Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole

Relaterede dokumenter
Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

BESKRIVELSE AF KVALITETSARBEJDET PÅ CENTRET FOR VOKSENUDDANNELSER

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

2010 Vi arbejder dagligt for, at:

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

TG S KVALITETSSYSTEM

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetskoncept. Skive College

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

MIO-møde tirsdag

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Beskrivelse af systemets principper

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Udvikling en del af hverdagen

Trivselsundersøgelse

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

SELVEVALUERING GHG

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Disposition. 2

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Procedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014

Guide til en god trivselsundersøgelse

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Guide til en god trivselsundersøgelse

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Bilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Vejledning for klubbydelsplansarbejdet

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Notat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Guide til en god trivselsundersøgelse

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt

Godkendt: 16/

02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter

Transkript:

Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12. januar 2017 RHS en klasse bedre Roskilde Handelsskoles kvalitet søger vi løbende at forbedre, ved at holde fokus på: Elever/kursisters uddannelsesbehov Alle medarbejdere har betydning og værdi for RHS Arbejder i netværk, deler viden, er dialog baseret og har fokus på innovation RHS har hele tiden fokus på et godt studie- og arbejdsmiljø. Summen og kvaliteten af vores undervisning, indsatsområder, administrative arbejdsgange osv., skal til stadighed lede frem mod en god handelsskole som helhed.

Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med kvalitetsarbejdet 4 Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet 4 1. Principper for kvalitetsarbejdet 6 1.1 Formål og mål 6 1.2 Sammenhængen med skolens strategi og mål 6 1.3 Kvalitetscirklen 7 1.4 Ressourcestyring 7 1.5 Deltagelse i netværk og samarbejder 7 1.6 Forståelse af begrebet kvalitet 8 2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet 9 2.1 Årshjul 9 2.2 Den løbende informationsindsamling 10 2.3 Evaluering 10 2.4 Handleplaner og opfølgningsplaner 11 2.5 Ressourcestyring 11 Bilagssamling Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelser og lovkrav 13 Bilag 2: Model for årsrapport m.m. 18 Bilag 3: Procedure vedr. elevtrivselsundersøgelser 22 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 2

Indledning Notatet beskriver hvordan vi løbende sikrer og udvikler kvaliteten af undervisningen, studie- og arbejdsrammerne, administrative arbejdsgange, ledelsesopgaver, infrastrukturen alt i alt måden vi driver uddannelse på og dermed vores kvalitetsarbejde. Notatet beskriver systematikken på institutionsniveau. Med udgangspunkt i dette notat, har hver uddannelsesafdeling udarbejdet et notat der beskriver kvalitetsarbejdet på afdelingsniveau. Notatet er inddelt i tre niveauer: det strategiske, taktiske og operationelle niveau (figur 1). Hvert niveau er forsøgt fastholdt i bestemte kapitler og i bilagssamlingen. Strategisk niveau (kapitel 1) Taktisk niveau (kapitel 2) Operationalt niveau (bilagsamling) Figur 1. Niveauer af kvalitetsarbejdet fordelt på notatets kapitler og bilag. Notatet bliver løbende revideret ift. nye regler, love, bekendtgørelser og vejledninger der bliver udmeldt af Undervisningsministeriet (UVM). f/chefgruppen Carsten Nielsen Udviklingschef Roskilde Handelsskole Januar 2017 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 3

Formål med kvalitetskonceptet Formålet er at skabe et koncept der fungerer som et fælles grundlag for ledelsen, administration, lærere og alle medarbejdere samt interesserede eksterne parter. Konceptet indeholder principper og sætter rammer for tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet Roskilde Handelsskole er én skole, med stabsafdelinger samt tre uddannelsesafdelinger. Kvaliteten af arbejdet på uddannelsesafdelingerne skal relatere til både deres uddannelsesbekendtgørelser og kvalitetsbekendtgørelser samt til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. På Center for voksenuddannelser skal kvalitetsarbejdet også relatere til de overordnede retningslinjer vedtaget i det regionale VEU-center samt retningslinjerne omkring videre- og efteruddannelsessamarbejdet med Erhvervsakademi Sjælland. Kvaliteten af arbejdet i skolens stabsafdelinger relaterer til de overordnede bekendtgørelser og lovkrav på erhvervsskoleområdet samt til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. Nedenstående figur viser denne kompleksitet i kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 4

