Gruppe 12 Roskilde Universitet: SamBas 19.1 30.05.2011 Cannabis Kabalen. Cannabis Kabalen

Af: Jonas M. M. With, Maja H. Andreasen, Kathrine Eg, Christina I. Madsen, Ronni F. Nordstrøm og Sebastian Brerup Vejleder: Erik Gaden SamBas, 2. semester, Roskilde Universitet 1

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 6 1.1 Emnet... 6 1.1.1 Abstract... 6 1.1.2 Emne og motivation... 6 1.1.3 Procesbeskrivelse... 7 1.2 Problemfelt... 8 1.3 Problemformulering... 9 1.3.1 Diskussion af problemformulering... 9 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.5 Metode... 11 1.5.1 Afgræsning... 11 1.5.2 Valg af teori og empiri... 13 1.5.3 Metodologi - analysestrategi... 15 Kapitel 2: Teori og Empiri... 19 2.1 Teori... 19 2.1.1 Økonomisk teori... 19 2.1.2 Redegørelse for cost-benefit analyse... 22 2.1.3 Sociologisk teori... 25 2.2 Empiri... 28 2.2.1 Eksperter på området... 28 2.2.2 Undersøgelser & rapporter... 29 Kapitel 3: Den nuværende situation... 33 3.1 Politisk debat... 33 2

3.2 Cannabis og lovgivning på området... 35 3.2.1 Cannabis og dens følgevirkninger... 35 3.2.2 Lovgivningen fra 1969-2011... 38 3.2.3 Lovgivning og forbrug... 40 3.2.4 Sociale aspekter... 43 3.2.5 Offeromkostninger i forbindelse med cannabislovgivningen... 47 3.3 Opsummering... 50 Kapitel 4: Cannabis og hårdere stoffer... 53 4.1 En forbindelse mellem hårdere stoffer og cannabis... 53 4.2 Livstidprævalens på hårde stoffer... 54 4.3 Cannabis, kokain ecstasy yngre og ældre gruppe... 55 4.4 Brug af hårde stoffer over tid... 56 4.5 Diskussion af kausaliteten mellem hårde stoffer og cannabis... 57 4.6 Cost eller benefit?... 57 Kapitel 5: Den kvalitative Cost-Benefit Analyse... 60 5.1 Alternativ til status quo... 60 5.2 Benefits... 65 5.2.1 Afgifter... 65 5.2.2 Allokering af politiets ressourcer... 66 5.2.3 Sociale gevinster... 69 5.2.4 Nye arbejdspladser... 71 5.2.5. Bedre kvalitet... 71 5.2.6 Lav tilgængelighed for unge... 72 5.2.7 Hårdere stoffer og cannabis... 75 3

5.3 Costs... 76 5.3.1 Manglende bødeindtægter... 76 5.3.2 Førstegangsudgifter... 77 5.3.3 Driftsudgifter... 78 5.3.4 Større forpligtelser... 78 5.4 Scenariets net present value... 79 5.5 Følsomhedsanalyse & Diskussion... 80 Kapitel 6: Konklusion & Perspektivering... 86 6.1 Konklusion... 86 6.2 Perspektivering... 88 Litteraturliste... 90 Bilag... 96 4

Kapitel 1: Indledning 5

Kapitel 1: Indledning Dette kapitel skal indledningsvist sætte læseren ind i vores projekt. Læseren vil blive præsenteret for hvilke problemstillinger vi arbejder med og hvorfor. Desuden vil vi også præsentere den metodiske og teoretiske side af opgaven, som gerne skulle udgøre grundlaget for hele opgaven. 1.1 Emnet I dette afsnit vil vi tydeliggøre vores valg af emne. Vi ønsker at give læseren indblik i vores tanker omkring valget af dette emne, samt vores motivation for at vælge som vi har gjort. Derudover vil vi give læseren en forståelse for, hvilken udvikling rapporten og gruppen har gennemgået under dette projekt. 1.1.1 Abstract Hash er et af de mest brugte rusmidler i Danmark. Hvert år bruger staten flere millioner på at bekæmpe cannabis produkterne. Denne rapport udspringer af en undren over de mange myter der findes om cannabis, samt ønsket om at undersøge om det ville være en fordel for det danske samfund at legalisere rusmidlet. Resultatet er en kvalitativ cost-benefit-analyse over en legalisering af cannabis i Danmark ud fra et hypotetisk senarie. Rapporten indeholder en gennemgang af status quo (2011), heriblandt cannabis som rusmiddel, lovgivningen og indsatsen på området, såvel som de sociale aspekter der bliver påvirket af dette. Der opstilles en række costs og benefits ved et opstillet legaliserings senarie, hvorudfra det vurderes om en legalisering, er rentabelt både økonomisk og socialt. 1.1.2 Emne og motivation Cannabis, hash, tjald, fyre den fede. Kært barn har mange navne. Alligevel har de fleste af os også gennem vores opvækst hørt fra autoritetsfigurer, at vi skal holde os fra rusmidler. Der er stort set ingen grænser for, hvad de kan føre til af unoder. 6

At sige til gruppen fra 14 til 17 år i dag, at hash er det ondeste onde, svarer til at sige til dem, at de skal sove med hænderne over dynen og ikke må onanere. Den førte politik er nogenlunde tidssvarende til 1920 erne. Man er ikke kommet længere, fordi der ligger en ideologisk overbygning, der gør, at man ikke vil se realiteterne i øjnene. - Behandler, Kalle Birck-Madsen (Relster 28.04.2011). Hvert år bruges der millioner af kroner på at bekæmpe narkotika i Danmark (jf. kap. 4.2). Politikerne taler om det og medierne bringer hver uge historier om narko og bandekrig. Cannabis er en stor del af denne problematik, men samtidig er cannabis også en stor del af mange unge menneskers liv. I dette projekt vil vi bl.a. forsøge at be- og afkræfte de myter, der findes omkring cannabis. Vi finder det interessant, at hvis cannabis er så farligt, som det bliver fremlagt, hvorfor er det så stadigt så populært? Vores tilgang til dette kontroversielle emne vil være økonomisk og sociologisk. Vi stiller spørgsmålstegn ved om den nuværende lovgivning er den bedste løsning på området ud fra disse to perspektiver. 1.1.3 Procesbeskrivelse I denne procesbeskrivelse ønsker vi at give læseren et indblik i projektets udvikling fra gruppedannelsen frem til aflevering. Vi mener det er relevant for læseren at få en forståelse for den proces gruppen har gennemgået, da processen har haft stor betydning for den endelige rapport. Fra begyndelsen har vi haft en fælles undren omkring den nuværende lovgivning på cannabis området. Ud fra denne synes vi det kunne være interessant, at se om det kan betale sig at legalisere cannabis. Denne undren ville vi gerne have belyst via en CBA af en hypotetisk legalisering af cannabis i Danmark. Vi gik herefter i gang med en bred søgning af empiri på området. Det var vigtigt for os at afdække alle mulige vinkler på emnet. Efterhånden som vi kom ind i empirien på området, gik det op for os at fokus 7

ville blive på sociologiske og økonomisk fordele og ulemper. Videre indså vi, at det grundet manglende tid, ressourcer og kompetencer ikke var os muligt at prissætte alle costs og benefit. Vi besluttede derfor at lave en kvalitativ CBA, hvorved det også er nemmere at indarbejde den sociologiske del af projektet. Herfra begyndte vi vores egentlige CBA, hvor vi igen indsamlede empiri. Med den nye viden blev vi stand til at konkretisere scenariet for den hypotetiske legalisering, hvorefter vi begynde vores behandling af costs og benefits. 1.2 Problemfelt Cannabis er det mest udbredte af alle de ulovlige rusmidler der findes i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen (2010:14) har 41% af den danske befolkningen mellem 16 og 44 år anvendt cannabis nogensinde. Det skaber et problem i og med, at denne del af befolkningen bliver kriminaliseret i stadig større omfang, pga. af de stramninger der har været i lovgivningen de seneste år. Ydermere bliver der i dag, inden for mange forskellige faggrupper stillet spørgsmålstegn ved, at cannabis er ulovlig. Argumenterne baseres både på, at cannabis ikke er mere skadeligt end andre lovlige rusmidler, og at en retslig bekæmpelse af denne under alle omstændigheder er nyttesløs (jf. kap. 3). Hvis disse påstande er sande, virker det uforstående at lovgivningen er som den er i dag. Hensigten med lovgivningen må forventes at være regulering af forbruget til det mindre. Dog vil mange eksperter mene, at en sådan restriktiv lovgivning ikke opfylder denne hensigt. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune bad i 2009 socialudvalget om at udarbejde en rapport, der skulle redegøre for sammenhængen mellem legalisering af cannabis og omfanget af kriminalitet (Københavns Kommune 16.04.2011). I rapporten vurderes det bl.a. at en restriktiv lovgivning på området hverken medfører et mindre forbrug eller færre cannabisafhængige. Desuden viser en undersøgelse udformet af Synovate for gadejuristen bl.a. at kun 3% af befolkningen svarer, at de afholder sig fra at tage stoffer fordi det er ulovligt (Gadejuristen 20.04.2011). I forhold til overstående mindsker den eksisterende lovgivning ikke den adfærd, der ønskes reguleret. Samtidig har den en lang række utilsigtede konsekvenser. Dette finder vi paradoksalt og stiller derfor spørgsmålstegn ved lovgivningen på cannabisområdet og 8

vil dermed analysere et alternativ til denne. 1.3 Problemformulering Hvorledes vil det danske samfund påvirkes socialt og økonomisk ved en legalisering af cannabis? 1.3.1 Diskussion af problemformulering 2 led og en relation: A, Det danske samfund Er defineret som det perspektiv som CBA en tager udgangspunkt i (nationalt). B, legalisering cannabis Legalisering af cannabis er defineret ud fra vores opsatte scenarie (jf. kap. 5.1). Relation [A, Hvorledes vil det danske samfund] Påvirkes socialt og økonomisk [B, Ved en legalisering af cannabis] Er defineret som forskellen mellem status quo og legaliseringsscenariet, målt i sociale og økonomiske aspekter i vores CBA. Der tages et nationalt perspektiv, og ikke et globalt, internationalt eller lokalt. I afgrænsningen har vi bestemt hvilke sociale og økonomiske problemstillinger, der er relevante at arbejde med. 1.4 Begrebsafklaring Afkriminalisering: En afkriminalisering er et senarie hvor brugerne ikke er kriminaliseret men hvor cannabis stadig er illegal. Amotivationssyndromet: Beskriver den psykiske påvirkning, der er observeret hos nogle cannabis misbrugere. Det beskriver en tilstand, hvor brugeren mister interesse i alt andet end indtagelsen af cannabis. Dette er en typisk effekt der ses ved massiv indtagelse af sløvende rusmidler (Ege 2006). 9

Cannabis: Er stoffet som udvindes af hamp planten cannabis sativa, som produceres til fx marihuana eller hash. Marihuana og hash vil i rapporten bliver i rapporten benævnt cannabis. Faglært: Gruppen af personer der har en erhvervs faglig uddannelse, fx håndværkere. Forbrug: Vi skelner ikke mellem forbrug og brug i rapporten i forbindelse med forbrug/brug af stoffer. Legalisering: I vores projekt henviser vi med ordet legalisering til vores senarie, hvor staten overtager salget af cannabis, og cannabis forbrug bliver legalt. Plettet straffeattest: En sanktionering som bliver noteret på en straffeattest. Policy: En lovgivning, reform eller andre projekter der skal gennemføres parlamentarisk. Priselasticitet: Hvor meget efterspørgslen vil påvirkes, ved en ændring i prisen. Lav priselasticitet er når der ikke er nogle substituerbare varer som forbrugeren kan skifte til, så efterspørgslen på produktet ikke ændrer sig synderligt ved en prisstigning. Prævalens: Hvor mange der inden for en given tidsperiode har benyttet sig af et stof minimum én gang. Ved månedlig prævalens menes der inden for de sidste 30 dage. Senarie: Vores alternativ til status quo. Status quo: Her menes der den nuværende situation og lovgivning som beskrevet i kap. 3. Udlært: Gruppen af personer der har en kompetencegivende uddannelse, dette kan både være fx erhvervs faglige men også akademiske. Ufaglært: Gruppen af personer uden en kompetence givende uddannelse, fx hvor højest gennemførte uddannelse er grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Velfærd: Velfærd er en samlet betegnelse for de goder og servicer, der måtte være til rådighed for alle samfundets medlemmer. 10

Beskrivelser af cannabisbrugere forbrugs hyppighed: Vi bruger i rapporten forskellige begreber til at beskrive cannabisforbrugsmængden, i forbindelse med hvilke virkninger og bivirkninger der kan forventes. Nogle af disse begreber er bevidst vage, da der ofte er flere faktorer der spiller ind, fx hvor ofte der ryges, hvor hyppigt indenfor perioder, hvor stærk en cannabis der ryges samt individuelle faktorer. Fx skader ved længerevarende forbrug er relativt ud fra de ovenstående faktorer. Rekreative brugere: Er også blevet omtalt som eksperimenterende brugere. Dette er den største brugergruppe, men den som forbruger mindst cannabis (ryger kun enkelte gange om året). De udgør ca. 44% af det samlede antal brugere. Jævnlige brugere: Udgør 41% af det samlede antal brugere. De ryger oftere end de rekreative brugere men har ikke et dagligt vane forbrug. Daglige brugere: Dem som ryger cannabis dagligt, men som alligevel kan fungere uproblematisk i samfundet. Denne gruppe udgør 10% af det samlede antal brugere. Problematiske brugere: Er også omtalt som misbrugere. De udgør den mindste brugergruppe, på kun 5% af det samlede antal brugere. De står dog for langt størstedelen af forbruget; det er denne gruppe, der er forbundet med de fleste problematikker som ses i forhold til cannabisbrug. 1.5 Metode I dette afsnit arbejder vi med de metodiske dele af vores projekt. Herunder bliver en afgræsning for opgavens problemstilling diskuteret samt afgrænsning om hvordan vi har valgt at besvare denne. Ydermere diskuteres vores valg af teori og empiri samt vores metodiske fremgangsmåde. 1.5.1 Afgræsning I projektet har foretaget afgrænsninger, både emnet som helhed men også med henblik på teorivalg. Emnet medfører en række politiske og filosofiske diskussioner, som vi kun 11

overfladisk har behandlet. Vi har undladt en etisk diskussion af de moralfilosofiske syn en sådan kunne være relevant i forhold til at tydeliggøre, hvorfor vi værdisætter som vi gør. Vi tager dog i forlængelse af vores CBA udgangspunkt i den utilitaristiske anskuelse om nyttemaksimering, hvilket er målet med en CBA. Formålet er at opstille, analysere og vurdere hvilke følgevirkninger en hypotetisk legalisering af cannabis ville medføre. Her vil vi ved brug af CBA en vurdere vores scenarie socialt og økonomisk ud fra den nuværende lovgivning, altså status quo for dermed at besvare problemformuleringen. CBA en har fokus på det danske samfundet som helhed; altså er vores perspektiv nationalt. Vi vælger ikke at tælle de nuværende kriminelle distributørers costs og benefits med i analysen videre beregner vi helle ikke et eventuelt forbrugeroverskud, der kunne opstå i forbindelse med en billigere cannabis i forhold til kvalitet. Vi har beskrevet den nuværende lovgivning, da denne er med til at definere status quo. Dernæst anvender vi sociologisk teori om marginalisering til at pege på de mulige sociale konsekvenser af kriminaliseringen af cannabisbrugere. Hernæst bliver resultaterne fra denne analyse bearbejdet i CBA en. Dette er en nødvendig del af vores CBA, da vi også ønsker at behandle de sociale følgevirkninger. Vi går ikke i dybden med retsvidenskaben, da målet med vores opgave ikke er at behandle lovgivningens legitimitet i forhold til denne. Vi behandler lovens legitimitet i forhold til (1) en undersøgelse, der beskriver borgernes holdninger, hvor vi antager, at en lovs legitimitet skal understøttes af borgernes holdning, samt (2) i forhold til de nuværende og førtidige begrundelser for, at cannabis er ulovlig. Desuden diskuterer vi hvorledes de nuværende offeromkostninger ved lovgivningen kunne allokeres til bedre formål. For at analysere på de sociale aspekter ved status quo, har vi anvendt sociologisk teori om marginalisering. Vi er ikke gået i dybden med anden adfærdsregulerende lovgivning som fx sukkerafgifter, færdselslove og lovgivning om hårdere stoffer, for at se på hvorvidt disse fungerer efter hensigten. Vi har nævnt nogle at de partipolitiske meninger til 12

