vis muni (asket) kom til Nandha s hus. Yasodha sad med babyen på sit skød. (Nandha og Yasodha var Krishna s fosterforældre). Selvfølgelig er dette en hændelse, der ikke er at finde i nogen bog. Jeg er nødt til Selv at fortælle jer om den. Da tjenestepigerne så vismanden, løb de ind i huset, for de var bange for, at barnet måske ville begynde at græde ved synet af en nøgen mand. Ikke desto mindre trådte asketen ind i huset. Han blev sent væk, og straks begyndte babyen af skrige. Han blev hentet tilbage, og straks holdt babyen op med at skrige! Asketen erklærede, at han var kommet for at se Krishna Paramatma (Krishna Det Højeste Selv). Det navn havde familien ikke hørt om før. Det kan ikke undre, at babyen skreg, da denne ansete besøgende blev bedt om at gå! Devaki (Krishna s biologiske moder) havde fået en åbenbaring om, at Krishna var Herren, men denne asket havde ved Den Almægtiges Nåde opdaget Avatarens ankomst. Det var Baba (Den Guddommelige Fader), der havde inviteret asketen til at komme og få darshan (synet af Mesteren). Gopi erne (røgterpigerne) beklagede sig til Krishna s moder over Hans drilagtige gavtyvestreger og over, at Han stjal mælk, smør og så videre. De svar, som Krishna gav Sin moder, åbenbarede også den guddommelige substans, som Han var. Svarene åbenbarede dette gennem den indre betydning, som de tilkendegav. Hvorfor drak du mælk fra den krukke, som hun bar på? Hun ville bringe den hen til templet, så den kunne blive ofret til Gud. Måske er det Gud, Der har drukket den. Hvor løb Du hen, da Du løb hjemmefra? Jeg var altid med dig, er det ikke sandt? Hvorfor står Du med den krukke smør i favnen? For at andre ikke skal spise det. Hvorfor stikker Du hånden ned i den smørkrukke? Jeg leder efter en forsvunden kalv. 2
Det var gennem den slags svar, at Han underviste dem. Han var Den Ældgamle i nye klæder. Hans ord kom fra tidernes begyndelse. Radha-princippet er også dybsindigt og uransageligt. (Radha var røgterpige. Hun var måske Krishna s største hengivne). Hun var altid fordybet i tanke på Herren og Hans herlighed. Også hun så barnet Krishna som Den Guddommelige Manifestation adskilt fra den menneskelige form. En dag ledte Yasodha efter Krishna, der var kommet på afveje. Hun ledte så godt som alle steder, og til sidst gik hun til Radha s hus. Da Radha hørte, at Krishna var forsvundet, lukkede hun blot sine øjne og mediterede en kort stund på Ham. Og da hun råbte: Krishna!, var Krishna der. Glædestårer strømmede fra Yasodha s øjne. Hun sagde følgende til Radha: Jeg elsker Krishna som en moder. Jeg har en følelse af egoisme i mig på grund af, at Han er min søn, og at jeg skal sikre mig, Han ikke kommer noget til, og at jeg skal vejlede og beskytte Ham. Din prema (kærlighed) er ren; den er ikke tilskyndet af nogen egoisme. Røgterpigerne besad denne étpunktede kærlighed, der var urokkelig, fuldstændig og ren. Forholdet mellem røgterpigerne og Krishna, som det blev beskrevet i Bhagavatha en, er desværre blevet bedømt og tolket af personer, der ikke har lært at styre og kontrollere deres tankestrømme. (Mange fortolkere mener, at der eksisterede et vellystigt forhold mellem Krishna og røgterpigerne). Dette emne er hinsides sådanne menneskers fatteevne. Det er udelukkende de mest begejstrede og asketiske Brahmacharins (mennesker, der lever i cølibat) der kan forstå dette forhold. Det er udelukkende mennesker som Suka Maharishi, der beskrev forholdet mellem Krishna og røgterpigerne til kong Parikshith (se Sai Baba s bog: Gudhengivenhedens kildevæld ) og i nyere tid Ramakrishna Paramahamsa, der kan forstå og værdsætte dette forhold og udtale sig om dets enestående karakter. (Ramakrishna var en berømt vismand og mystiker, der levede fra 1836 1886). Alle andre er tilbøjelige til kun at se forholdet mellem røgterpigerne og Krishna i billedet af deres egen ufuldkommenheder og deres egne følelser. Det eneste sprog, de kender, er det verdslige livs sprog. Thuriya s områder, der er hinsides den vågne tilstands, drømmetilstandens og den dybe søvntilstands områder, som alle oplevelser relaterer sig til, er ikke inden for deres rækkevidde. Så de trækker forholdet ned på