Roskilde Handelsskoles strategi Overordnet kvalitetskoncept Skolens og afdelingers handleplan Evaluering Evaluering Evaluering Evaluering EUD/EUXkoncept HHXkoncept CFV-koncept (AMU, ÅU, AU) Stabe og funktioner *BEK x, y *BEK x, y *BEK x, y *VEUcenter krav *koncept fra EASJ *BEK x, y Figur 2: Referencepunkter i kvalitetsarbejdet * Bekendtgørelser findes i bilag Kompleksiteten giver følgende udfordringer: Der stilles forskellige krav til afdelingernes kvalitetsarbejde og selvom der er tale om én skole med én strategi, er der en naturlig variation i afdelingernes praksis, evalueringskultur, arbejdsmåder osv. Det giver nogle udfordringer i forhold til at have tværgående og ens skabeloner, principper, procedurer m.m. Der bliver foretaget evalueringer i adskillige lokale fora, hvis resultater i aggregeret form skal bruges i forbindelse med overordnede analyser i andre fora. Det giver nogle udfordringer i forhold til at sikre en meningsfuld systematik uden overflødigt bureaukrati. For at sikre et meningsfuldt kvalitetsarbejde, søger vi en fornuftig balance mellem de nævnte udfordringer. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 5

1. Principper for kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om Roskilde Handelsskoles kvalitetsarbejde på strategisk niveau og sammenhængen med skolens strategi, værdier, handleplaner m.m. 1.1. Formål og mål Formålet med kvalitetsarbejdet er at: sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen så skolens elever/kursister opnår et højt læringsudbytte og trives godt sikre og udvikle kvaliteten af vores administrative arbejdsgange sikre og udvikle kvaliteten af skolen som arbejdsplads og professionel organisation, hvor alle medarbejdere trives godt og udvikler sig Målet med vores arbejde er, at vi på forskellige niveauer og i forskellige funktioner i organisationen har relevant viden, der sætter os i stand til at vurdere i hvilken udstrækning: Ressourcerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (ressourcer omfatter infrastruktur, det pædagogiske miljø, medarbejderkvalifikationer, ledelseskvalifikationer etc.) Processerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (processer er fx optagelsesprocedurer, undervisningen, studieadministration, praktikophold, vejledning. Hertil kommer regnskab, løn, IT, bibliotek, bygninger, kantine etc.) Resultaterne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (resultater er fx nøgletal for gennemførelse, fravær, udviklingen i karakterer, dimittendernes beskæftigelsesforhold, personaleomsætning, arbejdsmiljø- og trivselsvurderinger etc.) 1.2. Sammenhæng med skolens strategi og mål Kvaliteten af og indholdet i vores arbejde skal bidrage til realiseringen af skolens strategi, mål og værdier. Se figur 2 samt Roskilde Handelsskoles strategi 2020. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 6

1.3. Kvalitetscirklen Et bærende princip for vores kvalitetsarbejde er logikken i kvalitetscirklen (figur 3). Logikken består i, at vi først udarbejder en strategi og formulerer mål (konkrete aktiviteter, indikatorer, en kvalitativ tilstand osv.). Derefter gennemfører vi målrettede indsatser og evaluerer dem, for at følge op og lave handleplan med ændringsbehov, løsningsforslag og nye indsatser. Handling (opfølgning) Planlægning (strategi, mål) Afrapportering (evaluering) Udførelse (praksis) Figur 3: Kvalitetscirklen 1.4. Ressourcestyring Det overordnede formål med at implementere, fastholde og udvikle en effektiv ressourcestyring er, at sikre en fornuftig sammenhæng mellem aktiviteter og anvendt ressourceforbrug. Da tildelingen af ressourcer pr. aktivitet til stadighed reduceres, er et stærkt fokus på dette område en forudsætning for, at Roskilde Handelsskole også fremadrettet kan være et attraktivt valg som uddannelsessted. Ressourcestyringen vil især koncentreres om medarbejdere (løn, arbejds- og undervisningstid, undervisningsformer, fravær, trivsel mv.), drift (bygninger og deres udnyttelse, energi mv.), samt indtægter (taxametre, projekter mv.). En stor del af disse data men langtfra alle vil være økonomidata. På outputsiden koncentreres ressourcestyringen om elever/kursister og hvad dertil hører af parametre (optag, frafald, fravær, karakterer, trivsel, tilfredshed mv.). 1.5. Deltagelse i netværk og samarbejder Mål med at deltage i netværk og samarbejdsprojekter er: at medvirke i konkrete og relevante udviklingsprojekter at indhente og udvikle ny faglig eller pædagogisk viden at sikre at skolen forbliver en vidende, udviklingsorienteret og attraktiv organisation og arbejdsplads. Skolen deltager i de relevante netværk og samarbejdsprojekter, der tilfører skolen værdi. Afdelingernes netværkssamarbejder fremgår af afdelingernes kvalitetskoncept. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 7