cannabis problematikken, men har ikke behandlet udsagnene dybere. 1.5.2 Valg af teori og empiri At legalisere cannabis er som tidligere nævnt et ekstremt kontroversielt emne. Mange vil uden videre forkaste forslaget, da det er genstridigt mod de flestes opfattelse af, hvordan et moderne velfærdssamfund skal se ud. I gruppen peger vi på, at grunden hertil er, at de fleste mennesker ikke har et realistisk syn på hvor skadeligt cannabis er. For det andet findes der en generel enighed omkring, at forbud er den bedste måde at regulere adfærd på. Måske ikke direkte enighed, men fra politisk side er man gået i denne retning i lang tid. For det tredje fordi mange ikke kan overskue de følger, en legalisering vil have med sig. Her opstår et form for paradoks, da heller ikke mange kan overskue hvilke følger et forbud mod cannabis medfører. For at komme til bunds i cannabis skadelighed, har vi forsøgt at danne et bredt overblik. Vi har bl.a. anvendt tre eksperter på området, hvilket giver læseren en rigtig god forståelse for, at der ikke ligefrem er enighed på feltet. Desuden har vi også brugt forskellige internationale organisationer i besvarelsen af dette, herunder WHO. Selvom der ikke er enighed på dette punkt, kan man dog se at tendensen i nyere litteratur peger på, at cannabis ikke er så skadeligt som ellers antaget. Omkring lovgivning og adfærdsregulering er vores resultat godt empirisk understøttet. Her har vi igen anvendt WHO, som i en omfattende international undersøgelse forklarer, at der ikke kan ses en sammenhæng mellem forbrug og lovgivning. Desuden anvender vi også en undersøgelse udformet af synovate for gadejuristen i besvarelsen af netop denne problemstilling. Vi har valgt at inddrage WHO s rapport, da deres gennemgang af de forskellige landes cannabis policys og deres virkninger på forbruget er troværdig, gennemarbejdet og er yderst relevant i forhold til vores rapport. Det skal her nævnes, at vi i dette projekt mener sammenhæng mellem adfærd og lovgivning som sammenhæng mellem cannabisforbrug og lovgivning - vi ved intet om lovgivning og adfærd på andre områder. Legaliseringsspørgsmålet er som sagt svært at overskue. Meget er usikkert og mange forskellige faktorer spiller ind. Valget af vores teoretiske og metodiske 13

indgangsvinkel er derfor altafgørende for projektets validitet. Her har vi valgt at lave en kvalitativ CBA, da vi på den måde kan opstille og vurdere hver enkelt følgevirkning (god som dårlig), for dernæst at vurdere helheden. Når det komme til at forklare de sociale lovgivningsaspekter, har vi grundlæggende anvendt sociologisk teori om marginaliseringsprocesser. Her har vi valgt Luhmann og Teubner; vi har valgt Luhmann, fordi han beskriver hvordan et samfunds systemer kan marginalisere truede grupper. Han beskriver retssystemets begrænsninger i forhold til at undgå marginalisering. Hans begreber inklusion, eksklusion og marginalisering finder vi meget anvendeligt i forhold til vores problemformulering. Teubner har vi valgt fordi han er enig med Luhmann i hans kritik af det eksisterende retssystem. Modsat Luhmann mener Teubner, at sociale problemer godt kan løses igennem retssystemet. Dog kun hvis retssystemet bliver reformeret til et refleksivt retssystem. Begrundelsen for anvendelsen af Teubner er, at vi i vores scenarium sætter som præmis, at legaliseringen sker under statslig kontrol og derved en aktiv anvendelse af retssystemet. Vores sekundære empiri har vi fundet valide, da det er de undersøgelser, eksperter på området henviser til i deres gennemgang af viden på området. En del af den kvantitative data vi har brugt, er fra officielle kilder som politiet og sundhedsstyrelsen. Der kan være usikkerheder i Sundhedsstyrelsens Muld 08 tal, da de er lavet ved surveyundersøgelser af et mindre antal unge og vi ikke kender den sociale kontekst eller den geografiske placering, og om deres erfaringer er repræsentative for de resterende danske unge. 1.5.2.1 Fravalg af teori En interessant indgangsvinkel kunne være, at bruge Axel Honneths anerkendelsesteori i forhold til hvilken effekt lovgivningen har på de involverede. Vi synes dog den fokuserer mere på individet i stedet for grupper og deres betydning for samfundet. Vi synes heller ikke at Axel Honneth er eksplicit nok omkring lovgivningens betydning i forhold til de udvalgte sociologer. I stedet har vi som sagt valgt Luhmann, hvilket giver god anledning til at anvende Habermas. Habermas er enig med Luhmann i, at man ikke kan skabe vældfærd via 14

retten. Dog er de grundlæggende uenige om grunden hertil og vi har ikke fundet det nødvendigt at bruge dem begge. Vi har valgt Luhmann frem for Habermas på grund af hans begreber om inklusion, eksklusion og marginalisering. Bourdieu og Foucault er to hyppigt anvendte sociologer i den aktuelle samfundsdebat også i forhold til rettens betydning. De kunne være gode supplementer til Luhmann og Teubner, men de er bevist fravalgt på grund af sociologidelens begrænset tyngde i rapporten. 1.5.3 Metodologi - analysestrategi Det første der tages stilling til er, om man tager udgangspunkt i empiri eller teori, da dette er afgørende for om arbejdet er induktivt, deduktivt eller abduktivt de tre grundlæggende analysestrategier. Der vil nedenunder kort blive redegjort for de tre analysestrategier, for dernæst at redegøre for hvordan vi har benyttet analysestrategierne i vores projekt. Induktion Der tages udgangspunkt i en række observationer af virkeligheden (empiri), hvorudfra der generalises frem til kategorier, typologier eller lovmæssigheder. Et eksempel er: Der observeres 100 firkantede pizzabakker, hvorudfra der opstilles en lovmæssighed om at alle pizzabakker er firkantede. Deduktion Der tages udgangspunkt i det teoretiske, hvorudfra der udledes empiriske lovmæssigheder, som derefter sættes i forhold til empiri. På denne måde arbejdes der hypotetisk-deduktivt, hvor teorien testes ud fra de udledte lovmæssigheder. Abduktion Der tages som ved induktion udgangspunkt i det empiriske. Man kan fx. ligeså observere 100 firkantede pizzabakker og udlede at alle pizzabakker er firkantede. Forskellen er at man ved abduktion, går skridtet videre og forsøger at finde ud af hvorfor alle pizzabakker er firkantede. (Pedersen 2009:151) (Neumann 2011:69-71). 15

Projektets metoder Det kan ud fra projektbeskrivelsen diskuteres om vi går induktivt eller deduktivt til værks. Vi havde fra starten besluttet os for, at vi ville belyse emnet gennem en CBA hvorved det kan påstås, at vi tager udgangspunkt i teori hvormed vi går deduktivt til værks. Det har dog aldrig været målet med opgaven, at teste CBA som teori og ej heller udleder vi lovmæssigheder ud fra denne, for dernæst at teste dem. Indtil dette punkt, har vores afsæt kun har været i en undren ikke egentlig teoretisk og empirisk viden. Beslutningen om at benytte CBA fra starten, fungerede derfor snarere til at præcisere vores empirisøgning og det var først herfra vi tillagde os en egentlig analysestrategi. Vi mener derfor at vores udgangspunkt er induktivt. Ud fra den nye viden kunne vi opstille et konkret legaliserings scenarie, som vi derefter tester hypotetisk-deduktivt via en CBA. Vi ser på de sociale costs og benefits ved den nuværende lovgivning og ved en legalisering ud fra sociologiske teorier. Vi arbejder derved deduktivt fordi vi tager udgangspunkt i teori. Vi arbejder abduktivt, idet vi prøver at finde ud af hvad der er bag forbindelsen mellem cannabis og hårdere stoffer. Vi arbejder induktivt i forhold til de økonomiske costs og benefits, da vi går ud og indsamler empiri, der bruges i CBA en for at nå frem til en samlet konklusion. Afsluttende bruger vi begreber fra økonomiskteori til at behandle costs og benefits. Erkendelsesopgaver Vi bruger ikke erkendelsesopgaver til at stille konkrete arbejdsspørgsmål, men i stedet til at finde ud af hvilke costs og benefits vi vil undersøge. Helt overordnet består vores problemformulering af et forudsigende erkendelsesbehov vi anvender teori i forhold til en praktisk situation og vi undersøger fremtidige fænomener som fx handling af en bestemt art. Dette behov besvarer vi således: Vi afprøver vores hypotese (Det kan betale sig at legalisere cannabis for det danske samfund) ved at opstille et legaliserings scenarie. Vi anvender teori (CBA) i forhold til en praktisk situation legalisering af cannabis. Den sociologiske fremgangsmåde bygger ligeledes på et forudsigende 16

erkendelsesbehov, i og med vi vil af- eller bekræfte vores hypotese om, at den nuværende lovgivning fører til marginalisering, som muligvis kan undgås ved en legalisering. Vi anvender igen teori i forhold til en praktisk situation, da vi bruger Luhmann og Teubners teorier til at beskrive de sociale costs og benefits ved lovgivningen på cannabisområdet. Yderligere forudser vi de sociale følger ved en legalisering af cannabis. Videre har vi i forhold til status quo arbejdet ud fra et beskrivende mål: Vi beskriver relationen mellem lovgivning og forbrug af cannabis samt relationen mellem cannabis og mennesker. Vi beskriver videre udgifterne forbundet med status quo, da dette nødvendigt for at udlede bestemte costs og benefits Vi arbejder ydermere ud fra et forklarende behov: Vi forsøger at forklare forbindelsen mellem cannabis og hårdere stoffer ved at afdække årsagssammenhængen mellem cannabis og hårdere stoffer. 17

Kapitel 2: Teori og Empiri 18

Kapitel 2: Teori og Empiri I dette kapitel uddyber vi den teori og empiri vi præsenterede og argumenterede for brugen af i forrige kapitel. 2.1 Teori I de følgende afsnit redegøre vi for hhv. vores økonomiske og sociologiske teori. En række begreber bliver præsenteret, som vi anvender i vores analyse og konklusion. 2.1.1 Økonomisk teori I dette afsnit vil vi redegøre for en række økonomiske begreber, vi anvender i vores CBA. 2.1.1.1 Pareto-optimalitet Pareto-optimalitet opnås ved en velfærdsforbedring, hvor ingen bliver stillet ringere. En anden måde at forklare Pareto-optimalitet er ved et eksempel, hvor to personer skal fordele 100 kr. imellem sig. Hvis de ikke kan opnå enighed, får de hver 25 kr., hvilket er eksemplets status quo. Her er den nedre grænse for hvad hver af personerne kan modtage 25 kr. og den øvre grænse 75 kr.. Alle fordelinger der vil give den ene enten 24 kr. eller derunder, er ikke i overensstemmelse med en pareto-allokering. Enhver fordeling indenfor den nedre og den øvre grænse er en Pareto-forbedring (Pareto improvement). Pareto-optimalitet er således opnået, når ingen af parterne kan få flere kroner uden, at den anden får færre end 25 kr. Eksempelvis ved en 30-70 kr. fordeling. (Boardman 1996:29). 19

2.1.1.2 Net present value (NPV) NPV er den samlede værdi af benefits, hvor den samlede værdi af costs er trukket fra. Denne værdi bestemmer, hvorvidt et projekt skal sættes i gang eller ej. Hvis NPV er negativ, betyder det at projektet vil koste mere end det vil gavne indenfor projektets levetid og omvendt (Boardman 1996:10). Dog kan der forekomme visse komplikationer, hvis princippet om Pareto-optimalitet også skal overholdes et projekt kan godt have positiv NPV, men samtidig ikke være pareto-effektivt. En måde hvorpå dette kan korrigeres er, hvis de der bliver påvirket negativt bliver kompenseret. Dette kan forklares bedre ud fra begrebet om betalingsvillighed (willingness to pay). 2.1.1.3 Betalingsvillighed I formuleringen af nye policys, skal der tages højde for, hvem der bliver påvirket og hvor meget de bliver påvirket. Betalingsvillighed kan bruges til at afdække, hvorvidt en politik kan gennemføres Pareto-effektivt. Fx har vi tre personer: Person 1 er villig til at betale op til 100 kr. for at en lovændring gennemføres. Person 2 er villig til at betale op til 200 kr. for at lovændringen gennemføres. Disse værdier er deres betalingsvillighed. Person 3 vil ikke have lovgivningen implementeret, og føler at 250 kr. vil kompensere hans tab. -250 kr. vil således være hans betalingsvillighed. Hvis lovgivningen ikke koster noget at implementere, vil den samlede NPV da være 50 kr.( = 100+200-250). På trods af at lovgivningens positive NPV er den ikke Pareto-effektiv, da person 3 vil blive stillet dårligere end ved status quo. Hvis der sammen med lovgivningen fandtes en allokering af de tilgængelige ressourcer, ville person 3 kunne blive kompenseret for sit tab. Det vil han kunne, hvis allokeringen foregår på følgende vis: Person 1 er villig til at give 100 kroner. 75 kroner bliver da allokeret fra person 1 til person 3. Og person 2, som var villig til at betale 200 kroner, giver 175 kroner til person 3. På denne måde er person 3 blevet kompenseret for sit tab, samt har person 1 og 2 hver opnået en velfærdsstigning på 25 kr. 20

2.1.1.4 Offeromkostninger En policy kan medfører en række omkostninger, i form af ressourcer. Disse kunne anvendes andre steder i samfundet hvilket udgør offeromkostningerne. Offeromkostninger beskriver de alternativer, som de allokerede ressourcer kunne være brugt til i stedet for det valgte projekt. Mere præcist udformet af Boardman (1996:31, linje 30-31) som: The opportunity cost of using an input to implement a policy is its value in its best alternative use. 2.1.1.5 Kaldor-Hicks kriteriet Pareto-optimalitet er i langt størstedelen af tilfældene umulig at opnå, hvilket der findes en række forklaringer på. For det første skal analytikeren behandle så meget information i form af individuelle offeromkostninger og betalingsvilligheder, at det stort set er umuligt at vide, om nogen bliver ringere stillet. For det andet; hvis disse individuelle offeromkostninger og betalingsvilligheder kendes, vil det kræve ekstreme administrative ressourcer at kompensere for en given policy. For det tredje kan der argumenteres for, at sådanne kompensationer vil forstyrre husholdningernes investerings- og arbejdsadfærd (Boardman 1996:32). Disse paradoksale kriterier gør det umiddelbart svært at forstå anvendelsen af pareto-optimalitet CBA. For at komme uden om dette kompleks opstilles Kaldor-Hicks kriteriet, hvor der i stedet arbejdes med potentiel pareto-optimalitet. Kaldor-Hicks kriteriet opnås, hvis dem der vinder på en given policy får nok til fuldt ud at kompensere for dem der taber (Boardman 1996:32). Reglen lyder således ikke længere: udfør kun de policys med positiv NPV og som er pareto-effektive, men: Udfør de policies, der har positiv NPV. Så længe NPV er positiv, er det i det mindste muligt, at taberne kan blive kompenseret. Tanken er at taberne indirekte vinder, da der således opstår en samlet velfærdsstigning. Baggrunden bag denne tankegang er, at der akkumuleres nytte i samfundet (Boardman 1996:32). 21

2.1.2 Redegørelse for cost-benefit analyse Formålet med CBA er at undersøge hvordan samfundets ressourcer bedst muligt fordeles (allocative effeciency) (Boardman 1996:28). CBA en opstiller og sammenligner alternativer i forhold til andre alternativer (vi har dog kun et alternativ), for derefter at vurdere disse ud fra costs og benefits. 2.1.2.1 Kvalitativ CBA En række forhold (nævnt i tidligere afsnit) gør, at vi ikke har mulighed for at sætte en pengeværdi på en række af virkningerne. Derfor benytter vores analyse sig af både kvalitative og kvantitative værdier. Dette betyder at vores CBA er en kvalitativ costbenefit-analyse. Hvis vi har mulighed for det bestemmes en pengeværdi og hvis vi ikke har, bliver der i stedet gennemført diskussion eller analyse af pågældende punkt. 2.1.2.2 Teoretisk fremgangsmåde En CBA er ikke så lige til, som det umiddelbart lyder. Et af de største problemer omkring denne proces er at værdisætte objektivt (uddybet i et senere afsnit). Boardman (1996) udpeger 9 punkter som essentielle for en videnskabelig CBA: 1. Bestem hvis benefits og costs der skal prioriteres. 2. Bestem hvilke alternative scenarier, der skal analyseres i forhold til status quo. 3. Kategoriser potentielle virkninger og vælg indikatorer til måling. 4. Kvantitative virkninger over projektets levetid. 5. Pålæg en pris i kroner og øre på alle costs og benefits. 6. Se bort fra tidsperspektivet for at finde nuværende værdier. 7. Læg alle costs sammen og læg alle benefits sammen, for at se om NPV er over nul. 8. Udfør en sensivity analyse (understreger de væsentligste usikre elemeter i projektet) 9. Fremlæg det alternativ med den højeste NPV. 22

