Aktuelle tendenser i boligbyggeriet



Relaterede dokumenter
Tendenser på boligmarkedet

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

Fremtidens Nordøst Amager

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.

Fremtidens kunder i byggemarkeder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Energi og teknologi i fremtidens byggeri. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Byer i 21 årh. - hvordan?

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Byboliger. i forandring

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Byggeri og boligforhold

Oversigt over bygningsmasse

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Er hele Danmark Udkantsdanmark? Muligheder for livet på landet mod 2025?

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Byggefi rmaet Johansen

Kastanjehaven. passivhuse i nørholm

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Udfordringer ved udkantsproblematikken

Præsentation af bosætningsanalysen

Transkript:

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t

Bolig hjem Boligløs eller hjemløs? - En bygning og er en fysisk genstand - En bolig er en bygning med en særlig funktion - Et hjem er en følelsesmæssig relation til et sted

Bolig hjem Professionelle taler om boliger, mens beboere taler om et hjem Derfor taler vi ofte forbi hinanden!

Tendenser i boligbyggeriet Hvor kommer de nye strømninger fra? Teknologisk udvikling Materialer, teknik, produktionsformer, etc. = Nye muligheder Kulturel / samfundsmæssig udvikling demografi, familiemønstre, værdier, velstand, miljø etc. = Nye behov

Tendenser Urbanisering Bæredygtighed Globalisering Boligen som showroom Individualitet Ændrede familiemønstre Fællesskab Opgøret med 1970 ernes universalisme By forstad - land Boligens øgede betydning som hjem

Urbaniseringen Betydningen i udkanten lukning af landsbyer, nedrivning

Urbaniseringen Betydning i vækstområderne segregering i stor skala

Urbaniseringen Tænketanken Byen 2025: Bland ejerformer og boligformer Betydning på regionalt niveau UDKANTSDANMARK

Bæredygtighed Danmarks samlede energiforbrug i det 20. århundrede

Bæredygtighed Energiforbruget til opvarmning af danske boliger siden 1980 PJ 250 200 150 100 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Faktisk Klimakorrigeret

Bæredygtighed Hvorfor er det ikke lykkedes at reducere energiforbruget? Teknisk udvikling Stramninger i bygningsreglementet (øget isolering osv.) Alligevel er det ikke lykkedes at nedbringe energiforbruget til opvarmning af de danske boliger Hvad er forklaringen?

Bæredygtighed Øget velstand = øget forbrug Øget forbrug - også forbrug af kvadratmeter 2014: 52 m 2 /pers. (1918: 1,6 m 2 /pers.) 2003: 540.000.000 m 2 1940: 150.000.000 m 2

Bæredygtighed Gyngerne og karrusellen Indeks 1980=100 Klima korrigeret 150 100 50 0 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Opvarmet areal Endeligt energiforbrug Endeligt energiforbrug pr. m2

Bæredygtighed Nye temaer Vi fokuserer i disse år i stigende grad på: 1) Eksisterende boliger frem for nybyggeri 2) Tæthed x 2 3) Adfærden frem for teknikken

Boligen som showroom Bolig og identitet

Boligen som showroom Boligen et æstetisk visitkort

Boligen som showroom

Ændrede familiemønstre Kernefamilier en truet art 1980: 29% af danske boliger beboet af kun én person 2014: 40% af danske boliger beboet af kun én person I den samme periode er andelen af familier (par med mindst et barn) faldet fra 26% til 18%

Ændrede familiemønstre Behov for fleksibilitet på boligmarkedet 2013: Nyopførte parcelhus var i gennemsnit 201 m 2 Erfaringen og statistikken viser os, at de på sigt vil blive beboet af kun én person. Det peger på behovet for øget fleksibilitet enten i udformningen af den enkelte bolig eller på markedsniveau

Ændrede familiemønstre Børn og privathed Deadline Architecten

Ændrede familiemønstre Nye snit i boligen - generationer 1970 2014

Globalisering Byernes interne konkurrence city branding

Globalisering Der var engang : Arkitekternes sociale ansvar

Globalisering ICT stedernes reducerede betydning

Mark Guard Architects Globalisering Den mobile elite Betydning på regionalt niveau UDKANTSDANMARK

Globalisering Flyttefrekvens mobilitetens paradoks

Fællesskab Nutidens fællesskaber i boligbyggeriet ofte praktisk orienteret

Fællesskab Introverte også i deres arkitektoniske organisering

Fællesskab Byens fysiske opsplitning

Fællesskab Bebyggelser som enkeltstående øer

Opgør med 1970 ndividualitet, diversitet og unikke boliger

Arkitekt: Jean Nouvell Opgøret med 1970 erne Zonernes opløsning

Buschow Henley + Partners Opgøret med 1970 erne Typologiernes blanding

Opgøret med 1970 erne Kunsten at klinke en forstad

Opgøret med 1970 erne Manglende bymæssige kvaliteter

Opgøret med 1970 erne Forstadens kvaliteter ind i bymidten

Opgøret med 1970 erne Autenticitet frem for tabula rasa

At skabe hjem Gamle huse har sjæl

At skabe hjem Personlig prægning at blive ét med sin bolig

At skabe hjem Nomadiske livsstlile og personlig prægning

Vigtigheden af hjem a house is a machine in which to live Le corbusier, 1923 Hvor var han dog gal på den på det punkt. Boligen er et hjem - den er forbundet med stærke følelser og afgørende for udvikling og afspejling af vores identitet. Og som sådan har den fået stadig større betydning i de seneste årtier

Jeg VED godt, at jeg har gjort præcist dét en foredragsholder ikke må gøre Men pointen er at der ikke er én retning

Boligmarkedet en varieret palet