deres eget plan og påstår, at de har løst deres mysterium. (Thuriya er Den overbevidste tilstand. I denne tilstand er personen bevidst om sin egen guddommelige natur. Personen har fundet livets og skabelsens grundlæggende sandhed. Det er en tilstand, der hverken kan beskrives ved hjælp af ord eller forestilles af sindet. Årsagen er, at denne tilstand er hinsides både sindet og intellektet). Rent Faktisk er det indre syn, de indre sanser, nødvendige for at kunne forstå betydningen af dette forhold. Oruganti Narasimha Yogi (en skriftklog) har påvist, at forholdet har unddraget sig de fleste fortolkeres forståelse, for forholdet er tæt beslægtet med den ikke-dualistiske oplevelse, der kendetegner nirvikalpa samadhi. (Nirvikalpa samadhi er tilstanden, hvor der ikke eksisterer nogen bevægelse eller uro; Den højeste Meditationstilstand eller Den ubegrænsede, uændrede Lyksalighedsbevidsthed). Hvis fortolkningen skal være korrekt, må sindet nødvendigvis være sansernes herre og ikke deres slave. Tanker, ønsker, handlinger og følelser alle skal de blive renset af ønsket om at opnå åndelig fremgang. Ahamkara (jegbevidsthed; egoisme) skal miste sit faste greb om fortolkeren, præcis som den gjorde med røgterpigerne. Den kærlighed, som røgterpigerne følte over for Herren, bør gøre et menneske stærkt, ikke svagt. I virkeligheden blev røgterpigerne ikke svækket af deres kærlighed, de blev tværtimod hårdføre af den. Også Ramakrishna tilskyndede sine disciple, som for eksempel Narendhranath, til at blive stærke gennem dyrkelse af kærlighed til Herren. Hvert eneste skridt, I tager mod Herren, får jer lidt efter lidt til at slippe af med alle tilknytninger til verden. Hvordan kunne gopi erne (røgterpigerne) så have nogen kropsbevidsthed, når de forgudede Krishna. Dhruva gik ind i skoven for at få Herrens velsignelse til, at han måtte sidde på sin Faders skød. (Dhruva var på dette tidspunkt en dreng på 5 år. Han fik ikke lov til at sidde på sin faders skød, som hans halvsøster gjorde. I sorg over faderens manglende kærlighed gik han ud i skoven for at bede til Herren Narayana. Han 3
ønskede så inderligt at sidde hos sin fader). Det var et meget ordinært ønske af en almindelig jordisk slags. Men efterhånden som Dhruva gjorde fremskridt i sin tapas (askese), forsvandt dette ønske fra hans tanker, og hans sind blev hævet til store åndelige højder. Hvordan kan et menneske, der har smagt amritha (udødelighedens nektar) være ivrig efter at smage vand? Eller hvordan kan nogen hige efter tamarind-frugter (kaldet indiske dadler ), efter at have været i besiddelse af og smagt rigtige dadler? Enhver stærk længsel vil blive sublimeret til den rene bevidstheds højere områder. Det vil ske i det øjeblik, I træder ind på den åndelige vej. Hvem var disse gopi er (røgterpiger) så i henhold til Bhagavatha en? De var de halvguder, der ønskede at få del i Avatarens herlighed, og som steg ned til verden for at være vidne til og deltagere i de guddommelige lege. De havde et bestemt formål med at komme. De var ikke almindelige landsbyboere, der kan afvises som værende en skare vellystige kvinder. I hver eneste af Krishna s håndbevægelser og måder at gå på, i hver eneste af Hans ord og vendinger, så de Gud. De så overhovedet ikke mennesket. De havde ingen anledning til eller mulighed for at blive urolige og nervøse på grund af verdslige tankestrømme. Alle deres tankestrømme blev vakt af guddommelige opfordringer og tilskyndelser. Et forstørrelsesglas fanger Solens stråler og retter dem mod ét sted. Således bliver varmen koncentreret ét sted, og det gør den i stand til at antænde det, den er rettet mod. På samme måde samlede røgterpigernes hjerter alle deres tankestrømme og koncentrerede dem. Herved skabte de oplysning og fremkaldte ild. Denne ild brændte alt det opsamlede skidt, og oplysningen åbenbarede sandheden for dem. Alle øvrige fortolkninger kan tilskrives enten uvidenhed eller traditionel akademisk viden, der fremmer indbildsk stolthed over at besidde ren boglig viden, og som lader hånt om udøvelsen af denne åndelige øvelse. Disse fortolkere dømmer Krishna som værende en tyv, der stjal smør fra hyrdernes