Før disse punkter bliver uddybet, er det vigtigt at gøre sig bevidst om hvorvidt analysen foretages før, efter eller under et projekt. Grundlæggende findes der to former for analyser: ex-ante og ex-post. Ex-ante er en analyse af et projekt, der endnu ikke er sat i gang (fx inden en bro bliver bygget). Ex-post er en analys,e der foretages efter projektets færdiggørelse (fx efter en bro er blevet bygget) (Boardman 1996). I praksis bliver mange CB analyser udført imens projektet er i gang. Denne form kaldes in medias res. Denne form for analyse er både sammenlignelig med ex-post og ex-ante. Sidst findes der endnu en form, der sammenligner ex-ante forudsigelserne med resultaterne fra en ex-post. Her er det dog et krav, at analyserne minder ekstremt meget om hinanden, eller faktisk er direkte ens (Boardman 1996). Vi vil nu uddybe punkterne såfremt, der skulle være usikkerheder omkring deres betydning. 1. Bestem hvis benefits og costs der skal prioriteres. Herunder skal det beskrives hvilke costs og benefits, der skal prioriteres. I en samfundsmæssig CBA er det hele samfundet, der skal analyseres, men perspektivet skal afgrænses til enten globalt, nationalt, statsligt eller lokalt. 2. Bestem hvilke alternative scenarier, der skal analyseres i forhold til status quo. Her beskriver vi det alternativ, der skal analyseres i forhold til status quo. Vi er i denne rapport kun er interesseret i et alternativ (legalisering af cannabis for brugere over 18 år med afgift). Vi afgrænser dette scenarie og argumentere for hvordan afgifterne er sat, aldersgrænsen på 18 år og for distribuerings- og produktionsmodellen. Hvis vi ændre bare et af disse parametre, vil vi skabe et nyt og alternativt scenarie. Fx vil der være stor forskel på de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis afgiften på et gram cannabis er 20 kr. i stedet for 40 kr. 1. 1 Tænkt eksempel. 23

3. Kategoriser potentielle virkninger og vælg indikatorer til måling. I dette afsnit gennemgår vi alle de virkninger en legalisering af cannabis medfører. Desuden beskriver vi også de costs og benefits, der findes ved status quo. Det skal her understreges, at det kun er de virkninger der findes på mennesker og fx ikke pandabjørne. 4. Kvantitative virkninger over projektets levetid. Dette afsnit er dedikeret til at anslå de kvantitative størrelser, som de potentielle virkninger måtte have. 5. Pålæg en pris i kroner og øre på alle costs og benefits. Som tidligere nævnt kan dette punkt volde ekstreme problemer og usikkerheder i projektet. Vi skal nemlig finde værdier, der afspejler befolkningens betalingsvillighed for vores projekts potentielle virkninger. Eftersom vi som nævnt laver en kvalitativ CBA, vil ikke alle potentielle virkninger have pengeværdier, men i stedet en diskussion der forklarer, hvorfor netop disse følgevirkninger enten har positive eller negative effekter. De punkter hvor vi forsøger at finde en egentlig pris, er dem der er oplagt til formålet. Fx kan vi regne ud, hvor høje offeromkostninger der er ved politiets bekæmpelse af illegal cannabis. Offeromkostninger ses i forhold til at politiets ressourcer, vil kunne blive brugt alternativt. De metoder vi anvender i dette punkt, bliver gennemgået under selve udregningen, da det gør projektet mere overskueligt for læseren. 6. Se bort fra tidsperspektivet for at finde nuværende værdier. Vi vil i de respektive afsnit redegøre for de tidsperspektiver, vi finder relevante. Som udgangspunkt regner vi i realpriser, der gør at alle udregninger ser bort fra prisændringer. 24

7. Læg alle costs sammen og læg alle benefits sammen for derefter at se hvilket der vægter mest. Her finder vi vores projekts samlede NPV. Det er simpel matematik, og kan regnes ud på følgende vis: Her indikerer >0, at NPV skal være højere end 0, hvis et projekt skal gennemføres (Boardman 1996:10). 8. Udfør en sensivity analyse (understreger alle de usikre elementer i projektet) En sensitivity analyse betyder, at man finder de væsentligste usikkerheder i analysen. Dette punkt er ekstremt vigtigt, da det giver læseren en forståelse for, hvor sikre resultaterne er. 9. Fremlæg det alternativ med den højeste NPV. Eftersom vi kun arbejder med et alternativ til status quo (pga. manglende ressourcer), kan vi kun fremlægge resultatet af dette. 2.1.3 Sociologisk teori For at kunne diskutere de sociale konsekvenser af den retlige regulering af cannabisbrug, har vi anvendt sociologiske teorier om inklusion, marginalisering og eksklusion. Den teoretiske ramme bygger på Luhmann og Teubners teorier om retssystemet. Vi vil i dette afsnit fremsætte teorierne, for i kapitel 3 at diskutere hvorvidt status quo kan marginalisere brugere af cannabis. Det diskuteres endvidere, hvilke konsekvenser dette har for samfundet som helhed. 2.1.3.1 Luhmann Ifølge Luhmanns teori om den funktionelle differentiering er der i samfundet en række afgrænsede funktionssystemer som fx det økonomiske og det retslige system. Hvert af disse systemer agerer (kommunikerer og iagttager) ud fra sine egne koder, hvilket vil sige, at de er begrænset til deres egen forståelse af samfundet. Fx handler 25

(kommunikerer) det økonomiske system ud fra koder om gevinst eller tab og er derfor ikke kompetent til at tage beslutninger på andre systemområder. Systemer er da også selvstyrende eller autopoietiske, som Luhmann kalder dem. Det betyder, at de forskellige systemers koder ikke er blandet sammen og at de ikke er styrende på tværs af hinanden (Hagen 2007:392). Ifølge Luhmann er det retslige område inkompetent til at løse sociale problemer, da det har en blind tiltro til lovgivningen og en manglende evne til at samarbejde med andre systemer. Det er desuden ikke det retslige systems opgave at undgå marginalisering af dets borgere via retsafgørelser, da det ikke har kompetence til dette. Han vil yderligere argumentere for, at et forsøg derpå vil føre til en yderligere marginalisering, end den der først var tiltænkt fjernet. Dette sker, fordi det sjældent lykkes at fjerne, det der var problemet til at starte med, og fordi de involverede nu også bliver inkluderet i retssystemet, der så igen kan føre til eksklusion fra andre af samfundets systemer (Dalberg-Larsen 2009:83). Inklusion beskriver en frivillig eller tvungen deltagelse i et system, og omvendt beskriver eksklusion en frivillig eller tvungen udelukkelse fra et system. Ifølge Luhmann har hvert funktionssystem sine egne inklusionsmekanismer, hvilket gør at man godt kan være inkluderet på et område, uden at det automatisk fører til inklusion på andre. Det er omvendt, når det er eksklusion fra et system, hvor sandsynlighed for eksklusion på andre områder kan være stor. Dog kan der være forskel på hvor meget en person eller en gruppe er inkluderet i systemet. Hvis en person fx kun råder over få økonomiske midler, bevæger denne sig nær grænsen eller margen af det økonomiske system. Denne situation kaldes marginalisering. Marginalisering kan fører til eksklusion, hvis den marginaliserede ryger ud over grænsen. Marginalisering er et godt begreb til at forklare den sneboldeffekt, som en eksklusion kan medføre og det er desuden sjældent, at man kan snakke om en fuldstændig udelukkelse fra alle systemer i et moderne velfærdsamfund (Mortensen 2009:26-28). 26

Man kan således læse Luhmann retsteori som en teori om retten som en særlig form for virkelighed med en særlig tænkemåde, der blokerer for forsøg på at få retssystemet til at spille en aktiv rolle i forsøgene på at undgå social marginalisering og eksklusion af truede grupper (Dalberg-Larsen 2009:83). 2.1.3.2 Teubner Teubner ser også den nuværende retspraksis som en selvproducerende mekanisme og mener ikke, at det er muligt at undgå sociale problemer via lovgivning ud fra den nuværende retspraksis. Grunden hertil er, at den er formuleret ud fra juridiske principper, der intet har med den sociale realitet at gøre. En grund til dette er, at rigtigt mange love bliver brugt af rets anvendere på en måde, der ikke oprindeligt var tiltænkt fra lovgivernes side. Dette betyder at lovene tit får den stik modsatte effekt end den tiltænkte. Fx kan der ske yderligere marginalisering af en gruppe, som loven ellers havde til hensigt at beskytte mod en marginalisering. Til forskel fra Luhmann mener Teubner dog godt, at man kan løse sociale problemer via retten. Dette kræver dog en ny form for retsvæsen. Denne nye form kalder han for den refleksive ret, som går ud på, at man skal indsætte personer i beslutningsprocessen, der så fungerer som repræsentanter for de involverede interesser (Dalberg-Larsen 2009:86-89). Det at de involverede skal deltage i beslutningsprocessen, møder kritik fra eksperter og politikere, da det er ensbetydende med en magtafgivelse men også fra klienterne, fordi det kræver, at de involverer sig i de sommetider komplicerede beslutningsprocesser, som kan være svære at forstå og se fordelene ved (Dalberg- Larsen 2009:88-89). Teubner vil dog argumentere for, at man via den refleksive ret kan få alle relevante synspunkter fremført og at der derved vil udvikle sig en kommunikativ rationalitet, der idealt set fører til en enighed om beslutninger på et gældende område. Det giver også 27

rets anvenderen mulighed for at træffe de rationelt bedste valg på et konkret område, da deres handlefrihed vil være større end under nuværende forhold (Dalberg-Larsen 2009:88). Med denne rets form kommer retten ikke til at blive opfattet som et fremmedelement i de berørte sociale delsystemer, idet rets anvendelsen foretages af folk fra selve de berørte områder og ud fra den tænkemåde og de værdier, der præger området (Dalberg-Larsen 2009:88). 2.2 Empiri I denne rapport har vi valgt ikke at arbejde med primær empiri. Det har vi valgt, bl.a. pga. det ikke er et krav på andet semester. Dog mener vi generelt heller ikke vi har ressourcer til at udarbejde nationale og internationale undersøgelser om cannabisforbrug osv. Hertil har vi i stedet anvendt eksperter på området samt undersøgelser som disse refererer til. 2.2.1 Eksperter på området Herunder vil vi se på debatten omkring cannabis legalisering blandt eksperter på området. Det er primært tre eksperter, der forholder sig aktive indenfor debatten: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri og afdelingsleder Psykiatrisk Center på Hvidovre Hospital. Han bliver ofte omtalt som Danmarks førende misbrugsekspert. Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver om stofmisbrug. Merete Nordentoft, overlæge på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. 28

Henrik Rindom og Peter Ege, taler begge for en legalisering. De mener begge at forbuddet ikke virker efter hensigten, hvilket medfører flere negative omkostninger en gavner (Ege 2007). Ved en legalisering regner de ikke med at forbruget reelt vil ændre sig. Men at mere kontrol, som en aldersgrænse så unge under 18 år ikke kan købe cannabis, ville holde de yngste fra stoffet (Nordjyske 2009). Samtidig ville en legalisering skabe normer og ritualer for fornuftig omgang og flytte reguleringen fra en retslig til en social sfære (Ege 2007). De deler opfattelsen at cannabis ikke medfører permanente følge- eller skadevirkninger, da kroppen kan restituere fuldt ud (Dahlin 2001) efter noget tid. Derudover mener de ikke, at cannabis fører til skizofreni, men at disponerede ofte bruger rusmidler i de tidelige stadier af sygdommen og at det kan forværre symptomerne. Videre påpeger de, at stigningen i forbrug og mængde i den vestlige verden ikke har ført til øget antal skizofrenitilfælde (Dahlin 2003) (Ege 2006). Merete Nordentoft er imod en legalisering. Hun mener, at der er en tydelig sammenhæng mellem tilgængeligheden af et nydelsesmiddel og størrelsen af forbruget og misbruget. Hun mener derfor, at en legalisering vil få forbruget til at stige (Nordentoft 2006). Samtidig ser hun en sammenhæng mellem cannabis og psykoser og mener at cannabis kan føre til skizofreni hos personer, der ellers ikke har anlæg for sygdommen. Hun siger at unge der ryger cannabis har en fordoblet risiko for skizofreni (Berlingske 2007). Alle tre er enig i, at der skal flere og bedre forebyggende indsatser til, for at løse de problematikker der er forbundet med cannabis. I denne rapport bruger vi Peter Ege og Henrik Rindom som eksperter, vi bruger ikke Merete Nordentoft da en del af den empiriske data modsiger eller modbeviser hendes konklusioner. 2.2.2 Undersøgelser & rapporter I vores søgen efter empiri har Peter Ege og Kim Møller som sagt været essentielle. Både Møller og Ege er eksperter på området. Møller er kendt indenfor feltet, da han bl.a. forsker i rusmidler, misbrug og afhængighed. Herunder har han udviklet en metode 29

hvorpå vi kan regne på en legalisering 2. Ege er Socialoverlæge i Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver om stofmisbrug. Da vi kun bruger sekundær empiri, har det den styrke, at alle vores undersøgelser er understøttet af de eksperter vi har arbejdet ud fra og med. Denne form for validitet kaldes face validity (Neuman 2011:212) Herunder vil vi nævne hvilke undersøgelser vi har anvendt i punktform: - Narkotikasituationen 2009 og 2010 (Sundhedsstyrelsen) - Muld 2008 (Sundhedsstyrelsen) - Gadejuristen om cannabis, lovgivning og forbrug - Prevention of psychoactive substance use (WHO) - Neuropsychological performance in Longterm Cannabis Users (Pope & al.) refereret til af Peter Ege - Forbryderen og samfundet (Torben Tranes) - Testing hypotheses about the relationship between cannabis use and psychosis (Degenhardt, Hall og Lynskey) refereret til af Peter Ege - The impact of criminalization, the current reality and future policy options (Erickson og Fischer) refereret til af Kim Møller - Cannabis use, a stepping stone to other drugs? The cases of Amsterdam (Cohen og Sas) - Assessing how marijuana legalization in California Could influence Marijuana Consumption and public budget (Rand) refereret til af Kim Møller - Cannabis and educational achievement (Fergusson, Horwood og Beautrais) refereret til af Peter Ege - Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb (Arbejderbevægelsens erhvervsråd) - Manglende indfrielse af 2015-mål koster milliarder i tabt produktivitet (Arbejderbevægelsens erhvervsråd) - Enkelt er det jo ikke (Peter Ege) - Cannabiskontrol en tværfaglig analyse af kontrollen med gademarkedet for småsalg af cannabis i København 2000-2009 (Kim Møller) - Gætværk eller ej? (Kim Møller) Det skal understreges at dette ikke er en kildeliste! Denne opremsning skal give læseren et indblik i validiteten af de empiriske undersøgelser vi har inddraget. Som det ses ud fra listen, bruger både Kim Møller og Peter Ege også en del af disse 2 Bliver forklaret yderligere i kap. 5. 30

undersøgelser. Herudover bruger vi også Sundhedsstyrelsen, WHO, Gadejuristen, Torben Tranes og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen kan kritiseres som kilde. Vi bruger kun deres kvantitative data og ikke deres konklusioner mm. Vi har ingen grund til ikke at gå ud fra, at deres estimater for antal cannabisbrugere osv. ikke er korrekte. WHO WHO er en meget anerkendt og respekteret organisation, hvorfor vi må anse deres undersøgelser som valide. Gadejuristen Da vi ikke umiddelbart kender validiteten i de ting, Gadejuristen mener, har vi valgt kun at bruge deres kvantitative data og ikke deres konklusioner. Dog går Gadejuristen igen hos bl.a. Cepos og socialudvalget i Københavns Kommunes rapport om lovgivning og forbrug, hvorfor vi kan anse dette som valid information. Torben Tranes Torben Tranes er forskningschef og forskningsprofessor i Rockwool Fonden. Hans forskning finder vi derfor valid. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en dansk økonomisk-politisk tænketank. Vi bruger denne tænketanks kvantitative data og udregninger, men tager ikke umiddelbart udgangspunkt i deres meninger eller holdninger. Ud over disse undersøgelser osv. bruger vi kvantitative data fra politiet. Politiet Vi finder politiets kvantitative data pålidelig, da vi ikke har nogen umiddelbar grund til at betvivle dem. Derudover har de statistikker som ikke findes andre steder. Vi anvender empirien forskelligt og vil derfor gennemgå deres anvendelse mere præcist i de afsnit hvor vi bruger dem. 31