1.6. Forståelse af begrebet kvalitet Alle kan være enige om, at vi skal stræbe efter høj kvalitet. Afhængigt af position og interesse bliver begrebet kvalitet brugt med forskellige betydninger, som godt kan være i konflikt med hinanden. At der er høj kvalitet i en given uddannelse kan blandt andet betyde: at eleverne/kursister lærer noget fagligt og metodisk at eleverne/kursister udvikler sig personligt at der er en høj gennemførelse/lavt frafald at der er en effektiv udnyttelse af infrastruktur og en effektiv ledelse samt fleksibel administration I det daglige arbejde, kan der også være forskellige syn på, hvad der er god praksis i undervisningen eller ved løsningen af administrative opgaver. Når skolen og afdelingerne sætter mål for arbejdet, indgår overvejelser af hvad der menes med kvalitet eller god praksis i den givne sammenhæng og hvad vi konkret vil opnå med indsatsen. Fælles konkrete mål sikrer mulighederne for, at vi arbejder i samme retning. Succeskriterier og konkrete mål præciserer hvor vi skal sætte ind og gør det lettere efterfølgende at vurdere, i hvilken udstrækning vi har nået målet og hvordan vi eventuelt bør følge yderligere op. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 8

2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om kvalitetsarbejdet på det taktiske niveau. Det er fx skolens procedurer for løbende informationsindsamling, evalueringer, arbejdet med handleplaner og opfølgningsplaner. 2.1. Årshjul Rammerne for kvalitetsarbejdet ligger tidsmæssigt relativt fast. Nedenstående figur viser de overordnede linjer i tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. En nærmere beskrivelse af afdelingernes kvalitetsarbejde, fremgår af de respektive afdelingsbeskrivelser. Maj - Juni Evaluering af årets resultater ift strategi, mål og budget Vurdering af udbud Ressourcestyring Nye indsatsområder identificeres August - September Skoleårsstart Mål for faglig/pæd. udv. Opfølgning på junis evalueringer Forberede trivselsundersøgelser Marts - April Strategi Mål Evalueringer, UV-fagevalueringer Input til nye indsatsområder Oktober - November Gennemføre trivselsundersøgelser Evaluering og opfølgning Behovsopsamling Budgetplan Januar - Februar Budget, regnskab, handleplaner Bearbejde trivselsresultater November - December Strategi og HP Budgetarbejde Planlægning af nyt kalenderår Trivselsresultater Figur 4: Årshjul for kvalitetsarbejdet på overordnet niveau Årskalender og gennemførelsen af elevtrivselsundersøgelser beskrives i bilag 3. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 9