tjenestepiger. Men smørret symboliserer hjertets hengivenhed over for Gud, som opnås efter en kærningsproces. Det hele drejer sig om, at et symbol bliver taget som den skinbarlige sandhed. Krishna er Chiththachor (Den, der stjæler hjerter). Uden at vække husets herre stjæler tyven i nattens mørke. Men når denne tyv stjæler, vågner herren. Tyven vækker ham og fortæller, at Han er kommet. Offeret bliver efterladt i en tilstand af den højeste form for lyksalighed og tilfredshed. I deres hjerte følte alle røgterpigerne den højeste form for hengivenhed over for Gud. Uanset hvor de vendte blikket, så de udelukkende Krishna. På deres pande bar de en plet af blå kumkum (fint pulver) for at minde sig selv om Krishna. (Krishna s legeme var blåligt). Der var mange ægtemænd, der protesterede mod kumkum ens farve, men de vovede ikke at tørre den af deres hustruers pande. (Gifte kvinder har en rød kumkum på panden). De frygtede, at der ville kunne tilstøde dem noget; de frygtede, at en sådan helligbrøde kunne give bagslag. (Mens Baba talte, havde Han fyldt Sin ene hånd med kronblade fra jasminblomster. Han havde taget dem fra de blomsterkranse, Han havde fået. Han hældte kronbladene fra den ene hånd til den anden, og de blev forvandlet til kaskader af blå perler. Disse perler var blå som Krishna, og det var den slags perler, røgterpigerne ville have foretrukket. På denne måde viste Baba den forbløffede forsamling de perler, som Han refererede til. Hver enkel perle havde vidunderligt tydeligt Krishna s skikkelse præget i sig). Der var en jævn røgterpige ved navn Sugana. En dag, da Krishna var sammen med Sathyabhama, lod Han som om, at Han havde voldsomme mavesmerter. (Sathyabhama var Krishna s tredje gemalinde). På trods af de lægemidler, hun forsøgte sig med, kunne hun ikke give Ham lindring. Selvfølgelig var det hele et skuespil. Det var et fremragende skuespil, præcis som det anfald af lammelse, Jeg for nylig fik en uge før Guru Poornami (dagen, hvor man ærer sin guru)! Selv Rukmina gav hun ikke tilladelse til at komme ind i huset for at se til Krishna. (Rukmini var Krishna s førstedronning). Men Rukmini fandt Suguna lige uden for døren. Pigen var hensunken i stor pine over, at Herren var syg. Rukmini gav Suguna de ting, hun havde medbragt til Krishna og bad hende gå ind i huset. Krishna bød Suguna velkommen 4
og bad hende sætte sig ved Sine fødder. Han spiste de frugter, hun selv havde samlet op i Sathyabhama s have, og pludselig var mavesmerterne væk! Det var hendes pine over Krishna s tilstand, hendes oprigtige hengivenhed, der var så effektivt et middel. Der bør ikke være noget kunstigt over jeres tilknytning til Herren. Der bør ikke være noget påtaget væsen over jer. Der bør ikke være nogen stolthed eller egoisme tilbage, der kan ødelægge friskheden af den blomst, som I ofrer. Sathyabhama protesterede, da Krishna accepterede de frugter, som Sugana bragte Ham. For de frugter, som hun selv havde tilbudt Ham, frugter, der var dyrebare produkter skabt gennem hendes flittige og samvittighedsfulde havearbejde, havde Krishna fejet til side som værende smagsløse. De var uden smag, eftersom hendes stolthed nu var trængt ind i dem. Da den jævne bondske røgterpige samlede frugter op fra jorden i haven og gennemtrængte dem med sin hengivenhed, blev de velsmagende og attraktive for Herren. Herren holder af bhava (indre følelser), ikke af bahya (ydre udstilling). Den eneste form for kærlighed, der ikke vil tillade stolthed og misundelse at skade dens renhed, er kærligheden til Gud. Jeg er godt klar over, at mange af jer, der ved, at alt hvad Jeg de sidste to måneder dagligt har indtaget, er ét krus kærnemælk, er oprigtigt nedbøjet af sorg. Det er I, skønt Jeg har fortalt jer, at intet af Mit arbejde har været indstillet eller er blevet forsinket som resultat af det, de kalder Min formindskede indtagelse af mad. Denne bekymring er et bevis på jeres kærlighed, men i virkeligheden lever Jeg af jeres ananda (lyksalighed). Jeg lever overhovedet ikke af den materielle føde. Jeg ønsker, at I erkender og forstår dette og holder op med at bekymre jer eller græde. Oversat af www.saibabapaadansk.dk 5