Kapitel 3: Den nuværende situation 32

Kapitel 3: Den nuværende situation Inden vi begynder på vores CBA, har vi analyseret en række relevante problemstillinger ved CBA ens status quo. I dette kapitel vil vi redegøre for, hvordan situationen på cannabisområdet ser ud lige nu. Vi vil redegøre for hvad cannabis egentlig er og hvilke følgevirkninger det har at bruge rusmidlet. Vi vil se på lovgivningen i et historisk perspektiv, samt den nuværende lovgivning og dens sociale konsekvenser. Herunder udvalgte politikernes fra regeringen og oppositionen holdning til problemstillingen. Derudover vil vi også se på hvordan lovgivningen og forbruget af cannabis hænger sammen. Samt vi i næste kapitel ser på hvorvidt der findes et link mellem cannabis og hårdere. Kapitlet vil danne grundlaget for vores videre arbejde med analysen. 3.1 Politisk debat I debatten om cannabis, er der mange forskellige grunde til enten at være for eller imod legalisering. Men hvad er egentlig politikernes grund til at cannabis er ulovlig? I dette afsnit vil vi ved hjælp af citater fra et bredt bredt repræsenteret udsnit af politikere, samt oplysninger fra deres egne hjemmesider forsøge at finde ud af hvad de mener om emnet. Jeg kan sige det helt enkelt: Venstre er imod fri hash. Det er et skråplan, som bringer unge i fare, for vi ved, at rygning af hash blandt andet medfører en stor risiko for at få psykiske sygdomme og ofte fører til decideret narkomisbrug. Derfor tager vi afstand fra forslaget - Kim Andersen, retsordfører, Venstre (Hjortdal 2009a). Vi er i Venstre modstandere af at legalisere hash, og det er vi især på baggrund af saglige ekspertvurderinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hashmisbrug er hvert år skyld i store sundhedsmæssige og sociale problemer. Det er blandt andet videnskabeligt dokumenteret, at mange bliver skizofrene og får ødelagt deres liv. Det ville derfor være et helt forkert signal at sende, hvis regeringen tillod salg af hash. Kim Andersen, 33

retsordfører, Venstre (Kim Andersen 05.05.2011). Sådan står der på retsordfører Kim Andersen hjemmeside. Herefter henviser han til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Dog står der her umiddelbart ikke noget om de ting, der ligger til grund for at Venstre ikke ønsker at legalisere cannabis. Det vil være dybt socialt uansvarligt at lovliggøre hash. Og det kommer aldrig til at ske med konservatives stemmer Han mener, en lovliggørelse af hash vil få misbrugerne til at øge deres indtag. Det er utroligt, at et folkevalgt flertal vil lovliggøre et stof, som vi ved, er skadeligt for dem, der indtager det - Tom Behnke, retsordfører, Det Konservative folkeparti (Hjortdal 2009a). Hash er et stærkt vanedannende og afhængighedsskabende stof. Hash forbliver i kroppen i flere dage efter brug. Hash kan give nedsat indlæringsevne og det kan give akutte panik- og angstreaktioner. Hash kan give konstant nedsat funktionsevne både praktisk og intellektuelt og hash giver forringet hukommelse ved brug igennem flere år Tom Behnke, retsordfører, Det Konservative folkeparti (Tom Behnke 05.05.2011) Sådan skriver Tom Behnke I et læserbrev fra 2009. Han nævner dog ikke noget om, hvor han har sin viden fra. Vi går ikke ind for fri hash. Partiets politik ligger fast, indtil man træffer en anden beslutning. Og skal man ændre politikken på så grundlæggende et område, skal det gøres på baggrund af meget grundige undersøgelser og overvejelser - Karen Hækkerup, retsordfører, Socialdemokratiet (Hjortdal 2009b). 34

3.2 Cannabis og lovgivning på området Her vil vi først og fremmest redegøre for cannabis som rusmiddel og dens følgevirkninger, efterfulgt af en redegørelse for lovgivningen på området. 3.2.1 Cannabis og dens følgevirkninger Cannabis er et af de mest udbredte rusmidler i verden. Cannabisrusens virkning skabes af stoffet THC 3, som påvirker de steder i hjernen, der har med regulering af kroppens bevægelser, følelsesliv og hukommelse at gøre (Rindom 1999:57). Cannabis indtages primært ved rygning, men kan også spises. Den mest almindelige effekt ved cannabisindtagelse er en følelse af velbehag, eufori, øget snaksaglighed og latter men også perioder af indadvendt dagdrømmen, apati og træthed (Joy, Watson Jr., Benson Jr. 1999:83). Brugeren bliver mere afslappet og føler oplevelsen af, at have en mere kreativ og filosofisk tankegang (Erowid, 12.05.11). De fysiske effekter er røde øjne, øget puls, tørst og trang til sukker. Selvom det overstående er de mest almindelige effekter, kan der forekomme ubehagelige effekter, især hos erfarende burgere. Angst og paranoia er de mest almindelige uønsket reaktioner men effekterne forsvinder dog efter nogle timer (Joy, Watson Jr., Benson Jr. 1999:84). For kroniske vanerygere (brugere, der ryger cannabis hver dag ikke nødvendigvis hele dagen) har rusen en lidt anden karakter. Da denne brugers normaltilstand er påvirket af en konstant THC påvirkning, giver rusen et tilskud af energi og følelse af velbehag. Derfor vil de føle, at de fungerer bedre når de er påvirket (DCAA 24.05.2011). Efter langvarige perioder med et massivt cannabisforbrug, kan der forekomme visse fysiske og psykiske påvirkninger. De fysiske skader opstår primært pga. indtagelsesmetoden. Da hash oftest indtages ved rygning sammen med tobak, kan det give symptomer på kronisk bronkitis, reducere lungekapaciteten og muligvis også øge risikoen for lungekræft, som også er kendt ved almindelig rygning af cigaretter (Ege 2006:45). Cannabis har en meget lav toksicitet, så der er ingen risiko for dødsfald i forbindelse med indtagelsen. 3 delta-9-tetrahydrocannabinol 35

En stort set enig fagkundskab mener, at hash ikke er mere skadeligt end alkohol og tobak Peter Ege (Laneth 2009) De psykiske symptomer efter langvarigt brug er omdiskuteret og undersøges stadig. Man ved at en del af de alvorlige konsekvenser ved langvarigt brug, er at tiden under misbruget, optimalt burde være investeret i uddannelse eller lignende. Dette kan resultere i en uddannelses- og arbejdsmæssig hæmning for individet især helt unge misbrugere. Ved massivt forbrug vil de kognitive funktioner konstant være sløvet, dette påvirker fx hukommelsen og indlæringen. En undersøgelse af Pope & al. viste, at de kognitive funktionsnedsættelser ikke er permanente og at der efter 28 dage uden cannabis, ikke var nogen målbar forskel på ikke rygeren og den massive cannabis ryger (Ege 2006:45). Psykotiske symptomer kan forekomme ved misbrug af langt de fleste rusmidler. Herunder også cannabis specielt højfrekvente brugere der ryger kraftig cannabis. Der skal understreges at der her tales om enkelte psykotiske symptomer eller oplevelser, og ikke reelle psykotiske lidelser (Ege 2006:44). Disse inkluderer paranoia, vrangforestillinger og hallucinationer. Normalt forsvinder disse symptomer få dage eller uger efter ophørt stofbrug (Netpsykiater 17.05.2011). Flere undersøgelser mener at have fundet en dosisafhængig sammenhæng mellem cannabis og skizofreni, men sammenhængen er dog ikke kausal, man udvikler altså ikke skizofreni af at indtage cannabis. Dette understøttes af flere undersøgelser som viser, at selvom der i de vestlige lande har forekommet en voldsom stigning i antallet af cannabisrygere og mængden af cannabis der forbruges, er der ikke sket en stigning i antallet af skizofrenitilfælde (Ege 2006:45) (Degenhardt, Hall, Linskey 2003). Cannabis kan dog udløse skizofreni hos allerede disponerede personer, og frarådes derfor stærkt for personer med arveanlæg for skizofreni. Det er muligt at selvmedicinering er en del af forklaringen på den overstående dosisafhængige sammenhæng (Ege 2006:45). Medicinsk brug af cannabis har vist sig at have gavnlige effekter på en lang række 36

lidelser. Det er især gavnligt for appetit stimulering og smertestilling hos cancer, HIV/AIDS og sklerose patienter, samt til at bremse symptomerne hos personer der lider af grøn stær (Grotenhermen, Russo 2002:123-124). Cannabis har både et fysisk og psykisk afhængigheds potentiale, de er dog en del lavere i forhold til andre både lovlige og ulovlige rusmidler. En sammenligning af hyppigheden af afhængighed hos brugerne kan ses på Peter Eges figur nedenfor (Ege 2006:42). Fig. 1: Hyppigheden af afhængighed hos brugere (1%) (Ege 2006:42) 37

3.2.2 Lovgivningen fra 1969-2011 Vi har kort redegjort for på partipolitiske meninger om cannabis samt følgevirkninger ved anvendelse. Vi vil nu give et overblik over loven på narkotikaområdet fra dens opståen og frem til i dag. Denne må nødvendigvis medtages, når vi i næste afsnit skal se på sammenhæng mellem lovgivning og forbrug. Ydermere skal vi kende lovgivningens grundlag, når vi senere skal bedømme dens legitimitet ud fra de tidligere stillede kriterier. I slutningen af 1960 erne kunne der ses en drastisk stigning i forbruget af euforisende stoffer, herunder også cannabis. Den daværende Hilmar Baunsgård-regering fremlagde i januar 1969 den første redegørelse over narkotikasituationen i Danmark. Datidens debat gik på, hvorvidt stofforbruget skulle ses som udslag af de unges mistilpasning og eskapisme, eller om brugen af stoffer skulle ses som et oprør mod samfundet i sig selv (Storgaard 2004:45-46). I forbindelse med Straffeloven 191 af 1969 blev der fastslået en skelnen mellem såkaldte hårde og bløde stoffer. Med lovgivningen af 1975 blev dette skel igen slået fast, hvor strafferammen på hårdere stoffer blev sat til 10 år. I bemærkningen til denne blev det nedskrevet at denne bestemmelse på forhøjelse af strafferamme ikke gjaldt hash (Storgaard 2004:46). Ydermere blev der i forbindelse med straffeloven fra 1969 udarbejdet et cirkulære, hvoraf det fremgik, at der skulle skelnes mellem forhandlere og forbrugere. Illegale stoffer til eget forbrug skulle som udgangspunkt afgøres med en advarsel. Ved gentagne tilfælde af besiddelse af andre euforiserede stoffer end hash, bør bøde tilskrives. Argumentet for differentieringen mellem forhandler og bruger var et ønske om ikke at kriminalisere den almindelige borger (LBK nr. 391: 21.07.1961). I 1971 gennemgik folketinget kontrolpolitikken på narkotikaområdet. Man nåede frem til, at der i førstegangs tilfælde skulle forsøges hjælp via sociale foranstaltninger frem for at give bøde og anden sanktionsstraf (LOV nr. 296: 09.06.1971). De jure (lat.) betyder efter loven og retlig. Med andre ord, loven på skrift De facto (lat.) og betyder faktisk; i virkeligheden og det modsatte af de jure. Med andre ord, loven i praksis. 38

Det blev dog samtidigt gjort klart, at hash og andre euforiserende stoffer stadig var ulovlige. Hermed ses der en udtalt forskel mellem de jur og de facto. Den følgende periode fra 1971 til 1996 var grundlæggende inden for dansk narkotika politik og lovgivning. Denne blev udformet på baggrund af værdier om, hvordan unges forbrug af euforiserende stoffer skulle tackles og behandles. Indsatsområderne indebar kontrol, behandling og oplysning (Storgaard 2004:46). Den såkaldte Pusherbestemmelse 3 Lov om euforiserende stoffer blev indført i 1996 (LBK nr. 748 af 01/07/2008). Bestemmelsen fastlagde, at der skulle sanktioneres med fængselsstraf ved salg af hårdere stoffer (Storgaard 2004:46). Cannabis var undtaget bestemmelsen, lig tidligere stramning jvf. Ændring i Straffeloven 191 af 1975. Internationale lovgivninger har også været en vigtig aktør i udarbejdelsen af den danske lovgivning. Danmark underskrev den første FN konvektion om narkotiske stoffer i 1961. Den blev senere i 1971 og 1988 udvidet med yderligere to konvektioner (BKI nr. 73, 17/5 2011). Her står der blandt andet, at farlige stoffer som cannabis, kokain og heroin ikke har nogen legitim anvendelse i landet, medmindre det anvendes i lægelige- og forskningssammenhænge (BKI nr. 73 artikel 1 og 2). Det fremgår ydermere at tilsluttede lande ikke må tillade nogen form for besiddelse af narkotiske stoffer, medmindre anden lov er vedtaget i landet. Som det fremgår af artikel 36 (BKI nr. 73) kan et land dog, hvis det ønsker det, idømme bødestraf eller advarsel ved besiddelse af narkotiske stoffer; men det kan altså også lade være. FN s Narkotikakommission tydeliggør i kommentarerne til konventionen, at der hersker nogen uenighed om dette punkt, men konkluderer, at det må være op til det enkelte land, om det overhovedet vil straffe besiddelse til eget brug. Danmark kan derfor ud fra et rent juridisk synspunkt afkriminalisere besiddelse til eget forbrug uden at overtræde konventionen. 1. juli 2004 så man en markant kursændring i narkotikaindsatsen, hvor bødestraf anvendes frem for advarsler. Heri bliver der også pålagt bøde ved besiddelse af mindre mængder af hash til eget forbrug (LOV nr. 445: 09.06.2004). Ydermere blev maksimumstraffen for den mere almindelige narkokriminalitet øget fra 6 til 10 års 39

fængsel, og den groveste blev forøget fra 10 til 16 år. Den nuværende nul-tolerance politik som regeringen fører, udgør således et paradigmeskifte fra tidligere lovgivning, hvor man ikke ønskede at kriminalisere hashbrugeren og til den nuværende lovgivning, hvor selv den eksperimenterende bruger stemples som kriminel. Denne udvikling er sket på trods af at FN konvektionerne ikke påkræver, at de enkelte lande straffer borgere ved besiddelse af cannabis til eget forbrug. 3.2.3 Lovgivning og forbrug Indledningsvist er det vigtigt at fastslå, at Danmark betragtes som en velfærdsstat, hvor der gennem flere årtier har været en grundlæggende politisk målsætning om at skabe større social lighed, bl.a. igennem reformer og lovgivninger. Formelt set stiller lovgivningen alle borgerne ens, men her findes også forskellige faktorer der gør, at de ressourcestærke har lettere ved succes end de ressourcesvage. De ressourcestærke defineres som personer med socialt overskud, status og økonomi der muliggør indsigt i lovgivningen samt udnyttelse af denne. I modsætning til de ressourcesvage der defineres som dem, der ikke besidder disse fordele. Dette kan skyldes ukendskab til gældende ret, angst for at lægge sig op mod en advokat samt manglende formue til betaling af advokathonorar. Her kan der tales om et velfærdssamfund, der trods hensigten, ikke rummer alle landets borgere (Dalberg-Larsen 2009:76-80). Dilemmaet om hvordan den optimale lovgivning skal sammenskrives, kan anskues ud fra tre forskellige moralfilosofiske tilgang (Møller 2010a:88) Her peges på tre former: liberal moralfilosofi, autoritær moralfilosofi og utilitaristisk moralfilosofi. Den liberale moralfilosofi værdisætter individets selvbestemmelse højest. Såfremt dets handlinger ikke skader andre, bør disse heller ikke kriminaliseres. Grundtanken er, at individet ikke skal være underlagt statens indgreb i den personlige frihed (Møller 2010a:88). Den autoritære moralfilosofi udtrykker statens stræben efter et samfund, der bl.a. fraskriver sig sorte markeder. Derfor er visse handlinger, herunder omgang med illegale 40

stoffer, direkte amoralsk og bør derfor straffes hårdt. At operere på et sort marked, skal derfor gøres sig så lidet attraktivt som muligt, og derfor kan straf og risiko for at blive offer for voldshandlinger i forbindelse med det sorte marked, ses som et gode. Dette ud fra tanken om, at det afskrækker andre fra at føre den uønskede livsstil. (Møller 2010a:89). Den utilitaristiske moralfilosofi bygger på ideen om at finde en balance i en ønsket lovgivning. Balancen skal findes af kompromisser blandt de involverede parter. Ved en legalisering af cannabis vil man anskue problemet ud fra, balancen mellem hvad der gør mest skade, og hvad der gør mest gavn - såvel på den enkelte borger som på samfundet (Møller 2010a:89). Som redegjort for i tidligere afsnit har man siden den første lov om euforiserende stoffer i 1969 og frem til 2004 haft en nogenlunde konsekvent lovgivning de forma. Det betød at cannabisbrugeren ifølge loven ikke blev kriminaliseret som følge af brug eller besiddelse af cannabis til eget forbrug. Videresalg af cannabis var derimod ulovligt, hvilket betød at distributøren af cannabis blev idømt bøde frem for blot advarsel og dermed stemplet som kriminel. Denne form for lovgivning udtrykkes bedst i den liberale moral filosofi, hvor individet har frihed under eget ansvar. Staten skal så vidt muligt ikke gribe ind i privatlivet. Senere i 2004 blev lovgivningen ændret, så også den eksperimenterende bruger kunne blive idømt bøde eller fængselsstraf og dermed blive stemplet som kriminel. Denne ændring er et udtryk for den autoritære moralfilosofi, hvor det er staten der afgør, hvad der er bedst for alle. I forhold til status quo er alt cannabis forbrug uacceptabelt. (Regeringen 2003:28) Spørgsmålet bliver dermed om den danske befolkning overholder lovgivningen, eller om indstillingen til cannabis er stik modsat regeringens. Sundhedsstyrelsen (2010) har blandt andet udregnet danskernes eksperimenterende cannabisforbrug i aldersgruppen 16-44-årige. Der ses en stagnation i det aktuelle forbrug mellem år 2000 og 2010. Ifølge sundhedsstyrelsen er udbredelsen af cannabis således hverken steget eller mindsket trods regeringens kursændring i bekæmpelse af 41

cannabis i 2004 og frem til i dag. Den danske befolknings cannabisbrug er i forhold til disse tal hermed ikke bestemt af loven og dens restriktioner (Sundhedsstyrelsen 2010:14). Som redegjort for tidligere i rapporten har Gadejuristerne fået foretaget en meningsmåling af danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål (Gadejuristen 20.04.2011). Undersøgelsen hedder Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? og er foretaget i 2009 af firmaet Synovate. Her stilles spørgsmålet: Hvilken grund er den vigtigste for at afholde dig fra at bruge illegale stoffer? Her begrundende hele 56 % det med, at de mener stoffet er skadeligt for deres helbred. Kun 3 % mener, at den vigtigste grund til at afholde sig fra illegale stoffer er fordi det er ulovligt. Ydermere indeholder Gadejuristens undersøgelse en meningsmåling hvori de spørger indtil, hvad der er den mest effektive metode til at kontrollere cannabis. Her mener 23 % af de 1122 adspurgte at en total krig mod cannabis (anholdelse og fængsling af både brugere og forhandlere), er den mest effektive metode. 61 % mener derimod at man enten skal afkriminalisere brugeren, regulere eller beskatte cannabis, men begrænse salget til voksne eller indføre en total lovliggørelse af cannabis. Med sundhedsstyrelsens tal der viser, at danskernes cannabisforbrug hverken er steget eller faldet over de seneste 10 år og med gadejuristernes holdningsundersøgelse in mente, kan det diskuteres om danskerne kategoriserer loven om euforiserende stoffer som legitim eller retfærdig. Danskernes aktuelle cannabisforbrug afgøres altså ikke efter lovens bestemmelser og dermed vil regeringen ikke kunne forsvare at deres politik nedsætter danskernes cannabisforbrug. Selv samme pointe er WHO s rapport Prevention of psychoactive substance use kommet frem til i 2002. Rapporten har med udgangspunkt i vestlige lande undersøgt, hvorvidt strammere lovgivning og politisk nul tolerance på området påvirker cannabisforbruget. Deres konklusion er, at hverken strammere lovgivning, nul tolerance eller afkriminalisering har nogen general påvirkning på udbredelse eller misbrug af cannabis. Dog vil en afkriminalisering af cannabisforbrugere ikke reducere forbruget af hårdere stoffer (WHO 2002:21). 42