2.2. Den løbende informationsindsamling Roskilde Handelsskole indsamler løbende datamateriale, der på forskellig vis dokumenterer skolens resultater, bl.a. hvordan elever/kursisterne, medarbejdere, afdelingerne og skolen som helhed præsterer. Ligesom der fx undersøges, hvordan trivslen og tilfredsheden er, både på skoleniveau og på afdelingsniveau. En nærmere beskrivelse af den eksakte dataindsamling på uddannelserne fremgår af afdelingsbeskrivelserne. Datamateriale indsamles ud fra det fælles RHS årshjul. Tilsynsopgaver udføres løbende ift. gældende bekendtgørelser og lovkrav fra Undervisningsministeriet (UVM), og rapporteres løbende til chefgruppen samt bestyrelsen. Opfølgning foretages af de respektive chefer. 2.3. Selvevaluering Dette afsnit beskriver to typer af evaluering, dvs. evaluering på uddannelserne og evalueringen i stabe/funktioner. Evalueringen på uddannelsesniveau Fælles for uddannelsesbekendtgørelserne er, at de nok definerer selvevalueringsbegrebet, men efterlader et væsentligt rum for, at afdelingerne selv skal definere nogle kriterier for god praksis (disse findes i afdelingskoncepterne). Roskilde Handelsskole har valgt at evalueringer af egen praksis skal: være baseret på dækkende og nuanceret dokumentation vedrørende det område evalueringen skal belyse omfatte refleksion og kritisk diskussion indeholde vurderinger af praksis og føre frem til handling, der kan fastholde eller ændre praksis bygge på gensidighed og deltagerinvolvering, så de grupper der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får tilbagemelding være støttet aktivt af ledelsen Initiativet til at igangsætte evalueringer af egen praksis og ansvaret for at sikre at de gennemføres, ligger hos afdelingsledelsen. Hver afdeling gør rede for rammerne for evaluering i deres afdelingskoncept, bl.a.: hvordan afdelingen vælger nøgleområder til evaluering hvordan forskellige aktører inddrages i fortolkningen og refleksionen over data/resultater hvordan skolens handlingsplaner for fx øget gennemførelse indgår Det er vigtigt at evalueringsprocesserne er bredt forankret på afdelingen. Det betyder ikke at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder, at relevante grupper skal have mulighed for at bidrage, få tilbagemelding osv. For at sikre en forankring af kvalitetsarbejdet bør afdelingsledelsen nedsætte en gruppe, der tilrettelægger processen og udvælger nøgleområder. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 10

Evalueringer i stabe og funktioner: Her følges ledelsens årshjul for mål, handleplaner og opfølgning samt budget og regnskabsinstrukser. Der arbejdes ud fra de samme skabeloner. De enkelte stabe/funktioner tilrettelægger den specifikke tidsplan for evalueringsarbejdet. Der arbejdes ud fra skolens fælles udviklede skabeloner for mål-indsatsområder-handleplaner-opfølgning. 2.4. Handlingsplaner/opfølgningsplaner Den information og viden som de forskellige dele af kvalitetsarbejdet leverer, indarbejdes i arbejdet med strategi, mål og handleplaner. En handleplan/opfølgningsplan udarbejdes som et (kortfattet) dokument, der indeholder: Hvad der følges op på, hvem har været involveret, hvem skal have tilbagemelding Beskrivelse af målopfyldelse, ændringsbehov, løsningsforslag 2.5. Ressourcestyring Det overordnede formål med at implementere, fastholde og udvikle en effektiv ressourcestyring er, at sikre en fornuftig sammenhæng mellem aktiviteter og anvendt ressourceforbrug. Da tildelingen af ressourcer pr. aktivitet til stadighed reduceres, er et stærkt fokus på dette område en forudsætning for, at Roskilde Handelsskole også fremadrettet kan være et attraktivt valg som uddannelsessted. Ressourcestyringen vil især koncentreres om medarbejdere (løn, arbejds- og undervisningstid, undervisningsformer, fravær, trivsel mv.), drift (bygninger og deres udnyttelse, energi mv.), samt indtægter (taxametre, projekter mv.). En stor del af disse data men langtfra alle vil være økonomidata. På outputsiden koncentreres ressourcestyringen om elever/kursister og hvad dertil hører af parametre (optag, frafald, fravær, karakterer, trivsel, tilfredshed mv.) Der eksisterer efterhånden et antal rapporteringsværktøjer, der er knyttet til de systemer som skolen er pålagt at benytte (økonomi-, løn- og elevadministrationssystemer). Den største udfordring ligger derfor i, at integrere data fra disse systemer og sammensætte en overskuelig fremstilling. Med henblik på en fortsat optimeret ressourcestyring, arbejder skolen løbende med effektiv ledelsesinformation, herunder fokus på en yderligere integreret præsentation af data m.m. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 11