Derudover viser undersøgelsen, at en større indsats imod illegale stoffer er dyr og ineffektiv. Intensiv politiindsats har højst en midlertidig effekt på prisen, men ingen reel effekt på udbuddet og efterspørgslen. Samtidig medfører kriminalisering og sanktioner af besiddelse, at antallet af personer der bliver sigtet stiger, hvilket medfører yderligere sociale og økonomiske konsekvenser for de tiltalte (WHO 2002:20-22). Af Sundhedsstyrelsens tal samt WHO s samlede konklusion fremgår det tydeligt, at lovgivningens diktering ikke har en sammenhæng med cannabisforbruget. For rapportens videre arbejde er denne pointe vigtigt, da den fraskriver en stigning af cannabis misbruget. 3.2.4 Sociale aspekter Hensigten med loven kendes og vi vil i dette afsnit uddybe de utilsigtede sociale konsekvenser som tidligere nævnt. Vi ser på forbrydelsen i sig selv, for dernæst at vurdere lovgivningen som helhed. Lidt over 40 % af befolkningen mellem 16 og 44 år, har ifølge Sundhedsstyrelsen prøvet cannabis (Sundhedsstyrelsen 2010). Det vil altså sige, at næsten halvdelen af disse mennesker er kriminelle. Ser vi på hvilken slags forbrydelse disse unge mennesker begår, kan der argumenteres for, at brugen af cannabis er en såkaldt offerløs forbrydelse. Med offerløs mener vi, at det eneste offer der er ved brugen af cannabis, er brugeren selv. Selvom cannabis ofte forbindes med kriminalitet, kan det diskuteres hvorvidt det skyldes selve brugen af rusmidlet eller det faktum, at det er ulovligt og derved skal importeres og sælges illegalt på det sorte marked. Efter skærpelsen af loven i 2004 er alle, der bliver taget med cannabis kriminelle. Hvert år bruges der millioner af skattekroner på at bekæmpe salget af illegal cannabis, så på den måde er der selvfølgelig ofre, nemlig alle skatteyderne. 3.2.4.1 Marginalisering, inklusion og eksklusion Der kan som tidligere redegjort for, opstå marginalisering af borgere i forbindelse med inklusion i det retslige system. Eksempelvis kan det forklares på følgende vis: Bliver du taget af politiet, vil du for omverden herefter være en del af det kriminelle 43

system. Når først du overfor de andre funktionssystemer i samfundet bliver dømt, kan eksklusionseffekterne begynde. Lad os opstille et eksempel: Du får en bøde, som du ikke kan betale, og derved bliver du marginaliseret i det økonomiske system og risikerer at blive ekskluderet fra det, hvis ikke du kan finde midler. I og med at du nu er blevet dømt som kriminel og har fået en plettet straffeattest, kan du også risikere at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder kræver i dag, at man har en ren straffeattest, hvis man skal ansættes. Ender du med at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, kan det have store konsekvenser for samfundet. Uden arbejde og uden penge kan du være tvunget til for alvor at blive integreret i det kriminelle system for at skaffe penge. Det, der startede som en enkel marginalisering, kan altså i værste fald føre til eksklusion fra flere af samfundets systemer og til sidst ende med total udelukkelse. Heldigvis er Danmark et velfærdssamfund, og derfor er total udelukkelse stort set ikke mulig. En ekskludering fra arbejdsmarkedet vil ofte føre til en inkludering i det offentlige system i form af overførselsindkomster, som er en udgift for samfundet. Der kan ud fra ovenstående samt forrige afsnit stilles spørgsmålstegn ved legitimiteten af den lov, der kriminaliserer en betydelig del af befolkningen for en forbrydelse, der kun omhandler den kriminaliserede selv. Loven dikterer, hvad folks normer og moral skal være, selvom der som sådan ikke er nogen ofre ved forbrydelsen. Luhmann mener, at man ikke kan løse sociale problemer gennem lovgivning. Desuden kan den nuværende lovgivning være med til at skabe mistillid. Hvis systemets oplysninger og advarsler om cannabis ikke stemmer overens med brugernes egne oplevelser med stoffet, vil det fremstå utroværdigt. Dette kan få brugerne til at stille spørgsmålstegn ved andre oplysninger fra systemet, fx om hårdere stoffer. Hvis det ene ikke passer, hvorfor skulle andet så gøre det? Skal retssystemet blande sig i løsningen på dette område og forsøge at løse sociale problemer, skal der ifølge Teubner ske et skift i retssystemet. Love og regler skal være refleksive, og der skal flere perspektiver på. Klienterne skal være med i beslutningsprocessen. Dette er ikke situationen i dag, og derfor risikerer man, at brugerne også marginaliserer sig selv, fordi de ikke længere føler, de selv har nogen indflydelse overhovedet (Møller 2010a:36). 44

Ser vi på cannabis misbrugerne, er situationen lidt anderledes. At være misbruger er sjældent positivt, om det så omhandler cannabis, alkohol eller noget helt tredje. Som misbruger er din risiko for at blive marginaliseret også højere. Sandsynligheden for, at du ikke er i stand til at deltage aktivt i samfundet, er større som misbruger. Forskellen på alkohol og cannabis er, at du som alkoholmisbruger ikke bliver marginaliseret af lovgivningen, som du bliver som cannabismisbruger. Din risiko for marginalisering er forstærket, fordi cannabis er ulovlig. Som alkoholmisbruger er du ikke kriminel. Dit misbrug har ikke en direkte indflydelse på din straffeattest, og kommer du ud af dit misbrug, er du stort set klar til at starte på en frisk. Cannabis misbrugeren, der overvinder sit misbrug, har stadig en stor risiko for at blive marginaliseret og ekskluderet fra samfundets funktionssystemer i og med, at cannabis er ulovlig. Den tidligere misbruger har måske fået en plettet straffeattest, som mindsker mulighederne for at få arbejde. Samtidigt er det muligt, at nogle misbrugere tøver med at søge behandling af frygt for at blive stemplet som lovovertræder. 3.2.4.2 Pletten på straffeattesten I forlængelse af dette vil vi se på omfanget af disse marginaliseringer, der sker gennem retssystemet. Vi diskuterer det øgede antal besiddelser i forhold til straffeattester, der er plettet som følge af nul-tolerancepolitik medfører. Efter at strategien mod cannabis i Danmark har skiftet karakter og nu også går efter brugerne, har det skabt nogle negative konsekvenser. Den nye fremgangsmåde hvor ikke bare salg, men især besiddelse af cannabis er i fokus, har betydet at langt færre mængder af cannabis er blevet konfiskeret, men at antallet af konfiskeringer er steget markant. I de fire efterfølgende år efter 2004 var der i gennemsnit 9730 beslaglæggelser af cannabis, gennemsnitlig var der 5631,25 i de fire år inden 2004. Det er en forøgelse på 4098,75. 45

Fig. 2:Beslaglæggelse af narkotika i Danmark 2009 (Politiet 20.04.2011) Vi formoder at langt størstedelen af forøgelsen i beslaglæggelser er af brugere og ikke sælgere. Nogle af disse kan i sagens natur godt være gengangere, men det giver alligevel et billede af, hvor mange der hvert år bliver taget for besiddelse af cannabis. Dette viser at langt flere siden strategiændringen får en bøde, og derved en plet på straffeattesten de næste 5 år. At de nu er registret som lovovertrædere, kan have store marginaliserings konsekvenser. Ikke alene skal personen skaffe penge nok til bøden, men pletten på straffeattesten betyder også at deres ansættelses muligheder reelt bliver indskrænket. De seneste 10 år har der været en tredobling i udstedelsen af private straffeattester i forbindelse med jobsøgning, dermed er betydningen af en ren straffeattest blevet langt større (Gøtze 2011). Samtidig er de nuværende straffeattester opbygget således, at det kriminelle forhold kun er udtrykt ved en paragraf, dette gør det svært for arbejdsgiverne at tyde hvilken type kriminalitet ansøgeren er dømt for, og derfor resulterer det ofte i et afslag (Damløv 2011). To canadiske undersøgelser viste at straffede cannabis brugeres økonomiske situation, var dårligere året efter at de modtog deres straf, fx en bøde (Erickson, Fischer 46

1995). I Danmark er der ikke forsket specifikt i cannabis domme, men Torben Tranæs, der er forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, har forsket i hvordan straf påvirker kriminelle efterfølgende. Har han fundet frem til at personer med en dom på straffeattesten, har en markant højere ledighed 4. Derudover konstaterer han at der er en signifikant sammenhæng imellem ledighed og berigelseskriminalitet (Tranæs, Geerdsen 2008:80). Al forskning peger på, at en god arbejdsmarkedstilknytning reducerer kriminalitet. I den udstrækning, en straffeattest reducerer mulighederne for komme ind på arbejdsmarkedet, fastholder det folk i kriminalitet, Torben Tranæs (Clemmensen, Drevsfeldt 2009) Misbrug rådgiver Henrik Rindom påpeger I virkeligheden invaliderer vi den unge: Han vil ikke kunne få en tjans som cykelbud, butikselev eller starte en karriere i det offentlige, fordi han nu slæber rundt på en plettet straffeattest i fem år. (Dahlin 2003). Den formelle økonomiske sanktion udløser dermed også en uformel straf, som kan marginalisere cannabisbrugeren. De bliver marginaliseret økonomisk og arbejdsmæssigt. Dette skaber en omkostning for samfundet i form af offentlig understøttelse og tabt skatte indtjening. For den straffede kan straffen virke ude af proportioner i forhold til forbrydelsen. Dette kan skabe en grobund for mistillid til politiet og konfliktfyldt forhold til myndighederne (Møller 2010a:36). Den dobbelte straf der kan betyde en eksklusion fra arbejdsmarkedet, kan for nogen også betyde en inklusion i et kriminelt marked. Der er desværre ingen undersøgelse over, hvor mange cannabisstraffede der er arbejdsløse, på offentlig understøttelse eller er blevet yderligere kriminelle. Det er derfor ikke muligt at beregne, hvor meget dette koster for samfundet. 3.2.5 Offeromkostninger i forbindelse med cannabislovgivningen I dette afsnit vil vi se på nogle af de steder, hvor lovgivningen medfører en række offeromkostninger, der kunne skabe mere værdi hvis de blev allokeret. 4 Denne sammenhæng var dog højere hos personer med hårdere straffedomme, som længere fængselsstraf. 47

3.2.5.1 Bandekriminalitet Vi vil i dette afsnit prøve at vurderer det kriminelle cannabis marked i Danmark, som det er i dag. Afsnittet vil således forsøge at beskrive problemstillingerne, ved at cannabis bliver solgt på et sort marked. I takt med at man i 2004 indførte en strammere narkotikapolitik i Danmark, valgte man også at lukke Pusher Street på Christiania. Cannabismarkedet forblev dog fortsat på det sorte marked (og er stadig), fordi befolkningen stadig efterspurgte dette. Salget blev som følge spredt ud til gadeplanets forskellige kriminelle omgangskredse. Det fastslås, at det er bandemedlemmer, der er de primære forhandlere af cannabis, da salg af cannabis kan indebære store risici (Hoffmann 2011). Bag bandemedlemmernes mange kampe om ære og respekt, ligger der nu også, som følge af rydningen af Christiania, en kamp om det enorme Københavnske cannabismarked. Politiet vurderer at cannabis omsætningen udgør en værdi på omkring en milliard kroner om året (EMCDDA 12.05.2010). Disse enorme pengemængder der eksisterer på det sorte marked, betyder at nogen tjener rigtigt mange penge på cannabis i Danmark. Som dokumenteret i tidligere afsnit ved vi, at befolkningen bruger den mængde cannabis den vil, underordnet lovgivningens bestemmelser. Det sorte markedet for cannabis vil i så fald fortsat eksisterer, så længe der er en efterspørgsel efter cannabis. Som følge af at det sorte marked eksistens, bruger det danske samfund mængder penge hvert år på bekæmpelse af bl.a. bandekriminalitet. En bekæmpelse af cannabis, der ifølge kilder i politiet selv, ingen effekt har (Stampe 2009). Disse penge vil ved en legalisering af cannabis, kunne anvendes i andre. Ydermere vil bandekrigens store pengefundament blive fjernet og deres status ligeså. Når både status og pengefundament forsvinder, kan det forestilles at incitamentet til at opsøge bandemiljøet formindskes. 3.2.5.2 Mistede politiressourcer Som situationen er i dag bruges der store mængder politiressourcer på bekæmpelse af cannabis. Når der prioriteres så mange ressourcer til dette område, vil det resultere i mistede ressourcer til andre opgaver. At cannabis er ulovligt, skaber dermed 48

offeromkostninger, der kunne bruges bedre andre steder. Vi går dybere ind i beskrivelsen af dette punkt senere i opgaven. 3.2.5.3 Behandling af cannabisbrugere I dette afsnit vil vi estimere, hvor mange penge samfundet bruger på oplysning og behandling af cannabisbrugere ved status quo. Grunden til disse informationer er relevante er, at en del af punktafgiften på cannabis, i vores scenarie, skal dække disse omkostninger. Ifølge Sundhedsstyrelsen (2010) er en af grundpillerne indenfor narkotikapolitik forebyggelse. Denne forebyggelse sker bl.a. gennem oplysning og er i største del af tilfældene adresseret til unge mennesker. Det vides ikke præcis, hvor mange penge der går til oplysning omkring cannabis (Sundhedsstyrelsen 2010:21) Behandling af misbrugere er derimod et område, hvor en del tilgængelig data kan findes. 5296 stofmisbrugere blev indskrevet i behandling i 2009. Tilsyneladende er der nogle stofmisbrugere, der er i behandling for flere forskellige misbrug. Misbrugerne bliver altså ikke opdelt for hvert stof i sig selv, men i stedet, ud fra hvilket stof der er deres hovedstof. Ud af de 5296 stofmisbrugere der blev indskrevet i 2009, udgjorde dem, der havde cannabis som hovedstof 45 % - altså ca. 2383 personer. Faktisk var der knap 13.700 i behandling hele 2009 (Sundhedsstyrelsen 2010:34). Grunden, til at forskellen på disse tal er så høj, kan umiddelbart forklares ud fra, at flere som blev indskrevet i tidligere år, stadig var i behandling i 2009. Da vi ikke ved hvor stor en andel af de knap 13.700, der var indlagt i 2009 med cannabis som hovedstof, medfører det en række regneusikkerheder omkring præcis hvor meget den danske stat bruger på behandling. Vi må i mangel på samme, regne ud fra hvor mange der bliver indskrevet pr. år med udgangspunkt i år 2009. Præcis hvad prisen er pr. cannabismisbruger er ikke det nemmeste at finde en estimering på. Dog har samfundsdebatten i forbindelse med cannabis gået på, at unge har svært ved at få behandling for deres cannabismisbrug. I den forbindelse har Københavns Kommune igangsat et projekt, der skal fungere langt bedre end tidligere afvænningsmetoder (Christiansen, Sæl 2011). Om denne metode kan anvendes direkte på alle cannabismisbrugere er svært at fastslå, da den forgår som et samarbejde mellem kommune og skole og er adresseret til unge. Metoden er billigere 49

end ellers kendte metoder, og koster ca. 10.000 pr. misbruger. En udregning (10.000*2383) giver os et nogenlunde estimat på, hvor meget den danske stat bruger på behandling af cannabismisbrugere: 23.830.000 kr. Dette beløb er altså en udgift for staten, der er forbundet med at cannabis er ulovlig. Disse penge vil nemlig kunne blive brugt langt bedre andre steder, hvis cannabisbrugerne selv betaler for deres behandling (bliver uddybet senere) Vi mener dog, at dette beløb er for lavt i forhold til virkeligheden, da oplysningskampagner ikke er medregnet, samt at beløbet på selve behandlingen pr. misbruger er billigere, end hvad det egentlig koster. Mht. oplysningskampagner kan disse blive ret omfattende i prisen. I princippet kan tidperioden varer uendeligt hvormed, at prisen selvfølgelig også vil være uendelig. Her er det dog staten, der bestemmer akkurat hvor mange penge den vil bruge på disse. 3.3 Opsummering Ud fra disse analyser vil vi bedømme lovgivningen som illegitim i forhold til de tidligere stillede kriterier; i så i den politiske debat, at cannabis opfattes som værende yderst skadeligt og at en legalisering af denne umiddelbart ikke kan komme på tale. Vi så derefter på skadeligheden ved brugen af cannabis, hvor det diskuteres om cannabis er så skadeligt i forhold til bl.a. de politiske meninger om cannabis. Grundlæggende er cannabis hverken mere skadeligt eller vanedannende end andre rusmidler samt at skizofreni ikke kan udløses alene af cannabis. Herefter kunne vi i analysen af lovgivningen konstatere, at den førte politik indenfor narkotikaområdet har gennemgået et paradigmeskift. Narkotikakriminalitet havde i sin tid en liberal moralfilosofisk karakter, hvor der efter 2004 ses en mere autoritær moralfilosofisk karakter. Ydermere mener vi ud fra gadejuristens (20.04.2011) undersøgelse, at danskerne ikke nødvendigvis kategoriserer loven som legitim eller retfærdig. Desuden fastslog vi, at der ikke findes en sammenhæng mellem lovgivning og forbrug. Udover disse perspektiver gennemgik vi en række utilsigtede konsekvenser af lovgivningen. Vi så hvordan en offerløs forbrydelse kan true med marginalisering og eksklusion i en række af samfundets systemer og omfanget af dette blev diskuteret. Der 50

ses efter 2004 en stigning i beslaglæggelser altså pletter på straffeattesten. Vi ser da på de økonomiske udgifter, der er forbundet med lovgivningen, hvor vi argumentere for, at denne lovgivning skaber høje offeromkostninger da de penge, der bruges i bekæmpelse af bl.a. bandekriminalitet og behandling af misbrugere, kunne anvendes langt mere effektivt. 51

Kapitel 4: Cannabis og hårdere stoffer 52

Kapitel 4: Cannabis og hårdere stoffer Et andet argument imod legalisering af cannabis går på, at cannabis fører til brugen af hårdere stoffer. Denne problemstilling kræver endog en grundig analyse, da en legalisering af cannabis ikke vil være hensigtsmæssig, hvis cannabis fører til anvendelse af hårdere stoffer. Hvorvidt dette er sandt er vigtigt i forhold til, om der skal sætte en cost eller en benefit ved vores hypotetiske legalisering. I dette afsnit vil vi derfor undersøge, om der findes en forbindelse mellem cannabis og hårdere stoffer. Først vil vi se på forholdet mellem cannabis og hårdere stoffer, behandlet med afsæt i en hollandsk artikel. Artiklen behandler dels forholdet mellem cannabis og hårdere stoffer generelt, samt dette forhold opdelt i to generationsgrupper. Den ældre generation (født før 1958), der har oplevet cannabis som kriminaliseret og den yngre generation (født efter 1958), der fra 12-års alderen har oplevet cannabis som afkriminaliseret. Opdelingen af de to grupper er særligt relevant i forhold til vores projekt, da en evt. ændring i forbindelsen vil have betydning for, om dette bliver en evt. cost eller en benefit. Artiklen er udgivet (CEDRO), oversat til engelsk The Centre for Drug Research. CEDRO er tilknyttet Universitet van Amsterdam og ledet af Arjan Cohen, som har været medforfatter på artiklen. I øvrigt er alle surveyundersøgelser foretaget over husholdninger i Amsterdam, og ikke hele Holland. 4.1 En forbindelse mellem hårdere stoffer og cannabis En surveyundersøgelse med 4.441 respondenter, foretaget over husholdninger i Amsterdam i 1990, kunne påvise en forbindelse mellem cannabis, kokain og heroin. I undersøgelsen havde 99,5% af de adspurgte, som havde benyttet kokain også benyttet cannabis. Af dem som havde benyttet heroin, havde 99,9% også prøvet cannabis. Samme undersøgelse blev foretaget i 1987 og 1994, hvor man nåede frem til lignende resultater. I alle tre undersøgelser havde 99,5% eller derover af dem som havde prøvet heroin eller kokain også havde prøvet cannabis (Nævnte tal er opgjort i livstids prævalens) (Cohen, Sas 1997:4-5). Ovenstående kan ikke alene fortælle, om et forbrug af cannabis fører til forbrug af kokain eller heroin. For det første kan der ikke ud fra tallene ses, om cannabis eller en af de to hårdere stoffer prøves først selvom dette generelt ofte er tilfældet (Ege 2006:42). 53

For det andet skal der ses på hvor stor en andel af cannabisbrugerne, der også tager hårdere stoffer, da vi her undersøger, om cannabisforbrug medfører et forbrug af hårdere stoffer. 4.2 Livstidprævalens på hårde stoffer De nedenstående fire grupper er opdelt efter hvor meget cannabis respondenterne bruger/ har brugt. Grupperne viser sammenhængen mellem hårde stoffer og forskellige prævalenser for cannabis brug. Tallene er baseret på to af de tidligere nævnte surveyundersøgelser, som er foretaget i 1990 og 1994. De to surveyundersøgelser har i alt 8.809 respondenter (Jf. tabel 6 se bilag 1). (Alle tal for hårdere stoffer er i tabel 1, 2, 3 og 4 opgjort i livstid prævalens.) Tabel 1 (55% af alle cannabis brugere) Af de mindst erfarne cannabis brugere (har prøvet cannabis færre end 25 gange) har 9,4% brugt kokain, 2,9% ecstasy og 0,3% heroin på livstid prævalens. Forskellen mellem den ældre gruppe og den yngre gruppe, er ikke bemærkelsesværdig. Tabel 2 (24% af alle cannabis brugere) I denne tabel har brugerne benyttet cannabis flere end 25 gange, men ikke inden for sidste måned. Af alle har 35% brugt kokain, 6,7 % heroin og 6,2% ecstasy. I den ældre gruppe har 35% brugt kokain, i den yngre gruppe 31%. 9,4% i den unge gruppe har brugt ecstasy og 4,1% af de gamle har brug ecstasy. Dermed har over en dobbelt så stor andel af den yngre gruppe altså brugt ecstasy. Tabel 3 (15% af alle cannabis brugere) I denne tabel har brugerne benyttet hash mere end 25 gange, og mellem 1-19 gange sidste måned. Af alle har 11,6 % brugt heroin og 21,2% ecstasy. I den gamle gruppe har 61% brugt kokain og 32% af de unge har brugt kokain. Bemærk her den store forskel i de to gruppers brug af kokain. Kigger vi på ecstasy, har en væsentlig større andel af den yngre gruppe brugt ecstasy i forhold til den ændre; henholdsvis 23,3% mod 15,8%. 54

Tabel 4 (6% af alle cannabis brugere) I denne tabel har brugerne benyttet cannabis mere end 20 gange inden for de seneste 30 dage. Af alle har 53% brugt kokain. Af alle har 17,4 % brugt heroin. 32,4% har af de yngre har brugt ecstasy mod 18,4% af de ældre (Cohen, Sas 1997:8). Der kan ud fra tallene tydeligt ses en sammenhæng mellem at jo højere et cannabisforbrug, desto større er muligheden for, at man også en gang i livet har brugt et af de andre stoffer. I tabel 1, som udgør flertallet af alle cannabis brugere, ses der en svag sammenhæng hvor under 1/10 har prøvet kokain, færre ecstasy og et forsvindende lille tal heroin. I gruppe 4 derimod, som udgør 6% af alle cannabis brugere, kan det ses at lidt over halvdelen f.eks. har brugt kokain. Vigtigt at bemærke er, at det samlet set er mere undtagelsen end reglen, at cannabis fører til at man prøver et af de andre stoffer. Bemærk også at gruppe 1-2, hvor forbindelsen er svagest, udgør 74% af alle cannabis brugerne. Af alle cannabis brugere har 24,9% prøvet en af de andre stoffer samlet set (Cohen, Sas 1997:18 (tabel 10)). Dermed har flertallet af cannabisbrugerne ikke prøvet hårdere stoffer (Cohen, Sas 1997:19). 4.3 Cannabis, kokain ecstasy yngre og ældre gruppe Af alle de ældre har 18,8% brugt cannabis i deres livstid og af alle de yngre, har 37,8% prøvet cannabis i deres livstid. Alligevel er livstids prævalensen på kokain højere for den ældre gruppe i alle fire tabeller. Der ses således en svækkelse i forbindelsen mellem kokain og cannabis, i forhold til før og efter afkriminaliseringsgenerationen. Dog kan det samtidig ses at det omvendte forhold gør sig gældende med ecstasy. Her er andelen af de unge, som har brugt ecstasy større i alle 4 tabeller. Forklaringen skal dog næppe findes i en forstærkning af forbindelsen mellem cannabis og ecstasy, men snarere i at ecstasy først blev udbredt i Holland i løbet af 90 erne (Cohen, Sas 1997:15). Alle i den ældre generationen var minimum 32 år i udgangen af 1990, og dermed forbi den alder, hvor der eksperimenteres med stoffer (Sundhedsstyrelsen 2010:18) 55

4.4 Brug af hårde stoffer over tid Hvis der skal udledes en cost eller en benefit ud fra sammenhængen mellem cannabis og hårdere stoffer, er det ikke nok at operere med livstid prævalenser på de hårdere stoffer. Det er nødvendigt at se på hvor mange, der går ud over et eksperimenterende forbrug og fortsætter deres brug af stoffer. Der tages igen her udgangspunkt i de to surveyundersøgelser fra 1990 og 1994. Af dem som havde brugt cannabis på livstids prævalens (2.368 respondenter), havde 2,0% brugt kokain inden for de sidste de 30 dage, 1,4% ecstasy og 4 respondenter heroin (Cohen, Sas 1997:11). Brug af kokain og ecstasy i ovenstående tal, er større for de unge end for de gamle. Dette forklares i forhold til, at disse stoffer er forbundet med en ung - gå i byen livsstil, hvilket kan ses ud fra, at brugen af disse stoffer aftager helt efter en hvis alder (Cohen, Sas 1997:15). Vendes blikket mod dem, som har brugt cannabis og har brugt et af de andre stoffer 25 gange eller mere udgør det også et minimum. 5,1% af de yngre har brugt kokain mere end 25 gange mod 6,9 % af de ældre. 1,3% af de yngre har brugt heroin mere end 25 gange, mod 2% af de ældre. 1,6% af de yngre har brugt ecstasy mere end 25 gange, mod 0,32% af de ældre (Cohen, Sas 1997:10). Længden af den periode hvor begge gruppe bruger kokain og ecstasy er nogenlunde ens. Den gamle gruppe bruger gennemsnitligt heroin over en længere periode end den unge (Cohen, Sas 1997:12). Til gengæld har de yngre deres debut med alle tre stoffer samt cannabis tidligere end den gamle gruppe (Cohen, Sas 1997:17). Med cannabis ses denne udvikling i det meste af Europa (EMCDDA 18.05.2011) og kan dermed ikke forbindes med en afkriminalisering. Samlet set er det intet som tyder på, at der i forbindelse med en dekriminalisering sker en stigning misbrug af stoffer om end der ses stigninger i visse prævlenser (Cohen, Sas 1997:21). 56

4.5 Diskussion af kausaliteten mellem hårde stoffer og cannabis I forhold til undersøgelsen kan der ses en umiddelbar forbindelse mellem brug af cannabis og hårde stoffer. Jo højere et cannabisforbrug, desto større sandsynlighed for omgang med hårdere stoffer hvilket dog samlet set er mere undtagelsen end reglen. Der kan ikke opstilles noget endegyldigt kausal forhold mellem cannabis og hårde stoffer, men kun en tendens som kan aflæses i procent. Det er ikke sikkert at A (brug af cannabis) fører til B (brug af hårde stoffer). I sundhedsstyrelsens tal kan det f.eks. ses at der mellem 2008-2010 sker en stigning i den månedlige og årlige prævalens 5 for cannabis og at et fald samtidigt sker i de samme prævalenser for andre stoffer 6 end hash 7 (Sundhedsstyrelsen 2010:15). I forhold til disse tal må det nødvendigvis også være andet end brugen af cannabis, som har virkning på brugen af hårde stoffer. Sandsynligvis spiller socialbaggrund en afgørende rolle for brugen af stoffer. Meget vel fører C (social baggrund) både til A og B - hvorved der ikke er et kausalitets forhold mellem cannabis og hårde stoffer. Peter Ege slutter således Det er muligt og kan ikke afvises, at der er en kausal sammenhæng mellem brug af hash og brug af andre stoffer. Den observerede sammenhæng mellem hash og andre stoffer kan lige så godt forklares ved selektion, dvs. en fælles faktor-faktor (Ege 2006:43). Videre skriver han, at cannabis som stof i sig selv (farmakologisk), ikke fører til brug af andre stoffer - men at en mulig kausal sammenhæng skal findes i socialpsykologiske faktorer. Fx vil interaktion med andre unge stofbrugere og større tilgængelighed til det illegale marked, øger risikoen for brug af andre stoffer (Ege 2006:43). Det er i forhold til ovenstående redeligt at antage, at cannabis i sig selv ikke fører til brug af hårdere stoffer. 4.6 Cost eller benefit? Der kan i forbindelse med en hypotetisk afkriminaliseringen af cannabis, ikke aflæses noget entydigt mønster for om forbindelsen mellem cannabis og hårdere stoffer forstærkes eller svækkes ved en afkriminalisering. Prævalensen for kokain og heroin er større hos den ældre gruppe end hos den yngre gruppe. Til gengæld ses det, at den yngre 5 Undersøgelsen behandler aldersgruppen 16-24 årige 6 Heriblandt kokain, ecstasy og heroin 7 Jf. tidligere afsnit 57

gruppe har deres debut med alle stoffer tidligere end den ældre gruppe. Med hensyn til cannabis er dette dog fælles for det meste af Europa. Endvidere er intervallet mellem cannabisdebuten og brugen af et andet stof, kortere i den yngre gruppe. Dog er der intet i tallene, der taler for at en større andel af de yngre cannabisbrugere, i forhold til de ældre brugere, udvikler et misbrug med et af de hårdere stoffer. Ved en afkriminalisering af cannabis ses der umiddelbart en ændring i forbruget af de hårdere stoffer. Dog kan denne ændring ikke isoleres til entydigt at være forbundet med afkriminaliseringen, men at flere faktorer spiller ind, såsom udvikling i trend og kultur. Legaliseringen i vores scenarie (beskrives i næste kapitel) kan af en række årsager forventes at have andre virkninger end de fremdrevet af den hollandske undersøgelse. De første coffee-shops kom frem i løbet af 1980 erne (Cohen, Sas 1997:3). De ældste i den yngre gruppe, har været 22 år i udgangen af 1980. Dette betyder at selvom denne gruppe har oplevet cannabis som afkriminaliseret fra tidlig alder, opstår der først i løbet af 1980 en skelnen mellem cannabis og hårdere stoffer - cannabis kan sælges lovligt til forskel fra hårdere stoffer. Når man videre ser på Holland, skal det tages i betragtning, at coffee-shop-modellen ikke er en direkte legalisering af cannabis (som i dette projekts scenarie), men en afkriminalisering af cannabisforbrugeren. Ifølge WHO s rapport har afkriminaliseringer ikke stor betydning for forbruget (WHO 2002:21). Endvidere findes der i den hollandske coffee-shop-model stadig et illegalt marked for cannabis, i form af dem som distribuerer til coffee-shops (Bjpsych 12.05.2011) Dermed opstår der ikke en ligeså klar adskillelse mellem cannabis og hårde stoffer, som en legalisering ville sende et signal om. I den hollandske model kan der både videresælges og købes cannabis uden frygt for retsforfølgelse (Bjpsych 12.05.2011) Den tydelige adskillelse mellem cannabis og hårde stoffer som en legalisering vil medføre, sammenholdt med, at en afkriminalisering ikke fører til flere problematiske forbrugere af stoffer taler for at der kan sættes en benefit på dette punkt. En benefit som dog ikke vil blive forsøgt at tildeles et pengebeløb. 58

Kapitel 5: Den kvalitative Cost- Benefit Analyse 59

Kapitel 5: Den kvalitative Cost-Benefit Analyse Vi har nu jf. kap. 3 fået styr på den nuværende situation. Vi har tydeliggjort at en legalisering hverken fører til flere problematiske brugere eller anvendelse af hårdere stoffer. Vi har altså nu den relevante viden til at begynde selve cost-benefit analysen. Vi vil i CBA en fokusere på samfundet som helhed. Altså om en hypotetisk legalisering af cannabis vil medføre en generel stigning i velfærden i Danmark. CBA en vil være en kvalitativ analyse og har et tidsmæssigt udgangspunkt, der gør at den betegnes som en ex-ante cost-benefit-analyse. Det betyder, som tidligere nævnt, at analysen er hypotetisk, altså et projekt der endnu ikke er i gangsat. 5.1 Alternativ til status quo I dette afsnit beskriver vi det scenarie, vi gerne vil arbejde med som alternativ til status quo. Da vi i princippet ikke har de største kompetencer til at skabe ny viden på dette felt, har vi taget afsæt i en metode som Kim Møller (2010b) anvender, i sin diskussion af en legalisering af cannabis. Metoden beskrives i artiklen Gætværk eller ej?, hvor vi for læserens skyld uddyber regne metoder osv. Det skal understreges, at vi tager afsæt i hans metode og ikke kopierer den direkte. Vores alternativ til status quo er en legalisering af cannabis i hele Danmark. Der vil være en aldersbegrænsning på 18 år, så kun myndige borgere ville kunne bruge cannabis. Staten vil stå for produktion, og distribuering af cannabis som vil foregå gennem specielle cannabisbutikker med monopol på salg dette. Der vil være en mængdebegrænsning, hvor forbrugeren kan købe til eget forbrug. Vi vil ikke bestemme præcis hvad denne grænse skal være. Desuden vil der være en relativt høj punktafgift, der bl.a. skal fungere som økonomisk støtte til behandling, forebyggelse, oplysning og skadesreduktion. Da ingen stater endnu har legaliseret cannabis på følgende vis, findes der umiddelbart ikke noget litteratur, der kan biddrage til en realistisk pris for legalt cannabis. Vi har derfor støttet os op ad analyseinstituttet Rand, der har udarbejdet en rapport, som omhandler legalisering af cannabis i Californien. I deres scenarie producerer Californien selv den cannabis, der skal distribueres med en punktafgift på 50 60

dollars per ounce 8. Det interessante er foreløbigt ikke den egentlige pris, men Rands opdeling af prisen (Rand 2010:20). Production materials; 6,9% Sales Tax; 3,7% Lighting; 5,1% Production rent; 5,8% Labour grow; 2,7% Processing cost; 2,1% Producers Profit; 5,7% Excise tax ; 54,9% Distribution Cost; 2,7% Retailers' margin; 10,3% Producers tax; 0,0% Fig.3: Legalt produceret cannabis (Rand 2010:20) Som det ses ud fra fig.3, vil prisen primært bestå af en punktafgift på 54,9%. Ideen med netop end punktafgift, kommer også til udtryk ved at 0% af beløbet er afgifter i produktionen. Pointen er, som med andre punktafgifter, at kun forbrugeren skal betale denne, så den samlede produktionsomkostning kan forblive så lav som muligt. Der vil selvfølgelig også være nogle omkostninger forbundet med at distribuerer cannabis. Herunder vil detailhandlerens margin udgøre 10,3% af prisen og 2,7% går til udgifter i forbindelse med distribueringen. Desuden skal producenten også have en del, hvilket udgør 5,7%. Der findes så en række udgifter i forbindelse med produktionen. Her vil produktionens materiale udgøre det største beløb, hvilket udgør 6,9% af prisen. Desuden vil 5,8% gå til lejeudgifter, 2,7% til arbejdskraft, 2,1% til forarbejdningsomkostninger og 5,1% til belysning. Sidst vil 3,7% udgøre en salgsafgift. 8 1 ounce = 28,3495231 gram 61

Det interessante er dog i første omgang, om dette kan overføres til danske forhold. Først og fremmest skal det omregnes, så vi har prisen på afgiften i danske kroner pr. gram. Det gøres på følgende vis: 50 dollars i danske kroner er med en kurs på 503,39 (5. maj 2011), 50*5,0339 = 251,695 kr. dvs., at 1 ounce cannabis koster 251,695 kroner. Det vides at 1 ounce = 28,3495231 gram. Dvs. at afgiften koster 251,695/28,3495231 = 8,88 (afrundet) kr. pr. gram. Altså skal 8,8 kr. udgøre 54,9% af prisen på 1 gram. Dvs. at den samlede pris er følgende: 54,9%=8,8/x*100. Her skal x selvfølgelig findes, hvilket udgør den samlede pris pr. gram. Denne værdi er 16,03. Det vil altså sige, at et gram cannabis ville koste 16,03 kr., hvis vi bruger Rands (2010) priser. Dog er der en række andre forhold end måleenheder, der gør at denne værdi ikke kan overføres direkte til danske forhold. For det første er punktafgifter generelt lavere i USA end i Danmark. I USA udgør punktafgiften på en pakke cigaretter (20 stk.) i gennemsnit 1,45 dollars(=7,29916 kr.) (Tobaccofreekids 02.05.2011), mens det i Danmark koster 12,732 (63,66 øre pr. stk.) + 13,61% af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms (Skat 02.05.2011). Detailprisen på en pakke cigaretter svinger mellem de billigste (mærker som L&A og L&M), som koster 29 kr. for 19 stk. og de dyreste (mærker som Prince og Kings), der koster 36 kr. for 19 stk. Dvs. at gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter (19 stk.) i Danmark er 32,5 kroner ((29+36)/2). Da afgiften som sagt ligger på 63,66 øre pr. stk. giver det 12,0954 kr. pr. pakke, lagt sammen med 4,42325 (13,61% af detailprisen), udgør afgiften på en pakke cigaretter (19 stk.) 16,5187 kr. For at finde forholdet mellem punktafgiften i Danmark og USA (på cigaretter), kan vi derfor med fordel dele afgiften i USA med afgiften i Danmark (16,5187/7,29916). Faktoren er 2,2631, hvilket så ganges med de 8,8 kr., som afgiften lød på i Californien. Dette tal er 19,9153 hvilket da er vores punktafgift i Danmark. Når denne punktafgift udgør 54,9% af prisen på et gram cannabis, vil prisen på et gram blive 36,2756 kroner. For det andet antager vi, at produktionsomkostningerne nødvendigvis må være højere i Danmark end i USA pga. de højere mindstelønninger. Derfor kan vi med fordel oprunde prisen til 45 kr. pr. gram cannabis i Danmark. 62

Vi har derfor forsøgt at ændre en række af værdierne i opdelingen af priserne. Da vi er klar over at Rands (2010) opdeling af prisen er meget præciseret på baggrund af empiriske undersøgelser, kan vi ikke ændre den præcis som vi vil. Dog kan vi allokere sales tax (3,7%), der kan anses som en form for moms, da momsen kan fratrækkes i og med, det er staten der sælger cannabisen. Vi mener at disse 3,7% skal tillægges de 2,7% distribution cost, hvormed lønninger og husleje forbundet med distribuering af cannabisen er medregnet i selve prisen. Således vil prisen (45 kr.) på et gram cannabis være opdelt på følgende vis i vores scenarie: Lighting; 5,1% Production rent; 5,8% Production materials; 6,9% Labour grow; 2,7% Processing cost; 2,1% Producers Profit; 5,7% Distribution Cost; 6,4% Excise tax ; 54,9% Retailers' margin; 10,3% Producers tax; 0,0% Fig. 4: 1 gram dansk produceret cannabis til 45 kr. (Egen opdeling). Det næste problem som prisen på cannabis volder os, er at prisen gerne skulle udkonkurrerer de priser, som findes på de sorte markeder for cannabis. Sundhedsstyrelsen (2010) vurderer ud fra informationer fra politiet, at prisen på et gram cannabis svinger imellem 30 og 80 kroner. Vi mener i gruppen at prisen har den 63

svingende karakter i kraft af, at kvaliteten på cannabisen også svinger samt eventuelle mængderabatter. Gennemsnitsprisen er 55 kr. pr. gram, hvilket altså er 10 kr. dyre end den pris staten ville kunne sælge den til. På den måde kan det sorte cannabismarked elimineres. Ikke kun i kræft af, at prisen generelt ville være billigere, men også fordi forbrugeren oplever en fast pris og kvalitet samt en vis sikkerhed, hvis han vælger at købe cannabis af staten i stedet for af banderne. Scenariet kan opridses i punktform: - Cannabis lovligt med en aldersgrænse på 18 år. - Mængdebegrænsning til eget forbrug. - Produceret af den danske stat. - Distribueret af den danske stat igennem særlige cannabisbutikker. - Den danske stat har monopol på cannabismarkedet. - Prisen vil ligge på 45 kr. pr. gram. Den åbenlyse fordel ved denne procentvise opdeling af prisen er, for det første at produktionen er medregnet i selve prisen på cannabis. For det andet er distribueringsomkostningerne også medregnet i prisen på cannabis hvilket betyder, at hele industrien på teoretisk vis vil kunne opretholde sig selv. Ydermere vil en stor del af punktafgiften (excise tax) gå til behandling af cannabismisbrugere samt oplysning og forskning på området. Dette giver yderlige fordele som følge af den allokering, pengemængden som cannabissalg giver: Som tingene ser ud ved status quo, betaler skatteyderne for alle de misbrugere, der skal i behandling for cannabismisbrug og ikke mindst for de oplysningskampagner, der omhandler cannabis. Ved denne opdeling af prisen, kommer cannabisbrugerne selv til at betale for industriens opretholdelse samt de negative følgevirkninger cannabis kan medføre, hvis brugere kommer ud i misbrug. 64

5.2 Benefits Alternativet til status quo er nu bestemt. Vi vil det følgende afsnit samle de centrale benefits, som vi mener, er relevante ved en hypotetisk legalisering. 5.2.1 Afgifter Dette afsnit er dedikeret til, at estimere hvilket beløb den danske stat kan omsætte i afgifter på cannabis. Som vi tidligere har nævnt, vil staten have en vis omsætning i forbindelse med cannabisdistribuering. Cannabis vil ifølge vores scenarie koste 45 kr. pr. gram. Det er vigtigt, endnu en gang at understrege, at denne omsætning ikke er ment som en direkte indtjening til staten men et beløb, der skal bruges på behandling, oplysning og forskning indenfor cannabisområdet. Behandling af cannabisbrugere er blevet diskuteret tidligere, samt beløbet for hvad den danske stat bruger på behandling blev estimeret til 23.830.000 kr. Det interessante er nu, hvor meget cannabis der bliver indtaget i dagens Danmark. Kim Møller som vi tidligere har anvendt i andre situationer, har igennem sine analyser af politiets oplysninger om cannabissalg, fundet frem til at der bliver solgt 20 tons cannabis i Danmark pr. år (Beim 2011). Punktafgiften på et gram cannabis udgjorde som sagt 54,9% af prisen, altså 24,705 kr. Overført til de 20 tons cannabis, der bliver solgt, vil afgifterne give en indtjening på 494.100.000 kr. 9 Beløbene taler for sig selv: Indtjeningen på afgifterne langt overstiger prisen på behandling. Hertil vil vi argumentere for, at den danske stat vil kunne tilbyde en langt bedre behandling end den gør i dag. Desuden vil der være et kæmpe restbeløb, som vil blive brugt på oplysning til bl.a. unge cannabisbrugere 10. Desuden vil en stor del af beløbene også blive anvendt til forskning i nye og bedre behandlingsmetoder, samt generel erkendelse indenfor stoffet. 9 Tallet er ikke afrundet. 10 Generel oplysning til befolkningen 65

5.2.2 Allokering af politiets ressourcer Herunder vil vi se på de omkostninger indsatsen imod cannabis medfører, heriblandt politiomkostninger til beslaglæggelser, Christianiaindsatsen, sagsomkostninger og fængsling. I 2004 blev der fra politisk side bestemt, at politiindsatsen imod cannabis skulle intensiveres og den nuværende nul-tolerance politik blev indført. Denne indsats har kostet enorme mængder skattekroner. Denne beregning fokuserer ikke på de summer, der blev brugt, da der blev brugt flere ressourcer i starten af indsatsen og bødesatserne var langt lavere. Vi fokuserer på hvor mange penge, det vil koste samfundet fremover at opretholde den nuværende indsats og dermed også de ressourcer, der vil spares ved en legalisering. Da politiindsatsen imod cannabis primært kæmpes på to fronter og politiet ikke ønsker at oplyse de præcise omkostninger, må vi foretage nogle estimater for indsatsens omkostning. Størstedelen af indsatsen imod cannabis, foregår ved den såkaldte Christiania indsats. Politiet ønsker ikke at oplyse det præcise antal ressourcer, de bruger på Christiania. Men chefpolitiinspektør Per Larsen har tideligere udtalt, at der dagligt patruljerer mellem 20 og 30 mand på Christiania (Fyns Stiftstidende 2008) (Møller 2010a:130). Vi kan derfor estimere omkostningerne for Christiania indsatsen. 20-30 betjente pr. dag giver et gennemsnit på 25 betjente. 25 betjente med en arbejdsdag på 8 timer, giver 200 mandetimer om dagen 11. 200 mandetimer hver dag året rundt = 73.000 timer på et år. Da en politibetjent koster 327 kr. i timen (Justitsministeriet 2010:12) og der på årsbasis bliver brugt 73.000 timer på Christiania indsatsen, løber dette op i 23.871.000 12 kr. om året. Den årlige indsats kan derfor estimes til: 23.871.000 kr. 11 25*8=200 12 73.000 * 327 = 23.871.000 kr 66

Dette giver dog ikke det fulde billede, da der også foregår beslaglæggelser udenfor Christiania. Beregningen af denne omkostning tager udgangspunkt i, at kalkulere den tid politibetjente bruger på en beslaglæggelse. Ifølge Kim Møller (2010b) tager det ca. 80 minutter, at foretage en beslaglæggelse, skrive bøden og udfylde det medfølgende papirarbejde. Ifølge Justitsministeriet koster en politibetjent som sagt 327 kr. i timen (Justitsministeriet 2010:12). En bøde udstedelse der tager 80 minutter, koster altså 436 kr. Der blev i gennemsnit foretaget 8944 beslaglæggelser i Danmark om året mellem 2004 og 2009 (Se fig. 2). Ganges dette antal med udgifterne til bødeudskrivelserne, kommer vi frem til et beløb på 3.899.584kr 13. Beregner man politiomkostninger udelukkende ved, hvad det koster at beslaglægge og udstede bøder, løber det altså op i et samlet beløb på 3.899.584kr. Ud fra politiets statistikker ved vi, at ca. halvdelen af alle cannabis beslaglæggelser i Danmark, foretages i København. Men hvor mange af disse beslaglæggelser, der har forbindelse til Christianiaindsatsen er uvist. Ifølge Kim Møller (2010c) udgjorde Christiania omsætningen 2/3 dele af det samlede cannabis marked i København inden indsatsen i 2004. Vi ikke kan vide om det stadig forholder sig sådan, men vi bruger dette tal til, at estimere hvor stor en del af beslaglæggelsesomkostningerne, der skal trækkes fra, da den er foregået på grund af Christianiaindsatsen. Derfor skal 33,33% 14 trækkes fra de samlet omkostninger til bøde udskrivelser. Dermed bliver beløbet, fratrukket det, der kan associeres med Christiania blive 2.599.463 kr. Vi estimerer dermed, at politiindsatsen imod cannabis sammenlagt er minimum 26.470.463 kr. om året. Det reelle tal kan være højere, da politirazziaer mv. der ikke har med Christianiaindsatsen at gøre, ikke er talt med. Derudover vil en del af beslaglæggelserne resultere i mere end bare en bøde, som også er en omkostning ved rigsadvokaten, domstole og fængslerne. På baggrund af tal fra rigsadvokaten har vi beregnet, at en narkotikasag (som cannabis hører inde under) gennemsnitlig koster 1.631,87 kr. at behandle (bilag 2). Dog 13 8944 * 436kr = 3.899.584kr 14 2/3 af 50% 67

er omkostningerne meget varierende ud fra størrelsen på sagen. Samtidig har vi fundet frem til, at gennemsnitsprisen for en fangedag i 2008 var 1.370 kr. (Kriminalforsorgen 20.05.2011). Politiet ønsker dog ikke at meddele hvor mange sager, der har været i forbindelse med cannabis samt hvilke straffe det har medført. Derfor har det ikke været muligt at beregne denne omkostning. En rapport fra WHO (2002) undersøger, hvorvidt en strammere lovgivning og nultolerance påvirker forbruget. Konklusionen er at hverken strammere lovgivning, nul tolerance eller afkriminalisering, har nogen påvirkning på forbruget af cannabis. Lovgivning har dermed ingen påvirkning på forbruget. Derudover viser undersøgelsen, at en større indsats imod illegale stoffer er dyr og ineffektiv. Der er højst en midlertidig effekt på prisen, men ingen reel effekt på udbuddet og efterspøgslen. Derudover medfører kriminalisering og sanktioner for besiddelse, en stigning i antallet af sigtede personer, hvilket har sociale og økonomiske konsekvenser (WHO 2002:20-22). Kim møller (2010a) argumenterer for, at priselasticiteten på cannabis er meget lav. Så selvom det endelig skulle lykkedes for myndighederne, at presse sælgerne så meget, at prisen på cannabis stiger markant, vil dette ikke resultere i et reduceret forbrug, men kun øge den samlede værdi i markedet samt skabe yderlig marginalisering af især problembrugerne. I 2004 skrev politidirektør Hanna Bech Hansen i et internt notat til justitsministeriet at: Det er samtidig Københavns Politis vurdering, at hashhandlen vil flytte ud i gademiljøet i København samt til hashklubber, og at der dermed skabes grundlag for at skabe markeder, hvor kunderne ikke blot får adgang til hash, skunk mv., men også til hårdere stoffer (Dahlin 2008). Derefter vurdere hun, at en udvidet indsats ikke vil medføre en mindsket omsætning af cannabis i København (Ibid). Ydermere skriver Kriminalassistent Tom Guldbæk Olson i 2009: Ved et tilbageblik må det konstateres, at den kontrolmæssige indsats mod brugen af cannabis ikke har haft den tilsigtet virkning og har derfor været uden særlig betydning (Stampe 2009). Samtidig kan vi konstatere at der stadig her i 2011, er en åbenlys hash handel på Christiania, samt flere andre steder i København (Buch 2011). 68

Tager man det ovenstående i betragtning, må en fortsat nul-toleranceindsats vurderes at være en negativ NPV, da den er dyr, ineffektiv og har bragt andre problemstillinger med sig. Det beløb der bruges på den nuværende indsats har alt for store offeromkostninger, da de penge der bruges på dette område, vil kunne allokeres til andre politiindsatser. En legalisering af cannabis vil altså frigøre politi ressourcer, som kunne allokeres til fx bekæmpelse og opklaring af menneskehandel, vold og indbrudssager. 5.2.3 Sociale gevinster Vi vil i det følgende afsnit, ud fra Luhmann og Teubner, analysere hvad en legalisering af cannabis vil have af konsekvenser for brugerne. 5.2.3.1 Af-marginaliseringen Selvom Luhmann er af den opfattelse, at lovgivning ikke kan løse sociale, mener vi alligevel, blandt andet på baggrund af Teubner, at dette kan være muligt vedrørende brugen af cannabis. Som beskrevet i afsnittet om sociale konsekvenser ved status quo, skaber forbuddet imod cannabis en marginalisering af brugerne. Efter en legalisering kan samfundet undgå at marginalisere en stor del af befolkningen. Det, at så mange unge mennesker i dag bruger cannabis, og derfor risikerer at blive udsat for marginalisering og eksklusion på baggrund af denne anvendelse, vil forsvinde ved en legalisering. De unge mennesker vil ikke længere skulle kæmpe imod eksklusion, og vil derfor have bedre fremtidsmuligheder. En sådan afkriminalisering vil gavne samfundet, da det skaber mulighed for, at en større del af de unge vil få en uddannelse. Vi vil senere i analysen komme mere præcist ind på, hvordan afkriminaliseringen vil påvirke uddannelsesniveauet hos de unge. Vi kan fjerne tabuet omkring cannabis og åbne op for emnet. Skabe bedre muligheder for en dialog, som cannabisbrugerne vil deltage i, fordi de ikke længere behøver at frygte stemplingen pga. deres forbrug cannabis. Samtidig kan vi oplyse vores unge mennesker bedre, altså ikke skræmmekampagner, men i stedet saglig og faglig oplysning på området. Som beskrevet i afsnittet om Luhmann og Teubner kan dette også være med at 69

styrke troen på systemet, da de signaler systemet sender stemmer mere overens med brugerenes egne oplevelser. Et retssystem der kun blander sig hvor det er nemt for individet at forstå hvorfor, vil fremstå mere legitimt i individets øjne - i forhold til et system som dikterer normer og moral. En styrket tiltro til systemet kan også gøre folk mere lydhøre overfor andre regler og advarsler, som systemet fremlægger. En fuldstændig af-marginalisering af cannabismisbrugere er selv ved en legalisering ikke mulig. Som ved alle andre misbrug er der stadig stor risiko for at blive marginaliseret. Efter en legalisering vil vi dog undgå at forstærke risikoen, fordi cannabismisbrugeren ikke længere risikerer en marginalisering på grund af lovgivningen. Ved en legalisering behøver misbrugerne heller ikke frygte at blive dømt som kriminel, hvis de ønsker behandling. Man kan forstille sig, at dette vil få flere til at søge hjælp tidligere. Samtidigt kan man håbe på, at der ved en legalisering vil ske en udvikling på behandlingsområdet. 70

5.2.4 Nye arbejdspladser Ved en legalisering hvor staten producerer og sælger cannabis, vil der skabes nye arbejdspladser i produktions- og salgsleddet. Disse nye lovlige arbejdspladser vil både skabe vækst og skatteindtægter for staten. Vi har valgt ikke at lave en udregning af dette, da vi ikke ved i præcist hvilket omfang, der skal ansættes for at opretholde produktionen, samt at vi ikke har præciseret i scenariet, hvor mange cannabis butikker der skal være. Hvor mange der vil blive ansat er derfor uvist. Omkostninger til ansættelser vil være inddækket i prisen på cannabis, så de nye arbejdspladser vil ikke fungere som en udgift for staten, men en indtægtskilde i form af indkomstskat. 5.2.5. Bedre kvalitet Herunder vil vi belyse, nogle af de fordele en legalisering af cannabis vil have på cannabis kvaliteten og dens sundhedsskadelige potentiale. Da der i sagens natur på nuværende tidspunkt ikke findes nogen form for kontrol på det sorte marked, kan noget af det cannabis der sælges være blandet op med tilsætningsstoffer. Dette gøres for at opnå en bedre konsistens og massefylde, og derved kunstigt forbedre værdien. En britisk undersøgelse af hvilke tilsætningsstoffer der blev fundet i beslaglagt hash, var af varierende sundhedsskadelighed. Der blev bl.a. fundet lakrids, bivoks, madolie, jord, plastik, terpentin, motor olie og dyrekskrementer (CRISP 2002, citeret i Newcombe 2004:13-14). Der dog endnu ikke lavet nogen undersøgelser om hvor stort problemet er i Danmark, men man kan forstille sig at forholdene er lignende i Danmark. Ved en legalisering ville man undgå, at disse elementer bliver tilført og dermed forbedre kvaliteten. Derudover har der været en tendens i de seneste år til at forædle cannabis, det resultere i at der er flere typer af ekstremt kraftig cannabis på markedet (BT 2003). I gamle dage kunne man kun købe den almindelige hash, hvor THC-indholdet, der giver rusen var på 4-12 procent, men vi har set en gradvis udvikling af hashen, så vi i dag finder skunk og scuff med et THC-indhold fra 10-45 procent, og i december beslaglagde vi hash af typen Ice, der havde et THC-indhold på 78 procent - chef for 71

narkotikabevillingsafdelingen, kriminalinspektør Ole Wagner (Ibid). Disse højpotente typer af cannabis mistænkes at have større risiko for at give psykiske symptomer. Ved en legalisering kunne man muligvis udelukke de farligste og ledsage de stærke cannabistyper med en advarsel for de øgede risici forbundet med indtagelse af disse. 5.2.6 Lav tilgængelighed for unge Herunder vil vi belyse problematikker ved tilgængelighed af cannabis for unge brugere under det nuværende forbud. Samt mulige samfunds gevinster på dette område ved en legalisering, både på kort og lang sigt, fx tilføjelse af en alders begrænsning. En af problematikkerne ved forbuddet er, at der ingen aldersgrænse kan sættes på cannabis, som man fx ser det med alkohol. Det er lige forbudt, og dermed også lige tilladt, for den voksne at ryge, som det er for børn. Dermed er det i princippet lige så ubesværet for den 12-årige at købe cannabis, som det er for den 30-årige. Der er bred enighed blandt eksperter i, at cannabis rygning i en ung alder er problematisk. De tidlige teenageår er vigtige for udviklingen af grundlæggende sociale kompetencer og lægger grundstenene for det fremtidige ambitionsniveau. Cannabis rygning frarådes derfor for unge. Sammenhængen mellem en tidlig debut og problemer som manglende uddannelse, arbejdsløshed, kriminalitet, psykiske problemer, samt brug af andre stoffer, er stærk (Ege 2006). Men dette skal ikke forstås som, at cannabis rygning forudsætter disse problemer, da dette ikke er tilfældet. Det tyder på, at dem der begynder cannabis rygning i en tidlig alder, i forvejen er dem der havde størst risiko for at få de overstående problematikker, men at cannabis fastholder og forstærker problemerne. Samtidig har unge der ryger før de fylder 15 år, en større risiko for at udvikle afhængighed end de der debuterer senere (Ibid). En Australsk/New Zealandsk undersøgelse har set på sammenhængen mellem tidlig cannabis rygning og uddannelsesniveau. Undersøgelsen viste, at selv efter at der er taget hensyn til de præeksisterende faktorer, var der en sammenhæng mellem rygere der startede inden de fyldte 16 og risiko for at forlade skolesystemet uden kvalifikationer. Det viste sig, at dem der havde røget over 100 gange ved 16 års alderen, havde over tre 72

gange så stor risiko for at droppe ud, sammenlignet med dem der aldrig havde røget. Dem der havde røget få gange havde en let forhøjet risiko. Undersøgelsen, for dem der først havde røget mellem 16 og 18 års alderen, viste at rygning fra den alder ingen påvirkning havde på, om de var startet på universitetet som 21-årige. Dog var der en lille sammenhæng mellem dem der debuterede mellem 18 og 20 års alderen, og om de havde fået et universitets grad inden 25 års alderen. Dette bekræfter flere tidligere undersøgelser i, at stort eller hyppigt forbrug af cannabis har en større påvirkning på unge brugere, og at påvirkningen formindskes ved øget alder (Fergusson, Horwood, Beautrais 2003). Der er tre hypoteser til den ovenstående sammenhæng mellem tidlig debut og manglende kvalificerende uddannelsesresultater. Den ene er kognitiv svækkelse, den anden er amotivations syndromet og den tredje er den sociale kontekst som cannabis købes og indtages i. De to første er af mindre signifikans, da de også vil påvirke de ældre i samme grad som de yngre. Undersøgelsen fandt derfor frem til, at den sociale kontekst har størst indflydelse på de unge. Den sociale kontekst hvorved cannabis anskaffes og bruges, fremmer attituder og værdier der opfordrer til skole frafald og derved begrænser fremtidige muligheder for uddannelse. (Fergusson, Horwood, Beautrais 2003). En legalisering medfører ikke blot en aldersgrænse, som påvirker at det vil være sværere for de yngste at købe cannabis. Det vil også medføre normsæt og opdragelse til en fornuftig omgang med stoffet. Samtidig vil man undgå, at en stor del af den unge befolkning kommer i direkte kontakt med det kriminelle miljø, som kan tiltrække (især marginaliseret) unge til at følge en kriminel løbebane. Går vi ud fra at tallene fra den australsk/newzealandske undersøgelse kan overføres til Danmark, bør en del af antallet af ufaglærte unge kunne forklares med en tidlig cannabis debut. Ifølge sundhedsstyrelsens MULD rapport 2008, havde 33 % af de 16-20-årige i 2008 prøvet at ryge cannabis mindst en gang (tabel 3,2). 66,5 % af disse har haft en debutalder, som gør at de har højere risiko for at droppe ud af skolen uden kvalifikationer til arbejdsmarkedet (tabel 3,7). (Sundhedsstyrelsen 2009). Vi har lavet en 73

beregning som ses i den fulde længde i bilag 3. Kunne man ved en legalisering med en aldersgrænse på 18 år, sammen med en forebyggende indsats 15, minimere eller helt eliminere at unge under 16 år kommer i forbindelse med cannabis, og derved heller ikke kommer i kontakt med det miljø hvor cannabis i dag sælges, ville ca. 2 % ekstra pr. årgang ifølge vores beregning få en uddannelse. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at en faglært gennemsnitligt bidrager med 2,6 mio. kr. mere end en ufaglært igennem et helt liv. Tages der udgangspunkt i, at de ufaglærte bliver uddannet efter den nuværende fordeling i uddannelser, vil en gennemsnitlig udlært igennem livet bidrage med 4,4 mio. kr. mere end en ufaglært (Dalskov 2009) Da dette er udregnet udfra alderen 18 til 80 år, vil en udlært gennemsnitlig bidrage til samfundsøkonomien med 70.968 kr. ekstra om året 16. Dette hænger sammen med, at ufaglærte generelt har en dårlig arbejdsmarkedstilknytning og i gennemsnit har 10 års mindre fuldtidsbeskæftigelse igennem et helt liv sammenlignet med personer med erhvervs eller videregående uddannelser (Dalskov 2010). Hvis vi tager befolkningstallet for de kommende årgange målt på det nuværende 17 antal af 2-11 årige, finder vi et gennemsnitligt befolkningstal på 62898,4 personer per årgang. Hvis en årgang får en næsten 2% 18 stigning i personer med en kompetencegivende uddannelse, vil det betyde at 1235 personer ekstra får en uddannelse. Det vil betyde en yderligere samfundsøkonomisk indtjening på 87.645.480 kr. om året pr. årgang 19. Dette vil akkumuleres til store beløb om året. Herunder er en model af den samfundsøkonomiske effekt, hvis en legalisering blev gennemført i dag, og man begyndte at måle effekten fra det år, årgang 2000 fylder 18 år. 15 Fx saglig oplysning samt en konstruktiv opdragelse til mødet med cannabis. Uddybes senere. 16 Dette er et gennemsnitligt beløb ud fra de 62 (18-80) aktive år. 17 2011 18 Dette tal er reelt 1,9640775% 19 Dette er udregnet ud fra antallet af ekstra uddannet personer og det beløb de gennemsnitlig vil tjene yderligere fra de fylder 18 år til de fylder 80 år. Dette beløb vil reelt variere, da de fleste stadig er under uddannelse i 18 års alderen, og tjener mere i de senere år. 74

Millioner Gruppe 12 Roskilde Universitet: SamBas 19.1 30.05.2011 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Effekt på samfundsøkonomien pr. år. 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Egen beregning Fig. 5: Effekt på samfundsøkonomien pr. år (Egen udregning) Påvirkningen fra det stigende uddannelsesniveau er først synlig på samfundsøkonomien på længere sigt. Den øgede uddannelse hos de første unge vil medføre, at man i år 2018 vil få en samfundsøkonomisk effekt på 87,6 millioner. I 2027 vil 10 årganges uddannelseseffekt give et afkast på 876,4 millioner det enkelte år. Denne tendens vil fortsætte indtil det 62. år, hvorefter tallet vil stagnere. 5.2.7 Hårdere stoffer og cannabis Der kan i forbindelse med en afkriminalisering af cannabis ikke aflæses noget entydigt mønster for, om forbindelsen mellem cannabis og hårdere stoffer forstærkes eller svækkes. Dog er der intet i tallene fra den hollandske artikel (kap. 3.3.) der taler for, at en større andel af de yngre cannabisbrugere i forhold til de ældre brugere, udvikler et misbrug med et af de hårdere stoffer. Ved en afkriminalisering af cannabis ses der umiddelbart en ændring i forbruget af de hårdere stoffer. Dog kan denne ændring ikke isoleres til entydigt at være forbundet med afkriminaliseringen, men at flere faktorer spiller ind, såsom udvikling i trend og kultur. I vores scenarie bliver cannabis legaliseret og ikke kun afkriminaliseret. Derfor kan der opstå en større adskillelse mellem cannabis og hårde stoffer, bl.a. på grund af de forhold vi beskriver i kapitel 3.3.6. Da en afkriminalisering ikke medfører flere 75

problembrugere, formoder vi at en legalisering heller ikke vil. 5.3 Costs I dette afsnit præsenterer vi de centrale costs, en legalisering af cannabis i Danmark vil medføre. 5.3.1 Manglende bødeindtægter Herunder vil vi se på de årlige bødeindtægter, som vil forsvinde ved en legalisering. For at finde et realistisk tal for hvor mange penge politiet årligt kan forvente i bødeindtægter, vil vi se på antallet af beslaglæggelser, der er foretaget de seneste år. Vi ser ikke på de administrative udgifter forbundet med pengeopkrævning af bøder. Da den nuværende politi indsats har kørt fra 2004, har vi taget gennemsnittet af beslaglæggelser fra år 2004 til 2009. Det gennemsnit er 8944 pr. år (Se fig, 2). Ved de nuværende regler er bødesatserne bestemt ud fra det antal gram cannabis, der beslaglægges samt antallet af tidligere forseelser. Her under er der en tabel på hvordan bødesatserne fordeler sig. Fig. 6: Bødesatser (Københavns Politi, station Amager sekretariat) Politiet har ikke villet oplyse de præcise bødeindtægter, og der er for mange variabler til at kunne lave et realistisk estimat. Men vi kan regne os frem til en minimums bøde indtægt på 8944*2000kr = 17.888.000kr. Vi kan se ud fra en figur i Narkotika situationen 2009, at langt de fleste 76